Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 106 Offentligt
|
|
- Sidsel Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 106 Offentligt De økonomiske konsulenter og udvalgskonsulenterne Til: Dato: Udvalgets medlemmer 27. januar 2017 Analyse af deltagelseseffekten Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse Sammenfatning Finansudvalget har i oktober 2016 med udgangspunkt i kommissoriet for rapporten bl.a. bedt om en redegørelse af forudsætninger for deltagelseseffekten anvendt af ministerierne og en vurdering af det videnskabelige belæg bag deltagelsesbeslutningen i Danmark og andre lande 1. Analysen sammenfatter også resultater fra studier af den aktive beskæftigelsesindsats på anmodning fra Finansudvalget. Der er udarbejdet en rapport, der analyserer problemstillingen, og denne note, der kort sammenfatter hovedpunkterne af analysen. Set fra et teoretisk synspunkt er der ikke en entydig effekt på beskæftigelsesgraden af en ændring i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse. Konklusionen er, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvor stor deltagelseselasticiteten er. De empiriske studier giver dog tilsammen et billede i retning af, at deltagelseselasticiteten er positiv. Af mikrostudier på danske data udgivet siden 2006 fremgår, at der er grupper, for hvilke der er lidt eller ingen solid evidens for, hvordan deres deltagelsesbeslutning påvirkes som følge af en ændring i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse. Det er derfor svært at sige, om præcist de beregnede effekter af de seneste skattereformer og reformer på overførselsområdet, vil indtræffe i praksis. 1 Kommissoriet kan findes i bilag 1 eller omdelt på FIU alm. del bilag 4. 1/8
2 Ifølge Skatteministeriet (2016) er der belæg for, at den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst har betydning for deltagelsen på arbejdsmarkedet. Antagelsen er, at jo større økonomisk gevinst, desto højere sandsynlighed for beskæftigelse. Den gevinst, der er ved at være beskæftiget frem for at være ledig, kan både forøges gennem ændringer i skattesystemet og i overførselssystemet. Det kan være en lempeligere beskatning af lave lønindkomster som f.eks. indførelsen af et målrettet beskæftigelsesfradrag eller en reduktion af niveauet for arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en ændring i den økonomiske gevinst ved at komme i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst både påvirker ledige og personer uden for arbejdsmarkedet. De økonomiske incitamenter til beskæftigelse styrkes markant fra 2013 til 2023, hvilket bl.a. skyldes skattereformen fra Nedenfor er vist en tabel for arbejdsudbudsvirkninger af tidligere skattereformer: Tabel 1: Arbejdsudbudsvirkning af tidligere skattereformer (fuldtids-personer) Reform Timeeffekt Deltagelseseffekt Samlet 2004-aftalen aftalen Forårspakke 2.0 (2009-skattereformen) Skatteelementer i genopretningsaftalen Skatteaftale I alt Kilde: Finansministeren svar på BEU alm. del - spørgsmål 286 (folketingsåret ) og Finansministeriet (2011). Af tabel 1 ses det, at virkningen på arbejdsudbuddet af de seneste skattereformer via deltagelseseffekten er omtrent personer. Det svarer til, at knap 30 pct. af effekten kommer fra virkninger via deltagelseseffekten, mens resten afspejler timeeffekten, ifølge beregninger fra Finansministeriet. Ændringer i overførselssystemet kan også påvirke økonomiske incitamenter. Virkninger på den strukturelle beskæftigelse af reformer på overførselsområdet siden 2010 via deltagelseseffekten kan ses af nedenstående tabel. Beskæftigelseseffekterne af reformer af overførselsindkomster siden 2010 kan ses nedenfor i tabel 2. 2/8
3 Tabel 2: Skøn for strukturel beskæftigelse af reformer på overførselsområdet siden 2010 (fuldtidspersoner) Genopretningsaftale, Aftale om senere tilbagetrækning, 2011 (effekt i 2040) Reform om førtidspension og fleksjob, Aftale om reform af kontanthjælpssystemet, Reform af sygedagpengesystemet, Reform af beskæftigelsesindsatsen, Refusionsomlægning, Ny integrationsydelse, Aftale om et tryggere dagpengesystem, JobReform fase 1 (kontanthjælpsaftale), I alt Kilde: Finansministerens svar på FIU alm. del - spørgsmål 381 (folketingsåret ) og Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 43 (L113) (folketingsåret ). Det skønnes, at den strukturelle beskæftigelse stiger med ca personer som følge af reformer af overførselsområdet siden 2010 via deltagelseseffekten. Et nyligt eksempel på en beregning af deltagelseseffekten er den tidligere regeringens udspil til JobReform Fase 2 fra helhedsplanen (2025-planen). Her var målet også at øge beskæftigelsen gennem et større økonomisk incitament til beskæftigelse. Initiativerne under et skønnes via deltagelseseffekten at øge arbejdsudbuddet svarende til fuldtidspersoner, ifølge Skatteministeriet (2016). Teoretisk set er det ikke entydigt, hvordan en større økonomisk gevinst ved beskæftigelse frem for overførselsindkomst påvirker længden af arbejdsløshedsperioden (Andersen m.fl., 2015). Det er derfor et empirisk spørgsmål at fastlægge deltagelseseffektens størrelse og retning. Andersen m.fl. (2015) vurderer, at en større gevinst ved beskæftigelse fører til en kortere arbejdsløshedsperiode i de fleste realistiske scenarier. Gennemgangen af teoretisk adfærdseffekter i rapporten dækker ikke alle kanaler, hvormed beskæftigelsesgraden kan forventes at blive påvirket af en ændring i kompensationsgraden. Gennemgangen illustrerer dog behovet for at ty til den empiriske litteratur på området. De økonomiske ministerier og Skattekommissionen anvender en forudsætning om, at et fald i den gennemsnitlige kompensationsgrad på 10 procentpoint reducerer strukturledigheden med 0,7 procentpoint. Det kaldes en deltagelseselasticitet. Personer, der ellers ville være uden for arbejdsstyrken kan også forventes reagerer på ændringer i den økonomiske gevinst ved beskæftigelse. Udover den 3/8
4 skønnede ledighedseffekt indgår der i skønnet for deltagelsesbeslutningen også en virkning på antallet af efterlønsmodtagere. For efterlønsmodtagere antager de økonomiske ministerier, at et fald i kompensationsgraden på 10 pct. medfører en stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de årige på 1 procentpoint. Metoden er fastlagt i Det er svært at sammenligne beregningsforudsætninger for deltagelseseffekten anvendt af forskellige kommissioner m.m., da de ofte definerer deltagelseselasticiteten forskelligt. To typer studier anvendt af Finansministeriet siden 2002 Metoden anvendt af de økonomiske ministerier siden 2002 baserer sig hovedsageligt på to typer af studier: dels makroøkonomiske panelundersøgelser på tværs af lande i OECD og dels lønestimationer 2. En tredje type af studier, der også kan anvendes til at udlede incitamenteffekternes størrelsesorden er mikroøkonomiske studier. Finansministeriet nævner dog ikke umiddelbart mikroøkonomiske studier som baggrund for valg af den konkrete deltagelseselasticitet i metodebeskrivelsen i Fordeling og incitamenter 2002, Finansministeriet. Derfor diskuteres først panelundersøgelsers og lønestimationers anvendelighed som grundlag til at fastlægge størrelsen af deltagelseselasticiteten. Sidst fremhæves hovedresultaterne i den mikroøkonomiske litteratur på danske data udgivet indenfor de sidste 10 år og studiernes svagheder og styrker. Estimation af lønligning Lønligningen bygger på, at der er en stabil sammenhæng mellem lønstigningstakten og ledigheden og en række forklarende faktorer. Ifølge Danmarks Statistik (2012) og DØR (2007) er det dog tilsyneladende ikke tilfældet. Gennemgangen af forskellige estimationer af lønligninger af Danmarks Statistik (2012) viser tilsyneladende, at det er vanskeligt at få modelleret en robust sammenhæng mellem løn og strukturel ledighed. For 70 erne er det muligt at forklare lønstigningen vha. en lønligning, men denne lønligning har svært ved at forklare de senere års lønstigning (Danmarks Statistik, 2012). Danmarks Statistik (2012) vælger at se bort fra en estimation af en lønligning på et nyere datagrundlag, end de studier Finansministeriet henviser til, da estimationen giver et kunstigt højt estimat for deltagelseselasticitetens størrelse. Det peger i retning af, at denne type studier ikke giver et solidt grundlag for vurdering af deltagelseselasticitetens størrelse. 2 Finansministerens svar på FIU alm. del spørgsmål 420 (folketingsåret ) 4/8
5 Panelundersøgelser 3 Der kan umiddelbart fremhæves tre udfordringer ved ministeriernes brug af panelundersøgelser til at underbygge beregninger af deltagelseseffekten. For det første er det en forudsætning i panelundersøgelserne, at effekten af en større gevinst ved beskæftigelse på den strukturelle ledighed stort set er ens på tværs af alle lande (Finansdepartementet, 2011). Derfor er spørgsmålet, om Danmark med rimelighed kan betragtes som et gennemsnitsland. En anden væsentlig udfordring er, at studierne ikke med tilstrækkelig sikkerhed påviser kausalitetssammenhænge, ifølge Andersen m.fl. (2015). Flere af denne type studier opnår heller ikke robuste resultater påpeger det svenske finansministerium og Tjenestemændenes Centralorganisation i Sverige (Finansdepartementet, 2011 og TCO, 2015). Der er derfor kommet langt større fokus på mikroøkonomiske studier, der bedre kan håndtere kausalitetsudfordringerne og påvise årsagssammenhænge. For det tredje baserer metoden anvendt af de økonomiske ministerier sig på empiriske studier, der alle er fra før Der er dog udarbejdet panelundersøgelser af nyere dato end de studier, Finansministeriet henviser til i svar til Folketinget. Som påpeget af Velfærdskommissionen (2005) foretager Finansministeriet en ad hoc-korrektion af studierne. De anvender en halvt så stor effekt som den estimerede effekt i studierne. Årsagen er, at der tages højde for, at ledigheden strukturelt er lavere end i den historiske estimationsperiode i studierne. Det er usikkert, om der kan findes belæg for ad hoc-korrektionen på baggrund af nyere panelundersøgelser. Sammenligning med Finansministeriet i Sverige og Det Økonomiske Råd Finansministeriet i Sverige anvender en beregningsforudsætning, der indebærer, at ledighedens følsomhed over for ændringer i økonomiske incitamenter er større, end de økonomiske ministerier i Danmark antager. Forudsætningen bygger det svenske finansministerium på samme type makroøkonomiske panelundersøgelser som Finansministeriet i Danmark. Finansministeriet i Sverige henviser blot til studier af nyere dato. Modsat antager Det Økonomiske Råds Sekretariat (2010), at en ændring i de økonomiske incitamenter har en lavere effekt på ledigheden, end de økonomiske ministerier i Danmark antager. Metoden fastlagt af Finansministeriet i 2002 anvender samme effektskøn for alle grupper på nær efterlønsmodtagere. I modsætning hertil anvender Det 3 I panelundersøgelser udvælges et panel bestående af f.eks. lande, og data indsamles fra panelet ved mindst to lejligheder. 5/8
6 Økonomiske Råds Sekretariat (2010) en forskellig adfærdseffekt for forskellige grupper. Ud over antagelser om den konkrete deltagelseseffekt af en større gevinst ved beskæftigelse er det også vigtigt, hvilke persongrupper man inkluderer i beregningerne. Med andre ord har antagelser om, hvilke persongrupper ministerierne forventer reagerer på økonomiske incitamenter også betydning for skøn for de samlede deltagelseseffekter. DØRS(2010) regner ift. Finansministeriet med, at en større gruppe af personer reagerer på økonomiske incitamenter såsom f.eks. førtidspensionister. Det vil sige, at DØRS (2010) anvender et væsentligt lavere effektskøn, men for et større antal personer. I 2002 beregnede Finansministeriet ikke beskæftigelseseffekter for personer på sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Beregninger af beskæftigelsesvirkninger af f.eks. indførelse af kontanthjælpsloftet omfatter dog aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det tyder på, at ministerierne i dag antager, at et større antal personer reagerer på økonomiske incitamenter end i Det er uklart, om de økonomiske ministerier beregner beskæftigelseseffekter via deltagelseseffekten for personer, som i udgangspunktet står udenfor arbejdsmarkedet som f.eks. personer på barsel og anden orlov, førtidspensionister, revalidender. Endvidere er det uklart om de anvender forskellige adfærdseffekter for de forskellige grupper. Nye metoder Metoden fastlagt i 2002 blev tidligere anvendt til beregninger af beskæftigelseseffekter af både indkomstskatteændringer og ændringer i indkomstoverførsler. I de seneste år er der i ministerierne dog udviklet nye metoder til beregning af beskæftigelseseffekter af ændringer af indkomstoverførsler. Det drejer sig bl.a. om dagpengemodellen. Dagpengemodellen baserer sig på mikroøkonomiske studier. Der er dog en betydelig variation i estimater for både mikro- og makrobaserede økonomiske studier af deltagelseseffekten. Skøn for deltagelseseffekten både på mikro- og makrofunderede modeller vurderes derfor generelt at være behæftet med betydelig usikkerhed. 6/8
7 Mikroøkonomiske studier Velfærdskommissionen (2005) påpeger, at internationale empiriske studier af deltagelseselasticitetens størrelse ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Det skyldes, at beskatningens niveau, indretningen af samfundets overførselssystemer, de serviceydelser, der stilles til rådighed for den enkelte, og den initiale erhvervsfrekvens for forskellige grupper vil således spille en rolle for arbejdsudbuddets følsomhed overfor ændret beskatning Derfor er fokus i denne rapport mikroøkonomiske studier med brug af danske data. Det er vigtigt at være opmærksom på, at gennemgangen af studierne ikke er udtømmende, og at gennemgangen er afgrænset til studier udgivet siden De nyere forskningsbaserede mikroøkonomiske analyser, der er gennemgået, peger på, at der er evidens for, at dagpengemodtagere i højere grad finder beskæftigelse, hvis dagpengeperioden afkortes. Så vidt vides, er der derimod ikke nogen effektstudier udgivet inden for de sidste ti år med brug af danske data, der påviser en signifikant effekt af, at dagpengeydelsen sættes ned. For kontanthjælpsmodtagere er der ikke umiddelbart solid forskningsmæssig viden udgivet siden 2006 om, at kontanthjælpsmodtagere generelt finder beskæftigelse, hvis ydelser mindskes eller forkortes. For afgrænsede grupper, som unge eller indvandrere, der har opholdt sig i Danmark et stykke tid, tyder det på, at der er relativ stærk evidens for, at økonomiske incitamenter virker og beskæftigelsen stiger. En begrænsning ved mikroøkonomiske studier er, at de ikke alle kan bruges til at udlede effekter på aggregeret ledighed eller beskæftigelse. Selvom studierne ikke analyserer effekten på den aggregeret ledighed, indeholder studierne dog vigtig information om incitamentseffekternes størrelsesorden. En anden udfordring er, at der er begrænset viden om de langsigtede effekter, fortrængningseffekter og ikke mindst kvaliteten og varigheden af efterfølgende beskæftigelse. Modsat er disse mikroøkonomiske studiers styrke, at de bedst kan forholde sig til kausalitetsudfordringer og påvise årsagssammenhænge. Den overordnede konklusion er, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvor stor deltagelseselasticiteten er. De empiriske studier giver dog tilsammen et billede i retning af, at deltagelseselasticiteten er positiv. Af mikrostudier på danske data udgivet inden for de sidste 10 år fremgår, at der er grupper, for hvilke der er lidt eller ingen solid evidens for, hvordan deres deltagelsesbeslutning påvirkes som følge af en sænkning af ydelsesniveauet. Her kan bl.a. nævnes kontanthjælpsmodtagere længst væk fra arbejdsmarkedet eller nyankomne flygtninge. 7/8
8 Det er derfor svært at sige, om netop de estimerede deltagelseseffekter i tabel 1 og tabel 2 på side 2-3 ovenfor, vil manifestere sig i praksis. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Udover politiske tiltag, der påvirker den økonomiske gevinst ved beskæftigelse, kan aktiv arbejdsmarkedspolitiske instrumenter tænkes at få ledige i beskæftigelse. Danmark er ifølge OECD det land i verden, der anvender flest midler på aktiv arbejdsmarkedspolitik, som bruges på samtaler, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud m.v. Ifølge Beskæftigelsesministeriet (2015) er det vanskeligt at konkludere noget entydigt om størrelsen af effekterne for de forskellige redskaber i den aktive beskæftigelsespolitik. Generelt er evidensen stærkest for forsikrede ledige, da de fleste undersøgelser, både i Danmark og i udlandet, tager udgangspunkt i netop denne gruppe ifølge Beskæftigelsesministeriet (2015). Tranæs (2013) påpeger, at de positive beskæftigelseseffekter stammer fra motivationseffekten og ikke fra en effekt af indholdet af aktiviteterne. Hansen og Schultz-Nielsen (2015) nævner, at undersøgelser af beskæftigelseseffekterne fra aktivering af ledige dagpengemodtagere peger i retning af, at disse effekter er klart størst, når aktiveringen finder sted i private virksomheder. Der er dog blandede resultater af aktivering af kontanthjælpsmodtagere i private virksomheder ifølge Hansen og Schultz-Nielsen (2015). For kontanthjælpsmodtagere viser gennemgangen af studierne, at der ikke er instrumenter, der virker på alle typer af kontanthjælpsmodtagere. For målrettede indsatser for f.eks. indvandrere er der studier, der viser en større sandsynlighed for at finde beskæftigelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik, mens der for de svageste kontanthjælpsmodtagere ikke er en påviselig effekt af aktiv arbejdsmarkedspolitik ifølge Skipper (2010). 8/8
Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 106 Offentligt ANALYSE AF DELTAGELSESEFFEKTEN
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 106 Offentligt 2017 ANALYSE AF DELTAGELSESEFFEKTEN EFFEKTER AF ÆNDRINGER I DEN ØKONOMISKE T ILSKYNDELSE TIL BESKÆFTIGELSE AF DE ØKO NOM ISKE KON SULENTER OG UDV
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereNotat. Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål. 27. november 2018
Notat 27. november 2018 Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål I Folketingets Skatteudvalg og Beskæftigelsesudvalg er der for nyligt blevet
Læs mereHVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereFlere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst
Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereAMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på resultater og indsats RAR Fyn September 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereResultatrevision 2014. Indledning
Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer December 1 Analysens hovedkonklusioner en af personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer (småjob)
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereDØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Notat 3. juni 2009 DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats De Økonomiske Råd (DØR) skriver om etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereOPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereNotat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019
Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette
Læs mereSamrådsspørgsmål CC Hvilke eventuelle initiativer har regeringen planlagt, såfremt ministeriets
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 629 Offentligt T A L E Samrådstale vedr. spm. CA, CB, CC og CD om 225- timersreglen (Det talte ord gælder) Samrådsspørgsmål CA Ministeren
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland juni 2017 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSamrådstale om forenkling af den økonomiske styring
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 240 Offentligt T A L E 9. januar 2018 Samrådstale om forenkling af den økonomiske styring J.nr. 2018-229 Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereTilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet
Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata
Læs mereSkattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn juni 2017 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereMARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM
MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM INDHOLD Andel på offentlig forsørgelse...3 Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob.4-5 Nøgletal for kontanthjælpsreformen...6-7 Nøgletal
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mere