Kvalitetsrapport fra Hagested Skole og Børnehus Enhedsinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra Hagested Skole og Børnehus Enhedsinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Hagested Skole og Børnehus Leder, mail, tlf. Skoleleder og Enhedsinstitutionsleder Anders Bo Hansen, Pædagogisk Leder Stig Kongsfelt Antal børnehuse 1 Antal pædagogiske ledere 1 Antal børn (enheder) Bestyrelsesformand, navn, mail Vuggestue: 24 (48). Dagpleje: 8 (16). Børnehave: 45 (45). 77 (109) Formand forældrerådet: Sanne Mikkelsen. ssm.birkelund@mail.dk. Formand Tuse Skole skolebestyrelse: Charlotte Thorsgaard familienthorsgaard@hotmail.com Kvalitetsrapport fra Hagested, Enhedsinstitution 2012

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse LIGE NU ARBEJDES DER PÅ AT FÅ DGI CETIFICERET BØRNEHUSET, DET GIVER ET GODT AFSÆT TIL GODE SUNDE AKTIVITETER I HVERDAGEN OG HAR SAMTIDIGT MEDVIRKET TIL AT MEDARBEJDERNE LØFTER I FLOK OG ARBEJDER MED SAMME MÅL. DET GIVER EN ENTUTIASME I ARBEJDET MED BØRNENE, SOM HAR EN POSITIV EFFEKT PÅ BÅDE BØRN OG VOKSNE. LEDELSEN HAR FÅET VENDT ET HØJT FRAVÆRD TIL ET STORT FREMMØDE BLANDT MEDARBEJDERNE, DET HAR VÆRET EN SEJ INDSATS, DER HAR TAGET TID, MEN NU VIRKER DET SOM EN RAR ARBEJDSPLADS, HVOR ALLE KAN LIDE AT VÆRE. ALLE FORÆLDRE TILBYDES INFORMATION,FRA VUGGESTUE TIL SKOLE, PÅ FORÆLDREINTRA. SAMARBEJDET MED DE LOKALE KRÆFTER, KUNNE VÆRE MEGET BEDRE, MEN DET ER UTROLIGT SVÆRT AT HOLDE PÅ BØRNENE I FORENINGSLIVET, NÅR DE EFTER 3. KLASSE KOMMER PÅ SKOLER VÆK FRA BYEN, SÅ VÆLGES OFTE FRITISLIV TÆT PÅ SKOLE OG KAMMERATER. 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Vuggestue Feb Børnehave juli 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj I hverdagen bruger vi i ugeplaner, dagbøger og billeder på vores forældreintra, til at dokumentere og evaluere vores læreplansmål. Derudover laver vi med jævne mellemrum delevalueringer af både faste og spontane aktiviteter. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Børnene er glade og trygge og de genkender de daglige rutiner. Vi har glade børn der tør være i centrum. Børn der oplever at deres følelser bliver respekteret. Børnene er åbne og nysgerrige, og de tør tage imod en udfordring. Børnene giver plads til hinanden ved f.eks at dele stol, børnene er positivt opmærksomme når et andet barn græder Vi har oplevet at vores børn bl.a. som resultat af vores bamsemøder (fri for mobberi projekt)er blevet mere rummelige og anerkendende overfor hinanden. Børnene bliver mere rummeligt, venter på tur, er gode til at begå sig. Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Vuggestue: Børnene er sprogligt godt med i forhold til deres udvikling. Gentager og vil gerne fortælle, ikke altid forståeligt. Børnehave: Børnene er blevet gode til at sætte ord på egne behov. Børnene prøver selv at løse konflikter sprogligt, først inden de henter voksen hjælp. Vi oplever børn der gennem sang udvikler deres sprog. VU: Børnene er meget snakkende. Børnehave: Vores børn sætter ord på deres egne og andres behov: eks han er 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 ked af det. Børnene argumenterer mere for deres sag. Krop og bevægelse Børnene er aktive, vil gerne bevæge sig. Generelt er børnene godt med motorisk. Vores DGI projekt har givet vores børn mod og lysten til bevægelse. Gennem dans, klatring, bevægelseslege (voksenstyret og spontant) Vores børn sætter selv ord på deres glæde ved at komme i gymnastiksalen, bl.a. under projekt hvad er en god dag? Børnene vil gerne have større og større udfordringer. Vi ser en positiv udvikling i børnenes motorik, og børn der selv efterspørger bevægelse. Naturen og naturfænomener VU: Børnene er ude ofte, her ved får de en erfaring om årstidernes skifte, sol, vind, blæst osv. Børnene bruger aktivt de udfordringer der er i haven/skolegården/det grønne. BH: Vi er ude dagligt. Vores børn har en viden om årstider, vind og vejr i forhold til alder. Børnene bruger aktivt de udfordringer der er i vores have/legeplads. Vi undersøger dyr og planter på vores vej. VU: Børnenes motoriske udvikling er tydeligt styrket i naturen. BH: Børnene udvikler en viden om dyr og planter/natur, får en naturlig respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier VU: Børnene deltager i de faste traditioner på tværs af huset. Børnene deltager i arrangementer på Murerpladsen, besøger biblioteket, tager på ture med bus/tog. BH: Vi har en del faste traditioner på tværs af huset som børnene deltager i, her af lærer vores børn traditionerne at kende eks. Fastelavn, juleafslutning m luciaoptog. Vores børn oplever en værdi i at være sammen på tværs af alder. Eks. Gennem vores årlige tema- uge. VU: Børnene bliver trygge ved at tage med bus, tog, lærer de større børn at kende. BH: Børnene bliver trygge ved de børn og voksne de senere møder i Skolen og sfo. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Gennem udviklingsark sætter vi mål for barnets udvikling. Det sker i samarbejde Resultat med forældre og evt. relevante samarbejdspartnere, som talepædagog, ressourcepædagog og psykolog, Deltager i TUF, netværksmøder og UM med relevante børnesager. 2 Dagtilbudsloven 1 6

7 Vi oplever at når der kommer fokus på en sag/barn sker der ofte en positiv udvikling. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Her er det især de personlige og sociale områder vi arbejder ud fra. Lærer barnet at forstå og håndtere egne og andres følelser. Se andres signaler. Empati. Her har vi oplevet børn der bliver bedre til at aflæse andre og begå sig. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde VU: I og med at vi laver ugeplaner og at børnene bliver delt i grupper når vi går i gymnastiksalen og til sang/sanglege med Grønærterne giver det mere ro og plads til børnene på stuen. BH: Et fokuspunkt fra vores sidste børnemiljøundersøgelse, har blå. a været at tale pænt til hinanden. Det arbejder vi med gennem vores børne/bamsemøder (fri for mobberi) VU: Børnene har færre konflikter, det giver mere ro. BH: Det kan stadig blive bedre, men vi oplever en fremgang i børnenes omgangstone. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse VU: Når vi planlægger vores aktiviteter er vi opmærksomme på at få læreplanstemaerne med i vores pædagogiske overvejelser. BH: Vores evalueringsresultater er gode redskaber/erfaringer at have med i det daglige arbejde. Vi oplever at når vi evaluerer kan vi se vi kommer hele vejen rundt om børnenes udvikling. Det er dog et omfattede arbejde at evaluere og arbejde med lærerplanerne. Der er planlagt at der fra maj 2012 gennem et Årshjul vil blive arbejdet mere målrettet med de pædagogiske læreplaner. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 7

8 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Sprogtest- Sprog og leg anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Vi tilbyder alle vores forældre en sprogtest af deres barn når de er ca. 2,8 3,4 år Den primære pædagog og medhjælper. Generel indsats Vi har i dagligdagen stor fokus på sprogudvikling gennem masser af sang, rim og remser, sætter ord på ting vi gør overfor børnene og sproglege. Fokuseret indsats Børn hvor vi oplever et behov for lidt ekstra, laver vi efter aftale med forældrene, små grupper hvor barnet kan komme mere i fokus og her laver vi: Lege med fokus på sporget, Sange, m.m Særlig indsats Indstilling til talepædagog i samarbejde med forældrene. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats børn børn børn 4 Dagtilbudsloven 11 8

9 Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Der er et tæt sammenarbejde mellem Skole SFO og børnehaven. Vores børn er med i 0 kl. med en børnehavepædagog fra starten af januar frem til sommerferien en gang om ugen. Derudover kommer børnene på besøg i sfo, gerne efter påske d.v.s ca 3 mdr før skolestart. De laver det sidste år i børnehaven små førskoleopgaver De bliver endvidere testet med en SPU- skoleparathedsundersøgelse. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: _2011 Skoleudsættelser Antal Drenge 0 Piger 0 I alt 0 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 9

10 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal fuldtidsstillinger 6 54,54 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en 5 45,45 pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse Elever tæller som ikke uddannet personale. 10

11 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 0 1 Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Der er gennem projekt fravær til fremmøde arbejdet målrettet for nedbringelse af sygefraværet i institutionen. Samtlige uddannede pædagoger er i færd med kursus i Sprogpakken. Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Der er gennemført DGI uddannelse af samtlige medarbejdere. Certificering som Idræt, Leg og Bevægelses hus forventet til foråret

12 Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Idet at det er den pædagogiske leder, som laver vurderingen. Så er det umiddelbart svært at lave en fuldstændig objektiv vurdering. Det faglige niveau er sådan at udfordringer forsøges løst på bedst pædagogisk vis. Indsatsen i forhold til DGI har været rigtig god. Styrker Godt forældresamarbejde, godt tværfagligt samarbejde mellem institution og skole. Gode traditioner. Fælles pædagogisk retning på tværs af enhederne. Udfordringer Tilpasning af drift og ressourcer i forb. med omstrukturering med den nye Distrikt struktur, og den nye Skolestruktur. Lille medarbejdergruppe som er giver udfordringer i forhold til fravær i de enkelte enheder i forhold til at fastholde pædagogiske aktiviteter. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. I samarbejde med BKC bliver der taget hånd om de udfordringer der er i forbindelse med børn med særlige behov. På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som Der bliver gennemført en målrettet indsats med hvert enkelt kommende skolebarn i forhold til optimere skoleparathed for det enkelte barn. SPU bliver lavet 2 gange. 1. gang er for at afdække udfordringer og indsatsområder, og 2. gang for at se resultatet af den mellemliggende indsats. Godt samarbejde med skole i forhold til brobygning mellem børnehave og skole. Læreplaner tilpasses løbende til praksis. 12

13 og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. Forældreråd tages med på råd i forhold til særlige indsatsområder. Fra maj 2012 er det planlagt at arbejdet med de pædagogiske lærerplaner skal målrettet yderligere. Et af redskaberne er oprettelse af et pædagogisk forum med henblik på at optimere den pædagogiske indsats. Aktiviteter i de pædagogiske læreplaner vil blive planlagt ud fra et årshjul. Tilsynet bliv delvis gennemført. Blev afbrudt pga. leders håndtering af en vanskelig børnesag. Kostpolitik bliv revideres 2010, og skal igen revideres forår Der er indledt et samarbejde med Studerende fra Ankerhus i forhold med projekter med henblik på sundhed. Målet er at kostpolitikken tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, og skal derudover afspejle bevægelsespolitikken. Der er lavet retningslinjer for overgange mellem enheder i huset, og der er et arbejde i gang med henblik på retningslinjer for overgange mellem institution og skole. Der er fra årsskiftet ugentlig kontaktbesøg mellem kommende skolebørn og 0. klasse. 13