Analyse af Visuelle Præsentationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Visuelle Præsentationer"

Transkript

1 Analyse af Visuelle Præsentationer Evaluering af Studie- og Erhvervstræf 2007 Morten Christian Andersen Vejleder: Sine Carlsen Modul 2 Kommunikation E2007 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Teoretiske overvejelser... 4 Analysemodellens teoretiske grundlag... 6 Analysemodellen Den retoriske kommunikationssituation Retorisk analyse af manuskriptets pointer Analyse af den visuelle præsentation Diskussion af Analysemodellen Evaluering Litteraturliste Abstract Summary / 39

3 Indledning I denne opgave analyserer jeg et slideshow jeg har brugt som studievalgsvejleder hos Studievalg København til Studie- og Erhvervstræf Jeg var ansat i oktober og november til at fortælle om uddannelserne inden for kultur og historie. Her var jeg på 12 forskellige uddannelsessteder, hvor jeg 21 gange formidlede dette oplæg. I den proces, blev jeg interesseret i hvordan det visuelle understøttede min mundtlige formidling, og så det som en niche indenfor retorikken, der skulle udforskes. Til at starte med, havde jeg øje for Lisbeth Thorlacius analysemodel til visuel kommunikation udarbejdet efter Roman Jakobsons sprogmodel, men den viste sig for omfattende og for ustruktureret i forhold til mit mål. Derfor har jeg udviklet min egen model for analysen, der bunder i semiotiske og retoriske overvejelser. Opgaven er derfor todelt. Den ene del er at evaluere Studievalg Københavns visuelle præsentation, den anden er på et metakommunikativt plan at udvikle, afprøve og vurdere en simpel analysemodel til visuel formidling. Opgaven slutter af med en evaluering, der skal ses som en konklusion på arbejdet med den visuelle præsentation. Metode Jeg har valgt en hermeneutisk tilgang til analysematerialet. Ontologisk arbejder jeg udfra mennesket som et forstående, sprogligt og historisk væsen. Jeg bliver centrum for analysen, der vil fungere som en hermeneutisk spiral, som munder ud i en vurdering af den visuelle præsentation i forhold til det udleverede manuskript. Epistemologisk arbejder jeg med forståelse, fortolkning og udlægning. Hermeneutikken har den fordel, at jeg kan tage udgangspunkt i mig selv som en del af analysen, med de værdier og de evner jeg har tillært mig efter 3 1/2 1 Alle billeder i opgaven er fra Studievalg Københavns materiale til Studie- og Erhvervstræf / 39

4 år på universitet, samt den forståelsesramme jeg befinder mig i. Som tolkende individer har vi ufatteligt mange resourcer at trække på, når vi skal lave en rød tråd gennem et komplekst analysemateriale. Fordelen her er, at jeg selv har stået med dette foredrag 21 gange overfor 21 forskellige grupper af elever. Det vil sige, at materialet er testet grundigt igennem af mig selv, og i den proces har jeg bedre mulighed for at udpege det, jeg har oplevet fungerede, samt det der ikke gjorde. I den proces, har jeg tolket manuskriptet og dets pointer til brug for den mundtlige formidling, og det undersøger jeg nu med nogle kvalificerede værktøjer fra teorierne om semiotik og billedanalyse. Det gælder ikke om at finde en ultimativ sandhed for brug af visuelle virkemidler i mundtlige oplæg, men at give en kvalificeret analyse af dette oplæg, ud fra mig som tolkende individ. Det giver en mere nuanceret fortolkning af samspillet mellem det visuelle og manuskriptet, samt en bedre mulighed for at forstå sammenhængen, samt styrkerne og svaghederne. Især når vi har med billeder at gøre, der kan forstås på mange måder i mange sammenhænge, kan jeg her (for)tolke mig frem til en subjektiv begrundet vurdering, ud fra de teoretiske begreber jeg støtter mig op af, men også ud fra de kompetencer jeg besidder fagligt, generelt, som universitetsstuderende, og selvfølgelig ud fra det kulturelle perspektiv jeg er en del af. Derfor giver denne opgave ingen universielle løsninger på de udfordringer der er i at bruge visuelle virkemidler i mundtlige oplæg, men bliver til gengæld et godt værktøj for Studievalg i produktionen af materiale til næste års Studie- og Erhvervstræf. Derfor mener jeg, at det bedste udgangspunkt er en hermeneutisk tilgang, der fokuserer på min egen rolle som formidler og analytiker af materialet.2 Med udgangspunkt i den hermeneutisk tilgang til analysen er der flere måder at gribe den an på. Da vi er 5 oplægsholdere kunne jeg have lavet en kvalitativ 2 Fuglsang og Olsen. (2005) 3 / 39

5 interviewundersøgelse af, hvorledes de 4 andre opfatter præsentationen, og om hvilke pointer de fremhæver. Men vi kommer fra forskellige fag, to fra religionsvidenskab, en fra arkæologi og en fra musikvidenskab, og har derfor hver vores tilgang til oplægget. Det virker for åbenlyst at lave en undersøgelse for at finde ud af, at noget gør vi ens, og en masse gør vi forskelligt. Det kunne et andet projekt undersøge. Idéen her er at undersøge hvordan det visuelle spiller sammen med manuskriptet, og ikke hvordan det mundtlige oplæg fungerer i helhed. Derfor har jeg ikke lavet en undersøgelse blandt eleverne der var til oplægget. Hovedsagligt fordi de ikke ved hvad manuskriptet indeholder. Undersøgelsen omhandler ikke de pointer som Studievalg gerne vil have formidlet, undersøgelsen har fokus på om den visuelle præsentation understøtter oplægget. Teoretiske overvejelser Hele forløbet skal ses som en retorisk kritisk, nøjagtig som Storm Villadsen beskriver det3, der tager udgangspunkt i en tekstanalyse af manuskriptet, en redegørelse for kommunikationssituationen, og en analyse og vurdering af den visuelle præsentation. Den retoriske kritik i litterære tekster ser på æstetiske oplevelser, som Christian Kock formulerer det: Tekster gør noget, og de gør det ved deres modtagere, eller for dem. 4 Med æstetiske oplevelser, mener jeg den oplevelse vi har, når vi læser en god tekst, der får nakkehårene til at rejse sig, og hvor vi kniber en tåre.5 Der mener Storm Villadsen og Christian Kock, at det er retorisk kritiks opgave, at undersøge disse virkemidler. Denne tilgang har jeg overført til materialet fra Studievalg, da manuskriptet fremlægger pointer, faktuelle som følelsesmæssige, der skal formidles til eleverne. Det betyder, at materialet ikke fremlægger klare definerede 3 Villadsen, Lisa Storm (2002) Rhetorica Scandinavia Tema: Retorisk Kritik, nr. 26 / juni Christian Kock definerer den æstetiske oplevelse i litterære tekster som: psykodynamisk, snarere end kognitiv eller persuasiv. Rhetorica Scandinavia Tema: Retorisk Kritik, nr. 26 / juni / 39

6 budskaber, men søger at skabe en oplevelse for eleverne gennem forskellige pointer. Disse pointer analyserer jeg ud af manuskriptet, derefter undersøger jeg hvordan disse bliver støttet af den visuelle præsentation. Dermed overfører jeg den retoriske kritik til en billedeanalyse. Til analysen og vurderingen af det visuelle har jeg derfor valgt at opfatte de 10 slides som billeder. På den måde kan jeg analysere dem ud fra en semiotisk billedeteoretisk tilgang. Rent semiotisk må vi stille spørgsmål ved, om vi kan opfatte et billede som et system af tegn, som vi gør med vores sprog. Især inden for kunsten må kunstneren finde det sært, at hans produktion skal analyseres sprogligt. Det må give visse problemer. Et billede er ikke det samme som mundtlig eller skriftlig kommunikation. Et billede kan mere end vores sprog. En dygtig retoriker kan tale til vores visuelle del af hjernen så vi kan mærke og se historien for os. Et billede kan fortælle utallige historier, frembringe følelser, personlige som universelle, og vise mere end vi kan beskrive med tusindvis af ord. Som Aristoteles sagde: Sjælen tænker aldrig uden billeder.6 Det vil sige, at billeder er vigtige for vores meningsdannelse, og dermed en vigtig del af semiotiken. Men det er også et problem, når vi ønsker at bruge billeder bevidst i vores kommunikation. Billederne siger måske mere end vi mener, eller noget helt andet. Fra retorikken ved vi, hvor vigtigt det er at overholde visse regler når vi kommunikerer, for at blive forstået på den måde vi ønsker. Vi kender til forskellige argumentations og appelformer, der er logisk konsistente. I det lægger der, at vores sprog er et system med forskellige elementer tilknyttet visse regler. Hvis vi ikke kender til og overholder disse regler, forstår folk ikke hvad vi siger, og heller ikke hvad vi mener. Som når jeg taler dansk til en kineser. Lige meget hvilke danske ord jeg bruger, vil kineseren ikke forstå noget som helst. Sådan er det ikke med billeder. For eksempel vil et dansk fotografi af en familiefrokost sagtens kunne tydes af en kineser. Selvfølgelig vil kineseren ikke opfange de kulturelle betydninger og tegn der er i fotografiet, 6 Gengivet i Byrns, James H. (1997) 5 / 39

7 som betydningen af at snaps, øl og rødvin, betyder festlig anledning, men kineseren vil stadig kunne se, at der er personer på billedet, at de kender hinanden og er tilstede sammen. På den måde kan billeder mere end vores sprog. Jo mere abstrakt billedet er, jo svære er det selvfølgelig at afkode. Et abstrakt billede i klare farver uden egentlig motiv vil betyde forskellige ting i forskellige kulturer. Men stadig er der en fælles menneskelig forståelse, eller oplevelse, af billedet på tværs af sprogene, og hvordan sætter man den i system? Eller mere interessant, hvordan bruger man det bevidst i kommunikation. Her har vi med billeder at gøre, der er lavet til en visuel præsentation. De er lavet til at kommunikere og de bliver præsenteret mundtligt. Derfor fungerer det fint at analysere dem retorisk kritisk (og dermed kommunikativt), da jeg vil undersøge hvad de kommunikerer, og hvordan de understøtter manuskriptets hovedpointer. Til at analysere billederne har jeg lavet en ny analysemodel ud fra forskellige teorier om billeder og meningsdannelse. Analysemodellens teoretiske grundlag Modellen bunder i semiotiken, der er udviklet af Charles Sanders Peirce s ( ) tanker om meningsdannelse og logik7 som et system af tegn. Peirce så fænomenologisk på verden, hvor han ikke skelnede mellem tanker og den virkelige verden.8 Men for at undersøge om noget var virkeligt, måtte man undersøge de tegn virkeligheden producerede. Det er her Peirce skelner mellem tre kategorier af meningsdannelse (eksistens), ikon, indeks og symbol. Ikonet repræsenterer det synlige, indekset er et tegn på at det har været der, og symbolet er når vi ser en erstatning for ikonet, som for eksempel et ord.9 7 Peirce så logik som en normativ videnskab, sammen med æstetik, etik og semiotik. Grunden til at logikken ses adskilt fra matematikken er, at mange resultater kun kan lade sig gøre i teorien, som for eksempel tidsrejser. De er ikke logisk sandsynlige, kan ikke lade sig gøre, men kan stadig beskrives matematisk. Dinesen (2004) 8 Dinesen. (2004) 9 Peirce: i Thorlacius (2002) 6 / 39

8 Lingvisten og strukturalisten Ferdinand de Saussure ( ) var den første, der definerede tekster som bestående af tegn med to elementer, denotation og konnotation, tegnets indhold og tegnets udtryk, stærkt inspireret af Peirce (der havde tre kategorier, hvor den tredje var, at tegnet repræsenterede noget virkeligt). For eksempel har ordet pony denotationen dyr med fire ben, hest, og lignende, hvor den konnotative værdi er lille, sød, hest man lærer at ride på, samt måske nogle personlige referencer. Derfor er konnotationen hovedsagligt kulturelt og personligt bestemt. Dermed er meningsdannelsen toleddet (treleddet når man har erkendt at tegnet eksisterer), et teoretisk system af tegn, der ikke kan adskilles, som henviser til virkelige objekter. Dette var en meget kort introduktion til semiotiken, der er medtaget for at lede op til Roland Barthes. Roland Barthes ( ) har beskæftiget sig med billedanalyser funderet i sprogteori og været med til at udvikle semiotiken, og dermed meningsdannelsen, inden for billedanalysen. Han overfører Peirces og Saussures tegnbegreb til billeder. Den denotative værdi er billedets indhold og konnotationen er billedets udtryk.10 Dette er oplagt at tage med i min analyse. Det er vigtigt, hvilke billeder der er valgt til at repræsentere pointen (den denotative værdi), samt hvilket udtryk der er valgt, for eksempel om der er valgt et billede af en ung eller gammel, dame eller mand (den konnotative værdi). Peirce ser tre mulige måder tegnet repræsenterer det oprindelige (ikon, indeks og symbol), altså tre mulige denotative værdier. Det oversætter Barthes til, at et ikon er når vi ser et billede af et træ, hvor billedet forestiller det det repræsenterer. Indeks kan være et billede af faldende blade, der fortæller, at der er et træ uden for billedet bladene er et tegn på at der er et træ. Et symbol er for eksempel ordet træ, der kulturelt bestemt via vores sprog betyder træ Barthes, Roland (1980) Barthes, Roland (1980) 7 / 39

9 Disse tre egenskaber vil jeg undersøge, da jeg mener, at det kan bruges bevidst i billedevalget. Der er forskel på at vise objektet direkte, og at vise tegnene på at det har været der. Jeg mener, at det betyder en del for vores meningsdannelse, om man vælger det ene eller det andet. På den måde kan man aktivere og fastholde tilhøreren, når man aktiverer hjernens visuelle kapacitet. I forhold til at analysere billedets konnotative værdi, mener Barthes ikke, at der endnu er fundet en decideret metode til det. Han kalder det billedets retorik12, det som billedet fortæller os ud over dét det forestiller. Her vil jeg bruge mig selv og min forståelsesramme, da det er mig der skal formidle billedet videre til tilhørerne. Dermed bliver den konnotative værdi analyseret ud fra min personlige og kulturelle forståelsesramme. Det er vigtigt her at slå fast, at billedets denotative og konnotative værdier opfattes simultant når man ser på billedet. Det er kun muligt at dele det op når vi analyserer på det. Til gengæld vil vores forståelse blive mere nuanceret jo længere vi ser på billedet. Ikke af billedet ændrer sig, men vores trang til meningsdannelse vil veje hvert indtryk, til vi mener at vide hvad billedet vil.13 Som tredje værdi i billedet, ser Barthes billedet sammen med tekst, som for eksempel i reklamebilledet. Det kalder han den lingvistiske meddelelse, hvor teksten kan forankre eller afløse billedet. Det vil sige, at teksten enten understøtter det som billedet forestiller, eller udvider forståelsen af billedet ved at beskrive en anden sammenhæng. Her synes jeg bedre om Bruno Ingemanns begreb den tredje effekt.14 Han beskriver, at når flere billeder er placeret sammen, som fx i avisartikler eller i tegneserier, så opstår der en tredie effekt, hvor de to billeder fortæller mere sammen end hver for sig, altså 1+1=3! Det er i samme ånd, at jeg forstår Barthes afløsning, nemlig at vi får et udvidet forhold til billedet, at det fortæller mere. Det samme har vi i visuelle præsentationer. De er ofte sat sammen af flere billeder, eller af billeder og 12 Barthes, Roland (1980) Barthes, Roland (1980) 14 Ingemann, Bruno (1989/2004) 13 8 / 39

10 tekst, derfor er det relevant både at se på den tredie effekt, og om der er tale om forankring eller afløsning, især når jeg opfatter hele slidet som et billede. Jeg har nu tre elementer til min analyse af billedets enkelte dele, den denotative værdi, den konnotative værdi og den tredje effekt. Det er vigtigt her at fastholde det hermeneutiske princip, at den enkelte del kan give en bedre forståelse af de andre dele, og at vi hele tiden ser på helheden for at forstå detaljen, og på detaljen for at få en bedre forståelse af helheden. Derfor vil jeg nu introducere nogle begreber der ser på billedet, altså den visuelle præsentation, som helhed. Først vil jeg fra retorikken låne appelformerne logos, ethos og pathos.15 Igen er det vigtigt for tilhørerne, at alle appelformer bliver brugt, for at fastholde deres opmærksomhed. Hvordan har Studievalg valgt at appellere, og hvad siger det om det samlede udtryk i billedet. Hvis appelformen er ensartet kan det kede tilhørerne, og det går ud meningsdannelsen. Derfor er appelformerne vigtige for helhedsindtrykket. Dernæst vil jeg introducere et nyt begreb, som ikke er at finde hos teoretikerne, den fjerde effekt. Vi må ikke glemme, at en visuel præsentation bliver præsenteret verbalt. Derfor bør man kigge på den verbale forankring af billedet. Dette er en unik mulighed, som vi ikke har ved malerier eller reklamefotos (hvis vi ser bort fra undervisningssituationer). Derfor er det faktisk ikke nødvendigt, at tilhørerne umiddelbart forstår sammenhængen eller meningen med billedet. Her går jeg direkte imod James H. Byrns, professor of speech communications, der i sin bog Speak For Yourself anbefaler, at når man bruger visuel kommunikation, er det vigtigt at de er simple, og at tilhørerne med det samme kan se meningen.16 Nu er bogen meget elementær i sin form, og vel ment som en introduktion til retorikken, men jeg er stadig uenig i hans simplificering af det visuelle. Jeg tror, at Byrnes tænker for meget logos, når han beskriver visuelle virkemidler. Han tænker i grafer og citater, ikke i billeder. Jeg mener, at når man har mulighed for at forankre sit billede verbalt, Aristoteles Byrnes, James H. (1997) s / 39

11 kan man udfordre tilhørerne ved bevidst at vise noget der ikke giver mening. På den måde opnår man en uudsigelig17 effekt, en a-ha oplevelse, der styrker præsentationen. Det er her man kan indfange sine tilhørere og give dem de oplevelser som de vil huske længe efter. På den måde bliver tilhørerne belønnet for deres meningsdannelse af billedet, og billedet vil stå meget tydeligt i deres bevidsthed længe efter præsentationen. Derfor vil jeg se på den fjerde effekt og dele undersøgelsen op i to. Først: er det nødvendigt at forankre billedet verbalt? Kan man umiddelbart forstå billedet eller skal pointen forklares? Dernæst: hvis billedet skal forklares, styrker det pointen, opnår man en uudsigelig oplevelse, eller er det fordi billedet ikke passer ind i præsentationen. Når billedets pointe er svær at forklare tyder det på, at der skulle være valgt et andet. Derudover er der brug for en reflektion over om billedet er brugbart eller ej. Kan man bruge andre billeder, andre eksempler, for at styrke præsentationen, eller fungerer det bedre helt uden billede. Derved får vi tre elementer til at vurdere helhedsindtrykket, appel, den fjerde effekt og reflektion. Det samme hermeneutiske princip gør sig gældende her, at det hele tiden er muligt at vurdere det enkelte element i forhold til helheden, så vi får en mere nuanceret analyse af billedet. Det munder ud i en samlet vurdering af billedet. Grunden til, at jeg bruger betegnelsen vurdering frem for fortolkning er, at jeg synes ordet tolkning er for elitært et begreb. Denne analysemodel tager udgangspunkt i mine oplevelser og tolkninger af billedet, og kan ikke siges at være den eneste måde at se billedet på. De symboler jeg ser, er dybt forankret i min opvækst i en dansk kulturramme. Andre kulturrammer vil se andre symboler og vurdere billedet anderledes. Denne præsentation bliver dog udført i en dansk kulturamme på gymnasielle uddannelsesinstitutioner. Her vil jeg forudsætter, at vi deler samme 17 Inspireret af Lisbeth Thorlacius, dog ikke brugt med hendes definition af ordet. (2005) 10 / 39

12 kulturramme, på trods af at der især i København er mange forskellige kulturer repræsenteret på de enkelte uddannelsessteder. Vi må siges at dele mange opfattelser efter 9 års folkeskole og et til to års gymnasieundervisning. I tråd med de hermeneutiske principper er jeg ikke ude efter en endegyldig sandhed, men vil give et kvalificeret bud på, hvordan billederne kan forstås i denne kulturramme. Derfor synes jeg vurdering er bedre. Analysemodellen Dermed har jeg lavet en analysemodel. Modellen er bevidst lavet som en hermeneutisk cirkel, hvor man kan hoppe fra det ene element til det andet. Samtidig er grænserne flydende, så man hele tiden kan nuancere sin forståelse af billedet. Analysen skal munde ud i en samlet vurdering af oplægget som sendes til Studievalg København. De vil dog ikke blive præsenteret for modellen, der blot er et værktøj til analysen. 11 / 39

13 Men hvorfor lave en ny model, hvorfor ikke bruge en eksisterende model til analysen? Fordi der er visse aspekter af de eksisterende modeller som ikke er nødvendige, og generelt er de alt for omfattende og tunge at arbejde med. Min model er inspireret af Lisbeth Thorlaciuses kommunikationsmodel til visuel kommunikation (især webdesign). Hendes model er inspireret af Roman Jakobsons Sprogmodel, som igen er inspireret af Karl Bühlers model og så videre. Det omvendte ser vi med Harold Lasswell kommunikationsmodel der er videreudviklet af utallige kommunikationsforskere, og som i bund og grund stammer fra Cicero. Alle disse modeller er bygget op omkring afsender, meddelelse og modtager og har til fælles, at de søger at være endegyldige. Det er ikke min ambition. For det første er jeg ikke interesseret i modtageren. Jeg er meddelelsen som mundtlig formidler, jeg er produktet som modtageren oplever. Det jeg analyserer er hvad afsenderen har givet mig at arbejde med, manus med tilhørende slideshow. I den proces er jeg modtageren, der evaluerer produktet. Jeg er endda endnu mere specifik, da jeg kun vil undersøge hvordan pointerne i manuskriptet bliver understøttet af den visuelle præsentation. Derfor er jeg sådan set også ligeglad med afsenders intentioner, og om afsenders produkt afspejler det mål de har for præsentationen. For det er ikke lavet med henblik på mig som formidler, men på modtageren i sidste ende, eleven. Jeg har udelukkende fokus på det produkt, jeg selv er en del af. Forhåbentlig kan Studievalg bruge min evaluering af deres produkt til at gøre det endnu bedre næste gang, men det står dem frit for. Det er ikke engang sikkert, at jeg bliver ansat til at holde oplægget næste år, så det er ikke sikkert, at jeg kan bruge denne analyse selv. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udvikle min egen lille model, med de elementer jeg finder nødvendige for at give en kvalificeret evaluering af præsentationen. På baggrund af det konstruerer jeg en simpel model, der kan bruges til at lave visuelle præsentationer til mundtlige oplæg. 12 / 39

14 Den retoriske kommunikationssituation Konteksten har ofte stor betydning for retorikken, både i planlægningen og i analysen af det færdige produkt. Her vil jeg kort sætte kommunikationssituationen i perspektiv til det produkt Studievalg har lavet, og til min egen rolle som formidler. Det munder ud i en begrundelse for fokus for analysen, der koncentrerer sig om det visuelle produkt og ikke afsender-modtager forhold. Der er her tale om faglig formidling ud fra Leif Becker Jensens definition, at faglig formidling er assymmetri mellem afsender og modtager.18 I dette tilfælde handler oplægget om studievalg, og der er en asymmetri, da jeg studerer en uddannelse indenfor kultur og historie, hvor eleverne står overfor at skulle vælge, om de kunne tænke sig det samme. Desuden handler det om processen med at vælge et studie, hvilket er det overordnede tema for oplægget. Her er der ligeledes asymmetri, da jeg har valgt studie. Yderligere definerer Becker Jensen tre fælles kriterier for genrerne i faglig formidling, og dermed kriterierne for at det er faglig formidling: formål, form og indhold. Formålet med denne præsentation er at informere eleverne om hvilke uddannelser der er inden for de forskellige områder og at give dem råd om hvordan man vælger, samt hvor man søger mere information om studierne. Formen er et mundtligt oplæg af en studievalgsvejleder i 15 min, derefter to runder af hver en times varighed, hvor man kan høre studerende på uddannelserne fortælle om deres felt, om hvordan de selv har valgt studie, og om livet som studerende. Til oplæggene er der produceret individuelle manuskripter med tilhørende visuel præsentation, foruden et fælles manuskript med fælles visuel præsentation. Hvert oplæg er dermed delt i to, første del er unik for området, anden del er fælles for alle oplægsholderne. Det jeg undersøger i dette projekt er indholdet af formidlingen gennem den visuelle præsentation, da jeg antager, at den faglige viden som Studievalg har 18 Jensen, Leif Becker (2001) 13 / 39

15 produceret i manuskriptet, er korrekt og tilstrækkelig. Det er Studievalg der er repræsenteret på skolerne, jeg er blot ansat til at formidle deres budskab. Af de fire genrer Becker Jensen nævner, vidensformidling i uddannelsessystemet, populærvidenskabelig formidling, brugsbestemt vidensformidling og anvendt vidensformidling19, vil jeg pointere, at selvom oplægget foregår på uddannelsessteder, er det ikke traditionel vidensformidling i uddannelsessytemet. Der behøves derfor ikke følges de samme regler i formidlingen som i undervisningen. Ergo behøver man ikke tage samme forholdsregler til modtagergruppen, som man gør i undervisningen, hvor det er vigtigt at finde det rette faglige niveau at starte på. Samtidig er der ikke krav til resultater i form af diverse tests. Oplægsholderen går udfra at eleverne ikke kender feltet, og ved, at de endnu står over for at skulle vælge uddannelse. Oplægget fra Studievalg er delt i to, dermed også to forskellige genrer. Den del jeg her undersøger er formidling af brugsbestemt vidensformidling. Min opgave som formidler er at være oplysende, vise hvilke muligheder der er inden for kultur og historie, og derefter generelt oplyse om hvem og hvad der kan hjælpe én i processen omkring studievalg. Der er også en skjult genre, da oplægget lægger op til at bruge Studievalg København til at søge disse informationer, og dermed kendetegner det anvendt vidensdeling som man ser i informationskampagner. Men dette er udelukkende i anden del af oplægget, som ikke bliver analyseret i denne opgave, netop af den årsag, at det er en anden type formidling. Modtagergruppen har været meget forskellig, fra 42 elever på Rysensten Gymnasium, til en enkelt elev på Hillerød Tekniske Gymnasium, Hamlet. Dette har selvfølgelig præget oplægget, og er også en af grundene til, at det er det visuelle jeg analyserer, der har være det samme hver gang, og ikke det mundtlige, der hver gang har haft forskellige nuancer. Hermed har jeg belyst kommunkationssituationen og hvorfor analysen ikke er afsender-modtager orienteret. 19 Jensen, Leif Becker (2001) 14 / 39

16 Retorisk analyse af manuskriptets pointer Grunden til, at manuskriptet kun analyseres ud fra pointerne er, at det skal formidles mundtligt med de omformuleringer og ekstra eksempler oplægsholderen finder nødvendigt. Manus er dermed en opskrift man kan følge, så længe pointerne følges. Ergo, giver det ikke mening at lave en semantisk tekstnær analyse, da dette ikke er en tekst i traditionel forstand. I stedet vil jeg trække hovedpointerne frem i forhold til de valgte billeder. Her vil jeg benytte en retorisk tekstanalyse, hvor jeg har valgt at analysere teksten ud fra de nøglebegreber den indeholder, og dermed topiken. Jeg vil fokusere på sætninger der beskriver de pointer mauskriptet lægger op til, samt vise hvilke pointer der er valgt til illustration. Derved bliver analysen meget simpel og enkel, men manuskriptet beretter ikke til en grundigere behandling, da det for en stor del er vejledende. Det Studievalg ligger vægt på er, at pointerne bliver formidlet. Manuskriptet er delt op i 10 afsnit, der hver relaterer til et billede i den visuelle præsentation. Generelt ligger hovedpointen i overskriften for afsnittet. Disse er understøttet af citater fra manuskriptet. I analysen gik det op for mig, at man ikke kan analysere pointerne i teksten uden at trække på de billeder der hører til. De er forbundet i en fælles meningsdannelse, og teksten forudsætter at du kender de forskellige billeder, såvel som præsentationen forudsætter at du kender manuskriptet. Det stemmer helt overens med de hermeneutiske principper, hvor helheden forudsættes for at studere detaljerne, der gerne skulle give et bedre indblik i helheden. Den hermeneutiske cirkel, der langsomt bliver bredere og bredere, jo nærmere man studerer det. Eller med en anden metafor, en hermeneutisk spiral, der hele tiden nærmer sig en bedre forståelse. Derfor er analysen af manuskriptets pointer og billedanalysen vist sammenhængende omend de er analyseret på hver deres måde. 15 / 39

17 Alle citater fra analysen af pointerne er fra Studievalg Københavns manuskript bilag 1. Analyse af den visuelle præsentation Pointe 1. billede Du præsenterer dig selv som oplægsholder og siger et par bevingede ord om interesseområdet. Billedet skal illustrere at de er kommet til det rette oplæg. Billedet indeholder ikke nogen af de pointer der ellers er i manuskriptet, såsom: alle uddannelserne [...] er universitetsuddannelser, et meget bredt felt, svært at præsentere uden at blive meget tåget, abstrakt og overordnet. Det visuelle i 1. billede Først og fremmest er Studievalg Københavns logo meget tydeligt. Logoet er rent tekst, hvor der er lavet om på fonten så V og A ligner hinanden, og adskiller sig med en anden farve. Over Studievalg i venstre side er der en kongekrone, der denotativt både er et ikon og et symbol. Et ikon fordi det forestiller en kongekrone, et symbol fordi det henviser til, at Studievalg er en del af den danske offentlighed (på trods af at det er et selvstændigt firma). På den måde får logoet mere autoritet og dermed en stærkere ethos. Logoet går igen på alle billederne og danner en ramme for billedet. Denne analyse vil ikke gå videre med deres Logo, men hvad de ellers kommunikerer visuelt. Der er altså ingen tvivl om hvem der har lavet præsentationen og hvem oplægsholderen repræsenterer, Studievalg København. 16 / 39

18 Første billede består af en illustration og tekst. Illustrationen forestiller en levende figur (der fungerer som en slags maskot, den går igen i al deres materiale), der får en jordklode til at dreje rundt. Her er der denotativt tale om både et ikon og et indeksikalt tegn. Et ikon fordi den levende figur og jordkloden ligner det de illustrerer og et indeksikalt tegn, da vi ikke kan se at jordkloden drejer, det fornemmer vi af den bevægelse, der er tegnet ind. Samtidig er den levende figur et symbol på et menneske, da der ikke eksisterer sådanne figurer i virkeligheden. Altså har vi faktisk alle tre denotative værdier i første billede. Konnotativt fortæller billedet os, at omend det er en autoritativ institution der står for fremlæggelsen, så er de ikke så farlige. Illustrationen bærer præg af en barnlig naivitet, som helt bevidst er langt under det niveau tilhørerne er på, for at appellere til pathos. Derudover, at uddannelserne inden for kultur og historie har noget med jordkloden at gøre. Her er der tale om afløsning mellem illustrationen og teksten. Jeg ser ingen tredje effekt, da der kun er én illustration (Når vi ser bort fra logoet, som jeg gør i hele præsentationen). Appelformerne er nævnt, ethos og pathos, hvor ethos især er i logoet, og pathos i illustrationen. Billedet har ikke brug for en verbal forankring og der er derfor ikke en fjerde effekt. Det er tænkt som en appetitvækker til selve præsentationen, og ingen af pointerne er understøttet ud over velkomsten. Kunne man bruge en anden start på præsentationen? Nej, jeg synes den fungerer fint. Den signalerer tonen i oplægget som er, at oplægsholderen er studerende som dem selv, at det ikke er autoritativ envejskommunikation, der er målet, og at man kan have en uformel omgangstone. 17 / 39

19 Pointe 2. billede Oversigt over uddannelser. Nævn hvilke uddannelser der ligger under dette oplæg. Billedet er en oversigt over hvilke uddannelser der er indenfor Kultur og Historie. Det visuelle i 2. billede Billede 2 består af tre cirkler i forskellige farver med tekst samt en overskrift. Det er rene symboler vi ser i billedet. Fagene på uddannelserne er repræsenteret af deres navn og delt ind i tre områder. Den konnotative værdi er, at fagene overlapper hinanden. Det vil sige, de har noget til fælles hvilket leder videre til næste billede. Forankringen i billedet er ordet uddannelser øverst og de tre overskrifter i hver cirkel med fed. Det understøtter, at der er tale om fag og at fagene hører til hver deres dimension. Appelformen her er Logos, da det er en liste af fag. Den fjerde effekt her er ikke nødvendig. Billedet taler umiddelbart for sig selv. Dog skal der forklares nogle enkelte dele, så som (2010) betyder at næste optag er i år 2010, og at RUC har to års basisstudium inden man vælger faget. Oversigten fungerer fint. Det er godt, at der er valgt cirkler til at liste fagene, da det giver mulighed for at vise, at fagene overlapper samme dimension. Man kan diskutere hvorfor oplægget hedder kultur og historie, når der er valgt tre dimensioner til at liste fagene op i. De æstetiske fag er en del af de kulturelle, da de omhandler den kultur vi producerer. Det kunne de have illustreret eller fra start af kaldt oplægget ved alle tre navne. 18 / 39

20 Pointe 3. billede og 4. billede Billederne bliver behandlet sammen, da de er meget ens. 3. billede: At betragte verden uden teori og metode, forsøger at forklare hvad alle disse fag har til fælles og hvorfor uddannelserne er grupperet sammen. Pointen er, at disse fag betragter verden og forsøger at forstå hvad der sker. På uddannelserne arbejdes der med de historiske og kulturelle betingelser, som former os som mennesker og vores liv. Billedet illustrerer at vi ser på jorden. 4. billede: At betragte verden med teori og metode, forklarer forskellen mellem at have en holdning eller mening om verden, og at have en uddannelse der giver kvalificerede argumenter til ens holdning: forskellen mellem en amatør og en professionel. Et kvalificeret og begrundet syn. Det er vigtig, at eleverne forstår forskellen mellem at have en personlig holdning, og en holdning der bunder i de værktøjer (teori og metode) man har fra sit fag. Billedet illustrerer at vi ser på jorden med metode og teori. Billedet illustrerer ikke pointen: interessen for at forstå. Det visuelle i 3. billede og 4. billede De to billeder er meget ens, for hvilket der straks skal lyde en skarp kritik. Det er virkelig at skære brillemetaforen ud i pap. Derfor bliver de analyseret sammen. Billede 3 er sammensat af tre elementer. En overskrift og tre forskellige illustrationer, én af jordkloden og tre øjne der kigger gennem hver deres brille. 19 / 39

21 Jordkloden er denotativt et ikon og et symbol. Et ikon, da den forestiller jorden, og et symbol, da den repræsenterer den verden vi lever i og de interaktioner vi har med hinanden (som er det man studerer i kulturfagene). Konnotativt signalerer det en frodig jord, der er interessant at studere. Der er ikke valgt en syg jord, det handler ikke om global opvarmning, men om alle de spændende processor der er at finde på jorden. Brillerne og øjnene er ikoner, der repræsenterer det de er, at det betyder at se eller studere kommer først af den tredje effekt, når vi ser de to illustrationer sammen. Samtidig kommer der en bevægelse, da der er flere øjne er det altså hele jorden der bliver studeret. Den konnotative værdi i brillerne kan være et symbol på lærdom, da den gængse repræsentation af lærdommen er en ugle med briller i vores kultur, her er det kun brillerne vi ser. Overskriften er en forankring af billedet. I billede 4 er der tilføjet ordene teori og metode samt en lille bog, der skaber en afløsning. Øjet ser ikke igennem teori og metode på bogen, som så ser videre ned på jorden. Den der ser gennem brillen har været på universitetet og lært teori og metode ud fra bøger. Billedet er en metafor på den måde vi ser verden og er dermed pathos, men samtidig er pointen netop, at det er en objektiv måde at se verden på, der ikke er forstyrret af personlige holdninger, og det er logos. Jeg vil lave en karakteristisk humanistisk mellemlanding og sige, at det er lidt af hvert. Dermed er der ikke en klar afgrænsning mellem logos og pathos hvilket vi heller ikke finder i beskrivelserne i antikken, hvor pathos forudsætter forståelse af logos og omvendt. Jeg synes billede 3 og 4 har brug for en verbal forankring. I Billede 3 er man nødt til at forklare hvad man mener med briller. For når man som privat 20 / 39

22 person har en holdning til verden, er det ikke fordi man tager bestemte briller på. Modsat kan man sige, at alle har briller på, der er farvet af de personlige og kulturelle referencer de har, og der kan man styrke sin brille ved at læse teori og metode. Brillemetaforen i billede 3 og 4 er derfor lidt søgt. Den fungerer såvidt, at man kan forklare hvordan forskellige fag kan se på den samme sag med forskellige synspunkter og konklusioner til følge. Og at man kan tage sine filosofibriller af og tage sine retorikbriller på, for på den måde at ændre sit perspektiv på sagen. Men den bliver for søgt i billede 3, når den spørger hvilke briller man som almen person ser verden med. Den måde jeg har brugt billede 3 og 4 på i min præsentation, er at fortælle om Google Earth. På nettet kan man visuelt zoome ned på jorden over alt i hele verden, som kulturfagene gør når de studerer folkeslag og kulturer. Samtidig kan man som historiker zoome tilbage i tiden og se hvordan folk levede. Det er en bedre metafor for deres arbejde. Det synes jeg skulle være billede 3, og så kan man bruge brillemetaforen i billede 4 til at forklare forskellen mellem fagene, og forskellen på ens egen holdning og et kvalificeret bud ud fra teori og metode. Pointe i 5. billede De tre grene indenfor Historie og Kultur, fortæller de tre hovedretninger inden for oplægget, kultur, historie og de æstetiske fag. Forskellen på fagene er, at Historie betragter fortiden for at forstå fremtiden. Kulturfagene hvordan symboler, fællesskaber og genstande, [der] giver menneskers liv orden og mening i nutiden, i fortiden. De æstetiske fag vurderer den finkultur vi producerer, som kunst, teater, musik og litteratur. Pointen er, at de tre retninger har mange fælles træk og griber en del ind i hinanden, selvom de hver især har deres teorier og metoder de bruger. Billedet illustrerer et træ hvor fagene er repræsenteret. 21 / 39

23 Det visuelle i 5. billede Billedet består af et træ og tre cirkler, en for hver dimension, samt en bjælke nederst hvor der står: kultur og historie. Træet er denotativt et ikon for et træ. Konnotativt giver det associationer til kundskabens træ, som er et symbol fra mange kulturer, hvor viden er det levende og blivende. De tre dimensioner er denotative symboler for de tre grupper af fag vi så i billede 2. Konnotativt skulle de gerne minde os om de mange muligheder der er for at studere kultur og historie, samt at de forskellige fag er placeret på hver deres gren i træet. Bjælken nederst er det denotative symbol for oplægget. Konnotativt skal det give udtryk for at træet vokser op af det. Overskrifterne her repræsenterer forankring. Overskriften nederst forankrer billedet i præsentationen, men er en del af en afløsning, da overskriften er grobund for træet. Appelformen her er logos, med et strøg af pathos i træsymbolet. Dimensionerne er delt op, men forenet i træet. Den fjerde effekt er vigtig her, og der er rig mulig for at anvende billedsprog. Det er vigtigt at pointere, at fagene har meget til fælles, både med hele humanismen, men især inden for dimensionerne her. Desuden er man nødt til at illustrere verbalt, at grene fra de andre områder går ind i ens eget, så man er nødt til at forholde sig til dem. Det er ikke vist tydeligt nok i billedet. Der er vist at de stammer fra det samme grundlag, men ikke at de arbejder sammen. Jeg synes det er en glimrende illustration af fagene inden for dette område. Især problemstillingen i, at vi genbruger meget teori og metode, men på hver vores måde. Jeg ville nok have sat træet helt ned i overskriften for at symbolisere sammenhængen endnu tydeligere, og måske tilføjet alle de humanistiske fag i mulden under. Jeg synes, at der mangler en illustration af sammenhængen 22 / 39

24 med humanismen på niveauet over kultur og historie. Det ville være gavnligt for helhedsindtrykket. Pointe i 6. billede De historiske fag, går i dybden med de historiske fag. I historie forsker man i fortiden for at kunne klarlægge og forstå fortidens tankeformer, begivenheder, processer og sammenhænge, og på den måde sætte nutiden i perspektiv. Det illustrerer billedet. Pointen er det kildekritiske arbejde. Både når man læser en bestemt kulturs historie (oldtidskundskab, ægyptologi, assyriologi), når man graver i jorden som arkæolog, eller når man sidder som historiker med skriftlige kilder. Hvad ikke illustreres. Det visuelle i 6. billede Billedet består af to fotografier, to pile, et spørgsmålstegn og tekst. Personligt synes jeg det er et håbløst billede, og jeg har flere gange spurgt mine tilhørere om de forstod sammenhængen, inden jeg forklarede den. Det gjorde de! Hvilket er grunden til jeg ikke har lavet en receptionsanalyse. Første fotografi er denotativt et ikon, der forestiller et landligt hus. Det konnoterer Danmark, landbrug, sommer og fortid. Cyklen foran huset konnoterer mekanisk uden at være teknologisk. Det andet fotografi er også ikonisk og denoterer bolig, men her er det et højhus. Konnotativt er det moderne, nutidigt, næsten fremtid. Den tredje effekt er interessant her, for de to pile og spørgsmålstegnet laver en lille tegneserie. Det forstod mine tilhørere godt og sluttede sig frem til, at det stråtækte hus var fortiden, højhuset nutiden og spørgsmålstegnet fremtiden. Dermed er fotografierne ikke denotative ikoner, men symboler på 23 / 39

25 hvordan verden ser, eller har set ud. Teksten omkring sekvensen bliver da en forankring og ikke en afløsning. Appelformen er delvist pathos i metaforen for udvikling, men samtidig noget der refererer til vores logiske sans, da sekvensen er sat op som et matematisk bevis. Gammelt hus medfører nyt hus, der medfører noget som vi endnu ikke ved hvad er. Derfor får vi igen en blandet appelform. Den verbale forankring er derfor ikke nødvendig, på trods af at min indre retor skriger på at forklare hvor dårligt et billede det er. Hvorfor så det. For det første er man gået bort fra illustrationen og viser fotografier. Det findes kun i to af billederne, dette og billede 9. Det bryder designet og den fatiske funktion, for at bruge et af Lisbeth Thorlacius udtryk, altså den gennemgående idé. Det bryder med designet af produktet, der ellers er illustrativt. Den fatiske funktion er en del af ensartetheden i al Studievalg Københavns materiale, og der bliver normalt ikke brugt fotografier. Derudover synes jeg ikke det siger noget om historie. Vi kigger ikke på huse for at se hvordan huse skal se ud i fremtiden. Det gør arkitekterne. Det man burde vise, og som manus lægger op til, er de forskellige måder historiefagene arbejder på. Arkæologerne bruger efterladenskaber og ikke-skriftlige kilder i deres arbejde. Historikeren bruger skriftlige kilder og kildekritik. Oldtidskundskab, ægyptologi og assyriologi bruger begge dele, det originale sprog samt efterladenskaber. Det kunne man fint illustrere visuelt, frem for det overordnede budskab som tilhørerne kender, da de alle har faget i gymnasiet, på teknisk skole eller på handelsskolen års historie + 1 års oldtidskundskab i gymnasiet, 1 års teknologihistorie på teknisk skole, 2 års samtidshistorie på handelsskolen. 24 / 39

26 Pointe 7. billede Kulturfagene, pointerer forskellen på kulturstudierne der opdeles i fire hovedkategorier. De specifikke kulturer i områdestudierne, de generelle kulturer, religion og teologi, samt de filosofiske fag. Billedet viser de fire kategorier. Det visuelle i 7. billede Billedet viser de forskellige fag inden for kultur. Der er fire cirkler med tekst, en overskrift, samt adskillige underoverskrifter. Denotativt er det 4 cirkler, der hver symboliserer et område inden for kultur. Hvert navn bliver et symbol på hele faget bag. Konnotativt er der en sammenhæng i cirkelstrukturen, der signalerer at de har noget til fælles. Der er i teksten tale om afløsning, da underkategorierne forklarer overkategorierne, de kunne ikke forstås uden hinanden. Appelformen er logos og minder om billede 2. Det er ikke nødvendigt med en verbal forankring af billedet. Billedet er et godt udgangspunkt for at diskutere forskellen på at studere specifik kultur og overordnede kulturmøder. Billedet indeholder netop det jeg savnede ved historiebilledet (6), forskellen på fagene. Pointe 8. billede De æstetiske fag viser de æstetiske fag. Pointen er, at der er forskel på at være udøvende kunstner eller forfatter, og dem der vurderer og analyserer det på universitetet, hvor fagene primært er analytiske. Billedet viser de teoretiske uddannelser og deres kunstneriske og kreative modpart. 25 / 39

27 Det visuelle i 8. billede Billedet indeholder to illustrationer, to pile og en række tekst. Den ene illustration er et ikon der forestiller en gøgler. Samtidig er det et symbol for alle de udøvende fag. Konnotativt er der aktivitet i figuren, da den jonglerer, og det er netop forskellen på de to sider. Den anden figur er en lille mand der sidder på et bjerg af bøger. Igen et ikon, men samtidig et symbol på universitetsfagene, hvor man læser meget. Pilene er symbol på en bevægelse, selvom jeg ikke helt kan greje hvorfor de er der. Måske skal de to forskellige måder at studere på, ses som om de møder hinanden halvvejs, måske står de over for hinanden. Eller måske for at understrege, at der for hvert praktisk fag er et teoretisk fag på universitetet. Jeg synes ikke det er helt klart. Det er dog tydeligt, at der er forskel på højre og venstre side, og det jeg repræsenterer som oplægsholder er fagene til højre. Samtidig, at fagene til venstre ikke er nødvendige at modtage undervisning i for at praktisere. Navnene på fagene er symboler for fagene, der afløser overskriften. Samtidig sker der en afløsning mellem tekst og billede, hvor det er billedet der understøtter teksten, og ikke omvendt som vi så ved de første billeder, hvor illustrationen var i centrum. Igen er det logos der appelleres til, med lidt pathos i billederne. Den verbale forankring er ikke nødvendig, billedet taler for sig selv. Jeg synes billedet fungerer godt, det er en god variation, at der er to illustrationer øverst oppe, ellers havde det virket for monotont i forhold til billede 7. De to pile er jeg ikke helt tilfredse med. Jeg tror det ville fungere lige så godt uden. 26 / 39

28 Pointe 9. billede Typiske jobmuligheder viser forskellige jobmuligheder, da næsten alle uddannelser ikke uddanner til en bestemt profession, som fx arkæolog eller sygeplejeske gør. Det lægger sig op ad fællesoplæggets hovedpointe, at en uddannelse ikke betyder et job resten af livet. De fleste tager efteruddannelse og får nye jobs. Som kandidat kan du varetage mange forskellige typer af jobs. Billedet viser typiske jobtitler for en kandidat indenfor kultur og historie. Det visuelle i 9. billede Billedet består af 4 elementer samt tekst. To fotografier og to illustrationer. Billedet er sat op, så jobbeskrivelserne skal give associationer til fotografierne og illustrationerne. Denotativt er de alle ikoner. Øverste illustration af pigen der læser giver konnotationen, arbejdsom, travlhed, boglig og forsker (i og med at det står lige ved siden af). fotografiet ved siden af denoterer en mand og en kvinde i samtale. Konnotativt signalerer det vidensdeling, sex, arbejdssituation, en dag på jobbet. Fotografiet i midten denoterer et museum med malerier, hvor der sidder en skoleklasse på gulvet. Konnotativt en undervisningssituation, formidling, samt alle job på et museum, fra formidler til inspektør. Den nederste illustration denoterer en gruppe mennesker der taler sammen. Konnotativt igen en arbejdssituation hvor man meningsudveksler. Den sproglige forankring er, at delbillederne understøtter jobtitlerne. Selv om der er flere delbilleder synes jeg ikke man kan tale om en tredje effekt. Jeg synes nærmere at det giver teksten et større perspektiv, og dermed er der tale om en afløsning af teksten. I afløsningen får ikonerne karakter af symboler på de jobtitler der er listet op, især i fotografierne, der denotativt er ikoner på en arbejdssituation. 27 / 39

29 Appelformen er logos i teksten og pathos i delbillederne. Det fungerer fint at der er begge dele. Rækken af jobfunktioner giver en god kontrast til billedekollagen. Dermed er der ikke brug for en verbal forankring. Igen vil jeg sætte spørgsmål ved brugen af fotografier. I dette billede virker det fint med to af hver, men set samlet på alle billederne, vil jeg igen argumentere for ensartethed. Problemet med dette billede er endda at foto og illustration viser det samme, en arbejdssituation. De har samme denotation, og konnotationen er ikke umiddelbart nødvendig for jobbeskrivelserne. De afløser ikke titlerne på samme måde som de to andre delbilleder. Der skulle man vælge noget andet, for eksempel illustrere forlag, presse og kommunikationsbranchen bedre, eller gymnasielærerne som aftager en del historie, religions og filosofi kandidater. Pointe 10. billede Kompetencer viser hvorfor man kan bestride mange typer jobs. Det handler om kompetencer og at opdele dem i tre typer. Selv om man læser om en specifik kultur eller historie, har man masser af generelle kompetencer, der definerer ens kunnen. Sammen med de personlige kompetencer er det det man søger job på. Kandidater fra dette felt har kompetencer indenfor både analyse, fortolkning og formidling. Billedet viser de forskellige kompetencer. Det visuelle i 10. billede Der er tre cirkler med tre navne og en overskrift. Denotativt er navnene symboler for tre forskellige kompetencer. Konnotativt overlapper kompetencerne hinanden, og er dele af en helhed. Billedet afløses i overskriften, der forklarer cirklerne. Der er tale om logos i appelformen og en verbal forankring 28 / 39

30 er ikke nødvendig. Da det er det sidste billede i præsentationen, synes jeg godt der kunne være mere aktivitet i billedet. Derfor synes jeg, at de to sidste billeder skal byttes om. På den måde får det visuelle billede 9 lov at stå til sidst og kan inspirere til yderligere dialog om uddannelserne og hvad de kan bruges til. Samlet vurdering af den visuelle præsentation Den visuelle præsentation fungerer i sin helhed udmærket. Der er tre billeder uden illustrationer (2, 7, 10), fire billeder der hovedsagligt er illustrative (1, 3, 4, 5) og tre der er ligeligt delt (6, 8, 9), så der er god variation i billederne. Denotativt bliver der stort set kun brugt ikoner og symboler, det ville være ønskeligt med flere indeksikale tegn. Når man vælger at bruge illustrationer i stedet for fotografier, har man god mulighed for at lave indeksikale tegn, som vi ser i tegneserier. Det er synd at det ikke er brugt mere til at skabe liv i præsentationen. Problemet er sikkert at finde illustrationer der passer til lejligheden, og som der ikke er copyright på. Ellers skal man få fremstillet illustrationer, som den lille maskot på forsiden, men det er sikkert en omkostelig affære. Maskotten går igen i al deres materiale og kunne bruges mere bevidst i præsentationen. Dog skal man være forsigtig med ikke at dyrke ens symboler for meget, men når den starter præsentationen, kunne den udmærket afslutte den også.21 De fleste denotative ikoner bruges symbolsk, hvilket viser hvor svært det er at kategorisere denotationen. De symbolske betydninger er dybt indlejret i vores meningsdannelse og bliver derfor brugt aktivt i visuelle præsentationer. Det er problematisk at blande fotografier og illustrationer på den måde vi ser det i billede 6 og 9, for fotografierne er stærkere ikoner denotativt, da man ikke er i tvivl om hvad de forestiller. Yderligere problematisk er det når fotografierne bliver brugt symbolsk i billede 6, og får symbolsk karakter i placeringen i billede 9. Jeg synes man bør holde det illustrerede tema. 21 Det gør den sådan set også, da den er repræsenteret i de fire fælles billeder til den sidste del af oplægget. Men det ville være fint at få den på banen i det sidste billede i det faglige oplæg. 29 / 39

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster 1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere