Afsluttende præsentation Anna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende præsentation Anna"

Transkript

1 Afsluttende præsentation Anna Jeg burde i min præsentation præsentere hvordan jeg har omsat nogle af de ideer og teorier, som vi har arbejdet med på uddannelsesforløbet, i en konkret praksis. Det bliver svært. Jeg har ikke mange konkrete eksempler at komme med, men det betyder ikke, at jeg ikke har taget noget med mig fra tiden på DISPUK. Jeg smider derfor burde-kappen og gør noget andet burde-kappen er i øvrigt et herligt udtryk, som blev opfundet en af gangene, vi var heroppe. Det var den dag vi fandt nærmest 100-vis af burde -udsagn den dag blev det vist tydeligt for mange, hvor meget der kan tynge jeg har efterfølgende brugt udtrykket adskillige gange over for venner og kolleger, der har været tynget af burde Forløbet på DISPUK har via litteraturen (som jeg ind imellem er blevet både inspireret og rigtig arrig på og via de mange snakke og interviews) givet mig anledning til at reflektere rigtig meget over, hvorfor jeg er, som jeg er. Som menneske og som leder. I mit tilfælde er der vist ikke den store forskel. Egentlig håber jeg ikke, at dem omkring mig har mærket nogen synderlig forskel fra tiden før DISPUK og til nu. Det kommer jeg tilbage til Jeg har helt sikkert taget noget med mig fra DISPUK ligesom jeg har taget noget med mig fra de samtaler, jeg har haft med den hjemløse på Sjælør St. og fra de mange samtaler, jeg har haft med min mand, min far, mine veninder, mine kolleger, mine medarbejdere de sidste to år fra alle de bøger og aviser, jeg har læst fra de rejser, jeg har været på fra de film, koncerter og teaterstykker, jeg har set og fra alt mulig andet, der har fyldt mit liv de sidste to år. Disse mange ting inspirerer mig og ændrer mig en bitte, lille smule hele tiden - ingen store revolutioner ingen kæmpe ændringer. Kun små justeringer på grund af alt det, jeg oplever og alle de relationer, jeg har i mit liv. Derfor vil min præsentation i dag i stedet for konkrete eksempler nærmere være nedslag fra uddannelsen, der har gjort indtryk på mig og som jeg bærer videre med mig. Præsentation vil også handle om de refleksioner, jeg har gjort mig om lederens rolle samt om forskellige narrative greb, jeg bruger i min ledelsesstil inden jeg kom på DISPUK, vidste jeg bare ikke at det hed narrativt Jeg er den, jeg er. Jeg er forholdsvis solidt plantet på mit grundfundament af, hvad der er vigtigt for mig, hvad der føles rigtigt at gøre. Jeg røres, jeg påvirkes, jeg ændres, jeg inspireres som sagt af et væld af ting hver dag hele tiden. Ikke store markante ændringer, men små ting, der lige giver en lidt anden vinkel på en sag, lidt mere viden, lidt flere ubesvarede spørgsmål, flere livsskæbner, jeg kommer i kontakt med. Alle disse påvirkninger bærer jeg med mig og bruger - uden nødvendigvis at tænke over det - til at træffe beslutninger, til at handle. Jeg beslutter og handler ofte ud fra en til en start - analytisk tilgang til en

2 problemstilling og dernæst en mavefornemmelse: Og min mavefornemmelse er ret driftssikker.. Jeg er i virkeligheden en kloning af en svamp og en teflonpande. Visse relationer visse samtaler visse oplevelser visse input - suger jeg ind og tager med mig. Visse situationer preller fuldstændig af på den afvisende belægning. Noget af det, jeg tager med mig videre fra forløbet heroppe, er Michael Whites meget inspirerende bog om diverse former for narrative samtaler. Jeg bruger ikke den skarpe katagorisering af samtaler, men jeg synes alligevel, at det er vældig brugbart at kunne tænke over, hvilken spørgeform, der er mest nyttig i en given situation: hvilken position har den jeg sidder overfor taget i sit liv når jeg som samtalepartner er opmærksom på det, bliver det lettere at finde den i situationen bedste måde at tilgå emnet på. En anden ting, der har inspireret mig meget, er Todd Mays indlæg: Hvordan KAN man leve. Den sætning rammer helt i plet ift. min tilgang til livet. Nemlig, at uanset hvad der sker for mig i livet, har jeg selv et valg. Jeg har selv mulighed for at styre, hvordan oplevelsen skal påvirke mig. Det er uden tvivl også på grund af denne livsholdning, at jeg er så fascineret af mennesker, der er i vanvittig ubehagelige situationer ofte i fangenskab i årevis og alligevel kommer ud styrket som menneske. Et meget aktuelt eksempel på en af den slags mennesker er naturligvis Nelson Mandela. Han hæver sig jo fuldstændigt over alle sine modstandere og fangevogtere ved ikke at lade sig mærke med at de har gjort ham ondt. I virkeligheden er det jo en maksimal ydmygelse af hans modstandere. Tilbage til: Hvorfor det er så vigtigt for mig, at dem omkring mig ikke har mærket forskel. At jeg ikke har ændret mig mærkbart? Svaret er vist troværdighed integritet. Det er vigtigt for mig, at folk omkring mig (både privat og på arbejdet), ved hvor de har mig ved, hvad de kan regne med. Noget af det værste jeg ved, er folk, der pludselig har set lyset : det kan være en ny management teori, eller en ny slankekur eller nye anbefalinger til livslang sundhed, ny den eneste rigtige måde, at holde trivselssamtaler på. Pludselig bilder man sig ind, at én specifik vej er den eneste rigtige. Sidste år var det godt nok en anden vej, der var den eneste rigtige og året før endnu en anden og næste år kommer der nok noget nyt eneste rigtigt igen. Hvordan skal mine medarbejdere og andre omkring mig, kunne tage det alvorligt. Jeg kan i hvert fald ikke tage det alvorligt, når jeg møder det. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at jeg selv at jeg som leder at vi som ledere hele tiden forholder os konstruktivt kritiske til alt det, vi bliver påduttet. For det rigtige ændrer sig sandsynligvis, og så er det vigtigt, at man kun har taget det med sig, der giver mening og virker fornuftigt. Når jeg på jobbet får besked om, at noget skal ændres eller gøres, uden at jeg kan se den dybere mening med det. Så stiller jeg ofte spørgsmålet: hvorfor? eller hvad er det, vi forsøger at løse? Så sker det ofte, at ingen kan svare ingen har spurgt sig selv, hvad er det egentlig er, vi forsøger at løse her med denne ændring? Hvad er det, der skal ændres/forbedres? Eller alternativt: der er mange forskellige svar på, hvilket problem der ønskes løst.. Min pointe her er naturligvis, at det er vigtigt at holde sig formålet med ændringen for øje og være enige om den, inden vi sætter ændringen i værk.

3 Ud over mine refleksioner om ledelse og om mig som leder generelt, har jeg via DISPUK gjort mig erfaringer med at ændre lidt på mine Trivselssamtaler med medarbejderne: Her kan jeg faktisk komme med et konkret eksempel på, hvor jeg har forsøgt at anvende en jeg kan kalde den: en narrativ skabelon. Nemlig: i de trivselssamtaler (MUS), jeg har med mine medarbejdere. Jeg har altid improviseret mig igennem de årlige samtaler, jeg har med mine medarbejdere, hvilket har betydet, at samtalerne blot blev indkaldt med en dato/tid, jeg forberedte mig ikke synderligt inden samtalerne og jeg lod selve samtalen flyde i den retning, der nu faldt naturligt i den givne situation. Inspireret af et af eksamensindlæggene, jeg hørte for et års tid siden på DISPUK tænkte jeg, at nu måtte jeg da vist hellere få lidt struktur på samtalerne både hvad angår indkaldelserne og samtalernes indhold. Noget vores HR afdeling har forsøgt at få mig til at gøre i årevis.uden held Så jeg begyndte at udsende en rigtig invitation til samtalerne med oplæg til emner/spørgsmål, medarbejderen kan overveje inden samtalen og jeg forberedte en spørge/emneliste, som skulle løbes igennem til samtalerne. Det virker bare ikke særlig godt i hvert fald ikke for mig. Ikke at disse samtaler har været katastrofale det sidste års tid de har bare ikke været ligeså givende som tidligere. Jeg trives ikke med skabeloner for mig kommer spørgsmålene til at køre på autopilot det duer ikke for mig - heller ikke selvom det er den narrative autopilot. Menneske først narrativt spørgende dernæst! Jeg har brug for altid at tage udgangspunkt i situationen i det menneske, jeg sidder over for altid være til stede. Så jeg er gået tilbage til: ingen skabelon ingen planlagte spørgsmål men masser af interesserede spørgsmål og improviseret dialog afhængig af, hvad der dukker op i snakken. Jeg lytter efter sprækkerne. For at behandle folk ens, skal de som bekendt behandles forskelligt. Tag udgangspunkt i det enkelte menneske, og hvad de har på hjerte. Lyt til, hvad de kommer med. Det virker!! I denne sag, må jeg med skam konstatere, at jeg svigtede mit eget princip om altid at kunne svare på hvorfor i dette tilfælde altså hvorfor ændre samtaleform. If it ain t broken, why fix it! Denne lille historie både af- og bekræfter altså ting, jeg har taget med mig fra DISPUK. Nej tak til rigtige invitationer til samtaler, nej tak til spørgsmål formuleret på forhånd, men ja tak til tonsvis af narrative spørgsmål, der falder naturligt undervejs i samtalerne Også ja tak til lidt måske skjult bevidning i samtalerne. Jeg har i mit brev til denne gang skrevet, at det sidste halve års tid på DISPUK har min oplevelse været at undervisningen, modulernes form og de opgaver, der skulle løses, kørte på autopilot uden hensyntagen til den enkeltes ståsted og input.

4 Måske er det mere korrekt at sige kørte efter en skabelon. Eksempel: De mange opgaver skriv til dine medarbejdere bød mig imod. Nogle valgte at skrive breve til deres medarbejdere, men uden at sende dem. Det synes jeg ikke giver mening så vil jeg hellere lade være. Her kan jeg vende tilbage til hvorfor? eller Hvad vil jeg opnå med dette?. Jeg har indtil nu ikke selv kunne svare på, hvorfor jeg skal skrive til mine medarbejdere. Jeg tror det tydeligste svar, jeg hørte på DISPUK var, at man som leder skal turde give noget af sig selv personligt i forholdet til medarbejderne. Helt enig! Denne form altså at skrive til mine medarbejdere er bare ikke brugbar for mig. Så også her er det en både- og oplevelse: På den ene side: fuldstændig enig: man er som leder nødt til at være sig selv at give noget af sig selv som leder, men formen det gøres på, skal vælges individuelt. One size fits all kan ikke bruges. Brev eller postkort til medarbejdere er en super god ide til værktøjskassen for nogen men ikke for alle og altså pt. ikke for mig. Det narrative i mit arbejde: Jeg tror egentlig, at jeg uden at vide, at det var det, det hed altid har brugt en narrativ tilgang til de mennesker, jeg omgås med - også i mit arbejde. Det være sig medarbejdere, samarbejdspartnere, ledere og alle andre jeg har relation til. Når jeg møder en reaktion eller en holdning, ( især en, der er forskellig fra min egen), synes jeg, det er superinteressant at gå bagom udsagnet. Hvorfor reagerer eller siger vedkommende, som han gør? Hvad er historien bag det? Der er jo altid oplevelser, følelser, intentioner ting, der er vigtige bag stærke holdninger. Hvis jeg skal kunne være chef for mine medarbejdere hvis jeg skal kunne samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere hvis jeg skal blive klogere - hvis jeg skal kunne være medarbejder under min chef hvis jeg skal kunne træffe beslutninger - er jeg naturligvis nødt til at forsøge at finde baggrunden for, hvorfor disse personer tænker, handler og reagerer, som de gør. Det er for mig fuldstændig indlysende!! og har været det så lang tid, jeg kan huske. Så den disciplin vil jeg helt ubeskedent selvtillid sige - den beherskede jeg i forvejen. Men: DISPUK har sat ord på, hvorfor det er vigtigt. DISPUK har også givet mig spørgetekniske værktøjer til, hvordan jeg kan finde frem til baggrunden til hvad der er vigtigt for den enkelte. For mig virker det allerbedst at give meget af mig selv i samtaler med andre forstået på den måde, at fortællinger til andre om mine svagheder, fejl, oplevelser, ønsker osv. ofte giver dem lyst til at fortælle mig om deres tanker. Det var nok derfor, at jeg lige skulle finde den rette balance ift. princippet at holde sig selv udenfor samtalen. Til at starte med kunne jeg ikke se en løsning på dette paradoks. Det er helt ødelæggende for mine samtaler med andre mennesker, hvis jeg trækker mig selv fuldstændig ud af samtalen og kun spiller på deres banehalvdel. Jeg opnår slet ikke den tæthed og tillid, jeg plejer at gøre. Det, at jeg fortæller noget fra mit liv, skal naturligvis ikke være en overtrumfning af den andens historie, men i stedet en tillidserklæring: jeg tør godt fortælle dig det her hvis du har lyst kan du fortælle mig, hvad du har på hjerte. Efter at have reflekteret en del over problematikken, synes jeg nu, at jeg har fundet et kompromis, som jeg

5 fornemmer kan kombinere hold fokus på den interviewede/din samtalepartner og deltag i samtalen giv noget af dig selv. Så længe jeg holder mig på egen banehalvdel rent formuleringsmæssigt og ikke trækker løsninger eller holdninger ned over hovedet på den jeg taler med, kan jeg sagtens komme med egne input uden at det ødelægger noget for den jeg taler med. Tværtimod. Det er min måde at bruge det narrative på i mit liv og det virker jeg taler relativt let med de fleste mennesker de fleste mennesker har jo noget interessant i deres liv, noget jeg gerne vil høre mere om, så jeg føler det som en stor gave at blive inviteret i andre menneskers tanker og følelser på den måde, jeg heldigvis ret tit oplever. Jeg føler også, at det letter min beslutningstagning gevaldigt, at jeg kender til holdninger, følelser, sandsynlige reaktioner for dem der er involveret i de beslutninger, jeg træffer. På den måde kan jeg i min formidling af en beslutning ofte tage brodden af evt. kritik, fordi jeg i argumentationen/forklaringen kan nævne de forbehold, jeg ved, der eksisterer i gruppen. De forbeholdne eller kritiske får ikke ret, men de får en fornemmelse af, at deres holdning er kendt, men at noget andet har vejet tungere i min beslutningstagning. Og når man, som i mit tilfælde, har kendt sine medarbejdere og samarbejdspartnere i rigtig mange år, så oplever jeg en generel tro på, at selvom man ikke er enig i min beslutning, så bliver den som regel accepteret, fordi der er tillid til, at ud fra en helheds betragtning, er det nok den bedste beslutning. Her skal jeg måske nævne et andet narrativt greb, jeg ofte gennem årene har benyttet mig af: at give god plads i medarbejdergruppen til at forskellige holdninger til en sag, kommer frem i plenum. Det har to store fordele: den ene er, at alle inkl. mig selv får maximalt mange vinkler på en sag, inden der træffes en beslutning. Den anden er, at det går op for folk, hvor mange forskellige holdninger, der faktisk er i gruppen til en specifik sag og dermed, at jeg når jeg træffer den endelige beslutning ikke KAN stille alle tilfredse. Og her er det vel i dette forum passende at citere OFK: Ingen beslutninger kan gavne alle. Dette leder mig til det næstsidste emne, jeg vil berøre i dag, nemlig begrebet magt. Flere af de tekster, vi har læst på DISPUK og mange af de snakke vi har haft heroppe, har handlet om magt. Det synes jeg, har været superinteressant. Især har det været berigende, at få sat flere ord på begrebet magt. Mest har jeg hæftet mig ved, at der er magt i alle relationer. Der er også magt i grupper, der bilder sig ind at de har konsensus-demokrati her er det ikke officielt defineret, hvem der har ledelses- og beslutningsretten. Men som bekendt: Hvor der er konsensus, er der løgn! I sådanne grupper, vil der altid være en eller flere toneangivende og i praksis meget overbevisende og dermed magtfulde mennesker, som enten overbeviser, tryner eller truer gruppen til at beslutte, hvad de selv ønsker. En anden tanke, jeg har gjort mig om magt er, hvor meget magt tilsyneladende svage mennesker har. Tænk på Maude i Matador. Hun var da nok den mest magtfulde i den familie. Uden at nogen i virkeligheden var klar over det.

6 Derfor er officielt udpegede ledere i mine øjne langt at foretrække. Reelt åbent og ærligt. Citat Lars Kolind: Vi har fået og kan bruge magt, som ledere/arbejdsgivere. Men hele kunsten er at lade være med at bruge den og få medarbejderne til at gøre de rigtige ting af sig selv. Har selv følgende metaforer for mig som leder: Som leder er jeg førerhunden i flokken og kun så længe flokken betragter mig som fører, vil de følge mig og løbe i den rigtige retning. Jeg er samtidig buschaufføren, der skal sikre mig, at alle passagerer (altså mine medarbejdere) bliver i bussen. Hvis de står af undervejs, er det vigtigt, at jeg opdager det og får dem med i bussen igen. Den narrative ledelsesstil gør det lettere at udfylde rollen som leder. Her til slut vil jeg takke DISPUK for min læsegruppe: Richo, Karin, Louise og Kathrine. Tak for, at I er som I er. Tak for mange gode debatter, tak for mange vinkler på emnerne, tak for at jeg må bruge jer, når jeg har brug for det. Jeg glæder mig til at fortsætte i gruppe med jer i tiden efter DISPUK. Og med det er jeg nået til vejs ende. Tak, fordi I lyttede

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Indledning Information

Indledning Information Januar 2015 INDHOLDFORTEGNELSE Indledning Information 1 Modul 1 Din personlige profil og strategi 2 Modul 2 Din ansøgning 2 Modul 3 Dit CV. 3 Modul 4 Præsentation af dig 3 Modul 5 Netværk - hvad - hvordan

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Hvad bruger den excellente leder sin tid på? Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

... booker du dine møder

... booker du dine møder I!... booker du dine møder Kære læser... Det er vores ønske og håb at du efter at have læst og løst opgaverne i denne bog, får rigtig meget succes med at booke dine møder. Når du er klar til at få yderligere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer?

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer? Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer? Nyborg Strand Den 8. november 2010 Workshop nr. 109 Jette Vangslev og Rikki Hørsted Formålet med Workshoppen Hvordan laver man god formidling om

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself * Oplever du, at det nogen gange kan være svært at mærke, hvad du virkelig har lyst til? * Har du en velfungerende forretning, men

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO

KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO KvægKongres 2014 God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO 45 minutter med kommunikation Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO Tlf.: 7658 7530 Mobil: 2362 0184 Mail: aej@lmo.dk

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere