God til dialog. Dialogværktøj til rollemodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God til dialog. Dialogværktøj til rollemodeller"

Transkript

1 God til dialog Dialogværktøj til rollemodeller

2 Forfatter Heidi Børsholt, partner i Navigent A/S. Med bidrag fra Lucas Haini Nielsen, Brug for alle unge. Redaktion Birgitte Degnegaard, Joakim Sandal-Jeppesen og Cecilie Bindslev Jørgensen, Brug for alle unge Layout Grafiraf. Tryk Rosendahls Schultz Grafisk A/ S Optryk Februar 2013 Udgivet af Brug for alle unge, Ministeriet for flygtninge indvandrere og integration ISBN Elektronisk ISBN

3 Indhold Indledning 4 Del 1 Forberedelse af besøget 6 Mental forberedelse 7 Gode råd til en god dialog 11 Dialogiske forholdemåder 13 Dit personlige udtryk idéer fra Instruktørens værktøjskasse 14 Spørgsmål, der brænder igennem 16 Slå ørerne ud om aktiv lytning i dialogen 18 Værd at vide om publikum 19 Dialog med forældre 20 Dialogrejsen byg dit oplæg op 22 Del 2 Dialogøvelser 26 læsevejledning 27 CHeCK-IND 29 FlYVeTUReN 33 CHeCK-UD 41 Skabeloner 45

4 Indledning I Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge har vi siden 2003 arbejdet for at få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Det har vi blandt andet gjort ved at etablere et korps af unge rollemodeller og et korps af forældrerollemodeller, der går i dialog om uddannelse med unge og forældre rundt om i landet. Vi har desuden støttet etablering af lokale unge- og forældrekorps. De unge rollemodeller er hovedsagligt unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet. Deres personlige fortællinger inspirerer og motiverer andre unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge, som møder rollemodellerne, spejler sig i de personlige fortællinger og kan genkende mange af de udfordringer, som rollemodellerne har stået overfor. Forældrerollemodellerne, der alle har etnisk minoritetsbaggrund, har alle børn, der er i gang med en uddannelse. Deres fortællinger inspirerer andre forældre til at støtte og vejlede deres børn gennem skolen og ungdomsuddannelsen. En af rollemodellernes vigtigste opgaver er at skabe en god dialog med tilhørerne. En god dialog skaber grobund for nye erkendelser og forståelser og kan medvirke til forandringer og nye handlestrategier. Den gode dialog starter med den enkelte, og man må som udgangspunkt vise, at man er oprigtig nysgerrig og interesseret i andre menneskers opfattelser, argumenter og holdning. 4

5 Dette stiller krav til rollemodellerne, når de er ude på besøg. Som rollemodel har man ikke nødvendigvis kompetencerne til at kunne skabe en konstruktiv og positiv dialog men det kan man lære. I dette dialogkatalog kan du læse om, hvordan du kan forberede dig til en god dialog med målgruppen. Der præsenteres også en lang række nyttige dialogværktøjer, som kan hjælpe og træne den gode rollemodel til at skabe og fremme en konstruktiv og positiv dialog med målgruppen. Dialogkataloget er henvendt til de lokale rollemodelkorps og deres koordinatorer. Det er opdelt i to selvstændige dele, hvor første del består af en række kapitler om forberedelse af besøget, og anden del består af 16 dialogøvelser, som er nemme at benytte også selvom man er nybegynder. Du kan frit benytte og kopiere øvelserne og tage dem med dig, når du er ude og holde oplæg. Værktøjerne er designet, så både ungeog forældrerollemodeller kan bruge dem i forbindelse med deres oplæg. Mange af dialogøvelserne kræver, at du forbereder dig inden dit oplæg og i nogle tilfælde kræver de også, at du har nogle skabeloner med til at udføre øvelserne. Disse skabeloner kan du finde bagerst i kataloget. Du kan kopiere dem fra kataloget og tage dem med på dit næste rollemodelbesøg. Rigtig god fornøjelse! Brug for alle unge

6 Forberedelse af besøget

7 Mental forberedelse I dette kapitel præsenteres fire forskellige gode råd, som kan være nyttige inden og under et besøg. 1. Brug din nervøsitet positivt Hvordan du bedst muligt håndterer din nervøsitet Nervøsitet kan blive en god ven, hvis du lærer at se mulighederne. Nervøsitet er en energi, som kroppen udsender, når vi oplever, at der er noget vigtigt på spil. Rigtigt anvendt kan denne energi være med til at skærpe din præstation og performance. Nedenstående er en god øvelse, som hjælper dig til at håndtere din nervøsitet inden dit oplæg. Om at forebygge nervøsitet Find et sted, hvor du kan være dig selv i minutter, og lav følgende åndedrætsøvelse: Stil dig godt til rette på gulvet og luk øjnene. Du skal kun tænke på dit åndedræt nu intet andet. Tæl til, imens du trækker vejret ned i lungerne. Hold vejret, imens du tæller til fem. Form dine læber til en spids mund som hvis du skulle fløjte. Pust langsomt ud, imens du tæller til 10. Gentag øvelsen i alt 10 gange. Øvelsen giver dig fokus og ilt til hjernen, så du kan tænke klart og mere fokuseret. På denne måde får du styr på nervøsitetens energi, og du kan nu beslutte, hvordan du vil bruge den. Lav eventuelt øvelsen sammen med din koordinator eller nogle af de andre rollemodeller. Jeg har altid forberedt nogle spørgsmål til publikum, som jeg stiller, inden jeg begynder min historie. Når jeg fra start har fået deltagerne til at sige noget, er der ikke så stille, og jeg kan bedre slappe af. Et godt startspørgsmål kan være: Jeg har en overbevisning om, at man altid får en chance til. Hvad er jeres overbevisning? Så er publikum i gang, og vi har i fællesskab taget det første skridt til videre dialog undervejs i min fortælling. Ahmed, garvet rollemodel 7

8 2. Få styr på dine følelser Hvordan du bedst muligt håndterer kritik og modstand Hvis du gerne vil have styr på dine følelser, kan du iklæde dig en mental uniform. En mental uniform er en slags rolle, man tager på sig, som gør, at det bliver lettere at tackle kritik, modstand eller rumme én blandt deltagerne, som dominerer. Med uniformen lukker man nemlig lidt af for sine egne følelser. Skuespillere lærer at bruge en mental uniform, når de optræder, og mange andre forskellige faggrupper som for eksempel sygeplejersker, læger, politimænd og brandmænd tager hver dag en uniform på, som hjælper dem med at være professionelle i forhold til deres omgivelser. Hvis du som rollemodel ikke har lukket lidt af for dine følelser, kan du let blive meget sårbar overfor andres kritik eller konfronterende stil. Hvis dine følelser styrer dig, bliver du lettere usikker, ked af det, eller du kan gå i forsvarsposition. En mental uniform kan være mange ting, og du skal selvfølgelig finde en, som passer dig. Jeg iklæder mig samme rolle, som jeg har på arbejdet i restauranten om aftenen. På den måde er jeg forberedt på eventuel kritik eller provokation. Jeg kan meget lettere bede folk om et eller andet, når jeg ikke er i mine følelser. Jeg tænker mere klart. Deltagerne kan ikke såre på samme måde. Og jeg ved også, at deres kritik ikke handler om mig personligt. De kender mig ikke! Det handler om dem selv. Omar, rollemodel og tjener. Find din mentale uniform Invitér en koordinator eller rollemodel-ven med til et sted, hvor I kan sidde i fred. Forestil dig en situation, hvor det har været svært for dig at være rollemodel. Skriv ned, eller få nogen til at tage noter, imens du besvarer spørgsmålene: Hvilken mental uniform havde været god i den situation? Hvordan vil du fremover starte dit oplæg med din nye mentale uniform på? Hvordan er dit kropssprog? Hvad svarer du én blandt publikum, som er kritisk? Hvordan afviser du høfligt? Hvad skal din mentale uniform fremover hedde? 8

9 3. lær at sætte din personlige grænse Hvordan du kan forberede dig på nærgående spørgsmål Det er en god idé at være bevidst om forskellen på at være personlig og privat. Du er personlig, når du fortæller om dit liv og dine valg. Du er privat, når du f.eks. fortæller om familiære ting. Kend dine grænser, og afklar på forhånd med dig selv, hvad du gerne vil tale om og hvad du ikke vil tale om. Hvis der bliver stillet private spørgsmål, så sig fra på en venlig og positiv måde: Jeg vil helst ikke svare på det spørgsmål, for det er et meget privat spørgsmål. Jeg vil meget hellere fortælle jer om/tale om Om at lære sine grænser at kende Find sammen med en rollemodel-ven og tal om, hvor jeres grænser går. Skriv grænserne ned og øv jer så på skift i at sige høfligt til og fra. Lad din rollemodel-ven give dig feedback. Hvordan virker det, du siger? 9

10 4. lær at give en høflig afvisning Hvordan du kan tackle en dominerende deltager Nogle gange kan det være nødvendigt at afvise en person blandt deltagerne, fordi vedkommende kan gøre dig nervøs eller komme til at fylde så meget, at de andre deltagere ikke får noget ud af det. Som rollemodel er du værten, som skal sikre, at I kan komme videre med dagens program. Her følger et par eksempler på høflige afvisninger: Situation 1: Deltager: Det var måske meget let for dig, men du kender slet ikke min situation. Rollemodellen: Nej, og jeg har stor respekt for, at situationen kan være helt anderledes for andre. Derfor synes jeg, at vi skal tage en dialog, hvor I sammen to og to nu drøfter forslag til, hvordan man kan løse en svær situation. I får 10 minutter, og bagefter samler vi op i fællesskab. Situation 2: Deltager: Jamen, jeg vil altså diskutere det her jeg synes det er vigtigt. Rollemodel: Og det kan jeg godt forstå, du synes. Men som jeg startede med at sige, handler besøget i dag om, hvordan vi bedst kan støtte vores børn i at vælge en uddannelse. Jeg vil gerne have lov til at fortsætte med dagens program igen, men tak for dit bidrag Om høflige afvisninger Find sammen med din koordinator eller en rollemodel-ven og tænk tilbage på nogle situationer, hvor du har oplevet, at det var svært at afvise. Hvordan kan du gøre det anderledes næste gang? Bed din hjælper om feedback eller gode forslag til nye måder at sige fra på. Øvelse gør mester, så det er faktisk bare om at komme i gang med at øve. 10

11 Gode råd til en god dialog I dette kapitel kan du læse lidt om din rolle som dialogskaber Vi ved, at dialog er vigtig. Men hvad er dialog egentligt? Og hvad skal der til for at skabe en god dialog? Når en dialog fungerer bedst, kan den skabe refleksion og rum for læring; og som rollemodel skal du netop forsøge at fremme refleksionen hos deltagerne om de emner, dit oplæg handler om. Erfaring viser, at refleksion kommer bedst, når man aktivt deler sine tanker med andre når man ikke bare sidder og tavst lytter til en historie, men får mulighed for at tænke og tale med undervejs. Dialog har derfor indflydelse på, hvor godt du inspirerer og rykker andre med din historie. En dialog handler om at være nysgerrig og lære af hinanden i modsætning til eksempelvis en diskussion, hvor det gælder om at overtale og argumentere. Derfor starter en dialog med dig selv, fordi du som udgangspunkt må føle og vise, at du er oprigtig interesseret i andre menneskers opfattelser, argumenter og holdninger. Det gælder særligt, når du som rollemodel på et besøg skal sørge for at igangsætte dialogen. For at starte en god dialog skal du gøre rammerne for dialogen tydelige og kommunikere dem for deltagerne. Deltagerne skal vide, hvad formålet er og dialogen skal foregå i en ligeværdig tone, hvor den enes forståelser og holdninger er lige så rigtige og vigtige, som den andens. Dialogen stiller desuden krav til tålmodighed hos alle deltagere inklusiv dig selv. Du skal være i stand til at holde dig selv lidt tilbage og give plads, så deltagerne får tid til at tænke over de ting, I snakker om. Det er også vigtigt, at du stiller åbne spørgsmål, så deltagerne hele tiden motiveres til at reflektere over deres svar. En god og frugtbar dialog kan fremmes på flere måder. Eksempelvis kan du forholde dig anerkendende til deltagernes holdninger. I praksis kan du gøre det ved for eksempel at sige: Vi er ikke enige, men jeg forstår, hvad du siger og respekterer din holdning. Det er desuden vigtigt at forholde sig nysgerrigt til deltagernes forståelser og holdninger. Det kan du for eksempel gøre ved at spørge: Hvordan kan det være, at du har den mening? 11

12 Du kan også forholde dig empatisk til dialogen. Det vil sige, at du stiller uddybende spørgsmål og forsøger at indleve dig i deltagernes følelser og holdninger. Samtidigt er det vigtigt, at du kan forholde dig åbent til dine egne forståelser og holdninger og anerkende, at andre ikke altid synes det samme som dig. Kan man fake dialog? Ja, for man taler ikke lige godt med alle. Og derfor kan man bruge værktøjer til at sætte dialogen i gang. Måske har du prøvet, at der var helt stille og ingen stillede spørgsmål efter dit oplæg? Eller det var de samme to, der talte hele tiden? Eller at det var dig, der tog ordet hele tiden? Dialogværktøjer kan bruges til at få alle med i samtalen. Vær bevidst om din rolle som kick-starter Dialog er en åben kommunikationsform, der bygger på gensidig forståelse. Dialog handler om at fortælle om egne meninger, oplevelser og tanker og lytte til andres meninger, holdninger og tanker. I en dialog ønsker vi at lære af hinanden. Vi vil gerne undersøge, forstå og opdage i stedet for at overtale og få ret. Når du er ude på et rollemodelbesøg, skal du sætte gang i en dialog. Sæt eventuelt gang i dialogen ved at tage udgangspunkt i dig selv. For at opnå en rigtig god dialog med din målgruppe, er det vigtigt, at du er bevidst om din rolle som kick-starter. Det er din opgave som rollemodel at sørge for at starte og fastholde en konstruktiv dialog. Respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning for den gode dialog. Det kan du læse lidt om i det næste kapitel. 12

13 Dialogiske forholdemåder I dette kapitel kan du læse lidt om rammer for den gode dialog Dialog opstår ikke kun af spørgsmål og medrivende fortællinger der skal altså også være nogle trygge rammer tilstede, hvor deltagerne oplever sig opmuntret og mødt med forståelse og interesse. De dialogiske forholdemåder er måder at forholde sig til dialogen på, som er med til at skabe sådanne rammer. I det følgende beskrives fem regler om dialogiske forholdemåder. 1. Respekt er at anerkende den anden persons opfattelse af verden og samtidig lytte aktivt og interesseret til, hvad der bliver fortalt. Jeg anerkender måden, du opfatter situationen på, selvom jeg ikke er enig. 2. Nærvær er at lytte aktivt og stille åbne spørgsmål til fortælleren. Nærvær indebærer også matchning af kropssprog og stemmeføring. Når man matcher den, man taler med, efterligner man den andens gestik, dvs. måde at sidde på, bevæge armene på, tale på mv. Når vi taler med nogen, vi godt kan lide, er vi tilbøjelige til at matche for at skabe følelse af fællesskab og kammeratskab. 3. Empati vil sige, at man har indfølingsevne for den andens opfattelse af emnet, og at man evner at se situationen fra fortællerens synsvinkel uden at lade egne synspunkter og følelser komme til udtryk. 4. Nysgerrighed er spørgelyst og åbenhed for fortællerens historie, virkelighedsopfattelse og syn på livet.. De fysiske rammer kan betyde noget for skabelsen af dialog. Naturligvis kan du ikke begynde at ommøblere et rum, når du kommer på besøg med dit oplæg. Det behøver du heller ikke, da ganske små effekter kan gøre stor forskel. Et lille fif kan være, at du medbringer legetøj, en figur til pynt, blomster i en vase, et særligt billede eller andet, som kan hygge og forandre rummets stemning. Du kan også bede publikum om at rykke rundt på stolene, til de synes, at de er placeret, så de bedste betingelser for at indgå i dialog er til stede. Meget ofte vil folk sætte stolene sammen til en rundkreds, og det er en let måde at aktivere og inddrage deltagerne fra starten. Kilde: Madsen, Benedicte in Alrø, Helle (ed.) 1996: Organisationsudvikling gennem dialog, Aalborg Universitetsforlag. 13

14 Dit personlige udtryk idéer fra instruktørens værktøjskasse I dette kapitel kan du læse om virkemidler, som kan styrke din fremtræden og din kontakt med deltagerne. Som dialogskaber og oplægsholder må du gerne dramatisere lidt! Måske har du en skuespiller gemt i maven, som bare venter på at få lov til at optræde. Lucas, tidligere konsulent i Brug For Alle Unge. Instruktørens tricks Smil til deltagerne undervejs og skab øjenkontakt med den enkelte. Få set alle i øjnene et sekund inden dit oplæg er slut. Det giver den enkelte deltager en følelse af at være blevet set af dig deltageren føler sig vigtig. I dine tanker kan du forestille dig, at du skal nå at række et bolsje til hver enkelt deltager, imens du har øjenkontakt. Hold kunstpauser undervejs. Det er virkelig en kunst at gøre det, men små pauser, hvor deltagerne næsten når at blive nervøse for, at du er gået i stå, er en god måde at styrke koncentrationen på. Medbring en lille bold, som du af og til kaster ud til deltagerne. Se, hvem der griber, og bed om at få bolden tilbage, smil og fortsæt. Det holder deltagerne på dupperne. Skift imellem at sidde, gå og stå. Dine bevægelser skaber også bevægelse og variation hos deltagerne. Stil dig af og til tæt på nogen ganske få sekunder. Eller løb pludselig ned for enden af lokalet det skal naturligvis passe med noget i din historie. Stil uddybende spørgsmål til deltagerne. Har du mere at fortælle om din oplevelse?. Hvad er din forklaring på, at det er sådan her?. 14

15 Bland dig, hvis parterne indbyrdes begynder at fortolke det, som en anden siger, eller hvis de begynder på at bedømme hinanden. Opfør dig som en god vært, der passer på alle sine gæster. Et eksempel kunne lyde således: Jeg synes, at du skal lade Jasmin forklare, hvad hun selv mener eller vi må anerkende, at det er sådan Jacob oplever situationen. Vær bevidst om dit kropssprog Ret ryggen, vær glad, åben og nærværende. Hvis du udstråler, at du ikke har lyst til at være der, så gider deltagerne heller ikke høre på dig. Undgå fastlåste stillinger som for eksempel korslagte arme og hænder i siden. Hav frie hænder og bevæg dig eventuelt under oplægget, så du ikke virker for fastlåst. Du skal selvfølgelig ikke vandre så meget rundt, at det forstyrrer din egen og deltagernes koncentration. Hav et åbent og afslappet kropssprog og hold øjenkontakten med publikum. Fokus på stemmelejet En rolig stemme er behagelig. En anspændt stemme er generende. Under et oplæg skal tale-tempoet være langsommere end normalt. Brug stemmen effektivt hæv og sænk den for at understrege dele af din historie. På den måde bliver din stemme heller ikke for kedelig. 1

16 Spørgsmål, der brænder igennem I dette kapitel kan du læse om åbne og lukkede spørgsmål og om hvilke spørgsmål, der brænder igennem. Åbne spørgsmål giver åbne svar. Lukkede spørgsmål besvares med ja, nej eller ved ikke. Børn kan blive stille, hvis de får for mange lukkede spørgsmål og det bliver mange voksne også. Ved brug af lukkede spørgsmål går dialogen let i stå, fordi man ufrivilligt kommer til at lukke ned for idérigdom og talelyst hos modtageren. Hjernen går simpelthen på stand-by. Den bedste måde at lære at stille gode spørgsmål på er at blive ved. Træn din spørgemuskel og mist ikke modet, selvom du skulle komme til at stille et par lukkede spørgsmål. Fortsæt din spørgelyst og folk vil igen åbne op. Åbne spørgsmål Uden at ville det kan du komme til at stille lukkede spørgsmål. De kan som sagt standse dialogen, fordi deltagerne kan nøjes med at svare med et ja eller nej. Et eksempel på et lukket spørgsmål er: Går det godt i skolen?. Spørgsmålet vil uden tvivl blive besvaret med enten ja eller nej. I stedet kan du stille spørgsmålet således: Hvad er det, der gør, at I har det godt/dårligt i skolen? eller Hvad skal der til for at gøre stemningen bedre i klassen?. Spørgsmålet åbner op for flere måder at besvare det på. Her er flere eksempler på åbne spørgsmål: Hvad er jeres forældres forventninger til jeres uddannelse? Hvilken uddannelse ønsker I at tage? Hvorfor? Hvad gør I for at blive bedre til de fag, I har svært ved? Hvad er det vigtigste for jer i jeres liv? Hvad gør I for at opnå dette? Hvordan har I det sammen i klassen? Hvordan går det med at lave lektier? Hvad laver I i jeres fritid? En anden meget simpel og effektiv teknik til at fastholde dialogen går ud på at stille uddybende spørgsmål. Spørg ind til de svar, du får! Hvorfor og hvordan er dine bedste venner! 16

17 Her er nogle eksempler på, hvordan det samme spørgsmål kan være åbent og lukket: Lukket spørgsmål: Er dette en god løsning? Åbent spørgsmål: Hvad synes I, er den bedste løsning? Lukket spørgsmål: Har vi lært noget her? Åbent spørgsmål: Hvad har I lært i dag? Andre spørgsmålstyper, som virker aktiverende på publikum: Skalaspørgsmål: På en skala fra 1-10, hvor betydningsfuld er denne oplevelse for dig? Fremtidsspørgsmål: Forestil dig at der er gået ½ år, og problemet er løst. Hvad gjorde du? Hypotetisk spørgsmål: Hvis vi nu forestiller os, at hans aggression skyldes, at han er bange, hvad kan du så gøre anderledes? Undersøgende spørgsmål: Hvem kunne du også inddrage i din situation lige nu? Når det kommer til gode spørgsmål, er en god huskeregel, at jo hurtigere nogen har besvaret et af dine spørgsmål, jo flere skal de have. Når personer ikke kan svare med det samme, er det fordi, deres hjerne er kommet på arbejde. Hjernen er nede og bladre i nogle af sine arkiver, og personen går derfor i gang med at reflektere. Du skal naturligvis sikre dig, at et manglende svar ikke skyldes, at du har overtrådt en grænse. Observer kropssprog og spørg direkte, hvis du er i tvivl. 17

18 Slå ørerne ud om aktiv lytning i dialogen I dette kapitel kan du læse om lytteteknikker, og hvordan de kan invitere til dialog Ved at bruge aktiv lytning har du lettere ved at fastholde dialogen. Dialog skal helst bestå af både talere og lyttere. En god dialog kræver derfor, at samtalen går begge veje tovejskommunikation. Dette kræver, at du som rollemodel behersker aktiv lytning. De talende er midtpunkt for din interesse. Du lytter aktivt, når du koncentrerer dig om at forstå budskaber og pointer. Dette kræver stor opmærksomhed, og som aktiv lytter har du ansvaret for, at publikum oplever sig forstået. Aktiv lytning kræver træning og kan læres af alle. Det kan kræve stor tålmodighed at disciplinere sig selv til at lytte aktivt. Aktiv lytning kræver også, at du tør afbryde en taler og lade en anden komme til. Én måde at bruge aktiv lytning på er at kvittere for det, du lige har hørt. Jeg hører dig sige sådan og sådan. Er det korrekt? Når du kvitterer for det, du lige har hørt den anden sige, opnår du tre ting: Du bekræfter den anden (og det kan alle mennesker lide). Du sikrer dig mod forkerte tolkninger af det, den anden har sagt. De øvrige deltagere bliver nysgerrige og oplever sig inviterede, når de ser dit engagement. At lytte aktivt betyder, at lytteren er engageret og ønsker at forstå den dybere mening i det, der siges. Øv dig i at lytte aktivt og stille uddybende spørgsmål, når du taler med dine venner. Du vil hurtigt opleve en markant forskel i jeres relation. eksempler på aktiv lytning: Har jeg forstået dig korrekt, når du siger, at? Det, du er vred over, er altså? Hvilke ulemper ser du ved denne løsning? Hvordan tror du, at? Når man lytter aktivt, skal man undgå at komme med egne løsningsforslag, da de let lukker af for dialog, fordi taleren fratages noget af muligheden for at uddybe sin oplevelse og holdning til sit problem. Aktiv lytning er at forholde sig åbent til talerens synspunkter og samtidig forsøge at inspirere personen ved at inddrage andres perspektiver undervejs. 18

19 Værd at vide om publikum I dette kapitel kan du læse om dit publikum, og hvordan de kan reagere på dit oplæg Stilhed efter oplæg Du skal vide, at din fortælling ofte kan sætte gang i deltagernes egne fortællinger efter, at de har hørt på dig. Derfor er det også helt almindeligt, at der kan blive stille efter et oplæg, fordi deltagerne sidder og tænker over egne oplevelser og erfaringer. Selvom det kan være lidt ubehageligt, skal du huske dig selv på, at det er sådan, det er. Og så kan du fortælle deltagerne, at du godt ved, at dit oplæg kan sætte gang i deres egne historier, og at du derfor vil give dem minutter til at strække ben og tænke lidt i fred. Du kan også give dem en konkret opgave, hvor du beder dem om at finde sammen i mindre grupper eventuelt 2-4 personer og her drøfte, hvilke tanker de fik i forbindelse med din historie. Du skal også huske på, at det ikke er alle, som har lyst til at sige noget i en større forsamling, og at det derfor kan være lettere at tale sammen i mindre grupper. Kropssprog Mennesker opfatter og bearbejder det, de hører, forskelligt. Når folk er stille, kigger ud af vinduet eller sidder og småsover, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at din fortælling er uinteressant. De har bare forskellige måder at bearbejde fortællingen på. Små tegn i deres kropssprog kan give dig en idé om, hvad der sker: Øjne: Prøv at observere i hvilken retning tilhørernes øjne kigger hen. Hvis man kigger ud til siderne, kan det betyde, at man er auditivt orienteret og derfor sidder og snakker med sig selv i tankerne. Kigger man op, kan det betyde, at man er visuelt orienteret og derfor henter billeder ned til sine tanker man konstruerer altså billeder i tankerne, imens man lytter. Kigger nogen ned i gulvet, kan de være kinæstetisk orienteret, og derfor sidder de og mærker de følelser, som din historie fremkalder. Fødder: Prøv at se om dine tilhørere bevæger deres fødder. Nogle sidder måske og vipper lidt med fødderne, hvilket kan betyde, at de lærer bedst ved at være i bevægelse. Hænder: Nogle vil vride hænder eller holde om sig selv måske mærker de efter, hvad din fortælling siger dem. 19

20 Dialog med forældre I dette kapitel kan du læse lidt om, hvad du skal være opmærksom på i dialogen med forældre Det kan være en særlig udfordring at skabe dialog med forældre. De kan opleve det som lidt ømtåleligt at drøfte deres børn med andre. Forældrene kan let komme til at bekymre sig om, at andre vil synes, at man er dårlige forældre; eller de kan frygte, at andre vil synes mindre godt om deres barn, hvis der er problemer. Der kan også sidde forældre i en forsamling, som er grundlæggende uenige om børneopdragelse. I den situation er det din opgave som forældrerollemodel at dæmpe uenigheder og flytte fokus over på noget andet. Forældrerollemodellerne skal være bevidste om, at nogle af de fremmødte forældre (måske) virkelig har udfordret sig selv ved at møde op, og at nogle af de fremmødte forældre kan have det svært og mangle overskud. Endelig kan der være sproglige barrierer, idet ikke alle forældre mestrer det danske sprog. 20

21 Hvordan skaber du en god dialog med forældrene? Netop i mødet med forældrene er den indledende fase afgørende for den videre dialog. Gør klart, at du ikke oplever dig som bedre forælder end de fremmødte. Fortæl i stedet, at du er kommet for at dele dine erfaringer og tanker om det at støtte sit barn bedst muligt (eller hvad du nu har som din hensigt). Du kan desuden med fordel bruge de fem dialogiske forholdemåder, som blev præsenteret på side 13. Øjenkontakt: Sørg for at forældrene oplever, at du ser dem. Hold øjenkontakt og opsøg den, hvis den ikke opstår spontant. Mødet: Gør noget ud af selve mødet med forældrene. Gå rundt og giv hånd, spørg hvad de hedder og vis opmærksom interesse for dem. Små handlinger, som indikerer, at du respekterer og opfatter dem som jævnbyrdige. Spørg om lov: Overvej hvilke spørgsmål du stiller til forældrene og vær opmærksom på, at det, du spørger om, ikke virker stødende. Spørg eventuelt om lov. Et eksempel: Må jeg have lov til at spørge jer, om nogen af jer har lignende erfaringer? Må jeg spørge jer, hvad I ville have gjort i min situation?. Undlad at komme med stærke holdninger om, hvad du selv tænker om opdragelse og grænser det er ikke så interessant og kan let give dig modstand. Lyt og forstå. Og lyt ekstra hvis du oplever, at nogen udtaler sig upassende eller på kanten af, hvad du selv synes er i orden. Bliv ved med at optræde anerkendende og respektfuld også selvom det kan være svært. Temaer: Forbered nogle temaer, som er relevante at drøfte for forældre. Sæt dig grundigt ind i, hvad det er for en gruppe, du skal møde, og hvorfor du/i er blevet inviteret. Jo mere du ved om gruppen, jo mere sikker vil du føle dig i mødet. 21

22 Dialogrejsen sådan kan du bygge dit oplæg op I det følgende præsenteres vores bud på, hvordan du kan opbygge dit oplæg i tre faser. Du skal forestille dig dit oplæg som en dialogrejse med et checkind, en flyvetur og et check-ud. Som du vil opdage, så har vi også inddelt dialogøvelserne i anden del af kataloget som en dialogrejse så hver øvelse passer ind i en af de tre faser. De 3 faser: CHeCK-IND her forklarer du deltagerne hvad der skal ske FlYVeTUReN her starter dit oplæg, og du kan indsætte stoppesteder undervejs, hvor du beder deltagerne om at løse nogle dialogiske opgaver CHeCK-UD her afslutter du sammen med deltagerne dagens besøg 22

23 CHeCK-IND Start besøget på en god måde Check ind er den del af dialogrejsen, hvor du gør deltagerne parate til dit oplæg og dialog. Inden du overhovedet starter, er det en god idé at undersøge, om deltagerne ved, hvad der skal ske i dag. Jo mere deltagerne ved om hensigten med dit besøg og dit ønske om dialog, jo mere vil deltagerne føle sig inviteret med på rejsen og få lyst til at bidrage aktivt. Du kan indlede besøget med at spørge deltagerne direkte: Ved I, hvad der skal ske i dag? På den måde får du hurtigt skabt dig et overblik over, hvad deltagerne egentlig ved. Samtidig kan du opklare og afstemme deres forventninger. Du kan eventuelt skrive op på en tavle, imens deltagerne fortæller om deres forventninger. Bagefter kan du gå forventningerne igennem på tavlen og fortælle deltagerne, hvilke af deres forventninger, du kan indfri. Herefter præsenterer du din dagsorden, hvor du gør klart, hvad du ønsker af dem, hvorfor og hvordan. På den måde fører du deltagerne i hånden, og det er klart for dem, hvad der skal ske og hvilke forventninger du har til dem. Nogle rollemodeller har fortalt, at de unge og forældrene kan reagere negativt på ordet rollemodel. De synes, at ordet skaber en distance. Derfor er det vigtigt, at du indleder dit oplæg med at sige, at du ikke føler dig bedre end andre. Du kan evt. fortælle lidt om din begrundelse for at være rollemodel. Det kan f.eks. være, at du gerne vil gøre en forskel for andre, at du savnede en rollemodel, dengang du skulle vælge uddannelse, eller at det hjælper dig i dit liv at være rollemodel. Det gælder faktisk om at fange tilhørernes opmærksomhed med det samme. Din præsentation må derfor gerne være fængende. Du kan også starte din check-ind med en sjov historie, en overraskende påstand eller et spørgsmål, som deltagerne skal tage stilling til. Find den måde der fungerer bedst for dig, og som understøtter din historie. Lucas, tidligere konsulent i BFAU. 23

24 FlYVeTUReN Spændende dialogøvelser under dit oplæg Under flyveturen kan du indsætte stoppesteder i din fortælling og igangsætte dialogøvelser, som aktiverer deltagerne. Et stoppested kan fungere på den måde, at du begynder med at holde de første 10 minutter af dit oplæg, og så holder du en pause. Herfra beder du deltagerne om at løse en dialogopgave, som du har taget med. Her følger et eksempel på, hvordan en rollemodel, som vi kalder Mathias, indsætter et stoppested under flyveturen: Mathias: Vi er nu nået dertil i min historie, hvor jeg har fortalt min lærer Claus, at jeg ikke starter i gymnasiet efter sommerferien alligevel. Claus støtter min beslutning, også selvom han ved, at mine forældre vil være meget imod. Han opfordrer mig til at fortælle mine forældre om min beslutning hurtigst muligt. Jeg er enig med ham men også meget nervøs. Jeg vil nu bede jer om at tale sammen to og to. I skal løse en opgave, som hedder Krystalkuglen, som handler om at gætte, hvad jeg gjorde, og hvordan mine forældre reagerede. Bagefter samler vi op på jeres dialog, og jeg fortsætter min historie. Øvelsen er rigtig god, fordi deltagerne vil være meget ivrige efter at høre, hvad du rent faktisk gjorde. Husk at være anerkendende og interesserede i deres gæt. 24

25 CHeCK-UD Afslut besøget på en god måde Som på en rigtig flyvetur skal passagerne ordentligt ned på jorden igen. De skal følges trygt ud af flyet med deres souvenirs og gå fra borde med oplevelsen af, at de har haft en god dialogrejse. Inden du siger farvel, kan du vælge at bede deltagerne om at deltage i en lille evaluering. Resultatet kan samtidig give dig et unikt indblik i, hvordan du når ud til deltagerne med din måde at tale med dem på. Efter evalueringen kan du vælge at stille dig ved døråbningen og sige farvel til hver enkelt deltager. Et ordentlig check-ud er også at vise respekt for deltagerne og vise, at du er interesseret i dem og deres oplevelse. Her følger et eksempel på, hvordan en forældrerollemodel, som vi kalder Mohammed, foretager et check- ud: Mohammed: Inden I går, vil jeg bede jer om at deltage i en øvelse. I skal hver især tænke på 3 ting, som I lagde mærke til i dag, 2 ting, som I vil tænke videre over og 1 ting, som I allerede i dag vil gøre anderledes. Skriv ned på en post-it seddel der ligger blokke på bordet ved udgangen. Bagefter må I gerne sætte sedlerne op på det store ark papir, som hænger på væggen ved siden af bordet. Mohammed stiller sig ved siden af det store ark papir og siger pænt tak til alle, som går forbi. Mohammed giver ved denne check-ud øvelse deltagerne mulighed for at reflektere over rollemodelbesøget. Samtidig har han vist interesse og respekt for alle ved at stille sig op og sige farvel. Hele hensigten med check-ud er at få sagt pænt farvel til dit publikum. Om du bruger evalueringsøvelser er helt op til dig selv. Et håndtryk, god øjenkontakt eller andre virkemidler kan sagtens fungere alene. Få deltagerne ordentligt ud af døren. Giv hånd eller stil dig ved døråbningen og hold øjenkontakt, imens du venligt siger farvel til folk, når de går ud. Det er almindelig god opførsel, og sådan gør man jo også derhjemme, når man har haft gæster. Heidi, konsulent i Navigent 2

26 Dialogøvelser

27 læsevejledning På de næste sider kan du frit vælge imellem 16 forskellige dialogøvelser, som er designet til at passe ind i de tre faser: Check-ind, flyveturen og check-ud. Derfor er det nemt for dig at plukke øvelser ud, alt efter hvilken fase du er i. CHeCK-IND Øvelserne kan du bruge, inden du starter dit oplæg. De er alle gode til at bryde isen og kan hjælpe med at skabe en god stemning. FlYVeTUReN Øvelser kan du bruge til at indsætte stoppesteder undervejs i dit oplæg. Stoppestederne skal hjælpe til at skabe dialog i gruppen. CHeCK-UD Øvelserne kan du bruge til at afslutte dagens besøg sammen med deltagerne. Alle øvelserne er tildelt en sværhedsgrad fra 1-. Det skal give dig et indtryk af, hvor meget øvelsen kræver af forberedelse og erfaring. 1 = meget let = kræver forberedelse læsevejledning til øvelserne Øvelserne er bygget op omkring en ramme, der skal hjælpe dig til at formidle øvelserne til deltagerne. Du får her en kort intro til, hvordan du skal læse øvelserne. Hvad handler øvelsen om? I dette afsnit får du helt overordnet viden om, hvad den konkrete øvelse handler om. I afsnittet beskrives både, hvad øvelsen indholdsmæssigt handler om, og hvad formålet med øvelsen er. Du kan bruge afsnittet til at vurdere, om det er en øvelse, du har lyst til at bruge. 27

28 Hvordan laver man øvelsen? I dette afsnit får du handlingsanvisninger til, hvordan øvelsen laves. Du kan bruge afsnittet til at forberede en præsentation til deltagerne og til at forberede dig selv på øvelsen. Særlig information Til hver øvelse er der desuden fremhævet punkter, som giver særlig information til øvelserne: Eksempler Det kan være meget nyttigt for dig at kunne give eksempler til deltagerne, så de bedre kan forstå, hvad øvelserne handler om. Eksempler er også et redskab til dig i udførelsen af øvelserne. Du kan nemlig bruge eksemplerne direkte, eller du kan omskrive dem, så de passer til din situation. Medbring Her gives information om, hvad du skal medbringe for at kunne gennemføre øvelserne. Dette punkt er tænkt som en forberedelse til dig, inden du tager på besøg. Udvidelse af øvelse Dette punkt er tænkt som inspiration til at lave øvelsen anderledes og inddrage deltagerne på en ny måde. 28

29 CHeCK-IND 1. Netværksbingo Sværhedsgrad 1 Aktivér deltagerne på en sjov måde Hvad handler øvelsen om? Øvelsen handler om, at deltagerne skal spille bingo. Den, der først får pladen fuld, har vundet. Øvelsen er god, fordi den får deltagerne i gang fra start. Netværksbingo kan derfor være en god opvarmning, før dagens emne tages op. Denne øvelse er især god til store grupper, hvor det er umuligt at få alle i tale. Hvordan laver man øvelsen? Der deles en bingoplade ud til hver. På pladen står der forskellige spørgsmål. Deltagerne skal gå rundt mellem hinanden og stille de spørgsmål, der står på bingopladen. Spørgsmålene skal besvares med enten ja eller nej. Når der svares ja, skal deltagerne sætte et kryds over feltet på pladen og skrive navnet på den person, der svarede, ned. Når der er kryds over alle felter, er der fundet en vinder. Eksempel NETVÆRKSBINGO Kan du nævne Er du god til at stå Kan du lide at 4 fuglearter? op om morgenen? lave lektier? Har du en Er du god til at Har du en profil søster? danse? på facebook? Medbring En lille præmie (fx fra 10 er butikken) Bingoplader Kuglepenne 29

30 CHeCK-IND 2. Detektiven Sværhedsgrad 4 Aktivér deltagerne fra starten af dit oplæg Hvad handler øvelsen om? Øvelsen handler om, at deltagerne skal komme med forslag til, hvordan dit liv havde udviklet sig, hvis du eller en anden person i dit liv havde foretaget et andet valg i en svær situation. Øvelsen er god, fordi den gør deltagerne aktive fra starten. Den kan også vise, at der ofte er mere end én løsning på en svær situation. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal under dit oplæg være opmærksomme på, hvilke navne du nævner i løbet af din fortælling. Navnene skal hjælpe dem til at deltage i øvelsen efter dit oplæg. Efter dit oplæg skal deltagerne finde sammen to og to. Du skal stille dem spørgsmål til personerne i din historie og bede dem om at komme med forslag til, hvordan din historie kunne have udviklet sig, hvis personen eller du selv havde handlet anderledes. Eksempler Hvad var der sket, hvis skoleinspektøren havde hjulpet os med at få løst problemerne? Hvordan kunne situationen have udviklet sig, hvis min mor havde sagt nej til mig? Hvad var der sket, hvis vejlederen i stedet for havde opfordret mig til at starte på uddannelsen? Hvad kunne der være sket, hvis jeg havde sagt ja til trænerens tilbud? 30

31 CHeCK-IND 3. Brug sanserne Sværhedsgrad 1 Aktivér deltagernes nysgerrighed Hvad handler øvelsen om? Du har medbragt en ting, som symboliserer noget vigtigt i dit liv. Øvelsen går ud på, at deltagerne skal komme med bud på, hvad tingen har betydet for dig og din historie. Øvelsen er god til at bringe deltagernes opmærksomhed og tanker i spil. Øvelsen hjælper også til at få en god dialog i gang, fordi tingen giver gruppen noget konkret at tale ud fra. Hvordan laver man øvelsen? Den medbragte ting sendes rundt mellem deltagerne inden oplægget. Lad deltagerne sidde sammen med sidemanden og snakke om, hvad tingen mon betyder for dig og din fortælling. Efter minutters snak kommer deltagerne i plenum med deres bud på, hvilken betydning tingen har for dig. Eksempler Et hårdkogt æg = skrøbelighed En chili = stærke følelser En bil = flugtvej Et glas saftevand = blandede følelser En saks = at slippe/afslutte noget Et billede = sådan husker jeg det En blyant = mod til at skrive til nogen En taske = det vigtigste jeg ejede Medbring En ting som har betydning for din historie. Udvidelse af øvelse Øvelsen kan udvides ved, at deltagerne på forhånd bedes om at medbringe en ting, som har betydning for dem. På den måde kan øvelsen også bruges til at få deltagerne til at fortælle om deres egne erindringer og oplevelser i relation til deres medbragte ting. 31

32 CHeCK-IND 4. Hvis dit liv var en film Sværhedsgrad 1 Aktivér deltagerne til at se nye perspektiver på deres liv Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Hvis dit liv var en film. Den handler om, at deltagerne skal tænke over, hvilken slags film deres liv minder om. Øvelsen er god til at få deltagerne til at se deres liv lidt oppefra og fokusere på det samlede billede. Det kan medvirke til, at de får et nyt perspektiv på deres liv. Dette nye perspektiv kan hjælpe dem til at træffe nye valg og se nye muligheder. Hvordan laver man øvelsen? Du skal stille deltagerne spørgsmål, der får dem til at tænke over, hvilken film deres liv minder om. Derefter skal de hver for sig tænke minutter over svaret. Bagefter skal de sætte sig 2 og 2 og snakke om, hvad de er kommet frem til, og hvorfor de er kommet frem til det. Bagefter samles der op i fællesskab. Eksempler Hvis dit liv var en film, hvilken slags var der så tale om? Krimi Romantik Action Cowboyfilm Drama Undervisning Dokumentar Hvilken rolle spiller du i filmen? Bliver du indstillet til en Oscar? Hvorfor/hvorfor ikke? 32

33 FlYVeTUReN 5. Dilemmaspil Sværhedsgrad 4 Aktivér deltagernes refleksion over forskellige dilemmaer Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Dilemmaspil. Den handler om, at deltagerne skal drøfte forskellige dilemmaer. Ved at drøfte dilemmaer får deltagerne afprøvet forskellige muligheder og får indblik i, hvordan de andre deltagere ville handle. Øvelsen er god til at få åbnet op for dialogen blandt deltagerne. Den kan også bidrage til, at deltagerne bliver mere tolerante overfor forskellige holdninger. Denne øvelse er især god til store grupper, hvor det ikke er muligt at få alle i tale. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne får et dilemmaspørgsmål ad gangen. Dette spørgsmål skal de drøfte med deres sidemand. Når der er gået fem minutter, samles der op i fællesskab. Bed dem fokusere på den pointe, der fyldte mest. Derefter udleveres et nyt dilemmaspørgsmål, og det samme gentages. Du kan evt. udvikle nogle dilemmaspørgsmål ud fra nogle dilemmaer, du har haft i dit eget liv. Eksempler Skal unge selv vælge deres uddannelse, eller skal forældrene bestemme? Skal man fortælle sine forældre ærligt, at man er inviteret til en fest, eller skal man undgå at risikere et nej og i stedet sige, at man sover hos en veninde? Skal man have lov til at flytte hjemmefra, når man er blevet 18 år? Medbring Dilemmaspørgsmål 33

34 FlYVeTUReN 6. Fordele og ulemper Sværhedsgrad 4 Aktivér deltagernes mening om forskellige valg man kan træffe Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Fordele og ulemper. Den handler om, at deltagerne skal forholde sig til fordele og ulemper ved forskellige valg. Øvelsen kan bruges til at få deltagernes meninger i spil. Øvelsen er også god til at få deltagerne til at reflektere over deres egne holdninger. Den er desuden god til store grupper, hvor det er umuligt at få alle i tale. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal arbejde sammen i to grupper. Du skal præsentere dem for en situation, som de i gruppen skal diskutere fordele og ulemper ved. Grupperne skal samle op på et stort papir enten ved at skrive eller tegne deres pointer. Efter 1 minutter skal hver gruppe fremlægge deres resultat for alle. Bed dem fokusere på den pointe, der fyldte mest. Eksempel Fordele og ulemper ved at gå i gang med uddannelse lige efter folkeskolen Fordele og ulemper ved forældres skilsmisse Fordele og ulemper ved at sige fra overfor forældre Fordele og ulemper ved at flytte hjemmefra Fordele og ulemper ved kun at have etniske minoritetsunge som venner Medbring Ur To store ark papir Farver 34

35 FlYVeTUReN 7. Sommerfugle Sværhedsgrad 3 Aktivér deltagerne til at fokusere på betydningsfyldte mennesker eller øjeblikke i deres liv Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Sommerfugle. Den handler om, at deltagerne skal reflektere over særlige lykkestunder, afgørende øjeblikke eller personer, som har haft betydning for deres liv. Øvelsen er god til at skærpe deltagernes opmærksomhed på egne lykkestunder. Øvelsen kan hjælpe deltagerne til at fokusere på de små ting, der har haft betydning. Den hedder sommerfugle, fordi de ligesom de særlige øjeblikke er lidt flygtige. Øvelsen kan hjælpe til at fastholde de særlige øjeblikke lidt længere. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal i ca. minutter hver for sig reflektere over særlige episoder eller personer, som har haft afgørende betydning i deres liv. Derefter skal de dele deres sommerfugleoplevelser med sidemanden. Deltagerne skal sidde sammen i 10 minutter og fortælle om deres særlige øjeblik. Bagefter samles op i fællesskab. Eksempel Hvem er sommerfuglene iblandt de lærere, du har mødt i dit liv og hvorfor? Hvem er sommerfuglene iblandt de voksne i dit liv og hvorfor? Hvem er sommerfuglene iblandt dine venner og hvorfor? Hvornår har du været en sommerfugl for andre og hvorfor? Hvem er den fineste sommerfugl, du har mødt? Har du en særlig sommerfugl-oplevelse, som fik betydning i dit liv? 3

36 FlYVeTUReN 8. Mit største forbillede Sværhedsgrad 3 Aktivér deltagernes refleksion om deres forbillede Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Mit største forbillede. Den handler om, at deltagerne skal blive bevidste om, hvem deres forbilleder er. Øvelsen kan medvirke til, at deltagerne lærer noget nyt om sig selv. Øvelsen er især god til unge, da de nok er vant til at tale om deres forbilleder. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal arbejde sammen i grupper på 4 personer. Hver gruppe får udleveret et opgavekort med spørgsmål. Personerne i gruppen skal derefter én efter én besvare spørgsmålene på kortet. Hver person må max. bruge minutter. Når alle i gruppen har svaret, skal de drøfte betydningen af at blive bevidst om sit forbillede. Bagefter samles op i fællesskab. Eksempel Hvem er dit største forbillede? Hvorfor? Hvad har du lært af dine forbilleder? Hvilken kendt person beundrer du mest? Hvad er personen kendt for? Hvad ville du sige til vedkommende, hvis du fik chancen? Medbring Opgavekort Ur 36

37 FlYVeTUReN 9. Storytelling Sværhedsgrad 4 Aktivér deltagernes positive fokus på deres egen historie Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Storytelling. Den handler om, at deltagerne skal fortælle om en sjov eller lærerig oplevelse i deres liv. Øvelsen kan medvirke til, at deltagerne får et positivt fokus på deres egen historie. Øvelsen kan også hjælpe til, at deltagerne ved at have fokus på gode oplevelser kan blive bevidste om at opsøge oplevelser, der er gode for dem. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal finde sammen to og to. Hver gruppe får udleveret et opgavekort, hvor der er stillet spørgsmål til deres liv. På baggrund af spørgsmålene skal deltagerne nu fortælle hinanden om en sjov eller lærerig oplevelse. Efter 20 minutter i grupperne samles der op i fællesskab, hvor I fokuserer på det, der var overraskende eller sjovest eller mest lærerigt. Husk, at der skal være fokus på det positive. Eksempel Hvis du skulle opdele dit liv i kapitler, hvilket er så: Vigtigst og hvorfor? Sjovest og hvordan? Mest lærerigt? Vælg et kapitel i dit liv og fortæl det til din sidemand. Medbring Opgavekort Ur 37

38 FlYVeTUReN 10. Waggamagga Sværhedsgrad 4 Aktivér deltagerne fysisk mens de ser sig selv i fremtiden Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Waggamagga en gåtur. Den handler om, at deltagerne skal forholde sig til, hvor de ser sig selv i fremtiden. Øvelsen er god, fordi den kombinerer fysisk bevægelse og samarbejde. Øvelsen er desuden god til store grupper, hvor det ikke er muligt at få alle i tale. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal finde sammen to og to. De får udleveret et opgavekort med spørgsmål. Spørgsmålene skal inspirere deltagerne til at se sig selv i fremtiden. To og to skal deltagerne gå en tur, mens de taler om spørgsmålet på deres opgavekort. Efter 1 minutter skal alle samles igen. Der samles op i fællesskab. Eksempler Forestil dig, at du er 9 år. Hvad er det bedste, du kan fortælle om dit ungdomsliv? Hvad ville du virkelig ønske at gøre mindst én gang i dit liv? Forestil dig, at du om 10 år bliver indstillet af Tine Bryld Fonden i kategorien bedste ungerådgiver. Hvor arbejder du, og hvad har du hjulpet unge mennesker med? Medbring Waggamagga opgavekort Ur Kuglepenne 38

39 FlYVeTUReN 11. Samme reference Sværhedsgrad 1 Aktivér deltagernes oplevelse af fællesskab Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Samme reference. Den handler om, at deltagerne skal blive opmærksomme på, at vi ofte har noget til fælles med andre, selvom vi ikke umiddelbart ved det. Øvelsen aktiverer deltagerne og får dem helt bogstaveligt op af stolene. Øvelsen kan hjælpe til at skabe kontakt mellem deltagerne, så de har nemmere ved dialogen. Øvelsen er desuden god til store grupper, hvor det ikke er muligt at få alle i tale. Den er også god i grupper, hvor deltagerne virker meget opdelt, idet øvelsen kan hjælpe til, at de finder sammen på kryds og tværs. Hvordan laver man øvelsen? Deltagerne skal rejse sig og komme ud på gulvet. Derefter skal de finde sammen med alle dem, der har den samme farve bluse på som dem selv. Deltagerne skal tale om, hvorfor de har taget netop den farve bluse på. Derefter skal de finde sammen med alle dem, der har samme farve sko på som dem selv. Efter de har snakket om, hvorfor de har den farve sko på, samles op på øvelsen. Du kan selv digte andre referencer, som de skal samles omkring. Bagefter kan I tale om, hvad der var størst fællesskab om, og hvad der var mindst? Eksempel Find sammen med dem, som har briller Find sammen med dem, som har en ring på Find sammen med dem, som har opsat hår Find sammen med dem, som ligner dig 39

40 FlYVeTUReN 12. Krystalkuglen Sværhedsgrad 1 Aktivér deltagernes kreativitet og gættelyst Hvad handler øvelsen om? Øvelsen hedder Krystalkuglen. Den handler om, at deltagerne skal komme med bud på, hvilke valg du har truffet i løbet af dit liv. Øvelsen er god til at få deltagerne aktiveret og inddraget i dit oplæg. Hvordan laver man øvelsen? Øvelsen er bygget op omkring stoppesteder i fortællingen. Du skal lave stoppesteder i din fortælling og spørge deltagerne om, hvad de tror, der sker, eller hvad de tror, at du gjorde. Du skal stille dem spørgsmål, der passer til din historie. Deltagerne får minutter til at snakke om det to og to. Derefter fortæller de i plenum, hvad de kom frem til. Husk at anerkende deres gæt! Eksempel Hvad tror I, mine forældre besluttede derefter? Hvordan tror I, at den beslutning påvirkede mig fremover? Hvad tror I, jeg valgte i den situation? 40

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

teknikker til videndeling & networking

teknikker til videndeling & networking teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere 61 Slip kontrollen - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 61 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Vi lever i et samfund, hvor der er mange muligheder Mange oplever, at der er mange ting at

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere