PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Bofællesskaberne Bofælleskabet: Odinsvej (hus 1, 2, 3 og 4 5). Administrationen: Gl. Skagensvej Frederikshavn Hus Administrationen Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Anne Mette Mortensen Bitten Lohmann Elbrønd Kommunalt bofællesskab Regional: Side 1 af 16

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Der bor 30 voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fordelt i de 4 huse. Det hus du som studerende vil være tilknyttet bor der 10 beboere fordelt på 2 afdelinger. Der kan forekomme vagter i de andre huse, da vi pr. 1/ vil arbejde med bruttonormering, som betyder at vi dækker hinanden ind ved sygdom og andet. Beboerne er i alderen 18 og op efter. Beboeren har sin egen lejlighed med stue, te køkken og badeværelse. Der er fælles stue og køkken i hvert hus. Der er fælles personalerum og kontor, hvor personalet mødes til faglig sparring og pause på tværs af alle husene. Arbejdstiden ligger mellem kl i hverdagen samt hver 2. weekend. Beboerne er i dagsbeskæftigelse uden for hjemmet i dagtimerne. Der er personale i tiden kl. 7 9 og igen fra kl ,15 (eller kl. 22). Beboeren har hjemmedag hver 6. uge hvor arbejdstiden er Der er vågen nattevagt, men disse vagter har den studerende ikke. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Der ydes bistand jf. 85 i Lov om Social Service og beboerne bor til leje efter 105 stk. 2. Støtten tildeles efter en vurdering af den enkelte borgers behov. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Beboerne er personer der har en nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er en kørestolsbruger i et af husene. I det hus som den studerende vil være tilknyttet, er den nedsatte fysiske funktionsevne fx dårlig balance eller overvægt der giver kan give plejemæssige opgaver. Fælles for alle er, at de har brug for pædagogisk støtte og vejledning i mange af livets facetter. Beboerne deltager i mange fælles og individuelle aktiviteter fx klub aften på Gimle (dagsbeskæftigelsen), biograf tur, svømning, musik eller bowling. Beboerne tager til disse arrangementer på egen hånd eller med ledsager fra den kommunale ledsagerordning. Nogle gange kan den Side 2 af 16

3 studerende deltage i disse aktiviteter. Der iværksættes flere aktiviteter i bofællesskabet, så som at spille wii eller andre spil, fælles spisning, film hygge, fødselsdage og meget andet. Den studerende er velkommen til at planlægge og iværksætte aktiviteter, da beboerne holder af at der sker noget. Bofællesskabet er beboerens hjem, hvor de nyder at slappe af med hjemlig hygge, og stjernestunder med beboerne er noget vi vægter højt. BOF skal være et rart, hyggeligt og sjovt sted at være og den studerende er medvirkende til, at både beboere, personale og pårørende oplever det sådan. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi yder støtte, hjælp og vejledning ift. den enkelte beboers egne værdier og dennes ressource i forhold til selv at kunne udføre sine dagligdagsgøremål. Det tilstræbes at tilgodese beboernes individuelle behov og at de har et godt liv med størst mulig livskvalitet. Livskvalitet er ensbetydende med selvstændighed. Selvstændighed er et produkt af medbestemmelse og sidstnævnte er blandt de vigtigste betingelser for menneskets opfattelse af frihed. Vi ønsker at give den enkelte borger optimal frihed. Der værnes om den enkeltes personlige integritet. Vi skaber forudsætninger, der fremmer muligheden for at en udvikling kan finde sted. Den socialpædagogiske støtte og omsorg ligger implicit i alle ydelser, som gives i forhold til beboerens konkrete individuelle behov og kan bestå af eksempelvis: Støtte og vejledning til socialt samspil med andre Strukturering af opgaver indenfor og udenfor hjemmet Hjælp til mestring af egen hverdag Individuel støtte og vejledning i forhold til kommunikation Etablering af og fastholdelse af sociale netværk, bl.a. familie, venner og kærester. Hjælp til kontakt til det offentlige system og samarbejdspartnere, som f.eks. læge, fysioterapeut og lign. Ledsagelse til aktiviteter, der indgår i beboerens pædagogiske plan. Hjælp til økonomi og post Støtte til sund kost og levevis Personlig hygiejne, både i form af rådgivning, vejledning, motivation samt praktisk hjælp i forbindelse med bad, barbering, tandbørstning, neglepleje mv Praktisk hjælp til eksempelvis rengøring, indkøb, tøjvask, administration af medicin, tilberedning af måltider og administration af personlig økonomi. Side 3 af 16

4 Samarbejde med pårørende omkring etablering og fastholdelse af sociale netværk, bl.a. familie, venner og kærester. En hjemmedag hver 6. uge hvor formålet er at ordne praktiske opgaver som eksempelvis frisørbesøg, handle personlige fornødenheder, rengøring og lign. Den lovmæssige handleplan er sammen med inklusionsparadigmet rammesættende for den pædagogiske indsats. I hverdagen sikres den faglige udvikling ved, at alle arbejder ud fra en fælles referenceramme en referenceramme, som danner rammen for det pædagogiske arbejde. Referencerammen hedder Inklusionsparadigmet. I disse rammer arbejdes der ikke ud fra en bestemt metode eller pædagogik, da den enkelte borger ikke skal tilpasse sig en sådan. Der gøres i stedet brug af en lang række pædagogiske redskaber. Vigtigst af alt er dog, at den enkelte beboer mødes med respekt, at der tages udgangspunkt i dennes interesser og motivationer. I Handicapafdelingen er de overordnede værdier anerkendelse, da vi ønsker at tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang i mødet og samværet med borgeren. Selvbestemmelse, der en central værdi, idet vi ønsker at sætte den enkelte borgers selvbestemmelse og derigennem livskvalitet i centrum. Fælleskab, der sikrer, at vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse. Selvværd, der er en væsentlig værdi, da vi lægger vægt på at styrke borgerens selvværd og selvtillid. Livsudfoldelse, der er en integrerende værdi, idet det er vores overbevisning, at alle uanset funktionshæmninger og handicaps har mulighed for at lære og udvikle sig. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Der er ansat pædagoger, SOSH, SOSA og ikke pædagogisk uddannet personale. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vi samarbejder med praktiserende læger, psykiater, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodtera- Side 4 af 16

5 peuter, ledsagerordning, aftenskole, dagtilbud, tandlæger, speciallæger, bandagist, optikker, sygehus, VISO mm. Derudover ser vi pårørende som en ressource og hjælp. Vi har derfor et tæt samarbejde med de pårørende og andre personer i beboerens netværk. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Der underskrives tavshedspligt erklæring og indhentes straffeattest. Der udfyldes indberetningsskema, når det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Den studerende modtager vejledning 2 timer hver 14. dag. De første 2 3 vagter er den studerende oveni normering. Den studerende deltager i et 3 dages intro forløb. Disse dage vil ligge hurtigst muligt efter opstart og andre nye medarbejdere deltager også. Dagene ser således ud: 1. Dag IT oplæring CSC undervisning (vores journaliseringssystem). Retningslinjer for beskedbøger, kardex og kalender. Medicinhåndtering retningslinjer. Mailsystem, intranettet, personligt og tværfagligt drev. 2. Dag Forflytningskursus/adm. orientering 5 timers forflytningskursus. Administrativ orientering herunder økonomi og budget. Retningslinjer iht. indkøb for/til huset. Retningslinjer iht. indkøb for/til beboerne samt lommepenge. Tilmelding til med-spis. 3. Dag Faglig orientering Organisationsstruktur kommunens overordnet og BOF s. Den pædagogiske referenceramme. Side 5 af 16

6 MED udvalg. Intro til lov om magtanvendelse. Vold på arbejdspladsen. Arbejdstid intro af tjenesteplaner/vikarplaner. Arbejdstidsregler, tilsynsbog, ønskebog. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Der hvor den studerende vil være tilknyttet er der 2 afdelinger, hvor der er en medarbejder på hver afdeling. Dvs. man arbejder alene på afdelingen, men der er en kollega på den anden afdeling til sparring. Den studerende arbejder på én afdeling i en vagt. Hvilken afdeling den studerende arbejde på, afhænger af hvornår den studerende har fri den pågældende vagt. Dette betyder, at den studerende vil arbejde på begge afdelinger i løbet af praktikperioden. Der er også et tæt samarbejde med de 3 andre huse, hvilket betyder at der altid vil være et personale til sparring. Faglig sparring er et vigtigt redskab og der prioriteres at der er den mulighed. Der er altid mulighed for, at henvende sig til et andet personale, for at rådføre sig i forhold til et tvivlsspørgsmål, en udfordring eller problemstilling. Øvrige oplysninger Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) På bofællesskaberne arbejder vi med distanceledelse, da ledelsen er fysisk placeret et andet sted i organisationen. Ledelsen deltager på de faglige møder og den faglige leder er fysisk tilstede i løbet af ugen. Ledelsen er altid at træffe på mail eller telefon, hvis man har behov for sparring. Side 6 af 16

7 Uddannelsesplan for praktikperioderne, Social- og specialpædagogik Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 7 af 16

8 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 8 af 16

9 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode Relation og kommunikation Praktikken retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, a) Alle beboere har verbalt sprog, dog kan nogle have svært ved at udtrykke ordene. I kommunikationen med beboeren, møder den studerende beboeren med udgangspunkt i dennes egen forståelse og opfattelse af verden. Den studerende skal ikke blot lytte eller forsøge at forstå, men også professionelt aktivt undersøge beboerens bagvedliggende logik eller moral ved at gå på anerkendende opdagelse i beboeren univers. Side 9 af 16

10 Der anvendes struktur tavle, for at hjælpe beboeren med at danne sig et visuelt overblik over dagen/ugen. Denne er opbygget af billeder og almindelig skrift, for bedst muligt matche den enkelte beboer. Flere beboere benytter sig selv af at skrive der på. b) Den studerende vil gennem kommunikationen med beboerne lærer at forstå dennes udtryksformer. Nogle beboere bruger visuelle redskaber til hjælp til at udtrykke sig. Der laves struktur tavlen for en uge ad gangen. Den studerende lærer hvordan den bliver opbygget og hvordan både beboere og personale bruger den. Den studerende vil også gennem observation og deltagelse, lærer at kommunikere et budskab til beboeren på en måde så beboeren, på dennes kognitive funktionsniveau, forstår budsskabet. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, a) Vi arbejder ud fra den enkeltes beboeres egne værdier. Den studerende har ansvar for at relationen til beboeren bygger på anerkendelse og ligeværdighed, men samtidig være opmærksom på at parterne i relationen ikke er ligestillede. I dette asymmetriske magtforhold skal den studerende forvalte sin magt på sådan en måde at, beboeren aldrig sættes i en afmagtssituation. b) De fleste beboere er meget interesseret i at lærer den studerende hurtigt at kende, samt fortælle om eget liv og interesser. Andre beboere vil gerne se den studerende lidt an. Her støttes den studerende i, at aflæse den enkelte beboer og der gives tid og plads til at den studerende kan opbygge en god og tillidsvækkende relation til beboeren. Den studerende støttes i, at have muligheden for at følge beboerens initiativ i at opbygge relationen fx at have tid til at være i Side 10 af 16

11 beboerens lejlighed og se og hører det beboeren ønsker at vise og fortælle. Dette kan gøres alene eller sammen med et andet personale. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder a) Den studerende vil kunne opleve at en beboer bliver vred, men der er ikke oplevet at en beboer bliver fysisk voldelig. Problemer skal forstås og håndteres ud fra de samspilsrelationer, der er på spil mellem de involverede parter. Konfliktnedtrapning kan være i form af kravtilpasning så som fx kontekst skifte eller giv plads. I dagligdagen og på de faglige møder, drøftes konflikter og hvordan disse kan forebygges. b) Den studerende vil få hjælp og støtte når der opstår en konflikt. Her er faglig sparring meget vigtigt. Både for at reflekterer over episoden, men også hvis der er behov for at få den bearbejdet. Den studerende vil gennem observation og deltagelse opnå handlemuligheder sådan at den studerende bliver mere sikker når vedkomne står i en konflikt. Den studerende vil bliver introduceret i hvordan sådanne kan dokumenteres fx gennem arbejdsskadeanmeldelser. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inda) Flere beboere er meget kreative. De nyder, at slappe af med fx at tegne, sy, lave kort, eller male på lærred og andet. Der er flere beboere der spiller på musik instrumenter og holder af at Side 11 af 16

12 drage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og synge. Flere beboere er overvægtige og derfor er motion og sund kost en stor del af vores pædagogiske arbejde. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. a) Der er en kørestol bruger i et af de andre huse. Den studerende kan rokerer til dette hus, for at give støtte til denne opgave. Mange beboere anvender IPad og der kan der være Apps som de bruger som et hjælpemiddel. Den studerende må meget gerne bidrage til, at hjælpe beboerne med at lære den teknologiske verden at kende. Der findes mange nyttige apps, som beboerne kunne have gavn af. It teknologi er løsninger vi arbejder på at implementerer i bofællesskabet. b) Den studerende vil via forflytningsvejledning, observation og deltagelse lærer hvordan denne beboer skal forflyttes. Den studerende må gerne bidrage med forslag til it teknologier fx app eller andet. Angivelse af relevant litteratur: Den pædagogiske og organisatoriske referenceramme. Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern samt Bo Hejlskov Elven. Side 12 af 16

13 Tæt på relationen Bent Madsen m.fl. Her er jeg-hvem er du? Jesper Juul. Om anerkendende kommunikation. Relationer et dialektisk perspektiv Anne-Lise Schibbye. Fra tilskuer til deltager Per Lorentzen. Relationen og kommunikationen mellem pædagog og beboer. Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? Side 13 af 16

14 institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, a) Den studerende agerer indenfor den pædagogiske og organisatoriske referenceramme. Den studerende vil få kendskab til disse på introdagene og gennem det daglige arbejde bl.a. via refleksion over sin pædagogiske ageren. b) Den studerende vil bliver introduceret i disse referencerammer på introdagene. Derudover vil den studerende dagligt lærer igennem sit pædagogiske arbejde, hvordan beboerne støttes og vejledes på baggrund af den pædagogiske referenceramme. Denne vil også være rammesættende for den faglige dialog. forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, a) Den individuelle pædagogiske plan danner rammer for hvilke redskaber der bruges. Dertil kommer dagsbeskrivelser og samværsvejledningerne. Med udgangspunkt i beboerens behov og ressourcer anvendes/ bruges der en række forskellige pædagogiske tilgange og metoder. Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern samt Bo Hejlskov Elven. Botilbuddet arbejder overordnet med Marte Meo principperne. Derudover kan næves metoder som: Neuropædagogik, Kuno Beller udviklingsbeskrivelse, visualisering, jeg støttende samtale, velfærdsteknologi mm. Nogle af de elementer den professionelle har for øje, når hverdagene tilrettelægges er, at skabe en ro-givende dagligdag, så beboeren oplever overskud til deltagelse i de aktuelle gøremål/aktiviteter. b) Den studerende vil i starten være observerende i dette arbejde og gennem dette lærer hvilke metoder der anvendes hos den enkelte beboer. Den studerende vil gennem denne læring med tiden selv kunne anvende metoderne. tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/ eller problemstillinger, a) Den studerende vil have et tværfagligt samarbejde med pædagoger fra beboerens dagtilbud, sagsbehandlere, forflytningsvejleder, ledelsen og andre samarbejdspartner omkring den enkelte beboer. b) Den studerende vil have mulighed og opfordres til at læse div. Side 14 af 16

15 skrivelser omkring beboerne. Derudover vil den studerende sammen med et personale, skrive en handleplan. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde a) Den studerende er ansvarlig for at udfører de opgaver der er planlagt den på gældende dag. Dette indebærer også udlevering af medicin, dokumentation af det pædagogiske arbejde og andre faglige opgaver. b) Den studerende bliver introduceret i de daglige opgaver og med tiden være i stand til at udfører dem selvstændigt. Retningslinjerne for medicin håndtering introduceres den studerende for på introdagene. Den medicin den enkelte beboer får og hvorfor oplæres den studerende i på de første arbejdsdage. forandringsprocesser og innovation deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, a) Den studerende deltager på de faglige møder. Her og i hverdagen drøftes intervention af pædagogiske praksis og der bliver løbende evalueret og evt. tilrettet. Den studerende bidrager selv med forslag og reflekterer over praksis. b) Der er fast punkter der skal gennemgås på et fagligt møde. Den studerende er velkommen til, at sætte punkter på dagsorden, som denne ønsker drøftet. Den studerende vil med tiden mere aktivt kunne deltage i dialogen omkring div. punkter jo bedre kendskab den studerende får til huset og beboerne. I daglig dagen vil den studerende lærer at reflekterer over praksis bl.a. gennem dialog med kollegaer og på vejledningstimerne. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og a) Den studerende har mulighed for, at deltage i et handleplansmøde og hjælpe med at udarbejde den pædagogiske plan. Målene i planen drøftes på det faglige møde, hvor den studerende aktiv deltager i drøftelsen. b) Beboerne har handleplansmøde 1 gang årligt. Den studerende er, sammen med en kollega, velkommen til at deltage i sådan et møde, for at lærer hvordan disse afholdes. Derudover arbejdes der dagligt Side 15 af 16

16 med målene, og her vil den studerende lærer hvilke metoder der kan arbejdes med, for at arbejde hen imod målene. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp a) Den studerend udfylder kriseberedsskab kuvert. Denne kuvert vil blive taget i brug, hvis den studerende har behov fysisk eller psykisk førstehjælp. Den indeholder div. kontaktoplysninger fx til pårørende. Den studerende modtager ikke førstehjælpeskursus. Angivelse af relevant litteratur: Handicapafdelingens arbejdsgrundlag, den pædagogiske referenceramme Inklusionsparadigmet. Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern samt Bo Hejlskov Elven. Tæt på relationen Bent Madsen m.fl. Her er jeg-hvem er du? Jesper Juul. Om anerkendende kommunikation. Relationer et dialektisk perspektiv Anne-Lise Schibbye. Fra tilskuer til deltager Per Lorentzen. Relationen og kommunikationen mellem pædagog og beboer. Side 16 af 16