Uddannelsesplan for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje

Transkript

1 Uddannelsesplan for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Revideret november 2014 Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl, Anæstesiologisk-Intensiv Afd. V, Svendborg Klinisk sygeplejelærer Tine Andersen, NIA Klinisk Uddannelseskoordinator Eva Berenth Paaske, Anæstesiologisk-Intensiv Afd. V, OUH OUH Stræber efter kvalitet i alt

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SPECIALUDDANNELSENS STRUKTUR OG RAMMER PÅ DE FYNSKE SYGEHUSE Dokumentationsark for kursusaktivitet Uddannelsesmappen som portfolio UDDANNELSESSTEDER Præsentation af dine uddannelsessteder Præsentation af ITA Præsentation af ITA Præsentation af ITA Præsentation af BRITA Præsentation af afdeling VITA Præsentation af NIA Præsentation af Anæstesiologisk intensiv afd. V Svendborg Sygehus Præsentation af COPA Præsentation af opvågningsafsnit, OUH Svendborg Sygehus LÆRINGSREDSKABER Nærmeste udviklingszone (NUZ) At lære i den kliniske intensive praksis via skriftlig dialog Vejledning til refleksion ANSVARSFORDELINGEN MELLEM KURSIST OG VEJLEDER BEDØMMELSE AF KLINISK UDDANNELSESPERIODE OVERSIGT OVER SAMARBEJDS-, PROCES- OG EVALUERINGSSAMTALER Samarbejdsaftale om dit uddannelsesforløb Samarbejdsaftalen Fokus på dine erfaringer, som er relevant for din uddannelse i intensiv sygepleje Fokus på jeres gensidige forventninger Fokus på læringsmetoder Processamtale... 43

3 2 7 INDHOLD I SPECIALUDDANNELSEN Introduktionsperioden Læringsstilstest og Anatomi og fysiologi E-læringstest Kursist med MERIT for introduktionsperioden Mål for introduktionsperioden (Intro, mål 1-10) Første uddannelsesdel (Mål1-7) Mål for første uddannelsesperiode Anden uddannelsesdel Turnus/praktikophold (Mål 8-14) Mål for turnus i anden intensiv afdeling (Mål 8-10) Sygeplejefagligt oplæg Mål for turnus i opvågningsafsnit (Mål 11-14) Anden uddannelsesdel (Mål 15-20) Mål for anden uddannelsesdel Hoveduddannelsesstedet Mindre undersøgelse i egen klinisk praksis Eksempler på udfyldte mål TJEKLISTE I SPECIALUDDANNELSEN... 81

4 3 VELKOMMEN! Du starter nu som kursist i Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Forløbet består af et ½ års introduktionsperiode og 1½ år i et formaliseret uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er en portfolio og skal følge dig gennem hele uddannelsen. Uddannelsesplanen er beregnet til, at du skal samle materiale, så du kan dokumentere, at du er aktiv i uddannelsen. Din portfolio afspejler din kliniske aktivitet og dine refleksioner over denne. Målet med denne portfolio er at understøtte din læreproces optimalt under uddannelsen. Når du indsamler materiale, bliver du bevidst om dit eget udviklingsforløb og du giver samtidig din kliniske vejleder et fundament, som de kan strukturere dit kliniske uddannelsesforløb efter, således at kravene til dig bliver gradvist stigende. Uddannelsesplanen er bygget op med udgangspunkt i funktionsområderne for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje og målene for de enkelte uddannelsesdele. Hvert ark indeholder forslag til læringstilbud og skal anvendes til at beskrive en situation fra praksis, og den læringsstrategi du vil anvende i den konkrete sammenhæng. Efterfølgende reflekteres over din læring og det dokumenteres hvordan målet er opnået i samarbejde med din kliniske vejleder. Du er ansvarlig for at være aktiv i dit uddannelsesforløb. Det vil sige at du blandt andet skal aftale sammenfaldende arbejdstid med din kliniske vejleder, således så I har sammenfaldende arbejdstid svarende til 25 % af arbejdstiden. I skal ligeledes aftale tid for samarbejdsaftaler, processamtaler, evalueringssamtaler og refleksionstimer. I din uddannelsesplan kan du finde en guide til at forberede dig til disse samtaler og refleksioner der afvikles i løbet af dit uddannelsesforløb. Vi håber, at du får et godt og fagligt udviklende uddannelsesforløb. Venlig hilsen Udviklingssygeplejerske Christine Bagger, VITA Udviklings- og uddannelsessygeplejerske Lene Lehmkuhl, Svendborg intensiv Klinisk sygeplejelærer Tine Andersen, NIA Klinisk uddannelseskoordinator Eva B. Paaske, afd. V 1 Portfolio er et sammensat ord af port bære og folio blad eller papir. Port folio betyder, at man bærer sine papirer med sig og dokumenterer sin udvikling i Specialuddannelsen i intensiv sygepleje.

5 4 1 Specialuddannelsens struktur og rammer på de fynske sygehuse Specialuddannelsen i intensiv sygepleje er på Fyn bygget op om den overordnede struktur, som er beskrevet i uddannelsesordningen for Region Syddanmark. Uddannelsesordningen kan du finde på hjemmesiden for Region Syddanmark HR Portal: Uddannelsesordning er godkendt i Sundhedsstyrelsen og er udarbejdet efter cirkulære og bekendtgørelse. Specialuddannelsen på Fyn kan du i øvrigt læse mere om på: Her nedenfor beskrives struktur og rammer for uddannelsen på Fyn: I introduktionsperiodens 6 måneder tilknyttes du en eller to kliniske vejledere, som vil følge dig gennem hele dit uddannelsesforløb medmindre orlov eller lignende kommer på tværs. Den kliniske vejleder er en erfaren sygeplejerske, som har Specialuddannelsen i intensiv sygepleje og som har gennemgået et pædagogisk vejlederkursus og på sigt erhverver sig 1/6 diplom i postgraduat vejledning. I introduktionsperioden skal du arbejde med to refleksioner og bedside undervisning i samarbejde med din kliniske vejleder I første uddannelsesdel på 6 måneder, skal du fortsætte dit samarbejde med din kliniske vejleder. Det kræver en ekstra indsats at vedligeholde kontakten med din vejleder, da du i denne periode skal deltage i et 210 timers teorikursus, hvilket betyder at du er en del væk fra afdelingen. Du finder information om teorikursus og pensum på den ovenfornævnte regionale hjemmeside. I første uddannelsesdel skal du arbejde med to refleksioner og bedside undervisning i samarbejde med din kliniske vejleder. Du er sammen med din kliniske vejleder ansvarlig for, at bedside undervisningen finder sted og dokumenteres. I anden uddannelsesdels 12 måneder, skal du i løbet af de første 6 måneder i turnus på en anden intensiv afdeling og i turnus på et opvågningsafsnit. Turnusperioderne er placeret i den første del af anden uddannelsesdel. Turnus i anden intensiv afdeling har en varighed på 12 uger. I din turnus på anden intensiv afdeling skal du afholde et sygeplejefagligt oplæg med henblik på at sikre erfaringsudvekslingen mellem afdelingerne.

6 5 Du kan maksimalt afholde én uges ferie ud af de 12 ugers turnus i anden intensiv afdeling uden at forlænge dit turnusophold. Der kan ikke afholdes du ferie i turnusperioden i opvågningsafsnittet. I løbet af anden uddannelsesdel skal du modtage 100 timers undervisning. De 36 af timerne er fordelt på 6 temadage. Disse temadage afvikles i løbet af de første 6 måneder af anden uddannelsesdel og undervisningen er rette imod udvikling af klinisk praksis og de nødvendige kompetencer dette kræver. De overordnede emner på temadagene kan desuden relateres til den afsluttende opgave. I forbindelse med temadagene skal du udarbejde og fremlægge en miniundersøgelse i egen klinisk praksis. Du modtager et mere deltaljeret program over temadagene. De resterende 64 undervisningstimer i anden uddannelsesdel afholdes som bedside-undervisning på henholdsvis hoveduddannelsesstedet, anden intensiv afdeling og på opvågningsafsnittet. Bedsideundervisningen struktureres ud fra målene og de foreslåede læringsmetode. Der skal udarbejdes 4 refleksioner i 2. uddannelsesdel. Du er sammen med din kliniske vejleder ansvarlig for, at bedside undervisningen finder sted og dokumenteres. Specialuddannelsen afsluttes med en afsluttende skriftlig opgave. Dit emne skal godkendes i Det Lokale Specialuddannelsesråd. I forbindelse med udarbejdelsen af din opgave får du tildelt en vejleder og 5 dages tjenestefri med løn. Du skal aftale med din afdelingssygeplejerske, hvornår du vil og kan afholde disse dage.

7 6 1.1 Dokumentationsark for kursusaktivitet Introduktionsperiode (6 måneder) Tilknytning til klinisk vejleder i egen afdeling 1. Uddannelsesdel (6 måneder) Tilknytning til klinisk vejleder i egen afdeling 2. Uddannelsesdel (12 måneder) Tilknytning til klinisk vejleder i egen afdeling og i ekstern praktik Introduktionskursus Bedside-undervisning 210 timers teorikursus Bedside-undervisning Bedside-undervisning op til 2 timer ugentligt Introdag: Dato Teoriprøve 12 ugers turnus i anden intensiv afdeling Modul i vejledning Læringsstil: Dato 6 ugers turnus i opvågningsafsnit Test i fysiologi og anatomi: Dato 6 temadage (36 timer) Refleksioner: At være kursist Refleksioner: Eget valg Refleksioner: Eget valg Refleksioner: Eget valg Vælg et mål fra introduktions-perioden Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Sygeplejefagligt indlæg Dato: Miniundersøgelse Dato: Afsluttende skriftlige opgave Dato: Modul i vejledning (18 timer) Dato:

8 7 1.2 Uddannelsesmappen som portfolio Det materiale du skal samle til portfolio er: Samarbejdsaftaler for Introduktionsperioden 1. uddannelsesdel Turnus i opvågningsafsnit Turnus i anden intensiv afdeling 2. uddannelsesdel Processamtaler Skemaer til bedømmelse af klinisk uddannelsesperiode Introduktionsperioden uddannelsesdel Turnus i opvågningsafsnit Turnus i anden intensiv afdeling Uddannelsesdel Sygeplejefagligt indlæg det skriftlige forarbejde Undersøgelse i egen klinisk praksis fra de 6 temadage for de fynske sygehuse Dokumentation for arbejde med uddannelsesmålene Otte refleksioner over praksis i det 2-årige uddannelsesforløb fordelt på følgende måde: 2 fra introduktionsperioden 2 fra 1. uddannelsesdel 4 fra 2. uddannelsesdel Refleksionerne over praksis kan f.eks. hentes fra grundlaget for en refleksionstime eller fra den skriftlige dialog mellem dig og din kliniske vejleder i form af: Mindmap 5 minutters skrivning Log bog Dagbog For nærmere beskrivelse af de enkelte skriftlige metoder se under At lære i den kliniske praksis via skriftlig dialogbog.

9 8 2 Uddannelsessteder INTENSIV Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, ITA 1 Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf / Klinisk uddannelseskoordinator: Tlf Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, ITA 2 Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf Klinisk uddannelseskoordinator: Tlf Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, ITA 3 Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf Klinisk uddannelseskoordinator:: Tlf Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, BRITA Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf Klinisk uddannelseskoordinator:: Tlf Thoraxkirurgisk-intensiv afdeling VITA Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf Udviklingssygeplejersken: Tlf

10 9 Neurokirurgisk-intensivafsnit NIA Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf Klinisk sygeplejelærer: Tlf / Anæstesiologisk intensiv afdeling V OUH Svendborg Sygehus Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg Afdelingssygeplejersken: Tlf Uddannelses- og udviklingssygeplejerske: Tlf OPVÅGNING Anæstesiologisk- Intensiv afdeling V, COPA Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Afdelingssygeplejersken: Tlf Klinisk uddannelseskoordinator: Tlf Anæstesiologisk intensiv afdeling V OUH Svendborg Sygehus Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg Afdelingssygeplejersken: Tlf Uddannelses- og udviklingssygeplejerske : Tlf

11 Præsentation af dine uddannelsessteder Præsentation af ITA 1 Afdelingsprofil ITA 1 er et multidisciplinært intensiv afsnit i Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, som består af anæstesiafsnit, fire intensivafsnit, opvågningsafsnit, lægeambulancen og smerteenheden (SMEC). Sygeplejen i afdeling V bygger på et fælles værdigrundlag, som er retningsgivende for sygeplejen i afdelingen. Personalenormering Der er ansat 70 sygeplejersker (2 afdelingssygeplejersker, 1 klinisk sygeplejespecialist, 1 klinisk uddannelseskoordinator, 1 udviklingssygeplejerske fælles for hele Afdeling V). Herudover er der ansat 2 social- og sundhedsassistenter. Arbejdstiden er 8 ½ time pr. vagt. Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: En del af personalegruppen arbejder i 12 ½-timers vagter fredag, lørdag og søndag, hvor mødetiden så er og Når man arbejder i 12 ½ times vagter, arbejder man hver 3. weekend, ellers arbejder man hver 2. weekend. ITA 1 er normeret til 9 intensive behandlingspladser fordelt på 1- og 2-sengsstuer ITA 1 s virkeområde Afsnittet modtager hovedsagligt voksne patienter fra stort set alle afdelinger her i huset og har desuden et stort geografisk optageområde begrundet i Odense Universitetshospitals specialefunktioner for Region Syddanmark. Afsnittets patienter bliver primært indlagt til behandling for: Alvorlige respiratoriske og kredsløbsmæssige problemer som komplikation til anden sygdom Store abdominale operationer

12 11 Traumer Infektionsmedicinske patienter Sepsis Nyreinsufficiens Hæmatologiske og endokrinologiske sygdomme På ITA 1 er der følgende pleje- og behandlingsmuligheder: Invasiv og non-invasiv respirationsterapi. CRRT (Continous Renal Replacement Therapy). Xigris og NoVo-Seven. Som udgangspunkt er patienterne på ITA 1 vågne. Vi har loftslifte på alle stuer og patienterne vejes dagligt, ligesom de mobiliseres, når det er muligt. Uddannelses- og udviklingsmuligheder Under din uddannelse i ITA 1 tilbydes du: Et Introduktionskursus i basal intensiv sygepleje fælles med BRITA, ITA 2, ITA 3, VITA og NIA Et årligt sygeplejesymposium i afdeling V 2 årlige temadage for alle ansatte i afdeling V Øvrige relevante temadage Eksterne kurser og konferencer i såvel ind som udland Ansvar for Specialuddannelsen Kursist, klinisk vejleder og afdelingssygeplejersken er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb i afsnittet. Klinisk uddannelseskoordinator er ansvarlig for uddannelsen i afdelingen uddelegeret fra oversygeplejersken.

13 Præsentation af ITA 2 Afdelingsprofil ITA 2 er et multidisciplinært intensiv afsnit under Anæstesiologisk Intensiv afdeling V. Sygeplejen i afdeling V bygger på et fælles værdigrundlag, som er retningsgivende for sygeplejen afdelingen. Personalenormering Der er ansat ca. 60 sygeplejersker (herunder 1 afdelingssygeplejerske og 1 stedfortræder for afdelingssygeplejersken, 1 klinisk sygeplejespecialist), 1 social- og sundhedsassistent og en teknisk serviceassistent. I hele Afdeling V er der desuden tilknyttet en udviklingssygeplejerske og en klinisk uddannelseskoordinator. Afdelingen bemandes af specialuddannede anæstesi/intensiv læger døgnet rundt. Afdelingen får endvidere service fra apotek og stericentralen. Arbejdstiden er 8 timer og 25 minutter pr. vagt. Dag: Aften: Nat: En del af personalegruppen arbejder i 12 ½-timers vagter fredag, lørdag og søndag, hvor mødetiden så er og Der arbejdes primært hver 2. weekend. Dog er der mulighed for at arbejde hver 3. weekend for 12 ½ times gruppen. Arbejdstidstilrettelæggelsen forgår i Min Tid Afsnittet er normeret til 8 intensive-/postoperative patienter 7 dage om ugen. ITA 2 s virkeområde Afsnittet modtager hovedsagligt voksne patienter fra stort set alle afdelinger her i huset og har desuden et stort geografisk optageområde begrundet i Odense Universitetshospitals specialefunktioner for Region Syddanmark. Afsnittets patienter bliver primært indlagt til behandling for: Alvorlige respiratoriske og kredsløbsmæssige problemer som komplikation til anden sygdom

14 13 Store abdominale operationer Traumer Infektionsmedicinske patienter Sepsis Nyreinsufficiens Hæmatologiske og endokrinologiske sygdomme Postoperative observationer efter oesophagusresektioner, ovariekirugi, leverresektion mv På ITA 2 er der følgende pleje- og behandlingsmuligheder: Invasiv og non-invasiv respirationsterapi. CRRT (Continous Renal Replacement Therapy). Som udgangspunkt er patienterne på ITA 2 vågne. Basalstimulation som plejetiltag forventes implementeret i løbet 2014/2015. Vi har loftslifte på alle stuer og patienterne vejes dagligt, ligesom de mobiliseres om muligt. Uddannelses- og udviklingsmuligheder Under din uddannelse i ITA 2 tilbydes du: Et Introduktionskursus i basal intensiv sygepleje fælles med BRITA, ITA 2, ITA 3, VITA og NIA 4 opsamlingsdage efter ca. ¾ til 1 års ansættelse Et årligt sygeplejesymposium i afdeling V 2 årlige temaeftermiddage for alle ansatte i afdeling V Øvrige relevante temadage Eksterne kurser og konferencer i såvel ind som udland Ansvar for Specialuddannelsen På ITA 2 arbejdes der i kursist TEAMs. Kursist, klinisk vejleder og afdelingssygeplejersken er i samarbejde ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb i afsnittet. Den kliniske uddannelseskoordinator er ansvarlig for uddannelsen i afdelingen uddelegeret fra oversygeplejersken. Intensivafsnittene i afdeling V er godkendt som primær og sekundært uddannelsessted.

15 Præsentation af ITA 3 Afdelingsprofil ITA 3 er et multidisciplinært intensiv afsnit i Anæstesiologisk intensiv afdeling V, som består af anæstesiafsnit, fire intensivafsnit, opvågningsafsnit, lægeambulancen og smerteenheden (SMEC). Sygeplejen i afdeling V bygger på et fælles værdigrundlag, som er retningsgivende for sygeplejen i afdelingen. Personalenormering ITA 3 består af knapt 32 sygeplejersker (herunder 1 afdelingssygeplejerske og 1 klinisk sygeplejespecialist) Intensivafsnittene har ligeledes en klinisk uddannelseskoordinator samt 1 udviklingssygeplejerske fælles for hele afdeling V. Arbejdstiden er 8 timer og 25 minutter pr. vagt. Dag: Aften: Nat: En del af personalegruppen arbejder i 12 ½-timers vagter fredag, lørdag og søndag, hvor mødetiden så er og Når man arbejder i 12 ½ timers vagter, arbejder man hver 3. weekend ellers arbejder man hver 2. weekend. Afsnittet er normeret til 5 intensive patienter 7 dage om ugen. ITA 3 s virkeområde Afsnittet modtager hovedsageligt voksne patienter fra stort set alle afdelinger her i huset og har desuden et stort geografisk optageområde begrundet i Odense Universitetshospitals specialefunktioner for Region Syddanmark. Afsnittets patienter bliver primært indlagt til behandling for: Alvorlige respiratoriske og kredsløbsmæssige problemer som komplikation til anden sygdom Store abdominale operationer Traumer Infektionsmedicinske patienter Kredsløbsinsufficiens, herunder sepsis, hjertestop/køling Nyreinsufficiens Levercoma

16 15 Hæmotologiske og endokrinologiske sygdomme Forgiftninger På ITA 3 er der følgende pleje og behandlingsmuligheder: Invasiv og non-invasiv respirationsterapi CRRT Continous Renal Replacement Therapy) ITA 3 patienter er som udgangspunkt vågne Loftlifte på alle stuer og patienterne vejes samt mobiliseres dagligt hvis muligt Døgnrytme styring med dynamisk belysning Uddannelses- og udviklingsmuligheder Under din uddannelse i ITA 3 tilbydes du: Et introduktionskursus i basal intensiv sygepleje fælles med BRITA, ITA 1, ITA 2, VITA og NIA Et årligt sygeplejesymposium i afdeling V 2 årlige temadage for alle ansatte i afdeling V Udviklingssamtaler 1 x årligt (MUS) Sygplejefagligt oplæg Øvrige relevante temadage Eksterne kurser og konferencer i såvel ind og som udland Ansvar for Specialuddannelsen Kursist, klinisk vejledere og afdelingssygeplejersken er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb i afsnittet. Klinisk uddannelseskoordinator er ansvarlig for uddannelsen i afdelingen uddelegeret fra oversygeplejersken.

17 Præsentation af BRITA Afdelingsprofil BRITA er et børneintensivafsnit i Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, som består af anæstesiafsnit, fire intensivafsnit, opvågningsafsnit, lægeambulancen og smerteenheden (SMEC). Sygeplejen i afdeling V bygger på et fælles værdigrundlag, som er retningsgivende for sygeplejen i afdelingen. Personalenormering BRITA består af knapt 30 sygeplejersker, en sygehjælper og en teknisk assistent. Sygeplejerskerne arbejder i 3-holdsskift med en vagtlængde på 8,5 time og med vagtstart klokken Som forsøg er der indført 12-timers vagter i weekenden. I weekenden vil der altså både være sygeplejersker, der arbejder i 12-timers vagter og i 8,5-timers vagter. Din introduktion og oplæring vil finde sted i såvel dag-, aften-, nat som weekendvagt fortrinsvis som 8,5-timers vagt. Plejeformen i afsnittet er tildelt patientpleje, som dagligt/ugentligt tilrettelægges ud fra en fordelingsplan. BRITA har 6 behandlingspladser. BRITA s virkeområde Afsnittets speciale er observation, pleje og behandling af børn fra 0-14 år med alvorlige respiratoriske og kredsløbsmæssige problemstillinger, som komplikationer til anden sygdom, samt børn med behov for både kort- og langvarig postoperative observationer, pleje og smerteterapi. Afsnittet er med i en land- og landsdelsfunktion i forhold til en række abdominalkirurgiske sygdomme. Fra Vestdanmark modtager afsnittet præmature og spædbørn, der f.eks. skal opereres for gastroskise, diafragmahernie, NEC og forskellige former for atresier. Afsnittet varetager ligeledes den postoperative pleje af neurokirurgiske og nyretransplanterede børn. Herudover varetager afsnittet pleje og behandling af børn fra hele det pædiatriske speciale f.eks. børn med cancer, meningitis, RS-virus, astma, feberkramper, epilepsi og traumer, hvis barnet har behov for respiratorisk- og/eller kredsløbsmæssig støtte. Varetagelse af omsorg for både barn og familien prioriteres meget højt. BRITA modtager i perioder ligeledes voksne intensivpatienter, fordi intensivafsnittene i afdeling V er buffere for hinanden i spidsbelastningssituationer. De voksne intensivpatienter, der modtages, er

18 17 hovedsagelig patienter med respirations- og kredsløbsinsufficiens, kronisk obstruktiv lungelidelse, sepsis eller forgiftning. Uddannelses- og udviklingsmuligheder Under din uddannelse i BRITA tilbydes du: Et Introduktionskursus i basal intensiv sygepleje fælles med BRITA, VITA og NIA 4 opsamlingsdage fælles med ITA i færdighedslaboratoriet En børneteoridag En børneopsamlingsdag i færdighedslaboratoriet Besøg på én af børneafdelingerne Et årligt sygeplejesymposium i afdeling V 2 årlige temadage for alle ansatte i afdeling V Øvrige relevante temadage Eksterne kurser og konferencer i såvel ind som udland Ansvar for Specialuddannelsen Kursist, klinisk vejleder og afdelingssygeplejersken er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb i afsnittet. Den kliniske uddannelseskoordinator er ansvarlig for uddannelsen i afdelingen uddelegeret fra oversygeplejersken.

19 Præsentation af afdeling VITA Afdelingsprofil VITA er et Thorax- og karkirurgisk og medicinsk intensivt afsnit under Anæstesiologisk Intensiv afdeling V og består af VITA 1 og VITA 2. Personalenormering Der er ansat ca. 120 sygeplejersker (heraf 2 afdelingssygeplejersker, 2 stedfortrædere, 2 kliniske specialister, 1 udviklingssygeplejerske). Udover er der ansat 14 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere og 1 administrativ sekretær. Arbejdstiden er 8 ¼ time dagligt Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: VITA s virkeområde Afdeling VITA s primære opgave er at modtage postoperative intensive hjerte-, kar- og lungepatienter, der har behov for intensiv behandling og pleje samt at modtage kardiologiske patienter med behov for udvidet monitorering og afkøling efter hjertestop. Desuden modtages patienter med akut thoraxtraumer. Desuden modtages i begrænset omfang almene intensive patienter. I dag- og aftenvagt modtages patienter til korterevarende procedurer som DC-konvertering og epiduralanlæggelse. Afdelingen er normeret til: 11 intensive patienter 4 elektive postoperative intensive patienter Udannelses- og udviklingsmuligheder Alle nyansatte sygeplejersker modtager et introduktionskursus i basal intensiv sygepleje fælles med COPA, ITA1, ITA2, ITA3, BRITA og NIA. Der foregår ugentlige undervisningstimer primært for erfarne sygeplejersker. Ansatte har mulighed for at deltage i interne og eksterne kurser. Der afholdes årligt en temadag for hele personalet. Det er muligt at deltage i studieture såvel i DK som i udlandet.

20 19 Der iværksættes løbende mono- og tværfaglige projekter i afdelingen. Afdelingen har ressourcepersoner i forskellige kliniske områder eksempelvis sårpleje, CRRT, forflytning. Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler. Patienterne monitoreres i PDM (Patient DATA Managementsystem). Personalet oplæres til at anvende PDM af to projektsygeplejersker. Der indføres og implementeres kontinuerligt ny teknologi. Ansvar for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Udviklingssygeplejersken er ansvarlig for uddannelsen givet som delegat fra oversygeplejersken. Afdelingen er godkendt som primært og sekundært uddannelsessted.

21 Præsentation af NIA Afdelingsprofil NIA er et neurointensivt afsnit under Neurokirurgisk afdeling U. Personalenormering Der er ansat 70 sygeplejersker (heraf 1 afdelingssygeplejerske, 2 stedfortræder for afdelingssygeplejersken, 1 klinisk sygeplejelærer, 1 sygeplejesekretær og 1 servicemedarbejder). 1 udviklingssygeplejerske og 1 neuropsykolog fælles for hele Afdeling U. Arbejdstiden er 8,25 time daglig. Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Fredag til søndag er der efter eget valg 12-timersvagter hver tredje weekend. NIA s virkeområde NIA s primære opgave er at modtage neurokirurgisk intensive patienter, som har behov for intensiv pleje og behandling. Afsnittets patienter bliver primært indlagt til behandling for: Kranietraume, primært efter fald- og trafikuheld (+/- andre organlæsioner) Subarachnoidal blødning A-V-malformation Subdurale hæmatomer Intracerebrale blødninger Tumor cerebri Mediainfakter og sinusthromboser. NIA er normeret til 9 intensive patienter Patienternes alder er fra 14 år og opefter, og NIA har landsdelsfunktion med optagelsesområde fra Region Syddanmark. Patienterne kommer enten som planlagt efter operation., eller akut direkte i afdelingen. Uddannelses- og udviklingsmuligheder Alle nyansatte sygeplejersker modtager et introduktionskursus i basal intensiv sygepleje fælles med COPA, ITA1, ITA2, ITA3, BRITA, og VITA.

22 21 Desuden modtager nyansatte sygeplejersker er 7 dages kursus i neurosygepleje. Ansatte har mulighed for at deltage i interne og eksterne kurser. NIA har fået doneret en simulationsdukke, og afholder praksisnær simulation. Ugentlig undervisning. På NIA arbejdes der ud fra konceptet basal stimulation. Ansvar for specialuddannelsen i intensiv sygepleje Den kliniske sygeplejelærer er ansvarlig for uddannelsen i samarbejde med afdelingssygeplejersken. Den kliniske sygeplejelærer strukturerer dit ophold og deltager i samarbejdssamtalerne, og kan fungerer som vejleder sammen med den kliniske vejleder. Afdelingssygeplejersken og den Kliniske sygeplejelærer varetager planlægning af arbejdstid og ønsker i forbindelse med arbejdsplanen. Afdelingen er godkendt som primær og sekundært uddannelsessted.

23 Præsentation af Anæstesiologisk intensiv afd. V Svendborg Sygehus Afdelingsprofil Anæstesiologisk afd. V, OUH Svendborg Sygehus omfatter: Anæstesiafsnit Intensivafsnit Opvågningsafsnit Operationsafsnit Dagkirurgiskafsnit Smerte- og palliationsklinik Personalenormering Afsnittet har ansat 70 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere Der er fast tilknyttet 3 intensivoverlæger til afsnittet. I øvrigt samarbejdes med plejepersonale og læger fra hele anæstesiologisk afdeling, uddannelses- og udviklingssygeplejersker og kvalitetskoordinator. Arbejdstiden er 8 1/4 time dagligt. Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Arbejdstiden tilrettelægges så du følges mest muligt med din kliniske vejleder. I er begge medansvarlige for, at I har minimum 25 % af jeres vagter sammen. Svendborg ITA s virkeområde Intensiv afsnittet er normeret til 6 intensive behandlingspladser fordelt på 1- og 2-sengsstuer. I afsnittet modtages voksne patienter fra store dele af Fyn. Dog kan børn modtages med henblik på stabilisering inden transport til et andet sygehus. I intensiv afsnittet er det muligt at stifte bekendtskab med bredden i det intensive speciale. Der modtages såvel medicinske som kirurgiske patienter, der er karakteriseret ved en høj grad af comorbiditet. Patienterne indlægges primært med: Respirationsinsufficiens med behov for NIV- og respiratorbehandling Kredsløbsinsufficiens Sepsis Nyreinsufficiens Komplikationer efter større abdominal operationer Mindre traumer

24 23 Afsnittet råder desuden over 3 12 opvågningspladser varierende over døgnet. Her modtages både børn og voksne patienter fra gynækologi/obstetrik, otologi, ortopædkirurgi, urologi og abdominalkirurgi. (For yderligere præsentation, se ) Uddannelses- og udviklingsmuligheder Alle kursister indgår i et kursist-vejlederteam, hvor de er tilknyttet en primærvejleder, der er specialuddannede og har et vejlederkursus. I afsnittet uddannes endvidere sygeplejerskestuderende inkl. internationale sygeplejestuderende, læger, Falckreddere og ventilatører. Alt nyansat personale gennemgår som udgangspunkt en 3 måneders en introduktionsperiode, dog differentieret afhængig af den enkeltes kompetencer. Igennem de forskellige uddannelsesperioder afholdes fokuseret refleksion og undervisning såvel mono- som tværfagligt i afdeling V. Der er undervisning for personalet på intensiv hver onsdag og den første mandag i måneden, og ugentlig afholdes en tværfagligkonference. Der arrangeres undervisning og temadage efter behov. Personalemøde afholdes ca. hver 2-3. måned. Afdelingen har et fælles værdigrundlag og mål for sygeplejen. Faglig sparring og et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtige elementer i afsnittet. Desuden arbejder vi med udviklingen af sygeplejen ud fra afsnittets årshjul og vores egen version af OUH s sygeplejestrategi med fokus på det gode patientforløb. Ansvar for specialuddannelsen i Intensiv Sygepleje Kursist, klinisk vejleder og afdelingssygeplejersken er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb i afsnittet, i samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejersken. Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, er ansvarlig for uddannelsen i afdelingen uddelegeret fra oversygeplejersken. Intensivafsnittene på Svendborg Sygehus er godkendt som primær og sekundært uddannelsessted.

25 Præsentation af COPA Afdelingsprofil COPA er en del af Anæstesiologisk Intensiv afdeling V, som består af anæstesiafsnit, 3 intensivafsnit samt et opvågningsafsnit med 43 pladser, fordelt fysisk på 5 satellitter: COPA 1(Børneopvågning på 4-6 pladser) øvrige voksne18 pladser COPA 2 : 6 pladser COPA 3 (robotassistere kirurgi): 8 pladser FOPA (Øre-, næse-, kæbe- og halskirurgi): 5 pladser DOPA (Gynækologi /obstetrik/øjenkirurgi): 6 pladser COPA har et vagtberedskab på min. 4 pladser døgnet rundt alle ugens 7 dage. Personalenormering I COPA er der ansat ca. 55 sygeplejersker, hvoraf mange er ansat på deltid. Arbejdstiden varierer fra 8 til 12 timer pr. dag efter den enkelte Opvågningssygeplejerskes ønske. Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Kursistens arbejdstid tilrettelægges, så den tilnærmelsesvis svarer til den kliniske vejleders, dog har kursisten i mindre omfang weekendvagter eller nattevagter. Det er i perioden mellem 9 og 21 at der er det største patientflow i COPA, hvorfor såvel ansatte som kursister i COPA må påregne at det er her de fleste arbejdstimer erlægges. Virksomhedsområde De primære sygeplejeopgaver er observation, pleje og behandling af patienter i det tidlige postoperative forløb, og udgør både komplicerede og ukomplicerede forløb. Kortvarige samt længerevarende forløb. På en typisk dag vil der i gennemsnit ca. være 100 patientforløb igennem COPA.

26 25 Sygeplejeopgaverne i det postoperative forløb består af: Basal sygepleje Empatisk tilgang til såvel patient som pårørende Psykisk pleje, samt støtte og vejledning efter kirurgisk indgreb Respirationsterapi Kredsløbsregulering Smerte- og kvalme behandling Væsketerapi (stabilisering af væske og elektrolytter) Sårpleje Kvalmebehandling COPA modtager såvel børn som voksne fra alle kirurgiske specialer. På COPA er der en Børneopvågning, dvs. pladser der er dedikeret til børn. På Børneopvågningen er der i tidsrummet 9-17 en sygeplejefaglig supervisor tilstede, som udover supervision træder til ift. Pleje- og observationsbehov. COPA har et tæt samarbejde med afdelingens intensivafsnit og fungerer som buffer, når der er mangel på behandlingspladser til de intensive patienter, dog modtager COPA ikke patienter, som er intuberede. Herudover modtager COPA patienter til: Præoperativ regulering af væske- og elektrolytter Anlæggelse af blokader og epiduralkatetre Uddannelses- og udviklingsmuligheder: Under turnusopholdet i COPA er planlagt: Vejledning af sygeplejerske med stor erfaring fra opvågningsspecialet Kursisten planlægger og gennemfører et undervisningsforløb for afdelingens personale En dag med fokus på smertebehandling samt håndtering af smertepumper (når det er muligt eller kursisten har evt et specielt ønske) COPA uddanner: Sygeplejestuderende på modul Intensiv- og anæstesi kursister Jordemoderstuderende Falckreddere

27 26 Ansvar for Specialuddannelsen i COPA: Klinisk specialeansvarlig, Jette Nielsen samt afdelingssygeplejerske, Pia Dybdal er ansvarlig for tilrettelæggelsen af turnusopholdet. Ledelse og samarbejde: Der arbejdes værdibaseret i COPA i håbet om at skabe det bedste miljø for såvel patienter som personale. Den Lærende Organisation er et vigtigt redskab for at opnå den høje professionalisme, som der ønskes i COPA. Den Lærende Organisation fordrer at man arbejder åbent, kritisk og tilkendegiver ros og erfaringer i forhold til sygeplejen i opvågningen.

28 Præsentation af opvågningsafsnit, OUH Svendborg Sygehus Afdelingsprofil Anæstesiologisk afdeling V, OUH Svendborg Sygehus omfatter: Anæstesiafsnit Intensivafsnit Opvågningsafsnit Operationsafsnit Dagkirurgiskafsnit Smerte- og palliationsklinik Personalenormering Der er ansat ca. 70 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter i intensiv- og opvågningsafsnittet. Der er fast tilknyttet 3 intensivoverlæger til afsnittet. I øvrigt samarbejdes med plejepersonale og læger fra hele anæstesiologisk afdeling, uddannelses- og udviklingssygeplejersker og kvalitetskoordinator. Arbejdstiden er 8 ¼ time dagligt Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Senvagt: Arbejdstiden tilrettelægges så du følges mest muligt med din kliniske vejleder. I er begge medansvarlige for, at I har minimum 25 % af jeres vagter sammen. Opvågningsafsnittets virkeområde Afsnittet har 3-12 opvågningspladser varierende over døgnet. Opvågningsafsnittets primære opgave er observation, pleje og behandling af patienter i korte og lange postoperative forløb, såvel komplicerede som ukomplicerede. Sygeplejeopgaverne i det postoperative forløb består af: Respirationsterapi Kredsløbsregulering Smerte- og kvalme behandling Væske- og elektrolyt og nyrefunktion Sår og dræn pleje Opvågningsafsnittet modtager voksne patienter og enkelte børn fra følgende specialer. Gynækologi/obstetrik

29 28 Otologi Urologi Parenkymkirurgi Ortopædkirurgi Uddannelses- og udviklingsmuligheder Under dit ophold på opvågningsafsnittet tilbyder vi: At følges med anæstesisygeplejerske 1 dag Alle kursister indgår i et kursist-vejlederteam, hvor de er tilknyttet en primærvejleder, der er specialuddannede og har et vejlederkursus. Der uddannes endvidere sygeplejerskestuderende inkl. internationale sygeplejestuderende, læger, Falckreddere og ventilatører i afsnittet. Der er undervisning for personalet på intensiv hver onsdag og den første mandag i måneden, og ugentlig afholdes en tværfagligkonference. Der arrangeres undervisning og temadage efter behov. Afdelingen har et fælles værdigrundlag og mål for sygeplejen. Faglig sparring og et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtige elementer i afsnittet. Desuden arbejder vi med udviklingen af sygeplejen ud fra afsnittets årshjul og vores egen version af OUH s sygeplejestrategi med fokus på det gode patientforløb. Ansvar for specialuddannelsen i Intensiv Sygepleje Kursist, klinisk vejleder og afdelingssygeplejersken er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb i afsnittet, i samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejersken. Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, er ansvarlig for uddannelsen i afdelingen uddelegeret fra oversygeplejersken. Intensivafsnittene på Svendborg Sygehus er godkendt som primær og sekundært uddannelsessted.

30 29 3 Læringsredskaber 3.1 Nærmeste udviklingszone (NUZ) Ifølge den russiske professor i pædagogisk psykologi Lev Semenovich Vygotsky ( ) har mennesker en given kompetence i forhold til en bestemt situation samt et potentiale for nye forståelser og nye handlinger. I det enkelte menneske eksisterer der dermed latent andre former for indsigt og viden end det, som aktuelt viser sig i situationen. For at få et større handlepotentiale kræves der en vejleder, som har mere indsigt i et bestemt fænomen samt i hvilken kultur fænomenet optræder i (Se figur om nærmeste udviklingszone). Tankegangen kan tolkes til, at den kliniske vejleder ikke nødvendigvis behøver at have en uddybende teoretisk viden i en konkret situation, men at den kliniske vejleder har indsigt i hvilken kompetence, der er behov for i den konkrete situation. Figuren illustrerer, i enhver situation eksisterer der potentielle muligheder for udvikling. Figuren illustrerer, at der skal iværksættes forskellige læringsmæssige aktiviteter når du befinder dig i udviklingszonen - for at få øget din fremtidige kompetence. Du skal derfor samtale med din kliniske vejleder om, hvilken aktuel kompetence du besidder i en konkret situation, hvad du på sigt gerne vil kunne, og hvad du gerne vil have hjælp til for at få øget din kompetence. At få øget din kompetence i konkrete situationer bliver dermed en fælles proces mellem dig og din vejleder. Reference: Säljö, R. (2003): Læring i praksis. Et sociokulturelt perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

31 At lære i den kliniske intensive praksis via skriftlig dialog Udarbejdet af kliniske sygeplejelærere Christine Bagger, VITA og Helen Schultz Larsen, afd. V. Odense Universitetshospital Rev. juni 2005 Hvorfor en skriftlig dialogbog Når du skal lære den intensive kliniske praksis at kende, er der meget nyt at få hold på, da det er et yderst komplekst område. Derfor vil det være svært for dig for ikke at sige umuligt at rumme det hele på én gang. Du kan sammenligne det med, at du kun har én lommelygte til at lyse på det område, du skal lære at kende, derfor vil det kun være et afgrænset område, du kan sætte lys på i starten. Det er altså en god ide at udvælge et enkelt konkret område inden for den intensive sygepleje, som du kan fordybe dig i. Du kan aftale med din kliniske vejleder, hvilket område det skal være, så du kan få tid og ro til at lære det nye at kende, mens din kontaktsygeplejerske tager vare på helheden, dvs. patienten, de pårørende og de resterende opgaver. I fællesskab med den kliniske vejleder kan du efterhånden sammensætte enkeltdelene til en helhed senere i uddannelsen. At fastholde fokus på det område du har aftalt med din kliniske vejleder kan til tider være vanskeligt, fordi du og din kliniske vejleder ikke oplever at have tid nok sammen. Sygdom blandt personalet eller akutte omrokeringer i afdelingen kan være årsag til, at du ikke er sammen med din kliniske vejleder i det omfang du kunne tænke dig. Hvis det ikke er muligt at have mere tid sammen, så har du mulighed for at arbejde bevidst med at have en skriftlig dialog med din kliniske vejleder. Aftal med din kliniske vejleder hvor tit I skal skrive sammen. Det kunne eksempelvis være, når I ikke har arbejdet sammen i en uge. Den skriftlige dialog kan altså anvendes som det styringsredskab, der fastholder, hvilket område du lærer og fordyber dig i aktuelt. Samtidig giver det din kliniske vejleder mulighed for at følge med, i hvordan du udvikler dig, hvorved du kan få en mere konstruktiv evaluering fra hende. Den skriftlige dialog kan også bidrage til, at du bevidst reflekterer over den kliniske praksis og det læringsforløb du er i gang med. Selve det at skrive stimulerer altså din læreproces, fordi oplevelser først bliver til erfaringer, når de bevidstgøres. Det er vigtigt at understege, at det skriftlige produkt du udarbejder, kun er et udtryk for den læreproces du er i gang med. Det er ikke udtryk for din samlede viden og de

32 31 samlede overvejelser du gør dig i løbet af en dag. Dette ville være en umulig opgave at stille dig (Heering 1998, Tverskov 1998). Hvilke skrivemetoder findes der Du kan anvende forskellige skrivemetoder. Her præsenteres du for fire forskellige metoder og det er ikke muligt at udpege én metode som den rigtige. Hvad der er bedst afhænger nemlig af, hvad der er formålet med at skrive i den aktuelle situation og hvad du synes, der passer til dig som person. Det vigtigste er, at du finder en eller flere skrivemetoder, som er overkommelige og realistiske for dig, så du ikke kører træt i skriveprocessen. 1. Mindmap er en umiddelbar simpel metode til at få styr på kaotiske tanker. Mindmap kan oversættes med ordet tankekort. Metoden tager udgangspunkt i den menneskelige hjernes måde at fungere på. Når vi lugter, smager, ser, hører medfører det talrige associationer (Andersen og Bekker Jensen 1998, Bonet og Poulsen 1995, Tony Buzan 1992, Jensen 1988). Når du skal lære et nyt speciale at kende, får du masser af associationer og ved at skrive disse ned i et mindmap får du hjælp til at få overblik over en situation du har stået i. Metoden består i, at du skriver det centrale indtryk eller kernebegreb på midten af papiret. Derefter tilføjes associerende begreber i en ring uden om kernebegrebet. De associerede kernebegreber kan dernæst opfattes som nye kernebegreber og så fremdeles (Buzan 1992). Du kan f.eks. udarbejde en mindmap over en situation, hvor du havde mange opgaver at holde styr på og hvor det var svært for dig at prioritere dine opgaver. Du kan også udarbejde et mindmap over det afgrænsede område, du har fokus på aktuelt. Endelig kan du tegne en mindmap, som illustrerer, hvad det er du har sat lys på i den periode, hvor du ikke har arbejdet sammen med din kliniske vejleder, da dette kan give din vejleder et overblik over, hvor langt du er nået i din uddannelse. 2. Hurtigskrivning er en god metode til at tømme hovedet for tanker (containerfunktion), at udvikle ideer, at bevidstgøre dine tanker og slet og ret til at komme i gang med at skrive. Det kan være en god idé at starte med en 5 minutters hurtigskrivning, hvis du er usikker på, hvilken skrivemetode du skal vælge eller hvis du har lidt modstand mod det at skrive i dialogbogen. Du har måske dårlige erfaringer med at skrive, oplever at du er dårlig til at stave eller formulere dig. Ingen af disse krav stilles til dig, når du skriver 5 minutters hurtigskrivning (Tverskov 1998). Hurtigskrivning er en metode, hvor du skriver uafbrudt uden at løfte pennen fra papiret i f.eks. 5 minutter. Du skal ikke rette stavefejl eller tegnsætning. Du kan f.eks. skrive om, hvordan din dag er gået på arbejde, eller hvad du har været optaget af på arbejdet. Herefter kan du understrege den

33 32 sætning, du finder vigtigst og uddybe den lidt mere samt eventuelt stille spørgsmål til din kliniske vejleder (Tverskov 1998). 3. Logbogsskrivning kan anvendes til at notere og optegne centrale begivenheder og tanker og hvor du angiver den kurs eller retning, du aktuelt arbejder hen i mod. Metoden går ud på at strukturere sin skrivning. Du kan anvende metoden, når du f.eks. læser noget fagligt teoristof. En måde at strukturere din skrivning, og dermed få overblik over et område inden for den intensive sygepleje, er ved at opdele papiret i to halvdele. På den venstre halvdel noterer du de ideer, du har om emnet, inden du starter på at læse om det. Du kan ligeledes tilføje notater på den venstre halvdel, mens du læser teoristoffet. På den højre halvdel af papiret noterer du efterfølgende dine reaktioner på det du har læst. Du kan også tilføje, hvordan du kan anvende teorien helt konkret i din kliniske praksis (Tverskov 1998). 4. Dagbogsskrivning er en god metode til at tømme hovedet for tanker (containerfunktion), at udvikle ideer og at bevidstgøre dine tanker. Skrivemetoden er den mest omfangsrige og tidsrøvende, så derfor anbefales det kun at anvende denne metode, når der er nogle specielle situationer, du har ekstra brug for at få tænkt grundigt igennem. Hvis du har erfaring og vane for at nedskrive dine oplevelser og refleksioner i dagbogsform, så er det selvfølgelig en god idé at fortsætte.

34 33 Hvordan kan indholdet i den skriftlige dialog udformes Den skriftlige dialog kan være informativ og ekspressiv eller en blanding af begge dele. Informativ skrivning har til formål at informere eller dokumentere, hvad du har arbejdet med (Heering 1998). Du kan eksempelvis beskrive, hvem du er blevet vejledt af, hvilke patienter du har plejet samt hvilke problemstillinger, patienten har haft. Endelig kan du afkrydse i uddannelsesplanen, hvilke emner du har fået bedside undervisning i. Når du skriver informativ skrivning, er det vigtigt, at du skriver så konkret som muligt ellers kan din vejleder alligevel ikke se, hvad du har arbejdet med. Når du skriver konkret, bliver det samtidigt lettere for dig og din vejleder at tale videre ud fra det du har skrevet, når I atter er sammen igen (Tverskov 1998). At skrive ukonkret er at skrive om tingene. Her beskrives overordnet, hvad der skete og indholdet bliver underforstået eksempelvis: Vi nåede stort set hvad vi ville. Om formiddagen samlede vi nogle tråde op fra i fredags. Så aftalte vi mit videre forløb på afsnittet. Eksemplet viser, at det kan blive svært at huske, hvad man konkret nåede, hvad det var for nogle tråde, der blev samlet op og hvad det videre forløb konkret gik ud på. Derfor er det hensigtsmæssigt at skrive konkret og at skrive i tingene, fordi man dermed viser, hvad der konkret skete eller hvad teorien konkret indeholder eksempelvis: Om formiddagen gennemgik vi observationerne for en patient med septisk shock, da vi havde passet en sådan i fredags. Vi talte om puls, blodtryk, central- og perifer temperatur, s-laktat, syre/base (+sat), timediureser og koagulationstal. Vi aftalte, at jeg skulle passe flere patienter med septisk shock og at jeg skulle repetere teorien om makro- og mikrocirkulation. Ekspressiv skrivning har selve skriveprocessen som formål. Du kan beskrive dine oplevelser, tanker og følelser samt dine refleksioner over disse. Den ekspressive skrivning skal kun være i kort form, f.eks. som 5 minutters hurtigskrivning. Du kan eventuelt afslutte skrivningen med at notere et spørgsmål til din kliniske vejleder. Uanset hvilken skrivemetode eller skriveform du vælger, behøver du ikke at vise alt, hvad du skriver til din vejleder. Du kan vælge at kopiere dele af dialogbogen til hende. Hvis du ikke mødes med din

35 34 vejleder inden for en uge, kan du aftale med din vejleder, at hun skal komme med en skriftlig tilbagemelding. Det er vigtigt, at det ikke kun bliver ved nedskrivningen, men at du sammen med din kliniske vejleder diskuterer kritiske betragtninger på det nedskrevne, overvejelser over problemet og eget forhold til problemet, når I mødes næste gang. Forslag til spørgsmål du kan stille dig selv, når du skriver i dialogbogen Hvilke faglige/personlige mål vil du arbejde på at nå i denne uge? Hvad har du planlagt og evt. sammen med hvem? Hvordan skal det foregå? Hvorfor skal det foregå sådan? Hvad skete der og hvordan gik det? Hvad kunne du have gjort anderledes? Hvad vil du arbejde videre med? Hvad har du lært af denne proces? Hvor langt er du nået i.fht. målene? Referencer: Ackelman, Kjell: Elevportfolio. Billesø & Baltzer 2001 Andersen, Kirsten og Jensen, Claus Bekker: Visuel mind mapping. Mnemosyne Kurser og Forlag Bonet, Inga-Lill og Poulsen, Jørgen: Kreativ mind mapping. Educa, Kbh Buzan, Tony: Brug hjernen bedre. Borgen Ellmin, Roger: Portfoliomodellen. En måde at lære og tænke på. Carpe Heering, Margrethe: Dagbogsskrivning en perle til personlig og faglig udvikling. Klinisk sygepleje. 12. årgang. Nr. 6. December Hornhaver, Henrik: Skriv dig fri. Nøglen til dit indre. Bogans Forlag Jensen, K. Frank: Livsprofil. En metode til udvidet selverkendelse. Strubes Forlag, Kbh Kristoffersen, Ellen Krog: Portfolio en undervisningsstrategi og studiemetode. Klinisk sygepleje. 15. årgang. Nr. 1. Februar O Brien, Dominic: Lær dig selv at huske. Effektive metoder til at forbedre hukommelsen. L&R Fakta Rainer, Tristine: Om at skrive dagbog en vej til personlig udvikling. Nyt Nordisk Forlag 1983 Tverskov, Eva: At skrive dagbog. Logbog i undervisningen. Dansklærerforeningen 1998.

36 Vejledning til refleksion Formålet med at reflektere er at øge din bevidsthed om, hvilke faktorer der kan have indflydelse på en praksissituation. Derved øges dine handlemuligheder i fremtidige situationer. Inden refleksionen, skal du og din vejleder aftale, hvornår og hvor refleksionen skal foregå. Det er hensigtsmæssigt at afsætte ½-1 time til refleksionen og at I finder et sted, hvor I kan sidde forholdsvist uforstyrret. Hvor ofte I vil/kan reflektere, er afhængig af de vilkår, der er i det enkelte afsnit, hvilket I skal afklare med afdelingssygeplejersken. Det er dit ansvar at medbringe et emne eller en problemstilling til refleksionen. Du og din vejleder skal ligeledes afklare, hvor omfattende tavshedspligten efterfølgende skal være i forhold til indholdet i refleksionen. Omdrejningspunktet for refleksionen er en situation fra den kliniske praksis, som er selvoplevet. Det er det, du oplever som et problem, der er genstand for refleksionen. Hvis situationen f.eks. omhandler de krævende pårørende, så er udgangspunktet for vejledningen, hvad det er, der gør, at du oplever dem som krævende, og hvordan det er et problem for dig. Udgangspunktet for refleksionen kan f.eks. være: Et dilemma du har været i En vellykket situation hvor du mangler klarhed over, hvorfor den blev vellykket En opgave du skal løse i nær fremtid En typisk patient du har passet inden for den sidste uge En situation du ikke kan slippe. Du behøver ikke at vide, hvorfor du ikke kan slippe den Uddrag fra din skriftlige dialogbog Når refleksionen er afsluttet, skal du give din vejleder en tilbagemelding på, hvordan du har oplevet det at reflektere, fordi det er vigtigt, at du oplever, at refleksionen bidrager til din sygeplejefaglige udvikling.