Temahæfte Fremtidens fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temahæfte 2007. Fremtidens fødevarer"

Transkript

1 D E T B I OV I D E N S K A B E L I G E FA K UD LT E T E TB I OV I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T F O R F Ø D E VA R E R, V E T E R I N Æ R M E DIC I N O G N A T U R R E S SF OUO R RF CØ EDR E VA R E R, V E T E R I N Æ R M E DIC I N O G N A T U R R E S S OU R C E R KØ B E N H AV N S U N I VERSITET KØ B E N H AV N S U N I VERSITET ISBN D E T B I OV I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T F O R F Ø D E VA R E R, V E T E R I N Æ R M E DIC I N O G N A T U R R E S S OU R C E R KØ B E N H AV N S U N I VERSITET Temahæfte 2007 Indhold Fremtidsmad som en gruppe studerende fra Institut for Fødevarevidenskab forestiller sig den. De studerende deltog i februar 2006 i konkurrencen Culinary Cup, der blev afholdt i Sverige. Konkurrencedeltagerne skulle udvikle to måltidskoncepter et til hverdag og et til fest. De to måltider skulle være ernæringsmæssigt i top, kunne stå mål med krav om bæredygtighed og design, samt være innovative, klar til at markedsføre og lige til at spise for forbrugeren. Ny uddannelse i Gastronomi og sundhed Allerede inden vi selv går i køkkenet, er flere og flere af vores måltider i dag delvist tilberedt. Samtidig er fedme og dårlig ernæring blevet et stigende samfundsproblem. Derfor er det afgørende at sikre at fremtidens fødevarer, de hurtige måltider og convenience-produkter, både er sunde, appetitlige og velsmagende, så de ikke belaster vores sundhed. Med en kandidatuddannelse i Gastronomi og sundhed kan du blive en af dem, der er med til at præge udviklingen af den danske madkultur. N B : D O K U M E N T E T H E R E R N B M: M DBO REDT K U M E N T E T H E R E R M M B REDT Med uddannelsen får du viden om råvarekvalitet, fødevaresikkerhed og ernæring. Du lærer om den betydning, vores kost har for det enkelte individ og for folkesundheden. Du får forståelse for vores madkultur, måltider og spisevaner i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Og du får indsigt i psykologiske og markedsøkonomiske aspekter i forbindelse med forbrugeradfærd. Men du får også fingrene i gastronomien både i teori og praksis. Du kommer til at lære om de nyeste trends og muligheder ved fremstilling af mad, for eksempel molekylær gastronomi i gourmetkøkkenet. Med udannelsen kan du for eksempel arbejde med produktudvikling, nicheproduktion eller sundhedsfremme i samfundet. Den nye kandidatuddannelse i Gastronomi og sundhed udbydes på Det Biovidenskabelige Fakultet fra 1. september Læs mere på Fremtidens fødevarer N B : D O K U M E N T E T H E R E R M M B REDT 3 Forskning er en vigtig råvare i fremtidens mad Af Grete Bertelsen og Carsten Peter Sørensen 4 Fødevarer i nanoskala Af Lise Arleth, Knud J. Jensen og Jens Risbo 7 Rumprojekt skal komme jordboerne til gode Af Torben Lohse Friis 8 For en sikkerheds skyld Af Susanne Knøchel 10 Forskerne laver mad på højtryk Af Vibeke Orlien og Carsten Peter Sørensen 12 PAT bedre mad med matematisk magi Af Rasmus Bro og Birthe Pontoppidan 14 Nye smagsoplevelser til vinelskere Af Martin Sandgaard 16 Molekylær gastronomi velsmagens fysik og kemi Af Michael Bom Frøst 18 Molekylær gastronomi i praksis: Syltet svinebryst med kartoffelskræller og ølsyltede løg. Opskrift fra Restaurant Noma 20 Kokkene ind i ligningen Af Lykke Thostrup 22 De første smagsoplevelser påvirker vores spisevaner Af Helene Hausner 24 Ny uddannelse i gastronomi og sundhed Udgiver Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, marts 2007 Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Telefon Oplag: Redaktion Lykke Thostrup (ansvh. redaktør), Gudrun Lau Bjerno, Charlotte Aabo, Martin Vang Sandgaard Jensen Faglig redaktører: Grete Bertelsen og Carsten Peter Sørensen Distribution Kommunikation, Det Biovidenskabelige Fakultet Design og Produktion Kliborg Design / Søren Steensen og Cathos Forsidefoto Jakob Helbig sikrere, sundere, sjovere

2 Forskning er en vigtig råvare i fremtidens mad Forbrugerne kræver, at maden skal være spændende og smage godt. Samtidig skal der være sikkerhed for, at maden ikke gør os syge, og den må ikke være usund. Vores forskere samarbejder på mange områder med fødevareindustrien for at imødekomme forbrugernes ønsker om sund, sikker og spændende mad - nu og i fremtiden Af institutleder Grete Bertelsen og institutadministrator Carsten P. Sørensen Institut for Fødevarevidenskab Forskernes viden om, hvordan bakterierne lever, bliver brugt til at undgå, at bakterier kommer ind i og formerer sig i fødevarerne, når en gris bliver slagtet, eller mælken bliver fremstillet. Samtidig hjælper avanceret matematik med styring og kontrol af madvarernes kvalitet. Man analyserer hurtigt et stort antal prøver fra madvarerne og undgår, at eventuelle fejl eller urenheder når ud til forbrugerne ved supermarkedets køledisk. Forskning giver spændende mad Nye skånsomme måder at tilberede maden på for eksempel ved højtryksbehandling i stedet for kogning og stegning kan i fremtiden sikre flere vitaminer i maden. Og nanoforskning hjælper med at designe fødevarer på en ny og mere ernæringsrigtig måde. Maden kan derfor blive sundere, når forskningen bliver en ingrediens. Smag er også meget vigtig for glæden og oplevelsen ved et godt måltid. Viden om gær gør det muligt at producere nye og endnu bedre smagsvarianter i rød- og hvidvin. Og når forskerne samarbejder med de bedste kokke i den nye disciplin molekylær gastronomi kan forbrugerne i fremtiden se frem til helt nye og spændende kostkomponenter for eksempel gulerodskaviar. Som forbrugere kan vi altså se frem til ny, spændende og sikker mad i fremtiden. Men også helt science fictioninspirerede projekter om udvikling af mad til astronauter kan resultere i ændringer i maden på dagligdagens middagsbord. Fra dødelig erfaring til sund forskning Ser man på udviklingen i forventningen til mad, er der sket en fantastisk udvikling. Fra at mad blot skulle give mætte maver, er forbrugernes forventninger til maden steget markant. I dag ønsker forbrugerne en spændende oplevelse og minimal risiko ved den mad, de kommer i munden. Det stiller store krav til viden om, hvad maden består af helt ned på molekylært niveau. Hvordan ændrer og påvirker man maden ved tilberedning hjemme i køkkenet, ved produktion af råvaren i landbruget eller ved forarbejdning i fødevareindustrien? Erfaringer overleveret gennem generationer har lært os, hvad der er sundt, og hvad man ikke skal spise. Men i gamle dage har tragiske sygdomme eller dødsfald kun kunnet give vigtig lærdom om at nogle frugter ikke er spiselige, eller at ensidig kost er dårlig. Kun forskningen kan give svarene på, hvorfor det er sådan. Fremtidens mad bliver mere kompliceret Det er ikke længere acceptabelt, at mennesker bliver syge af den mad, de spiser. Og når forbrugernes forventninger til maden vokser, så kan man ikke bare prøve sig frem og se, hvad der sker med dem, der spiser de nye produkter. Derfor bliver forskning til en af de vigtigste råvarer i den mad, forbrugerne spiser. Forskningen skal sikre, at forbrugerne får den spændende og sunde mad, de ønsker, uden risiko for sygdomme. På de næste sider giver vi nogle smagsprøver på, hvordan forskningen arbejder og bidrager til bedre mad i fremtiden. God appetit med madforskningen. Fødevarer består af et kompliceret samspil mellem kvalitet, teknologi, sikkerhed og sundhed. TEMAHÆFTE

3 Nanoteknologi I de sidste årtier har forskere verden over studeret, hvordan vores verden ser ud, når vi zoomer ind på en længdeskala af -9 m den såkaldte nanometerskala (nm). Takket være nye instrumenter og metoder, er det nu blevet muligt at undersøge materialers opbygning og struktur i den allermindste målestok. Spørgsmålet er nu, om vi aktivt kan styre strukturen af materialer nede i denne størrelse. Ved at stille sådanne spørgsmål og ved at udvikle teknikker til at besvare dem er den såkaldte nanoteknologi opstået. Mens mikroteknologien startede med opfindelse af lysmikroskopet og blandt andet medførte opdagelsen af bakterier og vira samt udvikling af computerchips, så giver nanoteknologien mulighed for at undersøge, hvordan molekyler finder sammen og danner grundlæggende strukturer i endnu mindre skala. Fødevarer i nanoskala Med nanoteknologien har vi fået en værktøjskasse til at studere de bløde materialer fødevarerne. Nano betegner normalt noget meget småt, der ikke er synligt for øjet og ikke kan manipuleres med almindelige køkkenværktøjer. Omvendt indtages fødevarer typisk i mængder, der i høj grad er synlige for øjet, og de kan manipuleres med en almindelig kniv og gaffel. Med nanoteknologien kan vi undersøge fødevarerne ned i allermindste skala til gavn for både kvalitet, holdbarhed og vores sundhed. Af lektor Lise Arleth og lektor Knud J. Jensen, Institut for Grundvidenskab og lektor Jens Risbo, Institut for Fødevarevidenskab. Smagen og konsistensen af fødevarer har vist sig at være bestemt af, hvad der sker på nano- og mikrometerskala. Tag for eksempel mayonnaise: Hvis man zoomer ind på en klat mayonnaise i et almindeligt lysmikroskop, vil man se, at mayonnaisen har en finstruktur bestående af tætpakkede oliedråber, som er 2 5 mikrometer i diameter. Hvis man zoomer yderligere ind på mayonnaisen, ved at sende røntgenstråler ind gennem den, vil man se, at den hinde, der omgiver og stabiliserer oliedråberne i mayonnaisen, består af såkaldte flydende krystaller. Det er en lagdelt struktur med stakke af skiftevis ~4 nm tynde lag af lecithin fra den tilsatte æggeblomme og lag af vand. Mayonnaisen består udelukkende af flydende ingredienser (mest olie, mindre vand og lidt lecithin), som ikke er blandbare. Men det, som giver den dens karakteristiske tykke konsistens og stabilitet, er de fint strukturerede flydende krystaller af lecitin, der er opnået gennem forarbejdningen. Se også illustrationen på hæftets omslag. Detaljen kan forklare processen Eksemplet med mayonnaisen viser, at fødevarer som umiddelbart opfattes som homogene, i virkeligheden består af flere forskellige faser, med strukturer fra nanometer til mikrometer skala. Målet med undersøgelsen af fødevarers struktur på nanoskala er at forstå sammenhængen mellem på den ene side fødevarens finstruktur og på den anden side dens smag, dens konsistens, hvad der sker med den under lagring og forarbejdning, samt hvordan dens indpakning kan sikre kvaliteten under lagring. For mayonnaisens vedkommende findes spormængder af hydrogen peroxid (brintoverilte) og metal-ioner (såsom Fe2+) i mayonnaisens vandfase. Når disse to komponenter reagerer, dannes der reaktive hydroxylradikaler, HO, som igen kan igangsætte dannelse af dårlige smagskomponenter i oliefasen ved såkaldte oxidationsprocesser olien harskner. Denne proces involverer transport af radikaler gennem lecithin laget. Forståelsen af detaljerne kan give mulighed for at kontrollere processen og dermed for at bruge sundere, men mere følsomme fler-umættede olier. Man kunne stille spørgsmålet - er det muligt at styre lecithin-laget ved tilsætning af særlige anti-oxidanter? I øjeblikket forsøger man at finde særlige anti-oxidanter, som lægger sig til rette i fødevarens indre overflader. Den nanoteknologiske værktøjskasse har givet os mulighed for at undersøge dette samt en lang række andre vigtige spørgsmål omkring fødevarer, deres optagelse i kroppen samt brugen af materialer som anvendes i kontakt med fødevarer. For at få det fulde udbytte kræver det et tværvidenskabeligt samarbejde mellem traditionel fødevarevidenskab, nanoteknologien, biofysikken og den bio-organiske kemi endnu et eksempel på moderne fødevarevidenskab som en tværvidenskabelig disciplin. TEMAHÆFTE

4 Mayonnaisens nanostruktur kan undersøges i et såkaldt småvinkelspredningseksperiment. En smal stråle af røntgenfotoner eller neutroner sendes igennem den prøve, man vil undersøge. En del af strålen fortsætter upåvirket igennem, og en del spredes i alle retninger. Det mønster, den spredte stråling danner, afspejler den nanostruktur, der er i prøven. I et småvinkelspredningseksperiment måler man den del af strålingen, der er spredt i små vinkler omkring den upåvirkede del af strålen. Småvinkelspredningen afspejler prøvens struktur på en længdeskala af nm. For mayonnaisen fortæller småvinkelspredningen os, hvordan lecithinen fra æggeblommerne har organiseret sig i 4 nm tynde lag. TEMAHÆFTE

5 Milk Bites og yoghurt til astronauter. Udviklingen af mejeriprodukter til rummet er sket i Arlas Lacmos projekt siden efteråret Foto: Arla Foods TEMAHÆFTE

6 Rumprojekt skal komme jordboerne til gode Produktion af fødevarer til rumrejser må siges at være en nicheproduktion med meget få aftagere. Men yoghurt, der kan indtages i vægtløs tilstand, har også sin berettigelse på jorden. Af: Torben Lohse Friis Arla Foods Danske Arla Foods har udviklet tre mejeriprodukter, der er godkendt hos NASA: Yoghurt (4 smagsvarianter). En milk bite (en kugle, som et marcipanæg). 4 milk bites giver de samme næringsstoffer som 1 glas kakaomælk. Et kakaomælkspulver, som indeholder D-vitaminer, kalcium, fibre og probiotika. Milk biten er på vej i rummet, da den er bestilt til en rumflyvning i maj Til glæde for forbrugerne De erfaringer, som rummadsprojektet har givet, kommer på sigt også forbrugerne på Jorden til gode for eksempel ældre mennesker. Astronauter og kosmonauter døjer med de samme problemer som mange ældre: knogleskørhed, muskel- og ledproblemer samt tarmsygdomme. Selv om rumprojektet er spændende, gør vi det ikke for sjov. Det er vigtigt, at vores nye viden om for eksempel ernæring og fødevaresikkerhed bliver til gavn for os almindelige mennesker nede på jorden, siger koncerndirektør i Arla Foods Michael Stevns, der er initiativtager til projektet. Fælles for dem alle tre er, at de skal have to års holdbarhed ved stuetemperatur. Siden 2005 har Arla Foods leveret yoghurt til blandt andre svenskeren Christer Fuglesang, som i december 2006 var den første skandinav i rummet. TEMAHÆFTE

7 For en sikkerheds skyld I dag importerer vi vores fødevarer fra alverdens lande, og Danmark er selv storeksportør af fødevarer og ingredienser til fødevareproduktion. Både for at beskytte de hjemlige forbrugere og for at sikre eksporten er det altafgørende, at fødevaresikkerheden er i orden. Af professor Susanne Knøchel Institut for Fødevarevidenskab På det mikrobiologiske område kræves viden om, hvilke sygdomsfremkaldende organismer, der kan overføres med fødevarerne, hvor de kommer fra og deres egenskaber. Vi skal vide, hvordan de opformeres, hvordan vi udelukker, hæmmer eller eliminerer dem på de forskellige produktionstrin. Vi skal vide, hvordan vi opdager dem i fødevarerne, hvordan prøvetagning organiseres og ikke mindst, hvordan virksomheder og myndigheder tilrettelægger en kontrol, der sikrer, at der bliver taget de rigtige forholdsregler. Desuden kan der være brug for viden om, hvilke risici, der anses for acceptable, og hvilke strategier, der er effektive og ressourcemæssigt mulige at implementere samt de nationale og internationale regelsæt på området. Nye mikroorganismer Blandt udfordringerne er, at der hele tiden bliver fundet nye organismer/biologisk materiale, der kan forårsage sygdom. Den bakterie, der i dag er årsag til de fleste registrerede tilfælde af maveinfektion herhjemme, Campylobacter jejuni, er for eksempel først blevet kendt inden for de sidste 30 år, og vi har lært endnu flere nye sygdomsvoldende mikroorganismer og prioner at kende siden da. Globaliseringen bringer nye sygdomme Vores øgede rejseaktivitet og importen fra mange lande og klimazoner har betydning i forhold til hvilke organismer, vi eksponeres for, og her spiller vores ændrede spisevaner med større grad af udespisning og indtag af rå grønsager og bær også en rolle. Smitte, der overføres via dårlig håndhygiejne eller forurenet vand, får derfor større betydning. Tænk blot på de seneste års udbrud forårsaget af norovirus fra importerede hindbær, og de mange, der vender hjem fra ferie med maveproblemer. Det er i den henseende en opgave af global betydning at finde gode vandrensningmetoder, der kan fjerne de uønskede organismer. Vil have mindre konservering Samtidig er vores ønsker om både mindre konservering og lang holdbarhed vanskelige at få til at balancere, fordi det bliver vanskeligere at dræbe uønskede mikroorganismer eller hindre dem i at vokse. Tag for eksempel bakterien Listeria monocytogenes, der giver anledning til relativt få, men ofte meget alvorlige infektioner, der kan ende med dødsfald. Denne bakterie vokser rigtig godt ved lav temperatur, i vacuum- eller gaspakning, og den tåler også en del salt. Eksempler på hvornår en række fødevarebårne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og prioner er blevet opdaget 1884 Vibrio cholerae (bakterie, har forårsaget millioner af døde i store epidemier) 1888 Salmonella (bakterie, ca registrerede tilfælde I EU i 2005) 1896 Shigella 1897 Clostridium botulinum ( pølseforgiftningsbakterie, producerer toksin) 1914 Staphylococcus aureus 1939 Yersinia enterocolitica 1945 Clostridium perfringens (bakterie, vokser under dårlig køling af varm mad) 1949 Listeria monocytogenes (bakterie, stort problem i kølevarer) 1950 Bacillus cereus 1951 Vibrio parahaemolyticus 1976 Cryptosporidium (parasit, dansk udbrud med 100 syge i 2005 ) 1977 Campylobacter jejuni (bakterie, ca registrerede tilfælde I EU i 2005) 1978 Small Round Structured Viruses (dansk udbrud med over 1000 syge i 2005) 1980 Hepatitis E 1982 EHEC (VTEC) 1986 Cyclospora Prioner, BSE (kogalskab) (ødelagde oksekødsmarkedet i flere lande gennem nogle år) TEMAHÆFTE

8 Den kan af samme grund være et problem i kød- og fiskepålægsvarer - ikke mindst hvis man gerne vil bibeholde en lang holdbarhed og producere med lavt saltindhold og uden konserveringsforbedrende stoffer. Meget arbejde har derfor været lagt i at bestemme, hvornår bakterien bliver inaktiveret eller har mulighed for at vokse og derefter matematisk modellere disse oplysninger, så man kan forudsige dens skæbne under forskellige betingelser. Molekylære detektiver Forskningsmæssigt får vi hele tiden nye redskaber og ny indsigt. Molekylærbiologiske metoder hjælper til med det detektivarbejde, der for eksempel er i at bestemme, hvor mikroorganismerne kommer fra og hvilke egenskaber hos dem, der har betydning for deres overlevelse, vækst og virulens. Nye metoder har blandt andet gjort det muligt at se på hele genomet, og hvordan generne udtrykkes, og bioimaging kan anvendes til at visualisere, hvordan bakterier opfører sig helt ned på enkeltcelleniveau. Listeria kan nemt etablere sig i en fabrik på udstyr, gulvoverflader, i afløb mv, og hvor den kan være vældig svær at fjerne. Her kan vi ved brug af de nye metoder se på bakteriens gener og finde frem til, hvilke der har betydning for god vedhæftning, hvilke stoffer, den limer sig fast med, og vi kan måle, hvor fast enkelte celler sidder. Dette skulle gøre os bedre rustet til at bekæmpe dannelsen af bakteriefilm og forebygge dannelsen af den. Foto: Henrik Siegumfeldt Foto: Mette B. Rasmussen Bioimaging VI har idag en række avancerede visuelle metoder til at undersøge celler. For eksempel kan vi måle ph inden i celler og flytte rundt på disse. Hvis en sygdomsfremkaldende bakterie som Listeria monocytogenes får sin membran beskadiget af et antibakterielt stof, er den ikke i stand til at opretholde sit intracellulære ph. I svag sur opløsning ses derfor, at levende celler har et højt intracellulært ph (røde), mens ph i de beskadigede celler (grønne) falder til omgivelsesniveau. Metoden kan altså bruges til at se på, hvilke celler, der er blevet beskadiget af en given påvirkning. Biofilm og optisk pincet Mange mikroorganismer kan hæfte sig fast på overflader på udstyr eller på biologiske materialer. Der kan opbygges, hvad man kalder en biofilm, hvor mikroorganismerne sidder mere beskyttet mod ydre påvirkninger som for eksempel desinfektionsmidler. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvordan og hvor fast de enkelte mikroorganismer sidder på overfladen, men her kan et nyudviklet apparatur, en optisk pincet, bringe os helt nye informationer. Her fanges cellen i en laserstråle, bringes tæt på de relevante overflader, og vi kan så måle den kraft, der skal til for at separere celle og overflade igen. Vi kan på denne måde se, om der er særlige forhold, der påvirker fasthæftningen og dermed har betydning for forebyggelse eller rengøring. TEMAHÆFTE

9 Sådan højtryksbehandler man mad 1. Maden kommer i højtryksbeholderen 2. Beholderen monteres på anlægget Forskerne laver mad Hun har ingen ovn eller varmeplade. Alligevel påstår madforsker Vibeke Orlien fra Institut for Fødevarevidenskab på Det Biovidenskabelige Fakultet, at hun kan tilberede en kyllingefilet med forbedret smag, kvalitet og holdbarhed. Fremtidens maddesignere bruger blandt andet højtryk til at opfinde nye madvarer og tilberedningsmetoder. Af Vibeke Orlien og Carsten P. Sørensen Lugen til højtrykskammeret åbner sig. Langsomt sænker Vibeke Orlien kyllingen ned i det kolde metalkammers mørke indre fyldt med vand. Lugen bliver omhyggeligt lukket igen. Intet må slippe ud, for kyllingen kommer under ekstremt højt tryk i højtryksanlægget. Trykket er så stort, at det svarer til at lægge den på havbunden i 80 kilometers dybde. Den udsættes for et tryk, der er 8000 gange større end på jordoverfladen. Kort tid efter er kyllingen færdig. Den er hverken kogt eller stegt på panden - den er trykbehandlet. Dagens ret - højtryksbehandlet kylling Forskerens opskrift lyder ganske enkelt på højtryksbehandlet kylling skånsomt forarbejdet, sund og velsmagende. Højtryksbehandlet mad kan blive en del af fremtidens mad, for ved højtryksbehandling kan maden blive sundere, end den man spiser i dag. Højtrykstilberedning af kød og grøntsager er hurtigt og nemt, samtidig med at vitaminer og smagsstoffer bevares i maden. Når man koger grøntsager i en gryde, så koges mange vitaminer oftest ud og hældes væk med vandet. Men når man højtryksbehandler maden, så bliver vitaminerne i de velsmagende grøntsager, forklarer Vibeke Orlien. 10 TEMAHÆFTE

10 3. Maden sænkes ned i højtryksanlægget 4. Om få minutter er maden færdig Fotos: Carsten P. Sørensen på højtryk Bedre næring, smag og fødevaresikkerhed Det særlige ved trykbehandlingen set fra en kemisk og fysisk vinkel er, at højtryk tvinger kemiske og fysiske processer til at forløbe mod den mest kompakte tilstand. Især store molekyler som proteiner ændres under tryk, hvilket giver nye muligheder for at forbedre kvaliteten af fødevarer samt fremstille helt nye typer fødevareprodukter. Samtidig bevares den naturlige smag, lugt og næringsindhold, fordi aromakomponenter og vitaminer er tilstrækkeligt små molekyler til, at de ikke ændres ved højtryk. Som en ekstra bonus forbedrer højtryksbehandlingen fødevaresikkerheden ved at slå bakterier ihjel. Frisklavede færdigretter Den færdigmad, man køber i supermarkederne i dag, kan ligne rester fra i går. Ikke fordi den er dårlig, men fordi maden bliver opvarmet flere gange. Først på fabrikken og senere i køkkenet. Med den rette forskning kan vi i fremtiden højtryksbehandle råvarer til nye, gode, ernæringsrigtige færdigretter, som forbrugerne selv varmer hjemme i køkkenet. Det kan hjælpe de travle børnefamilier, der måske har lidt dårlig samvittighed, når de byder børnene på de nuværende færdigretter, der kan være lidt kedelige: Højtryksmaden virker frisklavet, når forbrugerne varmer den op og serverer den derhjemme. Den hverken smager eller ser ud som noget, der er tilberedt for længe siden, siger Vibeke Orlien. FØDEVAREVOGTER. Bromatolog Gitte Gross, der i dag er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet kunne godt have brugt mere samfundsfag i sin uddannelse. Foto: Jakob Helbig TEMAHÆFTE

11 PAT bedre mad med matematisk magi En fødevares kvalitet er i høj grad bestemt af indholdet af vand, fedt og protein. Derfor bliver der brugt mange ressourcer på at måle disse i industrien. En typisk proteinmåling foretages ved en såkaldt Kjeldahlanalyse, der tager to timer, bruger meget barske kemikalier og som i øvrigt destruerer prøven, der måles på. Hvert eneste læs korn, hver eneste parti ost, hvert parti leverpostej skal karakteriseres, og man kan forestille sig, at det kræver uhyrlige summer og tid. Heldigvis findes der et alternativ, som er langt mere overkommeligt. Af professor Rasmus Bro og ph.d. Birthe Pontoppidan Møller Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab Procesanalytisk teknologi eller bare PAT er en ny måde at styre produktionen på. Frem for gammeldags opskrifter, bruger man nu meget avancerede måleinstrumenter, der fortæller præcis, hvordan råvarens beskaffenhed er. Og så lader man processen rette sig ind efter omstændighederne, så produktet bliver præcis af den kvalitet, man ønsker. Metoderne anvendes både til at kontrollere råvaren, til at styre produktionen og til at sikre, at færdigvaren har den rette kvalitet. Fra lys til fedt Gennem de seneste tredive år er der udviklet et område, som kaldes kemometri, det vil sige matematisk modellering af kemiske målinger. Måling af protein i korn er et glimrende eksempel. Før i tiden brugte man den førnævnte Kjeldahlanalyse til at bestemme proteininholdet. Metoden er både langsommelig, og man skal bruge farlige kemikalier. I dag anvender man derfor gennemlysning og kemometri. En hånd- Manuel måling af protein ved Kjeldahl-metoden (tv) er langsommelig og kræver, at man bruger farlige kemikalier. Th: Et moderne måleinstrument til at bestemme protein i korn Foto til venstre: Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. Foto til højre: Foss 12 TEMAHÆFTE

12 Her måles der proteinhold direkte i processen. Foto: Foss fuld korn belyses med såkaldt nærinfrarødt lys, og det måles hvor meget af dette lys, der reflekteres tilbage. Faktisk måler man lyset ved mange forskellige farver infrarødt lys, og man ender med at få flere hundrede tal for en enkelt prøve. Tallene viser vand, fedt, protein og en række andre forhold i prøven, og ved hjælp af matematiske modeller kan man simpelt bestemme sammenhængen. Så i stedet for at vente timer og dage og bruge mange kemikalier, får man en lige så nøjagtig bestemmelse på få sekunder. Måleinstrumenter bliver opdateret via et netværk og udover at spare tid, sikrer analyserne, at analyseresultatet er det samme på en kornprøve, hvad enten landmanden får den målt i Slagelse eller Sønder Omme, og dermed får han den samme betaling for råvaren alle steder. De mange hundrede tal fra målingerne giver kornindustrien mulighed for at se på mange forskellige enkelte egenskaber og på kornprøvens samlede fingeraftryk. En sonde direkte i produktionen Moderne instrumenter kan lave hundredvis af målinger på få sekunder, og de kan placeres direkte på et samlebånd, i en tørresilo eller i en gæringstank. Ved hjælp af matematik kan de mange tal omregnes til kvalitet, forventet udbytte, eller andet relevant. Det vil sige, at man kan måle og følge kvaliteten og udbyttet direkte i processen. Derfor kan man her og nu styre processen mod optimal kvalitet frem for at måtte observere, at produktionen kørte skævt for tre timer siden. Fødevarer foran medicinalindustrien I medicinalindustrien har man af naturlige årsager meget store krav til sikkerhed i produktionen. Specielt de amerikanske fødevare- og sundhedsmyndigheder (Food and Drug Administration FDA) har været styrende for, hvorledes medicinsk produktion kan foregå. FDA har krævet, at produktion af medicin i USA skal ske på en måde, som er meget stringent men desværre langt fra optimal. En slags uintelligent processtyring hvor alt på forhånd er fastlagt uanset om f.eks. råvaren ændrer sig. Kontrollen har været baseret på at tage en meget lille stikprøve ud til sidst og se om produktet overholder specifikationerne. Fødevareindustrien er i dag foran f.eks. medicinalindustrien med hensyn til avanceret processtyring, og der er stor udveksling af erfaringer på kryds og tværs af tidligere faggrænser. Medicinalindustrien drager stor nytte af erfaringerne fra fødevareområdet og myndighederne tilskynder det. Ved hjælp af procesanalytisk teknologi PAT får man ikke blot bedre fødevarer, men også bedre medicin, bedre kontrol af varer og billigere produktion. 3 Hver linie (spektrum) består af 100 forskellige farver målt på én kornprøve. For hver farve måles intensiteten, og som det ses, måles der udenfor det synlige område i det såkaldte nær-infrarøde område. Ud fra en formel protein = farve1x konstant1 + farve2 x konstant2 kan proteinindholdet bestemmes direkte fra lysmålingen. Proteinindholdet kan bestemmes med infrarødt lys. nm TEMAHÆFTE

13 Indtil nu er det kun forskerne, der har fået lov at smage. Men i løbet af 2007 kommer vin produceret på de nye vingærtyper i almindelig handel. NB: Denne artikel har tidligere været bragt i stort set identisk form i Landbohøjskolens interne magasin Det Levende Universitet Foto: John Foxx/Scanpix Nye smagsoplevelser til Et samarbejde mellem forskere på Det Biovidenskabelige Fakultet og det danske fødevareingrediensfirma Chr. Hansen har resulteret i fremstillingen af nye typer vingær, der kan give forbrugerne anderledes og mere spændende smagsoplevelser. Gæren bruges allerede i vinproduktionen i bl.a. USA og Australien - med stor succes. Af Martin Sandgaard Gær er encellede organismer, der bruges mange steder i fødevareproduktionen. Vi kender dem alle fra brød og øl. Men gær har også stor betydning i produktionen af vin, ikke blot for alkoholprocenten, men også for vinens smag. Gær holder styr på vinens kvalitet I vin lavet på traditionel facon er det de naturligt forekommende gærorganismer på druens overflade og på f.eks. beholdere og tanke, der starter den gæringsproces, der er med til at give vinen dens styrke og smag. Dette er imidlertid en spontan proces, som vinbonden ikke selv er herre over. Er han heldig bliver resultatet en knaldgod vin, men han risikerer også, at resultatet bliver udrikkeligt. Ved i stedet at tilsætte en såkaldt starterkultur, hvis egenskaber man kender i detaljer, kan gæringsprocessen styres, hvilket giver mulighed for at frembringe vin af ensartet, høj kvalitet år efter år. Ingen alternativer indtil nu Indtil nu har der kun været én vingærkultur tilgængelig på det kommercielle marked. Den hedder Saccharomyces cerevisiae. Denne gærtype giver en god kontrol med gæringsprocessen og sikrer vinproducenten et stabilt kvalitetsprodukt. Men fordi gæren er ét af de elementer, der er med til at forme vinens smag, har fraværet af alternativer indtil nu taget noget af spændingen og oplevelsen ud af at være vinelsker. Det laver forskerne nu om på. Det bedste af begge verdener Med udviklingen af en række nye gærtyper, er fødevareforskerne fra Det Biovidenskabelige Fakultet sammen med Chr. Hansen med til at give forbrugere og vinproducenter det bedste af to verdener: den anderledes og mere sprælske smagsoplevelse, man forbinder med den spontane gæring, og den kontrol over processen, som man får ved brug af starterkultur: De nye gærtyper er blandingsarter baseret på en kombination af Saccharomyces cerevisiae og de nye arter Kluyveromyces thermotolerans og Torulaspora delbrueckii, fortæller lektor Nils Arneborg fra Institut for Fødevarevidenskab, som er fakultetets ankermand på projektet. Sammen med aromaforskerne Leif Poll og Mikael Agerlin Petersen har han kortlagt en række forskellige gærarters indflydelse på vinens smagsegenskaber. Videnskab fra IRMA Videnskab er ofte at prøve sig frem og stole på sin almindelige dømmekraft, således også i dette tilfælde: Da vi skulle udvælge, hvilke nye arter vi skulle satse på, forsøgte vi os helt lavpraktisk med at tilsætte ti forskellige gærarter til ganske almindelig druesaft fra IRMA. To af dem viste sig at smage godt, så dem gik vi videre med, fortæller Nils Arneborg. En succeshistorie De nye gærtyper er allerede en produktmæssig succes: Det vi kan konstatere, bl.a. fra de to årgange, der er produceret i Napa Valley i Californien, er, at alt andet lige så giver 14 TEMAHÆFTE

14 Gærarten Saccharomyces cerevisiae er den eneste gærart i de starterkulturer, der findes på markedet i dag. Den giver godt styr over gæringsprocessen og stabil kvalitet. Men når der ikke er alternative gærarter, bliver vinsmagen meget ens. De nye gærarter Kluyveromyces thermotolerans og Torulaspora delbrueckii giver en kompleks og spændende vinsmag. Og man kan kombinere dem med Saccharomyces cerevisiae og dermed styre gæringsprocessen. Foto: Kjeld Olesen/Biofoto vinelskere blandingstyperne en mere kompleks og spændende smag. Det er også bemærkelsesværdigt, at de nye gærtyper kan gøre dårlig vin god, og at de samtidig kan gøre god vin endnu bedre. Så producenterne er naturligt nok ellevilde. Chr. Hansen har fundet en niche her, som kan gå hen og blive en meget stor kommerciel succes., spår Nils Arneborg. Store forventninger til fremtiden Og hos Chr. Hansen har man da også meget stor tiltro til de nye gærtypers sejrsgang på verdensmarkedet: Vi mærker en meget stor interesse for de nye gærtyper blandt producenter i stort set hele verden, forklarer Annicka Bunte fra Chr. Hansen. Selv på traditionelt konservative markeder som f.eks. Spanien oplever vi, at producenterne er helt vilde for at få mere at vide om de nye produkter og deres egenskaber. Især i mellemklassevinene forventer Chr Hansen, at de nye gærtyper kommer til at gøre en væsentlig positiv forskel. Det betyder, at vinelskere kan forvente nye og mere sprælske smagsoplevelser i en prisklasse, der er til at overkomme. De nye gærtyper afprøves i øjeblikket også i billigere vine, oplyser Annicka Bunte. Forskerne er med i produktudviklingen Samarbejdet mellem Nils Arneborg og Chr. Hansen omkring udviklingen af de nye typer vingær går helt tilbage til Og forskerne fra Det Biovidenskabelige Fakultet er med i den fortsatte produktudvikling: Nu skal vi til at arbejde nærmere med styringen af gæringsprocessen ved bl.a. at undersøge, hvordan de forskellig gærtyper spiller sammen, så vi kan være med til at lave endnu bedre vin til glæde for såvel producenter som forbrugere, siger Nils Arneborg. Første vin i handelen i 2007 De nye gærtyper bruges både til rød- og hvidvin. Hvis man har lyst til at prøve en vin lavet på de nye vingærtyper, må man dog væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Typisk produceres der tre årgange, før en ny vin kommer i produktion i fuld skala. Derfor er der endnu ingen vine i almindelig handel baseret på de nye vingærtyper, oplyser man fra Chr. Hansen. Man kan se frem til, at de første vine baseret på de nye gærtyper kommer på butikkernes hylder i løbet af I øjeblikket produceres der vin baseret på Chr. Hansens nye gærtyper i: USA Australien Spanien Kina Østeuropa Tyskland TEMAHÆFTE

15 Molekylær Gastronomi velsmagens fysik og kemi Inspiration til bedre fødevarer fra gastronomien til videnskaben og fra videnskaben til gastronomien. Af: lektor Michael Bom Frøst Institut for Fødevarevidenskab Molekylær gastronomi er anvendelsen af naturvidenskabelige principper i tilberedningen af mad. Molekylær gastronomi er et tværfagligt område, der favner kemi, fysik, sensorik og gastronomi. Sammen kan disse discipliner skabe viden, der omfatter den praktiske tilberedning, kemisk/fysisk forståelse, samt sanse- og oplevelsesmæssige aspekter af gode fødevarer. Vi tager udgangspunkt i de kemiske og fysiske processer, der foregår under tilberedning af mad i restaurantkøkkener heriblandt alle typer opvarmning (pochering, kogning, bagning, stegning osv.) og dannelse af forskellige typer skum og emulsioner (for eksempel ægte sauce, mousse og iscreme). Forskningen vil skabe viden om fødevarer og spisning, der bidrager til at fremme udviklingen af højkvalitetsfødevarer. Hvad sker der i saucen? Vi undersøger blandt andet, hvad der sker, når man reducerer en fond. Det vil sige en kemisk og termodynamisk beskrivelse af, hvilke smagsstoffer der nedbrydes, hvilke der dannes, og hvor hurtigt det går. Men også sansemæssigt set - hvordan påvirkes smagen af den færdige fond. Der er en lang række kemiske forbindelser, der er ansvarlige for det samlede smagsindtryk, og det er vigtigt at forstå, hvordan de opfører sig sammen i det komplekse ikke-ideale system, som en fond er. Derfor tager en af vores forskere på et længere forskningsophold på det californiske vininstitut, hvor hun skal samarbejde med nogle af verdens førende aroma- og smagskemikere, for at finde ud af, hvordan vinaroma opfører sig i rødvinssauce. Mæthedens mange faktorer Sammen med en af landets mest talentfulde kokke, Torsten Vildgaard fra Noma, udvikler vi en hel molekylærgastromisk menu til at teste i restaurantomgivelser. Det er vigtigt, at vi arbejder med hele menuer, for bedre at forstå hvordan de enkelte elementer fungerer i samspillet - både i den enkelte servering, men også i hele måltidet. At spise et måltid er en meget dynamisk begivenhed. Til at starte med er man sulten og har stor lyst til at spise meget. Men efterhånden som måltidet skrider frem, bliver man både sansemæssigt mættet og får fyldt mavesækken op. Når man spiser nok af en fødevare med en bestemt smag, falder både ens lyst til at spise netop den smag, men hvor godt man kan lide den smag falder også. Det er den såkaldte sansespecifikke mæthed. Det er vigtigt for at forstå, hvad der får en person at til at spise, og til at stoppe med at spise. Projektet vil bidrage til udvikling af højkvalitetsfødevarer og madoplevelser gennem en dybere forståelse af sammenhæn- 16 TEMAHÆFTE

16 Definition: Molekylær Gastronomi Foreslåede definitioner af molekylær gastronomi er det videnskabelige studie af velsmag og anvendelsen af videnskabelige principper til forståelse og forbedring af gastronomisk madlavning. På Institut for Fødevarevidenskab er molekylær gastronomi en ny indgangsvinkel til fødevarevidenskaben, og det er afdelingerne for Fødevarekemi og Sensorisk Videnskab, der har taget udfordringen at starte den molekylære gastronomi op som et undervisnings- og forskningsområde. Foto: Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen ge mellem produkters fysisk/kemiske egenskaber, processer under tilberedning og sansning af fødevarer. Eksperimenter i restaurantomgivelser bidrager til at forstå, hvilke faktorer der bidrager til værdsættelse og mæthed i den dynamiske oplevelse, det er at spise et helt måltid. På sigt har det store kommercielle perspektiver for danske restauranter og fødevareindustrien. Der er potentiale til at hæve hele den danske madkultur gennem videnskabelig indsprøjtning til dansk gastronomi. Sundere og mere velsmagende måltider Det er ambitionen, at projektet også skal inspirere den danske fødevareindustri. Innovation kan overføres fra restauran- FØDEVAREVOGTER. Bromatolog Gitte Gross, der i dag er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet kunne godt have brugt mere samfundsfag i sin uddannelse. Foto: Jakob Helbig ten til andre typer fødevareproduktion. Kokkes brug og tilberedning af råvarer kan give nye innovative produkter såvel i små- som storskalaproduktion. Fremtidens forbrugere vil kræve, at restaurantmåltider har fantastiske smagsegenskaber, men samtidig også har gode ernæringsmæssige egenskaber. Sund mad kan gøres mere velsmagende og mættende gennem en videnskabelig tilgang og forståelse af sammenhængen mellem de underliggende fysisk/kemiske egenskaber og effekter på menneskets sansesystem og oplevelser. TEMAHÆFTE

17 Molekylær gastronomi i praksis Syltet svinebryst med kartoffelskræller og ølsyltede løg Svinebrystet: Dag 1: 1 kg magert svinebryst med svær ½ spsk enebær ½ spsk korianderfrø ½ spsk grøn anis ½ spsk kommen 1 kvist rosmarin 1 kvist timian 14 g salt Dag 2: Masser af smeltet røget svinefedt (bestil det hos slagteren og smelt det selv) Kartoffelskræller: 1 kg små vaskede samsøkartofler olie til fritering Ølsyltede løg: 20 kogte perleløg, halverede og delt i skaller 2 dl øl, gerne en ale-type 90 g honning 1 kvist timian 5 enebær 110 g balsamisk æbleeddike Sauce: 3 spsk balsamisk blommeeddike ½ kvist rosmarin 4 enebær ½ dl æblejuice 2 dl mørk hønsefond 1 dl hvedeøl salt 18 TEMAHÆFTE

18 Opskriften her er molekylær gastronomi på grund af: langtidsstegningen af kødet, hvor man opnår en unik mørhed og saftighed. brugen af flere forskellige typer processer som bagning og fritering af kartoffelskrællerne for at skabe et bestemt udtryk reduktionen af saucen. Reduktion af saucer og fonde er en vigtig del af den molekylære gastronomi Foto: Jakob Helbig Svinebrystet Dagen i forvejen ristes krydderierne på en tør pande. Knus dem i en morter bagefter. Rens svinebrystet, og lad det marinere natten over med salt og de tørrede krydderier. Næste dag skylles svinebrystet fri for krydderier og dækkes med svinefedt i en passende bradepande. Stil det i ovnen ved 80 i 12 timer. Tag svinebrystet ud og læg det i pres, fx under et spækbræt, så svinebrystet får en ensartet overflade. Stil det på køl natten over. Skær nogle aflange klodser af brystet, rids dem i sværen, og steg dem langsomt sprøde og varme på sværen. Kartoffelskræller Bag kartoflerne møre i ovnen ved 160. Tag dem ud og halvér dem. Skrab indmaden ud og fritér skrællerne sprøde i 160 varm olie. Krydr med salt. Ølsyltede løg Kog alle ingredienserne til eddiken op og smag til med frisk balsamisk æbleeddike. Hæld lagen over løgskallerne og lad det trække i ½ time. Sauce: Kog eddiken ned med rosmarin og enebær. Kom æblejuicen ved, og reducér væden. Hæld hønsefond og hvedeøl i, og kog blandingen ned til halvdelen. Sigt saucen, og smag den. Anret det hele tæt på midten af 4 tallerkener, og pynt med syltekrydderierne fra de ølsyltede løg. Opskriften er venligst stillet til rådighed af Restaurant Noma. TEMAHÆFTE

19 Gastronomi er læren om og kunsten at spise godt. Det er glædeligt for forbrugerne, at gastronomien nu er blevet ophøjet til et forskningsområde, og at fødevareforskningen, der længe har været et anliggende for industrifolk og forskere, nu også får kokke med i ligningen. Industrien får rettet sin opmærksomhed imod mulighederne for at skabe ultimative smagsoplevelser, og forskerne genfinder et menneskeligt incitament til at beskæftige sig med faget. Det siger Claus Meyer om det nye forskningsområde molekylær gastronomi. Kokkene ind i ligningen Interview med Claus Meyer, adjungeret professor i fødevarevidenskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, gastronomisk iværksætter, medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi. Af Lykke Thostrup 20 TEMAHÆFTE

20 Foto: Jakob Helbig Fødevareforskningen har kørt et parløb med industrien de sidste 100 år jeg synes, det er et etisk problem, hvis man stiller hele fødevareforskningen forholdsvis ukritisk til rådighed for industriens og landbrugets egen opfattelse af, hvad deres og samfundets udfordring er. Det gode ved, at der kommer kokke med ved bordet, er, at de slås for velsmagen. Molekylær gastronomi tager afsæt i, at mennesker gerne vil have en smidig produktion og mad til rimelige priser, men at de i høj grad også gerne vil ledes frem til enestående smagsoplevelser. Uanset om de er frembragt af håndværkere, altså kokkene, eller industrien, siger Claus Meyer. Skal kokkene så til at læse videnskabelige artikler? Nej, for de fleste kokke er dybest set ikke særlig akademisk eller bogligt anlagte, i stedet skal de låne sig selv ud til forskningen. Fødevareforskningen skal til gengæld gøre sig anstrengelser for at tale et sprog, kokkene kan forstå. Hvad kan forskerne lære kokkene? Den molekylære gastronomi startede i England og Frankrig, hvor stjernekokke oprettede egne laboratorier eller arbejdede sammen med kemikere og fysikere om at konstruere nye konsistenser for eksempel geleer der var varme, og skum der var meget luftige. Kokkene fik ideerne, og forskerne fandt formlerne, der gjorde det muligt at kvalitetssikre og multiplicere recepterne i en pokkers fart. Da man for eksempel fandt formlen bag flødeskum, kunne man pludselig piske andre råvarer med det rette protein- og fedtindhold til skum for eksempel ærtesaft og foie gras. Nogle kokke er sande genier, men deres arbejdsliv levner ingen tid til fordybelse, og de er desuden nok af natur lidt usystematiske de skal overleve fra morgen til aften, hvor der kommer 100 mennesker og vil have god mad. Forskeren kan opkvalificere og få kokken til at tænke over andre ting når en forsker finder ud af, hvordan forskellige rødvinsaromaer opfører sig i sauce, håber vi, at bundniveauet for rødvinssauce i restaurantenterne løfter sig, og at kokkene begynder at udforske, om den viden for eksempel også kan bruges til at forstå ølsovs. Kan kokkene også lære forskerne noget? Molekylær gastronomi er det videnskabelige studie af velsmag (Harold Mcgees definition the scientific study of deliciousness ). Forskere ved meget om smag som teknisk begreb, men de ved ikke nødvendigvis noget om velsmag. Forskerne kan undersøge hvad som helst, men spørgsmålet er, hvad det kan bruges til, og hvem det er godt for, når dagen er omme. Kokkene skal vise vejen, delagtiggøre fødevareforskerne og industrifolkene i deres iagttagelser, erfaringer, udfordringer og værdier og dermed være med til at sætte en forskningsagenda der bygger bro til de ambitiøse forbrugere, slutter Claus Meyer. FØDEVAREVOGTER. Bromatolog Gitte Gross, der i dag er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet kunne godt have brugt mere samfundsfag i sin uddannelse. Foto: Jakob Helbig TEMAHÆFTE

21 De første smagsoplevelser Børn er født med forkærlighed for sød og fed smag, mens alle andre smagspræferencer tillæres i løbet af livet. Vi skal altså lære at holde af bitre og sure smage, som eksempelvis findes i grøntsager, frugt, chokolade, kaffe og vin. De første to leveår har vist sig at være vigtige for barnets madvaner senere i livet. Af Helene Hausner, ph.d.-studerende Institut for Fødevarevidenskab, Sensorisk Videnskab Forkærligheden for sød og fed smag sikrer, at nyfødte børn kan lide den søde og fede modermælk. Samtidig er fødevarer med de to smage ofte rige på hurtig energi (kulhydrat) og længerevarende energi (fedt). Hjernen er derfor kodet til at holde af sukker og fedt. Børn skal altså lære at holde af sure og bitre smage og en lang række smagsstoffer (aromaer). Giver man børn sukkersødede drikke i de første levemåneder, vænner de sig til den søde smag og foretrækker sød smag i endnu højere grad. Modsat har det vist sig, at børn, der får bitre modermælkserstatninger, spiser flere bitre grøntsager og sure frugter end andre børn. Kræsenhed er beskyttelse Vi ved fra dyreverdenen, at morens føde påvirker afkommets spisevaner under fravænningen fra mælk. Tilsyneladende er det samme gældende for os mennesker: Børn lærer af morens madvaner og efterligner forældres, søskendes og andre børns spiseadfærd. Meget tyder på, at børn er åbne over for nye smage, så længe de får maden fra deres forældre. Når de bliver gamle nok til at finde mad selv, bliver de mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de er vant til. De bliver med andre ord mere kræsne og vil helst have mad, de kender. Evolutionært set har børn kunnet finde mad i naturen på egen hånd, når de nåede 2 års alderen og kræsenheden har her tjent som beskyttelse. Derfor mener man, at børns kræsneperiode begynder, når de er omkring 1½-2 år. Det gælder derfor for forældrene om, at give deres børn så mange smagsmæssige oplevelser som muligt inden toårsalderen. De første smagsindtryk fås allerede under graviditeten Man ved i dag, at fostrets smags- og lugtesans er veludviklet i den sjette graviditetsmåned, og at smagsstoffer fra morens mad overføres til fostervandet. Når barnet drikker fostervandet, kan det altså smage moderens mad. En fødevare/smagspræference dannes, når barnet har været præsenteret for en ny smag eller madvare otte til ti gange. En gruppe amerikanske forskere har undersøgt, om fostret allerede danner smagspræferencer i moderens mave. De undersøgte også, om der er forskel på, om børnene oplever smagsstofferne i modermælk eller i fostervand. Mødrene i studiet blev fordelt i tre grupper ved lodtrækning: En kontrolgruppe der afholdt sig fra gulerodsjuice, en gruppe der drak gulerodsjuice under graviditeten, og en gruppe der drak juicen i begyndelsen af ammeperioden. Ved introduktion af den faste kost (overgangskosten) fik børnene grød lavet på vand eller gulerodsjuice. De børn, hvis mødre havde drukket gulerodsjuice, foretrak grøden lavet på gulerodsjuice. Børnene i kontrolgruppen spiste lige meget af de to grødtyper og udviste altså ikke præference for grød lavet på gulerodsjuice. Studiet viste altså, at børnene i gulerodsgrupperne havde udviklet en forkærlighed for gulerod, uanset om de fik aromastofferne fra gulerod (terpener) via fostervand eller modermælk. 22 TEMAHÆFTE

22 Smagens fysiologi Når vi smager mad, sættes en række sansesystemer i gang. Vi får informationer fra smagssansen (tungen), lugtesansen, følesansen og den trigerminale sans (reagerer på stærke krydderier). Smagscellerne på tungen har receptorer for de fem grundsmage: sur, sød, salt, bitter og umami ( kødsmag, det 3. krydderi). Ny forskning har vist, at vi også har receptorer for fedtsyrer på tungen. Det er altså de smage, som vi sanser med tungen. Madens andre smagsstoffer lugtmolekyler kan komme i kontakt med vores lugtesans (lugtekolbe i næsen) på to måder: Når vi lugter maden gennem næseborene (orthonasal rute, gul pil), og når vi tygger maden (retronasal kanal, rød pil). Et godt eksempel på, hvor vigtig lugtesansen er for smagen af vores mad, er for eksempel en appelsin, som ikke kan beskrives ud fra de fem grundsmage. Vi sanser derimod smagen af appelsiner, ved at aromastofferne i appelsinen føres til næsen og stimulerer lugtreceptorer i næsens lugtekolbe. Hjernen modtager derefter besked om det samlede sanseindtryk og vi genkender smagen af appelsin. Mayonnaise fra tube til molekyle Mayonnaise rørt med håndmikser er lavet ved at tilsætte 3 dl solsikkeolie til 2 æggeblommer lidt efter lidt. Mayonnaisen virker homogen (a), men ved brug af et lysmikroskop kan man se, at olien ligger som tætpakkede oliedråber fordelt i den vandige del af materialet (b). Det er den volumenmæssigt lille vandfase, der gennemtrænger hele materialet, mens den store oliefase er fordelt i enkelte mikro-dråber ikke omvendt som man kunne tro. Ved hjælp af røntgen eller neutonspredningsmetoder kan man se strukturne på nanometerskala. Mellem olien og vandet findes et materiale med en lagdelt struktur af skiftevis fosfolipid (licithin) membraner og vand (c). Dette mellemmateriale er flydende krystalisk lecithin-molekylerne er ordnet lagdelt og med hensyn til molekylær retning. De enkelte lecithin-molekyler er stavformede med en længde på 1 1,5 nm. Lecithin-molekylet (d) er amfifilet, det vil sige, det har et hoved, som er vandsøgende og to ben, som er vandskyende. Den lagdelte struktur opfylder disse to modsatrettede ønsker fra molekylet. påvirker vores kostvaner Vi ved dog endnu ikke, om børnene bibeholder deres gulerodspræference op igennem livet. a b c d Mikroskopibillede: Dagmar Brüggemann Forskellig smag ind med modermælken Noget tyder i hvert fald på, at det er godt for barnet, at fødens smag varierer fra gang til gang. Det er et stort skridt for børnene at gå fra mælkebaseret ernæring til fast føde. Ammede børn har vist sig at have lettere ved at tage nye fødevarer til sig, når de introduceres til overgangskost end børn, der har fået modermælkserstatning. Vi har målt indholdet af smagsstoffer i modermælk og modermælkserstatning for at undersøge, om der er forskel på indholdet af smagsstoffer. Modermælken indeholdt små koncentrationer af en række smagsstoffer fra morens kost, hvorimod de forskellige typer modermælkserstatning stort set indeholdt de samme smagsstoffer. Børn der ikke ammes er altså ikke vant til, at føden smager forskelligt fra måltid til måltid. Forskergruppen ved Sensorisk Videnskab skal nu undersøge, om barnets præferencer er mere påvirkede af smagsoplevelser i den faste føde end i de første levemåneder. Vi vil også sætte fokus på, hvordan familiens madvaner påvirker barnets madvaner. Foto: Jakob Helbig TEMAHÆFTE

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN Smagens Fysiologi Gastronomi - det smager af vækst Øresund Food Network Visionsmøde 27. september 2007 Lektor Michael Bom Frøst Sensorisk Videnskab mbf@life.ku.dk Dias 1 Smagens fysiologi Jean-Anthelme

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE 1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

DET FRANSKE HJØRNE. Opskrifter fra kokkeskolen. Courgette mousse. Fiskesuppe. Aioli. Opskrifter til ca. 10 personer

DET FRANSKE HJØRNE. Opskrifter fra kokkeskolen. Courgette mousse. Fiskesuppe. Aioli. Opskrifter til ca. 10 personer Opskrifter til ca. 10 personer Fiskesuppe 1 daurade eller fiskeben 2 løg 1 fennikel 1 ds flåede tomater 3 fed 3 spiseske olivenolie lidt safran lidt hvidvin 2 l vand Courgette mousse 1 courgette 1 spiseske

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Fødevarer og ernæring

Fødevarer og ernæring det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Fødevarer og ernæring Bliv ekspert inden for et af Danmarks vigtigste erhverv med en uddannelse i fødevarer og ernæring på Københavns Universitet

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER. Gyldendal. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.

Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER. Gyldendal. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter. Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER Gyldendal JEg LEVER I EN mandeverden Denne bog har jeg altid gerne villet lave. Sådan føltes det, da jeg fik idéen. I ved, det rigtige sug i maven. Bogen

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Den 19. februar 2015. Danmarks bedste. v/rikke Kring

Den 19. februar 2015. Danmarks bedste. v/rikke Kring Den 19. februar 2015 Danmarks bedste v/rikke Kring www.mgi.dk Menu Gammeldaws Flæskesteg m/kartofler, brun sovs og hjemmelaver rødkål Lækkerier fra Kring chokoladekage af chokolade fra Ecuador med blødende

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden. forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde

Læs mere

Kantinefolk fra Nord Norge

Kantinefolk fra Nord Norge Kantinefolk fra Nord Norge Brød Flute Foccacia Brødstænger med blandede kærner Småt men godt Hønsekødssuppe med kartoffel Kartoffel vaffel med røget laksecreme Travlet gris på rugbrødscrouton med rødbede

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad

kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad d e t b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t f o r f ø d e va r e r, v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n at u r r e s s o u r c e r kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Jens Adler-Nissen professor, dr. techn. Konference om strategisk fødevareforskning som grundlag for en vækstdagsorden 22. marts 2012 Afdeling

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Retterne skal ikke ses som en samlet menu, men bruges enkeltvis. Oktober 2013 I denne måned har kokketeamet sat fokus på braisering, braiseringsretter og valg af drikkervarer

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

Gourmet. Spændende retter og salater med Bonduelle Gourmet Majs

Gourmet. Spændende retter og salater med Bonduelle Gourmet Majs Gourmet Spændende retter og salater med Bonduelle Gourmet Majs Grillet tun med majssalsa 4 stk. tunsteaks, ca. 1 cm tykke Majssalsa: 1 mango i små tern 1/2 agurk i små tern 2 små rødløg, finthakket Saften

Læs mere

kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014

kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014 Nr. 1 December 2014 GOD MAD Når kræsenheden kradser Er en lille pige kræsen, hvis hun ikke vil spise grøntsager eller kun vil have dem i rå tilstand? Er hendes lille fætter kræsen, hvis han glad kaster

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

er den måde, hvorpå vi meget dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, snyde sigselv for en af det ikke mindst synd at

er den måde, hvorpå vi meget dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, snyde sigselv for en af det ikke mindst synd at Alle opskrifter er til fire personer Mange synes, at det er synd at jage og skyde dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, er den måde, hvorpå vi meget ofte behandler dyrene på deres

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER. Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco

Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER. Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco ANDESTEG MED ÆBLER OG SVESKER (4-6 personer) 1 stor landand, ca. 3-3,5 kg Groft salt, peber 2-3 æbler 12-16

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

5 GENVEJE TIL MODIGE BØRN HER ER FÆLDERNE BRUG HISTORIEFORTÆLLING AKTIVITETER & LEGE LÆS BOGEN Derfor bliver børn kræsne

5 GENVEJE TIL MODIGE BØRN HER ER FÆLDERNE BRUG HISTORIEFORTÆLLING AKTIVITETER & LEGE LÆS BOGEN Derfor bliver børn kræsne Er spisesituationen en udfordring, fordi et eller flere børn nægter at spise det, der bliver serveret? Vi giver jer tips og tricks til, hvordan I kan forebygge kræsenhed og udvikle børnene, så de bliver

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Tips og gode råd til opskrifterne

Tips og gode råd til opskrifterne Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

Se ind i maden. Når vi beskriver madens smag, er det ofte en

Se ind i maden. Når vi beskriver madens smag, er det ofte en 22 GASTROFYSIK Foto: Mathias Porsmose Clausen Om forfatterne Se ind i maden Morten Christensen er postdoc i biofysik morten.christensen@ sdu.dk Med de nyeste mikroskopiteknikker er det nu muligt at se

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

men u en Efterårsfarver på

men u en Efterårsfarver på Af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft. Regi: Privateje Efterårsfarver på men u en Efterårets smukke farver har inspireret til denne dejlige menu. Nyd en cremet tomatsuppe med ostegratineret rugbrød.

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere