Udskrivelsessamtalens betydning for den nyopererede hjertepatients mestring af livet efter indlæggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskrivelsessamtalens betydning for den nyopererede hjertepatients mestring af livet efter indlæggelse"

Transkript

1 Udskrivelsessamtalens betydning for den nyopererede hjertepatients mestring af livet efter indlæggelse The newly operated heart patient coping with life after hospitalization and the importance of the discharge interview in relation to this Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerske Uddannelsen Bachelorprojekt Modul 14, Hold F2008A Antal anslag inkl. Mellemrum: Afleveringsdato: "I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Gitte Kristensen syk9615 Underskrift Vejleder: Camilla Bernild Opgaven må anvendes internt i uddannelsen

2 Resume dansk Målet: Hensigten med dette bachelorprojekt, er at besvare hvordan sygeplejersken via en individuel tilrettelagt udskrivelsessamtale kan medvirke til, at den nyopererede hjertepatient fremadrettet mestrer sin ændrede livssituation, herunder får udbytte af hjerterehabilitering. Metoden: Projektet er et litteraturstudie, hvor der anvendes et kandidatspeciale og tre artikler. De omhandler ovenstående problemformulering, hvilket fungerer som empiri. Empirien analyseres ud fra udvalgte teoretikere: Aaron Antonovsky, Kari Martinsen, Tom Eide og Hilde Eide. Resultat: At blive hjerteopereret medfører nogle særlige psykiske og fysiske lidelser, hvilket påvirker patientens evne til at mestre livet efterfølgende. Sygeplejersken skal have viden om disse lidelser, og formå at skabe tillid og omsorg, så hun derigennem kan medvirke til at patienten får en oplevelse af sammenhæng. Diskussion: En kvalitativ samt kvantitativ undersøgelse, ville kunne skabe et mere generaliserende resultat. Resume Engelsk The goal: The aim of this project is to answer how the nurse, through a self-organized discharge interview, can contribute to the newly operated cardiac patient s ability to master their altered life situation and thereby exercising the benefits of cardiac rehabilitation. Method: The project is based on literature that applies a thesis and three articles. They deal with the problem formulation written above, which acts as empiricism. Empirical evidence is analyzed based on selected theorists such as Aaron Antonovsky, Kari Martinsen, Tom Eide and Hilde Eide. Result: Heart operations courses some specific mental and physical disorders, which may affect the patient`s ability to cope with life afterwards. The nurse`s role here, is therefore to have a knowledge of these disorders and persuade, build trust, and ensure the necessary help is available to the patient so they may gain a sense of coherency. Discussion: a qualitative and quantitative study could provide a more generalized result.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING HJERTEKARSYGDOMME HJERTEREHABILITERING ERFARING FRA KLINISK PRAKSIS HJERTECENTER, VISIONER OG STRATEGIER AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING METODE SØGEPROCES VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER HERMENEUTIKKEN MIN EGEN FORFORSTÅELSE ETISKE OVERVEJELSER PRÆSENTATION AF EMPIRISK FORSKNING PRÆSENTATION AF TEORIER PRÆSENTATION AF KARI MARTINSEN OG HENDES FILOSOFI TILLIDSBEGREBET OMSORGSBEGREBET PATERNALISME PRÆSENTATION AF AARON ANTONOVSKY PRÆSENTATION AF HILDE EIDE OG TOM EIDE REDEGØRELSE FOR PROJEKTETS OPBYGNING ANALYSE TEMA HJERTEPATIENTERS OPLEVELSER TEMA SYGEPLEJERSKENS ROLLE I SAMSPILLET MED DEN NYOPEREREDE HJERTEPATIENT PATERNALISME VERSUS SVAG PATERNALISME... 21

4 5.3 TEMA KOMMUNIKATIONENS BETYDNING MED AFSÆT I UDSKRIVELSESSAMTALEN DEN GODE SAMTALE DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1 PROCEDUREVEJLEDNING INDLÆGGELSESSAMTALE.. BILAG 2 PROCEDUREVEJLEDNING UDSKRIVELSE AF PATIENT EFTER HJERTEOPERATION

5 1.0 Indledning 1.1 Hjertekarsygdomme Hjertesygdom er det sygdomsområde, der er årsag til flest indlæggelser og sengedage i Danmark. Hjertekarsygdomme er den anden hyppigste dødsårsag i Danmark, hvor der er ca danskere der lever med sygdommen. Ud af disse, er der mellem der lider af hjertekarsygdom, grundet arteriosklerose (Hjerteforeningen, 2011). Hjertekarsygdomme omfatter angina pectoris, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser, apopleksi, hjerteklapsygdom, medfødt hjertefejl, lidelser i hjertemusklen samt arteriosklerose i underekstremiteterne. Ca danskerne indlægges årligt for hjertekarsygdomme. Undersøgelser foretaget i 2011 af hjerteforeningen, viser at patienter med hjertekarsygdomme koster samfundet næsten 5 milliarder kroner om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtig medicin samt blodfortyndende medicin, hvilket koster ca. 2.7 milliarder kroner årligt, som patienter og sygesikringen betaler (Hjerteforeningen, 2011). Mere end hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdom i Danmark, hvor der i den nyeste opgørelse fra hjerteforeningen (2009) døde (Hjerteforeningen, 2011). Af disse danskere, var 37 % grundet arteriosklerose, hvoraf størstedelen døde af akut myokardie infarkt. Det viser sig, at der er flere kvinder end mænd der dør af hjertekarsydomme. Mange forhold har indflydelse på om man er disponeret for at udvikle hjertekarsygdom. Man kan være arveligt disponeret, samt ens livsstil kan være af stor betydning. KRAM faktorerne, kost, rygning, alkohol, motion er i fokus, da disse kan forårsage forskellige livsstilssygdomme, som for eksempel, adipositas ifølge af for lidt motion og usund mad, diabetes, forhøjet kolestorol, stress og hypertension. Alle som kan føre til hjertekarsygdom. Ydermere viser det sig, at ens sociale baggrund, har en væsentlig betydning for om man er i risikogruppen for hjertekarsygdom. Personer med kort uddannelse og lav indkomst, har højere risiko for at blive indlagt med hjertesygdom, end dem der har en lang uddannelse samt høj indkomst. 1.2 Hjerterehabilitering Ifølge WHO kan hjerterehabilitering defineres som:

6 Summen af aktiviteter, der er nødvendige for at sikre hjertepatienten bedst muligt fysisk, psykisk og social funktionsniveau med henblik på, at patienten ved egen indsats kan genvinde en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet, og leve et aktivt liv (World Health Organisation, 1993) Hjerterehabilitering er i denne sammenhæng væsentlig at nævne, da det bygger på ideen om at genetablere det normale liv, efter en hjerteoperation. Derudover at sikre det bedst mulige sociale, psykiske og fysiske niveau for patienter der har gennemgået en hjerteoperation. Et projekt foretaget af Statens Institut For Folkesundhed (2006), viser at rehabilitering er internationalt anerkendt, som en del af det samlede behandlingstilbud til patienter med iskæmisk hjertesygdom. Selvom disse tilbud findes, er det langt fra alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, der i dag får tilbuddet om at deltage i hjerterehabilitering (Hjerteforeningen, 2011) Hjerterehabilitering er et omfattende og længerevarende forløb, som inddeles i tre faser: - Fase 1: Under indlæggelsen på hospitalet - Fase 2: Den ambulante hjerterehabilitering som foregår på hospitalet - Fase 3: Opfølgning og vedligeholdelsesfasen Der har i de seneste år været rettet fokus mod, at overgangen mellem disse faser, viser sig at gå tabt, hvilket resulterer i rehabiliteringen ikke bliver optimal (Brunse et. al 2003). Hjerterehabilitering er af omfattende karakter, og indeholder følgende komponenter: - Individuel tilrettelæggelse af hjerterehabiliteringsforløb - Patientundervisning - Fysisk træning - Støtte til kostomlægning - Støtte til rygestop - Psykisk støtte, herunder døgnåben telefon - Systematisk risikofaktorkontrol og klinisk opfølgning - Supplerende diabetesmodul

7 En undersøgelse fra Hjerteforeningen 2010 Hjertepatientens brug og oplevelse af rehabilitering 2010, viser at det kun er hver fjerde hjertepatient der får tilbud om fuld rehabilitering. Ud af disse, er det kun 13 % der deltager i fuld rehabilitering. Det er altså under halvdelen af hjertepatienterne, der benytter sig af tilbud om fuld rehabilitering. Undersøgelsen viser ydermere, at der er forskellige faktorer der har indflydelse på, i hvor høj grad patienterne bliver tilbudt og deltager i delvis eller fuld rehabilitering. Kvinder får tilbudt mindre rehabilitering end mænd og ældre får tilbudt mindre rehabilitering end yngre. Enlige får tilbudt mindre rehabilitering end patienter der har en samlevende, og patienter uden uddannelse får tilbudt mindre rehabilitering end patienter med uddannelse (Bøgelund et. al 2010). Den manglende information og vejledning om rehabiliterings tilbud, kan tænkes at føre til genindlæggelser. Undersøgelsen viser også at tryghed ved udskrivelsen, er af stor betydning for den enkelte hjertepatient. Trygheden er med til at give patienterne en viden om, hvor og hvornår rehabiliteringen finder sted, og hvilken individuel rehabilitering de skal have. Derfor er det essentielt, at den enkelte patients udskrivelsessamtale tilrettelægges individuelt af sygeplejersken. Manglende information og vejledning omkring rehabiliteringstilbud, ved udskrivelsessamtalen, kan derfor være en medvirkende faktor til at patienterne ikke benytter disse tilbud optimalt. En kvalitativ forsknings undersøgelse, foretaget af Jeanette Rasmussen Udskrivelsessamtaler, en hjælp til sundhedsfremme i overgangen fra indlæggelse til livet efter coronar- bypass- operation? (2006), viser at nogle sygeplejersker standardiserer hjertepatienter, altså at patienterne ikke bliver individualiseret ved udskrivelsessamtalen. Undersøgelsen viser at der bliver meget fokus på generel information under udskrivelsessamtalen, frem for individuel vejledning til den enkelte patient. I Sygeplejeetiske retningslinjer kan man læse følgende: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation ( Sygeplejeetisk råd, 2004, punkt 2.2)

8 Ud fra dette, tydeliggør det at der er et skel mellem De Sygepleje Etiske Retningslinjer, og det som faktisk finder sted ude i praksis. Derfor står sygeplejersken med et stort ansvar overfor den enkelte patient, og det er et krav at sygeplejersken ser individet bag patienten, hvor ovenstående forskningsundersøgelse, viser det modsatte. 1.3 Erfaring fra klinisk praksis På modul var jeg i klinik på et hjertekirurgisk afsnit, hvilket vakte stor interesse. Jeg fandt især den postoperative periode spændende, hvori samarbejdet mellem sygeplejerske og patient kan være af stor betydning for patienten. Gennem klinikperioden har jeg fået det indtryk, at der primært fokuseres på selve samarbejdet og patientens tilstand under indlæggelsen, og i mindre grad er fokus på tiden efter udskrivelse. Patienterne får information omkring tilbud om rehabiliteringsforløb, men der bliver ikke fulgt op på det efterfølgende. Jeg har ydermere det indtryk, at der i det postoperative forløb er mest fokus på at give information og behandling, og måske mindre fokus på at afdække den enkelte patients behov, oplevelser og håb for fremtiden efter deres hjerteoperation. Ydermere har jeg erfaret, at udskrivelsessamtalen er nedprioriteret i forhold til Indlæggelsessamtalen. Man kan sige at jeg fik et indtryk af, at der i den postoperative periode var fokus på den instrumentelle pleje frem for de sundhedsfremmende samtaler. Lov om patienters retsstilling (1998) udtaler følgende: Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. ( Kap 2, 6, stk 3) Ud fra min egen erfaring fra klinisk praksis, og ovenstående citat fra Lov Om Patienters Retsstilling, viser der sig en vis diskrepans. Denne diskrepans sætter mine tanker i gang, omkring hvilken betydning sygeplejersken kan have for den hjerteopererede patient. Dette er med fokus på tillidsbegrebet, kommunikationsbegrebet samt betydningen af individuel information og vejledning til den enkelte patient i det postoperative forløb.

9 1.4 Hjertecenter, visioner og strategier Der foretages årligt 1200 hjerteoperationer, på bare et ud af 5 hjertecentre i Danmark. Hjerteoperationerne består af bypass, aortaklapoperation, mitralklapoperation, aortaaneurisme, kirurgisk behandling af atrieflimren samt forkammerflimmer (Rigshospitalet, 2011). Under indlæggelsen på hospitalet, gennemgår patienterne et præoperativt samt postoperativt forløb. Dette foregår i samarbejde med forskellige tværfaglige grupper, sygeplejersker, læger, kirurger samt fysioterapeuter. I det præoperative forløb er formålet at sygeplejersken skal indsamle data om patientens sundhedstilstand, ydermere at skabe et tillidsforhold mellem patient og sygeplejerske. Derudover skal sygeplejersken have en evne til at vurdere patientens behov for information samt forventninger til operationen (Bilag 1). Til indsamling af sygeplejeanamnese, benyttes VIPS- søgeord, som er med til at give sygeplejersken en helhedsvurdering af patientens fysiske samt psykiske tilstand. Sygeplejerskens faglige perspektiv er ifølge hjertecentrets visioner og strategier 2010, rettet mod den enkelte patient, og dennes reaktioner på sin sygdom (Hjertecentret 2010). Det vil sige, at sygeplejersken skal tage udgangspunkt i den enkeltes patients oplevelse af at skulle hjerteopereres og at sygeplejersken skal have en viden om, hvordan patienten erfarer, oplever og fortolker sin situation og sygdom. Ifølge hjertecentret visioner og strategier, er det en forudsætning for at sygeplejersken kan planlægge og udføre sin sygepleje til den enkelte patient, så det derved bliver af høj kvalitet for både patient og sygeplejerske. Målet for hjertecentrets visioner og strategier frem til 2015 er følgende: At yde en høj faglig kvalitet på internationalt niveau i pleje og behandling til patienterne, at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med hjerte- lungesygdomme inden for alle de områder Hjertecentret varetager og at indtage en førende position inden for udvalgte områder (Hjertecentret 2010, side 2) I det postoperative forløb, er det som sagt mit indtryk, at fokus er rettet mere mod behandlingen af patienten, samt hvilke procedurer og praktiske opgaver der skal foretages inden patienten kan blive udskrevet. Dette kunne eksempelvis være sårpleje, instrumentelle

10 arbejdsopgaver som blodtrykmåling, pulsmåling, saturationsmåling, tjekke blodprøvesvar samt bestilling af ekkokardiografi. Fokus er i mindre grad på patientens psykiske tilstand og nu rettet mod behandlingen og udskrivelse. Udskrivelsessamtalen er af stor betydning i det postoperative forløb, da det er her patienten giver udtryk for hvilke bekymringer og tanker de har om at skulle udskrives. Det er ydermere under denne samtale, at sygeplejersken skal give patienten information omkring rehabiliteringsforløb (Bilag 2). 2. Afgrænsning Med dette bachelorprojekt, ønsker jeg at få en indsigt i, hvilken betydning sygeplejerskepatient relationen har for den enkelte hjertepatient under indlæggelsen, her med særligt fokus på udskrivelsessamtale. Derudover vil jeg undersøge hvilken betydning det kan have for den enkelte patient, at de får individuel vejledning og information omkring rehabiliteringsforløb i den postoperative periode. Udskrivelsessamtalen kan tænkes at være af stor betydning for, hvordan den enkelte patient takler det at komme hjem. Ydermere hvilke tanker patienten har gjort sig om at skulle hjem, samt hvordan de har tænkt sig at tackle deres ændrede livssituation. Jeg laver min undersøgelse, med afsæt i voksne hjertepatienter og fravælger børn og unge. 3. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken gennem en individuel tilrettelagt udskrivelses samtale, medvirke til at den nyopererede hjertepatient fremadrettet mestrer sin ændrede livssituation, herunder får udbytte af hjerterehabilitering? 4.0 Metode Jeg har i min indledning samt afgrænsning præsenteret min problemstilling, og argumenteret for, hvorfor problemet har sygeplejefaglig relevans.

11 Jeg vil i dette afsnit, gøre rede for hvilken metode og videnskabsteoretisk tilgang jeg ønsker at benytte, til at belyse min problemformulering bedst muligt. Jeg vil dernæst belyse hvilke etiske overvejelser jeg har gjort mig. 4.1 Søgeproces Jeg har valgt at basere min analyse af problemstilling på et litteraturstudie, hvor jeg benytter relevant forskning, publikationer, samt obligatorisk litteratur, der tidligere har været anvendt i uddannelsen. For at belyse min problemformulering, har jeg søgt i både danske og udenlandske databaser. Jeg har søgt i følgende databaser: PubMed, Cinahl, PsycInfo, Derudover har jeg brugt søgebasen Jeg har brugt følgende søgeord: Coping, mestring, Heartpatients, depression, postoperative, stress. I gennemlæsningen af forskningsartiklerne, har jeg benyttet CASP (Critical appraisal skills programme), som et redskab, til at vurdere kvalitativ forskning. CASP har fokus på undersøgelsens styrke, altså om der er anvendt en passende og grundig metode i undersøgelsen. Dernæst om undersøgelsen er troværdig og om den har relevans for min profession (Egerod, 2007) 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Dette projekt er som sagt et litteraturstudie, hvor der forsøges at skabe forståelse for udvalgt empirisk forskningslitteratur. For at forstå og fortolke empirien, vælges en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Empirien samt udvalgte teorier er i denne kontekst meningsdelen i forståelsen, hvor jeg med min forforståelse og meningsdelene derigennem skaber meningshelhed Med en hermeneutisk tilgang, sætter jeg min forforståelse på spil, derigennem forståelseshorisonten (Fredslund, 2006).

12 4.2.1 Hermeneutikken Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2007). Ifølge Martin Heidegger ( ) og Hans- Georg Gadamar ( ) er hermeneutikken spørgsmålet om forståelsens egenart, hvori forståelsen bliver en måde for mennesket at være til stede på (Birkler, 2007). Med en hermeneutisk vinkel forsøger man på baggrund af sin forforståelse, at få en ny forståelse. Dette peger hen mod et af hermeneutikkens grundbegreber, Den Hermeneutiske Cirkel, hvor grundtanken er at der et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Det man forstår, kan man kun forstå på baggrund af det man allerede forstår (Birkler, 2007). Filosoffen Gadamer ( ) hævder, at vores forforståelse altid er til stede og er en nødvendig betingelse for, at vi overhovedet kan forstå (Birkler, 2007). Gadamer anvender begrebet horisontsammensmeltning, hvori ny viden opstår, som et begreb for helhedsforståelse. Denne sammensmeltning af horisonter skal henvise til det der sker, når to horisonter oplyser noget i det samme lys. Betingelsen er ikke enighed, men blot det forhold, at man forstår det, den anden siger (Birkler, 2007). Med andre ord, deler parterne en forståelse. Parterne skal tage udgangspunkt i den andens forståelse, så ens forforståelse derved sættes i spil, hvilket er en væsentlig grundtanke i hermeneutikken. Når ens forforståelse sættes i spil, skabes der derved en ny delforståelse, som kan påvirke helhedsforståelsen. I min udvælgelse af empiri og teori, har jeg fået en ny delforståelse i gennemlæsningen af de udvalgte artikler samt kandidatspeciale. Jeg sætter min forforståelse på spil, og kan derved opnå en ny delforståelse, som kan påvirke min helhedsforståelse på dette bachelorprojekt. Jeg vil med min forforståelse forsøge at tolke og forstå udpluk af min empiri og teori og opnå en ny forståelse og viden gennem horisontsammensmeltning mellem mig selv og min empiri Min egen forforståelse Når jeg bearbejder min problemstilling, gør jeg det ud fra min egen forforståelse. Min forforståelse for dette projekt, bygger på mine oplevelser og erfaringer fra min klinikperiode på hjertekirurgisk afsnit. Det er vigtigt, at jeg gennem dette bachelorprojekt, er opmærksom på at min forforståelse kan påvirke min tilgang til projektet.

13 4.3 Etiske overvejelser Da jeg har valgt at lave et litteraturstudie, har jeg ikke været bundet af de juridiske retningslinjer for indsamling af data. Jeg er dog opmærksom på, at foretages der en undersøgelse, er der etiske forpligtigelser der skal overholdes (Helsinki Deklarationen, 2000) 4.4 Præsentation af empirisk forskning Jeanette Rasmussen har i 2005, udarbejdet en kvalitativ undersøgelse, der har til formål at belyse vejledningen til patienter der har gennemgået en CABG- operation, med afsæt i udskrivelsessamtalen. Patienterne der medvirkede i undersøgelsen var mellem år, og havde gennemgået en ukompliceret CABG- operation. Dette kandidatspeciale udkom i 2005, med titlen: Udskrivelsessamtaler- en hjælp til sundhedsfremme i overgangen fra indlæggelse til livet efter coronar- bypass- operation. Undersøgelsen bygger på det semistrukturerede forskningsinterview, hvori to sygeplejersker samt to patienter er blevet interviewet. I tillæg hertil, er der foretaget et observationsstudie, hvor to udskrivelsessamtaler blev optaget på bånd. Dette var for at se hvordan udskrivelsessamtaler foregår ude i praksis, og dernæst de individuelle interviews, hvor Jeanette Rasmussen fik et indblik i den enkeltes oplevelse af en udskrivelsessamtale. Jeanette Rasmussen anvender en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Hun tager udgangspunkt i den nyere hermeneutik, den eksistentielle, som beskriver mennesket som involveret i verden, åben for verden og sig selv og altid i en bestemt given situation. Forsknings artiklen Depressed mood over time after open heart surgery impacts patient wee-being: A combined study, har til formål at belyse, hvordan hjertepatienter tackler tiden efter deres hjerteoperation. Den tager afsæt i risikoen for udvikling af depression og stress, hvor der i undersøgelsesdesignet er foretaget kvalitative samt kvantitative forskningsmetoder. Der blev foretaget spørgeskemaundersøgelse med fokus på depression, hvori 80 hjertepatienter indgik. Dette spørgeskema fik patienterne udleveret tre gange efter operationen, første gang kun fem uger efter operationen, anden gang efter fem måneder og til sidst efter tre år. Ved tredje omgang af spørgeskemaundersøgelsen, blev der foretaget telefoninterview, hvilket vil sige 3 år efter operationen.

14 Undersøgelserne er udarbejdet i Sverige, på Varberg hospital, og er udgivet i European Journal of Cardiovascular Nursing Forsknings artiklen Coronary artery bypass graft operation: Patients`experience og health and well-being over time, har til formål at belyse, hvordan patienter der har gennemgået en CABG, mestrer tiden efter deres operation. Artiklen bygger på den kvalitative forskningsmetode, hvor 128 patienter er blevet interviewet enkeltvis 7 år efter de fik foretaget en CABG- operation. Gennemsnitsalderen på patienterne er 63,8 år, ud af disse er 93,1 % mænd. Undersøgelsen giver forfatterne følgende temaer at belyse: 1. Recovery and Rehabilitation. 2. Seven years on. 3. Maintaining a positive approach. 4. Health behavior change (Elisabeth et. Al. 2006). Undersøgelsen er udarbejdet Glasgow i England, og er udgivet i European Journal of Cardiovascular Nursing Forsknings artiklen The Experience of Stress for Open Heart Surgery Patients and Their Caregivers, har til formål at belyse, hvordan hjertepatienter der har fået foretaget en CABGoperation, oplever det at blive hjerteopereret, med fokus på stressfaktorer i det præoperative samt postoperative forløb. Artiklen bygger på den kvalitative forskningsmetode. For at forstå oplevelsen af stress, blev en fænomenologisk hermeneutisk tilgang benyttet. 19 patienter blev interviewet i eget hjem, hvor udelukkelseskriterierne var følgende: - Patienterne skulle være over 18 år, og have gennemgået en ukompliceret CABG- operation. - Ydermere måtte de kun have været indlagt 10 dage, og de skulle være i stand til at udtrykke deres oplevelse af stress under og efter udskrivelsen fra hospitalet. - I tillæg til dette, blev pårørende også interviewet, for at få et indblik i deres oplevelse af stress under forløbet. Patienterne og pårørende blev i undersøgelsen stillet følgende spørgsmål: - What is the stress experience for the patients, during the entire time from diagnosis to return home following CABG? - What is the stress experience for the family caregivers during the entire time from the diagnosis of their loved ones until return home following CABG?

15 - What cognitive and effective factors within the experience ameliorated (helped with coping) or contributed to stress? I det følgende afsnit vil jeg præsentere de teoretikere, jeg har valgt at benytte i min analysedel, samt argumentere hvorfor jeg finder dem relevant med henblik på min problemformulering. 4.5 Præsentation af teorier Præsentation af Kari Martinsen og hendes filosofi På baggrund af fundene fra min empiri, finder jeg det relevant at benytte Kari Martinsens tillidsteori samt omsorgteori. Jeg vil ydermere benytte begrebet paternalisme. Kari Martinsen ser tillid som et uundværligheds fænomen i sygeplejen, og at det er gennem tillid, man som individ tør udlevere sig og vove sig frem for at blive imødekommet (Martinsen, 2005). For at sygeplejersken kan få kendskab til patienten, og dermed give individuel vejledning, er det en forudsætning at der er tillid mellem parterne. Kari Martinsen er født i Norge i Hun blev uddannet som sygeplejerske i 1964 og har siden studeret fysiologi og psykologi og hun har en doktorgrad i filosofi. Kari Martinsen har gennem sin karriere bygget sin omsorgsfilosofi på blandt andet den tyske filosof Martin Heidegger og senest den danske teolog Knud E. Løgstrup (Kirkevold, 2006). Kari Martinsen bygger sygeplejefaget op omkring begrebet omsorg, hun mener at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeliv (Kirkevold, 2006). Hun mener ydermere at omsorgens fundamentale betydning, er knyttet til det forhold, at det mest grundlæggende i et menneskes liv, er at man er afhængige af hinanden. Hun mener, at mennesker altid lever i en relation med andre, og at hvert enkelt individ er unikt. Væsentlige fænomener i Kari Martinsens filosofi er det faglige skøn, den moralske praksis, livsytringer, kaldet og det sansende blik, som gør, at sygeplejersken ser patienten som et lidende menneske (Kirkevold, 2006).

16 4.5.2 Tillidsbegrebet Tillid er ifølge Kari Martinsen, en grundlæggende værdi i sygeplejen. Hun mener at tillid er et uundværlighedsfænomen og at den enkelte aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Martinsen, 2005). Når mennesket møder hinanden, mødes de med en grundmenneskelig tillid til hinanden. Martinsen mener at hvis man møder hinanden med mistillid, er der en grund for dette. At vise tillid, er ifølge Martinsen at udlevere sig, at turde vove sig frem for at blive imødekommet. Tillid er essentielt i enhver sammenhæng, og i vores holdning til hinanden. I relationen mellem sygeplejersken og patienten må sygeplejersken gøre sig værdig til at modtage den forbeholdne tillid fra patienten. Hun skal tage vare på det liv, patienten lægger i hendes hånd. Sygeplejersken skal vise, hun er patientens tillid værdig ved at engagerer sig og være oprigtig interesseret i hans lidelse (Martinsen, 2005). Hvis sygeplejersken viser interesse for det andet menneskes erfaringer, som noget der er værd at tage del i, kan hun blive den andens tillid værdig (Martinsen, 2005) Omsorgsbegrebet Omsorgsbegrebet består ifølge Kari Martinsen, af tre dimensioner: Det relationelle, det praktiske og det moralske begreb. Det består i at knytte bånd samt skabe relationer, hvilket har med afhængighed at gøre. Martinsen mener at det er gennem afhængighed, at mennesket udvikler sin selvstændighed (Martinsen, 2005). Relationer og afhængighed er derfor ifølge Martinsen grundlæggende i al menneskes liv. Derudover mener hun, at omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en forforståelse af, hvad der er til den andens bedste (Martinsen, 2005) Paternalisme Begrebet paternalisme består ifølge Kari Martinsen, af en ekspertisemystik og bedrevidenhed fra fagudøverens side. Med en paternalistisk tilgang, fratages den omsorgstrængende muligheden for at deltage i processen om sine egne livsmuligheder. Her ses fagudøveren som bedrevidende, og der tages ikke hensyn til modparten. I tillæg til dette, mener Martinsen at med paternalistisk omsorg, er det svært at blive den andens tillid værdig, da fagudøveren her skaber distance fra at vise sårbarhed, sensitivitet og oprigtighed i relationen.

17 4.6 Præsentation af Aaron Antonovsky For at belyse begrebet mestring, benyttes Aaron Antonovsky` ( ) teori om oplevelsen af sammenhæng (OAS), som er beskrevet i bogen Helbredets mysterium, 2000 (Antonovsky, 2000). I et rehabiliteringsforløb efter en hjerteoperation, er der fokus på hvilke sundhedsfremmende tiltag den enkelte patient skal foretage sig. Jeg finder det derfor relevant at benytte Antonovsky`teori, da den bygger på salutogenesen, som har fokus på den enkeltes liv og ressourcer, frem for patogenesen som fokuserer på forebyggelse. Aaron Antonovsky blev født i Brooklyn i 1923, og gik på Brooklyn College. Antonovsky var Kunin- Lunenfeld- professer og studieleder ved Institut for Sundhedssociologi ved det Sundhedsfaglige fakultet, Ben Gurion University of the Negev Beersheva i Israel. Aaron Antonovsky er kendt for den salutogenetiske ide (fokus på det sunde), og flytter fokus væk fra det patogenetiske (fokus på det syge). Hans interesse for det salutogenetiske, opstod i 1970`rne, hvor han undersøgte nogle israelske kvinder fra forskellige etniske grupper, om hvorledes de tilpassede sig til overgangsalderen. Nogle af kvinderne havde været i koncentrationslejer under 2. verdenskrig, hvor Antonovsky fandt det interessant at undersøge, hvorledes kvinderne tacklede det fysisk og psykisk. Antonovskys interesse ligger i, hvad det er der gør at mennesker holder sig raske, trods de belastninger de udsættes for. Han mener at alle mennesker bliver udsat for stressorer, som kan være store og små situationer man er nødt til at håndtere, selvom der ikke umiddelbart er en løsning på dem. Antonovsky er ydermere kendt for hans teori om oplevelsen af sammenhæng (OAS), hvor han arbejder med begreberne: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 2000). 4.7 Præsentation af Hilde Eide og Tom Eide Tom Eide og Hilde Eide er uddannet indenfor sygepleje, psykologi, litteratur og etik. Deres teori og bog Kommunikation i relationer (2007) benyttes til at belyse hvordan en professionel samtale struktureres, med henblik på kommunikationens betydning, set i et sygeplejefagligt perspektiv. Ydermere vil jeg benytte deres teori om aktiv lytning, samt se på hvilke færdigheder der indenfor dette felt har betydning for den gode kommunikation.

18 Bogen Kommunikation i relationer bygger på dialoger og fortællinger fra sygeplejefaglig praksis, samt viser et bredt spekter af forskellige kommunikationsfærdigheder, man som professionel bør beherske (Eide og Eide, 2007). 4.8 Redegørelse for projektets opbygning I forhold til problemformuleringen, deler jeg analysen op i tre temaer. Disse temaer er fremkommet, i gennemlæsningen på tværs af den forskningsbaserede litteratur. Jeg vil analysere disse temaer ud fra udvalgte begreber og teorier. Tema 1 Hjertepatientens oplevelser I tema 1 sætter jeg fokus på patientens oplevelser af udskrivelsen samtalen. Jeg benytter patient udsagn fra udvalgt empiri. Til analyse af dette tema benytter jeg Aaron Antonovskys mestringsteori om oplevelsen af sammenhæng (OAS), fra bogen Helbredets Mysterium (2000). Tema 2 Sygeplejerskens rolle i samspillet med den nyopererede hjertepatient I tema 2 rettes fokus mod, hvilken rolle sygeplejersken har i samspillet med den nyopererede hjertepatient. Ydermere sættes der fokus på sygeplejerskens medvirken til at hjertepatienten opnår sundhedsfremme, med henblik på hjerterehabilitering. Til teoretisk bearbejdning, benyttes Kari Martinsens omsorgsteori og tillidsteori. Tema 3 Kommunikationens betydning med afsæt i udskrivelsessamtalen Jeg vil undersøge kommunikationens betydning under udskrivelsessamtalen, hvor jeg til bearbejdning af dette, benytter udvalgt empiri. Dette analyseres med udgangspunkt i Tom Eide og Hilde Eide kommunikationsteorier, hvor bogen Kommunikasjon i relasjoner (2007) benyttes.

19 5.0 Analyse 5.1 Tema Hjertepatienters oplevelser I artiklen depressed mood over time after open heart surgery impacts patient wee-being: A combined study, beskrevet I afsnit 4.3, fremstår det at hjertepatienter har risiko for at udvikle stress og depression i tiden efter deres operation. Artiklen viser ydermere, at de depressive patienter havde sværere ved at benytte rehabiliteringstilbud og håndtere deres medicin (Karlsson et. al. 2008). Det kan derfor være af stor betydning, at sygeplejersken taler med patienten løbende om ovenstående risikofaktorer, så patienterne derved bedre kan håndtere disse. At gennemgå en hjerteoperation, kan have forskellige fysiologiske og psykologiske konsekvenser, alt efter hvilken operation der er blevet foretaget, og hvilke forholdsregler man bør tage efter operationen. Efter udskrivelsen, kan det være svært at overskue hverdagen, pludselig ser det hele anderledes ud, man kan måske ikke klare sig selvstændigt og har behov for hjælp og støtte, hvilket kan være svært at acceptere (Spindler, 2009). Mange Hjertepatienter oplever hukommelsessvigt samt koncentrationsbesvær, hvilket kan forårsage vrede, stress og frustration hos patienterne. At få en hjertekarsygdom, er derfor ikke kun et spørgsmål om at kroppen skal repareres, men i høj grad det at skulle forholde sig til sin sygdom, samt acceptere og mestre sin sygdom (Spindler, 2009). Dette leder mig hen mod, Aaron Antonovskys mestringsteori om Oplevelsen af sammenhæng (OAS), hvor kernekomponenterne er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. En forudsætning for at en patient kan mestre en hjerteoperation og det efterfølgende liv, er ifølge Antonovsky, at have en stærk oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000). Med dette sagt, er det ikke en nødvendighed at patienten skal føle, at livet er begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Det afgørende er, at der er livsområder, patienten oplever som vigtige og meningsfulde. Ifølge Antonovsky (2000), er de tre komponenter uløseligt forbundet med hinanden. Første komponent, begribelighed er komponenten, hvor forudsigeligheden er i fokus. Her skal det ses, som den kognitive del af oplevelsen af sammenhæng, hvor hjertepatienten kan se en sammenhæng og forståelighed i de stimuli han konfronteres med og at disse accepteres (Antonovsky. 2000). Hos hjertepatienten, kunne det eksempelvis være at skulle opereres og indlægges på et hospital. Med henblik på sygeplejersken, er det vigtigt at hun formår at

20 inddrage patienten i hans sygdom og giver ham individuel vejledning løbende, så han derved formår at håndtere de stimuli og stressorer han udsættes for. Dermed kan han på bedre vis håndtere disse. Det er vigtigt, at sygeplejersken taler med patienten om hvilke psykologiske og fysiologiske risikofaktorer der er ved at blive hjerteopereret, så patienten derved kan forberede sig på det. I denne sammenhæng, kunne sygeplejersken tale med patienten om risikofaktorer som depression, vrede, stress og angst. Dette fører mig hen mod næste komponent i OAS, nemlig håndterbarhed, hvor fokus er rettet mod hvilke ressourcer patienten har. Dette kan have betydning for patientens mestring af sin sygdom. Såfremt patienten har et godt socialt netværk, kan det medvirke til at patientens motivation øges, og dermed mestrer eventuelle livsstilsændringer, såsom kostomlægning, motion og rygestop. Ovenstående artikel Depressed mood over time after open heart surgery impacts patient well-being: A combined study viser at det er af stor betydning for patienten, at have tætte kontakter efter en hjerteoperation (Karlsson et. al. 2008) Det kan derfor være afgørende, at sygeplejersken formår at inddrage de pårørende i behandlingsforløbet, med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Med henblik på udskrivelsessamtalen, kan sygeplejersken med fordel, støtte op omkring at pårørende deltager, da det kan være en medvirkende faktor til, at patienten mestrer og håndterer en eventuel livsstilsændring. Såfremt patienten har en stærk oplevelse af håndterbarhed, er det ifølge Antonovsky, der hvor patienten ikke føler sig som et offer for omstændighederne, men mere retter fokus mod, hvordan hændelsen håndteres bedst muligt (Antonovsky, 2000). Det tredje og sidste komponent i oplevelsen af sammenhæng, er meningsfuldhed hvor patienten skal prøve at finde mening med sin sygdom. Dermed kunne mestre at komme igennem sygdommen. Med en stærk følelse af meningsfuldhed, accepterer patienten de opgaver denne stilles overfor. Dette resulterer i, at patienten engagerer sig og dermed får en følelse af et betydeligt ansvar for egne handlinger (Ibid). Derfor er det igen væsentligt, at sygeplejersken inddrager patienten i sygdommen, og dermed sagt, ikke ser patienten som et objekt. Det er vigtigt, at sygeplejersken giver patienten rum for, at kunne være aktivt deltagende under samtaler, og i denne sammenhæng udskrivelsessamtalen, så hun derved sammen med patienten, kan tilrettelægge et individuelt rehabiliteringsforløb. Nedenstående citat er taget fra Jeanette Rasmussens kvalitative undersøgelse, hvor hun har optaget en udskrivelsessamtale mellem sygeplejerske (S) og patient (P):

21 S: Altså, det er vigtigt, at man overholder de retningslinjer, som er udstukket, fordi det man.. I kan se, hvis man er rigtig uheldig, det er at brystbenet forskubber sig P: Ja, uh ha! S: og så kan det vokse skævt sammen. Så der er ligesom en mening med, at man siger, at man ikke må løfte og sådan... S: Generelt kan man sige, at når man har været sådan et operationsforløb igennem, så gælder det om at få genopbygget sin kondition... fordi man vil være forpustet i starten, når man har været sådan en omgang igennem, så man skal ligesom i gang med at indøve sig nogle motionsvaner...(udsb) ( J. Rasmussen, 2006, side 41) Dette citat viser en tendens til, at patienten bliver set på som et objekt, idet at patienten bliver tiltalt man og ikke du. Sygeplejersken taler ikke til den individuelle patient, men mere generelt til hjertepatienter, og det giver en følelse af at der henvises til en tredje person. Man kunne tænke sig, at dette kunne være af væsentlig betydning for patientens efterfølgende evne til at mestre rehabiliteringsforløbet. Patienten kan få en følelse af ikke at være hørt, og dermed er blevet standardiseret af sygeplejersken. Endvidere blev der foretaget individuelle interviews mellem de to sygeplejersker og interviewer Jeanette Rasmussen. De viste at sygeplejerskerne har en intention om at skabe tryghed for patienten under udskrivelsessamtalen, så de derved føler sig rustede til at komme hjem. En af sygeplejerskerne udtrykte følgende: Ja, men det der er mit mål, er at man føler sig rustet til at tage hjem, at man har fået svar på de spørgsmål, man har haft, det at man ved hvor man skal henvende sig, hvis der er der bliver nogle problemer, synes jeg også er utroligt vigtigt (udsb) (Rasmussen, 2006, side 47) De interviewede sygeplejersker, har en intension om at udskrivelsessamtalen er en medvirkende faktor til at den enkelte patient mestrer det at komme hjem. Alligevel tyder Rasmussens resultater på, at patienterne objektiviseres i det upersonlige pronomen man, og dermed lever sygeplejersken ikke op til sine egne mål for samtalen. Dette medfører ifølge

22 Rasmussen, at samtalen bliver rettet mod information frem for vejledning, og dermed fokus på sygdommen (patogenese) frem for sundhedsfremme (salutogenese). Patogenese arbejder med kroppen og hvordan sygdommen er opstået, frem for salutogenesen som retter fokus mod livet og sundheden, og dermed fremadrettede sundhedstiltag. Det er i denne sammenhæng væsentligt at nævne, at sygeplejersken kan have en intention om at skabe tryghed for patienten under udskrivelsessamtalen, men at de organisatoriske rammer, såsom accelererede patientforløb, omgivelserne på afsnittet, stress og få ressourcer, kan påvirke sygeplejen i en negativ retning ved udskrivelsessamtalen. I følgende afsnit, bearbejdes og analyseres Tema 2. I forrige afsnit rettede jeg fokus mod patientens oplevelser, hvor jeg i følgende afsnit vil belyse, hvilken betydning sygeplejersken har, i samspillet med den nyopererede hjertepatient. 5.2 Tema Sygeplejerskens rolle i samspillet med den nyopererede hjertepatient Artiklen The Experience of Stress for open Heart Surgery Patients and their Caregivers, foretaget på Western Journal of Nursing Research 2010, viser at det er af stor betydning for patienter, at der er tillid til sygeplejerskerne under hele deres indlæggelsesforløb. Undersøgelsen viser, at denne tillid mellem parterne er en medvirkende faktor til at dæmpe stressfaktorerne hos patienten. En patient udtaler følgende: Their professionalism got me through. There was no doubt about that. I was never lacking for anything at that point. They were there, either checking up on me or just there to sit (Robley, et. al. 2010, side 803) Som tidligere beskrevet, vil mennesker ifølge Kari Martinsen, have en forbeholden tillid til hinanden ved første møde. Tilliden er fundamental og et grundvilkår i vores daglige liv. At vise tillid, betyder at udlevere sig og vove sig frem for at blive imødekommet. I samtalen udleverer man sig, som ifølge Løgstrup kan beskrives således: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Martinsen, 2005,

23 side 151). Med henblik på udskrivelsessamtalen, er det vigtigt at sygeplejersken formår at skabe tillid. Dette gør hun, ved at vise respekt overfor patienten og ved at vise oprigtig interesse, dermed yde omsorg for patienten. Omsorg har med indlevelse og engagement at gøre, hvilket forudsiger at sygeplejersken skal turde vove sig frem, vise ydmyghed og på sin vis være emotionelt involveret, som en nødvendighed, for at kunne sætte sig ind i patientens livssituation (Martinsen, 2005). Såfremt sygeplejersken kan opfylde disse forudsætninger, vil det kunne føre til, at patienten føler sig mødt med oprigtighed. Derved kommer patientens integritet i fokus. Omsorg er ifølge Martinsen, at knytte bånd og indgå i relationer med hinanden, hvor det at knytte bånd har med afhængighed at gøre. Dette indebærer, at mennesket gennem afhængighed og relationer med andre udvikler selvstændighed, hvilket er grundlæggende for al menneskes liv (Martinsen, 2005). Afhængighed danner grundlag for menneskelig forståelse og handling, hvilket ifølge Løgstrup (1961) er en etisk fordring for hvert menneske: At menneskers liv er forviklet med hverandre, deraf udspringer fordringen om at tage vare på hverandre (Martinsen, 2005, side 145). Jeg udleder med dette, at hvert menneske står overfor kendsgerninger i mødet med et andet menneske, hvilket Løgstrup benævner livsytringer. Med henblik på sygeplejersken og patienten, er tillid en livsytring, hvor begge parter skal vise hinanden tillid, hvilket er en fælles kendsgerning. Livsytringer er grundlæggende, for at alt menneskeligt samvær kan udfolde sig, hvor ens morale bliver sat i spil. Moralen medtænker hvordan vi skal handle i situationen i forhold til livsytringen, hvor det med henblik på tilliden, er at vise oprigtig interesse og have respekt for modpartens udleverenhed. At møde hinanden i en samtale, hvor begge parter lader sig engagere i det spørgsmål der tages op, er ifølge Martinsen, en af de vigtigste måder, den gensidige tillid kan komme til udtryk på. Dette kan også benævnes en treleddet relation, som består af sygeplejersken, patienten og den sag eller det problem, de er fælles om at tale om. Det fælles tredje er noget fælles subjekterne taler om, hvilket gør at de samtaler (Martinsen, 2005). Det vil sige, at begge subjekter deltager og engagerer sig i det fælles tredje, og ser hinanden som subjekter, frem for objekter. Hvis man sætter sygeplejerske og patient ind i denne kontekst hvor de ser på hinanden som subjekter, kunne det eksempelvis være sygeplejersken der engagerer sig i patientens vurderinger og tanker omkring det at skulle udskrives fra hospitalet. Dernæst hvilke tanker de har gjort sig, omkring rehabiliteringsforløbet efter en

24 hjerteoperation. Med denne indgangsvinkel, viser sygeplejersken at hun er oprigtig interesseret i den enkelte patient, hvilket ifølge Martinsen, er en medvirkende faktor til at skabe tillid. Med dette sagt, er det væsentligt at nævne, at der er faktorer som kan medvirke til at der kan skabes mistillid. Såfremt sygeplejersken ikke formår at tage imod patientens udleverenhed, kan dette skabe grobund for mistillid. Det kan vise sig ved, at sygeplejersken ikke engagere og involverer sig idet patienten udleverer, altså at hun ikke viser oprigtig interesseret for den enkelte patient. I kandidatspecialet af Jeanette Rasmussen blev en udskrivelsessamtale optaget, hvor sygeplejersken (S) og patienten (P) udtalte følgende: S: Det er jo sådan et eller andet med, at det selvfølgelig skal være fedtfattigt kost og sådan, men det ved du jo godt! P: Jamen det har jeg jo... S: (afbryder)ja du er heller ikke særlig stor vel, men derfor kan du jo godt have forhøjet kolesterol. Det har jo ikke noget med størrelsen at gøre! (udsa)... P: Jeg har ikke røget så meget de sidste 3 år, som jeg har gjort S: men det der er vigtigt, er at du ved det P: Det ved jeg S: Og at du er blevet informeret, at du kender konsekvensen, ikke og rygning er jo virkelig en af de ting, der er med til at kolesteroltallet kommer op P: Nej det synes jeg ikke er det, jeg fik at vide. Men jeg synes, jeg fik at vide, at det var med til at forkalke årerne.. S: Ja, ja (udsa) ( J. Rasmussen, 2006, side 39) Dette citat giver et indtryk af, at sygeplejersken ikke er oprigtigt til stede og at hun ikke tager imod patientens udleverenhed. Det viser sig ved, at sygeplejersken afbryder patienten og afslutningsvis i citatet, overser hun patientens behov for vejledning omkring kolesteroltal. Samtalen viser sig hurtigt at blive til envejskommunikation, hvor sygeplejersken giver information, frem for vejledning. Denne barriere som kan opstå mellem sygeplejerske og patient og hvilke behov parterne har, kan skyldes at der er forskellige indgangsvinkler, og syn

25 på hjertesygdommen. Sygeplejersken kommer med en ekspertise, hvor fokus kan være rettet meget mod sygdommen, da det er det sygeplejersken er ekspert i. Patienten har en subjektiv oplevelse af sygdommen, frem for sygeplejersken der har en teoretisk indgangsvinkel på sygdommen. Jeg tolker med dette, at det er essentielt at sygeplejersken formår at inddrage patienten i egen sygdom, hvor hun tager udgangspunkt i patientens egen oplevelse af sygdommen og dermed patientens udleverenhed (Martinsen, 2005). Det giver sygeplejersken en mulighed for, at vejlede patienten omkring rehabilitering, hvor hun tager afsæt i patientens individuelle behov, så patienten derved kan få bedst udbytte af eksisterende rehabiliteringstilbud, hvilket er en medvirkende faktor til sundhedsfremme. Med dette sagt, er det ikke ensbetydende at sygeplejersken skal lægge sin ekspertise til side, men at hun skal benytte den med udgangspunkt i, at handle ud fra sit sygeplejefaglige skøn Paternalisme versus svag paternalisme Kari Martinsen arbejder med begreberne paternalisme og svag paternalisme, hvor paternalismen retter fokus mod at sygeplejersken ser mere objektivt på patienten og distancerer sig fra patienten. Dette gør hun ved at vise ekspertise og bedrevidenhed overfor patienten, og dermed ikke inddrager patienten i egne muligheder for at deltage i processen om sine egne livsmuligheder. I paternalismen er det altid fagudøveren som ved, hvad der er til den andens bedste. Ud fra Rasmussens undersøgelse, kan det tolkes at sygeplejerskerne ubevidst har haft en paternalistisk tilgang til patienterne, i og med patienterne blev set på objektivt frem for subjektivt. For at sygeplejersken skal kunne gavne den enkelte patient mest muligt, er det derfor væsentligt at benytte den svage paternalisme, hvor sygeplejersken handler ud fra et ønske om det bedste for den enkelte patient. I den svage paternalisme er der derfor rettet fokus hen mod patienten samt patientinddragelse. Sygeplejersken handler her ud fra sit sygeplejefaglige skøn, hvor udgangspunktet er hvad der er bedst for patienten, hvor der er en balance mellem nærhed og afstand i relationen (Martinsen, 2006). En autoritetsstruktur, der bygger på svag paternalisme forudsætter at sygeplejersken har en faglig kunnen, som patienten ikke har. Derved kan sygeplejersken i vanskelige situationer være fordret til at tage en afgørelse, men med afsæt i at gavne den enkelte patient mest muligt. Under en udskrivelsessamtale, skal sygeplejersken vejlede patienten til hvad der på bedste vis, kan gavne patienten bedst muligt.

26 Dette kunne eksempelvis være vejledning i rehabiliteringsforløbet, med henblik på livsstilsændringer patienten kunne fokusere på. I følgende afsnit bearbejdet og analyseres tema 3. Her rettes fokus mod kommunikationens betydning i udskrivelsessamtalen. 5.3 Tema Kommunikationens betydning med afsæt i udskrivelsessamtalen En udskrivelsessamtale tager afsæt i en samtale mellem sygeplejerske og patient, hvor Jeanette Rasmussen i sin udarbejdelse af projektet, har fundet frem til følgende formål og mål for udskrivelsessamtalen: prepare patients/families physiologically and psychologically for transfer home provide the optimal level of independence for patients/families ensure a smooth transfer between hospital and home provide continuity of care between hospital and comunity through effective Communication (Rasmussen, 2006, side 6) Ovenstående citat, viser at et vigtigt aspekt og mål i udskrivelsessamtalen, er at kommunikationen er af væsentlig betydning, for patientens evne til at mestre det at blive udskrevet til eget hjem. For at sygeplejersken kan skabe en god samtale mellem hende og patienten, er det ifølge Eide og Eide (2007), vigtigt at besidde bekræftigende færdigheder. Dette indebærer, at sygeplejersken anerkender og respekterer patientens integritet. Ydermere formår at vise oprigtig interesse og give patienten plads og rum for selvbestemmelse i den givne situation. Bekræftigende og hjælpende kommunikation bygger derfor, ifølge Eide og Eide (2007) på indlevelse. At patienten har en følelse af at blive hørt og set, kan medvirke til at skabe tryghed og tillid mellem sygeplejersken og patienten, hvilket er uundværligt i en udskrivelsessamtale. At der er tillid og tryghed til stede, kan være en medvirkende faktor til at skabe en god relation og dermed få indsigt i hinandens tanker og følelser (Eide og Eide, 2007).

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Bachelorprojekt. Patienters behov for støtte til mestring efter CABG-operation. Patients need for support in coping after CABG-surgery

Bachelorprojekt. Patienters behov for støtte til mestring efter CABG-operation. Patients need for support in coping after CABG-surgery Bachelorprojekt Patienters behov for støtte til mestring efter CABG-operation et litteraturreview Patients need for support in coping after CABG-surgery A literature review Lavet af: Marie Høj Sanden Mette

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes University College Nordjylland Lotte Staal Jessen Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Liana Lepp Rasmussen Hold: s06s Dennis Møller Andersen 7. semester Pia Buus Pinstrup Bachelorprojekt Dato: 6/1-2010 Vejleder:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

motion:kostrygmiogmmzxcvbn:rygni Pårørendes behov og oplevelser, når deres partner indlægges med et AMI 03-01-2012 om:normation:medinddragelse:angst

motion:kostrygmiogmmzxcvbn:rygni Pårørendes behov og oplevelser, når deres partner indlægges med et AMI 03-01-2012 om:normation:medinddragelse:angst Pårørende:livsstil:akutmyokardieinfa rkt:overlevelse:kram:hjertekarsygdo mmenmme:overlvelves:andsamlever kost:rygningd:qwertyuiopåasdfgssam fundhjklæøzxcvbnmqwertyuiopbblod professionelllepåasdfghjklæøzxcvbn:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

AKUT MYOKARDIE INFARKT,

AKUT MYOKARDIE INFARKT, University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Hold: Modul: S12Vx 14, Bachelort-projekt 7. Semester Afleverings dato: 04.06.2015 Forfattere: Vejleder: Antal anslag: Janne Kristiane Christensen

Læs mere

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Livet med en ICD - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Kardiologisk afdeling 2010 Det tages udgangspunkt i klinisk praksis. et stigende antal danskere får en ICD en hverdag præget

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur

Læs mere

Ensomhed er hjertepatienternes ulige byrde. Solitude makes an Unequal Burden for Heart Patients Ekstern teoretisk prøve. Modul: 14 Anslag/ tegn:

Ensomhed er hjertepatienternes ulige byrde. Solitude makes an Unequal Burden for Heart Patients Ekstern teoretisk prøve. Modul: 14 Anslag/ tegn: Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Ensomhed er hjertepatienternes ulige byrde Solitude

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Psykiske reaktioner på akut myokardie infarkt

Psykiske reaktioner på akut myokardie infarkt Psykiske reaktioner på akut myokardie infarkt Bachelorprojekt UCSJ Nykøbing Falster Sygeplejerskeuddannelsen Hold SF2012v modul 14 Udarbejdet af: Lise Ida Rasmussen SF11v014 og Mie Katrine Pouli Pedersen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bachelor i Sygepleje

Bachelor i Sygepleje Bachelor i Sygepleje Den unge kvinde med stomi Udarbejdet af: Nora Hatam Pour 675226 Modul 14. Hold E12 Professionshøjskolen Metropol Antal tegn: 71.949 Vejleder: Ole Bjørke Afleveringsdato: 1/06-2015

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere