Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #1 januar 2006

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #1 januar 2006 SOCIALDEMOKRATERNES FORMAND, HELLE THORNING-SCHMIDT S IDEER OM SMV ERS VILKÅR I FREMTIDENS DANMARK SIDE 4-7 Håndværker- og industriforeningerne i det 21. århundrede... side 10-11

2 DE SELVSTÆNDIGE REDAKTION Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks Købenahvn S Tlf.: Fax: Chefredaktør: Marie Scott Poulsen scott@hvr.dk Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk ANNONCER GoMedia Anja Mejnholt Ny Østergade København K Tlf.: Fax: anja@gomedia.dk TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN: FORSIDEN Forsidefoto: Jasper Carlberg OGSÅ VELFÆRD FOR DE NÆSTE GENERATIONER Vi bliver ældre - heldigvis, og der bliver flere ældre - også heldigvis. Det er en lykkelig udvikling. Længere liv og bedre helbred: Jo tak, det vil vi meget gerne have. Men det koster at blive ældre. Skulle vi selv spare fuldt op til vores alderdom, så ville vi være nødt til sætte mere til side i arbejdslivet eller arbejde længere for at have nok resten af vores tid. Det er indlysende. Nu er det ikke kun os selv, men også velfærdsstaten, der skal sikre os en god ældretilværelse i længere tid. Og den står med samme problem. Bliver der færre til at betale skat, og flere der skal have pensioner, læge og hospitalshjælp, boligydelse osv., så hænger regnskabet ikke sammen. Så der er brug for at tilpasse velfærdssamfundet. Regeringens Velfærdskommission kom i december med et godt bud på hvordan. Det fik lidt for hårde ord med på vejen fra mange politikere. Urimeligt - for der er brug for en bred diskussion af, hvordan vi løser denne udfordring. Vigtigst er det, at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet. Dels ved at unge bliver hurtigere færdige med deres uddannelser - og ligeså vigtigt ved, at de ældre på arbejdsmarkedet får incitament til at blive lidt længere. Derfor skal efterlønnen afvikles og pensionsalderen op. Det er vi enige i. Personskatterne skal ned. Det vil statsministeren ikke diskutere nu, for han har en plan om at lempe skatten lidt inden næste valg - hvis der bliver råd til det. Det må vi så håbe, at der bliver. I Håndværksrådet er vi særligt glade for forslaget om, at alle ansatte skal have en arbejdsmarkedspension, så flere sparer op. Også dem, der arbejder i uorganiserede virksomheder. Det skaber også mere fair konkurrence. Tak for det. Kommunerne skal jævnligt have et servicetjek, så det bliver synligt, hvis deres opgaver kan løses bedre og billigere af private. Også det er rigtigt set. Velfærdskommissionens mange forslag giver mulighed for at give samfundet videre til vores børn uden at sende en regning med. Der er mange roser og få tidsler, så vi må opfordre vores politikere til, at de tager udspillet meget alvorligt. For der er brug for en reform. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet

3 INDHOLD STORT POTENTIALE I UDVIKLINGEN AF SMV ER - INTERVIEW MED SOCIALDEMOKRATERNES FORMAND HELLE THORNING-SCHMIDT SIDE 4-6 ERHVERVSUDDANNELSERNE SKAL FREMTIDSSIKRES SIDE 8-9 HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE I DET 21. ÅRHUNDREDE: VÆKSTFORA - FREMTIDENS BINDELED MELLEM ERHVERVSLIV OG REGIONALPOLITIK SIDE 10 EKSTRA FOKUS PÅ HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE SIDE 11 IVRIG IVÆRKSÆTTER: KVINDELIG MØBELPOLSTRER SIDE 12 PRIS PÅ FSC-CERTIFICERET TRÆ SIDE 13 FREMTIDENS VELFÆRD SKAL SIKRES AF PRIVATE SIDE 15 DET JURIDISKE HJØRNE: PRISAFTALER - PAS PÅ! SIDE HÅNDVÆRKSRÅDETS FORSLAG TIL AT SIKRE SELVSTÆNDIGE PÅ BARSEL SIDE 19 FLERE TELETILBUD FRA HÅNDVÆRKSRÅDET - OG EN NY NET-SHOP SIDE 20 HÅNDVÆRKERNE OG SERVICEN: NYE INITIATIVER TIL MÅLBARE FORBEDRINGER SIDE 21 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 22

4

5 STORT VÆKSTPOTENTIALE I UDVIKLINGEN AF SMV ER Helle Thorning-Schmidt giver her sit og socialdemokraternes bud på iværksætteres og smv ers vilkår i morgendagens Danmark af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen VILKÅR FOR IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ OG MEL- LEMSTORE VIRKSOMHEDER Hvad er din vurdering af iværksættere og små og mellemstore virksomheders rolle i dansk erhvervsliv? Byder vi dem vilkår, der er gode nok? og hvis ikke, hvor kunne du forestille dig forbedringer? Små og mellemstore virksomheder udgør en stor del af dansk erhvervsliv og er derfor en vigtig del af dansk økonomi. Det findes uden tvivl et stort vækstpotentiale i udviklingen af netop små og mellemstore virksomheder. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at dansk erhvervsliv rummer den dynamik og fornyelse, der skabes ved start af nye virksomheder og brancher. I Danmark har vi udmærkede vilkår for iværksættere, men to forhold bør analyseres grundigt. BEDRE ADGANG TIL RÅDGIVNING OG RISIKO- VILLIG KAPITAL For det første, hvordan danske virksomheder efter opstart får bedre vilkår for at vokse, når det gælder produktion, beskæftigelse og eksport. Danmark er pænt placeret, når det handler om at skabe nye virksomheder. Men vi er mindre dygtige til at sikre en stabil vækst og udvikling i de virksomheder, der er startet op. Det tyder på, at der skal fokuseres mere på den tidlige udviklingsfase af virksomhederne. Og der er i den forbindelse ingen tvivl om, at vi skal forbedre rammerne for rådgivning af danske virksomheder. For det andet skal vi i Danmark være dygtigere til at skabe nye vidensvirksomheder på baggrund af vidensproduktionen fra forskningsmiljøerne. Der er behov for et højere ambitionsniveau, end det regeringen viser, når det drejer sig om bevillinger til forskning og uddannelsen af Ph.D. ere. Nystartede vidensvirksomheder har som alle andre virksomheder behov for at sikre en stabil vækst og udvikling. Men vidensvirksomheder står med en særlig udfordring, fordi de typisk har lange og omkostningskrævende start- og udviklingsfaser. Det er en udfordring, vi skal finde løsninger på. ERHVERVSUDDANNELSERNE Håndværksrådet har arbejdet for at få etableret en praktisk indgang til erhvervsuddannelserne - den nye mesterlære. Hvad synes du om den ide? Hvordan mener du i øvrigt, man kan styrke erhvervsuddannelserne og begrænse det store frafald? For nogle unge kan en praktisk indgang være den bedste vej til en uddannelse. Som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser kan mesterlæren bidrage til, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse. Men vi skal sikre, at uddannelsen fortsat er orienteret mod erhvervslivets behov, og at det faglige niveau bliver opretholdt. Alle unge skal efter vores opfattelse have ret og pligt til 12 års uddannelse. I dag er det næsten hver fjerde, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en af de vigtigste udfordringer i uddannelsespolitikken. Derfor skal vi sætte ind allerede i folkeskolen, så eleverne rustes fagligt og socialt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det store frafald på især erhvervsuddannelserne hænger sammen med, at for mange unge ikke har tilstrækkelige kvalifikationer, når de forlader folkeskolen. SKOLEPRAKTIK SKAL GENINDFØRES De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, for det danske samfund har brug for veluddannede unge med et stærkt praktisk og teoretisk fundament. Praktisk/teoretisk orienterede uddannelser skal desuden være rekrutteringsplatform til en vifte af videregående uddannelser. Dette skal gennemføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I den kommende tid bliver det en hovedopgave at igangsætte nye uddannelser for de unge, der i dag ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Her skal fokus være på brede og fleksible forløb, der giver klare kompetencer til arbejdsmarkedet og merit i forhold til videre uddannelse. Det er en skændsel, at der fortsat mangler praktikpladser. Ikke alle kan blive optaget på drømmeuddannelsen. Men alle, der får lov at starte, skal have mulighed for at gennemføre. På de fagområder, hvor der er for få eller for dårlige praktikpladser, skal arbejdsgiverne forpligtes til at stille tilstrækkeligt med gode praktikpladser til rådighed. Jeg mener, at skolepraktikken skal genindføres, indtil der er praktikpladser nok. VELFÆRDSKOMMISSIONEN - GENERELT Velfærdskommissionens udspil fik meget medieopmærksomhed, men knap så meget politisk bevågenhed. Hvis du skulle udpege et par forslag som de vigtigste - hvilke ville det så være? Det er helt rigtigt, at der var megen medieopmærksomhed, og at flere gode forslag er overset i debatten. Velfærdskommissionen anbefaler fx, at man gør børnehaveklassen obligatorisk, og at man indfører heldagsskolen. Det er meget i tråd med den socialdemokratiske politik, hvor vi netop påpeger fordelene ved heldagsskolen. Der har de seneste år været mange diskussioner om fagligheden i folkeskolen, og jeg mener, at man skal tænke langt mere i helheder end tidligere, hvis niveauet skal hæves. Når så mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive, så er det et problem, der skal tages alvorligt. Hvis vi sikrer børnene lektiehjælp og skaber en større helhed i deres hverdag, kan vi højne det faglige udbytte af undervisningen betydeligt. fortsættes næste side

6 STORT VÆKSTPOTENTIALE - FORTS. FRA FORRIGE SIDE BEHOV FOR FLERE PRAKTIKPLADSER En anden god ting er kommissionens fokus på behovet for flere praktikpladser. Afskaffelsen af skolepraktikordningen udgør et problem, der øger risikoen for frafald fra disse uddannelser. Det er vigtigt for finansieringen af fremtidens velfærd, at så mange som muligt gennemfører en uddannelse. Derfor skal denne problemstilling have stor opmærksomhed i forbindelse med velfærdsdiskussionerne. Velfærdskommissionen foreslår, at virksomheder, der ikke opretter praktikpladser, betaler til de virksomheder, som gør. Det er en tanke, jeg fuldt ud kan tilslutte mig. VELFÆRDSSERVICE Velfærdskommissionen foreslår, at ressourceforbruget skal synliggøres hos alle, der udfører offentligt finansieret velfærdsservice - offentlige institutioner såvel som private virksomheder. Vil du være med til at give politikerne et bedre beslutningsgrundlag ved at stille krav om, at der skal være større gennemsigtighed med ressourceforbruge der, hvor det offentlige finansierer serviceydelser? markedet, ligesom iværksættere får det sværere. Mener du, at regeringen bør lave en udbudspolitik, der forpligter det offentlige til at tilrettelægge sine udbud på en sådan måde, at mindre virksomheder - evt. i fællesskab - har mulighed for at byde på opgaverne? Jeg deler ikke bekymringen for, at de nye storkommuner vil skade iværksætternes muligheder for at byde på opgaver for den offentlige sektor. Borgerne bør kunne forvente, at stat, regioner og kommuner køber de bedste og billigste ydelser. Som landspolitikere bør vi ikke detailregulere med krav om, at kommuner og regioner specifikt skal købe ind hos iværksættere eller andre. Den største barriere i forhold til kommunernes indkøb hos iværksættere eller mindre virksomheder er formentlig, at indkøberne allerede har erfaring med ydelserne fra de etablerede virksomheder. Der er sikkert også frygt for forsyningssikkerheden hos en nystartet virksomhed. Det stiller naturligvis krav til nystartede virksomheder, der må overbevise offentlige indkøbere om produktkvalitet og forsyningssikkerhed. Gør de det tilstrækkeligt godt, vil enhver offentlig virksomhed sikre sig det bedste produkt til laveste pris - uanset leveringsvirksomhedens størrelse eller alder. På den anden side er det i kommunernes interesse at sikre, at en bred kreds af virksomheder har mulighed for at kvalificere sig til at give tilbud. Jo flere tilbud den enkelte kommune kan få, jo bedre er chancerne for at få lavere pris. Den måde, Københavns kommune netop nu forsøger at hjælpe iværksætterne på, er en af vejene frem. Som udgangspunkt må vi som politikere altid ønske os den størst mulige gennemsigtighed. Det gælder i forhold til alle dele af den offentlige forvaltning. Omvendt synes jeg, man skal passe meget på med at lave ordninger, der koster mange penge og megen administrativ tid. Man har fx brugt mange ressourcer på ældreområdet på administrative systemer, hvor pengene kunne have gjort langt mere gavn, hvis de gik til hjemmehjælp i stedet. Efter min opfattelse skal de offentlige ressourcer bruges på service for borgerne frem for bureaukrati. Vi mener, at der brug for en kraftig økonomisk saltvandsindsprøjtning til fællesskabet, når det gælder forskning, uddannelse, sundhed, børnepasning, integration, bekæmpelse af ghettoer, fremsynede løsninger på miljø- og energiområdet og tidssvarende offentlig service. Men vi sender ikke bare flere penge. En socialdemokratisk regering vil stille krav om nytænkning, samarbejde og dokumenterede resultater til skoler, daginstitutioner, sygehuse og universiteter. Opskriften er faktisk enkel: Nye investeringer skal følges af nye krav til bedre service og bedre resultater. UDBUD OGSÅ FOR SMÅ VIRKSOMHEDER? Med de nye storkommuner er der en frygt for, at de enkelte udbud i kommunerne bliver så store, at mindre og nystartede virksomheder ikke vil kunne byde på opgaverne. Dermed skades konkurrencen på Fotos: Jasper Carlberg

7

8 ERHVERVSUDDANNELSERNE SKAL FREMTIDSSIKRES Håndværksrådet, der har siddet med ved forhandlingsbordet, er meget tilfreds med, at det er nu blevet frivilligt, om et fagligt udvalg vil trindele erhvervsuddannelsen af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Erhvervsuddannelserne står i lyset af globaliseringen over for en tiltrængt ansigtsløftning. Nye kompetencebehov og nye brancher betyder, at uddannelserne hurtigere skal tilpasse sig den globale udvikling. Et netop afsluttet udvalgsarbejde i Undervisningsministeriet har skitseret et smidigere system, som skal være med til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne. Håndværksrådet har siddet med ved forhandlingsbordet og kan glæde sig over, at vi har sikret, at erhvervsuddannelserne fortsat retter sig mod jobs i de mindre og håndværksprægede virksomheder. Håndvæksrådet har kæmpet imod, at alle erhvervsuddannelser skal trindeles, fordi mange små og mellemstore virksomheder ikke kan bruge halve håndværkere. Det er nu blevet frivilligt, om et fagligt udvalg vil trindele og det er vi særdeles glade for. Endelig glæder vi os over, at arbejdsgiverne fortsat kan bevare indflydelse på uddannelsernes indhold i de faglige udvalg. ungdomsuddannelse skal nås. Derfor foreslås et nyt uddannelsesspor med kortere individuelle erhvervsuddannelser, som især skal aktivere praktikpladser i nye brancher. Der skal skabes øget gennemsigtighed på praktikpladsmarkedet, så eleverne kan se, hvor de bedste praktikmuligheder findes. Man skal desuden opstille modeller, som kan skabe yderligere økonomiske incitamenter til at oprette flere praktikpladser. Og så skal den offentlige sektor øge sin uddannelsesforpligtelse. BEDRE SKOLE/VIRKSOMHEDS-SAMSPIL Nye partnerskabsaftaler mellem virksomheder og skoler skal sikre et tættere samarbejde om elevens uddannelse i form af bl.a. lærerkontakt til virksomhederne og gæstelærerudlån. Hertil kommer tilbud om kurser for oplæringsansvarlige i virksomhederne for at styrke kendskabet til ungdomskulturen. Der skal desuden udvikles nye prøveformer, hvor man inddrager problemstillinger fra praktikvirksomhederne. sammenligne kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. Kvalitetsudvikling af praktikdelen kommer også på dagsordenen. HURTIGERE UDDANNELSESDÆKNING AF NYE BRANCHER Et nyt analyse- og prognosepanel skal bl.a. medvirke til at pege på, hvor der er behov for at etablere nye erhvervsuddannelser inden for nye brancher, ligesom brancheanalyser kan kortlægge nye kompetencer, som bør ind i uddannelserne. I forlængelse heraf kan ministeriet nedsætte udviklingsudvalg til at løbe nye uddannelser i gang. FOKUS PÅ NYE KOMPETENCER Foruden solide faglige kvalifikationer, skal der i de enkelte uddannelser mere fokus på brede erhvervsfaglige kompetencer, som fx helhedsog forretningsforståelse, og de personlige kompetencer. fortsættes næste side FLERE PRAKTIKPLADSER flere unge skal have en uddannelsesaftale i løbet af de næste 10 år, hvis regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal have en STYRKELSE AF KVALITETSVURDERINGEN Der bliver sat fokus på at kvalitetssikre erhvervsuddannelserne, og der udvikles nye fælles kvalitetsindikatorer, som gør det muligt at måle og

9 Derudover vil innovationskompetencer skulle indgå i alle erhvervsuddannelser. De unge skal endvidere have flere muligheder for at styrke deres internationale kompetencer, fx gennem deltagelse i et internationalt projekt i skoleperioden. MERE FLEKSIBLE GRUNDFORLØB Grundforløbet gøres mere fleksibelt og praksisnært. De unge skal møde faget tidligere. De målrettede elever kan få et kortere forløb, mens de uafklarede elever kan bruge længere tid på at dygtiggøre sig. Vejledningen af de unge på grundforløbet styrkes i form af kortere praktikophold, så de unge bliver mere sikre i deres uddannelsesvalg, og så virksomhederne ikke skal slås med, at de unge springer fra i starten. MÅLSTYRING AF ERHVERVSUDDANNELSERNE Fremover forenkles de centrale administrative procedurer, så det bliver lettere at ændre uddannelserne i takt med erhvervsudviklingen. Der bliver indført målstyring frem for tidsstyring, således at det afgørende bliver, hvornår eleverne når målet i uddannelsen og ikke hvor lang tid, der går. Eleverne skal i højere grad tilbydes undervisning på et højere fagligt eller bogligt niveau, hvis de når målene før tid. I 2006 skal man i 2. fase af udvalgsarbejdet om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne konkretisere forslagene, og herefter skal der lovgives, inden de kan vedtages politisk.

10 HÅNDVÆRKER- OG IN FORENINGERNE I DE VÆKSTFORA FREMTIDENS BINDELED MELLEM ERHVERVSLIV OG REGIONALPOLITIK Det lyder som en selvmodsigelse, men alt tegner til, at de nye, større kommunale enheder giver mulighed for mere direkte indflydelse på politiske beslutninger i lokalmiljøet. Håndværker- og industriforeningerne kan sætte vigtige fingeraftryk på den regionale erhvervspolitik af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen De nye vækstfora er en oplagt mulighed for, at håndværker- og industriforeningerne for fremtiden kan få adgang til de beslutningstagere, der nu har direkte indflydelse på erhvervsudviklingen i lokalområderne. Håndværksrådet er repræsenteret i de fem midlertidige vækstfora og har dermed været med til at udstikke retningslinierne for, hvordan erhvervsudviklingen skal prioriteres i de nye regioner. ARBEJDET SKAL INTENSIVERES Mange af håndværker- og industriforeningerne har en udmærket kontakt og dialog med de kommunale beslutningstagere, og det arbejde skal nu intensiveres og effektiviseres i de nye storkommuner, hvor håndværker- og industriforeningerne nu i praksis er det eneste tilbageværende fællesskab for selvstændige erhvervsdrivende. Afstanden mellem det regionale erhvervsliv og de politiske beslutningstagere er blevet mindre - og det bør selvfølgelig udnyttes. Derfor er det nu mere end nogensinde vigtigt, at foreningerne bliver mere synlige, og at man får endnu flere selvstændige til at melde sig ind i de lokale håndværker- og industriforeninger og på den måde får sat fingeraftryk på den regionale erhvervspolitik. OPLAGT AT KOMME MED GODE INPUT Vækstforaenes opgave er at foreslå, hvordan de ganske betydelige økonomiske midler, der indgår i det regionale erhvervsarbejde, skal bruges. Regionsrådene kan ikke selv stille forslag på det erhvervspolitiske område, men skal vedtage eller forkaste forslagene fra Vækstforaene. Derfor er det oplagt for det regionale erhvervsliv at komme med input til vækstforaene. Det betyder, at der nu er en logisk og naturlig indgang for håndværker- og industriforeningerne, der traditionelt har god fod på det lokale og regionale erhvervsliv - og at foreningerne nu kan være med til at præge udviklingen i endnu højere grad end tidligere. HÅNDVÆRKSRÅDETS REPRÆSENTANTER I DE MIDLERTIDIGE VÆKSTFORAER FREM TIL 1/ Region Nordjylland: Slagtermester Jens Munch, slagter@munch-skagen.dk og direktør Lene Bjerre, lb@lenebjerre.dk Region Midtjylland: Fabrikant Poul Ulsøe pru@b-rustfrit-staal.dk og medarbejdende ægtefælle Lone Rasmussen, lr@datadan.dk Region Syddanmark: Tømrermester Kurt Adamsen, iso-grup@post4.tele.dk og medarbejdende ægtefælle Eli Christiansen, keddeli@post10.tele.dk Region Sjælland: Anlægsgartner Lars Aarup, info@lars-aarup.dk og direktør Susanne Folmer, sf@lykkeberg.com Region Bornholm: Malermester Erik B. Jensen, ebj@gulvspec.dk

11 DUSTRI- T 21. ÅRHUNDREDE EKSTRA FOKUS PÅ HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE Ny medarbejder i Håndværksrådet skal virke som igangsætter og koordinator i forhold til de lokale håndværker- og industriforeninger på kommunalt og regionalt plan Thomas Birger Hansen er 38 år og født i Odense. Han er uddannet HA og cand. merc. og kommer fra en stilling som foreningskonsulent i Dansk IT, der er en privat organisation med medlemmer. Håndværker- og industriforeningerne har med den nye kommunalreform en god mulighed for at fremstå som markante samlingssteder for selvstændige og som foreninger med erhvervspolitisk indhold (se artiklen om vækstfora og håndværker- og industriforeningerne modsatte side). Det er den proces, som nu får ekstra kræfter at trække på. Der er masser af opgaver at tage fat, og der skal jo også gerne komme ønsker og idéer fra foreningerne, men foreningskonsulenten skal bl.a. arbejde med at - igangsætte kampagner for at skabe grobund for øget medlemstilgang - både i antallet af foreninger og i antallet af medlemmer - højne aktivitetsniveauet i foreningerne og højne niveauet for aktiviteterne - udvikle nye projekter og erhvervsfremmetiltag - inddrage Vækstforaenes arbejde i foreningsarbejdet - opbygge ERFA-netværk mellem håndværker- og industriforeningerne med det formål at udveksle erfaringer og støtte de foreninger, der vil videre med arbejdet - udbygge mængden og kvaliteten af medlemstilbud for og til håndværker- og industriforeningerne - udbygge platformen for information fra håndværker- og industriforeningerne. Thomas Birger Hansen kan kontaktes i Håndværksrådet på tlf eller dir

12 IVRIG IVÆRKSÆTTER Det er mere en måde at leve på end et almindeligt arbejde, siger kvindelig møbelpolstrer om tilværelsen som selvstændig af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Tanja er uddannet møbelpolstrer og startede i 2001 sit eget lille værksted i Silkeborg. Tanja startede sit eget, fordi hun i en alder af 27 og som kvinde uden børn - ville være et risikabelt indslag i hverdagen på et lille værksted. Det er nemlig svært at undvære en medarbejder på barsel i uger eller måneder. Den logiske løsning var at etablere sit eget værksted. Og i en by, der engang husede 8 møbelpolstrere viste det sig at være en meget god ide at bibeholde håndværket. Vi har aldrig manglet arbejdsopgaver, men i begyndelsen var det meget svært at prissætte det arbejde, vi udførte. Jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg ikke kan konkurrere med IKEAs priser! FIRE MEDARBEJDERE PÅ BARSEL Men det betød ikke mangel på opgaver, tvært i mod strømmede de ind, og det blev snart nødvendigt med flere ansatte. Det var ikke et mål fra begyndelsen, at der skulle være flere ansatte. Jeg tænkte, at jeg kunne passe værkstedet selv, men det er selvfølgelig sjovt, at der kom så meget gang i butikken, at jeg skulle have flere. Erfaringen med, hvor svært hun selv havde haft ved at få job, gjorde, at hun så med milde øjne på de kvindelige ansøgere i den fødedygtige alder. Resultatet af den beslutning er, at der nu er udsigt til, at to ud af de fire medarbejdere på værkstedet skal på barsel. Det skal nok gå. Da jeg fik mit første barn havde jeg kun barsel et par uger, så var han med i liften, og det gik. Sådan tror jeg mange selvstændige gør, når de får børn. Men det er klart, det er sårbart i et lille værksted at skulle undvære en medarbejder i måneder. Men sådan er vilkårene, og møbelpolstrerfaget er faktisk ved at udvikle sig til et kvindefag, så i fremtiden bliver det virkelighed for mange værksteder. EN MÅDE AT LEVE PÅ Selvom det kan være lidt vanskeligt at få afholdt hele sin barselsorlov, så er livet som selvstændig også et fleksibelt liv med store muligheder. Jeg er på værkstedet fra 9 til 15, og det er jo rigtig god arbejdstid. Men jeg laver rigtig meget om aftenen og i løbet af eftermiddagene. Regnskaber, småting, der skal laves færdige, løn og alt muligt andet. Jeg arbejder flere timer end man gør som lønmodtager, men det gør ikke noget. Jeg tænker ikke på det som arbejde, fordi det er mit eget. Det er mere blevet en måde at leve på end et almindeligt arbejde. Til gengæld har Tanja ét råd til andre iværksættere. Jeg er bedre til at polstre end til at lave regnskab, så selvom det administrative arbejde hører med til at være selvstændig, så synes jeg det er vigtigt, at man bruger sin tid på det, man er god til, og ansætter hjælp til det administrative, så snart der er penge til det!

13 PRIS PÅ CERTIFICERET TRÆ Håndværksrådet med i projekt omkring FSC-certificering af træ Håndværksrådet har gennem de sidste år været med i et projekt ledet af miljøorganisationen Nepenthes, der skal øge fokus på FSC-certificeringen af træ. FSC-certificeringen betyder, at man kan se, hvor træet kommer fra og dermed bl.a. sikre, at der bliver plantet nyt. Håbet er at mindske den illegale skovhugst, der truer de mellemamerikanske regnskove. Der produceres efterhånden meget FSC-mærket træ. Træet bliver bl.a. brugt til COOPs møbler og sælges i deres butikker. Men det certificerede træ er ikke rigtig slået igennem hos den almindelige forbruger, og det kan undre, at der i disse politisk-korrekte-forbruger-tider ikke er større efterspørgsel efter træ, der er bæredygtigt dyrket og skovet.for det er nemlig altafgørende for bevarelse af regnskovene, at der kommer efterspørgsel på det certificerede træ. Det drejer sig ikke længere om at begrænse brugen af træ, men om at få forbrugerne til at efterspørge det rigtige for at tilgodese miljøet og for at sikre de befolkningsgrupper, der lever af skoven. Og det certificerede træ er kun marginalt dyrere end det, der skoves illegalt. I en tid, hvor forbrugere ellers er meget interesserede i produkters historie og oprindelse, har deres opmærksomhed ikke nået historien bag de møbler, vi omgiver os med. Der er ikke nok fokus på, hvor træet kommer fra - og slet ikke på konsekvenserne af den omfattende, illegale skovhugst, der stadig er et problem. Men det kan der gøres noget ved, og derfor har Nepenthes sammen med FSC og COOP Danmark indstiftet en designpris, der både skal sikre, at fremtidige møbeldesignere bliver opmærksomme på, hvor træet til deres møbler kommer fra, og at forbrugerne bliver mere indstillede på at købe bæredygtigt - også når det gælder møbler. Håndværksrådet er repræsenteret i designprisens bedømmelsespanel. FAKTA FSC står for Forrest Stewardship Council (Rådet for skovforvaltning, der står bag den eneste troværdige mærkningsordning). Projektet foregår i Honduras og skal skabe bæredygtig skovforvaltning for bønder og skovarbejdere i området ved, at træet bliver FSC-certificeret. COOP har som de eneste hele deres havemøbelsortiment i FSC-certificeret træ og har været foregangsmænd på området. Designkonkurrencen skydes i gang i februar på Danmarks Designskole, og opgaven for de unge designere bliver at fremstille et lille møbel i FSC-certificeret træ. Vinderen får sat møblet i produktion og får selv lov til at følge processen i Honduras.

14

15 FREMTIDENS VELFÆRD SKAL SIKRES AF PRIVATE Velfærdskommissionen har en række gode forslag til effektiviseringer af den offentlige service. Og et af midlerne til at sikre fremtidens velfærd er at lade private stå for en større del af den offentlige service af økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt Forårets store politiske spørgsmål lyder: Hvordan sikres fremtidens velfærd? Velfærdskommissionen kom inden jul med sin rapport med 110 forslag til, hvordan vi kan fastholde det velfærdsniveau, som vi kender i dag, selvom vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Efterløn, pensionsalder og skat er de områder, der har været mest omtalt i medierne, men kommissionen har også en række spændende forslag til, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den offentlige service kan forbedres. STØRRE GENNEMSIGTIGHED OG FLERE UDBUD De private virksomheder tiltænkes en central rolle i fremtidens offentlige service. Flere opgaver skal i udbud, og det offentlige skal redegøre for deres fulde ressourceforbrug ved produktion af den offentlige service. Denne gennemsigtighed af det offentliges egne omkostninger er afgørende for de privates muligheder for at komme ind på markedet. Kun når det offentliges egne omkostninger fremstår klart, kan politikerne se de gevinster, de kan få ved at lade private udføre opgaverne. Velfærdskommissionen foreslår, at det offentlige regelmæssigt tvinges til at gennemgå et struktureftersyn, hvor der for hver enkel arbejdsopgave skal tages stilling til, om den løses på den bedst mulige måde. Håndværksrådet foreslår i forlængelse af dette, at den i dag ikke fungerende udfordringsret vendes på hovedet, således at det ikke er virksomhederne, der skal udfordre kommunen, men at det er op til det offentlige at dokumentere, at de er i stand til at løse opgaverne bedre/billigere end virksomhederne på markedet. KOMMUNERNES ERHVERVSAKTIVITET SKAL BEGRÆNSES Lovgivning, som siger, at opgaver som fx biblioteker og skolefritidsordninger ikke må udliciteres, skal fjernes, og kommunernes erhvervsaktiviteter skal begrænses på alle de områder, hvor der ikke er en særlig begrundelse for, at det offentlige udfører opgaverne selv. Håndværksrådet har længe forsøgt at vinde gehør for disse synspunkter. Vi er derfor glade for, at erhvervsminister Bendt Bendtsen netop er kommet med et lovforslag, der skal begrænse kommunernes erhvervsaktiviteter. VELFÆRDSKOMMISSIONENS FORSLAG OM UDBUD De enkelte delsektorer for velfærdsservice bør regelmæssigt have et struktureftersyn. De statslige, regionale og kommunale myndigheder skal udvikle kvantitative mål (nøgletal) for at synliggøre aktiviteter, resultater og forbrug af ressourcer hos alle leverandører af offentligt finansieret velfærdsservice. De offentlige myndigheder skal forpligtes til at etablere internetbaserede sammenligningsværktøjer, som skal sikre gennemsigtighed om de enkelte leverandører og deres ydelser inden for frit valgs ordningerne. Tilskuds- og udligningssystemet skal i højere grad fremme kommunernes effektivitet, fx ved at det årlige statstilskud gradvist reduceres. Kommunerne skal kompenseres for en del af deres omkostninger ved udbud. Ordningen bør finansieres af kommunerne under ét. De lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af enkelte driftsopgaver skal fjernes. TILSKUD TIL KOMMUNERNES UDBUDSARBEJDE Et helt nyt og spændende forslag i debatten om udbud er, at kommuner, der udbyder opgaver, skal have tilskud til de omkostninger, de har ved at lave et udbud. Dermed falder argumentet om, at det er for dyrt at lave et udbud i forhold til det, man kan spare. Ordningen skal fungere på samme måde som arbejdsgivernes elevrefusion (AER), hvor alle betaler til ordningen, og dem, der bruger den, vinder på det. Dvs. alle kommuner betaler, og dem, der udbyder opgaver, vinder. Endelig foreslår Velfærdskommissionen, at det kommunale tilskuds- og udligningssystem tages i brug, så de bliver en økonomisk gulerod til de effektive kommuner. Set med Håndværksrådets øjne får regeringen af kommissionen en række gode forslag til, hvordan effektiviteten af den offentlige service kan forbedres. Og svaret på det indledende spørgsmål er, at et af midlerne til at sikre fremtidens velfærd er ved at lade de private stå for en større del af den offentlige service.

16 PRISAFTALER PAS PÅ! Der er kun ringe mulighed for at opnå en individuel fritagelse fra konkurrencelovens omfattende forbud mod prisaftaler, men ved kædesamarbejder og forhandleraftaler er der visse muligheder for at anvende enten maksimalpriser eller vejledende priser AFTALER OM BINDENDE PRISER, AVANCER, RABATTER MV. Hvis man skulle nævne én ting, der er forbudt inden for konkurrenceretten, så er det prisaftaler. Prisaftaler af så godt som enhver art. Det gælder først og fremmest - men altså ikke blot - enhver form for aftaler om bindende priser fx aftaler om købs- eller salgspriser, prisstigningsprocenter, målpriser, prisreguleringssatser, referencepriser, fælles listepriser, minimumspriser, hjemmemarkedspriser, kontrol af fælles overholdelse af rimelige priser eller modvirken af urimelige priser, fælles gebyrer, fælles videresalgspriser, fælles provisioner eller forhandleravancer, forbud mod salg med tab, fælles tillæg, fælles avancer, fælles rabatter, fælles leveringspriser til kunder uafhængigt af afstand, fælles fastsættelse af eller samarbejde om prisforhøjelser, herunder med hvilken procentsats og tidspunktet for en prisforhøjelse. Det er ingen betingelse, at der skal foreligge en skriftlig aftale. Der kan også blot være tale om en samordnet praksis, der er udtryk for flere virksomheders enighed om at forholde sig ens. AFTALER OM MAKSIMALPRISER ELLER OM VEJLEDENDE PRISER Også aftaler om fælles vejledende priser eller fælles maksimumspriser er som udgangspunkt forbudt. I de senere år er der dog i dansk ret åbnet adgang for brug af maksimums- eller vejledende priser på visse områder. For så vidt angår frivillige kæder, er der nu generel adgang til at anvende fælles maksimumspriser i forbindelse med fælles markedsføring af fælles annoncerede varer. Både leverandører og kædeselskaber kan desuden udmelde vejledende priser for de varer, som leverandøren eller kædeselskabet sælger til kædemedlemmerne. Også kæder inden for service- og håndværksfagene kan annoncere med maksimumspriser for de varer, de sælger (fx en frisørkæde, der sælger hårprodukter, eller en kæde af autoværksteder, der sælger tilbehør til biler). af kontorchef, lic. jur. Peter L. Vesterdorf, Håndværksrådet For så vidt angår servicefagene, gælder i øvrigt, at det kun er med hensyn til standardprægede og enkle tjenesteydelser, der er tæt eller uadskilleligt knyttet til salget af et produkt (fx salg af dæk inkl. afbalancering og montering), dvs. kombinationssalg, at fælles fastsættelse af og udmelding af priser (uanset om prisen kaldes en maksimums- eller en vejledende pris) kan anses for lovlig i forhold til konkurrenceloven. Det fremgår af en vejledning til frivillige kæder udsendt af Konkurrencestyrelsen i slutningen af Maksimalpriser eller vejledende salgspriser i tilfælde af aftaler mellem en leverandør og en køber af varer (typisk en forhandler) er også tilladt (i kraft af en såkaldt gruppefritagelse for vertikale aftaler), men det forudsætter, at sådanne priser ikke - som følge af pres eller incitamenter fra den ene eller den anden af parterne - får karakter af faste priser eller minimumssalgspriser. Det ligger således fast, at maksimums- eller vejledende priser i alle tilfælde reelt skal fungere som maksimums- eller vejledende priser. Dvs. man må ikke i praksis gøre en maksimumspris til en minimumspris - eller gøre en vejledende pris til en bindende pris.

17 Blomsterforsendelse er et af de få områder, hvor der er givet individuel fritagelse til, at blomsterhandlere kan anvende et fælles prissystem AFTALER OM TILBUDSGIVNING Også aftaler eller samordnet praksis om tilbudspriser ved licitationer, jf. begrebet en mestergris, er forbudt og kan straffes med store bøder (i millionklassen) og eventuelt medføre erstatningskrav. INDIVIDUEL FRITAGELSE SVÆR AT FÅ I undtagelsestilfælde kan konkurrencemyndighederne give en individuel fritagelse, der gør det muligt fx for en brancheforening at anvende et system af fælles priser. Det er fx sket for Danske Fragtmænd, der fik lov til at anvende fælles faste priser for forskellige ydelser, så en kunde ved at henvende sig til en fragtmand i en del af landet kan få at vide med sikkerhed, hvad det vil koste at få gods transporteret til et andet sted i landet via flere fragtmænd. Også på området forsendelse af blomster er der opnået en fritagelse til at anvende et fælles prissystem for blomsterhandlere. Det samme gælder det såkaldte Copy-Dan system om prisen for kopiering af materialer til undervisningsbrug. Der er også givet fritagelse vedrørende en aftale om maksimalpriser for skærmbriller. Konkurrencelovens forbud mod prisaftaler er altså omfattende, og der er kun meget ringe mulighed for at opnå en individuel fritagelse, mens der altså inden for kædesamarbejde og vedrørende forhandleraftaler er visse muligheder for at anvende maksimalpriser eller vejledende priser. GRÅZONER Til gengæld er der et gråzoneområde, hvor det - i hvert fald endnu - ikke ligger helt klart, hvor langt man kan gå i retning af at træffe foranstaltninger, som muligvis kan påvirke prisdannelsen på en måde, der virker konkurrencebegrænsende eller prisuniformerende. Det gælder fx erhvervsorganisationers indsamling og udsendelse af statistik o.l. Afgørende bør her være, om sådanne aktiviteter reelt kan anses for at virke konkurrencebegrænsende, og om der er andre formål, som kan berettige sådanne aktiviteter, fx at hjælpe medlemmerne til selv at beregne priser (hvilket normalt er tilladt som led i kalkulationssystemer) eller give dem tal, der gør det muligt for dem at gennemføre sammenligninger med andre virksomheder på samme fagområde, hvilket kan være nyttigt med henblik på at vurdere en virksomheds effektivitet. GRUND TIL FORSIGTIGHED Også udtalelser af forskellig art har været genstand for konkurrencemyndighedernes opmærksomhed og i enkelte tilfælde indgriben i form af påtale eller bødepålæg. Der er grund til at være forsigtig med, hvad der siges fx ved branchemøder, da der ikke skal meget til, før det kan blive opfattet som et forsøg på konkurrencebegrænsning eller samordnet (pris-)praksis, som er forbudt. Også fagbladsredaktører bør passe nøje på, hvordan de udtrykker sig. Man bør også være opmærksom på, at udveksling af information på møder - fx om salg og/eller priser - meget let kan blive opfattet som led i en ulovlig samordnet praksis vedrørende priser mv.

18 - et stærkt alternativ - et stærk Tilbud til alle selvstændige erhvervsdrivende - Skift til ProLøn Kr. 0,- i startgebyr! ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde sammen med et firma, hvor fleksibilitet og personlig betjening prioriteres højt. Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger Interesseret? - Indsend nedenstående kupon - eller ring Kontaktperson Virksomhedens navn Adresse Postnr./By Telefon Træffes bedst Medlem af hvilken brancheforening Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn Vi vil bruge: ProLøn-Internet ProLøn-Papir Antal medarbejdere ca: 14-dages løn Månedsløn Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt Ønsker opringning Udfyld kuponen og send eller fax den til: ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox Randers - Telefon Fax proloen@proinfo.dk -

19 SELVSTÆNDIGE SKAL SIKRES UNDER BARSEL Håndværksrådet har holdt flere møder med familie- og forbrugsminister Lars Barfoed. Ministeren kommer med et forslag senere denne måned af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen Der er brug for en løsning for de selvstændige kvinder, der skal på barsel, og vi har derfor været i flere drøftelser med familie- og forbrugsministeren. Løsningen er ikke en obligatorisk ordning for alle selvstændige. Det bliver for bureaukratisk. Der er derimod gode muligheder for at skabe en fornuftig frivillig ordning. FORBEDREDE BARSELSRETTIGHEDER De seneste år er rettighederne ved barsel forbedret meget. Først ved barselsreformen, der sikrede næsten alle på arbejdsmarkedet ret til et års økonomisk støtte til barsel. Siden er der vedtaget en barselsudligningsordning, der samtidig med at fordele arbejdsgivernes omkostninger, også skubber udviklingen i retning af, at alle lønmodtagere er sikret fuld løn under barsel i 24 uger. Selvstændige erhvervsdrivende kvinder må dog klare mange af udgifterne til barsel selv. De har også ret til dagpenge i et år, hvis de har tjent nok i året før - hvilket en del desværre ikke har. Men de har ikke ret til løn op til et loft udbetalt fra en af de nyetablerede barselsfonde. HÅNDVÆRKSRÅDET OG POLITIKERNE VIL FINDE EN LØSNING Vi kontaktes i Håndværksrådet af og til af kvinder, der har kørt med underskud i året inden de skal på barsel - og derfor ikke engang har ret til dagpenge. De kunne have sikret sig 2/3 af dagpengesatsen selv ved at tilmelde sig dagpengeforsikringen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men det har de ikke været opmærksomme på. Og fordi de er unge - og deres virksomheder også er det - har de endnu ikke fået skabt overskud i deres forretninger. De investerer stadig og lever af mandens indkomst eller en opsparing. Håndværksrådet mener, at der skal findes en fornuftig løsning for de selvstændige erhvervsdrivende kvinder på barsel. Det samme gør en række politiske partier på Christiansborg. Vi har derfor i tre omgange de sidste 2 måneder drøftet løsninger for de selvstændige med familie- og forbrugsminister Lars Barfoed for at give vores bud på en løsning. Han kommer derfor med et forslag i februar. Vores bud er, at det skal være frivilligt for selvstændige at tilmelde sig selv den fond, man betaler for sine ansatte til. Men gør man det, skal der betales til fonden, så længe man er aktiv. Og man skal naturligvis ikke kunne tilmelde sig, fordi man er gravid. Det skal ske i god tid inden. Har man ikke medarbejdere, skal man have tilbud fra den fond, der er etableret for de virksomheder, der ikke er tilknyttet deres egen organisations fonde. Konsekvensen er, at barselsfondene bliver lidt dyrere. I gennemsnit knap 2 % har vi beregnet. Til gengæld undgår vi, at der etableres en særlig fond for selvstændige, som alle skal betale til. Det er for bureaukratisk for at sikre barsel i 1000 mandeår blandt selvstændige, og det vil være den første egentlige afgift på at være selvstændig. Herudover skal der gøres noget, så alle unge selvstændige bliver opmærksomme på, at de skal tilmeldes den forsikringsordning, der giver ret til dagpenge. For den værste skæbne er den, hvor en ung kvindelig iværksætter pludselig står med et nyfødt barn og ikke ret til en krone i barselsdækning. Det er der selvsagt ikke mange virksomheder, der overlever. 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis support virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig.

20 FLERE TELETILBUD FRA HÅNDVÆRKSRÅDET - OG EN NY NET-SHOP Håndværksrådet har indgået en samarbejdsaftale med FDE Service Partner A/S for at kunne tilbyde alle medlemmer af Håndværksrådet flere teleprodukter til bedre priser Håndværksrådet har gennem mange år tilbudt medlemmerne en bred vifte af medlemstilbud med kontante fordele. Det drejer sig fx om rabatter på Statoil-produkter, Falck-abonnementer, billeje og leasing og på en lang række ydelser fra Sonofon og TDC på teleområdet. Disse rabat- og indkøbsaftaler har vi indgået for at give medlemmerne gennemsigtige tilbud, der er blandt de bedste på markedet, og for at medlemmerne altid ved, at når de er tilsluttet en foreningsaftale, så tager Håndværksrådet sig af at få ajourført priser, tilbud og produkter, så de hele tiden bedst muligt lever op til tidens krav, og virksomhederne derfor ikke behøver at bruge så meget tid på at følge med selv. SAMARBEJDSAFTALE OM IT- OG TELEOMRÅDET Nu er vi i gang med at videreudvikle disse koncepter. Især på teleområdet går udviklingen hurtigt. Der kommer hele tiden nye udbydere på markedet, og der dukker konstant nye produkter op, som alle lyder tillokkende uden nødvendigvis at være det. Derfor har vi indgået en samarbejdsaftale med FDE Service Partner A/S, der er et selskab ejet af International Transport Danmark (ITD) - oprindeligt Foreningen af Danske Eksportvognmænd. FDE Service Partner A/S har stor indsigt i teleområdet og udbyder flere produkter - til lidt bedre priser end dem, Håndværksrådet i dag har adgang til. FLERE TILBUD - OG ENDNU BEDRE RÅDGIVNING Du vil fra Håndværksrådet derfor fremover få endnu flere teletilbud. Med den ny hotline (se nedenfor) vil du derudover få en endnu mere kvalificeret rådgivning på området. Fremover vil du ikke blot få tilbudt billig telefoni, du vil også få deciderede løsningstilbud, og vi vil snart udbyde nye spændende produkter. Af disse kan nævnes telefoni mellem fastnet og firmaets egne mobiltelefoner til reduceret pris, et rigtig godt lavpristilbud på forudbetalt mobiltelefoni efter tank-selv-op-på-nettet - princippet (primært rettet mod medarbejdere og familien), og så er vi i gang med undersøge mulighederne inden for IP-telefoni. NETSHOP MED NYE TILBUD Desuden vil vi i løbet af marts måned åbne Håndværksrådets nye NetShop, hvor du vil få mulighed for at købe en lang række produk- FAKTA Hotline for telehenvendelser fra 1. februar 2006: Håndværksrådets nye NetShop på åbner ultimo marts 2006 Nye tilbud på vej: Reduceret pris på samtaler mellem fastnet og mobil FDE TeleTank (forudbetalt mobiltelefoni) IP-telefoni Nyhedsbrev med telenyheder Udviklingen kan følges på ter - ikke kun inden for teleområdet, men også på en lang række andre produktområder, selvstændige kan have interesse i. Vi forventer, at NetShoppen vil være tilgængelig på dk ultimo marts Vi vil derudover løbende udsende et nyhedsbrev med nyheder og tilbud på teleområdet. Hvis du er interesseret i at modtage dette nyhedsbrev, så udfyld og indsend kuponen side 22 i dette blad eller send din mailadresse til hvr@hvr.dk. HOTLINE TIL KUNDESERVICE Vi har oprettet en ny hotline til spørgsmål vedr. din nuværende rabataftale eller telefoni og it i al almindelighed: Ring på

21 HÅNDVÆRKERNE OG SERVICEN Alle taler om det - Håndværksrådet gør noget ved det. Fire initiativer skal inden for et år føre til målbare forbedringer: Kurser i kundepleje, tilfredshedsanalyser, klarere aftaler samt ITprogrammer, der hjælper mester til at få bedre overblik over aftalerne De fleste håndværkere kan nok nikke genkendende til, at de i pressen og til middagsselskaber bliver omtalt meget negativt. Håndværksrådet vil nu sætte særligt ind, for at håndværkerne får et bedre image på privatkundemarkedet men vi kan ikke løfte opgaven uden din hjælp! MANGEL PÅ ALMINDELIG PLI Håndværksrådets Bygge- og Anlægsgruppe havde på sidste møde inviteret repræsentanter for forbrugere, myndigheder og Håndværkets Ankenævn til at komme med deres uforbeholdne mening om håndværkerne. Og alle tre parter pegede på samme problem: Langt størstedelen af utilfredsheden skyldes mangel på helt almindelig pli hos en stor gruppe håndværkere! Det er selvfølgelig trist at få så meget dårlig omtale, blot fordi mester ikke får ringet og sagt til kunden, at det kniber med at overholde aftalen, eller fordi svendene ikke har forstået, at man spørger kunden, om man skal tage skoene af, inden man går ind eller om det er et ikke-rygerhjem og at man selvfølgelig rydder op efter sig - også madpapir og tomme flasker. Det positive er, at der ikke er utilfredshed med den håndværksmæssige kvalitet. Man skal blot blive mere serviceminded og opmærksom på kundens situation. ALTAFGØRENDE AT KOMME TIL TIDEN Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at overholder håndværkerne de indgåede aftaler, er stort set alle kunder tilfredse med den håndværksmæssige kvalitet. Der, hvor håndværkerne derimod ikke kommer som aftalt, er hveranden kunde utilfreds med den håndværksmæssige standard. Kunderne lægger så meget vægt på, at håndværkerne kommer som aftalt, at alle håndværkere burde skrive rådet ned og lægge det under hovedpuden, så man aldrig glemmer det. SKOENE UDEN FOR DØREN Håndværkets Ankenævn kan berette, at kunderne har en meget lang line over for mindre uheld og småfejl, hvis bare man stiller skoene uden for døren og ellers opfører sig ordentligt. Men et helt grundlæggende vilkår, alle bør tænke over, blev formuleret således af Peter Bindner, forfatter til bogen Håndværkerallergi: Forbrugerne går overordentlig meget op i deres hjem - det er jo blandt andet derfor, I overhovedet er der. Derfor skal man også være meget påpasselig, når man arbejder i folks private hjem - ofte mens de ikke selv er hjemme. For det er altid med en vis bekymring, kunden overlader nøglen til det allerhelligste til en håndværker, vedkommende ikke kender. Og har håndværkeren ikke gengældt tilliden ved at passe på kundens hjem og ryddet op efter sig, får kunden en dårlig oplevelse og bliver mere krakilsk. Derfor ender småfejl og ligegyldigheder måske med en klage over det udførte arbejde. HÅNDVÆRKSRÅDETS INDSATSOMRÅDER Spørgsmålene til dig lyder derfor: Har du overvejet om dine mødetidsintervaller kan indsnævres til måske kun én time? Og har du fortalt dine svende, hvad god opførsel er, og hvordan du forventer, at de opfører sig ude hos kunderne? Hvis ikke er det måske nu, du skal gøre det, for det kan være af afgørende betydning for din virksomheds omdømme og fremtidige indtjening. Undersøgelsen viser, at 2/3 af alle kunder vælger håndværker på basis af egne og bekendtes erfaringer. Håndværksrådet arbejder med fire initiativer, der skal forbedre virksomhedernes kundepleje, og vi håber, at vi inden for et år har opnået målbare forbedringer. De fire områder er: - Kurser i kundepleje for alle virksomhedens ansatte - Tilfredshedsanalyser - evaluering af virksomhedernes privatkunder - Klarere aftaler mellem forbrugere og håndværkere med anvendelse af standardaftaler - IT programmer der kan hjælpe mester til at få et bedre overblik over aftaler og projekter. TEST DIG SELV MED KUNDEKOMPASSET Vil du arbejde videre med kundepleje, er der hjælp at hente i Kundekompasset, der er et kundeværktøj udviklet særligt til de mindre virksomheder. Værktøjet findes på og indeholder blandt andet en selvtest, der viser, hvor der er mulighed for forbedringer i din virksomhed.