Fra salon til café - om franske sprogrum i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra salon til café - om franske sprogrum i dansk"

Transkript

1 Kenneth Reinecke Hansen Fra salon til café - om franske sprogrum i dansk Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, Latin paa Papiret kun malte, Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, Og Dansk med sin Tjener han talte. 1 Fransk kultur og åndsliv strutter af stolthed. Hvad der kommer fysisk til udtryk i triumfbuer, brede, gennemskærende boulevarder og militærparader viser sig sprogligt som en selvbevidst begrebsproduktion. civilisation er fransk, og det er vel at mærke Frankrig, der er civilisationen. Det er den samme selvforståelse, der slår igennem på kunstens område i forestillingen om avantgarden, fortroppen. Denne ekspanderende franskhed kommer til os som begreber, men i mange århundreder også som en bestemt storslået og kultiveret måde at leve på. De fleste franske indlån har dybere rødder i andre sprog, sædvanligvis latin, men i denne artikel interesserer vi os for, hvordan de i vores bevidsthed er elementer fra fransk sprog og kultur. 2 Ordene alene er ikke så interessante, men det er derimod de rum og den kultur, de peger på. Frankrig og (finkulturel) dannelse har fra og med det 17. århundrede været synonymer også i Danmark og såvel den aristokratiske som borgerlige dannelseskultur importerer derfor en ganske betragtelig mængde af franske ord og former. Når vi importerer kultur, importerer vi også sprog og vice versa. De kulturelle rum er sproglige rum. Den gode smag Når vi studerer sproghistorie, fokuserer vi bl.a. på det selvfølgelige gitter af dansk betjener os af. En operation, der som regel anfægter vores kulturelle selvopfattelse. Det er fx en udbredt opfattelse, at der ikke er noget så dansk som bøf med sovs. Ud over at dette er rent madhistorisk forkert, 1 Christian Wilster i hyldestdigt (1827) til Ludvig Holberg og dennes betydning for fordanskningen. Gengivet som nr. 392 i højskolesangbogen. 2 Og det er almindelig ordbogspraksis. Slår vi civilisation op i fremmedordbogen, får vi at vide, at det er fransk, men civis: borger. Rodmaterialet er altså latin, men det er franskmændene, der finder på at bruge det til nydannelsen af et begreb for en særligt kultiveret kultur (nemlig deres egen). Derfor er det et fransk ord. 1

2 er begreberne netop franske boeuf med sauce. Og den hjemlige kulinariske verden er overstrømmet med franske retter og drikke og deraf følgende begreber, hvoraf flere er helt hverdagsagtige: pommes frites jo, det er en fransk ret, og amerikanerne benævner den med rette french fries entrecote, kotelet, krebinet, culotte, fondue, cremefraiche, fromage, remoulade, mayonnaise, limonade, likør, dessert, sorbet, roulade, flutes og efterhånden også baguette (eller jo simpelthen franskbrød). Og så er der de stedfæstede spiser og drikke bourdeux, champagne, dijon, cognac, bearnaise, hollandaise, bordelaise, roquefort og brie. Fx dijonsennep og bourdeux er stadig knyttet til deres geografiske egne, mens champagne og cognac er blevet mere generelle betegnelser. Så i dag kan vi have sådan noget som russisk champagne, der altså egentlig er en umulighed, så længe Champagnedistriktet ikke er på russiske hænder. I den mere eksklusive madlavning er kogekunstens greb også hentet i det franske sprog: sautere, blanchere, braisere, pochere, moussere. Disse er næppe hverdagsagtige, men det er til gengæld de af fransk kultur affødte spisesteder og -måder: restaurant, café, bistro, menu, kabaret, charcuteri, buffet og porcelæn. At ord for finere mad og tilbehør er franske, er ingen tilfældighed. For både enevælden og senere borgerskabet er fransk kultur den fineste kultur og fransk det fineste sprog ligesom det i dag er en udbredt opfattelse, at det franske køkken er verdens fineste eller raffinerede og pikante med et par franske importudtryk. Det er derfor karakteristisk, at når vi selv opfinder en raffineret ret flødeskum og mandler i risengrøden giver vi den et fransk navn, ris à l amande (efter 1986: risalamande), der altså er pæredansk. 3 Hverken ordet eller desserten kendes i Frankrig, hvor det i øvrigt korrekt ville have heddet riz aux amandes. Men pointen er klar: Desserten tillægges merværdien franskhed, der igen konnoterer raffinement. Og sådan bruges i det hele taget à la (efter 1986 a la) i det kulinariske sprog. Det er altså i det hele taget Frankrig, der i mange århundreder og vel stadigvæk standarden for, hvad er er smagfuldt, moderigtigt og pikant også inden for beklædning (og jo dermed også for, hvad der er.); således importerer vi ord som trusse, lingeri, chemise, negligé, korset, gamache, bluse, kasket, kostume og chiffon. Fra Frankrig lærer vi også, at den ydre fremtræden ikke blot er et spørgsmål om at holde varmen; at soignere sig, manicurere, pedicurere og gøre toilette 4 er franske begreber ligesom parfume og eau de cologne. Hårkunsten har en stor del af sit vokabular sammestedsfra: 3 Der er i Jarvads vokabular tale om et pseudolån, dvs. ord som ser udenlandske ud, men ikke er det, p Toilette vil sige at gøre sig i stand men udvides efterhånden til (også) at betyde wc. Der er tale om en eufemisme, der med fransk elegance ligesom legitimerer besøg på det unævnelige sted. 2

3 moustache, frisure, papillot, allongeparyk og toupet (egentlig hårtop, der både er en paryk og en måde at En fredelig skilsmisse Den franske indflydelse i Danmark er ikke begrænset til en enkelt kulturhistorisk periode eller styreform. Såvel enevældens aristokratiske dannelseskultur som det spirende demokratis borgerlige dannelseskultur orienterer sig mod Frankrig både royal og bourgeois er franske ord og vi skal helt op til det 20. århundrede, før denne orientering klinger af. I mellemtiden er mange af begreberne sunket ned i det danske sprog som naturlige og kun særligt fremmedartede ord eller udtaler vil i dag blive oplevet som krukkede og frankofile. Den franske indflydelse viger i det 20. århundrede på ganske fredelig og umærkelig vis pladsen i vores bevidsthedshistorie til (især) angelsaksisk sprog og kultur selv om disse på mange måder er diametrale modsætninger. Vi havde og har i vores kultur ingen særlige behov for at gøre op med den franske indflydelse. Vores moderne nations tilblivelse er ganske vist (bl.a.) en historie om, hvad vi ikke er men det bliver Tyskland og tysk, der får denne antagonistiske status. Det er således temmelig ironisk, at godt en fjerdedel af vores ordforråd kan henføres direkte til tysk, der uden sidestykke tegner sig for den mest massive påvirkning af dansk sprog fra og med 1200-tallet. Skilsmissen fra fransk kultur går mere end den fra tysk, og det kan i dag se ud, som om den franske indflydelse er perifer og tilegnet de højere sociale lag. Men efter tysk har fransk faktisk andenpladsen i påvirkning af det danske vel at mærke over end den samlede engelske indflydelse. På det konkrete sproglige niveau betyder dette, at mange franske ord slet ikke forekommer fremmede. De er med andre ord låneord, der i lydlig struktur, stavning og bøjning ligner vores egne arveord, der har eksisteret i det danske sprog, så længe dansk har eksisteret (i modsætning til de rigtige fremmedord, der i lydlig struktur, stavning og bøjning afviger fra arveordene, jf. Hansen og Lund, p ). Den store fordanskning af udtale, stavning og bøjning skyldes ikke mindst en retskrivningsref 1892, der sådan set bare formaliserede skik og brug 5, fx bøf (boeuf), kø (queue), nervøs (nerveux), kontor (comptoir), fadæse (fadaise), turist (tourist) og kupé (coupé). Mange franske ord forekommer 5 En lille pudsighed er, at der før 1892 ikke var nævneværdigt mange engelske ord i dansk. Pga. deres senere herkomst har de fleste engelske indlån således bevaret deres oprindelige staveform. I dag ser de derfor ofte mere fremmede ud end 3

4 imidlertid stadig fremmedartet i det angelsaksisk dominerede 20. århundrede, hvorfor vi får den anden store fordanskningsbølge ved retskrivningsreformen i 1986, hvor Den største enkeltgruppe af fremmedord, som har fået fordansket stavemåde, er de franske (ibid. p. 110). Derfor har vi nu en række ord, hvor begge former er tilladt (camouflage/kamuflage, creme/krem, cognac/konjak, limonade/lemonade, ressource/resurse og mayonnaise/majonæse 6 ) samt en række, hvor den oprindelige franske form ikke længere er tilladt, fx regi (*regie), odør (*odeur) og ajour (*à jour). Firesprogskulturen 7 og den aristokratiske forfranskning Når vi vil udforske denne importvirksomhed kulturhistorisk, må vi starte i 1700-tallet. Sproghistorisk set er påvirkningen indtil da hovedsageligt kommet fra nedertysk/plattysk indtil omkring reformationen ( gammeldansk : ca ) og derefter fra højtysk/sydgermansk ( ældre nydansk : ca tallet). Tiden før 800 omtales ofte som et fælles oldnordisk og perioden som olddansk/runedansk. I den nydanske periode fra 1700-tallet til i dag kommer påvirkningen fra mange sprog i starten altså hovedsageligt fra tysk og fransk og mod slutningen hovedsageligt fra (amerikansk- )engelsk. 8 Fransk sprog får altså intensiveret betydning op gennem enevælden i og 1700-tallet. Det er værd at bemærke, at Danmark på det tidspunkt var et multietnisk samfund med en tilsvarende flersprogskultur bestående af dansk, norsk, tysk, latin og fransk. I det nuværende geografiske Danmark beherskede de fleste naturligvis dansk men det var et lavklasse- og lavstatussprog og altovervejende talesprog. De alfabetiserede samfundslag skrev på tysk der også var et dagligsprog for mange, men som overklassen ydermere beherskede lige så godt som dansk. Tysk var tilligemed hærens kommandosprog indtil 1770erne og i stor udstrækning også hoffets og adelens. Toppen af sproghierarkiet var de to tillærte mål, latin og fransk. Fransk var det fineste af dem alle og fra omkring 1650 (barokken) diplomatiets internationale sprog i stedet for latin, der dog fortsatte sin internationale status som det lærde sprog. Man betjente sig så vidt muligt af fransk i saloner og brevvekslinger, og de, der for alvor beherskede sproget, havde det fornemmeste overklasseemblem og 6 Den store offentlige polemik i pressen i 1985 om omskrivning af indlån kaldes ligefrem. 7 Begrebet firesprogskultur stammer fra Jensen et al. p Men der var jo et femte sprog inden for helstaten, nemlig norsk. Jensen et al. såvel som denne artikel beskæftiger sig imidlertid med det geografiske Danmark, hvor norsk ikke spillede den store rolle. 8 De sproghistoriske perioder er mere udførligt behandlet hos fx Karker 1993 og

5 kunne helt konkret distancere sig fra det vulgære, dvs. almindelige. Sprog og magt var således intimt forbundet. Og på universitetet talte og skrev man på latin helt op i 1800-tallet (og indtil 1739 desuden i al undervisning over første lektie i latinskolen). På denne måde forhindredes effektivt en demokratisering; de brede lag forstod simpelthen ikke sprogene i magtens centre. 9 Etableringen af et borgerligt demokrati hænger sammen med en fordanskning af det danske samfunds debatterende og besluttende organer. For 1700-tallets såkaldte purisme (der er et fransk udtryk sprogrensning er et puristisk) er målet at gøre dansk til et rent (af latin: pur) og disciplineret hovedsprog uafhængigt af latin, fransk og efterhånden også tysk. En puristisk bevægelse i Frankrig havde i øvrigt sat normen for projektet, hvorved fransk både bliver forbillede og udfordring. Tankegangen forstærkes op gennem oplysningstiden og selvfølgelig 1800-tallets (antityske) nationalisme og skandinavisme. Hvor det jo faktisk lykkes at gøre dansk til omgangssprog på alle ficielle niveauer i Danmark, er purismens indflydelse på ordforrådet i almindelighed mere sparsom. Dansk bliver det officielle sprog i Danmark, men er selv forlængst blevet et blandingssprog; tyske, latinske, franske og sidst engelske ord gt ind over grænsen, og fordanskningen består mest i at indrette (adaptere) ordene efter dansk udtale. Demokratiets rum og den borgerlige forfranskning Det karakteristiske er nu, at den borgerlige revolution i Danmark kaster aristokratiet på porten, men ikke det franske sprog. Tværtimod. Og det skyldes naturligvis, at Frankrig er et forbillede for såvel aristokratiet som borgerskabet. Med andre ord fortsætter den borgerlige kultur i Danmark trods sin stærke nationalisme storimporten af franske begreber og ord, men nu fra andre sproglige rum. 10 I starten af denne artikel kiggede vi på mad og mode, men der er jo ikke noget mærkeligt i, at netop sådanne ord lånes. Det er faktisk ofte det eneste, vi kender til fremmede sprog tænk på yoghurt, bortsj, sushi, musaka, taco og paella. Men hvor disse ord bliver en slags emblemer for de pågældende (eksotiske) kulturer, er det afgørende, at den franske kultur også leverer langt mere vidtgående begreber til måder at organisere økonomi, politik, medier og livsrum på. De franske begreber er ikke bare fremmede og sære ord i det danske sprogs periferi, men derimod beboelige livsrum og ikke mindst tankegange, der 9 Ludvig Holberg parodierer denne sociale og sproglige lagdeling i sine komedier, hvor figurerne er karakteriseret karikeret og latterliggjort gennem deres replikker. Tænk i vores sammenhæng på Jean de France i Jeppe paa Bierget. 10 Bemærk, at de mange franske udtryk i det følgende ikke kun er opfundet efter stormen på Bastillen. Mange af dem har eksisteret meget længere for først at slå igennem evt. med nye betydninger efter

6 trænger dybere ind og ned i kulturen. Salonen er fx ikke bare et opholdsrum, men rammen om en salonkultur en væsentlig kulturel sfære, hvor aristokratiet italesætter sig selv. På samme måde men med modsat hensigt er caféerne jo ikke bare et sted, man drikker kaffe, men et kulturelt centrum for borgerskabets diskussioner af kunst, kultur og politik. Cafékulturen bliver væksthus for borgerligtrevolutionære idéer. I netop Frankrig har mange caféer stadig en sådan funktion. Den borgerlige dannelseskultur er karakteristisk ved skarpt at opdele sine livsrum først og fremmest i privat og offentligt. Intimsfæren får nu med fransk hjælp entré (så man kan filtrere de besøgende i forskellige rum), balkon, pavillon, garage, garderobe, salon, montre, gobelin og selvfølgelig klaver. Selv et så bonderomantisk begreb som alkoven er fransk import. Tilsvarende forfranskes byens rum med fx boulevard, avenue, allé, passage, palæ, fontæne og mindre flatterende bordel. Til de mere sobre borgerlige forlystelser hører ikke mindst teatret med et hav af ældgamle såvel som nye franske begreber: kulisse, maskerade, operette, vaudeville, replik, duplik, silhuet, kabaret, revy (re vue, egentlig gen-se), sufflør, premiere, pastiche og repertoire. Dannelseskulturen er ikke mindst karakteristisk for sine dannelsesrejser som i dag lever videre i form af interrail hvor borgersønnen foretager en såvel fysisk som mental rejse for at blive et helt menneske. Fra Frankrig låner vi på den konto fænomener som turist, Som bekendt er de borgerlige omvæltninger imidlertid ikke kun kulturrevolutio måder at producere og distribuere varer på. Den borgerligt-kapitalistiske økonomi og økonomiske organisering bringer os begreber som kompagni, branche, chef, direktør, ingeniør, entreprenør, entreprise, fabrik, industri, konkurrence, en gros, fond, avance, rentabel, profit, professionel og dermed også amatør. Og ude i distributionsleddet afløses det ældgamle oldrussisk/oldnordiske begreb om torvet med dets bytte- og naturalieøkonomi af pengeøkonomiens boutique (fordansket butik) og efterhånden også magasin, der i denne betydning af ordet stadig udtales fransk (marga si) og i København endvidere helt utilsløret fransk: magasin du nord. Bevæger vi os over i den politiske sfære, låner vi først og fremmest den borgerlige ideologis decentrale styreform og dermed begrebet kommune. Det gælder imidlertid også demokratiets utilsigtede sidestyreform, bureaukratiet (fra bureau det franske ord for skrivebord). Og de, der forvalter bureaukratiet er betroede kontrolembedsmænd, kommissærer med et andet fransk udtryk. Går det alligevel galt, har demokratiet også mulighed for at forsvare sine institutioner og sanktionere. I denne 6

7 magtanvendelsessfære kan vi takke franskmændene for ord som guillotine, gendarmeri, garde, armé, bataljon, kolonne, patrulje og korps. Det er indbegrebet af det borgerlige demokrati, at nogen skal holde øje med dets tre søjler den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Tanken om medierne som den fjerde statsmagt er en borgerlig tanke. Og her udvikler det unge franske demokrati en lang række medier og genrer, som stadig er virksomme. Det gælder ikke mindst avisen, der er en fransk konstruktion fra latin ad visum: til-syn. Til dette medium knyttes en lang række franske fænomener som journalist, redaktør og annonce samt genrerne føljeton, causeri, petitjournalistik, reportage, interview og essay (de to sidstnævnte er i vores udgave vandret over engelsk fra hhv. entrevue og essai). Det mere blandede stof samles i magasiner (i den anden betydning af ordet og her uden fransk udtale), der er en moderne sammenstilling af enkeltdele til en helhed, der i dag dominerer mediebilledet. Montage og collage er to franske begreber for denne modernisering, der gradvist nedbryder den borgerlige opdeling i privat og offentligt og dermed fiktion hhv. fakta. Inden det sker, får intimsfærens mere følsomme oplevelsesrum imidlertid også et par genrer med rod i det franske, nemlig romanen af romanz, der slet og ret betyder tekst på romansk (fransk) folkesprog og novellen (med rod i latin novellus: lille ny). Frankrig leverer ikke bare kultur, men også gennem tiderne et sprog at tale om kulturen i. Tænk bare på alle de periode- og stilbetegnelser, der etymologisk kan føres direkte tilbage til fransk udvalg med den franske version i parentes: renaissance/renæssance (renaissance), barok (baroque), rokoko (rococo), klassicisme (classicisme), romantisme (romantisme dannet til romantique efter omvej over tysk), impressionisme (impressionnisme), ekspressionisme (expressionnisme), dekadence (décadence), fin de siècle (fin de siècle), realisme (réalisme), surrealisme (surréalisme), naturalisme (naturalisme), teisme (théisme), eksistentialisme (existentialisme), avantgarde (avantgarde), modernisme (modernisme), radikalisme (radicalisme), nationalisme (nationalisme), individualisme (individualisme), liberalisme (libéralisme), socialisme (socialisme) og kommunisme (communisme). Vi kan måske sige, at hvor den amerikanske kultur og det engelske sprog i dag leverer begreberne til postmoderne (kommunikations-)teknologi og (natur-)videnskab, leverede Frankrig de tilsvarende moderne begreber til filosofi og (human-)videnskab. 7

8 I det 20. århundrede er den fransksprogede indflydelse skrumpet ind til næsten ingenting 11 og fortrængt af den engelske. Det enorme franske ordforråd i dansk, vi har studeret sporadisk i denne artikel, har for længst sneget sig ind i dagligsproget. Det kulturelle centrum er i dag USA, og derfor er engelsk et verdensog importsprog. 12 Efterhånden som EU vokser sig stærkere, kan visse af de nationale sprog, ikke mindst fransk, muligvis få en renæssance bl.a. fordi det tales i Belgien. Det ses i begreber som monetær (monétaire) og ECU med fransk udtale (godt nok netop fortrængt af EURO). Den store franske sprogog kulturbølge er imidlertid for længst skyllet bort, men er blevet liggende som naturlige sprog- og livsrum. Bibliografi Hansen, Erik og Jørn Lund: Kulturens Gesandter. Fremmedordene i dansk. Munksgaard 1994 Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i nudansk. Politikens Forlag 1999 Jarvad, Pia: Nye ord hvorfor og hvordan? Gyldendal 1995 Jensen, Johan Fjord, et al. (1984): Dansk litteraturhistorie 4. Patriotismens tid Gyldendals Bogklubber 2000 Karker, Allan: Dansk i tusind år. C.A. Reitzels Forlag A/S 1993 Karker, Allan: Politikens Sproghistorie. Politikens Forlag A/S 1996 Tak til adjunkt Robert Zola Christensen for kritisk gennemlæsning, gode råd og ideer. 11 Jarvad nævner dog bl.a. petanque, pret-a-porter (prêt-à-porter), telematik (telematique) og nå-generation (la gènèration bof) som eksempler på nyeste tids franske ord- og begrebsimport, p Der kan nævnes lige så vigtige og mere praktiske grunde til det engelske sprogs succes. Nutidsengelsk er i forvejen en konstruktion et rodsprog med brokker fra mange andre europæiske hovedsprog, heriblandt la Dette gør sproget velegnet til internationalisering. 8

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

"Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen

Deutsch er blevet übergeil igen; onlineudgave: Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle. Farø, Ken Joensen university of copenhagen Københavns Universitet "Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen Published in: Dagbladet Politiken

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Dansk sproghistorie 3

Dansk sproghistorie 3 Dansk sproghistorie 3 2010-1700: yngre nydansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 20. september 2010 i dag opfølgning dagens baggrundslæsning Karen Blixen (1885-1962) (talt sprog)

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

LOKALERNE Også lokalerne og deres indretning er med til at give Teater Bodega, sin særlige afslappende atmosfære.

LOKALERNE Også lokalerne og deres indretning er med til at give Teater Bodega, sin særlige afslappende atmosfære. TEATER BODEGA en kendt dansk restaurant i en dansk by med rige traditioner for god dansk madlavning, serveret i et kultiveret dansk miljø uden de helt store eksotiske sidespring. Restauranten har haft

Læs mere

Jeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det.

Jeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det. Kære Konservative venner! Jeg mødte en kvinde i Maribo i denne uge, som jeg tror altid har stemt mere til venstre for midten end konservativt. Hun havde mødt en syrisk familie og ville gerne byde velkommen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL ARTIKEL AF ELISA SHAW BIRCH MODEPROFIL LINDGREENS ALLÉ Fra industri til modedistrikt Det, der engang var et industri- og fabriksområde på Amager, er i dag forvandlet til Københavns foretrukne modedestination,

Læs mere

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview.

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview. dinby efterår 2013 Skanderborg 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset Man går også i byen for at spise i Skanderborg Stort interview Heine Schriver Vend magasinet - og se kommende arrangementer i Kulturhuset

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

essay essay essay essay essay essay essay

essay essay essay essay essay essay essay ilag 1 essay, (eng., af fr. essai prøve, lat. Exagium) litterært prosastykke af ræsonnerende, beskrivende eller fortællende art - ikke fiktion og ikke en institutionel tilkendegivelse (Den Store Danske

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

TEATER BODEGA. LOKALERNE Også lokalerne og deres indretning er med til at give Teater Bodega, sin særlige afslappende atmosfære.

TEATER BODEGA. LOKALERNE Også lokalerne og deres indretning er med til at give Teater Bodega, sin særlige afslappende atmosfære. TEATER BODEGA en kendt dansk restaurant i en dansk by med rige traditioner for god dansk madlavning, serveret i et kultiveret dansk miljø uden de helt store eksotiske sidespring. Restauranten har haft

Læs mere

Kapitel 1 HVAD ER SPROG?

Kapitel 1 HVAD ER SPROG? Kapitel 1 HVAD ER SPROG? Indhold: 1 Sprog er mange ting 2 Sproget som system 3 Sprog og situation 4 Sprogets nationale og kulturelle indhold 5 Sprogholdninger 1 Sprog er mange ting Ove Sprogø sagde engang

Læs mere

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy-Mors HF & VUC Hf Dansk A Sine Lanng

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

MENUKORT TIL GRUPPER 2016

MENUKORT TIL GRUPPER 2016 MENUKORT TIL GRUPPER 2016 Rute: YSTAD - RØNNE H/F LEONORA CHRISTINA og H/F VILLUM CLAUSEN Ved bestilling til min. 10 personer i perioden: 3. januar 2016 2. januar 2017 MENU NR. DKK Morgenafgange H/F Leonora

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

3) Hvordan fik I overhovedet kendskab til medarbejderkontrakterne - altså hvad fik jer til at starte historien?

3) Hvordan fik I overhovedet kendskab til medarbejderkontrakterne - altså hvad fik jer til at starte historien? -------------------------------------- Jens Anton Tingstrøm Klinken Mobil: 40 53 78 20 Mail: jat@klinken.dk Fra: Rikke Christensen [mailto:rikke444@msn.com] Sendt: 26. marts 2012 17:36 Til: jat@klinken.dk

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Bilag 9. Tosprogede voksnes ordkendskab

Bilag 9. Tosprogede voksnes ordkendskab Bilag 9 Tosprogede voksnes ordkendskab Udviklet til FVU af Anna Gellert Undervisningsministeriet 2003 Find det rigtige ord! Et materiale til afdækning af tosprogede voksnes ordkendskab 2 Indhold Find det

Læs mere

PR Barometret Samfund 2010. Officielt pressemateriale

PR Barometret Samfund 2010. Officielt pressemateriale PR Barometret Samfund 2010 Officielt pressemateriale Resultater fra PR Barometret Samfund Danmark 2010 PR Barometret Samfund er en undersøgelse af danske indlandsjournalisters tilfredshed og forhold til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tolerancens kulturnaivitet

Tolerancens kulturnaivitet Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Agenda. 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer

Agenda. 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer 2 Agenda 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer 3 Agenda 1. Introduktion 2. Fra CoopPlus til Coop kortet 3. Fremtidens muligheder og udfordringer Hvem

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

ProvencePosten. De ét-stjernede i Provence TEMA. Don Ø i Provence. Fransk couture for alle. Auribeau-sur-Siagne. Stjernekokkes trøffelhang

ProvencePosten. De ét-stjernede i Provence TEMA. Don Ø i Provence. Fransk couture for alle. Auribeau-sur-Siagne. Stjernekokkes trøffelhang ProvencePosten www.provenceposten.dk Nr. 32, November - 2007 TEMA De ét-stjernede i Provence - Overblik over Michelin-restauranter Interview Don Ø i Provence Fransk couture for alle Månedens By Auribeau-sur-Siagne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

RUTE: YSTAD RØNNE. BISTRO BORNHOLM (afgange kl. 06.30, 08.30 og 10.30) FRONT CAFÉ (øvrige afgange) H/F LEONORA CHRISTINA

RUTE: YSTAD RØNNE. BISTRO BORNHOLM (afgange kl. 06.30, 08.30 og 10.30) FRONT CAFÉ (øvrige afgange) H/F LEONORA CHRISTINA BISTRO BORNHOLM (afgange kl. 06.30, 08.30 og 10.30) FRONT CAFÉ (øvrige afgange) H/F LEONORA CHRISTINA BISTRO BORNHOLM H/F VILLUM CLAUSEN RUTE: YSTAD RØNNE Menukort, bestilling v/min. 10 personer 3. januar

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere