Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen
|
|
- Nora Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen
2 Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske rammer i PSH. Den overordnede proces, nogle centrale pointer i Retning og rammer for studie- og karrierevejledning og aktuel status Linedans mellem forventninger Implementeringsprocessen Kontrol i det stille, når magt bliver en del af en implementeringsproces Udfordringer & dilemmaer i den fremtidige proces 2
3 I VIA findes ingen fælles beskrivelse af studie- og karrierevejledning I PSH har studievejledning været lokalt forankret med lokale funktionsbeskrivelser, lokale historikker og kulturer for indhold, vilkår, omfang og varetagelse (15 uddannelsessteder). Bekendtgørelsens krav om uddannelsesniveau er langt fra realiseret alle steder og organiseringen har været fuldstændig op til det enkelte uddannelsessted. Det betyder, at studievejledning som begreb, ikke kan bruges som fællesnævner VIA for en profession eller en praksis, men snarere peger i retningen af en måde at forstå en indsats på. Vejledning som et lokalt og vejledningsprivat anliggende? Tilfredshedsundersøgelser undersøgelse af kvalitet i vejledning Hvad kan disse undersøgelser bruges til af VIA, af studerende og at vejlederen? 3
4 4
5 1)Udarbejdelse af fælles kvalitetskriterier og retningslinjer for studievejledning i PSH 2) Udarbejdelse af forslag til kvalificering af samspillet mellem studievejledning, studie-administration og undervisning, herunder afklaring af snitflader og samarbejdsområder 3) Udarbejdelse af forslag til vejledende vilkår og rammer for studievejledning i PSH 4) Udarbejdelse af kvalitetskrav til studievejledernes kompetencer (fx i forhold til ansættelse af nye studievejledere) og afdækning af kompetenceudviklingsbehov for nuværende studievejledere 5
6 Bottom-up proces med top-down bevågenhed, stigende interesse og behov Samskabelse som afsæt for processen Forskellige ledelsesforståelser og forventninger til ledelse i spil At arbejde med struktur, kultur og processer i en polycentrisk forståelse Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 6
7 Mål: Øget gennemførelse fastholdelse og rekruttering Professionalisering Etiske principper for studie- og karrierevejledning Kompetenceudvikling Organisering Handleplan Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 7
8 Vi er godt i gang med implementeringsprocessen, men Ting tar tid Fx: Kravet om kvalitetskriterier og synlighed på hjemmesider Kompetenceudvikling Ny organisering Systematisk evaluering Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 8
9 EVA-rapport om professionsuddannelsen som jo netop påpegede, at udviklingspunktet generelt for vejledningsindsatserne var udformningen af målbare og dermed evaluerebare mål. Her ramte EVA endnu en Achilleshæl nemlig evaluering. Stort set ingen evaluerer deres vejledningspraksis systematisk. jeg vil ikke sige uigennemtænkt eller ureflekteret, for det tror jeg faktisk ikke at den har været, men i al fald...hvor vi lidt misser det der med, at når vi ikke får det ekspliciteret og får det italesat, og det bliver meget lokalt forankret, så misser vi også nogle gange blikket for, hvad er det langsigtede mål for, hvad vi laver og hvad de langsigtede missioner og idealer også sådan noget, og så bliver det sådan meget tilfældigt nogle gange...det som foregår. (Studie- og karrierevejleder, 2012) 9
10 Så det vil sige, at studievejledningen sådan skal tænkes sammen med den måde, vi i øvrigt arbejder med læring og undervisning på. Det synes jeg er vigtigt, og det er fordi, at vores studie jo bliver at altså det at være studerende, det udvikler sig jo. Det er jo ikke bare at modtage undervisning, det er jo at arbejde selvstændigt med en hel masse forskellige læringsaktiviteter. Og tit skal man jo selv være aktiv, man kan ikke bare læne sig tilbage og vente på, at nogen kommer og stiller krav, så derfor skal studievejledningen jo understøtte det. Understøtte den slags studerende, som kan det. Ellers kan man simpelthen ikke fungere på sådan et sted. (Uddannelseschef, 2012) En udbredt forståelse af vejledning på professionsuddannelserne, nemlig at studievejledning er tæt forbundet med studiemetodiske og læringsunderstøttende initiativer 10
11 fritidsliv undervisningsdel Egen studietid familieliv arbejdsliv Kilde: Buus, Albæk & Troelsen,FOU projekt, VIA
12 [ ]en der kan tilbyde den der rådgivning og vejledning også når det rækker ud over studiet.[ ] Men måske være lidt mere tydelig omkring, at studievejledningen godt må være for andet end studiet, for jeg har i al fald i mange år, gået med den der tanke, at studievejledningen kun var til sådan noget om uddannelse, men jeg kan jo godt gå til studievejlederen uden at det har noget med studiet at gøre...at det også har noget med min familie eller mine venner altså.. (Studerende, Gruppe interview med pædagogstuderende, 2012) Vejledning er lang fra kun for de fagligsvage studerende. for hvordan identificeres de frafaldstruede? Drop out VS Push out 12
13 De studerende beskriver en vejledningsindsats, som rækker ud over fag og læringsprocesser, men fokuser på behovet for en vejledning, hvor man kan reflektere over uddannelsesvalg, motivation, uddrop mv. altså for den studerende store, næsten eksistentielle spørgsmål, som overskrider uddannelsessfæren og træder ind i en privatsfære Livsvejledning.Og på den måde gør de studerendes behov op med en traditionel opfattelse af studievejledning, som udelukkende studieog læringsunderstøttende og læner sig mere op ad den internationale definition af studie- og karrierevejledning. Peger på en moderne vejledningspraksis, som overskrider andre sfærer af den vejledningssøgendes liv end den rent faglige. Vejledtes personlige forhold er i stigende grad blevet relevant i vejledningsmæssige sammenhænge. 13
14 14
15 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 15
16 ..En common sense forståelse af vejledning, som handler om at svaret på de problemer, som de studerende står med på studiet, er vejledning...interne konflikter i netværket primært omhandlende organisering og professionalisering studievejledning er ofte et sammensurium af vejledningsfaglige og uddannelsesmæssige opgaver.. Ikke fyldestgørende funktionsbeskrivelse eller sammenlignelige vilkår for vejledning Enighed om vejledningsfaglighed og etik skal i højsædet 16
17 Er studie- og karrierevejlederene de sande politikmagere..? Politikken på papiret får liv og udmøntes til en konkret praksis. Hvordan politikken udmøntes kommer an på vejlederne, ledelsen og de institutionelle rammer.og vejlederens personlige stil, adfærd samt coping strategier.. Studie- og karrierevejlederne sidder - sammen med lederne - med nøglen i forhold til, om strategien føres ud i livet med succes eller om strategien bliver gemt og glemt 17
18 Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. Viden skabes i social interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og kæmper om, hvad der er sandt og falsk (Fairclough) Vi er fx enige om, at vi er vejledere, og hvad vejledningspraksis er for en størrelse. Og at vejledning skal funderes i etiske retningslinjer Men vi er ikke enige om, hvordan den gode vejledning organiseres - skal det være en central eller en decentral vejledning? Eller om professionalisering er en nødvendighed! For nogen er det ene ligeså utænkeligt, som det modsatte er for andre Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 18
19 Jamen, som det er nu, så er det drevet af et kæmpe engagement og en stor lokal autonomi, og det har nogle rigtig store kvaliteter. Fordi folk, som brænder for en sag, der yder. eller de løser opgaverne på en rigtig god måde. Så hvis vi taber noget af det, hvis vi ligesom får gjort noget, som gør, at man taber engagement, så er vi ude af en forkert vej. Og det er jo risikoen. Det kan jo godt ske, hvis ikke vi tænker os grundigt om. Og det er derfor, at jeg lægger rigtig meget vægt på at involvere jer. Og jeg er rigtig glad for, at det er jer, som har skrevet det her. Og ligesom også er kommet med initiativet. Det er jo en god start. (Interview med uddannelseschef, 2012) Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 19
20 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 20
21 strategien kan ikke sikre den gode vejledning, men den kan sikre et mindste mål af kvalitet i vejledning VIA. Strategiens retningslinjer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for en god vejledning. De skaber retning for god vejledning og de bidrager til færre tilfælde af dårlig vejledning. 21
22 Hvilke snitflader kan tegnes mellem underviser(vejlednings)opgaver, studie- og karrierevejledernes opgaver, ledelsesopgaver og administrative opgaver? Hvilke vejledningsopgaver kan med fordel ligge centralt i fx et karrierecenter (i campusregi) og hvordan kan man sikre sammenhæng med gennemførelsesvejledning, som ligger i uddannelserne? Hvad er aktuelt de største udfordringer inden for studie- og karrierevejledningsområdet, som skal medtænkes i det fremadrettede arbejde? 22
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereoptagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen
Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereRetning og rammer for Studie- og karrierevejledning I Pædagogisk-Socialfaglig Højskole December 2012
Retning og rammer for Studie- og karrierevejledning I Pædagogisk-Socialfaglig Højskole December 2012 Baggrund Inden for de seneste år er studie- og karrierevejledning 1 blevet et led i en politisk diskurs
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereÅrsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser
Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Workshop 2: Karrierevejledning i UCerne hvordan forstås den, og hvordan praktiseres den, hvis den praktiseres? Rita Buhl, ribu@viauc.dk
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Indholdsfortegnelse Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision for studievejledningen... 3
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indholdsfortegnelse Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereBILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC
BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.
Læs mereRefleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv
Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereInatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning
Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereUddannelseshandleplan
Uddannelseshandleplan Uddannelse i praksis For elever & studerende i MSB Udarbejdet i januar 2018 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen er godkendt i Direktionen
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereTværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg Ultimo 2014 er der gennemført
Læs mereStudie- og karrierevejledning på en professionshøjskole
Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole Årsmøde 2011 for studie-og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Videncenter for uddannelses-og karrierevejledning (VUE), Odense 25.
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereKvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark
Kvalitet i professionsuddannelser Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Tiden nu: Tiden er præget af diskurs- og konstitutionskampe Diskurskampe om
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereHvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum
Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mere... Årsmøde 2013. for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ...
...... Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Tema Aktuelle udfordringer for karrierevejledningen ved de videregående uddannelser Tid 28. november kl. 9.30 til 29.
Læs mereEtik i vejledningen F U E
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 145 ffentligt FU s principper for tik i vejledningen F U FU (Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og erhvervsvejledere) er en paraplyorganisation for danske
Læs mereKompetencer i sygeplejen. Hvordan og til hvad bruger vi sygeplejekompetencerne i de forskellige afdelinger? DSFR møde den 23.
Kompetencer i sygeplejen Hvordan og til hvad bruger vi sygeplejekompetencerne i de forskellige afdelinger? DSFR møde den 23.maj 2014 Artiklen fra The Lancet Der er en sammenhæng mellem bedre uddannelsesniveau,
Læs merePartnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereNye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?
Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereInterviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:
Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs merePraktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Odense Efterår 2014 i Odense og Jelling
Praktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Odense Efterår 2014 i Odense og Jelling Uddannelsen udbydes af University College Lillebælt, Videreuddannelse og praksisudvikling Pædagogik og læring
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 TS:
Læs mereKompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.
Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2013
Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs merePraktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet
Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereStillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014
Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune
Læs mereEt institutionsperspektiv på kvalitet i praksis
Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereAlmengørelse i den kollektive vejledning. Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland
Almengørelse i den kollektive vejledning Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland Studievalgs kollektive vejledning Hvad er det særlige? Vores primære vejledningsform Ingen litteratur
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereDen vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen
ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER Søren Barlebo Rasmussen Eksempler på centrale dilemmaer Vigtigt Effektiv drift Faglig udvikling Ledelse Her og nu Strategisk ledelse Strategi Udvikling bestemt af Centralt
Læs mereDagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde
Dagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Mødedato: Starttidspunkt: 28. januar Kl. 13.00: Det fælles udvalgsmøde; kl. 14:00 pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Sluttidspunkt: Kl. 16:00
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mere