13/14. Præsentation af den interne skole ved Kastaniegården. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården SOF Københavns kommune 13/14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13/14. Præsentation af den interne skole ved Kastaniegården. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården SOF Københavns kommune 13/14"

Transkript

1 13/14 Præsentation af den interne skole ved Kastaniegården Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården SOF Københavns kommune 13/14

2 Forord Kastaniegården er en skole og behandlingshjem, der drives af Københavns kommune. Vi modtager, som udgangspunkt, 23 normalt begavede drenge og piger i alderen 6 til 23 år. Kastaniegården er beliggende i Vordingborg kommune, ca. 100 km. syd for København. Vi ligger i et smukt sommerhusområde, ca. 10 km. fra den nærmeste købstad, Vordingborg. Kastaniegården ligger i vandkanten mellem Storstrømsbroen og Farøbroerne på en ca kvm. stor grund. Mellem 50 og 75% af eleverne kommer fra Københavns Kommune, de øvrige kommer hovedsagligt fra Sydsjælland, Midtsjælland, Lolland og Falster. Eleverne kan bo på Skole- og Behandlingshjemmet i kortere eller længere perioder. Vordingborg er en by med en stor kaserne, seminarium, gymnasium, skoler, svømmehal, sportsfaciliteter, biograf og hvad der ellers hører med til en god by at bo i.

3 Indhold Forord... 2 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegårdens historie... 5 Målsætning med Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården... 5 Specialpædagogik og specialundervisning... 7 Antal undervisningstimer... 8 Testning... 9 Test i Dansk... 9 Testning i Matematik Årsplaner Dansk 2 klasse (eksempel) Dansk 4. klasse (eksempel) Dansk 6. klasse (eksempel) Dansk 9. klasse (eksempel) Matematik 1. klasse (eksempel) Matematik 7. klasse (ekssempel) Engelsk 3. klasse (eksempel) Engelsk 3. klasse (eksempel) Tysk 7. klasse (eksempel) Kristendom Natur og Teknik Arbejdsmåder og tankegange: Håndarbejde, Hjemkundskab og Billedkunst Biologi og geografi Samfundsfag 8. klasse (eksempel) Læseplan Målet for Kastaniegårdens læsehandleplan er Indskoling Mellemtrin Overbygning Fagliglæsning Eksempler på individuelt tilrettelagte skemaer for skoleåret 2013/ Eksempel på individuelt tilrettelagt skema for 2. Kl Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 3 af 78

4 Eksempel på individuelt skema for 5. klasse kl Specialpædagogisk behandlingsarbejde og specialundervisning PALS Individuel pals-træning Pals i undervisningen i Skolen ved Kastaniegården Pals i skolens hverdag Forventningstavle for spisesituationen ART Samarbejde Samarbejde med professionelle PPR Vordingborg Kulsbjergskole Socialcentre Skolelæge og sundhedsplejerske Psykolog Samarbejde med forældre Projekter Anbragte børn og unges skolegang Styrkelse af anbragte børns og unges skolegang Skole-loop Lærerkompetencer Dokumentation Journalisering i CSC SOCIAL Forandringskompas og forandringstabel Elevplaner Nyhedsbreve Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 4 af 78

5 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegårdens historie I 1928 bevilgede Københavns borgerrepræsentation de nødvendige midler til erhvervelsen af Kastaniegården. Stedet blev købt af Viggo Frederichsen, som var direktør for Folketeatret i København. Formålet med købet var at afvikle en ordning, som Københavns kommune havde indført i Efter denne ordning anbragte man børn, der led af lettere former for kirtelsygdomme ( hovedsagligt tuberkulose ), i et 3 4 måneders sommerophold på Bornholm hos forskellige fiskere og smålandbrugere. Under deres ophold ved stranden var børnene under opsyn af en udsendt tilsynsdame fra magistraten i Københavns kommune, mens de øvrige ikke var under opsyn under deres ophold hos de private logisværter. Denne foranstaltning ville man gerne have flyttet til Sjælland. Ved købet af Kastaniegården, der dengang bestod af en 3-fløjet hovedbygning og en gartnerbolig og havde i alt 5 tdr. land jordtilliggende, kunne man modernisere denne forsorg ved at indrette Kastaniegården til et Kystsanatorium fra d. 30. maj 1928 til 35 børn med tuberkulose. I 1941 og 1942 godkendte borgerrepræsentationen en bevilling til udvidelse af de bestående bygninger og opførelsen af en tilbygning til indretning af en liggehal, hvor børnene kunne ligge i deres senge og få sol og luft. Ved denne udvidelse blev pladsantallet øget til 44 børn i alderen 3 14 år, dog fortrinsvis under den undervisnings pligtige alder. I tiden 1. januar 1945 til 31. december 1947 var kystsanatoriet udlånt til Nationalfor-eningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, men fra sidstnævnte dato overgår Kastanie-gården igen til kommunal drift. I tredserne er tuberkulosen stort set aftaget så meget, at Kastaniegården efterhånden mere og mere modtager børn og unge med personlige-, familiære- eller sociale problemer i kortere eller længere forløb, i lighed med visitationen til de eksisterende svagbørnskolonier. Herefter begynder Kastaniegården gradvist at fungerer som et almindeligt børnehjem med plads til 30 børn. Da bistandsloven træder i kraft den 1. april 1976 besluttes det, umiddelbart efter, at omstrukturere Kastaniegården til et Børnehjem med et særligt formål, hvilket vil sige, at Kastaniegården fremover skulle være i stand til at modtage børn og unge med langt større personlige vanskeligheder end tidligere. Dette medfører, gennem en årrække, en nednormering fra 30 børn til 24 børn og unge. Samtidig ændres aldersgruppen til de årige, og der oprettes et internt undervisningstilbud i Kastaniegården. Målsætning med Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården arbejder intensivt på at vore børn og unge bliver helstøbte mennesker som kan indgå i sociale samspil på en ansvarlig måde og dermed Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 5 af 78

6 opnå et godt og positivt liv. Vi hjælper børnene og de unge med at styrke evnen til at finde konstruktive udvej på indre og ydre kriser og konflikter, herunder nederlag og afvisninger. Kastaniegården yder en socialpædagogisk behandlingsindsats, der i en helhed beskæftiger sig med bevidst styrede samspilsfunktioner, som sigter mod den enkleste børn og unges hele personlighedsudvikling og trivsel og hvor der ikke blot lægges vægt på arbejdet med personen, men også hvor omgivelserne inddrages f.eks. familie, skole og fritidsmiljø. Kastaniegården retter sig, i sin pædagogiske metode og strategi mod relationssvage børn og unge i skolealderen og deres familier. Det kan være børn med en vanskelig opvækst, skrøbelige børn eller børn med lavt selvværd. De kan have diagnoser som ADHD eller milde grader inden for autismeområdet/ aspergers syndrom. Det kan være dårligt begavede børn med behov for videregående specialundervisning eller børn med følelses- og tilknytningsmæssige vanskeligheder. Der kan være tale om børn med manglende sociale kompetencer eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Dette kan vise sig ved at børnene er sårbare og skrøbelige i deres kontakter og kan have udviklet forskellige overlevelsesstrategier i for af: at være ansvarstagende voksne børn at være ukoncentrerede, urolige, rammesøgende børn at være kontaktafvisende, trodsige og oppositionelle børn at være indadvendte, apatiske og evt. selvskadende at være angste, have personlighedsforstyrrelse eller tilknytningsforstyrrelse Vi vægter et trygt og struktureret miljø med synlige og forudsigelige rammer og rutiner i hverdagen. Gennem forståelse, anerkendelse, respekt og accept arbejder vi med at opnå elevens tillid og tryghed. I det daglige samvær og fællesskab er åbenhed, nærvær og omsorg rammen for eleven. Gennem refleksion, dialog og empati søger vi at synliggøre almene og brugbare normer og holdninger. Bo-afdelingerne på Skole og Behandlingshjemmet Kastaniegården Børnene bor i 2-3 bo-grupper med 6-8 børn og unge i hver gruppe. De har hvert sit værelse. Bo-grupperne spiser sammen, deltager i madlavning på skift, hygger med TV i opholdsstuen, spiller spil, tager ture ud af huset, laver aktiviteter her i huset eller andet. Til hver gruppe er tilknyttet 6 pædagoger. Der findes i hver afdeling computere til lektier og til spil. Der er lektietime hver dag, hvor eleverne kan lave lektier i ro og kan få støtte fra medarbejdere. Eleverne holder alt efter alder selv deres værelser. Eleverne over 15 år vasker som hovedregel selv deres personlige tøj. I den enkelte afdeling forefindes trådløst netværk, som er åbent fra kl Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården har desuden et hus som benyttes til projektopgaver. Dette kunne være undersøgelses- og udredningsopgaver, akutopgaver, akutanbringelser med højt trusselsniveau, anonyme anbringelser og Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 6 af 78

7 familiebehandlingsopgaver. Elever fra disse opgaver indgår i kortere eller længere perioder i Kastaniegårdens skole. Specialpædagogik og specialundervisning Skolen ved Kastaniegårdens pædagogik og metode er målrettet mod en individuel tilrettelagt behandling og specialundervisning udfra handleplaner (forandringskompasser) og supervision. Omsorgsarbejdet med børnene prioriterer vi højt og tager udgangspunkt i børnene og styrker deres individuelle udviklingsmuligheder. Hverdagen i Skolen ved Kastaniegården er derfor præget at anerkendelse, nærvær, forudsigelighed og faste rytmer. Guidning, og fysisk aktivitet. Specialundervisningen tilrettelægges individuelt for eleverne, og opfylder Folkeskolen loven. Undervisningen vil lige som behandlingen på Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården tage udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder og særlige behov og undervisningen vil ved hjælp af anerkendende pædagogik og et konstruktivistisk læringssyn skabe rammer for en faglig udvikling indenfor de enkelte fag. Når eleven er henvist til Kastaniegårdens interne skole vil der blive udarbejdet en PPV, som vil ligge til grund for den individuelle undervisningsplan og elevplan. Specialundervisningen og behandlingsplaner udarbejdes i forbindelse med de halvårlige statusmøder i samarbejde med socialrådgiverne og forældrene Der undervises i fuld fagrække, hvor der tages hensyn til elevens faglige standpunkt, vanskeligheder og individuelle behov. Fysik og kemi foregår i samarbejde med Kulsbjergskolen, grundet manglende forsøgslokale. Udgangspunktet for vores måde at tænke skole på, er at børn er forskellige og lærer forskelligt. Det enkelte barn er unikt og ligeværdig individer. Derfor er der forskel på hvad den enkelte elev har brug for. Hver elev har særlige behov ud fra de egenskaber, oplevelser og tidligere erfaringer, som de har med sig. De skal øve sig i at lære og der kan være stor forskel på hvordan det bedst foregår. For nogle elever skal der være ro og fred, andre har brug for lyde og aktiviteter omkring dem og nogle gennem fysisk aktivitet. Undervisningen er velstruktureret og gennemtænkt. Al undervisning tilpasses derfor den enkelte elev og beskrives i deres individuelle undervisningsplan. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 7 af 78

8 Antal undervisningstimer

9 Testning Alle elever testes i forbindelse med indskrivningen, hvis ikke der forelægger relevant og opdaterede informationer fra afgivende skolen. Derefter testes eleverne efter nedenstående plan og i forbindelse med Nationale Test. Test i Dansk Klassetrin Test efterår Test forår Løbende evaluering Konferenceansvarlig 0. årgang Bogstavkendskabstest Tages i januar og maj af nedordningslæreren eller børnehaveklasselederen 1. årgang IL-basis sprogloplærer 2. årgang OS64 testlærer 3. årgang Dysleksitest testlærer OS64+staveprøve testlærer OS120+staveprøve testlærer SL60 testlærer 4. årgang SL40 testlærer 5. årgang Læs5 testlærer (dansklæreren retter selv) 6. årgang TL1 testlærer (dansklæreren retter selv) 7. årgang TL2 testlærer (dansklæreren retter selv) 8. årgang TL3 testlærer (dansklæreren Læse- og skriveudviklingsskema dansklærer Læse- og skriveudviklingsskema dansklærer Læsetest fra dansk skoleweb (ligger i arkiv på Intra) ST3 Læsetest fra dansk skoleweb ST4 Læsetest fra dansk skoleweb ST5 Læsetest fra dansk skoleweb ST6 Læseprøve fra Gullhoj Diktater fra Gyldendals web Læseprøve fra Gullhoj Diktater fra Gyldendals web retter selv) 9. årgang Læseprøve(sidste års afgangsprøver) Diktater (sidste års afgangsprøver) 2 møder af 1.5 time LR 2 møder af 1.5 time LR 1 møde af 1.5 time LR 1 møde af 2 timer NI 1 møde af 2 timer NI 1 møde af 2 timer NI+LR 1 møde af 2 timer NI+LR 1 møde af 2 timer NI+LR

10 Testning i Matematik Klassetrin Test efterår Løbende evaluering Konference-ansvarlig 0. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV Mindre test i forbindelse med afslutning af NH, MK 1. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 2. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 3. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 4. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV NH, MK 5. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 6. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 7. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 8. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 9. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK Årsplaner Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 10 af 78

11 Dansk 2 klasse (eksempel) Trinmål eft. 2. kl. 1. kvart. Det talte sprog Fremlægge, referere, fortælle og dramatisere Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Det skrevne sprog -læse Udvikle begyndende læserutiner. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Det skrevne sprog -skrive Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning. Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst. Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form. Finde information i trykte og elektroniske medier. Kanon Folkeviser 2. kvart. Læse enkle tekster op med god artikulation Opnå passende læsehastighed og præcision. Læse fiktive og ikkefiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad. Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster. Grundtvig 3. Give udtryk for fantasi, Anvende sikre og automatiserede Bruge skrivning til at fastholde og støtte Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og H.C. Andersen

12 kvart. følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner. afkodningsstrategier til læsning af alm. brugte ord i alderssvarende tekster. egne tanker. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning. kunne tale om genre og hovedindhold. Samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber. 4. kvart. Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster. Forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier. Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser. Pontoppidan - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 4 ugers ekstra dansk. I alt 26 timer. Se Tema oversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 12 af 78

13 Dansk 4. klasse (eksempel) Trinmål eft. 4. kl. Det talte sprog Det skrevne sprog -læse Det skrevne sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon 1. kvart. Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning. Anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst. Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form. Søge information på en systematisk måde. Folkeviser 2. kvart. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Læse alderssvarende skøn- Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning. Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider afspejler den periode, den er blevet til i.+ Grundtvig Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 13 af 78

14 Trinmål eft. 4. kl. Det talte sprog Det skrevne sprog -læse Det skrevne sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon 3. kvart. 4. kvart. Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe. og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. Bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker. Strukturere egen tekst kronologisk. Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster. Kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse. Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer. Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser. H.C. Andersen Pontoppidan Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 14 af 78

15 - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 7 ugers ekstra dansk. I alt 45½ timer. Se Tema oversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Dansk 6. klasse (eksempel) Trinmål eft. 6 kl. 1. kvart. Det talte sprog Argumentere, debattere og informere. Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål. Det skrevne sprog -læse Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierende læseforståelsesstrategier. Det skrevne sprog -skrive Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst. Layoute tekster til bestemte formål og modtagere. Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form. Søge information på en systematisk og kritisk måde. Kanon Folkeviser 2. kvart. Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Læse alderssvarende Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og Vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Grundtvig Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 15 af 78

16 3. kvart. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form. skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god og i forståelse og indlevelse. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning. Bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Strukturere og variere eget skriftsprog skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit. Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i. Karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse. H.C. Andersen 4. kvart. Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer. Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer. Skelne mellem helledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have Pontoppidan Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 16 af 78

17 viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 7 ugers ekstra dansk. I alt 45½ timer. Se Temaoversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Dansk 9. klasse (eksempel) Trinmål eft. 9. kl. 1. kvart. Det talte sprog Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og Det skrevne sprog -læse Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Læse sprogligt udviklende tekster. Det skrevne sprog -skrive Indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen. Layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed. Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form. Søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne. Kanon Folkeviser Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 17 af 78

18 Trinmål eft. 9. kl. Det talte sprog vurderende til andres mundtlige fremstilling. Det skrevne sprog -læse Det skrevne sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon 2. kvart. 3. kvart. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhægende og disponeret form. Anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster. Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster. Bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Skrive struktureret og med bevidst valg i en form, der passer til Gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg. Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Vise indsigt i - og kunne anvende et bredt udsnit af genrer. Grundtvig Blicher H.C. Andersen Pontoppidan Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 18 af 78

19 Trinmål eft. 9. kl. Det talte sprog Det skrevne sprog -læse Det skrevne sprog -skrive genre og kommunikationssituation. Sprog, litteratur og kommunikation Kanon 4. kvart. Kunne lede møder og styre diskussioner. Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form. Beherske skriftsproget i forskellige genrer. Vurdere og perspektivere værdier og værdifremstillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer. Karen Blixen Klaus Rifbjerg Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 7 ugers ekstra dansk. I alt 45½ timer. Se Tema oversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 19 af 78

20 Matematik 1. klasse (eksempel) 1.kl.mat kvart kvart kvart kvart Matematiske kompetencer Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. Ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter. Matematiske emner Tal og algebra Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet. Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. Geometri Statistik og sandsynlighed Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 20 af 78

21 Matematik i anvendelse Foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. Matematiske arbejdsmåder Brug af it og konkrete materialer Bruge matematik i relevante hverdagssituationer. Undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri. Erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel. Indsamle, ordne og behandle data. Opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil. Arbejde med sammenhænge mellem tal og geometri ved hjælp af tallinien. Deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. konkrete materialer og illustrationer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 21 af 78

22 Matematik 7. klasse (ekssempel) 7.kl.matematik kvart kvart kvart kvart Matematiske kompetencer Skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige begrebers rækkevidde og begrænsning Afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser Kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer Matematiske emner Tal og algebra Regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer. Kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge. Anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 22 af 78

23 7.kl.matematik kvart kvart kvart kvart Geometri Kende og anvende forskellige geometriske figureres egenskaber. Statistik og sandsynlighed Matematik i anvendelse Anvende statistiske beskrivelser til beskrivelse, analyse og fortolkning af data. Benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed. Udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Arbejde undersøgende med undersøgende trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler. Arbejde med enkle geometriske argumenter o beviser. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier. Matematiske arbejdsmåder Deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it. Anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer. Veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsning af matematiske problemstillinger. Forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 23 af 78

24 Engelsk 3. klasse (eksempel) 3.kl. engelsk kvart kvart kvart kvart Kommunikative færdigheder Svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole. Forstå korte sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier. Forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider. Bruge digitale værktøjer til at finde og udveksle informationer og skabe enkel tekst. Sprog og sprogbrug Anvende et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære emner. Genkende teksters begyndelse, midte og slutning og anvende enkle sætningsforbindere. Anvende enkle indledningsog afslutningsgambitter i samtale. Sprogtilegnelse Anvende elektroniske medier til enkle opgaver og spil. Udnytte nogle af de muligheder, der er for at møde engelsk uden for skolen. Turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til, fx med brug af kropssprog og mimik. Stave enkle ord og udtryk. Indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg. Kultur og samfundshold Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 24 af 78

25 Engelsk 3. klasse (eksempel) 9.kl.engelsk kvart kvart kvart kvart Kommunikative færdigheder Udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde. Forstå hovedindhold og specifik information af lydog billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk. Kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier. Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden. Sprog og sprogbrug Anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer. Tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges. Sprogtilegnelse Være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse. Vælge lytte og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål. Anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog. Vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og Anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt. Anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 25 af 78

26 Kultur og samfundshold synonymer. Anvende viden om kulturog samfundsforhold i kontakten med de mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 26 af 78

27 Tysk 7. klasse (eksempel) Tysk undervisningen er tilrettelagt ud fra bogsystemet Alles Klappt! Tekstbog 1, og Fælles Mål for Tysk (2009). Året er inddelt i emner, hvor til bogens materiale bruges, endvidere suppleres der med materialer fra gratisskole.dk og Du bist dran Fang an, samt grammatik bogen Gut Gemacht. Uge Mål Vurderingskriterier Indhold 32 Kultur- og samfundsforhold: Inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om tysktalende lande Kommunikative færdigheder: Læse og forstå hovedindholdet af sproglige enkle tekster om nære og genkendelige emner. Skrive ord, udtryk og enkle tekster inden for nære og genkendelige emner Sprog og sprogbrug: Anvende de vigtigste verber i præsens 1. Kan eleven fortælle grundlæggende om Tysklands delstater? 2. Kan eleven navnene på de tysktalende lande? 3. Kan eleven beskrive sammenhængen mellem Tyskland og de øvrigt sammenhængende lande? 1. Kan eleven læse teksten? 2. Kan eleven forstå indholdet af teksten? 3. Kan eleven genfortælle teksten med egne ord? 1. Kan eleven oversætte ord fra dansk til tysk? 2. Kan eleven oversætte korte sætninger? 3. Kan eleven skrive korte sætninger? 1. Kan eleven indsætte de korrekte verber i præsens? Was ist Deutschland? Was weisst du von Deutschland? 1 Hallo! - At præsentere sig - Tiltaleformen du - Goddag og farvel - Tallene At aftale møde - Nationaliteter - Alfabetet Grüss Gott! - At præsentere sig Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 27 af 78

28 Uge Mål Vurderingskriterier Indhold Stave enkle ord og udtryk Kultur- og samfundsforhold: Inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om tysktalende lande. 2. Kan eleven hurtigt se hvilket verbum der skal anvendes? 3. Kan eleven anvende verberne i sætninger, uden støtte fra bog eller lærer? - Tiltaleformen Sie - Spørgeord - Telefonnumre - Alfabet - Lidt om Østrig Kommunikative færdigheder: Gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog Præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog Sprog og sprogbrug: Anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner. Anvende relevante lytte- og samtalestrategier ifm. enkle dialoger og redegørelser 1. Kan eleven fortælle grundlæggende om Tysklands delstater? 2. Kan eleven navnene på de tysktalende lande? 3. Kan eleven beskrive sammenhængen mellem Tyskland og de øvrigt sammenhængende lande? 1. Kan eleven føre en kort samtale med støtte fra bog eller lærer? 2. Kan eleven samtale med støtte fra bog/papir? 3. Kan eleven samtale uden støtte fra bog/papir? 1. Kan eleven forstå og svare på modpartens spørgsmål i dialogen? 2. Kan eleven genfortælle modpartens svar på spørgsmål? 3 Meine Familie - Præsentere familiemedlemmer - At lære om jobs og hobbyer - At karakterisere med adjektiver - Ihr-tiltaleform - Retningsord Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 28 af 78

29 Uge Mål Vurderingskriterier Indhold Kommunikative færdigheder: Gengive hovedindholdet af en kort, let tekst i et enkelt sprog. Sprogtilegnelse: Gætte kvalificeret ifm. lytning og læsning 1. Kan eleven kort redegøre for de vigtigste elementer i teksten? 2. Kan eleven redegøre for indholdet i teksten i et levende sprog? 4. In Weimar - Fortælle om pladser og steder i byen - At spørge om vej - At vise vej - At skrive brev Kommunikative færdigheder: Lytte til og forstå sætninger og udtryk ifm. Nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familie og skolen. Sprogtilegnelse: Lægge mærke til ligheder mellem tysk og andre sprog 1. Kan eleven gætte hvad udvalgte, nedskrevne, sætninger betyder? 2. Kan eleven gætte hvad udvalgte, oplæste, sætninger betyder? 1. Kan eleven lytte til og genfortælle sætninger og udtryk? 2. Kan eleven lytte til og genfortælle sætninger og udtryk med egne ord? 5. Ein ganz normaler tag - At beskrive hverdagsaktiviteter - Ugedagene - At aftale mødetidspunkt - Klokken 1. Kan eleven forklare lighederne mellem tysk og dansk? 2. Kan eleven forklare lighederne mellem tysk og engelsk? 3. Kan eleven forklare ligheden mellem tysk og andre sprog generelt? 44- Sprog og sprogbrug: 1. Kan eleven gøre sig forståelig på 6. Guten Appetit! Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 29 af 78

30 Uge Mål Vurderingskriterier Indhold 45 Udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation tysk? 2. Kan eleven anvende forskellige intonationer i en samtale? Sprogtilegnelse: Anvende computeren til informationssøgning og kommunikation. Kultur- og samfundsforhold: Sammenligne eksempler på tysk og dansk dagligliv og kulturer 1. Kan eleven anvende en computer til at finde relevante informationer om et givent emne? 2. Kan eleven uddrage det vigtigste i sin søgning efter information? 1. Kan eleven give eksempler på både dansk og tysk dagligliv og kultur? 2. Kan eleven sammenligne eksempler på dansk og tysk dagligliv og kultur? - Madkultur i tyskland - Mad- og drikkevarer - Priser - Tallene fra 20 - At gå på restaurant - Daglige huslige pligter 7. In Berlin - Rundt i Berlin - At gå på indkøb i forskellige forretninger - Priser - Transportmidler Sprog og sprogbrug: Kende til ordstillinger og ordklasser Sprogtilegnelse: Kende til skriveprocessens faser Anvende ordbøger 1. Kan eleven forklare hvad ordklasser og ordstillinger er? 2. Kan eleven anvende ordklasser og ordstillinger korrekt? 1. Kan eleven forklare hvordan man laver en skriftligfremstilling? 8. Wohnen - At beskrive rum med møbler - Hvem laver hvad Skriftligfremstilling - At skrive berettende tekster - At skrive informerende Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 30 af 78

31 Uge Mål Vurderingskriterier Indhold 1. Kan eleven anvende en ordbog til at slå ukendte ord op? tekster - Repetition af grammatik 1-4 Sprog og sprogbrug: Anvende de almindeligste og faste udtryk og vendinger, herunder høfligheds- og omgangsform Anvende relevante læsestrategier ifm. Enkle tekster og i arbejdet med elektroniske medier Sprogtilegnelse: Anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte den mundtlige kommunikation. Turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheden for at opsøge sproget i og uden for skolen. Vælge praktisk-musisk udtryk ifm. Enkle præsentationer 1. Kan eleven anvende faste udtryk og vendinger? 2. Kan eleven føre en samtale, hvori der bruges faste udtryk og vendinger? 1. Kan eleven præsentere et emne på tysk med støtte fra noter? 2. Kan eleven præsentere et emne på tysk uden støtte fra noter? Læse + samtale - At læse enkle tekster - At læse kendte eventyr på tysk - At lave anmeldelse af eventyrene - At fremlægge sin anmeldelse - At samtale med makker om eventyr - At lave et interview Jung sein - Regler for ungdommen i Tyskland og Østrig - At invitere venner - At aftale tid - At skrive brev 8-9 Sprog og sprogbrug: Kende til ordstillinger og ordklasser 1. Kan eleven forklare hvad ordklasser og ordstillinger er? 2. Kan eleven anvende ordklasser og ordstillinger korrekt? Grammatik 10- Sprogtilegnelse: 1. Kan eleven uddrage det 10. Wer sind wir was machen wir? Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 31 af 78

32 Uge Mål Vurderingskriterier Indhold 12 Uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx nettekster, tv-programmer og reklamer Kommunikative færdigheder: Forstå hovedindholdet af lyd- og billedemedier om nære og genkendelige emner Kultur- og samfundsforhold: Anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. ifm. Skolekontakt og it-projekter vigtigste i sin søgning efter information? 1. Kan eleven forklare sammenhængen mellem billede og lyd? 2. Kan eleven genfortælle filmens handling på tysk? 1. Kan eleven formulere sig skriftligt på tysk? 2. Kan eleven bruge tysk som kommunikationsmiddel generelt? - Kropsdele - Tøj - At beskrive personer - At fortælle om daglige gøremål Repetition Film - At se kendte film med tysk tale og tekst Repetition Projekt - At lave et mindre projekt i undervisningen Grammatik + repetition Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 32 af 78

33 Kristendom Periode Emne, indhold og aktiviteter Mål Uge 36 Middelalderen Introduktion til middelalderen på Absalons tid Samfund og livsvilkår Give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Fokus på middelalderens madkultur, handelsvarer, munkeliv, skriftsprog, kirkebyggeri, håndværk og forskelle på hverdag og fest Udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen Uge 37 Reformationen At samtale om, hvad kirke og kristendom er Martin Luther Kirken før og efter reformationen Reformationens betydning for det danske samfund og befolkningen At gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Uge 38 Middelalderen Ekskursion til Middelaldercentret på Bornholm At samtale om, hvad kirke og kristendom er At gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 33 af 78

34 Periode Emne, indhold og aktiviteter Mål Opleve middelalderen i det 14. århundrede på tæt hold i en levende købstad Uge 49 Julen Fortællinger fra Det Nye Testamente At kende til centrale fortællinger fra Det Nye Sange, fortællinger og traditioner forbundet med Julen Testamente At tale med om indholdet af de bibelske fortællinger At formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer At synge og samtale om salmer og sange Uge 50 Symboler og ritualer Introduktion til symboler og ritualer At eleverne får kendskab til, og kan beskrive, udvalgte symboler og ritualers brug Kirkebesøg Samtale om, hvad kirke og kristendom er Besøge Vor Frue Kirke og den katolske kirke i Vordingborg Uge 51 Fortsat arbejde med forskelle/ligheder i kristendommen Opsamling på de to kirkebesøg At eleverne kan beskrive udvalgte symboler og ritualers brug Fremstille PowerPoint, planche eller lignende med udgangspunkt i symboler At eleverne lærer om forskelle og ligheder i kristendommen Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 34 af 78

35 Periode Emne, indhold og aktiviteter Mål Uge 10 Den første kristendom Kristendommens begyndelse og grundlag At eleverne får en viden om, hvordan kristendommen tog sin begyndelse Fra jødedom til kristendom Paulus og de første kristne At eleverne får kendskab til store personligheder inden for kristendommen At eleverne kan samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 35 af 78

36 Natur og Teknik Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin Sept. Ugerne Geologi Kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling Trinmål efter 4 klassetrin Kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling Trinmål efter 6 klassetrin Redegøre for hovedtræk Af Jordens og livets udvikling. Evaluering Klasse Samtaler Beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse. Besøg på Natur- Bornholm Udstilling Kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Okt. Ugerne Jord til Bord Undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fordamper og sukker der opløses. Kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelige, eller om de kan gendannes, herunder om dannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys. Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder. Kunne læse og i store træk vurdere varedek. På alm. levnedsmidler og slik. Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Klasse Samtaler Test Produkt

37 Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin Okt. nov. Køben- Ugerne Havn Beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur. Trinmål efter 4 klassetrin Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer. Trinmål efter 6 klassetrin Anvende kort, både Ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig. Evaluering Klasse Samtaler Fremlæggelser Nov. Uge Vejr og Vind Undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temp. og nedbør. Bruge enkle fagudtryk i beskrivelse af vejriagttagelser, herunder Temp. vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. Sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt. Klasse Samtaler Fremlæggelser Jan Feb. Ugerne Kroppen Kende til menneskets sanser og enkle regler for sundhed. Fortælle om menneskets kropfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein,fedt og kulhydrat. Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder Kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Kunne sammensætte et Klasse Samtaler Test Fremlæggelser Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 37 af 78

38 Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin April Ugerne DK-EU- Verden Kende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort. Trinmål efter 4 klassetrin Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort. Kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur. Trinmål efter 6 klassetrin sundt måltid od vælge gode motionsformer. Sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshave. Sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Evaluering Besøg på Experimentariet. Klasse Samtaler Test Maj Vandhul Beskrive udvalgte dyr og Kende flere navne på dyr Sammenholde forskellige Klasse planter fra nærområdet, og planter samt de danske planters og dyrs Uge 20 Samtaler kende deres navne og vigtigste kendetegn, der levesteder og deres kunne henføre dem til henfører dem til tilpasning hertil. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 38 af 78

39 Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin grupper. Kende udvalgte planter og dyrs livscyklus gennem året. Trinmål efter 4 klassetrin Systematiske grupper. Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder, behov for føde, luft, lys, vand og temp. Trinmål efter 6 klassetrin Kunne forklare hovedtræk Af dyrs og planters samspil Ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen. Evaluering Test Fremlæggelser Maj Juni Ugerne Landbrug Kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr. Fortælle om hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Kende udvalgte ex. på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning. Beskrive og give ex. på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår. Anvende begrebet bæredygtighed og give Ex. på bæredygtig udvikling. Give ex. på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. Sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden. Klasse Samtaler Frem Læggelser Besøg på landbrug Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 39 af 78

40 Arbejdsmåder og tankegange: Der bliver anvendt faglæsning i samtlige temaer. Eleverne lærer at formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog, både skriftligt og mundtligt på forskellige måder. De kategorisere undersøgelsesresultater, anvender og forstår grafisk information. De lærer at anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler.

41 Håndarbejde, Hjemkundskab og Billedkunst Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Sept. Uge 38 Middel Alderen Incl. Lejrskole Fremstille forskellige genstande med inspiration fra historiske periode. Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt. Sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel. Okt. Ugerne Jord til Bord Indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt. Overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed. Anvende enkle opbevarings- og konserveringprincipper, fx køling, frysning og sur/sød syltning. Øve tilberedning af forskellige fødevare efter grundlæggende

42 Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin madlavningsteknikker og metoder. Læse, forstå og anvende forskellige opskrifter. Sætte ord på sansemæssige oplevelser af fødevarer og måltider. Rubricere fødevare, sætte betegnelser på og beskrive karakteristika. Tilegne sig forståelse af fødevarers oprindelse, behandling fra jord til bord og bortskaffelse samt viden om deres kvalitet. Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Dec. Ugerne Jule stue Bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj. Afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger. Dygtiggøre sig inden for designprocessernes delfaser. Analysere og drøfte faktorer af samfundsmæssig, kulturel og æstetisk art, der har betydning for forbrug, mad/kostvaner og husarbejde Udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 42 af 78

43 Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Jan. Ugerne 2-3 Masker Anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocesser, fx det nære miljø, ekskusioner, internettet, litteratur og andre kulturers traditioner. Undersøge og vurdere professionelt udformede produkter. Bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj. Afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger. Udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder. Blive i stand til at overskue et arbejdsforløb. Opbygge og komponere rumlige former og flader. Undersøge farvers indbyrdes påvirkning og afprøve farvevalgets betydning for det personlige udtryk. Kende og anvende korrekte faglige benævnelser for værktøjer og materialer. Iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Anvende farvers virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning. Anvende billedet som kommunikationsmiddel. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 43 af 78

44 Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Jan. Uge 4 Kroppen udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer. Undersøge materialers oprindelse, diskutere og vælge materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Vælge fremgangsmåder i fremstillingsprocessen, der minimerer miljøbelastningen. Præsentere og formidle egne produkter, fx gennem udstillinger på eller uden for skolen, ved teaterforestillinger, på hjemmesider eller andet. Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Tilegne sig viden om ernæringslære, herunder Energibehov, fedt, kulhydrater og protein, fibre, vitamin og mineraler. Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin April Uge 16 Male til fortælling Undersøge farvers indbyrdes påvirkning og afprøve farvevalgets betydning for det personlige udtryk. Kende og anvende korrekte faglige benævnelser for Beregne, justere og vurdere mad og måltider i ernæringsmæssig henseende, fx ved anvendelse af it. Tegne og male med vægt på fortælling. Fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 44 af 78

45 Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin værktøjer og materialer. Iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer. Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Anvende enkle farveblandinger. Anvende farvers virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning. Eksperimentere med form, farver, komposition med vægt på billedfortællinger. Beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler. Samt anvende faglige begreber. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 45 af 78

46 Da vi hver dag laver frokost sammen med eleverne, er følgende trinmål for hjemkundskab en del af vores skoledag: Indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt. Overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed. Læse, forstå og anvende forskellige opskrifter. Anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter ud fra både æstetiske og sundhedsmæssige kriterier Deltage i måltidsfællesskaber og drøfte sociale, emotionelle, fysiologiske og materielle rammers betydning for oplevelsen af maden og måltidet

47 Biologi og geografi Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Sept. Ugerne Geologi Beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv På Jorden Give eksempler på årsager til pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv. Kende processerne i et geologisk kredsløb: Forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse. Give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. Kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende begreber til beskrivelse af landskabs former, herunder hævet havbund, smeltevands slette, moræne- og dødislandskaber. Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Sætte fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik. Forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden. Kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark. Gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling. Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Klasse Samtaler Besøg på Natur- Bornholm Udstilling

48 Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Okt. Ugerne Jord til Bord Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed. Forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper. Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Kende nogle forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider. Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår. Evaluering Klasse Samtaler Test Produkt Okt. nov. Ugerne Køben- Havn. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Klasse Samtaler Frem- Læggelser Nov. Uge Vejr og vind Placere de væsentlige elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK. Anvende enkle fyiske begreber og sammenhænge i beskrivelse af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder Sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb o Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i en sammenhæng. Anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og verjændringer, fastlands- Klasse Samtaler Fremlæggelser Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 48 af 78

49 Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Jan Feb. Ugerne Kroppen vandstilstandsformer, temp, tryk og vindhastighed. Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer. Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion. og kystklima. Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning. Forklare vigtige regulering af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder regulering af blodsukker og væskebalance. Klasse Samtaler Test Fremlæggelser Besøg på Experimentariet. Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 49 af 78

50 Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi April Ugerne Maj Uge 20 Maj Juni Ugerne DK-EU- Verden Vandhul Landbrug Kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering. Kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande. Kende til forekomst og udnyttelse af råstoffer i Danmark og andre regioner. Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande. Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr. Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget. Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlaget af naturressourcer. Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden. Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande. Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på en bæredygtig måde i forskellige dele af Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Klassificere hvirveldyr og deres gruppering indenfor fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af instekter. Vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske. Evaluering Klasse Samtaler Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 50 af 78 Test Klasse Samtaler Test Fremlæggelser Klasse Samtaler Frem Læggelser Besøg på landbrug

51 Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Kende til fødevareproduktion. Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering. Redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab. verden. Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og teriære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 51 af 78

52 Samfundsfag 8. klasse (eksempel) 8.kl.samfundsfag kvart kvart kvart kvart Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati. Demokratikanon. Give eksempler på demokratiske og ikkedemokratiske styreformer og aktionsformer. Skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse. Gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati. Give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion. Give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan. Gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven. Give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces. Gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor. Redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi. Redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling. Give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektoere. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber. Give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet. Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet. Fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. Give eksempler på sociale institutioner og sociale normer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 52 af 78

53 Læseplan Målet for Kastaniegårdens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet af elever, der henvises til specialundervisning op igennem hele skoleforløbet For at opnå målet Har vi en tydelig skolekultur med høje forventninger til alle elever Har vi medarbejdere med faglige- og didaktiske kompetencer i de fag de underviser i Har vi teamsamarbejde og forældresamarbejde Er klassens læseudvikling et fælles ansvar for teamets lærere Har vi et danskudvalg, hvor vi arbejder med læsning og skrivning, som integrerede processer Har vi i indskolingen og på mellemtrinnet forældremøder med fokus på læsning Har skolen uddannede læsevejledere Har vi kursusforløb for tosprogede elever med fokus på ordforråd og begreber Planlægger, gennemfører og evaluerer lærere og læsevejledere undervisningsforløb i hele skoleforløbet Evaluerer vi løbende det enkelte barns læse-, stave- og skriveudvikling Arbejder vi med læsebånd to gange to uger årligt Samarbejder biblioteket, holddannelseslærere, specialundervisningslærere, tosprogslærere og læsevejledere Har biblioteket etableret et indbydende og stimulerende læsemiljø Tilbyder biblioteket inspiration, sparring og vejledning til elever og lærere

54 Indskoling Forebyggende indsats Dette er tiltag, som styrker alle elevers læse- og skrivekompetence. Sprogscreening af børnehaveklassebørn (KTI) Sproglop (sproglig og fonologisk opmærksomhed) Forældremøde/møde med kontaktlærere med oplæg af én af skolens læsevejledere Alle lærere arbejder med læsning Læsebånd for hele skolen gange 2 uger årligt Undervisningsforløb med skolens læsevejledere Alle elever læser hjemme eller på afdelingen 20 minutter hver dag Lektiecafé Foregribende Denne indsats gives i en kortere periode til elever med risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder. Intensivt læseforløb for de svageste læsere Sparring med skolens læsevejledere og ressourcelærere med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering Holddannelse Lektiecafe Indgribende Denne indsats er specialpædagogisk bistand, som gives til elever i vedvarende vanskeligheder. Specialundervisning Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 54 af 78

55 Mellemtrin Forebyggende Dette er tiltag, som styrker alle elevers læse- og skrivekompetencer. Forældremøde/møde med kontaktlærere med oplæg af én af skolens læsevejledere Alle lærere arbejder med læsehastighed og forskellige læseforståelsesstrategier for at støtte elevernes videre læseudvikling og bevare læseglæden Læsebånd for hele skolen 2 gange 2 uger årligt Undervisningsforløb med skolens læsevejledere Alle elever læser hjemme eller på afdelingen 20 minutter hver dag Lektiecafé Foregribende Denne indsats gives i en kortere periode til elever med risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder. Sparring med skolens læsevejledere og ressourcelærere med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering Holddannelse Lektiecafé Indgribende Denne indsats er specialpædagogisk bistand, som gives til elever i vedvarende vanskeligheder. Specialundervisning IKT som kompenserende hjælpemiddel Læsekursus Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 55 af 78

56 Overbygning Forebyggende Dette er tiltag, som styrker alle elevers læse- og skrivekompetence. Alle lærere arbejder med læsehastighed og forskellige læseforståelsesstrategier for at støtte elevernes videre læseudvikling og bevare læseglæden Fokus på Læsning i alle fag Læsebånd for hele skolen 2 gange 2 uger årligt Undervisningsforløb med skolens læsevejledere Alle elever læser hjemme eller på afdelingen 20 minutter hver dag Lektiecafé Foregribende Denne indsats gives i en kortere periode til elever med risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder. Sparring med skolens læsevejledere og ressourcelærere med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering Holddannelse Lektiecafé Indgribende Denne indsats er specialpædagogisk bistand, som gives til elever i vedvarende vanskeligheder. Specialundervisning IKT som kompenserende hjælpemiddel Fagliglæsning Der bliver anvendt faglæsning i samtlige temaer. Eleverne lærer at formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog, både skriftligt og mundtligt på forskellige måder. De kategorisere undersøgelsesresultater, anvender og forstår grafisk information. De lærer at anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 56 af 78

57 Eksempler på individuelt tilrettelagte skemaer for skoleåret 2013/2014 Eksempel på individuelt tilrettelagt skema for 2. Kl. TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Overlap Overlap Overlap Overlap Overlap DANSK DANSK DANSK DANSK DANSK PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE MATEMATIK MATEMATIK MATEMATIK MATEMATIK DANSK FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST DANSK DANSK TEMA IDRÆT PAUSE PAUSE PAUSE DANSK DANSK TIL TEMA IDRÆT

58 Eksempel på individuelt skema for 5. klasse TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Overlap Overlap Overlap Overlap Overlap Dansk/Matematik Dansk/Matematik Dansk/Matematik Dansk/Matematik Dansk/Matematik PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Dansk/Matematik Engelsk Dansk/Matematik Dansk Engelsk FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST Tema Tema Tema Kreativ Idræt PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Tema Tema Kreativ Tema PAUSE PAUSE PAUSE Kreativ Idræt Kreativ Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 58 af 78

59 8.kl TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Overlap Overlap Overlap Overlap Overlap Dansk/Matematik Dansk Dansk Matematik Dansk/Tysk PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Dansk/Engelsk Tysk Engelsk Tysk/Matematik Engelsk FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST Tema Tema Tema Kreativ Idræt Fysik til PAUSE PAUSE PAUSE Tema Tema Kreativ PAUSE PAUSE Idræt Kreativ Kreativ Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 59 af 78

60 Specialpædagogisk behandlingsarbejde og specialundervisning PALS Hvad er PALS? PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Det er Socialstyrelsen der er overordnede ansvarlige for implementeringen af PALS i Danmark. PALS er en dynamisk, helhedsorienteret og inkluderende udviklingsmodel. I al korthed er PALS et evidensbaseret udviklingsprogram, som lægger vægt på klare forventninger og på systematisk at rose og anerkende børnene for at leve op til dem. Målet er at skabe klare rammer for det faglige og sociale miljø. Hensigt med implementeringen af PALS er at udvikle, styrke og støtte operationalisering af en positiv, inkluderende og proaktiv læringskultur. Dette gælder både på institutionen og skolen. PALS tager sit afsæt på en anerkendende platform, hvor positiv involvering, værdsættelse, opmuntring og ros operationaliseres og styrkes i praksis. PALS støtter børnene i at tilegne sig adfærd og kompetencer, der er forudsætning for at kunne klare sig bedst muligt i det samfund, som de skal agere og integreres i. PALS er handlingsbaseret og kulturelt tilpasset den enkelte institution. Med PALS sættes der fokus på hele institutionen frem for det enkelte barn. Det er systemet der skal ændre sig for at barnet kan blive inkluderet. Hele institutionen forpligter sig til at arbejde aktivt med PALS og holde gang i implementeringsprocessen. PALS fokuserer på: Klare beskeder, ens regler og procedurer Anerkendelse, opmuntring og ros Grænsesætning Milde negative konsekvenser Problemløsning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd At der skal sættes mål er et kerneelement i PALS, hvor det i bund og grund handler om at gøre os bevidste om, hvad det er, vi forventer os af børnene og lærer dem at mestre i PALS handler det om sociale kompetencer og ikke specifikt om skolefaglig viden. Læring er ikke at huske med hovedet, men at få hele kroppen med. I PALS øver børnene de kompetencer, som vi gerne vil have dem til at lære. De får dem vist, de bliver modelleret. Børnene bliver på den måde opmuntret til de ønskede kompetencer, som går fra et ydre mål, sat og styret af de voksne, til en kompetence, der internaliseres i børnene selv. PALS som metode indeholder forebyggende tiltag, som er for alle børn/unge, mens mere målrettede tiltag igangsættes over for de børn og unge, der udviser særlig problemadfærd eller har specielle behov.

61 PALS er evidensbaseret Evidensbaseret betyder ikke bevist i absolut forstand, men at tiltag og praksis er teoretisk velfunderet og bygger på den til enhver tid bedste, tilgængelige, forskningsbaserede viden eller er empirisk valideret (dvs. at effekter er nøje evalueret, statistisk og praktisk relevans). PALS implementeringen følger retningslinjer fra aktuelt bedste viden for implementering af evidensbaseret praksis og følger derved international implementeringspraksis af SWPBIS - School Wide Positiv Behavior Intervention and Support. Det teoretiske fundament PALS baserer sig på et multiteoretisk fundament og bygger derved på en række teorier om, hvordan adfærd udvikler sig i samspil mellem barnet og dets omgivelser. Fælles for nedenstående teorierne er, at adfærd forstås som tillært og dermed kan påvirkes positivt eller negativt: Bronfenbrenner: Udviklingsøkologisk teori Pattersons: Læringsteori for social interaktion Banduras og Dodges: Social - kognitive læringsteori Sampson og Laub: Socialkontrol, Skinner: Operant læringsteori Sroufe og Rutter: Udviklingspsykopatologi Seligmann m.fl.: Positiv psykologi Neuropsykologi Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 61 af 78

62 Individuel pals-træning Kort tid efter eleven er startet på skolen, drøftes det, sammen med eleven, hvilke områder, der skal sættes fokus på i starten. Der tilstræbes, at der er max 3 områder, men for at sikre en positiv tilgang til pals-træningen, kan der, i opstarten være flere, da eleven hurtigt skal optjene 20 kort, der udløser en belønning. Kontinuerligt udskiftes fokuspunkterne, når eleven og læreren skønner, at forventningen er på plads. Ligeledes kan eleven tilføje/fjerne de belønninger der er ønsket fra starten. Dette er et eksempel på elevs personlige træningsskema Pals i undervisningen i Skolen ved Kastaniegården Pals (positiv adfærd i læring og samspil) blev første gang introduceret for elever i skolen i 2013 og er i en skole som vores en meget harmonisk og fleksibel størrelse, der hele tiden skal tilpasses de børn og unge, der på et givent tidspunkt modtager undervisning hos os. Da vi stadig er i den spæde opstart, er der meget tilpasning undervejs, - hvad virker og hvad virker ikke. Ikke dermed sagt, at Palsvejen slår nogle gevaldige sving, for vi bestræber os på at tilpasningen foregår på en måde, der påvirker eleverne mindst muligt. Eleverne skal fornemme at Pals, er en tingest de kan stole på og at Pals er et redskab, der kan afhjælpe nogle af de problemer, de har i forbindelse med at gå i skole. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 62 af 78

63 Pals i skolens hverdag I skolen opererer vi med to pals-begreber. Vi har skolens overordnede forventninger i de forskellige lokaliteter, der findes på skolens område, så som: Spisestue, klasseværelser, toilet, gang m.m. Derudover har vi elevens individuelle palstræningsskema, som beskæftiger sig med de specifikke ting eleven skal have fokus på at forbedre i forbindelse med skolegang. En gang om ugen træner lærere og elever en specifik forventning. Forventningstavle for spisesituationen Umiddelbart er de fælles forventninger ikke nogle, der skal ændres ofte. Det kan dog indtræffe, at der opstår behov for at sætte ekstra fokus på et specielt område, hvorfor det kommer på forventningstavlen indtil problemet er afhjulpet. Respekt Pals Spisning sig navnet på den du beder række dig noget tal med indestemme vask hænder inden du spiser Ansvar deltag, - også selv om du ikke spiser tal uden mad i munden udfør din duksepligt sæt dine ting i opvaskemaskinen lyt til fællesbeskederne Omsorg ræk maden videre til andre Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 63 af 78

64 ART Hvad er A.R.T.? Art er Aggression Replacement Training (A.R.T.) som bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori. A.R.T. er oprindeligt udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000). Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge har metoden over de seneste fem år været i rask fremgang, og benyttes nu blandt andet i børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien og i arbejdet med børn og unge med Asperger syndrom og autistiske træk. I tråd med PALS er fokus på motivation og forstærkning i kraft af anerkendelse og belønninger afgørende for udbyttet af et ART-forløb. Oplæring af A.R.T. træner indebærer både undervisning, metodearbejde i praksis, supervision og certificering. Hensigten med træningen er at forbedre børnene og de unges evne til at fungere socialt. A.R.T. er et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Programmets tre hovedkomponenter er: 1. Social færdighedstræning (adfærd): Børnene og de unge lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. De voksne demonstrerer og forklarer, derefter trænes emnet igennem via rollespil og der gives konstruktiv feedback. 2. Træning i kontrol af vrede (emotion) : Denne komponent har til formål at give børn og unge værktøjer, de kan bruge for at få selvkontrol, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye socialt accepterede adfærdsmønstre. Træning af Vredes- Kontrol er primært designet af Eva Feindler (Feindler, 1995) og fokuserer på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge. Børnene og de unge skal lære at identificere vredes-udløsere, at få indsigt i egne vredes-signaler og få træning i anvendelse af metoder til begrænsning og kontrol over egen vrede. Gennem kognitiv omstrukturerings- strategier hjælpes de til at identificere de irrationelle tankemønstre og erstatte dem med en mere normaliseret situationsforståelse. Træning i kontrol af vrede vil etablere nye prosociale adfærdsmønstre hos barnet eller den unge, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression og/eller tilbagetrækning. Selvsikkerhedsteknikker og kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af programmet. 3. Træning i moralsk ræsonnement (kognition). Dette område udgør den værdirelaterede del af A.R.T. Moralske handlinger kræver, at man er i stand til at overveje konsekvenserne af handlinger. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser der Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 64 af 78

65 ligger bag vores valg af handlinger. Såfremt man alene anvender én eller to af komponenterne i arbejdet, kan metoden ikke betegnes som A.R.T. - men f.eks. "Social færdighedstræning" - eller "Vredeskontrol". Det er muligt at læse mere om ART-metoden på Samarbejde Samarbejde med professionelle PPR Vordingborg PPV udarbejdes af Vordingborg PPR 1 gang om året på elever som er indskrevet i Kastaniegårdens interne skole, Psykologiske udredninger af familier og børn Ergoterapeut talepædagog Kulsbjergskole samarbejde om eksamener udslusning af elever forespørgsel om i samarbejde med undervisningsministeriet at indgå partnerskab om skolegang for anbragte unge sparring mellem Kulsbjergskole og Kastaniegårdens medarbejdere omkring konkrete børn Socialcentre Kastaniegården arbejder tæt sammen med barnets eller den unges socialcente. Sagsbehandleren er naturligt med fra starten, da det er dem som kontakter Kastaniegården for et evt. kontaktbesøg. Jævnligt afholdes der møder, hvor socialcentret, forældre, elev og vi deltager. På disse møder drøftes godt og skidt omkring behandling og udvikling og hvad der ellers kan være af ris og ros fra mødedeltagerne. Ca. hvert halve år udfærdiges der som minimun opfølgningsplan, forandringskompas og nye målsætninger vedrørende den enkelte elevs udvikling. Denne udtalelse gennemgås med og underskrives af eleven og fremsendes til sagsbehandler. Skolelæge og sundhedsplejerske Kastaniegårdens skole har et tæt og positivt samarbejde med specielt sundhedsplejersken i forhold til det alment forebyggende og i forbindelse med konkret problemstillinger vedr. elevgrupper eller enkelt elever. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 65 af 78

66 Psykolog Der er indgået en aftale mellem Vordingborg Kommune og Københavns Kommunes Børne og Ungdomsforvaltning om fast PPR-betjening på Skole- og Behandlingshjem Kastaniegården. Vordingborg Kommune varetager PPR-betjeningen i henhold til bekendtgørelsen om specialundervisning og ande specialpædagogiske bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder jf bek. Nr. 793 af 12/07/ Der ud over gennemfører PPR Vordingborg hovedparten af det psykologiske arbejde som i øvrigt gennemføres på Skole- og Behandlingshjem Kastaniegården, dog ikke personalesupervision som varetages af psykolog, chefkonsulent og supervisor; Erik Svarer. Erik Svarer er oprindelig uddannet indenfor psykologi på Københavns Universitet og begyndte at superviserer i starten af 1990, hvor han som psykolog arbejdede på en behandlingsskole. Erik har efterfølgende primært fungeret som supervisor i mange forskellige sammenhænge, bl.a. for familiebehandlere, læger, lærere, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, erhvervsledere o.m.a. Indenfor de sidste 10 år, hvor han begyndte at uddanne sig indenfor Systemisk Opstilling og Familieopstiling, Organisations opstiling og Supervisions Opstilling, har han indført Opstillingsmetoden i sin praksis, både i den individuel- og grupperelaterede kontekst. Eriks teoretiske tilgang er systemisk, - primært inspireret af Maturana, Peter Lang og Michael White. Erik er optaget af begrebet "objektiviteten i parentes" og "eksternalisering af problemet", og "de-kontruktion", som han har erfaret fungerer godt med Systemisk Opstilling - både i teori og i praksis. Samarbejde med forældre Eleverne er, som oftest, hjemme hos forældrene hver anden weekend samt i ferier. Dette kan dog efter aftale med forældre og socialcenter ændres til mere eller mindre. Forældrene er også altid, efter aftale med elevens afdeling, meget velkomne til at besøge eleven her på stedet. Kastaniegården har åbent hele året, alle dage, så både forældre og elever har mulighed for at få støtte og vejledning på alle dage, året rundt. Når eleverne skal til og fra besøg hos forældrene betaler Kastaniegården tog og bus. Megen kontakt til forældrene foregår via telefonen. Det betyder dog ikke, at vi ikke kommer på besøg og de kommer på besøg hos os. Det aftales mellem forældrene og kontaktpædagogen, hvor tit og hvordan kontakten skal være. Forældrene underrettes naturligvis også automatisk, hvis der opstår situationer hvor det skønnes naturligt med en ekstra opringning. Eleverne kan ringe til forældrene over Kastaniegårdens telefon, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Samtidigt foregår megen kontakt mellem forældre og børn over den enkelte elevs mobiltelefon. Kastaniegården har et forældreråd som består af én forælder fra hver af de 3 afdelinger samt institutionslederen og en pædagogisk medarbejder. Dette forældreråd mødes nogle gange om året og der drøftes f.eks. budget, forældreaktiviteter af særlig karakter og andre principielle Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 66 af 78

67 sprøgsmål omkring det pædagogiske arbejde, elev- og medarbejdersituationen eller spørgsmål vedrørende Kastaniegården generelt. Det er besluttet, at det altid er en forældrer som er formand. Jævnligt afholdes der børnemøder, hvor gruppens dagligdag på godt og ondt drøftes. Desuden drøftes kommende tiltag, fra problematikker omkring, hvad er godt, hvad er skidt, hvad fungere o.s.v., weekenture og meget andet diskuteres. Med mellemrum afholdes der børnemøder for hele huset, hvor 1 elevrepræsentanter fra hver bogruppe og institutionslederen deltager. Projekter Anbragte børn og unges skolegang Resumé af projektbeskrivelse Anbragte børn og unge i familiepleje og på døgninstitutioner afslutter generelt sjældnere folkeskolens afgangsprøve og har generelt et højere skolefravær end ikke anbragte børn. Det viser landsdækkende statistikker. Disse viser endvidere, at udover utilstrækkelig omsorg i hjemmet, er skoleproblemer en medvirkende årsag til at børn og unge anbringes udenfor hjemmet. 1 I mange kommuner, herunder København, arbejdes der aktuelt med at styrke anbragte børns skolegang. Der savnes imidlertid brugbar viden om og konkrete redskaber til, hvad de sociale hjælpeforanstaltninger 2 kan gøre yderligere for at støtte børn og unge bedst muligt gennem deres skolegang, så flere anbragte børn og unge gennemfører 9. klasses afgangsprøve og oplever at trives i skolen. Der savnes også viden om hvilke metoder skolelærere kan benytte til at styrke de anbragte børn og unges skolegang. Endelig savnes redskaber der direkte henvender sig til anbragte børn og unge med råd og anbefalinger til hvordan de selv aktivt kan medvirke til at styrke deres egen skolegang. Projektet er tænkt som et tre-årigt aktionsforsknings- og metodeudviklingsprojekt, hvis overordnede formål er at generere viden, metoder og materialer, der kan være med til at sikre, at flere anbragte børn og unge gennemfører 9.klasses afgangsprøve og oplever at have en god skolegang. Startskuddet og basis for projektet vil være etableringen af en gruppe af familiepleje- og institutionsanbragte børn/unge, som skal være med til at udvikle og gennemføre et best practice studie, hvor hovedvægten vil ligge på at indsamle viden og erfaringer om hvad der virker bedst i forhold til at styrke anbragte børns skolegang. Undersøgelsen vil bestå af en 1 Se Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for Her fremgår det, at skoleproblemer hos barnet/ den unge udgjorde 31 % af årsagerne til afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. 2 Med sociale hjælpeforanstaltninger menes de støttetiltag, der er etableret under socialforvaltningen som retter sig mod udsatte børn og unge, herunder plejefamilier, døgninstitutioner, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere. Disse aktiviteter er i København organiseret under en række centre blandt andet Center for Familiepleje (CFF), Center for Dag- og Døgninstitutioner for Skolesøgende børn (CDDS) og Børnefamiliecenter København (BFCK). Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 67 af 78

68 kombineret kvalitativ og kvantitativ analyse. I den kvalitative undersøgelse interviewer vi anbragte børn og unge samt professionelle omkring dem (sagsbehandlere, døgninstitutionspersonale, plejefamilier, familieplejekonsulenter og skolelærere), mens den kvantitative undersøgelse vil bestå af en registerundersøgelse. En undersøgelse af denne type er ikke tidligere gennemført i Danmark. Det vil dels være nyt, at det primære fokus ikke er selve skolen, men derimod de sociale hjælpeforanstaltninger omkring børnene. For det andet er det nyt, at anbragte børn og unge selv er involveret direkte i undersøgelsens design, gennemførsel og formidling, samt at de ses som aktører, der aktivt skal tage et medansvar for at mestre deres egen skolegang. I lyset af, at skoleproblemer er en medvirkende årsag i 31 % af alle årsager til afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet, er det af afgørende betydning at særligt plejefamilier og døgninstitutioner har stor viden om, hvordan de i praksis støtter børnenes skolegang. Men også sagsbehandlere og andre kommunalt ansatte medarbejdere, involveret i barnets sag, samt skolelærere, spiller en vigtig rolle i forhold til at løfte børnenes skolepræstationer. Undersøgelsen vil give os en grundlæggende viden om, hvordan plejefamilier, døgninstitutioner, socialforvaltninger og lærere kan støtte anbragte børn og unge bedst muligt i deres skolegang. Undersøgelsens resultater skal efterfølgende formidles bredt via en landsdækkende konference for forskere og fagpersoner fra hele landet. Dernæst vil vi omsætte undersøgelsens resultater i en række konkrete og brugbare redskaber i form af inspirationsmaterialer til relevante fagpersoner (plejefamilier, døgninstitutionspersonale, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere, skolelærere) med konkrete anbefalinger og metoder til hvordan de kan støtte de anbragte børn og unge bedst muligt gennem deres skolegang. Vi vil også udvikle et materiale til anbragte børn og unge, der kan inspirere og støtte dem gennem deres skolegang; blandt andet med råd, anbefalinger og brugbare eksempler fra andre anbragte børn og unge. Endelig vil vi etablere en hjemmeside med inspiration fra SnaKK 3, hvor anbragte børn og unge i den skole- og uddannelsessøgende alder kan kommunikere med hinanden på en blog, gennem historier og på en væg. For at tiltrække så mange brugere som muligt og give så meget plads til de unges historier som muligt vil SnaKK fungerer som en åben side uden brugerregistration, kodeord og brugernavne. SnaKK vil være en side som giver mulighed for at skrive sin historie, et godt råd eller en længere artikel anonymt. Eventuelt vil det være muligt for brugerne at kommentere hinandens indlæg (efter moderation). En sådan model vil gøre siden lettilgængelig for de unge, og det vil stadig være muligt for dem at dele erfaringer. 3 Videnscenter for Familiepleje etablerede i forbindelse med et tidligere projekt det lukkede chatforum SnaKK.Nu, henvendt til anbragte børn og unge, som desværre måtte lukkes ved projektets afslutning maj Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 68 af 78

69 Inspirationsmaterialer til professionelle og anbragte børn og unge vil blive distribueret til kommuner i hele landet. Undersøgelsens samlede resultater vil blive formidlet bredt ved en landsdækkende konference for fagpersoner og forskere. Vi vil desuden formidle undersøgelsens resultater og inspirationsmaterialerne i forbindelse med undervisning for fagpersoner om emnet i Københavns Kommune og via dialogmøder med 10 andre kommuner rundt om i landet. Der vil til sidst i projektperioden blive udarbejdet en eller flere artikler til relevante fagblade. Undersøgelsen vil tage empirisk udgangspunkt i Københavns Kommunes praksis. Problemer og løsninger vil dog kunne forventes at være sammenlignelige med og anvendes i alle landets kommuner, da praksis alle steder baserer sig på Servicelovens bestemmelser og derfor ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden. Undersøgelsen kan således pege på, hvor udfordringerne på området ligger, samt hvad der kan gøres bedre både i Københavns Kommune og på landsplan, for at styrke anbragte børn og unges skolegang. Styrkelse af anbragte børns og unges skolegang Projektets overordnede formål er, at generere viden, metoder og materialer, der kan være med til at sikre, at flere anbragte børn og unge gennemfører 9. klasse og oplever at have en god skolegang. For at realisere dette, ønsker vi med projektet: a) at bidrage til at skabe landsdækkende fokus på betydningen af at sikre anbragte børn og unge en god skolegang b) at udvikle viden om og metoder til hvordan de sociale hjælpesystemer og skolelærerne omkring de anbragte børn og unge bedst muligt kan støtte deres skolegang c) at anbragte børn og unges egne erfaringer, viden og ideer i forhold til en god skolegang kommer mere frem i debatten Succeskriterier: Andelen af anbragte børn og unge i der gennemfører 9. klasses afgangseksamen, er øget med 10 % ved projektets afslutning Fagpersoner fra Københavns Kommune og 10 andre kommuner giver udtryk for, at de har fået større viden om hvordan de kan støtte op omkring anbragte børns skolegang samt konkrete værktøjer til at gøre dette. Der er indsamlet relevant viden om hvordan de sociale hjælpesystemer og skolelærere kan støtte anbragte børn og unges skolegang og den indsamlede viden er beskrevet i en rapport Der er udarbejdet praksisnære inspirationsmaterialer til relevante følgende faggrupper: døgninstitutionspersonale, sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, plejefamilier, skolelærere Der er udviklet et inspirationsmateriale til anbragte børn og unge, der kan støtte dem gennem deres skolegang og dette er blevet formidlet bredt og debatteret og evalueret af anbragte børn og unge via hjemmesiden SnaKK.nu Rapportens konklusioner og anbefalinger er formidlet og debatteret bredt ved landsdækkende konference Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 69 af 78

70 Der er opnået god pressedækning på rapporten og/eller konferencen De udarbejdede inspirationsmaterialer er udsendt bredt til samtlige kommuner i landet Der er afholdt workshop i Københavns Kommune med relevante ledere og medarbejdere De konkrete implementeringsaktiviteter er implementeret i den daglige praksis i Center for Familiepleje og i Center for dag- og døgninstitutioner for skolesøgende børn Der er afholdt dialogmøder med Socialtilsyn Hovedstaden og i 10 andre kommuner og disse har fået øget viden om hvorledes anbragte børn og unges skolegang kan styrkes, samt relevante værktøjer hertil. Der er udarbejdet en eller flere artikler til relevante fagblade, f.eks. Socialrådgiveren, Fagbladet Folkeskolen eller Fagbladet Børn og Unge Skole-loop I skoleloop er barnet eller den unge er indskrevet Kastaniegårdens skole i en tidsbegrænset periode på fx 2 år, hvorefter barnet sluses tilbage til almenskolen. I skoleloop etableres et intensivt samarbejde med barnet og familien, barnets hjemskole, børnefamilieenheden og Kastaniegårdens dagbehandlingstilbud. Skoleloop er dagbehandling med inklusion i almenområdet som målsætning. Skoleloop har til formål at sikre en vellykket tilbageslusning og inklusion af barnet eller den unge i almenområdet. Dette gøres ved at øge indsatsen i dagbehandlingsforløbet. Selve skoleloop-forløbet inkluderer et adfærdstræningsforløb (ART), et familiebehandlingsforløb og et intensivt læseløft. Skoleloop-tilbuddet skal derfor understøtte barnets tilknytning til almenområdet gennem specialpædagogisk bistand, en behandlingsindsats, der imødekommer barnets vanskeligheder i familien og/eller fritiden og et koordineret tilbageslusningsforløb. Målgruppen til et skoleloop-tilbud er børn og unge med behandlingsbehov, uden omfattende funktionsnedsættelser eller alvorlige psykiske lidelser. Barnet/den unge er ofte kendetegnet ved alvorlig problemadfærd, der bl.a. betyder, at barnet/den unge har svært ved at indgå i undervisning på skolen og i sociale sammenhænge og dermed er kommet ind i en negativ udvikling fagligt og socialt. Et barn i skoleloop har brug for en særlig undervisningsmæssig indsats og samtidig behov for en indsats i forhold til nogle sociale problemstillinger, der ligger ud over det, som hjemskolen kan iværksætte. Der skal eller der skal hurtigst muligt udarbejdes en PPV (pædagogisk, psykologisk vurdering), der peger på, at barnet har behov for en særlig undervisningsmæssig indsats udover almenskolens ramme og en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, der peger på, at der er behov for en social foranstaltning efter servicelovens 52. Samtidig skal det fagligt vurderes, at barnet kan profitere både fagligt og socialt af at blive inkluderet i hjemskolen efter den intensive indsats i tilbuddet. Familiebehandling er en central del af skoleloop-tilbuddet. Skoleloop er en samlet social- og undervisningsmæssig indsats, der tilrettelægges og følges i et tværfagligt samarbejde. Barnet er indskrevet på et dagbehandlingstilbud i størstedelen af skoleloop-perioden. Indsatsen afsluttes med et 6 måneders tilbageslusningsforløb til hjemskolen. Den overordnede metode for et skoleloop-tilbud er PALS (Positiv Adfærd og Læring i Samspil) og intensiv specialundervisning med særligt fokus på at forbedre barnets Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 70 af 78

71 læsning. Herudover indgår en målrettet behandlingsindsats for barn og familie og et individuelt tilrettelagt tilbageslusningsforløb til hjemskolen. Den specialpædagogiske bistand tilrettelægges på dagbehandlingstilbuddet, hvor der i samarbejde med barnets PPR psykolog udarbejdes en individuelt tilrettelagt undervisningsplan (elevplan og udviklingsplan). I samråd med PPR psykolog udarbejdes undervisningsstrategier i forhold til barnets individuelle kognitive og psykosociale problemstillinger, og undervisningen vil være tilrettelagt på baggrund af en aktuel læsetest og i samarbejde med læsevejlederen på det pågældende dagbehandlingstilbud. Den målrettede behandlingsindsats består i, at: Barnet gennemgår et 30 timers socialfærdigheds-træningsprogram (ART Aggression Replacemenet Training) Familien indgår i et 14 ugers individuelt eller gruppebaseret familiebehandlingsforløb, hvor forældrene oplæres i de samme metoder, som benyttes i PALS eller familieklasser Målet med behandlingsindsatsen for barnet er, at øge barnets sociale færdigheder og evne til at kontrollere vrede samt evne til at tænke og handle moralsk. Målet med familiebehandlingsindsatsen er at give forældrene redskaber til at reducere barnets problemadfærd og ændre adfærdsmønstrene i familien, således at det negative samspil mellem forældre og børn bliver brudt. Rammerne for tilbageslusningsforløbet tilrettelægges i det tværfaglige samarbejde og udføres af Kastaniegårdens Skole og den skole, som barnet skal udsluses til (hjemskolen). I tilbageslusningsperioden kan Kastaniegårdens Skole forventes at gå med i hjemskolen i relevante sammenhænge, som f.eks. støtte til barnet i forbindelse med besøg på skolen før opstart, støtte i undervisningen eller støtte til lærere på hjemskolen i form af observation og vejledning. Støtten fra såvel Kastaniegårdens Skole og hjemskolen beskrives konkret i Skoleloop aftalearket som udarbejdes ved opstarten af et forløb og løbende revideres. Skoleloop-tilbuddet finansieres som et almindeligt dagbehandlingstilbud, men med en særskilt finansiering af udslusningsperioden, hvor Kastaniegårdens Skole indgår i arbejdet omkring barnet og familien sammen med almenskolen. Det er afgørende for et succesfuldt tilbageslusningsforløb, at det overvejes hvilken støtte barnet og dets omgivelser har behov for i forbindelse med tilbageslusningen. Det afklares i forhold til det individuelle tilbageslusningsforløb, hvad der skal til for at indsatsen lykkes. Nedenfor beskrives en række metoder, som enten hver for sig eller i kombination kan benyttes i forbindelse med tilbageslusning fra dagbehandling, specialskoler, skoleloopforløb mv. Hvis der er usikkerhed omkring om et barn er klar til at komme tilbage i hjemskolen, kan det overvejes, om barnet ønsker et praktikophold i hjemskolen, eller i en anden almenskole. Når et barn og/eller de voksne omkring barnet er usikre på, om barnet er klar til at blive tilbagesluset til hjemskolen, skal barnet have mulighed for at afprøve, hvad det vil sige at komme tilbage i hjemklassen eller i en anden almenklasse. Det forsøges - i et samarbejde med skolen - med en periode på 2-4 uger, hvor barnet deltager i hjemklassen eller i en anden Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 71 af 78

72 almenklasse. Et udslusningsforløb på fx 2 uger med mulighed for forlængelse til flere uger, kan være en rigtig god idé, fordi det giver barnet mulighed for at opleve en succes, men også for at nå frem til at det ikke er parat til at blive tilbagesluset endnu. Barnets egen vurdering er afgørende, men alle involverede får mulighed for at vurdere, hvordan det er gået, og hvad der vurderes, som den bedste løsning for barnet. Barnet skal forberedes på, at der kan være forskellige meninger om, hvordan det er gået og forløbet skal stoppes undervejs, hvis det ikke fungerer. Der afholdes møder mellem Kastaniegårdens skole og hjemskole eller almenskole før og under praktikforløbet. Det giver mulighed for en gensidig forståelse mellem barnet og skolen og for at skolen kan få sparring i forhold til specifikke problemstillinger. Samtidig er det vigtigt, at dagbehandlingstilbuddet holder kontakt med barnet, mens det er i skolen og er med til, at samle op på, hvordan det går. Der skal fokuseres på en helhedsorienteret indsats, hvor familie og netværk skal inddrages og tænkes ind i indsatserne for og omkring barnet. Det er især sagsbehandleren der har en stor opgave i forhold til familien og barnets netværk. Børnefamilieenheden kan ved hjælp af en afdækning af ressourcer i barnets familie og netværk understøtte flere ting, fx, at en morfar kan følge i skole, planlægning af skoledagen, hjælp til konkrete skoleopgaver, generel omsorg og støtte til positiv adfærd. Fra 8. klassetrin er det vigtigt, at UU-vejleder på barnets hjemskole indgår i tilbageslusningsforløbet og bidrager til organiseringen af læringsmiljøet for den unge og evt. medvirker til at finde andre muligheder for udvikling for den unge udenfor skolens rammer. Det er også væsentligt, at den UU-vejleder, der har været tilknyttet barnet på dagbehandlingstilbuddet følger barnet efter udslusning og i det første skoleår i hjemskolen indgår i et tæt samarbejde med UU-vejleder på skolen. Dette skal sikre videndeling og indsigt i den unges historik og særlige forudsætninger. Det er væsentligt at overgangen fra dagbehandlingstilbuddet til hjemskolen eller anden almenskole også tager højde for, at barnet kan have særlige behov, der skal imødekommes på kortere eller længere sigt i skolen. Det betyder, at barnet også kan tilbydes støtte i skolen efter barnets tilbageslusning. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 72 af 78

73 Lærerkompetencer Linjefag eller tilsvarende kompetencegivende uddannelse Varetager undervisning i Efteruddannelser På begyndt uddannelse i PM Billedkunst, dansk som andet sprog, kristendom. Billedkunst, dansk som andet sprog, dansk, kristendom, engelsk, tysk, hjemkundskab PD modul i pædagogisk udvikling. PD modul i projektet i organisationen. PALS, ART-træner, PD i familieterapi NH MK Biologi, geografi, idræt, dansk, svømning, matematik, voksenpædagogik, N/T Matematik, Dansk, Idræt, Historie, Hjemkundskab, svømning Biologi, geografi, idræt, dansk, matematik, hjemkundskab Matematik, Dansk, Engelsk, Idræt, Historie, Samfundsfag, hjemkundskab Voksenpædagogik PD modul i Special pædagogik 7 års Kursus virksomhed og projekt arbejde i projekt Plads til Alle (autisme), hygiejnebevis SS Dansk, pædagogik Dansk PALS H Fysisk og Kemi Fysisk og Kemi ACH Matematik, UEA, seksualundervisning, retorik, skrivning, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM), tværproffesionelt samarbejde, praktisk musik kursus, almen kemi på DTU, Vikar Instruktør 1 & 2 DGI, dommeruddannelse DGF, hygiejnebevis, vidensskabsteori, introduktion til medico teknik 1 &2, PALS PALS Fysik og Kemi, biologi, PALS, pædagogisk ledelse, færdselslære

74 Linjefag eller tilsvarende kompetencegivende uddannelse psykologi, almen didaktik, workshop kursus i interaktive tavler, Varetager undervisning i Efteruddannelser På begyndt uddannelse i hjertestarter kursus, førstehjælp Flip the classroom og blended learning NO Musik Musik MPN Dansk, biologi, geografi DP i supervision og vejledning DP i ledelse Master i udsatte børn og unge, PALS Heldagsskolernes efteruddannelse Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 74 af 78

75 Dokumentation Journalisering i CSC SOCIAL CSC Social et it system der samler og giver overblik. CSC Social bliver det primære itarbejdsværkstøj i SOF for både sagsbehandlere samt pædagogisk og sundhedsfagligt personale. Det nye system skal stille redskaber til rådighed, der har til formål at: Forbedre understøttelsen af de faglige metoder som bliver brugt i SOF som fx VUM, metakoncept for enkelt ydelser, forandringskompasset og fælles faglig platform. Understøtte samarbejdet mellem myndigheds- og udførerområdet. Understøtte bedre ledelsesinformation. Bidrage til en mere ensartet og forbedret kvalitet af data. Gøre introduktionen og oplæringen af nye medarbejdere nemmere. Give et bedre overblik over alle de relationer en borger har med SOF. Understøtte udarbejdelse af daglig dokumentation sagsoprettelse, journalføring, handleplaner, medicinhåndtering m.m. Medvirke til digitalisering af sagerne hvilket mindsker afhængigheden af fysiske og organisatoriske rammer. Forandringskompas og forandringstabel Forandringskompasset er Københavns Kommunes Socialforvaltningens effektstyrings- og læringskoncept, som gør det muligt systematisk at følge med i borgerens trivsel og udvikling på en række områder. Der er to formål med Forandringskompasset: 1. Det er et praksisorienteret dialogværktøj til både myndighedspersonale og institutionstilbud, som gennem et fælles sprog og en fælles systematik får mulighed for at tale om og fokusere på borgernes trivsel og udvikling over tid. 2. Det er et redskab, som skal generere ledelsesinformation og dermed understøtte ledelsesdialogen i forhold til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe bedre resultater for borgerne. På børne- og ungeområdet arbejdes der med tre Forandringskompasser, som er inddelt efter de seks fokusområder i servicelovens 50 og tre aldersgruppers generelle livsbetingelser, behov, udfordringer, udviklingsstadier osv.

76 Nedenstående figur viser, hvilke dimensioner man som sagsbehandler eller institutionstilbud skal arbejde med i henhold til de seks fokusområder i Serviceloven samt barnets/den unges alder. De hvide felter betyder, at dimensionen ikke skal vurderes for den pågældende aldersgruppe.

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev. ÅRSPLAN I DANSK 2. KLASSE 2013/2014 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 34 35 36 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? Bogstavernes - form og lyd Arbejde med stavelser,

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan Tysk. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Tysk 6./7. klasse 2013-2014. Du bist dran 1 Textbuch

Årsplan Tysk. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Tysk 6./7. klasse 2013-2014. Du bist dran 1 Textbuch Årsplan Tysk Tysk 6./7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget tysk er et aktivt fag med en forventning om høj elevdeltagelse. Eleverne skal lære et helt nyt sprog og det kræver en del strukturering. Derfor vil

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan i fagene 2013-2014

Årsplan i fagene 2013-2014 Årsplan i fagene 2013-2014 Klasse: 1.H Fag: Dansk Lærer: Susanne B. Krogh Læringsstile, CL og undervisning i IT indgår som en integreret del af undervisningen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

9.Q dansk 2010/2011. 3 5 9 11 12 Tilmelding: www.ugesex.dk. Fortsat. 8 20-46 Fællessamling d. 8. okt.

9.Q dansk 2010/2011. 3 5 9 11 12 Tilmelding: www.ugesex.dk. Fortsat. 8 20-46 Fællessamling d. 8. okt. Uge/dato Emne/materialer/forløb Mål (Fællesmål 2) (Tallene viser de mål der er ekstra meget fokus på) Aktiviteter Uge 32 og 33 (11. 13.) + 16. - 20.aug. Uge 34 23.-27.aug. Uge 35 30.aug. 3. sept. Uge 36

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere