Projektarbejde. Progressionsplan. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således:
|
|
- Henrik Ludvig Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektarbejde. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således: Projektarbejde er defineret som en problem- og produktorienteret undervisningsmetode, som skal muliggøre arbejde med tværgående emner og problemstillinger. Projektarbejde, der bygger på en høj grad af elevmedbestemmelse, skal ifølge Folkeskoleloven fra 1993 indgå i en vekselvirkning med den faglige undervisning i hele skoleforløbet og har på 9. klassetrin form af en projektopgave. Projektarbejde efterspørger elevernes egen stillingtagen og indeholder krav om tværfagligt arbejde. Projektarbejde er en forudsætning for at arbejde med projektopgaven. Projektarbejde er den eneste arbejdsform, der stilles krav om i folkeskoleloven Undervisning i projektarbejde skal ses som et forløb, der varer fra 0. til 9. klasse. Mange forskellige aktiviteter, emnearbejder osv. peger frem mod projektarbejde og dette er en velkendt del af vores undervisning. Projektarbejde har elevernes nysgerrighed som forudsætning, og her er det afgørende, at arbejde bevidst med at stille spørgsmål, søge svar, spørge mere og formidle ikke i forhold til et fag, men en problemstilling/undren. Undrekultur skal læres, og skolens årgangsteam kan i fællesskab arbejde på at udvikle og styrke en sådan. Vi kommer her med et bud på en mulig progression i udvikling af projektarbejde, samt arbejdsmåder, der er nødvendige for at kunne lave et godt projektarbejde. Skolens koordinationsudvalg har besluttet, at teamenes arbejde med projektarbejde skal skrives ind i årsplanen. Progressionsplan I hele forløbet: Fasthold det projektforberedende arbejde emnearbejde, storyline, fri selvvalgt opgave og princippet om fordybelse under vejledning. Tænk på at informationssøgning, gruppedannelse og arbejde, fremlæggelser mv. kan øves inden for fagene, men som bevidst strategi i det tværfaglige projektforberedende arbejde. Indskoling: klasse. - Arbejde selvstændigt med mindre, overskuelige arbejdsopgaver - Vælge en opgave blandt flere mulige - Afprøve samarbejde med forskellige makkere (to og to) - Bede om hjælp/give hjælp - Vælge aktivitet/værksted planlægge, sætte mål, vurdere resultat - Evt. mindre emnearbejder - Undretid: Små og store spørgsmål, dagligt. (Bevare nysgerrighed og evne og lyst til at lære.) Øve informationssøgning og fremlæggelse. Træne den fokuserede opmærksomhed: 1
2 - Koncentrationsevne - Vedholdenhed - Evnen til at udelukke forstyrrelser Mellemtrin: klasse På mellemtrinnet skal eleverne begynde at arbejde med delelementer af egentligt projektarbejde: Inddragelse af eleverne i valg af overordnet emne/tema. Valg af delemner. Hvordan danne grupper? Hvad er det gode gruppearbejde? Hvordan tilrettelægge og styre arbejdsprocessen (arbejdsmodel, logbog, vejledning mv.)? Hvad er en god fremlæggelse (husk der er mange forskellige måder at fremlægge på)? Der er for voldsomt at arbejde med alle disse elementer i samme forløb, så det er en god ide, at fordele fokuseringen på de enkelte elementer over hele mellemtrinnet. Undervejs formulerer klasserne sig om deres erfaringer og de skrives ned/hænges op. Se eksempler i bogen Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet. Valg af indhold i projektarbejdet Indholdet skal være meningsfuldt for den enkelte elev/gruppe. Det er vigtigt, at eleverne tidligt inddrages i valg af overordnet emne i hvert fald nogle af gangene. Hvordan får vi eleverne til at undre sig? Hvordan stimulerer vi deres spørgelyst? Hvordan finder vi arbejdsspørgsmål, som er udtryk for elevernes og ikke lærerens interesse? Også når det handler om at vælge delemner under et overordnet tema? Undredage: Stil et undrende spørgsmål: (ex: Hvorfor falder satellitter ikke ned? Hvordan bestemmer man, hvad gaderne skal hedde? Hvorfor er græs grønt? Hvad er maling? Hvordan fungerer et køleskab? Hvor har man talentet fra? Hvad får mennesker til at slå hinanden ihjel? Hvem opfinder nye ord?) Beslut hvem du vil spørge eller hvor du vil finde svarene. Hvor får du de bedste svar? Fortæl om eller vis dine svar for klassen Stil nye, undrende spørgsmål til dine svar. Lad eleverne vælge undrespørgsmål ud fra interesse. Nogle spørgsmål er det ikke muligt at få svar på, men man kan så blive klogere på delspørgsmål undervejs, eller dummere på et højere niveau. Erfaringer: 1. Det er ikke interessant at spørge om noget, man egentlig kender svaret på. 2. Ingen spørgsmål er for dumme. 3. Til de fleste svar på spørgsmål knytter der sig nye og spændende spørgsmål. 2
3 I undredage får eleverne mulighed for at træne følgende relevante arbejds- og udtryksformer at arbejde selvstændigt og selvvirksomt at overveje forskellen på at arbejde alene eller i gruppe at erfare og afprøve musiske erkendelses- og udtryksformer (især i forbindelse med fremlæggelse af svar) at fremlægge for klassen. Det er godt at stille skiftende krav til arbejdsform (gruppe/alene), produkt (planche/ foredrag/ PPshow mv.), fremlæggelse (tidsbegrænsning/ ikke tidsbegrænsning, for klassen/ for fremmede ). Arbejdet med de fire typer af spørgsmål (fakta, forklaring, vurdering, handling) bør være bevidst og bør kendes af eleverne. Det betyder, at arbejdet med dem kan vægtes forskelligt i forskellige perioder. Ind imellem kan der satses på at alle fire typer spørgsmål rummes i et forløb. De ældste klasser: klasse Her bør der være særligt fokus på inddragelse af eleverne i valg af overordnet emne/tema. Det kan fx foregå sådan: Klassen/årgangen laver brainstorm alle ideer på tavlen. Kan nogle af emner grupperes under overemner? Hvilke perspektiver rummer overemnerne lav evt. mind map for hvert emne. Hvilke muligheder viser der sig nu? Det videre arbejde kan blandt andet bestå i at undersøge nærmere - Hvad er et godt spørgsmål? - Kan man blive bedre til at spørge? - Hvordan kan man afgrænse en opgave uden at føle sig begrænset? - Hvordan formuleres en problemstilling? - Hvordan fokuserer man på arbejdsproces og ikke på produkt? - Hvorfor kan fremlæggelser opleves såvel kedelige som spændende og inspirerende? - Hvordan kan det lykkes at formidle i fremlæggelser? Der kan arbejdes med forskellen på undersøgende spørgsmål og spørgsmål, der lægger op til analyse og vurdering. Overvej hvordan vi kan hjælpe eleverne med at problemorientere deres spørgsmål, uden at det bliver lærerens spørgsmål? Problemstillinger kan ikke formuleres fra starten. Eleverne skal have accept på et emne/tema, som læreren tror på kan føre til en problemstilling. Til en start kan der arbejdes med at sløjfe/ændre de spørgsmål, der ikke findes svar på (fx Er der liv på andre planeter? Kan blive omformuleret til: hvordan hvem hvor - undersøger man, om der er liv i rummet?) For at komme nærmere en forståelse af, hvad en problemstilling er, kan der arbejdes på at skelne imellem undersøgende spørgsmål (hvem, hvordan, hvilke, hvor?) forklarende spørgsmål (hvorfor?) analyserende spørgsmål (hvilke forskellige opfattelser, hvordan kan det være?) vurderende spørgsmål (Hvad mener vi om det, Hvad kan man gøre?) 3
4 Sæt modsætninger op, så er det nemmere at finde vurderingsspørgsmål, dvs. find modsætningsfyldte temaer (fx hvis økologiske varer er så meget sundere, hvorfor er der så ikke flere, der køber dem?) Der kan sættes fokus på processen ved fx at skærpe kravene til produkt og fremlæggelse. En model for projektopgaven kunne se sådan ud: - Vælg overordnet tema - Stil undrespørgsmål til temaet - Der arbejdes og fremlægges - Hvilke nye spørgsmål gav dette anledning til? - Kan der nu formuleres problemstillinger, der rummer alle fire typer spørgsmål dvs. spørgsmål, der ikke kun er undersøgende og analyserende, men også vurderende og handlingsrettede? På denne måde bliver undrespørgsmål udgangspunkt for fordybelse. Det er vigtigt at sørge for, at eleverne ikke skal begynde på et nulpunkt med hensyn til det emne, de skal lave projekt om. Input, oplysning, diskussion og debat om det overordnede tema er en nødvendighed for, at eleverne har et ståsted, hvorfra de kan stille mere kvalificerede spørgsmål. Vedrørende fremlæggelser og måder at arbejde med dem på: Se artiklerne om undredage 2 og 3 fra SPF, bilag 2 og 3. Se også hvad der kom ud af det, nemlig Fede fremlægger Fiduser og Fatale fremlægger Fadæser, bilag 4 og 5. Arbejdsmåder i hele forløbet Informationssøgning: Læse Personlig henvendelse, fx telefonisk Samtale/interview Sansning Internet Der skal arbejdes målrettet på, at eleverne lærer disse arbejdsformer. Det handler fx om faglige læsekurser, telefonetik, interviewteknik, registrering af data/oplevelser mv., kurser i søgning på Internettet. Gruppearbejde: Gruppearbejde skal læres, og klasserne skal selv udvikle deres egne regler for arbejdet. Se Tværfagligt projektarbejde med start i 1. klasse og Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet. Vær bevidst om hvordan grupperne dannes og hvorfor. Læreren skal være meget styrende, eleverne har ikke noget stort erfaringsgrundlag for at vælge sig i en gruppe, som de kan udvikle sig i. Fremlæggelse: Nogle fremlæggelser virker godt, andre virker slet ikke. Hvad gør en fremlæggelse god, hvilke krav stiller en god fremlæggelse til fremlæggerne og publikum? Hvilke hjælpemidler er hensigtsmæssige osv? Det er vigtigt, at fremlæggelser for de større elevers vedkommende foregår på udebane. De skal løftes ud over det sædvanlige, eleverne skal være tændte. Andre rammer end de sædvanlige trygge stiller krav, udfordrer og gør det til noget særligt, der fortjener særlig opmærksomhed og umage. Understreg det formidlende aspekt ved fremlæggelse. 4
5 Koordinationsudvalget har besluttet, at fremlæggelserne i 9. klasse skal foregå på skolebiblioteket eller et andet sted uden for det sædvanlige miljø. Det kan fx være salen (drama mv.), personaleværelset, fysiklokalet, økobasen. Produkt: Eleverne skal trænes i at vælge den form deres præsentation af arbejdet skal have. Der er mange muligheder: planche, video, lydproduktion, drama, foredrag osv. Hvad er bedst egnet til at formidle netop det emne/den problemstilling, der er arbejdet med? Valg af materialer, layout osv er elementer, der forudsætter undervisning. Lærerens rolle. Læreren skal have det samlede skoleforløb for øje. I hele forløbet skal der undervises i at arbejde på den måde, som projektopgaven egentlig er en afsluttende evaluering af. Når eleverne har valgt undrespørgsmål/problemstilling er det dem, der har den røde tråd og læreren fungerer som konsulent og vejleder. Efterbearbejdning af elevernes arbejde er en afgørende proces. Det er her eleverne har mulighed for at blive bevidste om, hvad de gjorde og hvorfor, og hvordan det kan ændres/udvikles. Det er vigtigt med åbenhed om proces og mål. Problemorientering indebærer, at man arbejder med udgangspunkt i en kombination af Dataspørgsmål. Bruges til at skaffe sig viden. Forklaringsspørgsmål. Hvilke forklaringer gives der på, at tingene har udviklet sig i den retning? Forudsætter dataspørgsmål. Vurderingsspørgsmål. Er det godt eller ikke godt, at det forholder sig sådan? Gerne flere vurderinger. Handlingsspørgsmål. Indebærer som minimum refleksion, tænkning, der formidles. Bør der gøres noget? Hvad? Se eksemplet med hajen, bilag 1. Fælder. I projektugen Eleverne søger for upræcist og ukritisk og printer bjerge af papir ud. Sørg for at begrænse elevernes informationssøgning til diverse baser, vi selv har liggende. Undervis i hvad der er værd at printe ud. Informationssøgning hører til i fasen inden projektugen. Tid Hvis et emnearbejde kører over for lang tid, dør det. Hvis tiden er for knap, glipper fordybelsen og frustrationen breder sig. Vær opmærksom og forberedt på, at tidsbehovet kan være forskelligt fra gruppe til gruppe. Hellere for kort end for lang tid. Planlæg i meget god tid. Og vær så parat til at ændre planlægning med kort varsel. Opgaveformulering Emnet/problemstillingen er for stor, for upræcis. Udtrykker måske ikke reel undren, så eleverne kommer til at arbejde med noget, de i virkeligheden ved i forvejen. Indskrænk emnet, eleverne skal vide, hvad de skal arbejde med. Der skal undervises i at stille spørgsmål til emnerne. 5
6 Power Point Nogle elever tror, at projektopgave er lig med en Power Point-præsentation! PP er kun et supplement til opgaven, som kan støtte fremlæggelsen. Publikum skal ikke sidde og læse under en fremlæggelse. Fremlæggelser Se Fatale fremlægger Fadæser, bilag 5. Overvej nøje tid, sted, indretning, hjælpemidler, teknikker mv. Manglende overblik over udviklingen i klassens projektarbejde. Husk hvordan I har arbejdet og med hvad. Erfaringerne skal kunne gives videre til de næste, der skal have klassen, hvis man vil sikre en progression. En projektarbejdslogbog, som følger klassen, kan være en god ide. Husk i god tid: At bestille apparatur på skolebiblioteket At bestille materialer på CFU At give besked til valgfagslærere om projektugen. 8. klasse skal i årsplanen skrive tidspunktet for projektarbejde, så der er mulighed for at udnytte valgfagsresurserne bedst muligt. Projektopgaven i 9. klasse Fra bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse 2004: 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Lærerne skal i løbet af projektugen give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18, med hensyn til 1) indkredsning af problemstillingen, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf. 7. 6
7 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted. 6. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som stilles til rådighed. Overordnet tema og delemner Overvej nøje valg af overordnet emne. Udgangspunktet skal være, at de enkelte projekter belyser forskellige problemstillinger ved et tema ikke at finde et begreb, der kan rumme alle elevernes forskellige ideer til indhold. Temaet skal være så bredt, at der kan arbejdes tværfagligt, men ikke så bredt, at der nærmest kan rumme alt det gør det også sværere at fokusere de enkelte projekter. Eksempler: Kultur er for bredt, Fritidskultur mere afgrænset og med mange muligheder. Miljø / Global opvarmning Forbindelser / Broer Regler / Grundloven Skolebiblioteket har udarbejdet et kompendium om projektopgaven i 9. klasse, som udleveres til lærerne på mødet om projektarbejde på biblioteket ved skoleårets start. Det indeholder elevark til arbejdet med alle dele af projektopgaven problemformulering, proces og fremlæggelse. Desuden er der eksempler på vurderingsskemaer, konkrete vurderinger fra de seneste skoleår, og eksempler på problemstillinger. Lærerne vælger selv, hvilke dele af kompendiet, de vil kopiere og bruge med deres elever. På baggrund af de seneste års erfaringer må vi stærkt anbefale følgende: Før ugen går i gang: Skolebiblioteket får en plan for gruppernes arbejde/problemformulering altså hvem arbejder med hvad. Det øger mulighederne for kvalificeret hjælp. Skolebiblioteket får en plan for fremlæggelser. Teamet booker PC ere og AV-udstyr i god tid, dvs. mindst 1 måned før. Elever, der vil bruge video, skal have brush-up-kursus inden projektugen. Gruppernes brug af AV-udstyr skal koordineres og organiseres af lærerne. Teamene udstyrer eleverne med praktisk udstyr (sakse, lim, hæftemaskiner mv.). Årgangens lærere har ansvaret for eleverne, når de arbejder på skolebiblioteket/elevværkstedet. Der er normalt åbent i denne uge, så der er mange opgaver samtidig med projektarbejdet. 7
8 Skolebiblioteket tilbyder lærer- og elevkurser i lyd, video, Power Point, billedbehandling og søgning på nettet vejledning/oplæg til klasserne at være sparringspartner og vejleder allerede ved planlægningen af det overordnede emne for at sikre, at der er egnede materialer til at belyse emnet alsidigt og bredt at tilvejebringe materialer at formidle kontakt til diverse institutioner fx CFU, folkebibliotek og lokalarkiv at udarbejde retningslinjer og tilbyde hjælp til kontakt ud af huset, så eleverne har forberedt sig, eksempelvis via materialet Operation Pli, bilag 10 at stille faciliteter og udstyr til rådighed og vejlede i brugen, så eleverne har mulighed for at arbejde med billeder, lyd og video baggrundslitteratur til lærerne, se litteraturliste. Udvidet åbningstid en eller flere dage i projektugen Undervisning i brug af medier: Denne progressionsplan for projektarbejde skal ses i sammenhæng med skolens medieplan, som er under udarbejdelse. Medieplanen vil komme til at indeholde projektbeskrivelser og eksempler på produkter for medieforløb i indskolingen, på mellemtrinnet og i de ældste klasser. Den vil dermed også være en beskrivelse af de muligheder for mediekurser og progressionen i dem, som skolebiblioteket tilbyder og som tager udgangspunkt i et projektindhold (og dermed er direkte anvendelige). Det er det gennemgående arbejde med medier i hele skoleforløbet, der skal kvalificere eleverne til at bruge medier i projektopgaven i 9. klasse, således at der kun er behov for genopfriskningskurser før projektugen. I øvrigt henviser vi til Junior PC-kørekortet, som beskriver, hvornår der skal arbejdes med digitale medier. Elektroniske medier er ikke alt! Brug projektuger til også at fokusere på spændende præsentationsformer drama, paneldiskussion for og imod, tegneserie, plakatsøjle og meget mere. Se elevfolderen om projektopgaven. Bilag Bilag 1: Hajen (eksemplariske spørgsmål i fire kategorier) Bilag 2: Forudsætninger for at kunne arbejde projektorienteret en progressionsplan Bilag 3: Projektmodel for mellemtrinnet Bilag 4: Arbejdsmodel brugt i 3. og 4. klasse Bilag 5: Projektopgaven i 9. klasse en nethåndbog Bilag 6: Operation PLI 8
9 Bilag 7: Om informationssøgning Bilag 8: Fede fremlæggerforslag Bilag 9: Fatale fremlæggerfadæser Bilag 10: Eksempel på projektopgave i 7. klasse Bilag 11: Vurdering af projektopgaven Bilag 12 og 13: Eksempler på vurderingsskemaer Bilag 14: To eksempler på problemformuleringer, 9. klasse Bilag 15: To eksempler på bedømmelse af projektopgaver i 9. klasse Bilag 16: Undredage 1 Bilag 17: Undredage 2 Bilag 18: Undredage 3 Litteraturliste Skolebiblioteket har en mappe om Projektarbejde, hvor I kan se eksempler på problemformuleringer og vurderinger af projekter i klasse. Mine projekter, Lola Nielsen, Gyldendal 2006 God! Projektopgaven i 1999, Signe Holm-Larsen, Undervisningsministeriet 2000 Projektarbejdsformen en guide, Hans Jørgen Kristensen, Danmarks Lærerforening 1990 Tværfagligt projektarbejde med start fra 1. klasse, Marianne Gjelstrup m.fl., Kommuneinformation 1996 Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet, Marianne Gjelstrup m.fl., Klim 1998 Vejene videre projektopgaven fortsætter, Susanne V. Knudsen, Kroghs Forlag 1996 Projektarbejde i dansk: Projektklar?, Betty Folino og Christina Hellensberg, Gyldendal 2003 Projekt i dansk, elevbog og lærervejledning, Lise Ammitzbøll m.fl., Dansklærerforeningen
Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)
Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereForældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10
- Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereAt eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.
Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereProjektopgaven på Forældreskolen
på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereDen obligatoriske selvvalgte opgave
Den obligatoriske selvvalgte opgave 1. Lovmæssige krav 2. Hvad gør g r vi år? 3. Hvad med næste n år? Hvad siger loven? 1 Hver elev på 10. klasse skal udføre en obligatorisk selvvalgt opgave som en del
Læs mereKort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!
Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereObligatorisk Selvvalgt Opgave
Obligatorisk Selvvalgt Opgave Skoleåret 2013-2014 TCR TiendeklasseCenter Roskilde 22.11.2013 Obligatorisk selvvalgt opgave Værd at vide om OSO Denne pjece indeholder råd og vejledning til udførelse af
Læs mereMålene for i dag inden opsamling kl
Plan for i dag Velkomst Kl. 09.40 09.55 / Salen Brainstorm ang. den gode præsentation Kl. 09.55 10.10 / Salen Gode råd til præsentationen og til brugen af teknik Kl. 10.10 10.30 / Salen Hardcore gruppearbejde
Læs mereArbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:
Arbejdshefte Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdsplan I de kommende uger skal I lave en projektopgave. Mange af forberedelserne skal laves derhjemme, så I skal selv aftale hvornår og hvor meget, I skal
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereProjektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole
Projektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole Et par gange om året arbejder alle klasser med projektorienterede undervisningsforløb. Projektopgavens mange faglige, sociale og personlige gevinster
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSådan gør jeg i Selvvalgt Projekt
Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Navn: Kl.: 1 I de kommende to uger skal jeg arbejde med et selvvalgt projekt. Det er vigtigt, at jeg arbejder med noget, som jeg kan lide, og som udfordrer mig på en god
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereLæseplan Tungelundskolen 2004
Læseplan Tungelundskolen 2004 1 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Folkeskoleloven og projektarbejdsformen... 5 Formålsparagraffen...5 Øvrige paragraffer...5 Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse...5
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereProjektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.
1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling
Læs mereProjektopgaven 9. klasse
Projektopgaven 9. klasse http://www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/projektopgaven/ Projektopgaven i 9. klasse Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder.
Læs mereProjektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling
Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling Dansk (projektarbejde) Klasse: 7. årgang RAMMESÆTNING (Skitse til den kontekst, læringsobjektet indgår i dvs. den aktivitet og ramme, som læringsobjektet
Læs mereProjektopgaven i 10. klasse
Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven i 10. klasse 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Konklusion Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereSKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs mereProjektarbejde i hele skoleforløbet
Projektarbejde i hele skoleforløbet Projektarbejde ses i folkeskolesammenhæng ofte beskrevet som et pædagogisk arbejdsmønster. Det er altså ikke blot er en bestemt undervisningsmetode, men snarere er udtryk
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereOm projektopgaven en obligatorisk selvvalgt opgave
PROJEKTOPGAVEN Projektopgaven på 9. klassetrin... 2 Vælg delemne... 5 Alene eller gruppe?... 6 Eksempel på en sådan kontrakt... 6 Problemformulering... 6 Produkt... 7 Hvad er et produkt?... 8 Eksempler
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereObligatorisk selvvalgt opgave januar 2013
OSO-opgaven skal tage udgangspunkt i din uddannelsesplan samt dine oplevelser i brobygning og/eller praktik, og den skal vise, du har gjort dig nogle personlige overvejelser om, hvordan du kommer videre
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereFra kælder til kvist. Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole. Udarbejdet i skoleåret 2003/2004
Fra kælder til kvist Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole Udarbejdet i skoleåret 2003/2004 Køreplanen består af: Et afsnit med overskrifterne: Hvorfor projektarbejde Projektarbejdsformen
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereLinie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereVUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs mereDesignplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler skal udarbejde en designplan som en del af skolens indsats.
Dalby Skole april 2011 Designplan for Dalby Skole: 1. Hvad er baggrunden og formålet med designplanen for Dalby Skole: Designplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler
Læs mereTeamets plan for helhedsorienteret undervisning
Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereÅrsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013
Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereFRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM
FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015, 13.00-16.00. HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereNørre Aaby skole Projektopgave
Nørre Aaby skole Projektopgave Introduktion Middelfartskoler 1 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereObligatorisk selvvalgt opgave OSO
Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs mereIT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE
IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de
Læs mereProjektopgaven hvad er det?
Projektopgaven hvad er det? 1. Nysgerrighed og undren over??? 2. Problemstillinger - afgrænsning af opgaven, indsamling af informationer, opstilling af en antagelse 3. Arbejdsforløb og produktion 4. Præsentation
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereAnsager skole næste skoleår
Ansager skole næste skoleår Barndom i skolen er at.. o udvikle sin identitet o opøve selvstændighed o udvikle sig i relationer med venner og vigtige voksne o udvikle sig gennem leg og bevægelse o lære
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2017 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereDe projektorienterede arbejdsformer
De projektorienterede arbejdsformer - med fokus på undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse Kjeld Resen Projektopgaven er en del af den daglige undervisning. Derfor skal der også være de sædvanlige
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereLINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier
UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik
Læs mereStudieretningsprojektet
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mere