Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #1 januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #1 januar 2006"

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #1 januar 2006 SOCIALDEMOKRATERNES FORMAND, HELLE THORNING-SCHMIDT S IDEER OM SMV ERS VILKÅR I FREMTIDENS DANMARK SIDE 4-7 Håndværker- og industriforeningerne i det 21. århundrede... side 10-11

2 DE SELVSTÆNDIGE REDAKTION Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks Købenahvn S Tlf.: Fax: Chefredaktør: Marie Scott Poulsen Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup ANNONCER GoMedia Anja Mejnholt Ny Østergade København K Tlf.: Fax: TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN: FORSIDEN Forsidefoto: Jasper Carlberg OGSÅ VELFÆRD FOR DE NÆSTE GENERATIONER Vi bliver ældre - heldigvis, og der bliver flere ældre - også heldigvis. Det er en lykkelig udvikling. Længere liv og bedre helbred: Jo tak, det vil vi meget gerne have. Men det koster at blive ældre. Skulle vi selv spare fuldt op til vores alderdom, så ville vi være nødt til sætte mere til side i arbejdslivet eller arbejde længere for at have nok resten af vores tid. Det er indlysende. Nu er det ikke kun os selv, men også velfærdsstaten, der skal sikre os en god ældretilværelse i længere tid. Og den står med samme problem. Bliver der færre til at betale skat, og flere der skal have pensioner, læge og hospitalshjælp, boligydelse osv., så hænger regnskabet ikke sammen. Så der er brug for at tilpasse velfærdssamfundet. Regeringens Velfærdskommission kom i december med et godt bud på hvordan. Det fik lidt for hårde ord med på vejen fra mange politikere. Urimeligt - for der er brug for en bred diskussion af, hvordan vi løser denne udfordring. Vigtigst er det, at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet. Dels ved at unge bliver hurtigere færdige med deres uddannelser - og ligeså vigtigt ved, at de ældre på arbejdsmarkedet får incitament til at blive lidt længere. Derfor skal efterlønnen afvikles og pensionsalderen op. Det er vi enige i. Personskatterne skal ned. Det vil statsministeren ikke diskutere nu, for han har en plan om at lempe skatten lidt inden næste valg - hvis der bliver råd til det. Det må vi så håbe, at der bliver. I Håndværksrådet er vi særligt glade for forslaget om, at alle ansatte skal have en arbejdsmarkedspension, så flere sparer op. Også dem, der arbejder i uorganiserede virksomheder. Det skaber også mere fair konkurrence. Tak for det. Kommunerne skal jævnligt have et servicetjek, så det bliver synligt, hvis deres opgaver kan løses bedre og billigere af private. Også det er rigtigt set. Velfærdskommissionens mange forslag giver mulighed for at give samfundet videre til vores børn uden at sende en regning med. Der er mange roser og få tidsler, så vi må opfordre vores politikere til, at de tager udspillet meget alvorligt. For der er brug for en reform. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet

3 INDHOLD STORT POTENTIALE I UDVIKLINGEN AF SMV ER - INTERVIEW MED SOCIALDEMOKRATERNES FORMAND HELLE THORNING-SCHMIDT SIDE 4-6 ERHVERVSUDDANNELSERNE SKAL FREMTIDSSIKRES SIDE 8-9 HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE I DET 21. ÅRHUNDREDE: VÆKSTFORA - FREMTIDENS BINDELED MELLEM ERHVERVSLIV OG REGIONALPOLITIK SIDE 10 EKSTRA FOKUS PÅ HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE SIDE 11 IVRIG IVÆRKSÆTTER: KVINDELIG MØBELPOLSTRER SIDE 12 PRIS PÅ FSC-CERTIFICERET TRÆ SIDE 13 FREMTIDENS VELFÆRD SKAL SIKRES AF PRIVATE SIDE 15 DET JURIDISKE HJØRNE: PRISAFTALER - PAS PÅ! SIDE HÅNDVÆRKSRÅDETS FORSLAG TIL AT SIKRE SELVSTÆNDIGE PÅ BARSEL SIDE 19 FLERE TELETILBUD FRA HÅNDVÆRKSRÅDET - OG EN NY NET-SHOP SIDE 20 HÅNDVÆRKERNE OG SERVICEN: NYE INITIATIVER TIL MÅLBARE FORBEDRINGER SIDE 21 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 22

4

5 STORT VÆKSTPOTENTIALE I UDVIKLINGEN AF SMV ER Helle Thorning-Schmidt giver her sit og socialdemokraternes bud på iværksætteres og smv ers vilkår i morgendagens Danmark af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen VILKÅR FOR IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ OG MEL- LEMSTORE VIRKSOMHEDER Hvad er din vurdering af iværksættere og små og mellemstore virksomheders rolle i dansk erhvervsliv? Byder vi dem vilkår, der er gode nok? og hvis ikke, hvor kunne du forestille dig forbedringer? Små og mellemstore virksomheder udgør en stor del af dansk erhvervsliv og er derfor en vigtig del af dansk økonomi. Det findes uden tvivl et stort vækstpotentiale i udviklingen af netop små og mellemstore virksomheder. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at dansk erhvervsliv rummer den dynamik og fornyelse, der skabes ved start af nye virksomheder og brancher. I Danmark har vi udmærkede vilkår for iværksættere, men to forhold bør analyseres grundigt. BEDRE ADGANG TIL RÅDGIVNING OG RISIKO- VILLIG KAPITAL For det første, hvordan danske virksomheder efter opstart får bedre vilkår for at vokse, når det gælder produktion, beskæftigelse og eksport. Danmark er pænt placeret, når det handler om at skabe nye virksomheder. Men vi er mindre dygtige til at sikre en stabil vækst og udvikling i de virksomheder, der er startet op. Det tyder på, at der skal fokuseres mere på den tidlige udviklingsfase af virksomhederne. Og der er i den forbindelse ingen tvivl om, at vi skal forbedre rammerne for rådgivning af danske virksomheder. For det andet skal vi i Danmark være dygtigere til at skabe nye vidensvirksomheder på baggrund af vidensproduktionen fra forskningsmiljøerne. Der er behov for et højere ambitionsniveau, end det regeringen viser, når det drejer sig om bevillinger til forskning og uddannelsen af Ph.D. ere. Nystartede vidensvirksomheder har som alle andre virksomheder behov for at sikre en stabil vækst og udvikling. Men vidensvirksomheder står med en særlig udfordring, fordi de typisk har lange og omkostningskrævende start- og udviklingsfaser. Det er en udfordring, vi skal finde løsninger på. ERHVERVSUDDANNELSERNE Håndværksrådet har arbejdet for at få etableret en praktisk indgang til erhvervsuddannelserne - den nye mesterlære. Hvad synes du om den ide? Hvordan mener du i øvrigt, man kan styrke erhvervsuddannelserne og begrænse det store frafald? For nogle unge kan en praktisk indgang være den bedste vej til en uddannelse. Som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser kan mesterlæren bidrage til, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse. Men vi skal sikre, at uddannelsen fortsat er orienteret mod erhvervslivets behov, og at det faglige niveau bliver opretholdt. Alle unge skal efter vores opfattelse have ret og pligt til 12 års uddannelse. I dag er det næsten hver fjerde, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en af de vigtigste udfordringer i uddannelsespolitikken. Derfor skal vi sætte ind allerede i folkeskolen, så eleverne rustes fagligt og socialt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det store frafald på især erhvervsuddannelserne hænger sammen med, at for mange unge ikke har tilstrækkelige kvalifikationer, når de forlader folkeskolen. SKOLEPRAKTIK SKAL GENINDFØRES De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, for det danske samfund har brug for veluddannede unge med et stærkt praktisk og teoretisk fundament. Praktisk/teoretisk orienterede uddannelser skal desuden være rekrutteringsplatform til en vifte af videregående uddannelser. Dette skal gennemføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I den kommende tid bliver det en hovedopgave at igangsætte nye uddannelser for de unge, der i dag ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Her skal fokus være på brede og fleksible forløb, der giver klare kompetencer til arbejdsmarkedet og merit i forhold til videre uddannelse. Det er en skændsel, at der fortsat mangler praktikpladser. Ikke alle kan blive optaget på drømmeuddannelsen. Men alle, der får lov at starte, skal have mulighed for at gennemføre. På de fagområder, hvor der er for få eller for dårlige praktikpladser, skal arbejdsgiverne forpligtes til at stille tilstrækkeligt med gode praktikpladser til rådighed. Jeg mener, at skolepraktikken skal genindføres, indtil der er praktikpladser nok. VELFÆRDSKOMMISSIONEN - GENERELT Velfærdskommissionens udspil fik meget medieopmærksomhed, men knap så meget politisk bevågenhed. Hvis du skulle udpege et par forslag som de vigtigste - hvilke ville det så være? Det er helt rigtigt, at der var megen medieopmærksomhed, og at flere gode forslag er overset i debatten. Velfærdskommissionen anbefaler fx, at man gør børnehaveklassen obligatorisk, og at man indfører heldagsskolen. Det er meget i tråd med den socialdemokratiske politik, hvor vi netop påpeger fordelene ved heldagsskolen. Der har de seneste år været mange diskussioner om fagligheden i folkeskolen, og jeg mener, at man skal tænke langt mere i helheder end tidligere, hvis niveauet skal hæves. Når så mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive, så er det et problem, der skal tages alvorligt. Hvis vi sikrer børnene lektiehjælp og skaber en større helhed i deres hverdag, kan vi højne det faglige udbytte af undervisningen betydeligt. fortsættes næste side

6 STORT VÆKSTPOTENTIALE - FORTS. FRA FORRIGE SIDE BEHOV FOR FLERE PRAKTIKPLADSER En anden god ting er kommissionens fokus på behovet for flere praktikpladser. Afskaffelsen af skolepraktikordningen udgør et problem, der øger risikoen for frafald fra disse uddannelser. Det er vigtigt for finansieringen af fremtidens velfærd, at så mange som muligt gennemfører en uddannelse. Derfor skal denne problemstilling have stor opmærksomhed i forbindelse med velfærdsdiskussionerne. Velfærdskommissionen foreslår, at virksomheder, der ikke opretter praktikpladser, betaler til de virksomheder, som gør. Det er en tanke, jeg fuldt ud kan tilslutte mig. VELFÆRDSSERVICE Velfærdskommissionen foreslår, at ressourceforbruget skal synliggøres hos alle, der udfører offentligt finansieret velfærdsservice - offentlige institutioner såvel som private virksomheder. Vil du være med til at give politikerne et bedre beslutningsgrundlag ved at stille krav om, at der skal være større gennemsigtighed med ressourceforbruge der, hvor det offentlige finansierer serviceydelser? markedet, ligesom iværksættere får det sværere. Mener du, at regeringen bør lave en udbudspolitik, der forpligter det offentlige til at tilrettelægge sine udbud på en sådan måde, at mindre virksomheder - evt. i fællesskab - har mulighed for at byde på opgaverne? Jeg deler ikke bekymringen for, at de nye storkommuner vil skade iværksætternes muligheder for at byde på opgaver for den offentlige sektor. Borgerne bør kunne forvente, at stat, regioner og kommuner køber de bedste og billigste ydelser. Som landspolitikere bør vi ikke detailregulere med krav om, at kommuner og regioner specifikt skal købe ind hos iværksættere eller andre. Den største barriere i forhold til kommunernes indkøb hos iværksættere eller mindre virksomheder er formentlig, at indkøberne allerede har erfaring med ydelserne fra de etablerede virksomheder. Der er sikkert også frygt for forsyningssikkerheden hos en nystartet virksomhed. Det stiller naturligvis krav til nystartede virksomheder, der må overbevise offentlige indkøbere om produktkvalitet og forsyningssikkerhed. Gør de det tilstrækkeligt godt, vil enhver offentlig virksomhed sikre sig det bedste produkt til laveste pris - uanset leveringsvirksomhedens størrelse eller alder. På den anden side er det i kommunernes interesse at sikre, at en bred kreds af virksomheder har mulighed for at kvalificere sig til at give tilbud. Jo flere tilbud den enkelte kommune kan få, jo bedre er chancerne for at få lavere pris. Den måde, Københavns kommune netop nu forsøger at hjælpe iværksætterne på, er en af vejene frem. Som udgangspunkt må vi som politikere altid ønske os den størst mulige gennemsigtighed. Det gælder i forhold til alle dele af den offentlige forvaltning. Omvendt synes jeg, man skal passe meget på med at lave ordninger, der koster mange penge og megen administrativ tid. Man har fx brugt mange ressourcer på ældreområdet på administrative systemer, hvor pengene kunne have gjort langt mere gavn, hvis de gik til hjemmehjælp i stedet. Efter min opfattelse skal de offentlige ressourcer bruges på service for borgerne frem for bureaukrati. Vi mener, at der brug for en kraftig økonomisk saltvandsindsprøjtning til fællesskabet, når det gælder forskning, uddannelse, sundhed, børnepasning, integration, bekæmpelse af ghettoer, fremsynede løsninger på miljø- og energiområdet og tidssvarende offentlig service. Men vi sender ikke bare flere penge. En socialdemokratisk regering vil stille krav om nytænkning, samarbejde og dokumenterede resultater til skoler, daginstitutioner, sygehuse og universiteter. Opskriften er faktisk enkel: Nye investeringer skal følges af nye krav til bedre service og bedre resultater. UDBUD OGSÅ FOR SMÅ VIRKSOMHEDER? Med de nye storkommuner er der en frygt for, at de enkelte udbud i kommunerne bliver så store, at mindre og nystartede virksomheder ikke vil kunne byde på opgaverne. Dermed skades konkurrencen på Fotos: Jasper Carlberg

7

8 ERHVERVSUDDANNELSERNE SKAL FREMTIDSSIKRES Håndværksrådet, der har siddet med ved forhandlingsbordet, er meget tilfreds med, at det er nu blevet frivilligt, om et fagligt udvalg vil trindele erhvervsuddannelsen af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Erhvervsuddannelserne står i lyset af globaliseringen over for en tiltrængt ansigtsløftning. Nye kompetencebehov og nye brancher betyder, at uddannelserne hurtigere skal tilpasse sig den globale udvikling. Et netop afsluttet udvalgsarbejde i Undervisningsministeriet har skitseret et smidigere system, som skal være med til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne. Håndværksrådet har siddet med ved forhandlingsbordet og kan glæde sig over, at vi har sikret, at erhvervsuddannelserne fortsat retter sig mod jobs i de mindre og håndværksprægede virksomheder. Håndvæksrådet har kæmpet imod, at alle erhvervsuddannelser skal trindeles, fordi mange små og mellemstore virksomheder ikke kan bruge halve håndværkere. Det er nu blevet frivilligt, om et fagligt udvalg vil trindele og det er vi særdeles glade for. Endelig glæder vi os over, at arbejdsgiverne fortsat kan bevare indflydelse på uddannelsernes indhold i de faglige udvalg. ungdomsuddannelse skal nås. Derfor foreslås et nyt uddannelsesspor med kortere individuelle erhvervsuddannelser, som især skal aktivere praktikpladser i nye brancher. Der skal skabes øget gennemsigtighed på praktikpladsmarkedet, så eleverne kan se, hvor de bedste praktikmuligheder findes. Man skal desuden opstille modeller, som kan skabe yderligere økonomiske incitamenter til at oprette flere praktikpladser. Og så skal den offentlige sektor øge sin uddannelsesforpligtelse. BEDRE SKOLE/VIRKSOMHEDS-SAMSPIL Nye partnerskabsaftaler mellem virksomheder og skoler skal sikre et tættere samarbejde om elevens uddannelse i form af bl.a. lærerkontakt til virksomhederne og gæstelærerudlån. Hertil kommer tilbud om kurser for oplæringsansvarlige i virksomhederne for at styrke kendskabet til ungdomskulturen. Der skal desuden udvikles nye prøveformer, hvor man inddrager problemstillinger fra praktikvirksomhederne. sammenligne kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. Kvalitetsudvikling af praktikdelen kommer også på dagsordenen. HURTIGERE UDDANNELSESDÆKNING AF NYE BRANCHER Et nyt analyse- og prognosepanel skal bl.a. medvirke til at pege på, hvor der er behov for at etablere nye erhvervsuddannelser inden for nye brancher, ligesom brancheanalyser kan kortlægge nye kompetencer, som bør ind i uddannelserne. I forlængelse heraf kan ministeriet nedsætte udviklingsudvalg til at løbe nye uddannelser i gang. FOKUS PÅ NYE KOMPETENCER Foruden solide faglige kvalifikationer, skal der i de enkelte uddannelser mere fokus på brede erhvervsfaglige kompetencer, som fx helhedsog forretningsforståelse, og de personlige kompetencer. fortsættes næste side FLERE PRAKTIKPLADSER flere unge skal have en uddannelsesaftale i løbet af de næste 10 år, hvis regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal have en STYRKELSE AF KVALITETSVURDERINGEN Der bliver sat fokus på at kvalitetssikre erhvervsuddannelserne, og der udvikles nye fælles kvalitetsindikatorer, som gør det muligt at måle og

9 Derudover vil innovationskompetencer skulle indgå i alle erhvervsuddannelser. De unge skal endvidere have flere muligheder for at styrke deres internationale kompetencer, fx gennem deltagelse i et internationalt projekt i skoleperioden. MERE FLEKSIBLE GRUNDFORLØB Grundforløbet gøres mere fleksibelt og praksisnært. De unge skal møde faget tidligere. De målrettede elever kan få et kortere forløb, mens de uafklarede elever kan bruge længere tid på at dygtiggøre sig. Vejledningen af de unge på grundforløbet styrkes i form af kortere praktikophold, så de unge bliver mere sikre i deres uddannelsesvalg, og så virksomhederne ikke skal slås med, at de unge springer fra i starten. MÅLSTYRING AF ERHVERVSUDDANNELSERNE Fremover forenkles de centrale administrative procedurer, så det bliver lettere at ændre uddannelserne i takt med erhvervsudviklingen. Der bliver indført målstyring frem for tidsstyring, således at det afgørende bliver, hvornår eleverne når målet i uddannelsen og ikke hvor lang tid, der går. Eleverne skal i højere grad tilbydes undervisning på et højere fagligt eller bogligt niveau, hvis de når målene før tid. I 2006 skal man i 2. fase af udvalgsarbejdet om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne konkretisere forslagene, og herefter skal der lovgives, inden de kan vedtages politisk.

10 HÅNDVÆRKER- OG IN FORENINGERNE I DE VÆKSTFORA FREMTIDENS BINDELED MELLEM ERHVERVSLIV OG REGIONALPOLITIK Det lyder som en selvmodsigelse, men alt tegner til, at de nye, større kommunale enheder giver mulighed for mere direkte indflydelse på politiske beslutninger i lokalmiljøet. Håndværker- og industriforeningerne kan sætte vigtige fingeraftryk på den regionale erhvervspolitik af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen De nye vækstfora er en oplagt mulighed for, at håndværker- og industriforeningerne for fremtiden kan få adgang til de beslutningstagere, der nu har direkte indflydelse på erhvervsudviklingen i lokalområderne. Håndværksrådet er repræsenteret i de fem midlertidige vækstfora og har dermed været med til at udstikke retningslinierne for, hvordan erhvervsudviklingen skal prioriteres i de nye regioner. ARBEJDET SKAL INTENSIVERES Mange af håndværker- og industriforeningerne har en udmærket kontakt og dialog med de kommunale beslutningstagere, og det arbejde skal nu intensiveres og effektiviseres i de nye storkommuner, hvor håndværker- og industriforeningerne nu i praksis er det eneste tilbageværende fællesskab for selvstændige erhvervsdrivende. Afstanden mellem det regionale erhvervsliv og de politiske beslutningstagere er blevet mindre - og det bør selvfølgelig udnyttes. Derfor er det nu mere end nogensinde vigtigt, at foreningerne bliver mere synlige, og at man får endnu flere selvstændige til at melde sig ind i de lokale håndværker- og industriforeninger og på den måde får sat fingeraftryk på den regionale erhvervspolitik. OPLAGT AT KOMME MED GODE INPUT Vækstforaenes opgave er at foreslå, hvordan de ganske betydelige økonomiske midler, der indgår i det regionale erhvervsarbejde, skal bruges. Regionsrådene kan ikke selv stille forslag på det erhvervspolitiske område, men skal vedtage eller forkaste forslagene fra Vækstforaene. Derfor er det oplagt for det regionale erhvervsliv at komme med input til vækstforaene. Det betyder, at der nu er en logisk og naturlig indgang for håndværker- og industriforeningerne, der traditionelt har god fod på det lokale og regionale erhvervsliv - og at foreningerne nu kan være med til at præge udviklingen i endnu højere grad end tidligere. HÅNDVÆRKSRÅDETS REPRÆSENTANTER I DE MIDLERTIDIGE VÆKSTFORAER FREM TIL 1/ Region Nordjylland: Slagtermester Jens Munch, og direktør Lene Bjerre, Region Midtjylland: Fabrikant Poul Ulsøe og medarbejdende ægtefælle Lone Rasmussen, Region Syddanmark: Tømrermester Kurt Adamsen, og medarbejdende ægtefælle Eli Christiansen, Region Sjælland: Anlægsgartner Lars Aarup, og direktør Susanne Folmer, Region Bornholm: Malermester Erik B. Jensen,

11 DUSTRI- T 21. ÅRHUNDREDE EKSTRA FOKUS PÅ HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE Ny medarbejder i Håndværksrådet skal virke som igangsætter og koordinator i forhold til de lokale håndværker- og industriforeninger på kommunalt og regionalt plan Thomas Birger Hansen er 38 år og født i Odense. Han er uddannet HA og cand. merc. og kommer fra en stilling som foreningskonsulent i Dansk IT, der er en privat organisation med medlemmer. Håndværker- og industriforeningerne har med den nye kommunalreform en god mulighed for at fremstå som markante samlingssteder for selvstændige og som foreninger med erhvervspolitisk indhold (se artiklen om vækstfora og håndværker- og industriforeningerne modsatte side). Det er den proces, som nu får ekstra kræfter at trække på. Der er masser af opgaver at tage fat, og der skal jo også gerne komme ønsker og idéer fra foreningerne, men foreningskonsulenten skal bl.a. arbejde med at - igangsætte kampagner for at skabe grobund for øget medlemstilgang - både i antallet af foreninger og i antallet af medlemmer - højne aktivitetsniveauet i foreningerne og højne niveauet for aktiviteterne - udvikle nye projekter og erhvervsfremmetiltag - inddrage Vækstforaenes arbejde i foreningsarbejdet - opbygge ERFA-netværk mellem håndværker- og industriforeningerne med det formål at udveksle erfaringer og støtte de foreninger, der vil videre med arbejdet - udbygge mængden og kvaliteten af medlemstilbud for og til håndværker- og industriforeningerne - udbygge platformen for information fra håndværker- og industriforeningerne. Thomas Birger Hansen kan kontaktes i Håndværksrådet på tlf eller dir

12 IVRIG IVÆRKSÆTTER Det er mere en måde at leve på end et almindeligt arbejde, siger kvindelig møbelpolstrer om tilværelsen som selvstændig af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Tanja er uddannet møbelpolstrer og startede i 2001 sit eget lille værksted i Silkeborg. Tanja startede sit eget, fordi hun i en alder af 27 og som kvinde uden børn - ville være et risikabelt indslag i hverdagen på et lille værksted. Det er nemlig svært at undvære en medarbejder på barsel i uger eller måneder. Den logiske løsning var at etablere sit eget værksted. Og i en by, der engang husede 8 møbelpolstrere viste det sig at være en meget god ide at bibeholde håndværket. Vi har aldrig manglet arbejdsopgaver, men i begyndelsen var det meget svært at prissætte det arbejde, vi udførte. Jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg ikke kan konkurrere med IKEAs priser! FIRE MEDARBEJDERE PÅ BARSEL Men det betød ikke mangel på opgaver, tvært i mod strømmede de ind, og det blev snart nødvendigt med flere ansatte. Det var ikke et mål fra begyndelsen, at der skulle være flere ansatte. Jeg tænkte, at jeg kunne passe værkstedet selv, men det er selvfølgelig sjovt, at der kom så meget gang i butikken, at jeg skulle have flere. Erfaringen med, hvor svært hun selv havde haft ved at få job, gjorde, at hun så med milde øjne på de kvindelige ansøgere i den fødedygtige alder. Resultatet af den beslutning er, at der nu er udsigt til, at to ud af de fire medarbejdere på værkstedet skal på barsel. Det skal nok gå. Da jeg fik mit første barn havde jeg kun barsel et par uger, så var han med i liften, og det gik. Sådan tror jeg mange selvstændige gør, når de får børn. Men det er klart, det er sårbart i et lille værksted at skulle undvære en medarbejder i måneder. Men sådan er vilkårene, og møbelpolstrerfaget er faktisk ved at udvikle sig til et kvindefag, så i fremtiden bliver det virkelighed for mange værksteder. EN MÅDE AT LEVE PÅ Selvom det kan være lidt vanskeligt at få afholdt hele sin barselsorlov, så er livet som selvstændig også et fleksibelt liv med store muligheder. Jeg er på værkstedet fra 9 til 15, og det er jo rigtig god arbejdstid. Men jeg laver rigtig meget om aftenen og i løbet af eftermiddagene. Regnskaber, småting, der skal laves færdige, løn og alt muligt andet. Jeg arbejder flere timer end man gør som lønmodtager, men det gør ikke noget. Jeg tænker ikke på det som arbejde, fordi det er mit eget. Det er mere blevet en måde at leve på end et almindeligt arbejde. Til gengæld har Tanja ét råd til andre iværksættere. Jeg er bedre til at polstre end til at lave regnskab, så selvom det administrative arbejde hører med til at være selvstændig, så synes jeg det er vigtigt, at man bruger sin tid på det, man er god til, og ansætter hjælp til det administrative, så snart der er penge til det!

13 PRIS PÅ CERTIFICERET TRÆ Håndværksrådet med i projekt omkring FSC-certificering af træ Håndværksrådet har gennem de sidste år været med i et projekt ledet af miljøorganisationen Nepenthes, der skal øge fokus på FSC-certificeringen af træ. FSC-certificeringen betyder, at man kan se, hvor træet kommer fra og dermed bl.a. sikre, at der bliver plantet nyt. Håbet er at mindske den illegale skovhugst, der truer de mellemamerikanske regnskove. Der produceres efterhånden meget FSC-mærket træ. Træet bliver bl.a. brugt til COOPs møbler og sælges i deres butikker. Men det certificerede træ er ikke rigtig slået igennem hos den almindelige forbruger, og det kan undre, at der i disse politisk-korrekte-forbruger-tider ikke er større efterspørgsel efter træ, der er bæredygtigt dyrket og skovet.for det er nemlig altafgørende for bevarelse af regnskovene, at der kommer efterspørgsel på det certificerede træ. Det drejer sig ikke længere om at begrænse brugen af træ, men om at få forbrugerne til at efterspørge det rigtige for at tilgodese miljøet og for at sikre de befolkningsgrupper, der lever af skoven. Og det certificerede træ er kun marginalt dyrere end det, der skoves illegalt. I en tid, hvor forbrugere ellers er meget interesserede i produkters historie og oprindelse, har deres opmærksomhed ikke nået historien bag de møbler, vi omgiver os med. Der er ikke nok fokus på, hvor træet kommer fra - og slet ikke på konsekvenserne af den omfattende, illegale skovhugst, der stadig er et problem. Men det kan der gøres noget ved, og derfor har Nepenthes sammen med FSC og COOP Danmark indstiftet en designpris, der både skal sikre, at fremtidige møbeldesignere bliver opmærksomme på, hvor træet til deres møbler kommer fra, og at forbrugerne bliver mere indstillede på at købe bæredygtigt - også når det gælder møbler. Håndværksrådet er repræsenteret i designprisens bedømmelsespanel. FAKTA FSC står for Forrest Stewardship Council (Rådet for skovforvaltning, der står bag den eneste troværdige mærkningsordning). Projektet foregår i Honduras og skal skabe bæredygtig skovforvaltning for bønder og skovarbejdere i området ved, at træet bliver FSC-certificeret. COOP har som de eneste hele deres havemøbelsortiment i FSC-certificeret træ og har været foregangsmænd på området. Designkonkurrencen skydes i gang i februar på Danmarks Designskole, og opgaven for de unge designere bliver at fremstille et lille møbel i FSC-certificeret træ. Vinderen får sat møblet i produktion og får selv lov til at følge processen i Honduras.

14

15 FREMTIDENS VELFÆRD SKAL SIKRES AF PRIVATE Velfærdskommissionen har en række gode forslag til effektiviseringer af den offentlige service. Og et af midlerne til at sikre fremtidens velfærd er at lade private stå for en større del af den offentlige service af økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt Forårets store politiske spørgsmål lyder: Hvordan sikres fremtidens velfærd? Velfærdskommissionen kom inden jul med sin rapport med 110 forslag til, hvordan vi kan fastholde det velfærdsniveau, som vi kender i dag, selvom vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Efterløn, pensionsalder og skat er de områder, der har været mest omtalt i medierne, men kommissionen har også en række spændende forslag til, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den offentlige service kan forbedres. STØRRE GENNEMSIGTIGHED OG FLERE UDBUD De private virksomheder tiltænkes en central rolle i fremtidens offentlige service. Flere opgaver skal i udbud, og det offentlige skal redegøre for deres fulde ressourceforbrug ved produktion af den offentlige service. Denne gennemsigtighed af det offentliges egne omkostninger er afgørende for de privates muligheder for at komme ind på markedet. Kun når det offentliges egne omkostninger fremstår klart, kan politikerne se de gevinster, de kan få ved at lade private udføre opgaverne. Velfærdskommissionen foreslår, at det offentlige regelmæssigt tvinges til at gennemgå et struktureftersyn, hvor der for hver enkel arbejdsopgave skal tages stilling til, om den løses på den bedst mulige måde. Håndværksrådet foreslår i forlængelse af dette, at den i dag ikke fungerende udfordringsret vendes på hovedet, således at det ikke er virksomhederne, der skal udfordre kommunen, men at det er op til det offentlige at dokumentere, at de er i stand til at løse opgaverne bedre/billigere end virksomhederne på markedet. KOMMUNERNES ERHVERVSAKTIVITET SKAL BEGRÆNSES Lovgivning, som siger, at opgaver som fx biblioteker og skolefritidsordninger ikke må udliciteres, skal fjernes, og kommunernes erhvervsaktiviteter skal begrænses på alle de områder, hvor der ikke er en særlig begrundelse for, at det offentlige udfører opgaverne selv. Håndværksrådet har længe forsøgt at vinde gehør for disse synspunkter. Vi er derfor glade for, at erhvervsminister Bendt Bendtsen netop er kommet med et lovforslag, der skal begrænse kommunernes erhvervsaktiviteter. VELFÆRDSKOMMISSIONENS FORSLAG OM UDBUD De enkelte delsektorer for velfærdsservice bør regelmæssigt have et struktureftersyn. De statslige, regionale og kommunale myndigheder skal udvikle kvantitative mål (nøgletal) for at synliggøre aktiviteter, resultater og forbrug af ressourcer hos alle leverandører af offentligt finansieret velfærdsservice. De offentlige myndigheder skal forpligtes til at etablere internetbaserede sammenligningsværktøjer, som skal sikre gennemsigtighed om de enkelte leverandører og deres ydelser inden for frit valgs ordningerne. Tilskuds- og udligningssystemet skal i højere grad fremme kommunernes effektivitet, fx ved at det årlige statstilskud gradvist reduceres. Kommunerne skal kompenseres for en del af deres omkostninger ved udbud. Ordningen bør finansieres af kommunerne under ét. De lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af enkelte driftsopgaver skal fjernes. TILSKUD TIL KOMMUNERNES UDBUDSARBEJDE Et helt nyt og spændende forslag i debatten om udbud er, at kommuner, der udbyder opgaver, skal have tilskud til de omkostninger, de har ved at lave et udbud. Dermed falder argumentet om, at det er for dyrt at lave et udbud i forhold til det, man kan spare. Ordningen skal fungere på samme måde som arbejdsgivernes elevrefusion (AER), hvor alle betaler til ordningen, og dem, der bruger den, vinder på det. Dvs. alle kommuner betaler, og dem, der udbyder opgaver, vinder. Endelig foreslår Velfærdskommissionen, at det kommunale tilskuds- og udligningssystem tages i brug, så de bliver en økonomisk gulerod til de effektive kommuner. Set med Håndværksrådets øjne får regeringen af kommissionen en række gode forslag til, hvordan effektiviteten af den offentlige service kan forbedres. Og svaret på det indledende spørgsmål er, at et af midlerne til at sikre fremtidens velfærd er ved at lade de private stå for en større del af den offentlige service.

16 PRISAFTALER PAS PÅ! Der er kun ringe mulighed for at opnå en individuel fritagelse fra konkurrencelovens omfattende forbud mod prisaftaler, men ved kædesamarbejder og forhandleraftaler er der visse muligheder for at anvende enten maksimalpriser eller vejledende priser AFTALER OM BINDENDE PRISER, AVANCER, RABATTER MV. Hvis man skulle nævne én ting, der er forbudt inden for konkurrenceretten, så er det prisaftaler. Prisaftaler af så godt som enhver art. Det gælder først og fremmest - men altså ikke blot - enhver form for aftaler om bindende priser fx aftaler om købs- eller salgspriser, prisstigningsprocenter, målpriser, prisreguleringssatser, referencepriser, fælles listepriser, minimumspriser, hjemmemarkedspriser, kontrol af fælles overholdelse af rimelige priser eller modvirken af urimelige priser, fælles gebyrer, fælles videresalgspriser, fælles provisioner eller forhandleravancer, forbud mod salg med tab, fælles tillæg, fælles avancer, fælles rabatter, fælles leveringspriser til kunder uafhængigt af afstand, fælles fastsættelse af eller samarbejde om prisforhøjelser, herunder med hvilken procentsats og tidspunktet for en prisforhøjelse. Det er ingen betingelse, at der skal foreligge en skriftlig aftale. Der kan også blot være tale om en samordnet praksis, der er udtryk for flere virksomheders enighed om at forholde sig ens. AFTALER OM MAKSIMALPRISER ELLER OM VEJLEDENDE PRISER Også aftaler om fælles vejledende priser eller fælles maksimumspriser er som udgangspunkt forbudt. I de senere år er der dog i dansk ret åbnet adgang for brug af maksimums- eller vejledende priser på visse områder. For så vidt angår frivillige kæder, er der nu generel adgang til at anvende fælles maksimumspriser i forbindelse med fælles markedsføring af fælles annoncerede varer. Både leverandører og kædeselskaber kan desuden udmelde vejledende priser for de varer, som leverandøren eller kædeselskabet sælger til kædemedlemmerne. Også kæder inden for service- og håndværksfagene kan annoncere med maksimumspriser for de varer, de sælger (fx en frisørkæde, der sælger hårprodukter, eller en kæde af autoværksteder, der sælger tilbehør til biler). af kontorchef, lic. jur. Peter L. Vesterdorf, Håndværksrådet For så vidt angår servicefagene, gælder i øvrigt, at det kun er med hensyn til standardprægede og enkle tjenesteydelser, der er tæt eller uadskilleligt knyttet til salget af et produkt (fx salg af dæk inkl. afbalancering og montering), dvs. kombinationssalg, at fælles fastsættelse af og udmelding af priser (uanset om prisen kaldes en maksimums- eller en vejledende pris) kan anses for lovlig i forhold til konkurrenceloven. Det fremgår af en vejledning til frivillige kæder udsendt af Konkurrencestyrelsen i slutningen af Maksimalpriser eller vejledende salgspriser i tilfælde af aftaler mellem en leverandør og en køber af varer (typisk en forhandler) er også tilladt (i kraft af en såkaldt gruppefritagelse for vertikale aftaler), men det forudsætter, at sådanne priser ikke - som følge af pres eller incitamenter fra den ene eller den anden af parterne - får karakter af faste priser eller minimumssalgspriser. Det ligger således fast, at maksimums- eller vejledende priser i alle tilfælde reelt skal fungere som maksimums- eller vejledende priser. Dvs. man må ikke i praksis gøre en maksimumspris til en minimumspris - eller gøre en vejledende pris til en bindende pris.

17 Blomsterforsendelse er et af de få områder, hvor der er givet individuel fritagelse til, at blomsterhandlere kan anvende et fælles prissystem AFTALER OM TILBUDSGIVNING Også aftaler eller samordnet praksis om tilbudspriser ved licitationer, jf. begrebet en mestergris, er forbudt og kan straffes med store bøder (i millionklassen) og eventuelt medføre erstatningskrav. INDIVIDUEL FRITAGELSE SVÆR AT FÅ I undtagelsestilfælde kan konkurrencemyndighederne give en individuel fritagelse, der gør det muligt fx for en brancheforening at anvende et system af fælles priser. Det er fx sket for Danske Fragtmænd, der fik lov til at anvende fælles faste priser for forskellige ydelser, så en kunde ved at henvende sig til en fragtmand i en del af landet kan få at vide med sikkerhed, hvad det vil koste at få gods transporteret til et andet sted i landet via flere fragtmænd. Også på området forsendelse af blomster er der opnået en fritagelse til at anvende et fælles prissystem for blomsterhandlere. Det samme gælder det såkaldte Copy-Dan system om prisen for kopiering af materialer til undervisningsbrug. Der er også givet fritagelse vedrørende en aftale om maksimalpriser for skærmbriller. Konkurrencelovens forbud mod prisaftaler er altså omfattende, og der er kun meget ringe mulighed for at opnå en individuel fritagelse, mens der altså inden for kædesamarbejde og vedrørende forhandleraftaler er visse muligheder for at anvende maksimalpriser eller vejledende priser. GRÅZONER Til gengæld er der et gråzoneområde, hvor det - i hvert fald endnu - ikke ligger helt klart, hvor langt man kan gå i retning af at træffe foranstaltninger, som muligvis kan påvirke prisdannelsen på en måde, der virker konkurrencebegrænsende eller prisuniformerende. Det gælder fx erhvervsorganisationers indsamling og udsendelse af statistik o.l. Afgørende bør her være, om sådanne aktiviteter reelt kan anses for at virke konkurrencebegrænsende, og om der er andre formål, som kan berettige sådanne aktiviteter, fx at hjælpe medlemmerne til selv at beregne priser (hvilket normalt er tilladt som led i kalkulationssystemer) eller give dem tal, der gør det muligt for dem at gennemføre sammenligninger med andre virksomheder på samme fagområde, hvilket kan være nyttigt med henblik på at vurdere en virksomheds effektivitet. GRUND TIL FORSIGTIGHED Også udtalelser af forskellig art har været genstand for konkurrencemyndighedernes opmærksomhed og i enkelte tilfælde indgriben i form af påtale eller bødepålæg. Der er grund til at være forsigtig med, hvad der siges fx ved branchemøder, da der ikke skal meget til, før det kan blive opfattet som et forsøg på konkurrencebegrænsning eller samordnet (pris-)praksis, som er forbudt. Også fagbladsredaktører bør passe nøje på, hvordan de udtrykker sig. Man bør også være opmærksom på, at udveksling af information på møder - fx om salg og/eller priser - meget let kan blive opfattet som led i en ulovlig samordnet praksis vedrørende priser mv.

18 - et stærkt alternativ - et stærk Tilbud til alle selvstændige erhvervsdrivende - Skift til ProLøn Kr. 0,- i startgebyr! ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde sammen med et firma, hvor fleksibilitet og personlig betjening prioriteres højt. Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger Interesseret? - Indsend nedenstående kupon - eller ring Kontaktperson Virksomhedens navn Adresse Postnr./By Telefon Træffes bedst Medlem af hvilken brancheforening Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn Vi vil bruge: ProLøn-Internet ProLøn-Papir Antal medarbejdere ca: 14-dages løn Månedsløn Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt Ønsker opringning Udfyld kuponen og send eller fax den til: ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox Randers - Telefon Fax

19 SELVSTÆNDIGE SKAL SIKRES UNDER BARSEL Håndværksrådet har holdt flere møder med familie- og forbrugsminister Lars Barfoed. Ministeren kommer med et forslag senere denne måned af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen Der er brug for en løsning for de selvstændige kvinder, der skal på barsel, og vi har derfor været i flere drøftelser med familie- og forbrugsministeren. Løsningen er ikke en obligatorisk ordning for alle selvstændige. Det bliver for bureaukratisk. Der er derimod gode muligheder for at skabe en fornuftig frivillig ordning. FORBEDREDE BARSELSRETTIGHEDER De seneste år er rettighederne ved barsel forbedret meget. Først ved barselsreformen, der sikrede næsten alle på arbejdsmarkedet ret til et års økonomisk støtte til barsel. Siden er der vedtaget en barselsudligningsordning, der samtidig med at fordele arbejdsgivernes omkostninger, også skubber udviklingen i retning af, at alle lønmodtagere er sikret fuld løn under barsel i 24 uger. Selvstændige erhvervsdrivende kvinder må dog klare mange af udgifterne til barsel selv. De har også ret til dagpenge i et år, hvis de har tjent nok i året før - hvilket en del desværre ikke har. Men de har ikke ret til løn op til et loft udbetalt fra en af de nyetablerede barselsfonde. HÅNDVÆRKSRÅDET OG POLITIKERNE VIL FINDE EN LØSNING Vi kontaktes i Håndværksrådet af og til af kvinder, der har kørt med underskud i året inden de skal på barsel - og derfor ikke engang har ret til dagpenge. De kunne have sikret sig 2/3 af dagpengesatsen selv ved at tilmelde sig dagpengeforsikringen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men det har de ikke været opmærksomme på. Og fordi de er unge - og deres virksomheder også er det - har de endnu ikke fået skabt overskud i deres forretninger. De investerer stadig og lever af mandens indkomst eller en opsparing. Håndværksrådet mener, at der skal findes en fornuftig løsning for de selvstændige erhvervsdrivende kvinder på barsel. Det samme gør en række politiske partier på Christiansborg. Vi har derfor i tre omgange de sidste 2 måneder drøftet løsninger for de selvstændige med familie- og forbrugsminister Lars Barfoed for at give vores bud på en løsning. Han kommer derfor med et forslag i februar. Vores bud er, at det skal være frivilligt for selvstændige at tilmelde sig selv den fond, man betaler for sine ansatte til. Men gør man det, skal der betales til fonden, så længe man er aktiv. Og man skal naturligvis ikke kunne tilmelde sig, fordi man er gravid. Det skal ske i god tid inden. Har man ikke medarbejdere, skal man have tilbud fra den fond, der er etableret for de virksomheder, der ikke er tilknyttet deres egen organisations fonde. Konsekvensen er, at barselsfondene bliver lidt dyrere. I gennemsnit knap 2 % har vi beregnet. Til gengæld undgår vi, at der etableres en særlig fond for selvstændige, som alle skal betale til. Det er for bureaukratisk for at sikre barsel i 1000 mandeår blandt selvstændige, og det vil være den første egentlige afgift på at være selvstændig. Herudover skal der gøres noget, så alle unge selvstændige bliver opmærksomme på, at de skal tilmeldes den forsikringsordning, der giver ret til dagpenge. For den værste skæbne er den, hvor en ung kvindelig iværksætter pludselig står med et nyfødt barn og ikke ret til en krone i barselsdækning. Det er der selvsagt ikke mange virksomheder, der overlever. 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis support virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig.

20 FLERE TELETILBUD FRA HÅNDVÆRKSRÅDET - OG EN NY NET-SHOP Håndværksrådet har indgået en samarbejdsaftale med FDE Service Partner A/S for at kunne tilbyde alle medlemmer af Håndværksrådet flere teleprodukter til bedre priser Håndværksrådet har gennem mange år tilbudt medlemmerne en bred vifte af medlemstilbud med kontante fordele. Det drejer sig fx om rabatter på Statoil-produkter, Falck-abonnementer, billeje og leasing og på en lang række ydelser fra Sonofon og TDC på teleområdet. Disse rabat- og indkøbsaftaler har vi indgået for at give medlemmerne gennemsigtige tilbud, der er blandt de bedste på markedet, og for at medlemmerne altid ved, at når de er tilsluttet en foreningsaftale, så tager Håndværksrådet sig af at få ajourført priser, tilbud og produkter, så de hele tiden bedst muligt lever op til tidens krav, og virksomhederne derfor ikke behøver at bruge så meget tid på at følge med selv. SAMARBEJDSAFTALE OM IT- OG TELEOMRÅDET Nu er vi i gang med at videreudvikle disse koncepter. Især på teleområdet går udviklingen hurtigt. Der kommer hele tiden nye udbydere på markedet, og der dukker konstant nye produkter op, som alle lyder tillokkende uden nødvendigvis at være det. Derfor har vi indgået en samarbejdsaftale med FDE Service Partner A/S, der er et selskab ejet af International Transport Danmark (ITD) - oprindeligt Foreningen af Danske Eksportvognmænd. FDE Service Partner A/S har stor indsigt i teleområdet og udbyder flere produkter - til lidt bedre priser end dem, Håndværksrådet i dag har adgang til. FLERE TILBUD - OG ENDNU BEDRE RÅDGIVNING Du vil fra Håndværksrådet derfor fremover få endnu flere teletilbud. Med den ny hotline (se nedenfor) vil du derudover få en endnu mere kvalificeret rådgivning på området. Fremover vil du ikke blot få tilbudt billig telefoni, du vil også få deciderede løsningstilbud, og vi vil snart udbyde nye spændende produkter. Af disse kan nævnes telefoni mellem fastnet og firmaets egne mobiltelefoner til reduceret pris, et rigtig godt lavpristilbud på forudbetalt mobiltelefoni efter tank-selv-op-på-nettet - princippet (primært rettet mod medarbejdere og familien), og så er vi i gang med undersøge mulighederne inden for IP-telefoni. NETSHOP MED NYE TILBUD Desuden vil vi i løbet af marts måned åbne Håndværksrådets nye NetShop, hvor du vil få mulighed for at købe en lang række produk- FAKTA Hotline for telehenvendelser fra 1. februar 2006: Håndværksrådets nye NetShop på åbner ultimo marts 2006 Nye tilbud på vej: Reduceret pris på samtaler mellem fastnet og mobil FDE TeleTank (forudbetalt mobiltelefoni) IP-telefoni Nyhedsbrev med telenyheder Udviklingen kan følges på ter - ikke kun inden for teleområdet, men også på en lang række andre produktområder, selvstændige kan have interesse i. Vi forventer, at NetShoppen vil være tilgængelig på dk ultimo marts Vi vil derudover løbende udsende et nyhedsbrev med nyheder og tilbud på teleområdet. Hvis du er interesseret i at modtage dette nyhedsbrev, så udfyld og indsend kuponen side 22 i dette blad eller send din mailadresse til HOTLINE TIL KUNDESERVICE Vi har oprettet en ny hotline til spørgsmål vedr. din nuværende rabataftale eller telefoni og it i al almindelighed: Ring på

21 HÅNDVÆRKERNE OG SERVICEN Alle taler om det - Håndværksrådet gør noget ved det. Fire initiativer skal inden for et år føre til målbare forbedringer: Kurser i kundepleje, tilfredshedsanalyser, klarere aftaler samt ITprogrammer, der hjælper mester til at få bedre overblik over aftalerne De fleste håndværkere kan nok nikke genkendende til, at de i pressen og til middagsselskaber bliver omtalt meget negativt. Håndværksrådet vil nu sætte særligt ind, for at håndværkerne får et bedre image på privatkundemarkedet men vi kan ikke løfte opgaven uden din hjælp! MANGEL PÅ ALMINDELIG PLI Håndværksrådets Bygge- og Anlægsgruppe havde på sidste møde inviteret repræsentanter for forbrugere, myndigheder og Håndværkets Ankenævn til at komme med deres uforbeholdne mening om håndværkerne. Og alle tre parter pegede på samme problem: Langt størstedelen af utilfredsheden skyldes mangel på helt almindelig pli hos en stor gruppe håndværkere! Det er selvfølgelig trist at få så meget dårlig omtale, blot fordi mester ikke får ringet og sagt til kunden, at det kniber med at overholde aftalen, eller fordi svendene ikke har forstået, at man spørger kunden, om man skal tage skoene af, inden man går ind eller om det er et ikke-rygerhjem og at man selvfølgelig rydder op efter sig - også madpapir og tomme flasker. Det positive er, at der ikke er utilfredshed med den håndværksmæssige kvalitet. Man skal blot blive mere serviceminded og opmærksom på kundens situation. ALTAFGØRENDE AT KOMME TIL TIDEN Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at overholder håndværkerne de indgåede aftaler, er stort set alle kunder tilfredse med den håndværksmæssige kvalitet. Der, hvor håndværkerne derimod ikke kommer som aftalt, er hveranden kunde utilfreds med den håndværksmæssige standard. Kunderne lægger så meget vægt på, at håndværkerne kommer som aftalt, at alle håndværkere burde skrive rådet ned og lægge det under hovedpuden, så man aldrig glemmer det. SKOENE UDEN FOR DØREN Håndværkets Ankenævn kan berette, at kunderne har en meget lang line over for mindre uheld og småfejl, hvis bare man stiller skoene uden for døren og ellers opfører sig ordentligt. Men et helt grundlæggende vilkår, alle bør tænke over, blev formuleret således af Peter Bindner, forfatter til bogen Håndværkerallergi: Forbrugerne går overordentlig meget op i deres hjem - det er jo blandt andet derfor, I overhovedet er der. Derfor skal man også være meget påpasselig, når man arbejder i folks private hjem - ofte mens de ikke selv er hjemme. For det er altid med en vis bekymring, kunden overlader nøglen til det allerhelligste til en håndværker, vedkommende ikke kender. Og har håndværkeren ikke gengældt tilliden ved at passe på kundens hjem og ryddet op efter sig, får kunden en dårlig oplevelse og bliver mere krakilsk. Derfor ender småfejl og ligegyldigheder måske med en klage over det udførte arbejde. HÅNDVÆRKSRÅDETS INDSATSOMRÅDER Spørgsmålene til dig lyder derfor: Har du overvejet om dine mødetidsintervaller kan indsnævres til måske kun én time? Og har du fortalt dine svende, hvad god opførsel er, og hvordan du forventer, at de opfører sig ude hos kunderne? Hvis ikke er det måske nu, du skal gøre det, for det kan være af afgørende betydning for din virksomheds omdømme og fremtidige indtjening. Undersøgelsen viser, at 2/3 af alle kunder vælger håndværker på basis af egne og bekendtes erfaringer. Håndværksrådet arbejder med fire initiativer, der skal forbedre virksomhedernes kundepleje, og vi håber, at vi inden for et år har opnået målbare forbedringer. De fire områder er: - Kurser i kundepleje for alle virksomhedens ansatte - Tilfredshedsanalyser - evaluering af virksomhedernes privatkunder - Klarere aftaler mellem forbrugere og håndværkere med anvendelse af standardaftaler - IT programmer der kan hjælpe mester til at få et bedre overblik over aftaler og projekter. TEST DIG SELV MED KUNDEKOMPASSET Vil du arbejde videre med kundepleje, er der hjælp at hente i Kundekompasset, der er et kundeværktøj udviklet særligt til de mindre virksomheder. Værktøjet findes på og indeholder blandt andet en selvtest, der viser, hvor der er mulighed for forbedringer i din virksomhed.

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

www.virksommekvinder.dk 2014 1

www.virksommekvinder.dk 2014 1 www.virksommekvinder.dk 2014 1 De 4 Hv-ord: 1.Hvem er VIRKSOMME kvinder? 2.Hvad gør VIRKSOMME kvinder? 3.Hvor findes VIRKSOMME kvinder? 4.Hvordan opnår Vk resultater? www.virksommekvinder.dk 2014 2 Hvem

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby Nævnet har modtaget klagen den 10. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK DANA for dig og din virksomhed Det bedste valg for selvstændige DANA.DK 02 03 Når som helst, hvor som helst og med hvad som helst Det er svært at være noget for alle. Vi har valgt de selvstændige. DIG

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Tree Hugger? FSC design award 2009

Tree Hugger? FSC design award 2009 Tree Hugger? FSC design award 2009 Vinder af FSC Design Award 2008 Jonas Pedersen arbejder på sin protype på værkstedet i Nicaragua konkurrenceoplæg FSC design award 2009 Har du tænkt over, at dine designs

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Tjen penge på dit medlemskab

Tjen penge på dit medlemskab Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele Håndværksrådet vi kæmper for små og mellemstore virksomheder Håndværksrådet er hovederhvervsorganisationen for mere end 20.000 små og mellemstore danske virksomheder

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE VELKOMMEN MEDIEINFORMATION 2014 DET NYE ANNONCEMEDIE I KLASSEN: BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE Altinget.dk er med 14 år på bagen og hen ved 20 netaviser i luften et etableret annoncemedium i krydsfeltet politik,

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Ansæt flere elever det lønner sig

Ansæt flere elever det lønner sig Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere