Indledning og præsentation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning og præsentation"

Transkript

1 Indhold Indledning og præsentation... 2 Vision, mission og værdigrundlag... 3 Børn - og Unges værdigrundlag Troværdighed... 4 Respekt... 4 Engagement... 4 Spørring børnehus værdigrundlag Når børn trives... 4 Lærings- og udviklingsforståelse... 5 Læring og udvikling... 6 Barnets sproglige udvikling... 7 Generelle sprogfærdigheder... 7 Situationsuafhængigt sprog... 9 Sproglig opmærksomhed Erfaringer med litteratur, læsning og skrivning Barnets alsidige personlige udvikling Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Rummelighed Sociale kompetencer Børn med særlige behov Trivsel og sundhed Krop og bevægelse Motion og kost Mål for forældresamarbejde Overgangen fra vuggestue til børnehave Overgangen fra børnehave til skole Kommunikation Ledelse, personale, organisation og drift Dokumentation og evaluering Evaluering Hvordan anvender vi smtte modellen i praksis SMTTE modellen Demokratisk medborgerskab Spørring Børnehus foreløbige vinkel på begrebet medborgerskab Afslutning på Spørring Børnehus udviklingsplan

2 Indledning og præsentation Velkommen til den lokale udviklingsplan for Dagtilbud 302 også kaldet Spørring Børnehus. Dagtilbud 302 er en kommunal institution som lovgivningsmæssigt hører under serviceloven. Vores lokale Udviklingsplan som du nu læser indledningen i, er både et arbejdspapir i forhold til medarbejderne, en beskrivelse til forældre og en officiel dokumentation af vores arbejde, værdigrundlag og mål overfor Børn og Ungeforvaltningen i Århus Kommune. Den udgave af udviklingsplanen er indsendt d. 1 september 2008 og er på 36 sider. Den indeholder bl.a. vores pædagogiske læreplaner, som har forskellige fokusområder, der er fastlagt i serviceloven. De fungerer også som pædagogisk dokumentation og er et arbejdsredskab for personalet, der kan bidrage til at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Dagtilbud 302 ligger i Spørring og er det nordligste dagtilbud i Århus Kommune. Det består af en enkelt afdeling, en 0-6 års institution, normeret til 30 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Det er vores intention, at dagtilbudet skal kunne dække det pasningsbehov, der er i Spørring. Vi kalder dagtilbudet Spørring Børnehus fordi det indtil august 2007 var et 0-14 årstilbud. Ved den nye reform af Sf0 området blev 0-4 klassesbørnene formelt lagt under Bakkegaardsskolens SFO og 5-7 klassesbørnene kom formelt under Trige Søndergaard juniorungdomsklub. Vi er dog stadigvæk på samme matrikel og forsøget at fastholde at vi uformelt er et hus. Når jeg fremover refererer i vores lokale udviklingsplan refererer til Spørring Børnehus er det en lokal udviklingsplan for 0-6 års institutionen under dagtilbud 302. Vuggestuen er normeret til års børn fordelt på to stuer: Solen og Stjernerne Børnehaveafdelingen er normeret til 35 børn. De er ikke fordelt på stuer. I Spørring Børnehus er for øjeblikket ansat 8 pædagoger, 6 medhjælpere, en køkkenassistent og en administrativ medarbejder. 2

3 Spørring er en lille landsby beliggende ca. 17 km nord for Århus i naturskønne omgivelser. Der er i tidens løb bygget villakvarterer og andelssamfund, og byen er i stadig udvikling. Vi har alle slags børn, men en klar overvægt af velfungerende børn fra velfungerende familier. Dagtilbudsleder er Mick Salling Gl. landevej 29 tlf Souschef og Pædagogisk leder er : Inga Terkelsen Gl. landevej 29 tlf Vision, mission og værdigrundlag Dagtilbud 302 ( fremover her kaldt Spørring Børnehus) en del af Århus kommune og deler derfor både Århus kommunes - og Børn og Unges vision og mission for indsatsen for børn i Århus Kommune. Århus kommune har formuleret missionen for arbejdet med børn og unge således: Missionen er at bidrage til, at børn og unge udvikler evne, vilje og styrke til at sikre udvikling og sammenhængskraft i vores samfund. Det er forældrene, der har ansvaret for deres børn og unge, men vi er alle med til at gøre en forskel i vores møde med børnene og deres familier. I Børn og Unge I Århus kommune er visionen at udvikle: glade, sunde børn og unge med selvværd personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det. Spørring Børnehus mission er derudover at være med til at skabe rammerne om en barndom, der udvikler - og ruster børnene til at møde livet. Et liv hvor børn føler at de lykkes. Børn - og Unges værdigrundlag. Børn og ungeafdelings grundlæggende værdier er følgende: Troværdighed man skal kunne have tillid til os Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling 3

4 Engagement den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. Troværdighed For at være troværdig skal man leve op til de krav og forventninger, man stilles i sit arbejde. Troværdighed bygger på gensidig tillid. Troværdighed opbygger vi gennem gensidig tillid til hinanden i personalegruppen, i arbejdet med børnene og i samarbejdet med forældrene. Troværdighed kræver, at åbenhed og kommunikation er centrale elementer i vores daglige arbejde. Respekt Vi respekterer hinandens livsværdier, meninger og erfaringer. Vi har en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed. Ligeværdighed er en udløber af respekt, som vi prioriterer i personalesamarbejdet, i arbejdet med børnene og i samarbejdet med forældrene. Engagement Interesse, energi og faglig indsigt hos den enkelte, skaber det engagement, der skal til for at være aktiv i forhold til den udvikling, der løbende foregår inden for vores område. Engagement er nødvendigt for at bevare arbejdsglæden. Spørring børnehus værdigrundlag. Ånden i Spørring børnehus repræsenteret i nedenstående tre udsagn værdigrundlag er 1. Alle mennesker hører sammen og har et ansvar overfor hinanden. 2. Dette ansvar er særlig stærkt overfor de svage. 3. Der skal værnes om de værdier, der ikke kan måles i penge. Erling Olsen. Når børn trives Vi kan tale meget om institutioners forskellige værdier som glæde, engagement, energi, men vi er allermest optaget af at få børn til at trives. 4

5 I Spørring Børnehus stiller vi os selv spørgsmålet: hvad skal et sundt idealbarn barn mestre for at trives? Vi tænker at der er forskellige former for trivsel og dermed forskellige mål at opnå. Personlig trivsel betyder for os - At have lyst mod og vilje til at udforske livet Følelsesmæssig trivsel betyder for os - At have det godt med sig selv sine følelser og handlinger Social trivsel betyder for os - at kunne skabe vedligeholde og udvikle gode og ligeværdige venskaber Fysisk trivsel betyder for os - at den fysiske formåen skaber muligheder i stedet for begrænsninger Samfundsmæssig trivsel. At kunne indgå konstruktivt i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. Lærings- og udviklingsforståelse Udviklingen af vores læringsforståelse bygger på erkendelsen af: at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer, at børn har forskellige måder at lære på, at en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling, at et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børns trivsel, læring og udvikling, at vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings og alderstrin. (Udviklingsplan for Børn og Unge, s. 8) 5

6 Læring ser vi som en proces, hvori barnet aktivt konstruerer sin egen virkelighed i et gensidigt forpligtende forhold mellem sig selv og omverdenen. Vi betragter læring som dannelse, hvor igennem barnet rustes til livet. I Spørring Børnehus foregår denne læring oftest i samspil med andre børn og voksne i forskellige foranderlige fællesskaber. Det betyder for os, at barnets læreprocesser indeholder følgende to rammer. 1: at personalet skaber situationer og danner rammer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og udfordring med barnets deltagelse i forskellige forudbestemte fællesskaber. 2: at barnet selv opsøger og sætter lege i gang, der giver mening for det i frivillige fællesskaber. Læring sker således både gennem de planlagte pædagogiske aktiviteter og projekter, som barnet deltager i og gennem barnets egen leg og spontane oplevelser. Specielt i vuggestuen og også i nogen grad i børnehaven finder læring sted i legen. Herigennem får barnet stimuleret dets nysgerrighed, får afprøvet sig selv, får udviklet dets fantasi og forestillingsevne og bearbejdet tidligere oplevelser og erfaringer. Efterhånden som barnet bliver ældre er der brug for at en større del af læringen finder sted gennem planlagte aktiviteter målrettet deres skift til skolen. Når et barn når godt seks år går det ud af børnehaven, herefter skal det i skole. Det er også vores opgave i Spørring Børnehus at gøre børnene klart til skolen, lige så vel som vi mener at det også er skolens opgave at gøre sig klar til børnene. Læring og udvikling Vi skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børnene i vores Spørring Børnehus tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre uddannelsesforløb og bliver bedre rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere.( udviklingsplanen s. ) 6

7 Barnets sproglige udvikling Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog kan børn dels udtrykke egne følelser og tanker og dels blive i stand til at forstå andres. Sprog er den vigtigste brik i et barns udvikling, da sproget er en forudsætning for gode relationer. Derfor skal barnet støttes i at kommunikere konstruktivt både gennem mimik, talesprog og kropssprog. Personalets støtte i barnets sproglige udvikling, tilpasses barnets alder og forudsætninger. I Århus Kommunes handleplan for sprog og læsning opstilles fire temaer alle dagtilbud skal arbejde med. Temaerne er: generelle sprogfærdigheder situationsuafhængigt sprog, sproglig opmærksomhed erfaringer med litteratur, læsning og skrivning. Spørring Børnehus bruger de fire kategorier, og supplerer materialet med en beskrivelse af egne mål, tiltag og indikatorer for at målene nås ( at vi er på rette vej) Generelle sprogfærdigheder De generelle sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videre udvikling af talesproget, samt for dets skriftsproglige udvikling og udgør dermed fundamentet i dagtilbuddets sprogarbejde. Barnet udvikler et situationsuafhængigt sprog, dvs. et sprog, der fungerer i dagligdags situationer, når det, der tales om, er nærværende og tilstede. Det lille barn oplever i dets tætte omgivelser og vil i høj grad have brug for både først at aflæse - og derefter benytte mimik, tonefald og kropssprog. De 0-2 åriges sproglige udvikling Vores mål er: - at barnet udvikler sproget og oplever glæden ved at forstå og blive forstået - at barnet gennem sproget udtrykker egne følelser og behov - at barnet oplever glæde og nysgerrighed ved at bruge sproget. 7

8 Vores tiltag vil være: - at personalet udfordrer barnet i udvikling af lyde og begyndende sprog - at vi sætter ord på barnets følelser og handlinger, samt sætter ord på vores egne handlinger, - at vi lytter til, forstår og anerkender det barnet udtrykker Indikatorer for at vi har nået målene er: - at barnet har en synlig forståelse for en given besked og reagerer derpå, - at barnet viser glæde ved at opnå kontakt ved brug af ord, - at barnet erstatter pludre-lyde med et begyndende sprog, - at barnet efterligner den voksnes lyde og mimik De 3-6 åriges sproglige udvikling Vores mål er - at barnet lærer at udtrykke sig sprogligt på forskellige måder og får en forståelse for sprogets opbygning og nuancer, herunder også humor - at barnet lærer at forholde sig lyttende til andre, - at barnet oplever succes i forhandling og konfliktløsning, - at barnet oplever glæde ved sprogligt at kunne udtrykke egne ønsker og behov og aflæse andres. Vores tiltag skal være: - at vi skaber nærvær og dialog under måltiderne, - at vi giver barnet mulighed for at udtrykke sig kropsligt ved sang, dans, rytmik og bevægelse i naturen, - at give barnet mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer - at skabe fællesrum, hvor det enkelte barn får mulighed for, at fortælle sin historie, og lytte på andres (f.eks.: samling) - at skabe private rum, hvor mindre grupper kan lege og forhandle - at barnet får mulighed for at udtrykke følelser via sang og drama. 8

9 Indikatorer for at vi har nået målene er: - at barnet har et forståeligt sprog - at barnet henvender sig sprogligt konstruktivt til både personalet, hinanden og sine forældre - at barnet kan forstå og selv udtrykke en kollektiv besked - at barnet indgår i og opløser egne konflikter verbalt - at sproget hjælper barnet til at danne gode venskaber Situationsuafhængigt sprog Efterhånden må barnet udvikle et sprog, som ikke blot fungerer, når det, der tales om, er en del af situationen. At anvende et situationsuafhængigt sprog kræver empati. Et situationsuafhængigt sprog er et redskab til at udvikle abstrakt tænkning. Det er vigtigt, at børnene ofte taler om både fortid nutid og fremtid og kan forestille sig selv i en anden kontekst. Børnenes fantasi udvikler evnen til at tænke abstrakt. Mål 0-2 årige børn - At barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt - At barnet oplever og udøver fantasileg både med andre børn og med voksne Tiltag 0-2 årige børn - At personalet stiller uddybende spørgsmål til barnet, når det udtrykker sig. - At vi leger lege, hvor vi forestiller os at vi er nogle andre f.eks. forskellige dyr. Indikatorer 0-2 årige børn - At barnet nyder at lege og fantasere. - At barnet har glæde ved at lytte til historier. - At barnet fortæller om egne oplevelser i fortiden - At barnet kan udtrykke hvad det glæder sig til. Mål 3-6 årige børn 9

10 - At barnet forstår - og bruger sproget situationsuafhængigt - At barnet leger rollelege - At barnet fantaserer og fortælle historier - At barnet taler om fortid og fremtid. Tiltag 3-6 årige børn - At vi skaber rum til højtlæsning af eventyr, som børn genfortæller. - At vi arbejder med børnenes genfortælling og genskabning af historier. - At vi stiller opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart. - At vi lader børnene fortælle. - At voksne udvikler de fantastiske fortællinger Indikatorer 3-6 årige børn - At barnet nyder at lytte til - og fortælle - og genfortæller historier. - At barnet leger rollelege. - At barnet genfortæller egne oplevelser. - At barnet taler om fortid, nutid og fremtid. - At barnet udtrykker sig i både datid og nutid. Sproglig opmærksomhed I Spørring børnehus eksperimenterer vi meget med sproget gennem sang og musik, rim og remser. Vi gør det fordi vi gennem dette gerne vil udvikle barnets sproglig bevidsthed og opmærksomhed. Mål 0-2 årige børn - At barnet bliver sprogligt opmærksomt - At barnet eksperimenterer med lyd, råb og hvisken Tiltag 0-2 årige børn 10

11 - At vi give barnet rum til at eksperimentere med forskellige sproglige udtryksformer. - At vi laver sanglege, rim, remser og vrøvlevers. - At vi lege med - og afprøver forskellige lyde. Indikatorer 0-2 årige børn - At barnet nyder at synge og efterligne forskellige lyde. - At barnet prøver sit sprog af og eksperimenterer med lyd og lydstyrke. - At barnet kan efterligne forskellige dyr Mål 3-6 årige børn - At barnet er sprogligt opmærksomt - At barnet eksperimenterer med ord, lyd og styrke Tiltag 3-6 årige børn - At vi leger med lyde. - At vi leger med bogstaver - At vi leger med sproget. - At vi synger sange, laver sanglege med fagter - At vi fortæller rim, remser og vrøvlevers. Indikatorer 3-6 årige børn - At barnet kan mestre selv at eksperimentere med sprogets lyde. - At barnet kan en masse sange og vers og nyder at synge dem. - At barnet er sprogligt opmærksomt og nysgerrig. - At barnet interesserer sig for både ords og bogstavers betydning. Erfaringer med litteratur, læsning og skrivning Højtlæsning er barnets indgang til litteraturens fantastiske fortællinger. Det giver barnet anderledes oplevelser end dem de kender fra den frie leg. Oplæsning udvikler barnets forståelse og brug af det situationsuafhængige sprog. Når vi viser barnet bogens tegninger og tekst udvikler 11

12 det barnets interesse for det skrevne sprog. Derfor er højtlæsning en del af hverdagen i Spørring børnehus. Vi har mange gode bøger både i vuggestuen og i børnehaven. Mål 0-2 årige børn - At barnet viser interesse for billed- og sangbøger - At barnet glæder sig til højtlæsning og sang. Tiltag 0-2 årige børn - At vi læser bøger og snakker om billederne dagligt. - At vi har et stort udvalg af bøger i institutionen. Indikatorer 0-2 årige børn - At barnet nyder at kigge i bøger alene og sammen med andre børn. - At barnet ivrigt deltager i samtale omkring billederne. Mål 3-6 årige børn - At barnet nyder højtlæsning. - At barnet blander sig i højtlæsningen. - At barnet viser interesse for skriftsproget. Tiltag 3-6 årige børn - Vi sikrer et varieret udbud af billedbøger af høj kvalitet i institutionen. - Alle børn får læst højt ofte. - De ældste børn lærer at skrive sit navn på egne tegninger Indikatorer 3-6 årige børn - At barnet nyder at få læst højt og kigge i bøger. - At barnet samtaler med den voksne omkring hændelser i bøgerne. - At barnet er interesseret i at lære noget om bogstaver. - At større børn kan skrive sit eget navn 12

13 - At større børn kender de forskellige bogstaver. Barnets alsidige personlige udvikling Spørring Børnehus skal være et sted, hvor alle børn og voksne glæder til at være. Det gælder børn personale forældre og forbipasserende. I disse trygge omgivelser, skal barnet udvikle sin selvfølelse, sin selvtillid, og sin dannelse. I Spørring Børnehus definere vi begreberne således. Selvfølelse og selvværd meget hinanden. Ifølge Jesper Juul er handler selvfølelse om hvordan barnet har det med at være sig selv. Selvfølelse og selvværd kommer gennem følelsen af at man har positiv betydning i for andre mennesker. Det giver.f.eks. en god selvfølelse at komme hjem til sin hund som hver dag med halen viser at den er glad for at se en. Børn med stort selvværd hviler i sig selv fordi de er glæde for at være dem de er. De har en forventning om at omgivelserne holder af dem ikke for det de kan og gør men for dem de er. Selvværd er at barnet har troen på sig selv. Selvtillid definere Jesper Juul som det man kan. Selvtillid skabes gennem at barnet kan mestre forskellige ting. Man kan godt se børn der har stor selvtillid ( de kan rigtig meget) men et lille selvværd ( de tror ikke at de er gode nok). Det vil typisk være børn, der praler meget af egne bedrifter, og som ikke kan tåle at tabe. Empati er, når barnet kan sætte sig i andre menneskers sted og derved sætte sig ind i og forsøger at opnå forståelse for - deres følelser og motiver. Dannelse er at et menneske lever op til de sociale - og kulturelle spilleregler samfundet forventer. Vores mål for det 0-2 årige barn er 13

14 - at barnet øger sin selvfølelse ved at det føler sig værdsat, respekteret. - At barnet møder verden med tillid - at barnet udvikler selvtillid Vores mål for det 3-6 årige barn er - at barnet møder verden med tillid. - at barnet oplever sig selv, som en værdifuld deltager i fællesskabet i Spørring Børnehus - at barnet føler sig værdsat, respekteret og har tillid til sig selv og de mennesker det omgås - at barnet udvikler selvtillid. Vores tiltag for de 0-6 årige skal være - at barnet møder nærværende, anerkendende og indlevende voksne, som kan skabe tillid og tryghed ( selvfølelse) - at vi møder barnet med glæde, tager det i hånden og giver det knus ( Selvfølelse) - at vi til stadighed stiller nye opnåelige krav til barnet. (Selvtillid) - at vi lytter og sætter ord på barnets følelser (empati) - at vi lærer barnet at lytte til andres følelser ( empati) - at de voksne er ansvarlige og sætter reglerne i børnehuset (dannelse) - at vi taler i respekt og i en anerkendende tone til hinanden og passer på vores fælles ting (dannelse) - at vi opfordrer barnet til at hjælpe med praktiske gøremål såsom borddækning og vasketøj(dannelse) Indikatorer på at vi har nået målene Tegn på Selvfølelse er: - at barnet generelt er glad - at barnet kan lege med mange børn - at barnet kan indordne sig andre børns legeregler - at barnet tør stille sig i centrum f.eks. ved samling i spisestunden - at barnet tør sige til og fra 14

15 - at barnet tør tabe Tegn på Selvtillid er - at barnet mestrer flere og flere udfordringer og nyder at kunne mere og mere - fx at barnet går fra ikke selv at kunne tage tøj på til at kunne - fx at barnet går fra at cykle med støttehjul til at cykle uden - at barnet gerne vil lære mere Tegn på empati er - at barnet rummer andre børns følelser - at barnet fortæller en voksen, at et andet barn er ked af det - at barnet lytter til andre - at barnet rummer andre børn i legen Tegn på dannelse er - at barnet gør hvad de voksne siger - at barnet passer på de ting, der omgiver os - at barnet husker at vaske fingre før spisning - at barnet selv rydder op efter leg - at barnet siger goddag og farvel (vinker) - at barnet behandler andre mennesker ordentligt Naturen og naturfænomener Spørring Børnehus ligger omgivet af natur. Vi har en naturlegeplads (vores baghave), og vi er meget ude. Vi finder det vigtigt, at barnet bruger naturen som eksperimentarium og som et ekstra legerum. Vi vil give barnet interesse -, respekt - og ansvarlighed for vores natur. Det 0-2 årige barn i naturen Vores mål er - at barnet oplever glæden ved naturen 15

16 - at barnet selv oplever naturens forskellighed - at barnet oplever naturen som et positivt rum for leg - at barnet lærer at være udholdende og kan lide at gå ture Vores tiltag skal være - at vi er ude i naturen på alle tider af året - at vi giver barnet mulighed for at undersøge og eksperimentere med dyr, planter og materialer - at vi tager i skoven og til bækken så ofte som muligt Indikatorer for at vi har nået målene er - børn der gerne vil være ude i naturen. - udholdende børn - mudrede, beskidte børn Det 3-6 årige barn i naturen Vores mål er - at barnet kan lide at være ude - at barnet erfarer naturen med alle sanser - at barnet oplever naturen som et godt sted for leg og fantasi - at barnet får kendskab til dyr og planter Vores tiltag skal være - at vi er ude i al slags vejr - at vi lærer barnet at passe på naturen ved selv at være et godt eksempel - at vi behandler alle dyr respektfuldt - at vi sørger for, at barnet har adgang til viden om de dyr eller planter, det har fundet (vi har forskellige opslagsbøger, lup, forstørrelses- og undersøgelsesglas, akvarium osv. til rådighed) - at vi udfordrer motoriske formåen ved f.eks. at løbe i skoven 16

17 - at vi indretter vores legeplads, så den sansemotorisk stiller udfordringer Indikatorer for, at vi har nået målene er - engagerede børn, der har lyst til at søge mere viden om naturen - børn, der fortæller om oplevelser fra naturen - børn, der motorisk bliver mere og mere sikre i kuperet terræn - børn, der behandler naturen med respekt - børn der udvikler en god fysik Kulturelle udtryksformer og værdier Spørring Børnehus ligger i Spørring. Det er en lille landsby, der ligger 6 km fra den nærmeste større bebyggelse. Det betyder, at børnene i vores dagtilbud er sammen med andre børn fra Spørring oftest både når de går i børnehave og i deres fritid. Der er forskellige børn også tosprogede børn. Vi lægger vægt på at, i Spørring Børnehus udvikler barnet en viden om den verden det lever i. Her lærer barnet at begå sig blandt mange mennesker, her får barnet sine venner. Udover at lære deres egen kultur, traditioner, værdier og normer, bør barnet også lære andre kulturer og traditioner at kende. Vi tror på, at jo større mangfoldighed af forskellige udtryksformer barnet møder, des mere varieret bliver barnets opfattelse af sig selv, og des mere tolerant bliver barnet overfor andre kulturer og des bedre kan det begå sig i forskellige fællesskaber. Mål for de 0-2 årige børn: - Barnet oplever kulturen på stuen eller i gruppen - Barnet oplever sig selv som aktiv medskaber af kulturen på stuen eller i gruppen. Mål for de 3 6 årige børn: - Barnet opnår interesse for kulturelle udtryksformer. - Barnet får kendskab til en verden med forskellige kulturer. - Barnet opnår evnen til at udtrykke sig på flere måder. 17

18 - Barnet udviser nysgerrighed, tolerance og rummelighed. Tiltag: Vores tiltag vil være - At vi lærer børn nye og gamle sange - At vi lærer børnene om traditioner - At vi lærer børnene om andre landes kulturelle traditioner. - At børnene besøger andre børn i samme alder med en anden kulturel baggrund. Tegn og indikatorer: 0-2 årige børn: - At børnene glæder sig til tilbagevendende traditioner. - At barnet begynder at synge med på sange Tegn og indikatorer: 3 6 årige børn - At barnet husker tilbagevendende traditioner og glæder sig til dem. - At barnet er nysgerrig omkring andre børns traditioner - At barnet selv vælger sange Rummelighed Vi arbejder med at udvikle alle børn respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed, samt indgå i forpligtende fællesskaber. I forhold til arbejdet med rummelighed er de sociale kompetencer og arbejdet med børn med særlige behov helt centralt. Alle børn skal opleve den glæde det er at være en del af de forskellige fællesskaber, som udgør Spørring Børnehus. 18

19 Der er mange typer fællesskaber i Spørring Børnehus. Der er et stort fællesskab som udgør alle børn og voksne i børnehuset. Der er et stuefællesskab, som specielt vuggestuebørnene oplever. Der er et spisefællesskab i børnehaven og der er gruppefællesskaber. Endelig er der mange små varierende fællesskaber bestående af venskabsgrupper og kammeratskabsgrupper, der dannes på kryds og på tværs. Vores mål i Spørring Børnehus er at lærer børn, at agere konstruktivt i alle typer fællesskaber, både de frivillige og forudbestemte fællesskaber, og vores mål er at gøre de fællesskaber der findes i Spørring Børnehus rummelige. Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i samvær med andre mennesker og er derfor nøglen til det fællesskab, hvor barnet har mulighed for at udfolde og udvikle sig. Vi finder det vigtigt, at barnet tilegner sig en social forståelse og adfærd, så evnen til samarbejde udvikles. Det 0-2 årige barns sociale kompetencer Vores mål er - at barnet udvikler en stor selvfølelse ved at føle sig anerkendt og værdifuldt - at barnet skal begynde at udvikle empati - at barnet skal øve sig i at udsætte egne behov Vores tiltag skal være - at vi støtter barnet når det indgår i sociale relationer med andre børn og voksne - at vi støtter barnet i at kunne udvise omsorg og forståelse for andres motiver - at vi sætter ord på barnets intentioner og hjælper det med at sætte egne grænser - at vi hjælper barnet til at respektere andres grænser Det 3-6 årige barns sociale kompetencer Vores mål er - at barnet bliver en del af forskellige forpligtende fællesskaber 19

20 - at barnet oplever sig selv i venskaber og lærer at være en god kammerat - at barnet udvikler god selvfølelse ved at det føler sig anerkendt for blot at være. - at barnet udvikler empati og rummelighed - at barnet mestrer en ordentlig omgangstone overfor såvel børn som voksne - at barnet mestrer konfliktsituationer Vores tiltag skal være - at vi er tydelige og nærværende voksne, som skaber tillid og tryghed og møder barnet med anerkendelse - at der er en god tone i Spørring Børnehus og de voksne er ansvarlige for denne. - at vi støtter barnet i at sige både til og fra på en konstruktiv ikke krænkende måde - at vi korrigerer barnets adfærd ved mobning og ved korporlig konfliktløsning Indikatorer for de 0-6årige, for at vi har nået målene, er - glade, trygge, tillidsfulde børn som udvikler sig positivt - børn der er inkluderer og i deres attitude - børn som kan give konstruktivt udtryk for egne behov og følelser - børn som kan udsætte egne behov og tilpasse dem til andres - børn der udviser omsorg og aktivt hjælper hinanden Børn med særlige behov Børn med særlige behov, er de børn som har behov for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at kunne udvikle deres kompetencer. Vi møder børn i alle sociale lag og deres udsathed kan være forskellig. Årsagen til den udsathed, der er knyttet til barnet, kan være af sundhedsmæssig, psykisk eller social art. Vi har børn af ressourcesvage forældre med lavt selvfølelse med trivsels- og udviklingsproblemer 20

21 med utilstrækkelig sproglig og begrebsmæssig udvikling Børn af ressourcesvage forældre Denne gruppe kan bestå af børn med forældre med misbrugsproblemer, børn med psykisk syge forældre, børn fra et miljø med sociale problemer, børn med forældre i skilsmissevanskeligheder. Vi oplever at børn disse ressourcesvage forældre kræver en større pædagogisk indsats og at det er givtigt med et tættere forældresamarbejde. Børn med en lav selvfølelse Børn med en lav selvfølelse hard et ikke godt med at være sig selv. De har brug for ekstra pædagogisk støtte i hverdagen til at styrke deres selvfølelse. Børn med trivsels- og udviklingsproblemer Børn med trivsels- og udviklingsproblemer kan være børn med manglende basal tryghed, tilknytning og udvikling. Disse kræver en tidlig og målrettet indsats i tæt samarbejde mellem personale og forældre. Børn med utilstrækkelig sproglig og begrebsmæssig udvikling Børn, som har problemer med det sproglige og begrebsmæssige, har brug for en særlig pædagogisk indsats, for at blive i stand til at udtrykke sig verbalt, give udtryk for egne behov, begå sig i socialt samspil, og indgå i relationer. Sprog er en forudsætning for at kunne deltage i leg og relationer. Mangel på sproglige kompetencer kan være en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Vores mål for børn med særlige behov er - at vores fællesskaber kan rumme børn med særlige behov - at barnet har et eller flere fællesskaber som det har det godt i 21

22 - at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, og møder barnet med anerkendelse af dets potentialer - Vores tiltag skal være - at vi lærer vores fællesskaber at blive rummelige - at vi skaber os et indgående kendskab til barnet og dets ressourcer - at vi ud fra vores observationer udarbejder en handleplan for det enkelte barn - at vi er i en konstruktiv dialog med forældrene omkring handleplanen og gør dem til en del af den - at vi inddrager eksterne samarbejdspartnere f.eks. talepædagog, psykolog, støttepædagog og/eller sundhedsplejerske og skriver underretninger, når det er påkrævet - at vi skaber relationer, hvor barnet oplever succes og får en positiv rolle i gruppen Indikatorer for at vi har nået målene er - at barnet får det bedre mens det går hos os - at vi via vores handleplan, opfølgning på forældresamtaler, og netværksmøder ser en positiv udvikling hos barnet - at barnet bliver mere synligt og tydelig i fællesskabet - at barnet viser glæde i hverdagen og formår at indgå i leg og relationer Trivsel og sundhed I Spørring Børnehus arbejder vi med begreberne trivsel, sundhed og selvværd for alle børn med henblik på, at de skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner og ressourcer bedst muligt. Krop og bevægelse Barnet oplever, lærer og sanser gennem sin krop. Kroppen lærer gennem bevægelse. Barnets motoriske udvikling er derfor af stor betydning for barnets samlede udvikling. Barnet erfarer både sig selv, sit fysiske og det sociale miljø gennem kroppen. Kroppen udgør således en 22

23 central faktor i barnets kommunikation, og den har derfor stor betydning for dets sociale relationer. Denne faktor er allerstørst inden udviklingen af sproget. Derfor bliver det vigtigt, at barnet kender sin krop, både dens muligheder dens begrænsninger og dens udvikling. Gennem bevægelsesleg, fantasi udvikler barnet både sin fin og grovmotorik. Her starter barnets læring. Krop og bevægelse for de 0-3 årige Vores mål er - at barnet tilegner sig gennem kroppens bevægelse og sanser - at barnet oplever glæde ved egen krop og bevægelse og dermed får lyst til bruge kroppen - at barnet udvikler motoriske færdigheder, som hører til dets alderstrin - at barnets motorik udfordres Vores tiltag vil være - at vi indretter os fysisk, så der er plads til bevægelse (f.eks. hoppemadrasser, sandkasse) - at vi igangsætter lege og aktiviteter, så børnene kravler, løber, hopper, triller, gynger, drejer rundt osv. - at vi laver lege og aktiviteter med forskellige materialer, der stimulerer sanserne (f.eks. sne, sand, mudder, fingermaling, dej, kartoffelmel, fjer mm.) - at vi støtter initiativer til bevægelseslege - at vi laver musik rytmik og bevægelse. - at vi udfordrer barnet ved ikke at gøre noget for barnet, som det selv kan Indikatorer for at vi har nået målene, er - at barnet nyder bevægelse - at barnet selv tager initiativ til bevægelse - at barnet er nysgerrigt, tør og er med til aktiviteter - at barnet går fra at kunne kravle til at kunne gå, løbe og hoppe - at barnet begynder at deltage i større børns lege 23

24 Krop og bevægelse for de 3-6 årige Vores mål er - at bygge videre på fundamentet fra de første tre års udvikling - at barnet mærker verden gennem krop og sanser - at barnet mærker sig selv - at barnet oplever glæde ved egen krop og bevægelse og dermed får lyst til at bruge kroppen - at barnet udvikler motoriske færdigheder i forhold til dets alderstrin - at barnet kinder til kroppens funktioner og opbygning Vores tiltag skal være - at de fysiske rammer og redskaber, der inspirerer til leg og bevægelse er til stede - at vi igangsætter lege og aktiviteter, så børnene udfordres motorisk - at vi støtter børnene i deres egne initiativer til bevægelse - at vi laver ture ud af huset f.eks. i skoven eller en lang gåtur i nærmiljøet - at vi bruger musik og rytmik Indikatorer for at vi har nået målene, er - at barnet efterhånden selv kan tage tøj af og på - at barnet selv tager initiativ til bevægelse - at barnet deltager aktivt i planlagte bevægelsesaktiviteter - at barnet har motoriske færdigheder, som svarer til dets udviklingstrin (f.eks. cykle, hoppe, løbe, gynge, kaste, gribe, klatre, balancere, klippe, tegne, sy m.m.) - at barnet viser glæde og lyst til at bruge sin krop og til at bevæge sig - at barnet benævner kroppens dele - Motion og kost En regelmæssig motion og en sund kost er vigtig for barnets trivsel. Sund kost og fysisk udfoldelse giver barnet styrke og udholdenhed, samt et godt immunforsvar. Spørring Børnehus laver mad til 24

25 børnene fire gange om ugen. I vuggestuen er der ikke ekstrabetaling, men det er der i børnehaven. Dermed sikrer vi at børnene får en sund, varieret kost. Motion og kost for de 0-3 årige Vores mål er - at børnene får gode sunde måltider, så de har energi til hele dagen - at børnene har en god oplevelse, når de spiser - at børnene udvikler nysgerrighed for forskelligt mad - at børnene udvikler færdigheder i forhold til hygiejne - at børnene dagligt bevæger sig både inde og ude minimum 60 minutter om dagen Vores tiltag skal være - at vi har kostordning som omfatter 98% af alle børn. - at vi skaber ro og hyggelige rammer om måltidet - at vi taler om maden og benævner fødevarerne - at vi opfordrer børnene til at smage på maden - at vi går ture i nærmiljøet - at vi leger og bevæger os inde og ude hver dag Indikatorer for at vi har nået målene er - raske børn med et godt helbred - glade og aktive børn - at børnene spiser varieret mad Motion og kost for de 3-6 årige Vores mål er - at børnene har en basal viden om, hvad sund mad er - at børnene får gode sunde måltider, så de har energi til hele dagen - at børnene har en god oplevelse, når de spiser - at børnene besidder nysgerrighed for forskelligt mad 25

26 - at børnene udviser færdigheder i forhold til hygiejne - at børnene dagligt bevæger sig både inde og ude minimum 60 minutter om dagen Vores tiltag skal være - at vi har en forældrebetalt kostordning - at vi dagligt får sund mad - at vi skaber gode rammer om måltidet - at vi går ture i nærmiljøet - at vi leger og bevæger os inde og ude hver dag Indikatorer for at vi har nået målene er - at børnene ved, hvad der er sundt og usundt - raske børn med et godt helbred - glade og aktive børn - udholdende børn - at børnene vasker hænder før måltidet - at børnene hygger sig og nyder maden under måltidet 26

27 Mål for forældresamarbejde Forældresamarbejdet starter første gang forældrene er i daginstitutionen, og fortsætter indtil barnet er gået ud af institutionen. Vi ønsker et forældresamarbejde kendetegnet gennem en konstruktiv gensidigt anerkendende dialog tagende udgangspunkt i forventningen om, at alle omkring barnet gør deres bedste for at barnet trives. Forældrene er altid velkomne i Spørring Børnehus. Vi vil gerne have, at de føler de har medindflydelse på deres barns hverdag. Vi vil gerne have forældrenes accept af og forståelse for - de krav og forventninger, vi stiller både til børn og forældre. Et godt og konstruktivt forældresamarbejde er et fælles ansvar. Barnets første tid i institutionen Vores mål er - at forældre og barn besøger Spørring Børnehus inden barnets start - at relevante oplysninger om barnet oplyses ved introsamtalen, som afholdes af kontaktpædagogen - at forældrene deltager aktivt i indkøringen af barnet - at forældrene deltager aktivt og støtter konstruktivt op omkring barnet og dets hverdag i Spørring Børnehus - at forældrene oplever imødekommenhed og føler sig respekteret for deres formåen som forældre - at forældrene respekterer og anerkender personalets faglighed Vores tiltag skal være - at vi sender et velkomstbrev til det nye barn og dets forældre. - at vi opfordrer familien til at komme på besøg inden start og orientere sig på hjemmesiden - at vi afholder velkomstsamtaler og får afstemt gensidige forventninger - at vi beskriver dagligdagen via forskellige former for dokumentation - at vi afholder arrangementer for forældrene - at der findes overensstemmelse mellem tanke og handling - at vi informerer om barnets almene trivsel og udvikling og indkalder til samtale efter behov 27

28 - at vi er synlige, hilser og tager ansvar i forældrekontakten Indikatorer for, at vi har nået målene er - at forældrene kan lide at komme i Spørring Børnehus. - at forældrene udstråler tilfredshed og viser interesse for barnets hverdag Overgangen fra vuggestue til børnehave Når barnet fra vuggestuegruppen og skal begynde i børnehaveafdelingen, ønsker at gøre overgangen så god som muligt. Barnets dagligdag ændres og nye voksne omgiver både barn og forældre. Vores mål er: At sikre barnet en god overgang At sikre at forældrene føler barnet får en god overgang At forældrene føler sig velkommen og godt modtaget i børnehaven At personale og forældre får formidlet deres gensidige forventninger til overgangen Vores tiltag skal være: At vi har en plan for barnets overgang som vi drøfter med forældrene en måned før overgangen, så alle ved hvad der skal ske. Her vil være en personalerepræsentant fra vuggestuen og barnets indkøringsperson i børnehaven At barnet har en indkøringsvoksen i børnehaven At vi nogle gange opfordrer forældre til at være til stede med barnet de første dage, så de også selv lærer børnehaven at kende At vi nogle gange sætter et erfarent børnehavebarn til at hjælpe det nye barn ind i børnehaven. Indikatorer for, at vi har nået målene: At barnet viser tryghed ved børnehaven og en eller flere voksne At barnet leger frit og har fået nye venner 28

29 At vi stadigvæk har en positiv dialog med forældrene i dagligdagen omkring deres barn. At forældrene føler sig hjemme og sætter pris på børnehaven rutiner Overgangen fra børnehave til skole Arbejdet med overgangen mellem 0-6 års institution og skole/fritidstilbud består i, at der tilrettelægges indsatsområder dels i forhold til det enkelte barn og i forhold til grupper. I november afholdes et møde med forældrene hvor der planlægges, hvilke områder der særligt sættes fokus på, hvis forældrene forventer at barnet skal være parat til skolelivet. I januar måned skal forældrene skrive deres barn op til skolen. I april måned holdes et opfølgningsmøde med forældrene til de børn institutionen i november vurderede kunne få problemer med at blive skoleparat. Mødet her vil se på hvilken udvikling i forhold til skoleparathed barnet har gennemgået de sidste 6 måneder. Børnehaven giver herefter en anbefaling i forhold til barnets skolestart, og det er forældrene der suverænt bestemmer, hvornår deres 5-6 årige barn skal påbegynde børnehaveklassen. De tilfælde hvor børnehaven og forældrene er uenige om skolestarten kontaktes skolen af børnehaven med en begrundelse for uenigheden. I maj/juni måned bliver vi inviteret på besøg i skolens børnehaveklasser. Under dette besøg får børnene indblik i, hvordan det er at gå i skole. De er med til rundkreds, ude i frikvarteret og spiser i klassen. Børnehavens tiltag. Allerede i september dannes i børnehaven en storbørnsgruppe som mødes en gang om ugen og øver sig i kompetencer der er nødvendige for at være skoleparat. Vi kalder det en storbørnsgruppe og ikke en skoleparathedsgruppe, fordi det er vores erfaring, at ikke alle børn bliver skoleparate. Vi har en forestilling om at det for børnene føles udmærket at være i en storbørnsgruppe to år i træk, men det vil føles som et nederlag at være i en skoleparathedsguppe på andet år. Vores mål er: - At de børn der er parate til at komme i skole kommer i skole - At de børn der ikke er parate ikke kommer i skole - 29

30 Vores tiltag vil være: - At vi laver en storbørnsgruppe, der forbereder børn på skolelivet - At vi i fortæller de store børn om tal, bogstaver m.m. - At vi i det daglige stiller deres nysgerrighed og udfordrer deres viden Indikatorer for, at vi har opnået målene. - At børnene klarer sig godt i skolen Kommunikation Kommunikation i Spørring Børnehus vil altid foregå anerkendende. Det betyder, at vi altid taler pænt til, med og om hinanden. Det gælder i forholdet imellem børn og børn, børn og voksne, voksne og børn, personale og forældre, forældre og personale, ledelse og medarbejdere, medarbejdere og ledelse. Kommunikation er afgørende for at skabe en god tone. Den danner rammen for menneskers positive udvikling. Anerkendende kommunikation er at være åben og imødekommende, interesseret og rummelig. Anerkendende kommunikation er ligeværdig dialog og kommunikation. Vores kommunikation bygger på tillid. Vi sikrer, at alle med en opgave, har den fornødne viden, engagement og faglige ekspertise, der skal til for at løse opgaven. Vi tilpasser opgaven til de kompetencer der kan løse den. Vi er opmærksom på, at vi kan noget forskelligt og alle ikke skal kunne alt. Det skal vi være åbne omkring. Åbenhed skaber udvikling. Når vi er åbne og tør diskutere og inspireres af andres praksis, så udvikler vi os og trives. Det skaber arbejdsglæde, at være i en kultur, hvor der er mulighed for at prøve ting af i fællesskabet. Arbejdsglæde er central, fordi den skaber engagement. Ledelse, personale, organisation og drift Institutionsområdet er præget af kompleksitet, og det er - som en del af den offentlige sektor, altid politisk legitimt for mange forskellige interessenter at have en holdning til de århusianske daginstitutioner. 30

31 Der stilles heldigvis store krav til ledelsen af pædagogiske institutioner som så må påtage sig nye opgaver og ansvarsområder. Dagtilbudslederen befinder sig ofte i et krydspres mellem de stigende interne forventninger og eksterne krav, og de stadig mindre ressourcer til at løse opgaven. Det er dagtilbudslederens fornemmeste udfordring via god ledelse, at få det til at nå sammen. Det er vigtigt, at der finder ledelse sted i Spørring Børnehus, og at ledelsen denne ledelse. Det betyder bestemt ikke, at ledelsen bestemmer alt, men det betyder at det er ledelsen der uddelegere ledelsesområder til medarbejdere i forhold til deres kompetencer. Ledelsen skal være tydelig og skarp i forhold til rammer og retning og ledelsen skal samtidig give rum og plads til at personalet føler ansvar og har handlemuligheder i den pædagogiske praksis. Det er vigtigt, at medarbejderne har tillid til lederne, og at lederne har tillid til medarbejderne, så begge parter føler sig anerkendt og kan regne med at møde rummelighed. Personale Vi vil fastholde og udvikle Spørring Børnehus så det vedbliver at være en rar, spændende, udfordrende og alsidig arbejdsplads med arbejdsvilkår, der tiltrækker, udvikler og fastholder ansvarstagende kompetente medarbejdere. Vi forventer af hinanden, at samarbejde mellem medarbejdere bygger på dialog, at samarbejde mellem personale og forældre bygger på dialog, at dialogen bygger på gensidig tillid og respekt. Den fælles dialog skal bidrage til at sikre: et informationsmiljø der gør, at medarbejdere og ledelse i fællesskab kan handle udfra de vedtagne målsætninger og det fælles værdigrundlag, og at alle medarbejdere tager ansvar for de igangværende processer. I Spørring Børnehus har vi ikke en meget hierarkisk opdeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vi tror meget på kompetencer i praksis, og ledelsen vil altid forsøge at bruge den enkelte medarbejders kompetence bedst muligt. På den måde tror vi, at vi får de mest engagerede medarbejdere med størst arbejdsglæde og mindst sygefraværd. Drift Spørring Børnehus er et dagtilbud med kun en afdeling, en 0-6årsinstitution som passer børnene i Spørring. Vores administrative driftmæssige opgaver: 31

32 Implementeringsopgave i forbindelse med den nye forvaltningsstruktur. Implementering af de nye administrative opgaver, implementering og koordinering af arbejde med de pædagogiske læreplaner, personaleledelse (kompetencer og udviklingsopgaver, herunder uddelegering og ansvarsfordeling) Alt dette er dagtilbudslederens ansvar, og i Spørring Børnehus har vi valgt at lave et ledelsesteam med en dagtilbudsleder en økonomisk/administrativ leder og en pædagogisk leder. Disse udgør den daglige ledelse i Spørring børnehus og sikre en drift som lever op til kommunens krav og forventninger. Dokumentation og evaluering Dokumentation handler om hvad vi gør, mens evaluering tager udgangspunkt i hvorfor vi gør det vi gør med en mulighed om at kunne gøre det anderledes. Dokumentation for os er, at vi udvælger udsnit af vores daglige arbejde vi vil synliggøre for børn, personale og forældre. Igennem dokumentationen kan vores børn fastholde og genopleve oplevelser og produkter, som de har haft i dagtilbuddet. Forældrene får mulighed for at kende mere til børnenes liv i institutionen. Vi kan overfor os selv dokumentere, hvad vi har lavet. I personalegruppen evaluerer vi løbende vores arbejde med børnene, for at udvikle og forbedre vores pædagogiske metoder. Forskellige dokumentationsformer Mundtlig - Daglig kontakt med forældrene - Forældresamtaler - Dialog og refleksion personalet imellem 32

33 Skriftlig - Daglige beskrivelser af dagens aktiviteter - Nyhedsbreve - Forældrepjece - Hjemmeside Visuel - Fotos offentliggjort på tavler på stuerne - Optagelse af aktiviteter som afspilles på stuernes fjernsynsskærme. Mundtlig dokumentation er bl.a. den daglige dialog, der finder sted, når der er god tid, og forældrene sætter sig ned inde på stuen og får en uhøjtidelig snak om barnet og oplever stuens hjerterytme. Ved forældresamtaler har vi mulighed for at dokumentere barnets trivsel og udvikling i dagtilbuddet. Her kan arbejdes med observationer og handleplaner, så her er dokumentationen forberedt og mere grundig. Den skriftlige dokumentation er hovedsageligt vores udviklingsplan og hjemmesiden, hvor de vigtigste ting om Spørring Børnehus står. Det er også vores månedlige nyhedsbreve både fra ledelsen og fra stuerne. Den visuelle dokumentation er sammensat af mange små tiltag. Vi tager billeder af, hvad der foregår i Spørring Børnehus, og vi optager forskellige børneaktiviteter på dvd. Børns produkter typisk tegninger eller modelervoks udstilles således at deres produkter kan blive anerkendt. Evaluering Intern evaluering Den interne evaluering har som hovedmål at udvikle vores pædagogiske arbejde og er rettet mod os selv. Evaluering er en integreret del at vores daglige pædagogiske arbejde. Vi definerer 33

34 evaluering som refleksion over vores arbejde. Det kan være en snak om oplevelser, situationer eller aktiviteter, som vi har lavet sammen med børnene. Det kan også være dialog omkring vanskelige situationer som vi har optaget på dvd for at få andre øjne på hvad der sker. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering har mål at udvikle vores pædagogiske arbejde. Den foregår som regel i forholdt til vores forvaltning og er samtidig en kontrol af vores om vores arbejde lever op til de forventninger som forvaltningen har til dagtilbudet. Som dokumentations og evalueringsværktøj bruger vi mest Smtte-modellen. Vi vil i løbet af næste år gå over til at evaluere efter ROYEmodellen, men vi kender den ikke på nuværende tidspunkt godt nok til at bruge den. Det forventer vi at gøre næste år. Hvordan anvender vi smtte modellen i praksis I det følgende afsnit beskrives, hvordan en arbejdsproces med smttemodellen som værktøj ser ud. 1. Vælg et indsatsområde f. eks. et delområde under krop og bevægelse. 2. Vil vi arbejde med planlagte aktiviteter eller spontane aktiviteter evt. begge dele? 3. Udfyld SMTTE skemaet hvad er: Sammenhængen: Hvilke muligheder har vi? Hvad er baggrunden for vores indsats? Mål: Hvad vil vi opnå? Hvad er målet(ne)? Tiltag: Hvilke konkrete aktiviteter vil vi sætte i gang? Tegn: Hvad vil vi holde øje med undervejs i forløbet? Er der noget, der tyder på, at vi når vores Mål? Hvilke tegn, bestemmer vi os for? Evaluering: Hvad skal evalueres? Hvad fik vi ud af det? Hvem skal have evalueringen? Hvad er målet med evalueringen? Hvem er ansvarlig for evalueringen - hvem udfører den i praksis? Hvornår vil vi evaluere? 4. Vælg de ansvarlige for indsatsen 34

35 Hvem planlægger? Hvem udfører indsatsen? Hvem dokumenterer? f. eks. tager billeder, video eller iagttagelser af praksis Hvem er ansvarlig for evalueringen? Hvem evaluerer? 5. Bestem en tidsperiode Hvornår starter og hvornår slutter aktiviteten 6. Evalueringsmødet Både som vores slutevaluering eller som del af en løbende evaluering Hvornår vil vi evaluere? Vælg evt. en evaluator (en ordstyrer den der påtager sig opgaven at stille de gode spørgsmål) Vælg en referent. Centrale spørgsmål ved evalueringen kunne f. eks. være: I hvor stor udstrækning blev målene nået? Hvordan forløb processen? Hvad gik godt og hvad gik skidt? Hvordan gennemførte vi aktiviteten? Hvad er vi tilfredse med? Hvad har vi lært undervejs? Hvad skal vi blive bedre til? Hvordan vil vi bruge de indhøstede erfaringer i fremtiden? Hvilke overraskelser (sidegevinster) dukkede op undervejs? Hvordan vil projektet sætte sig spor i vores daglige praksis i fremtiden? Hvordan vil vi gøre vores evaluering tilgængelig for andre SMTTE modellen En tænkemodel i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling (en aktionsplan) 35

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børnehuset Møllegades læreplan

Børnehuset Møllegades læreplan Børnehuset Møllegades læreplan I henhold til lov om social service 8 skal de enkelte dagtilbud udarbejde en læreplan. Læreplanen bygger på det børnesyn der kommer Sønderborg Kommune har vedtaget. Er livssyn

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner 0-3 årige og 3 6 årige

Pædagogiske læreplaner 0-3 årige og 3 6 årige Pædagogiske læreplaner 0-3 årige og 3 6 årige Pædagogiske læreplaner I loven om social service er det fra august 2004 blevet indskrevet, at alle dagtilbud skal arbejde med pædagogiske læreplaner. Læreplanen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger. Sprog Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lærer at udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget (babytegn), kropssproget

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014

Pædagogisk læreplan 2014 1 Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehave Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehaven er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere