Mads Pagsberg composer & conductor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mads Pagsberg composer & conductor"

Transkript

1 M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv Cph. S, Denmark Phone: /

2 Rytmisk Musikledelse Metoder & værktøjer Af Henrik Raabo og Mads Pagsberg

3

4 Denne bog er udarbejdet som kompendium til fagene Rotation og Rytmisk Musikledelse på Musikvidenskabeligt Institut på Købehavns Universitet. Bogen indeholder en gennemgang af de overordnede principper, metoder og værktøjer til brug for den studerende i undervisningen. God fornøjelse! Henrik Raabo Mads Pagsberg Credits: En stor tak til Ole Møller Markussen for fotografi, korrektur og design af omslag Tak til Holger Hye-Knudsen og Peter Lyster for god inspiration Enhver form for hel eller delvis kopiering af denne bog kræver forfatternes tilladelse 2. udgave Jan

5 1. INTRODUKTION BOGENS OPBYGNING RYTMISK MUSIKLEDELSE - FAGET OG DETS PLACERING I STUDIET OM UNDERVISNINGEN BA INDHOLD OG ARBEJDSFORMER OVERBYGNING INDHOLD OG ARBEJDSFORMER ØVEHOLD MUSIKLEDELSE HVAD HANDLER DET OM? PRINCIPPER OG FORUDSÆTNINGER: ET EKSEMPEL: PROGRESSION OG OPBRYDNING HVAD SKAL EN MUSIKLEDER KUNNE? DIN KROP ER DIT VÆRKTØJ FUNKTION HVORDAN SKAL JEG BEVÆGE MIG? FØDDER: OVERKROP HÆNDER: DIREKTION: KLAP: KNIPS: SPIL LUFTINSTRUMENT: MUND OG STEMME DIN STEMME: MUNDPERCUSSION: INDTÆLLING UNDERDELING AF INDTÆLLING: INDTÆLLING OVER 2 TAKTER (V/ OPTAKT) LYD-EFTERLIGNING AF INSTRUMENTER: SYNG INSTRUMENTALE FIGURER: SYNG TONE- OG AKKORDNAVNE: ØRE: ØJENKONTAKT: GOD KOMMUNIKATION ERT INTRODUKTION TIL ERT OPSTILLINGER ERT - LEDELSE OG DIREKTION INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER OG PROBLEMLØSNING FREMGANGSMÅDE ERT EKSEMPEL PÅ ERT-SESSION I MUSIKLEDELSESSITUATIONEN FREMGANGSMÅDE STOMP EKSEMPLER PÅ STOMPSESSIONS

6 5. INSTRUMENTAL INDSTUDERING INDLEDNING PRÆSENTATION, ØVNING, KONTROL ET GENERELT OG VIGTIGT PRINCIP PRÆSENTATION ER: ØVNING ER: KONTROL ER: BRUG AF PRÆSENTATION, ØVNING, KONTROL : INDSTUDERING MED PRÆSENTATION OG TRINVIS OPBYGNING AF FIGUR FORBEREDELSE: PRÆSENTATION AF FIGUR: DIN STØTTEFUNKTION: INDSTUDERING RÆKKEFØLGE OG METODER TROMMER: PERCUSSION: BAS: BRUG AF STØTTEINSTRUMENT UNDER INDSTUDERING: ALTERNATIVE INDSTUDERINGSTEKNIKKER ISOLER ÅRSAGERNE OG LØS PROBLEMERNE : ÅRSAG 1: EN SMUTTER : ÅRSAG 2: MISTET OVERBLIK ELLER MISFORSTÅEDE INFORMATIONER : ÅRSAG 3: PROBLEMER MED RYTMISK FORSTÅELSE, MOTORIK/TEKNIK ELLER KOORDINATION VIGTIGE PRINCIPPER VED PROBLEMLØSNING GÅ MÅLRETTET EFTER DET KONKRETE PROBLEM SÆT TEMPOET NED, HVIS NØDVENDIGT, OG ØG DET GRADVIST ØV FIGUREN I RING INDTIL DEN SIDDER REDUCER FIGUREN, HVIS NØDVENDIGT ØVELSE TIL BEVIDSTGØRELSE AF FIGURENS PLACERING I FORHOLD TIL UNDERDELINGERNE: LANGSIGTEDE LØSNINGER PRÆSENTATION AF NUMMER HVORFOR ER DET VIGTIGT AT KUNNE PRÆSENTERE ET NUMMER? HVORFOR IKKE BARE PRÆSENTERE NUMMERET PÅ CD? KLAVERAKKOMPAGNEMENT DE VIGTIGSTE PARAMETRE: LAD AKKOMPAGNEMENTET FØLGE UDVIKLINGEN I NUMMERET: EKSEMPEL: WOODOO (SNEAKERS) GUITARAKKOMPAGNEMENT STRUMMING AKUSTISK ELLER ELGUITAR? TRANSPONERING AF PRÆSENTATION DIN EGEN SANGSTEMME UDTRYK, STIL OG PRÆCISION BRUG AF MIKROFON SELVE PRÆSENTATIONEN VERBALE BESKEDER: LAV KORT PRÆSENTATION: ØVNING AF DIN PRÆSENTATION HVAD ER VIGTIGT? DEN LANGSIGTEDE ØVNING:

7 6.92 ØVNING OP TIL EN LEKTION: SANGINDSTUDERING - METODER OG AKKOMPAGNEMENTSTEKNIK INDLEDENDE FASE - FÆLLES GENNEMSYNGNING VERBALE BESKEDER : CALL-RESPONSE (1) FREMGANGSMÅDE: HOLD PERIODE OG PULS: TILPAS AKKOMPAGNEMENTET TIL GENTAGELSERNE: DET HURTIGE TJEK (2) TEST MIKROFONSANG: CALL-RESPONSE I MIKROFON M. BANDET SOM AKKOMPAGNEMENT (3) AKKOMPAGNEMENT PÅ GUITAR VED SANGINDSTUDERING? KLAVERAKKOMPAGNEMENT OG SANGSTØTTE DOSER EFTER BEHOV EKSEMPLER PÅ AKKOMPAGNEMENTSSTØTTE TIL 2 UDVALGTE NUMRE WOODOO (SNEAKERS): THE WAY YOU MAKE ME FEEL (MICHAEL JACKSON) FIFS OG GODE RÅD TIL SANGINSTRUKTION BRUG TALEKOR ØV OVERGANGE IMELLEM AFSNIT GODE ØVERÅD TIL DIN FORBEREDELSE INDSTUDERING AF BACKINGKOR AMBITUS OG STEMMELÆGNING AMBITUS: AMBITUS HOS PIGE- OG HERRESTEMMER: TRANSPONERING AF LEADSANG HVORNÅR OG HVORDAN? SKIFT KØN I LØBET AF NUMMERET: HENSYNET TIL DE ANDRE ROLLER I NUMMERET: PRAKTISKE EKSEMPEL PÅ TRANSPONERING: KOR - STEMMELÆGNING EKSEMPEL 1: PIGEKOR (MEGET) LYS KLANG EKSEMPEL 2: PIGEKOR 2 FORSKELLIGE BELIGGENHEDER MED MØRKERE KLANG EKSEMPEL 5: HERREKLANG MØRK KLANG EKSEMPEL 6: HERREKLANG MEGET LYS KLANG EKSEMPEL 7: BLANDET KOR TÆT OG SPREDT BELIGGENHED EKSEMPEL 8: BLANDET KOR LYS BELIGGENHED MED LYS TENOR EKSEMPEL 9: BLANDET KOR 3 FORSKELLIGE MØRKERE BELIGGENHEDER AFLYTNING, ARRANGEMENT OG NODER MÅLGRUPPE NUMMERVALG FREMGANGSMÅDE VED AFLYTNING AF ET NUMMER ARRANGEMENTSOVERVEJELSER REDUKTION/UDVIDELSE REDUKTION UDVIDELSER

8 9.6 SLUTNING PÅ NUMMERET - HVORDAN? DEN FADER PÅ PLADEN HVAD SÅ? LAV DIN EGEN SLUTNING IDEER TIL SLUTNINGER OG SLUTFORLØB: NODELAYOUT PARTITURLØSNINGEN ENKELTSTEMMELØSNINGEN LEADSHEET/ROLLEARK LØSNINGEN SANGNODER I LEADSHEETET TRE FORSKELLIGE ARRANGEMENTSOPSTILLINGER LEADSHEET/ROLLEARK MED KOMMENTARER LEADSHEET/REDUCERET PARTITUR MED KOMMENTARER REDUCERET PARTITUR MED KOMMENTARER FORBEREDELSE TIL INDSTUDERING DEN MUSIKALSKE OG PERSONLIGE FORBEREDELSE HVAD ER VIGTIGT I NUMMERET? HVAD ER SVÆRT I NUMMERET? HVAD ER DIT EGET FORHOLD TIL NUMMERET? INDSTUDERINGSPLANEN ET GODT VÆRKTØJ OPBYGNING AF DET SAMLEDE FORLØB INDSTUDERINGENS 5 FASER: DET DÅRLIGT STRUKTUREREDE FORLØB: HVAD ER DER GALT MED DENNE IDE? DET GODT STRUKTUREREDE FORLØB NUMMERETS DELELEMENTER BYG NUMMERET OP FRA BUNDEN - ÉT FORMLED OP AD GANGEN INDSTUDERING MED BANDET OPSTILLING AF BAND DIN ROLLE SOM LEDER LÆR AT HVILE I ROLLEN SOM LEDER BRUG DIN CENTRALE PLACERING TIL AT HOLDE KONCENTRATIONEN DIREKTION OG STYRING FLERE INDSATSER LIGE EFTER HINANDEN AFSLAG ANGIVELSE AF SKIFT I DYNAMIK/TEMPO STOPTEGN PÅ FORBEREDELSE AF AT EN MUSIKER SKAL NOGET NYT - NY INDSATS MV RITARDANDO IDEER TIL FORM CUES OPBYGNING AF NUMMER FRA 1. FORMLED HVILKET FORMLED SKAL JEG STARTE MED? OPBYGNING AF GROOVE MED LAGKAGEMETODEN AKKORDSKIFT M.M SANG OG KOR VARIATIONER OG DETALJER

9 11.46 NÆSTE FORMLED HUSK AT ØVE OVERGANGE MELLEM FORMLED AFSLUTTENDE GENNEMSPILNING (FASE 5) NØGLEORDENE I OPBYGNINGEN AF NUMMERET ER: PROBLEMLØSNING MED BANDET HØR, ANALYSÉR OG REAGÉR LÆR DINE MUSIKERE AT LYTTE TIL HINANDEN INVOLVER DEM I ØVNINGEN IDEER TIL VARIATION SKAB DYNAMIK OG AFVEKSLING MUTNING OG TUTTI-BREAKS VARIER ROLLERNE SPILLETEKNISK INDSTUDERING UDEN NODER HVORFOR OG HVORNÅR? HVORDAN GØR MAN? TO EKSEMPLER PÅ OPBYGNING AF NUMMER M. INDSTUDERINGSPLANER THE WAY YOU MAKE ME FEEL (MICHAEL JACKSON) UNDANTAG (BO KASPERS ORKESTER) EVALUERING OG SELVEVALUERING STIKORD TIL EVALUERINGEN: PERSONLIG EVALUERING

10 1. Introduktion 1.1 Bogens opbygning Bogen er organiseret kronologisk. Vi starter med en gennemgang af fagets deldiscipliner som f.eks. indstudering af instrumenter og sang, og der sluttes med indstudering af band. Samtidig er bogen et opslagsværk, da alle specialkapitlerne indeholder generelle metoder og principper, som man får brug for, uanset hvor i undervisningsforløbet man befinder sig. 1.2 Rytmisk Musikledelse - faget og dets placering i studiet Undervisningen sigter mod at sætte den studerende i stand til at forberede og lede et rytmisk indstuderingsforløb med ensembler af forskellig besætning og niveau. Da de musikvidenskabelige institutter er hovedleverandører af undervisere til landets gymnasier, er målgruppen for KA uddannelsen i musikledelse naturligt nok gymnasiet, men i princippet er faget rettet imod at forberede den studerende til at kunne lede enhver rytmisk undervisningssituation. Samtidigt har faget en række vigtige sekundære funktioner for det musikvidenskabelige studie som helhed: De studerende har her et forum, hvor lærdommen fra studiets øvrige praktiske fag kan konverteres til håndgribelig og brugbar viden. De studerende gennemlever, både som deltagere i sammenspillet og som musikledere, processen hvor musik bliver til, og får derved vigtige forudsætninger for forståelsen af musikerens, komponistens og dirigentens intentioner og overvejelser i arbejdet med at skabe et musikalsk udtryk. Denne viden sammenholdt med forudsætninger erhvervet i studiets øvrige discipliner - herunder de historisk/videnskabelige - vil således udgøre et godt udgangspunkt for en kritisk analyse af - og stillingtagen til musik og musikalske fænomener. 1.3 Om Undervisningen 1.31 BA indhold og arbejdsformer På 1. & 2. semester undervises der i ERT (Elementær Rytmisk Træning), som er et af de vigtigste værktøjsfag til Rytmisk Musikledelse. ERT skærper bevidstheden om kroppen som rytmisk udtryksmiddel. Rotation starter på 3. semester, som afsluttes med en midtvejsprøve i elementære færdigheder og viden inden for det rytmiske instrumentarium, samt i basale sammenspilsfærdigheder. I 4. semester fortsætter den kombinerede sammenspils- og instrumentalundervisning, samtidig med at de første musikledelses elementer kommer ind i undervisningen. Der arbejdes 7

11 med metoder til instrumental- og sangindstudering, samt med præsentation af en sats med eget akkompagnement. Denne del afsluttes ved rotations eksamen i slutningen af 4. semester. Prøven indeholder også en omfattende test af rotationsfærdigheder gennem sammenspil 1.32 Overbygning indhold og arbejdsformer På KA starter undervisningen i faget Rytmisk Musikledelse. Hovedparten af undervisningssiden foregår ved at de studerende på skift er oppe og har til opgave at lede orkestret eller dele af det. Som optakt og inspiration til disse opgaver eller som almen vejledning vil undervisningen indeholde en del lærerstyrede kurser enten i foredragsform eller som praktisk demonstration. Efterhånden får de studerende større ansvar og skal selv varetage hele processen fra udvælgelse af materiale til selve indstuderingen. Man skal dog regne med at blive kastet ud i at finde materiale selv allerede i indstuderingsopgaverne i Rotation. Underviseren fungerer nu mere som vejleder og giver typisk sin kritik umiddelbart efter elevens præstation. Det er vigtigt at eleven selv får lov at disponere sin undervisning og lære af sine egne fejl med hensyn til planlægningen af forløbet. Det kan dog være nødvendigt at underviseren bryder ind i den studerendes indstudering med råd og vejledning Øvehold Øveholdet kan have forskellige funktioner i forløbet. I første semester i rotation vil øveholdet være det forum, hvor man øver det nummer man skal kunne til næste lærerstyrede time. Når musikledelseselementerne kommer ind fra 4. semester, vil øveholdet som regel fungere som almindelige lektioner, blot uden tilstedeværelse af underviser. De studerende som ikke er oppe den pågældende dag, skal her levere kritisk og konstruktiv feedback til de studerende, der har indstuderingsopgaven. Denne evalueringsproces kræver stor selvdisciplin og indlevelse, men er til stor gavn for alle implicerede. 8

12 2. Musikledelse hvad handler det om? 2.1 Principper og forudsætninger: Musikledelse handler om at undervise en gruppe mennesker i rytmisk sammenspil. En musikleders rolle spænder vidt. En lang række faktorer er indvirkende på hvordan du skal gribe din undervisning an f.eks.: Hvilke mennesker skal du undervise? Hvilken aldersgruppe tilhører de? Hvilket niveau befinder de sig på musikalsk/personligt? Ud fra denne viden skal du afgøre: Hvilket materiale der passer til holdet og den enkelte elev. Hvilke begreber du kan bruge i din kommunikation. Hvilken pædagogisk metode du skal vælge. Hvor hurtigt du kan gå frem Et eksempel: Lad os kigge på 3 forskellige undervisningssituationer: 1. Et sammenspilshold af voksne, dygtige instrumentalister, som også er gode nodelæsere. 2. Et mellemniveauhold på gymnasiet. Alle med en del musikalsk erfaring, men med stor forskel i teknisk kunnen og nodekundskaber. 3. Et begynderhold på en efterskole. Sangeren er lettere øvet, men resten har stort set aldrig rørt et instrument. Ingen kan noder. 9

13 På hold 1 vil du sikkert kunne placere en node foran musikerne - og med stor glæde konstatere at de spiller nummeret fra bladet fejlfrit første gang. Du kan også lade dem lytte nummeret af selv og sætte dig ned i hjørnet og nyde resultatet. På hold 3 vil den samme node ikke fremkalde andet end et måbende udtryk i ansigtet på dine elever, og din succes som underviser på dette hold vil nu udelukkende afhænge af dine instrumentale færdigheder, kendskab til indstuderingsteknik og pædagogisk metode, din musikalsk/personlige formidlingsevne osv. Denne tanke kan visualiseres i nedenstående diagram: Elevens behov for vejledning Elevens instrumentale, nodemæssige og musikalske færdigheder Men er det nu så enkelt? Er det bare let at undervise øvede og svært at undervise begyndere? Nej - for de øvede og semiøvede skal jo også have en oplevelse af at være blevet klogere og inspireret efter timen. Der er mange ting, som ikke kan læses ud af en node og selvom en musiker er dygtig instrumentalt er det ikke sikkert at han/hun spiller musikken, som du havde tænkt dig. Selvom man ikke kan forlange at du skal beherske alle instrumenter på højt niveau, er du alligevel nødt til at kende deres potentiale indenfor den pågældende stilart. Du skal kunne tage stilling til hvad der bliver spillet/sunget, korrigere, styre og træde i karakter som musikleder med nøjagtig den samme autoritet, som du skal med begyndere. Det er klart at undervisningen på hold 1 vil forme sig markant anderledes end hold 3. Mange mellemled vil kunne springes over, og indstuderingen vil hurtigere nå et højere niveau, hvor det ikke længere kun handler om, at musikerne spiller de rigtige toner og holder tempoet. Hvis din tilstedeværelse som musikleder stadig skal have sin berettigelse, skal du kunne formidle begreber som f.eks. rytmisk fornemmelse, lyd, balance, stil og frasering, arbejde med improvisation, variere udtrykket og i det hele taget tage ansvaret for, at der hele tiden sker en udvikling dybere ind i musikken. Derfor kan vi lave et andet diagram, der beskriver forholdet imellem musiklederens evne til at formidle stoffet og hans/hendes færdigheder: 10

14 Musiklederens mulighed for at give den øvede elev udfordring og detaljeret instruktion Musiklederens instrumentale og musikalske færdigheder og viden Hold 1 og 3 har den fordel, at de som hold er rimeligt homogene og på samme niveau. Du vil med sindsro kunne lægge en samlet strategi for hele bandet uden at være bange for, at nogen kommer til sidde og kede sig. Men ude i den virkelige verden, f.eks. på et gymnasium, møder man faktisk mest vores hold 2, en blandet skare med hver deres udgangspunkt og potentiale. Her skal du som musikleder kunne vurdere, hvilket niveau hver enkelt elev befinder sig på og differentiere undervisningen, så alle får udfordring, og ingen føler sig hægtet af. 2.2 Progression og opbrydning Niveauet på holdet - såvel som hos den enkelte elev er altså afgørende for hvordan progressionen kan være i din indstudering - dvs. hvor stor en mængde information musikerne kan modtage af gangen, og hvor hurtigt du kan gå frem, uden at de mister overblikket. Derfor handler indstudering grundlæggende om at bryde musikken op i mindre stykker/fraser/antal toner/rytmer, og herefter sætte dem sammen. Den gode musikleder kan gennem sin viden og erfaring finde den enkelte elevs svagheder og styrker. Han/hun vælger gennem sin viden om metode, og ved hjælp af sine indstuderingsværktøjer, den rigtige progression i sin undervisning. Dette gælder både for instrument-, sang og orkesterindstudering. Denne grundbog vil i samspil med undervisningen hjælpe dig med gradvist at opbygge disse kompetencer. Ud fra ovenstående principper om progression og opdeling vil du blive ført gennem fagets deldiscipliner og trinvist få opbygget det net af kompetencer og viden, der gør dig i stand til at lede et helt orkester. 11

15 2.3 Hvad skal en musikleder kunne? Kendskab til principper og metoder indenfor: Nødvendige værktøjer: Vigtige relaterede fag fra uddannelsen: Før undervisningen: Udvælgelse - og aflytning af nummer Arrangement af nummeret under hensyntagen til ensemblets niveau og sammensætning. Udarbejdelse/opsætning af nodemateriale I undervisningen: Præsentation af nummeret vokalt (m. eget akkompagnement) Indstudering af lead- og korsangere (m. eget akkompagnement) Demonstration og instruktion af instrumentroller Præsentation og indarbejdelse af groove evt. ved hjælp af ERT (Elementær Rytmisk Træning) Indstudering og ledelse/direktion af nummeret med band. Mund: Synge stemmer Synge rytmer Lydefterligning af instrumenter Tælle for med angivelse af underdelinger og dynamik Synge puls/underdelinger ved indstudering Forklare, instruere, give vokale cues osv. Øre: Aflytte materiale Høre tonale/rytmiske fejl og korrigere Høre fejl i balance, dynamik, lyd og korrigere Bruge øret i forbindelse m. sangstemmen til at intonere rent, stikke stemmer ud, synge instrumentfigurer i rigtig toneart osv. Krop/hænder/fødder: Være metronom - dvs. at angive satsens energi, puls og underdelinger med krop og hænder: Give impulser, cues, dirigere skift i dynamik, tempo, rubato, afslag osv. Efterligne instrumenter (luftguitar, lufttrommer osv.), med mund og hænder. At angive tonehøjde visuelt med hænder Instrumentale færdigheder: (Kendskab + teknik) Præsentere instrumentale roller overbevisende med den rigtige frasering, dynamik og rytmisk fornemmelse. Reducere svære figurer til lettere, men brugbare alternativer Forklare spille- og lydtekniske detaljer på instrumentet Kunne akkompagnere sig selv på klaver og gerne guitar Rotation Brugsklaver, specielt indenfor becifringsspil og akkompagnement. Sang og Hørelære ERT Arrangement, herunder elementær musikteori 12

16 3. Din krop er dit værktøj Dette kapitel er en gennemgang af det vigtigste værktøjer du har i musikledelse, nemlig din krop, fødder, hænder og mund samt alle de funktioner og kompetencer, som hører til disse. Det fungerer samtidig som et opslagsværk, som du hele tiden kan vende tilbage til. 3.1 Funktion Uanset om du øver med en sanger, instrumentalist eller med hele bandet, skal du bruge din krop og alle dens virkemidler i indstuderingen: 1. som den faste angiver af tempo/puls/underdelinger. 2. som tegngiver. 3. som støtte på svære figurer og rytmer når det er nødvendigt. 3.2 Hvordan skal jeg bevæge mig? At bevæge kroppen rytmisk kan jo let sammenlignes med dans. Alle har deres egen måde at danse på, derfor er nedenstående forslag til trin og bevægelse blot ment som et effektivt bud på hvordan du kan bevæge dig. Det vigtigste er: 1. At det er bevægelser du føler dig tryg ved, som passer til din person. Stil dig op foran spejlet derhjemme og dans til det nummer du skal indstudere og find din egen måde udfra retningslinierne skitseret i dette afsnit. 2. At du er groundet, dvs. at der er tyngde i dine bevægelser og de ikke virker flagrende 3. At det er så enkelt, at du ikke behøver at tænke over det når det først kører. 4. At du er steady og regelmæssig i dine bevægelser. 5. At dine bevægelser afpasses til dynamikken og stemningen i nummeret. Et stille jazzet nummer med luftigt beat brug små/lette bevægelser, eller stå næsten stille med fødder og bevæg kun krop og arme. Et svedigt funknummer kræver større, men stadig faste bevægelser med speciel fokus på underdelingerne i musikken. Et powerrocknummer kræver større tyngde, større bevægelser og en mere ekspressiv angivelse af dynamik og energi. 3.3 Fødder: Dette trin er identisk med det dansetrin vi alle kender fra den første klassefest i 5. klasse. Meget enkelt og ligetil. Bevæg dig med 1 og 3 slaget i fødder med hele vægten på foden. Suppler med 2 og 4 slaget med hælen, bevægelse ind imod midten og uden vægt på foden. Trinnene hænger sammen i par: 1 & 4 slaget - samme fod 2 & 3 slaget - samme fod. 13

17 På denne måde angiver du både halftime fornemmelsen med de tunge 1 & 3 slag, samt backbeatet på 2 & 4 slaget med hælen. Ved hjælp af disse 2 forskellige fodtrin kan du nu tilpasse din rytme, så den angiver det aktuelle nummers rytmiske fornemmelse. Varier indenfor følgende 2 yderpunkter: 100 % halftime, hvor du slet ikke bruger 2- og 4 slaget med hælen 100% fulltime, hvor dit hæltrin på 2 & 4 er lige så kraftigt som fodtrinnet på 1 & Overkrop Overkroppen bruges til at angive underdelingerne. Ved at fjedre fra knæene og opad kan du få overkroppen til at bevæge sig op og ned i 8. eller 16. dele afhængig af tempoet. Bevægelse i overkrop i hurtigere tempi. Bevægelse nedad på 4. delene giver automatisk bevægelse opad på 8.delene indimellem. Gælder også i numre med trioliserede 8 dele Bevægelse i overkrop i langsommere tempi. Bevægelse nedad på 8. delene giver automatisk bevægelse opad på 16.delene indimellem. Gælder også i numre med trioliserede 16. dele Hvorfor? Visuel angivelse af underdelingerne i musikken er ekstremt vigtig. Bevidsthed om- og forståelse for underdelingerne hos dine elever er med til at sikre at tempoet ikke stiger/falder, og at rytmiske figurer bliver spillet præcist. Denne funktion er specielt vigtig i de lavere tempi, hvor der er længere imellem pulsslagene, og behovet for en diskret men fast angivelse af underdeling bliver tilsvarende større. 14

18 Øvelse: Find følgende numre frem fra Rotations cd en og dans foran spejlet. Hvordan skal din kropsrytme være? 1. Stupid Girl 2. Yndlingsbabe 3. The way you make me feel 3.5 Hænder: Hænderne er dit vigtigste visuelle redskab i musikledelse Direktion: Rytmisk direktion indbefatter: Tempo/ Puls Underdelinger Skift i dynamik Indsatser m. Impuls Cues Afslag Direktion ved rubato, fermater o. lign. Se afsnit 11.3 for en detaljeret gennemgang af direktion 3.52 Klap: Klappet kan bruges til: præsentation af rytmer som støtte ved indstudering af rytmer angivelse af puls og underdelinger, som alternativ og supplement til mundpercussion og knips. Øv dig i at kunne frembringe forskellige slags klap. Det højfrekvente gennemtrængende klap (i hulrummet i midten af hånden) og det mere dæmpede percussive klap i kanten af håndfladen. Med de 2 slags slag vil du kunne klappe en rytme og samtidig angive underdelinger. Se eksemplet på næste side: 15

19 Eksempel: De kraftige klap i øverste linje laver selve rytmen. De dæmpede slag i nederste linje fylder ud (Timbalesklokkefigur fra Cubanske trytmer - Rotationskompendiet) 3.52 Knips: Knips er uhyre effektivt når du skal angive tempo og holde en puls under indstudering. Hvis du ikke kan knipse øv dig! Hvis du kan knipse, træn det op til en kraftig, højfrekvent lyd, som kan gennemtrænge lydbilledet om nødvendigt Spil luftinstrument: Brug hænderne til at illustrere bevægelse og rytme i instrumentale figurer. Vi kender alle luftguitar som et gimmick, men du kan faktisk give stor og konkret støtte på denne måde. Det har en god effekt ved stort set alle instrumenter, fra guitar til triangel. Gennem dine bevægelser kan du f.eks. vise: op- og nedslagsteknik (guitar) tromme- og percussionkoordination dynamik energi underdeling Selve bevægelsen er også med til at holde koncentrationen og den visuelle kontakt med din elev. Hvis du samtidig synger figuren med lyd-efterligning, bruger mundpercussion (afsnit 3.62) og husker din almene støttefunktion (afsnit 5.33) har du rigtigt gode muligheder for en effektiv kommunikation. Det er vigtigt, at du er bevidst om at lave bevægelsen så autentisk og præcist som muligt i forhold til den konkrete figur. 3.6 Mund og stemme I musikledelse bruger du først og fremmest din stemme til at synge. Men som vi gennemgår i dette afsnit, har den også en række andre funktioner. Du skal kunne tælle for og gengive puls 16

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING

AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING Efteruddannelseskursus ved Rytmisk Korcenter, Det Jyske Musikkonservatorium Instruktør: Peder Karlsson, tidligere medlem af The Real Group, Sverige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BODY RHYTHM FACTORY BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Efter i flere år at have turneret verden rundt og begejstret publikum med gruppen Stomp har Peter Stavrum og Sune Nielsen indledt samarbejde med

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011/12

Læs mere

Suzukiviolin - suzukibratsch

Suzukiviolin - suzukibratsch Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Nodelæsning for trommer 3. En række øveidéer, som kan bruges som basis for at arbejde med et enkelt nodemateriale, delt i forskellige

Læs mere

Den musikalske familie. Den Rytmiske Højskoles familiekursus

Den musikalske familie. Den Rytmiske Højskoles familiekursus Den musikalske familie Den Rytmiske Højskoles familiekursus 3. juli - 9. juli 2016 VELKOMMEN PÅ HØJSKOLE Igen i år glæder vi os til, at byde velkommen på Den Rytmiske Højskoles familiekursus. Et kort højskolekursus

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN. UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere