Analyse af plejefamilieområdet i Grønland. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

Transkript

1 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Juni 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Resume 9 3. Lovgivning Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og godkendelse af plejefamilier Sagsbehandling Uddannelse og støtte til plejefamilier Vilkår 67 Bilag A. Handleplan 73 Bilag B. Familieplejekontrakt 76 Bilag C. Familieplejetilladelse 78 Bilag D. Sagsfremstilling 79 Bilag E. Vejledning til plejefamilier 81

3 1. Indledning 1.1. Baggrund Naalakkersuisut har igangsat en undersøgelse og evaluering af plejefamilieområdet. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling har udpeget Deloitte til at gennemføre undersøgelsen. Det er målet, at resultaterne af undersøgelsen skal bruges af både kommunerne i planlægning og udvikling af deres praksis på plejefamilieområdet og af Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling i forbindelse med den kommende revision af børne- og ungelovgivningen. Nærværende rapport udgør Deloittes afrapportering i forbindelse med den gennemførte undersøgelse. Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at skabe overblik over plejefamilieområdet og vurdere eventuelle barrierer for plejefamiliernes muligheder for at sikre de bedst mulige opvækstvilkår for de anbragte børn og unge. Undersøgelsen skal blandt andet give svar på: Hvilke børn der er anbragt i plejefamilier. Hvad der kendetegner plejefamilierne. Hvordan samarbejdet mellem kommunerne og plejefamilierne er. Hvordan børn og plejefamilier bliver matchet. Hvordan plejefamilierne bliver støttet i deres arbejde som plejefamilier. Hvilke udfordringer, der opleves fra henholdsvis plejefamiliernes og kommunernes side. Selvstyret har herudover angivet, at undersøgelsen skal afdække: Hvad der oftest sker med et barn efter en plejefamilieanbringelse, og i hvilken grad plejefamilieanbringelsen har været med til at sikre barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Eventuelle forskelle i kommunernes praksis med hensyn til rekruttering af og tilsyn med private, almindelige og professionelle plejefamilier, herun- 3 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

4 der en særskilt beskrivelse af kommunernes godkendelsesprocedure i forhold til plejefamilierne. Behovet for plejefamilier i forhold til udbuddet af plejefamilier og i forlængelse heraf forslag og anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af plejefamilier, herunder professionelle plejefamilier. Tilsynet med de børn, der er anbragt i plejefamilie, herunder organiseringen af tilsynene, hyppigheden af tilsynene samt opfølgning på de anbragte børn og unges handleplaner på baggrund af tilsynene. Derudover ønskes en vurdering af: De væsentligste muligheder og barrierer, der eksisterer for plejefamilier i forhold til at sikre trivsel og gode udviklingsmuligheder for de børn, der er anbragt hos dem. Plejefamiliernes forudsætninger og muligheder for at varetage plejeopgaverne for de anbragte børn og unge. Plejefamiliernes mulighed for supervision og støtte samt uddannelses- og kursustilbud til plejefamilier. Hensigtsmæssigheden af de nuværende lovgivningsmæssige rammer og anbefalinger til eventuelle tilpasninger heraf Metoder Vi har i forbindelse med kortlægningen trukket på en bred vifte af empiriske metoder. Der er foretaget indsamling af eksisterende data, sagsgennemgang i kommunerne, spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, interview med plejefamilier og tidligere anbragte børn og unge samt interview med ledere og medarbejdere i kommunerne og i Selvstyret. Nedenfor beskrives metoderne nærmere. Indsamling af viden om rammer Der er indsamlet viden om de eksisterende rammer, som området er underlagt. Der er således indsamlet viden om blandt andet lovgivningsmæssige rammer, skriftlige procedurer for tilrettelæggelse af området og kriterier for godkendelse af plejefamilier m.v. Indledende interview med nøgleaktører Der er gennemført interview med en række nøgleaktører på området med henblik på at få deres perspektiver på dels problemstillingerne og løsningerne, dels på tilrettelæggelsen af de efterfølgende analytiske delelementer. Der er således gennemført telefoninterview med repræsentanter for nedenstående aktører: 4 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

5 Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Kommuneqarfik Sermersooq Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommune Kuljalleq KANUKOKA Den lokale plejefamilieorganisation i Nuuk Forskere Undervisere på kurser for plejefamilier. Dataindsamling og sagsgennemgang i kommuner For at sikre et dækkende datagrundlag er der gennemført en indsamling af centrale nøgletal på plejefamilieområdet i alle fire kommuner. Der er indsamlet nøgletal om blandt andet plejebørnenes karakteristika, sagsomfang og udgifter på området. Endvidere er der med sagsbehandlerne gennemgået cirka 20 sager i hver kommune. 1 Sagsgennemgangen har blandt andet givet mulighed for at dokumentere anbringelsesårsager, opfølgning og hyppighed samt årsager til de eventuelle sammenbrud i anbringelsesforløbet. Dybtgående analyse i de fire kommuner Der er gennemført en dybtgående kvalitativ analyse i alle kommunerne for at indsamle en dybere og mere nuanceret viden om praksis i hver kommune. Dette analytiske delelement har således suppleret og nuanceret den bredere kvantitative afdækning. Analysen omfatter en række forskellige aktiviteter i hver af kommunerne, herunder: Interview med ledere på området Fokusgrupper med sagsbehandlere Fokusgrupper med familieplejekonsulenter I lederinterviewene er ledernes oplevelse af overvejelserne bag den nuværende organisering af plejefamilieområdet, matchning mellem barn og familie, opfølgning, uddannelse, rekruttering, sammenhænge i forløb, tilsyn m.m. indsamlet. I interviewene er ledernes vurdering af muligheder og barrierer i forhold til at forbedre plejefamiliernes forudsætninger for at være med til at sikre trivsel og udviklingsmuligheder hos de anbragte børn/unge ligeledes blevet afdækket. I fokusgruppeinterview med sagsbehandlerne er den kommunale praksis i forhold til blandt andet udredning, henvisningspraksis, matchning, opfølgning, 1 Kommune Kujalleq har valgt ikke at indgå i denne del. 5 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

6 Procent tilsyn m.v. blevet kortlangt. Dette er blandt andet sket med udgangspunkt i drøftelse af konkrete sager. I fokusgruppeinterview med familieplejekonsulenter (i de kommuner, der har familieplejekonsulenter) er praksis i forhold til blandt andet godkendelse af plejefamilier, plejefamiliernes forudsætninger/profiler, plejefamiliernes behov for kompetencer og redskaber, matchning, opfølgning, supervision og anden støtte, tilsyn m.v. blevet belyst. Undersøgelser blandt plejefamilier En meget central aktør i undersøgelsen er naturligvis plejefamilierne selv. De har derfor indgået i undersøgelsen på flere måder. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier i kommunerne. 2 Undersøgelsen har givet et billede af plejefamiliernes profiler, deres oplevelse af opgaven og rollen som plejefamilie samt eventuelle udfordringer, såvel som hvilke forudsætninger disse familier har for at varetage opgaven som plejefamilie. Temaerne i spørgeskemaundersøgelsen var blandt andet plejefamiliens sammensætning, erfaringer med børn/unge fra anden beskæftigelse, uddannelse, motivation for at blive plejefamilie, oplevelse af udfordringer m.v. Spørgeskemaet er udsendt til 223 plejefamilier, og 87 har besvaret skemaet. 3 Fordelingen af besvarelser mellem de tre kommuner stemmer overens med fordelingen af indbyggere i de tre kommuner, idet der bor flest i Sermersooq og færrest i Qeqqata, jf. figuren nedenfor. Selvom 87 besvarelser naturligvis betyder, at resultaterne skal tolkes med et vist forbehold, er der således en god fordeling, og resultaterne kan anvendes til en vigtig supplering, nuancering og perspektivering af det øvrige datamateriale. Figur 1. Andel besvarelser per bopælskommune Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 87 plejefamilier Kommune Kujalleq har valgt ikke at indgå i denne del udsendte skemaer og 87 besvarelser giver en svarprocent på Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

7 Plejefamilierne er endvidere inddraget i undersøgelsen gennem besøg hos udvalgte plejefamilier. I forbindelse med kommunebesøgene er der også afholdt fokusgrupper med plejefamilier for at skabe dialog mellem flere plejefamilier og på den måde indsamle flere perspektiver og erfaringer. I alt er 28 plejeforældre blevet interviewet. Interview og fokusgrupper med plejefamilier har samlet set tilført undersøgelsen dybde og nuancer på, hvordan plejefamilierne oplever deres forudsætninger og udfordringer i forhold til at sikre barnets/den unges trivsel og mulighed for udvikling. Dette delelement har således givet et godt supplement til den bredere kvantitative afdækning, som spørgeskemaundersøgelsen blandt plejefamilier har bidraget med. Interview med tidligere anbragte unge Tilsvarende er de anbragte børn og unges oplevelser af anbringelse i en plejefamilie vigtig for den samlede forståelse af, hvad der har betydning for disse børn og unges trivsel. Der er derfor gennemført interview med unge, der tidligere har været anbragt i en plejefamilie. Interviewene har givet indsigt i de tidligere anbragte børns oplevelse af, hvordan det var at bo i en plejefamilie, herunder hvad der var årsag til, at det var henholdsvis godt eller dårligt, og hvad der videre er sket de unge efter anbringelsen. Dette har givet yderligere input til, hvilke forudsætninger plejefamilierne bør have for at kunne tilgå opgaven bedst muligt, og hvilke aspekter der kan have betydning for et godt match mellem barn og plejefamilie Læsevejledning Denne rapport består af en række tematiske kapitler, der bredt belyser og giver indsigt i plejefamilieområdet. Temaet i kapitel 3 er lovgivning. Kapitlet tegner et overordnet billede af den lovgivning, der regulerer plejefamilieområdet. Plejefamilieområdets organisering, herunder aktører på området og organisering internt i kommunerne, beskrives i kapitel 4. I kapitel 5 tegnes et billede af, hvordan kommunerne har tilrettelagt deres tilbudsvifte på plejefamilieområdet. Plejebørnenes og plejefamiliernes karakteristika afdækkes i henholdsvis kapitel 6 og 7. Rekruttering og godkendelse af plejefamilier beskrives i kapitel 8 og omfatter blandt andet kommunernes rekrutteringsindsatser og procedurerne for godkendelse af plejefamilier. I kapitel 9 afdækkes kommunernes sagsbehandling, der blandt andet omhandler udredning, matchning, handleplaner samt tilsyn og opfølgning. Kommunernes tilbud til plejefamilierne om kompetenceudvikling, supervision og anden støtte belyses i kapitel 10. Temaet plejefamiliernes ansættelsesvilkår afdækkes i kapitel Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

8 I rapporten beskrives de generelle tendenser på tværs af Grønlands fire kommuner, Kommuneqarfik Sermersooq, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq, og samtidig fremhæves yderpunkter og variationer i kommunernes praksis på området. Hvert tema afsluttes med en sammenfatning af de væsentligste konklusioner og anbefalinger til, hvordan området kan styrkes i relation til temaet. 8 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

9 2. Resume Naalakkersuisut har igangsat en undersøgelse og evaluering af plejefamilieområdet. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling har udpeget Deloitte til at gennemføre undersøgelsen. Nærværende rapport udgør Deloittes afrapportering i forbindelse med den gennemførte undersøgelse. Undersøgelsen baserer sig på en bred vifte af datakilder: indsamling af eksisterende data, sagsgennemgang i kommunerne, spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, interview med plejefamilier og tidligere anbragte børn og unge samt interview med ledere og medarbejdere i kommunerne og i Selvstyret. Plejefamilieområdet i Grønland er kendetegnet ved at være præget af mange ildsjæle, der ønsker at gøre en forskel for udsatte og sårbare børn og unge både blandt de kommunale ledere, blandt medarbejderne og blandt de familier, der vælger at blive plejefamilie. Samtidig er det også et felt, der er udfordret af, at gruppen af børn og unge, som har behov for en plejefamilie, er voksende, og at udbuddet af plejefamilier ikke kan dække behovet. Undersøgelsen giver et overblik over plejefamilieområdet samt et grundlag for at vurdere eventuelle barrierer for plejefamiliernes muligheder for at sikre de bedst mulige opvækstvilkår for anbragte børn og unge. Kortlægningen af området beskrives nærmere i de efterfølgende kapitler, men de væsentligste tendenser, konklusioner og anbefalinger er sammenfattet nedenfor Organisering Plejefamilieområdet er i vid udstrækning forankret i kommunerne, og de spiller en helt central rolle for både anbringelse af børn og unge i plejefamilier og for rekruttering af og kontakt til plejefamilier. Inden for plejefamilieområdet foretages sagsbehandling, rekruttering og godkendelse af samt kontakt til plejefamilierne. Medarbejderne sidder ofte med både sagsbehandlings- og indsatsopgaver og skal således både udrede barnet og være ambassadør for barnet og barnets familie, samtidig med at de også skal varetage plejefamiliens behov. Det kan være udfordrende at varetage begge opgaver, da der kan opstå interessekonflikter. Herudover savnes en mere systematisk tilgang til områdets udvikling på tværs af aktørerne samt en mere sammenhængende indsats på tværs af byer inden for samme kommune. Der efterspørges et basalt overblik i den 9 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

10 enkelte kommune, for eksempel over antallet af plejebørn, plejefamilier m.v. Udfordringerne skyldes til dels, at der stadig ikke er samordnede redskaber og systemer på området i de enkelte kommuner. Men de skyldes også problemerne med at få personale og ikke mindst uddannet personale hvilket er en gennemgående problemstilling i kortlægningen. Endelig savnes et fagligt forum, hvor Selvstyret og ledelsen på plejefamilieområdet mødes og drøfter områdets muligheder og udfordringer, anvendelsen af lovgivningen i praksis, justeringer i lovgivning over tid m.m. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 1. At der etableres et dialogforum mellem kommunerne, KANUKOKA og Selvstyret, hvor den løbende drift og udvikling af området kan drøftes. 2. At der sættes fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt kompetenceudvikling for sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. Det foreslås, at der lokalt oprettes et nationalt uddannelsesprogram for henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. 3. Det anbefales endvidere, at der lokalt udarbejdes en handleplan for, hvordan man kan få det ønskede antal henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter i hver kommune. 4. Endvidere anbefales det, at organiseringen inden for den enkelte kommune styrkes, således at der i højere grad er en samordning af indsatsen og styringsmæssigt overblik over antallet af anbringelser, sager, indsatser m.m. på tværs af byer Tilbudsvifte Plejefamilieområdet skal ses som en del af den samlede indsats for udsatte børn og unge, herunder blandt andet forebyggelsesområdet. Undersøgelsen peger på, at særligt forebyggelsesområdet er vigtigt i forhold til at sikre en god og tidlig indsats for udsatte børn og unge og forebygge anbringelser. Der ses dog udfordringer på forebyggelsesområdet i dag både i forhold til kompetencer, indsatser og kapacitet. I dag har kommunerne enkelte tiltag i familiecentrene, men der mangler tilstrækkelig bredde i tilbuddene, en kobling til misbrugsindsatsen, der er vigtig for mange unge, samt en systematik i indsatserne, der i nogle tilfælde virker ustrukturerede og tilfældige. Udfordringer på døgninstitutionsområdet med at sikre det nødvendige antal pladser, akutpladser og tilbud til behandlingskrævende børn/unge kan også have betydning for plejefamilieområdet. Børn og unge, der med fordel kunne anbringes på en døgninstitution, anbringes i dag i plejefamilier som følge af pladsmangel på institutionerne. 10 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

11 Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 5. At styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne i form af styrket videndeling om muligheder og forebyggelsesindsatser på tværs af kommuner. 6. At udbygge forebyggelsesindsatsen gennem anvendelse af metoder og mere systematiske forløb i forebyggelsesindsatsen. 7. At styrke forebyggelsesindsatsen gennem kompetenceudvikling af medarbejdere i familiecentrene. 8. At styrke sammenhængen mellem misbrugsområdet og de øvrige foranstaltninger, således at der særligt for unge er fokus på også at sikre misbrugsbehandling. 9. At skabe flere specialiserede behandlingsdøgninstitutioner med kapacitet til de særligt belastede børn og unge. 10. At udvide udbuddet af plejefamilier med flere professionelle plejefamilier, der kan varetage mere specialiserede opgaver. Dette kan blandt andet ske gennem uddannelse og bedre vilkår. 11. At skabe overblik over omfanget af anbragte børn og unge, herunder målgruppe og anbringelsesårsager samt forskellige foranstaltninger, gennem en obligatorisk, systematisk og it-understøttet registrering på tværs af kommuner Plejebørn Undersøgelsen viser, at den primære årsag til, at børn anbringes uden for hjemmet, er forældrenes omsorgssvigt og alkoholmisbrug. Forældrene har ofte så store problemer, at der er risiko for, at børnenes særlige behov bliver overset og derfor ikke prioriteres som indsatsområde i plejefamilieanbringelserne. Desuden viser undersøgelsen, at der er udfordringer i forhold til at sikre en tidlig indsats for udsatte børn og unge, der ofte først anbringes i en plejefamilie, når de er 5-10 år. Da plejebørnene i vidt omfang er opvokset i hjem med omsorgsvigt og alkoholproblemer, kan det være problematisk, at anbringelsen først sker så relativt sent, og dette kan mindske mulighederne for at sikre en god opvækst for børnene. Kommunerne anvender kun i begrænset omfang mulighederne for efterværn, og det betyder, at børnene i vidt omfang er overladt til sig selv, når de fylder 18 år og må forlade plejefamilien. 11 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

12 Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 12. At der sættes fokus på at sikre en tidlig indsats over for udsatte børn og unge, herunder både ved at sætte ind med forebyggende foranstaltninger og, hvis dette ikke er relevant og muligt, ved, at der foretages anbringelse allerede, når problemerne først viser sig. 13. At der sættes mere fokus på barnets situation i udredningen og i overvejelserne om behovet for en anbringelse (eller en forebyggende foranstaltning). 14. At der i højere grad sættes fokus på overgangen, når plejebørnene bliver 18 år, således at det sikres, at de får den nødvendige støtte til at komme godt undervejs i voksenlivet. Det kan blandt andet ske ved, at kommunerne i højere grad tilbyder efterværn til de unge. Endvidere er det vigtigt, at kommunerne i overgangsfasen sikrer en tæt dialog med og kontakt til de unge, for eksempel via samtaler og ved at tildele dem en personlig rådgiver eller mentor. 15. At der lægges vægt på at supplere plejefamilieanbringelsen med relevante tilbud om kontaktperson, psykologsamtaler eller lignende til plejebørn, der er vokset op med massive omsorgssvigt. 16. At der etableres netværk for tidligere anbragte unge, så de har mulighed for at møde ligesindede og støtte hinanden i overgangsfasen til voksenlivet Plejefamilier Langt de fleste plejefamilier er engagerede og vil gerne gør en forskel for de børn og unge, som de har i pleje. Det skal også fremhæves, at relativt mange familier her påtager sig en stor samfundsmæssig opgave. Plejefamilierne har i gennemsnit 10 års erfaring som plejefamilie, og det er overvejende ønsket om at hjælpe et barn, der motiverer til at blive plejefamilie. I gennemsnit er plejefædrene, som indgår i undersøgelsen, 54 år, mens plejemødrene er lidt yngre, nemlig 50 år. Det er karakteristisk, at langt størstedelen af plejefamilierne lever i et parforhold med udeboende børn eller et til to ældre hjemmeboende børn. Typisk har plejefamilierne et eller to børn anbragt hos sig. Det er ofte en udfordring, at det ikke er muligt at finde plejefamilier, der vil og kan rumme flere børn, særligt når der er tale om en søskendeflok, der har behov for en plejefamilie. Langt hovedparten af plejefamilierne har fuldtidsbeskæftigelse, og det kan være en udfordring i forhold til at tage vare på meget omsorgssvigtede børn. Generelt efterspørger plejefamilierne langt mere støtte fra kommunerne og mere anerkendelse som samarbejdspartner. 12 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

13 Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 17. At kommunerne prioriterer samarbejdet med plejefamilierne højere og afsætter ressourcer til løbende rådgivning, sparring og støtte. 18. At der skabes mere gennemsigtighed om plejefamiliernes vilkår og muligheder i forhold til uddannelse, rådgivning, supervision og økonomi, for eksempel gennem information på kommunernes eller departementets hjemmeside. 19. At der bakkes op om plejefamiliernes netværk på tværs, for eksempel ved at etablere plejefamilienetværk lokalt i hver by, hvor plejefamilierne kan støtte hinanden. 20. At der etableres en hotline, hvor plejeforældre kan få telefonisk bistand i svære situationer, for eksempel kan denne vagtfunktion passes på skift af døgninstitutionerne. 21. At der sættes større fokus på at styrke samarbejdet mellem plejefamilien og barnets familie, særligt set i lyset af, at både plejefamilier og plejebørn peger på dette som helt centralt for et vellykket anbringelsesforløb. Dette kan blandt andet ske gennem kompetenceudvikling i konfliktløsningsmetoder, og ved at kommunerne i højere grad understøtter og faciliterer aftaler om samvær Rekruttering og godkendelse Kommunernes muligheder for at rekruttere og godkende kvalificerede plejefamilier er et helt centralt led i at have et velfungerende plejefamilieområde. Undersøgelsen viser, at alle kommuner oplever et stigende behov for plejefamilier og generelt mangler plejefamilier. Dette er en af de største udfordringer på plejefamilieområdet. Rekrutteringen af plejefamilier foregår ofte ved direkte henvendelse fra kommunen til en familie, der vurderes at have kompetencer og overskud. Da det typisk sker akut, er en af kommunernes største udfordringer at finde en familie i det hele taget snarere end at finde et rigtigt match. Der sker kun i mindre grad en systematisk og fremadrettet rekruttering af plejefamilier via for eksempel annoncer og kampagner. Endvidere har manglen på plejefamilier indflydelse på, hvilke krav der i praksis stilles til familien i forbindelse med godkendelse som plejefamilie. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 22. At der udvikles en strategi for systematisk rekruttering af plejefamilier og udarbejdelse af rekrutteringsmateriale som eksempelvis avisannoncer el- 13 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

14 ler pjecer, der vil kunne anvendes i alle kommuner. 23. At der udarbejdes informationsmateriale til plejefamilier om rekrutteringsprocessen og godkendelsesprocessen samt vilkårene som plejefamilie. 24. At det overvejes at udbrede anvendelsen af RUGO-metoden til alle kommuner, eventuelt i en lightversion og med udgangspunkt i Sermersooqs erfaringer. 25. At der åbnes op for, at professionelle plejefamilier ikke udelukkende kan ansættes efter én bestemt overenskomst Sagsbehandling Kommunerne har ansvaret for udredning, matchning, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning og tilsyn i forbindelse anbringelse af børn i plejefamilier. Lovgivningen beskriver, at kommunen skal sørge for, at forholdene omkring et barn undersøges i form af en udredning, når et barn mistrives. Udredningen er et centralt element i sagsbehandlingen, men følger i praksis sjældent en fast systematik og indeholder for det meste kun basisoplysninger om barnet. Herudover sondres der i praksis ikke mellem udredning og handleplan. Endelig er det en ufordring, at der kun i begrænset omfang føres tilsyn med plejefamilierne, ligesom der også kun i få tilfælde følges op på handleplanerne. I langt hovedparten af plejefamiliesagerne udarbejdes der slet ikke en handleplan. Det gør det vanskeligt at opnå kontinuitet og et højt fagligt niveau i sagsbehandlingen. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 26. At der sættes fokus på systematiske metoder og redskaber til matchning. For eksempel kan der udarbejdes enkle interviewguides, som kommunerne kan anvende til at afdække familiernes styrker og svagheder. Disse vil endvidere sikre, at kommunerne kommer omkring mere følsomme emner som parforhold, holdninger til opdragelse, menneskesyn, adfærd m.v. 27. At lovgivningen præciserer, hvilke forhold der som minimum skal indgå i en udredning. Det anbefales endvidere, at der udarbejdes en obligatorisk udredningsskabelon, således at det sikres, at udredningen af barnets og familiens situation baseres på de nødvendige oplysninger, og at der skabes systematik i udredningerne. 28. At de kommunale medarbejdere bliver uddannet i at foretage systematiske udredninger, fx via centralt rejsehold, der besøger kommunerne. 29. At der udarbejdes handleplansskemaer, der er obligatoriske at anvende, med henblik på at sikre systematik og ensartethed i sagsbehandlingen 14 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

15 på området samt fokus på mål. Som minimum bør den nuværende handleplan, som lovgivningen henviser til, revideres, således at udredningsdelen udgår. 30. At det indskærpes over for kommunerne, at det er en lovgivningsmæssig pligt at føre tilsyn, og at der stilles mere konkrete krav til tilsynet, i forhold til både kadence og indhold, således at det sikres, at der følges op på plejefamiliernes indsats. 31. At der sikres systematisk opfølgning på handleplaner med en fast kadence og efter en fast skabelon, så der regelmæssigt følges op på, om anbringelsen er relevant og faktisk har de tilsigtede resultater, eller om der bør overvejes supplerende eller alternative tiltag Uddannelse og støtte til plejefamilier Grundkurser, efteruddannelse, råd og vejledning er af stor betydning for at sikre plejefamiliernes forudsætninger og muligheder for at varetage plejeopgaverne for de anbragte børn og unge. Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af plejefamilierne har deltaget i et grundkursus. Endvidere deltager plejefamilierne sjældent i efteruddannelseskurser, blandt andet på grund af vanskeligheder med at få dækket tabt arbejdsfortjeneste og på grund af store afstande for nogle plejefamilier. Der ydes kun i begrænset omfang vejledning og støtte til plejefamilierne, og mange plejefamilier oplever således slet ikke at modtage vejledning. Plejefamilierne savner viden om deres grundlæggende rettigheder som plejefamilie og efterspørger flere lokale tilbud om kurser og rådgivning, herunder facilitering af netværk med andre plejefamilier. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 32. At der tilbydes grundkurser til alle plejefamilier, og at disse systematisk følges op af muligheden for at deltage i lokale netværksmøder. 33. At kurser og uddannelse for plejefamilier afholdes lokalt, suppleret med kurser, der kan gennemføres som e-læring. 34. At der tilbydes mere systematisk og personlig supervision til plejefamilierne, eventuelt i form af telefonisk rådgivning eller onlinerådgivning. 35. At der etableres mulighed for akutrådgivning, der kan varetages i en rotationsordning mellem døgninstitutioner med fagligt uddannet personale. 36. At der udarbejdes en netbaseret adgang til information for at understøtte rådgivning og videreuddannelse af plejefamilierne. Denne portal kan med fordel både indeholde muligheder for at få svar på spørgsmål fra eksper- 15 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

16 ter, dialogforum mellem plejefamilier, artikler og videooplæg om forskellige temaer som for eksempel misbrug, seksuelle krænkelser, ADHD m.m Vilkår Plejefamiliernes vilkår har blandt andet betydning for rekruttering og fastholdelse. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af plejefamilierne modtager et standardvederlag på kr., og det er således de færreste, der modtager forhøjede vederlag. Undersøgelsen peger på, at plejefamilierne generelt oplever, at vederlaget er for lavt, og at det ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med at have et plejebarn. Dette gælder ikke mindst for de plejebørn, der har særlige behov. Herudover oplever plejefamilierne, at vederlagets størrelse er i underkanten i forhold til at anerkende og værdsætte den opgave, som plejefamilierne løser. Medarbejderne i kommunerne giver i vid udstrækning også udtryk for, at plejevederlaget ikke kan dække de udgifter, der er i forbindelse med at have et plejebarn. Endelig viser undersøgelsen, at plejefamilierne har begrænset kendskab til lovgivningen og deres rettigheder og pligter som plejefamilie og ikke oplever, at kommunen har hjulpet dem i den sammenhæng. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 37. At vederlaget til almindelige plejefamilier forhøjes, således at det i højere grad dækker de omkostninger, der er i forbindelse med at have et plejebarn. 38. At vilkårene for ansættelse af professionelle plejefamilier genovervejes med henblik på at finde flere muligheder for professionel ansættelse. 39. At der udarbejdes en vejledning til kommunerne om fortolkning af reglerne for dækning af øvrige udgifter. 40. At der udarbejdes en særskilt vejledning til plejefamilierne om deres vilkår for vederlag og øvrige udgifter. 16 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

17 3. Lovgivning Lovgivningen sætter den formelle ramme for plejefamilieområdet. I dette kapitel gives en kort beskrivelse af den lovgivning, der regulerer plejefamilieområdet. De enkelte paragraffer og bestemmelser vil blive adresseret i de følgende kapitler i forbindelse med undersøgelsen af de områder, de konkret regulerer. Plejefamilieområdet reguleres af følgende forordninger, bekendtgørelser og cirkulærer: Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsnets styrelse og organisation. I denne forordning fastlægges det, at kommunerne træffer afgørelser om alle forhold vedrørende kommunens sociale virksomhed, som ikke ved anden lovgivning er henlagt til andre myndigheder. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 2006 om tilsyn med det sociale område. Denne bekendtgørelse beskriver Naalakkersuisuts forpligtigelser til at føre tilsyn med kommunerne. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. I denne forordning fastlægges de regler, der gælder for kommunerne i forhold til blandt andet tilsyn, underretning, undersøgelse, hjælpeforanstaltninger, anbringelse uden samtykke og handleplan i forbindelse med anbringelse i plejefamilier. Ydermere beskriver forordningen regler for plejetilladelse, professionelle plejefamilier, privat arrangerede plejefamilier, kommunens forpligtelser over for plejefamilier samt ophør af anbringelse i plejefamilie. Landstingsforordning nr. 9 af 14. november 2004 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til børn og unge. I denne forordning præciseres det, hvad der forstås ved professionel familiepleje. Landstingsforordning nr. 9 af 20. november 2006 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til børn og unge. I denne forordning præciseres hjemmelsregel vedrørende plejefamiliers forhold, således at Landsstyret fastsætter regler for plejefamiliers forhold. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge. Denne bekendtgørelse beskriver regler for godkendelse af plejefamilier, støtte til plejefamilier, lomme- og tøjpenge samt forældrebetaling. 17 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

18 Cirkulære nr I dette cirkulære beskrives regler for udvælgelse af rejseledsager samt honorering for ledsagelse af børn, unge og handicappede, der er undergivet forsorg. 18 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

19 4. Organisering Organiseringen af plejefamilieområdet sætter rammerne for, hvordan området kan drives. Både arbejdsdelingen mellem aktørerne på området og arbejdsdelingen internt i kommunerne påvirker plejefamilieområdet. I dette kapitel beskrives aktører på plejefamilieområdet samt deres ansvarsområder og roller. Endvidere belyses den interne organisering af plejefamilieområdet i kommunerne. Aktører på plejefamilieområdet Plejefamilieområdet er præget af flere aktører, der hver især har forskellige ansvarsområder og roller. Selvstyret Kommuner KANUKOKA Centrale aktører Selvstyret (Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling) De fire kommuner KANUKOKA Plejefamilier Plejefamilierne Selvstyret (Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling) Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling hører under Naalakkersuisut. Departementet tilrettelægger og administrerer socialvæsnet i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsnets styrelse og organisation. Departementet har ansvar for at føre tilsyn med kommunernes opgaver på socialområdet. Endvidere udbyder departementet i perioder kurser til kommuner og plejefamilier. De fire kommuner De fire kommuner er Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia. Ifølge 2 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge påhviler det kommunerne at skabe opvækstvilkår, der fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed, samt at sikre, at der sker en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særligt behov for støtte. 19 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

20 Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge tilsiger, at det er kommunerne, der visiterer og henviser børn og unge til plejefamilierne og forestår eventuel hjemgivning til forældre. Kommunerne varetager således myndighedsfunktionen. Samme forordning fastslår, at kommunerne varetager tildelingen af plejetilladelser til plejefamilier, forestår rekrutteringen af nye plejefamilier og varetager kontakten med plejefamilierne. Kommunerne skal sætte plejefamilierne grundigt ind i plejeopgaven og indgå en kontrakt med plejefamilierne om arbejdsvilkår og betaling. Kommunerne kan desuden tilbyde kurser og løbende supervision til plejeforældre. Det påhviler endvidere kommunerne at føre tilsyn med de forhold, børn og unge lever under, samt med plejefamilierne. Arbejdsdeling mellem Selvstyret og kommunerne Hovedparten af opgaverne på plejefamilieområdet ligger, som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, hos kommunerne. Selvstyrets opgaver er begrænset til lovgivning, overordnede tilsyn og kursusudbud, mens kommunerne varetager den daglige drift af plejefamilieområdet. Når hovedparten af opgaverne ligger hos kommunerne, betyder det, at der i mindre grad er videnudveksling og kontakt mellem Selvstyret og kommunerne, da anledningerne til kontakt er færre end på eksempelvis døgninstitutionsområdet, hvor Selvstyret varetager driften af hovedparten af døgninstitutionerne. For at drage størst mulig nytte af kommunernes viden og erfaring på plejefamilieområdet kræves videnopsamling og koordination mellem kommunerne. Disse opgaver er i dag ikke naturligt forankret i Selvstyret, fordi de i mindre grad har løbende kontakt med praksis. KANUKOKA KANUKOKA er en forkortelse for Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat, De Grønlandske Kommuners Landsforening. KANUKOKA er interesseorganisation for de fire kommuner. Foreningen varetager kommunernes fælles og almindelige interesser og har endvidere til formål at fremme samvirket mellem kommunerne og bistå kommunerne i deres virksomhed. Det er KANUKOKA, der forhandler med Selvstyret om de overordnede midler til og rammer for plejefamilieområdet. Plejefamilierne Plejefamilierne varetager selve anbringelsesopgaven. Plejefamilierne skal i henhold til lovgivningen have plejetilladelse fra hjemkommunen for at måtte modtage et barn i familiepleje. I Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og i Landstingsforordning nr. 9 af 14. november 2004 om ændring af Landstings- 20 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

21 forordning om hjælp til børn og unge defineres de gældende plejefamilieformer. Der eksisterer tre former for plejefamilier: almindelig plejefamilie, professionel plejefamilie og privat arrangeret plejefamilie. Ved en almindelig plejefamilie forstås en plejefamilie, der har børn i pleje. De har normalt ikke plejeopgaven som fuldtidsbeskæftigelse, men har typisk erhvervsarbejde. Ved en professionel plejefamilie forstås en plejefamilie med socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring, der giver særlige forudsætninger for at tage sig af svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Som udgangspunkt skal mindst én af plejeforældrene have det som sin fuldtidsbeskæftigelse at passe et eller flere børn og unge i hjemmet for at kunne være professionel plejefamilie. En privat arrangeret plejefamilie er defineret som en aftale mellem indehaveren af forældremyndigheden over et barn, der træffer en privat aftale med en familie om, at de skal have barnet boende hos sig og drage omsorg for det. Det kan i mange tilfælde være pårørende til barnet, men det kan også være andre familier. Forældremyndighedsindehaveren kan træffe aftale om en privat arrangeret familieplejeanbringelse af eget barn uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen i op til tre måneder. Hvis barnet skal anbringes i pleje ud over tre måneder, skal forældremyndighedsindehaver sørge for, at plejefamilien får udstedt en gyldig plejetilladelse fra kommunen. Almindelige plejefamilier og professionelle plejefamilier modtager vederlag for den plejeopgave, de udfører. En privat arrangeret plejefamilie modtager ikke vederlag. Organisering i kommunerne Plejefamilieområdet er i vid udstrækning forankret i kommunerne, og de spiller en helt central rolle for både anbringelse af børn og unge i plejefamilier og for rekruttering og kontakt til plejefamilier. Plejefamilieområdet er placeret i henholdsvis Velfærdsforvaltningen, Socialforvaltningen, Forvaltning for Social- og Arbejdsmarkedsområdet og Familieog Uddannelsesforvaltningen i de fire kommuner. Plejefamilieområdet ligger i alle fire kommuner i samme organisatoriske enhed som døgninstitutionsområdet og den forebyggende indsats i form af familiecentre. I hver af de fire kommuner er der kommunekontorer eller servicecentre i flere byer. Gennem vores kortlægning tegner der sig et billede af, at hver by i vid ustrækning fungerer som sin egen enhed. Der er således i mindre grad samlede opgørelser og viden om hele plejefamilieområdet i kommunerne. Viden og data er i højere grad forankret på de lokale kommunekontorer i byerne, og der savnes et samlet overblik over plejefamilieområdet inden for den enkelte kommune. 21 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

22 Antal Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Inden for plejefamilieområdet foretages sagsbehandling, rekruttering, godkendelse af og kontakt til plejefamilierne. Børnesagsbehandling Plejefamiliekontakt På tværs af de af fire kommuner er der variation i, hvordan opgaverne er organiseret. Overordnet set kan sagsbehandlingen af børnesager og kontakten til plejefamilier enten varetages af samme personalegruppe eller deles op på to personalegrupper, henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. Sagsbehandlere varetager her sagsbehandling og tilsyn, mens familieplejekonsulenterne tager sig af rekruttering, godkendelse, matchning og supervision. I tre af de fire kommuner er de to opgaver formelt set fordelt på henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter, og i den sidste, Qaasuitsup, er det sagsbehandlerne, der varetager begge opgaver. Det bemærkes, at i Qeqqata, hvor opgaverne formelt er opdelt på to personalegrupper, varetages opgaverne i praksis på tværs af de to personalegrupper, således at familieplejekonsulenten også varetager eksempelvis udredningsopgaver. Typisk er der flere sagsbehandlere end familieplejekonsulenter i kommunerne, jf. Figur 2, der viser antallet af medarbejdere i de to personalegrupper i de tre største byer, Nuuk, Sisimut og Ilulissat, samt i hele Kommune Kujalleq. Således er der eksempelvis 9 sagsbehandlere (normeringen er 10) og 3 familieplejekonsulenter i Sermersooq. Citat fra en leder på plejefamilieområdet Plejefamilieområdet har været forsømt. Der har ikke været gjort noget særligt ved det. Vi er først ved at få overblikket nu. Det hænger sammen med, at der har manglet medarbejder. Kilde: kommunebesøg, Figur 2. Antal sagsbehandlere og familieplejekonsulenter (2012) Sermersooq (Nuuk) 2 Qaasuitsup (Ilulissat) 4 1 Qeqqata (Sisimiut) (2011- tal) 3 7 Kujalleq Sagsbehandlere Familieplejekonsulenter Kilde: Interview i kommuner. Note: Data for hele Sermersooq, Qaasuitsup og Qeqqata var ikke tilgængelige på tidspunktet for udarbejdelse af rapporten. Data for Kujalleq er for hele kommunen. Fra Selvstyrets side er der fokus på at styrke plejefamilierne. På finansloven 2012 er der således afsat midler til at styrke området. I den forbindelse kan 22 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

23 kommunerne søge om dækning af op til 50 procent af driftsudgifterne til familieplejekonsulenter. 4 Både kommunerne og departementet giver dog udtryk for, at dette indtil videre kun i mindre grad er blevet benyttet, blandt andet på grund af udfordringer med rekruttering. Medarbejderne sidder ofte med både sagsbehandlings- og indsatsopgaver og skal således både udrede barnet og være ambassadør for barnet og barnets familie, samtidig med at de også skal varetage plejefamiliens behov. Det kan være udfordrende at varetage begge omgaver, da der kan opstå interessekonflikter. Konklusion og anbefalinger Kortlægningen af organiseringen af plejefamilieområdet peger på nogle udfordringer. Det handler blandt andet om den overordnede udvikling og sammenhæng i indsatsen på plejefamilieområdet på tværs af Selvstyret og kommunerne, hvor der savnes en mere systematisk tilgang til områdets udvikling på tværs af aktørerne og en mere sammenhængende indsats på tværs af byer inden for samme kommune. Herunder savnes der et basalt overblik i den enkelte kommune over antallet af plejebørn, plejefamilier m.m. Udfordringerne skyldes til dels, at der stadig ikke er samordnede redskaber og systemer på området i de enkelte kommuner. Men de skyldes også problemerne med at få personale og ikke mindst uddannet personale der er en gennemgående problemstilling i kortlægningen. Rekruttering og fastholdelse af personale på plejefamilieområdet skal fremhæves som en væsentlig udfordring en udfordring, der gør kommunerne sårbare og giver problemer i forhold til at sikre kontinuitet i sagsbehandlingen og indsatsen. Denne problemstilling behandles også i kapitlerne om rekruttering og sagsbehandling. Der er mange ildsjæle på plejefamilieområdet, men også store problemer med at få de rette kompetencer, processer, redskaber og systemer til at sikre kvaliteten. Disse aspekter uddybes i det efterfølgende. Herudover savnes et fagligt forum, hvor Selvstyret og ledelsen på plejefamilieområdet mødes og drøfter områdets muligheder og udfordringer, anvendelsen af lovgivningen i praksis, justeringer i lovgivning over tid m.m. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 1. At der etableres et dialogforum mellem kommunerne, KANUKOKA og Selvstyret, hvor den løbende drift og udvikling af området kan drøftes. 2. At der sættes fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt 4 Departementet for Finanser, finanslov Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

24 kompetenceudvikling for sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. Det foreslås, at der lokalt oprettes et nationalt uddannelsesprogram for henholdsvis sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. 3. At der lokalt udarbejdes en handleplan for, hvordan man kan få det ønskede antal sagsbehandlere og familieplejekonsulenter i hver kommune. 4. At organiseringen inden for den enkelte kommune styrkes, således at der i højere grad er en samordning af indsatsen og et styringsmæssigt overblik over antallet af anbringelser, sager, indsatser m.m. på tværs af byer. 24 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

25 5. Tilbudsvifte Mulige tilbud ifølge lovgivningen: Døgninstitutioner Plejefamilier Familiehøjskoler Familiecentre Væresteder Krisecentre Praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet Familiebehandling Psykologisk/terapeutisk behandling Kontaktpersoner Støttepersoner til forældre. Tilbuddet om anbringelse i plejefamilie står ikke alene. Kommunerne har også mulighed for at anbringe børn og unge i døgninstitutioner, ligesom der findes forebyggelsestilbud, der kan iværksættes. For at give et overblik over indsatsen for udsatte børn og unge beskrives her tilbudsviften på henholdsvis forebyggelsesområdet og anbringelsesområdet. Kommunernes tilbudsvifte på området for udsatte børn og unge tager afsæt i blandt andet 9 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, hvor der er anført en række forebyggende foranstaltninger og anbringelsestyper, som kommunerne kan tilbyde. Loven udstikker alene en ramme for kommunernes indsatser og tilbud på området. Det er således op til de enkelte kommuner at udfylde rammerne, herunder definere indhold, omfang og målgruppe for de enkelte tilbud. Forebyggelsesområdet Det forebyggende arbejde på det sociale område har betydelig indflydelse på anbringelser. En vellykket forebyggelsesindsats kan således mindske antallet af anbragte børn både i plejefamilier og på døgninstitution. Alle kommunerne giver udtryk for, at de ønsker at styrke forebyggelsen for udsatte børn og unge. På forebyggelsesområdet har kommunerne i dag enkelte tiltag, der som oftest er placeret i kommunernes familiecentre. Familiecentre Familiecentrene har til formål at give en målrettet social indsats over for udsatte børn og familier. På familiecentrene gives eksempelvis familiebehandling, rådgivning, krisehjælp, supervision m.m. Familiecentrene er finansieret og drevet af kommunerne. 25 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

26 Der er i dag flere familiecentre i alle fire kommuner. Familiecentrene ligger i: Upernavik Maniitsoq Qaqortoq Ilulissat 5 Tasiilaq Nanortalik Aasiaat Nuuk Narsaq 6 Sisimiut Paamiut Der er etableret tilskudsordninger fra Selvstyrets side, der er medvirkende til at understøtte driften af familiecentrene. Der ydes tilskud på højst 50 procent af lønudgifterne på baggrund af et af kommunalbestyrelsen godkendt driftsbudget for det enkelte familiecenter. 7 På finansloven har der de seneste år været afsat 4-5 mio. kr. årligt til tilskud til familiecentre, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1. Midler afsat på finansloven til familiecentertilskud R 2010 FL 2011 FL kr kr kr. Kilde: Departementet for Finanser, finanslov Citat fra kommune Vi har fokus på at nedbringe vores anbringelser og optrappe vores forebyggelsesområde. Kilde: kommunebesøg, Det er en forudsætning for forebyggelsesindsatsen, at centrene har ressourcer til at yde en (kvalificeret) indsats for børn og unge og deres familier, der har behov for det. Kommunerne oplever i dag, at deres familiecentre ikke altid har kapacitet og/eller kompetencer til at yde den nødvendige støtte til familierne og de børn og unge, som sagsbehandlerne henviser, for eksempel til samtaleforløb, kontaktperson m.v. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at igangsætte en anbringelse, selvom det ville være mere hensigtsmæssigt at etablere en forebyggende indsats i familien. Flere kommuner oplever desuden, at deres familiecentre er under udvikling, men at de tilbud, de kan levere i dag, ikke kan matche de behov, børnene og de unge har. Det er blandt andet vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale som eksempelvis psykologer til familiecentrene, og det har betydning for kvaliteten af den indsats, som centrene leverer. Eksempler på konkrete indsatser I de fire kommuner er der en række konkrete forebyggelsestilbud, for eksempel hjemmehossere, miljømedarbejdere, tidlig indsats for gravide, oplysningskampagner og undervisning på skoler. Eksemplerne uddybes nedenfor. Hjemmehossere: I flere af kommunerne er der etableret en hjemmehosserordning, Hjemmehosserne arbejder med at styrke forældrenes forældreevne og kommer regelmæssigt til de forældre, der er motiveret til samarbejde. 5 I Ilulissat pågår der arbejde med at etablere et familiecenter, som forventes færdigt ultimo I Qeqqata Kommunias øvrige syv byer etableres der familiehuse, der skal fungere som satellitkontorer til familiecenteret i Ilulissat. Disse syv byer er Aasiaat, Kangaatsiaq, Qaanaaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik og Uummannaq. 6 Grønlands Statistik (2011), statistisk årbog Departementet for Finanser (2012), finanslov Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

27 Procent Miljømedarbejdere: Der er ligeledes ansat miljømedarbejdere i flere kommuner, som udfører opsøgende arbejde i forhold til de unge. De tager ud på steder, hvor de unge hænger ud, og hvor der kan være problemer. De gennemfører aktivitetsforløb, for eksempel sejlture eller vandreture for belastede børn. Det er muligt for socialforvaltningen at henvise børn, der har behov for at få støtte, til blandt andet en indsats fra miljøarbejderne. Tidlig indsats for gravide: I kommunerne arbejdes der med tidlig indsats for gravide, herunder blandt andet støtte under graviditeten og oplysning om, hvad det vil sige at have et barn. Oplysningskampagner og undervisning på skoler: En kommune fortæller, at forebyggelseskonsulenterne også underviser på skolerne og gennemfører oplysningskampagner om eksempelvis misbrug og selvmord. Anbringelsesområdet Grønland har den største procentdel af anbragte børn og unge med sociale vanskeligheder i Norden. Ud af det samlede antal børn og unge ( børn per 1. januar 2010) er cirka anbragt uden for hjemmet, hvilket svarer til cirka 7 procent af alle børn mellem 0 og 17 år. 8 I 1992 var tallet 4,3 procent, mens det i 2006 var omkring 6 procent af alle 0-17-årige, der var anbragt uden for hjemmet. 9 Som figuren nedenfor viser, er der således tale om en forholdsvis stor stigning over de sidste knap 20 år. Figur 3. Andel af børn og unge anbragt uden for hjemmet, 1992, 2006 og % 7% 6% 6% 7% 5% 4% 4% 3% 2% 1% 0% Kilder: Grønlands Statistikbank og Velfærdskommissionens baggrundsrapport (2010) samt SFI s Institutionsanbringelser af unge i Norden (2009). Tallene skal dog tolkes med varsomhed, idet omfanget af anbragte børn og unge har vist sig at være svært at opgøre, blandt andet på grund af, at kommunernes registreringer ikke foregår systematisk. Der savnes således et validt overblik over antallet af anbragte børn og unge. 8 Grønlands Statistikbank og Velfærdskommissionens baggrundsrapport (2010). 9 SFI: Institutionsanbringelser af unge i Norden (2009). 27 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

28 Anbringelse i plejefamilie eller på døgninstitution I 2010 var cirka 77 procent af de anbragte børn anbragt i plejefamilier. De øvrige er anbragt på selvstyreejede, kommunale og selvejende døgninstitutioner. 10 I særlige tilfælde anbringes børn med vidtgående handicap uden for Grønland. Dette sker oftest på institutioner i Danmark, primært på institutioner i det tidligere Vestsjællands Amt. Selvstyret driver i dag 9 døgninstitutioner for børn og unge og 7 døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap. Herudover findes der 6 selvejende døgninstitutioner og 3 kommunale døgninstitutioner. Af gældende regler på området fremgår det, at Selvstyret skal påse, at der findes det nødvendige antal pladser og indhold på institutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet. 11 Alle parter på området fremhæver udfordringen med at opfylde dette. Ud over behovet for et større antal pladser oplever kommunerne et stigende behov for akutpladser, sikrede afdelinger og tilbud til behandlingskrævende børn/unge, unge kriminelle og misbrugere. Udgifter til plejefamilier og døgninstitutioner Ses der på forholdet mellem udgifter til plejefamilieområdet og døgninstitutionsområdet er det tydeligt, at kommunerne på det foreliggende datagrundlag bruger 3-5 gange så mange penge på døgninstitutioner som på plejefamilier, jf. Tabel 2. Sammenholdes dette med, at knap en fjerdedel af de anbragte børn og unge er på døgninstitution, er det tydeligt, hvor meget mere omkostningsfulde døgninstitutionerne er. Dette er dog i sig selv ikke overraskende, men Selvstyrets ambition om at styrke plejefamilieområdet kan således også have økonomiske fordele indbygget for kommunerne. Tabel 2. Forholdet mellem udgifter til plejefamilier og døgninstitutioner per kommune (2011) Kommune Plejefamilier Døgninstitutioner Plejefamilier Døgninstitutioner Sermersooq kr kr. 16 % 84 % Kujalleq kr kr. 25 % 75 % Kilde: interview i kommuner. Note: 2012-tal er budgettal. Data for Qaasuitsup og Qeqqata var ikke tilgængelige på tidspunktet for udarbejdelse af rapporten. Konklusion og anbefalinger Plejefamilieområdet skal ses som en del af den samlede indsats for udsatte børn og unge, og for at styrke området er der behov for at styrke blandt andet forebyggelsesområdet, misbrugsområdet og døgninstitutionsområdet. Særligt forebyggelsesområdet er centralt i forhold til at sikre en god og tidlig indsats for udsatte børn og unge og forebygge anbringelser. Der ses dog 10 Velfærdskommissionens baggrundsrapport (2010). 11 Jf. 22 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. 28 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

29 udfordringer på forebyggelsesområdet i dag både i forhold til kompetencer, indsatser og kapacitet. I dag har kommunerne enkelte tiltag i familiecentrene, men der mangler en tilstrækkelig bredde i tilbuddene, en kobling til misbrugsindsatsen, som er vigtig for mange unge, og en systematik i indsatserne, der i nogle tilfælde virker ustrukturerede og tilfældige. Samtidig har familiecentrene udfordringer med manglende kapacitet og er ikke altid i stand til at tage imod de børn, unge og familier, som sagsbehandlerne henviser, hvorfor muligheden for en tidlig forebyggende indsats kan forpasses. Endelig er der udfordringer med at rekruttere kvalificeret personale som eksempelvis pædagoger og psykologer til familiecentrene, og det har betydning for kvaliteten af den indsats, centrene leverer. Udfordringer på døgninstitutionsområdet med at sikre det nødvendige antal pladser, akutpladser og tilbud til behandlingskrævende børn og unge kan også have betydning for plejefamilieområdet. Børn og unge, der med fordel kunne anbringes på en døgninstitution, anbringes i dag i plejefamilier som følge af pladsmangel på institutionerne. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 5. At styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne i form af styrket videndeling om muligheder og forebyggelsesindsatser på tværs af kommuner. 6. At udbygge forebyggelsesindsatsen gennem anvendelsen af metoder og mere systematiske forløb i forebyggelsesindsatsen. 7. At styrke forebyggelsesindsatsen gennem kompetenceudvikling af medarbejderne i familiecentrene. 8. At styrke sammenhængen mellem misbrugsområdet og de øvrige foranstaltninger, således at der særligt for unge er fokus på også at sikre misbrugsbehandling. 9. At skabe flere specialiserede behandlingsdøgninstitutioner med kapacitet til de særligt belastede børn og unge. 10. At udvide udbuddet af plejefamilier med flere professionelle plejefamilier, som kan varetage mere specialiserede opgaver. Dette kan blandt andet ske gennem uddannelse og bedre vilkår. 11. At skabe overblik over omfanget af anbragte børn og unge, målgruppe og anbringelsesårsager samt forskellige foranstaltninger gennem en obligatorisk, systematisk og it-understøttet registrering på tværs af kommuner. 29 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

30 Procent 6. Plejebørn Viden om plejebørnene og årsager til deres anbringelse i plejefamilier er et centralt element i kortlægningen. Det er blandt andet væsentligt at have viden om de børn og unge, der anbringes i plejefamilier, idet deres behov, udfordringer og kendetegn har betydning for, hvilke kompetencer, evner og socialfaglig viden plejefamilierne skal besidde for at kunne give plejebørnene den nødvendige støtte og omsorg. Dette kapitel beskriver derfor plejebørnenes typiske karakteristika, herunder plejebørnenes alder, køn, familiesammensætning og anbringelsesmønster samt årsager til, at de bliver anbragt i plejefamilier. Herudover beskrives det, hvad der oftest sker med et barn efter en plejefamilieanbringelse, og i hvilken grad plejefamilien bidrager til at sikre barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Anbringelsestyper Nøgletalsundersøgelsen viser, at kommunerne i højere grad anvender plejefamilier som anbringelsesform end institutioner, jf. Figur 4 nedenfor. Figur 4. Anbragte børn og unge i kommunerne Qaasuitsup (Ilulissat) Qeqqata (Sisimiut) Kujalleq Institution Plejefamilier Kilde: kommunernes nøgletalsopgørelse, N: 135 anbragte børn og unge i Note: Sermersooq Kommune indgår ikke, da kommunen ikke har opgjort antallet af anbragte børn på institutioner. I Qeqqata (Sisimiut) er 73 procent af de anbragte børn anbragt i plejefamilier, mens det i Kujalleq er 65 procent og i Qaasuitsup 58 procent. Billedet af, at kommunerne i højere grad anbringer børn i plejefamilier frem for på institution, genfindes i en undersøgelse fra 2010, jf. kapitel 5 om tilbudsviften. Denne 30 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

31 Procent Procent undersøgelse viste, at 77 procent af de anbragte børn i Grønland er anbragt i plejefamilier. 12 Plejebørnenes alder og anbringelsestidspunkt Nøgletalsopgørelsen viser, at hovedparten af de anbragte børn er mellem 5 og 10 år (33 procent). Omkring en femtedel (19 procent) af de anbragte børn er mellem 0 og 4 år, og lidt under halvdelen (47 procent) er mellem 11 og 23 år, jf. Figur 5. Figur 5. Plejebørnenes alder per marts år 1-2 år 3-4 år 5-10 år år år år Kilde: kommunernes nøgletalsopgørelse, N: 63 anbragte børn og unge i Af sagsgennemgangen fremgår det, at børnene i omkring en tredjedel af tilfældene er 0-2 år, når de anbringes første gang. Lige så mange er 5-10 år, mens hvert femte barn er år på anbringelsestidspunktet, jf. Figur 6. Figur 6. Plejebørnenes alder, når de anbringes første gang Kilde: sagsgennemgang. N: 51 sager år 1-2 år 3-4 år 5-10 år år år år Velfærdskommissionens baggrundsrapport (2010). 31 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

32 Anbringelsesmønstre Som nævnt i kapitlet om organisering findes der i Grønland tre plejefamilietyper: (1) almindelige plejefamilier, (2) professionelle plejefamilier og (3) private plejefamilier. Sagsgennemgangen viser, at plejebørnene altovervejende er anbragt i almindelige plejefamilier. Ingen af de gennemgåede sager omfattede anbringelse i en professionel plejefamilie, og flere kommuner har slet ingen plejefamilier af denne type. I 98 procent af de gennemgåede sager er børnene anbragt i almindelige plejefamilier, mens de i de sidste 2 procent af sagerne er anbragt i private plejefamilier. Dette skyldes dog også, at der i mange tilfælde ikke vil være en sag på en privat plejefamilie, hvorfor disse naturligt nok fylder meget lidt i sagsgennemgangen. Der er en vis usikkerhed i forhold til omfanget af private plejefamilier. Departementet og nogle kommuner vurderer, at det er meget udbredt, mens andre kommuner ikke mener, at der er så mange. Det har dog ikke været muligt at få et fuldt overblik over antallet af private plejefamilier i kommunerne, men tallet forventes at være noget højere end 2 procent. Årsager til plejefamilieanbringelser For at kunne yde en målrettet indsats over for plejebørnene er det centralt at have indsigt i anbringelsesårsagerne og dermed de problemer, der har været årsag til fjernelsen. Den primære årsag til, at børn anbringes uden for hjemmet, er problemer relateret til børnenes forældre. I undersøgelsen har plejefamilierne beskrevet årsagen/årsagerne til barnets anbringelse. Plejefamilierne har således haft mulighed for at angive flere årsager. Det fremgår heraf, at den hyppigste årsag til, at et barn bliver anbragt, ifølge plejefamilierne er omsorgssvigt fra forældrene. 65 procent af børnene er således anbragt i plejefamilier på grund af omsorgsvigt fra forældrene. Forældrenes alkoholproblemer nævnes som den anden mest udbredte årsag til, at børn anbringes i pleje (19 procent). Da plejefamilierne har kunnet angive flere årsager, kan omsorgsvigt og alkoholmisbrug godt optræde samtidigt som årsager til plejefamilieanbringelsen. Endelig angiver 16 procent af plejefamilierne, at anbringelsen enten skyldes forældrenes handicap, eller at de er døde. Dette anbringelsesmønster ses af Figur Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

33 Procent Procent Procent Figur 7. Anbringelsesårsag Alkoholmisbrug hos forældre Omsorgssvigt af forældre 13 Forældre er døde Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 31 plejefamilier. Note: Plejefamilierne har kunnet angive flere svarmuligheder. 3 Fysiske handicap hos forældre Som perspektiv herpå fremgår det af interviewene med sagsbehandlerne, at de i sagsbehandlingen primært har fokus på forældrenes problemer. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at de eventuelle afledte problemer og skader, som børnene kan have pådraget sig grundet forældrenes omsorgssvigt, bliver overset. At årsagen til børnenes anbringelse i plejefamilier ofte hidrører fra deres familieforhold giver sig endvidere udslag i, at en stor del af plejebørnene har søskende, der også er anbragt i plejefamilier. Således har hovedparten af plejebørnene (73 procent) mellem 1 og 4 søskende, der er anbragt i plejefamilier, jf. Figur 8. En relativt stor andel (41 procent) af plejebørnene er anbragt med 1 eller flere søskende i samme plejefamilie, jf. Figur 9. Dette vidner om, at børnene typisk kommer fra udsatte familier, hvor flere børn må anbringes uden for hjemmet. Generelt giver de kommunale medarbejdere også udtryk for, at de bestræber sig på, at plejebørnene så vidt muligt anbringes i samme plejefamilie. Det kan dog være vanskeligt at finde plejefamilier, der ønsker at have mange børn i pleje. Figur 8. Andel plejebørn, der også har søskende anbragt i plejefamilie Kilde: sagsgennemgang, N: 49 sager Figur 9. Andel plejebørn, der er anbragt i plejefamilie sammen med sine søskende Anbragt med søskende Kilde: sagsgennemgang, N: 46 sager. 59 Ikke anbragt med søskende 33 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

34 Procent Det udprægede fokus på forældrenes problemer, der belyses i sagsgennemgangen, medvirker desuden til, at der i mindre grad er afsat ressourcer til at yde en særlig støtte til plejebørnene, for eksempel i form af samtalegrupper eller terapi. Dette fremgår blandt andet af spørgeskemaundersøgelsen blandt plejefamilier, der viser, at kun knap en tredjedel (28 procent) af plejebørnene deltager i samtalegrupper eller lignende, jf. Figur 10 nedenfor. Figur 10. Andel plejebørn, der deltager i samtalegrupper Deltager i samtalegrupper Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 88 plejefamilier. 74 Deltager ikke i samtalegrupper Plejebørns muligheder efter anbringelsen Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne kan tilbyde efterværn, det vil sige at udvide en hjælpeforanstaltning eller tilbyde en anden, indtil barnet fylder 23 år. Dette kan for eksempel være i form af en plejefamilieanbringelse. I praksis er det dog kun en lille andel af plejebørnene, der bor i en plejefamilie, når de er fyldt 18 år. Det er således kun 8 procent af plejefamilierne, der har børn i pleje, der er over 18 år, jf. Figur 11. Imidlertid ses det af Figur 12, at knap en fjerdedel af plejefamilierne (23 procent) tidligere har haft børn i pleje over 18 år. Der er dog ikke taget højde for, om der er tale om egentlige efterværn eller en privat aftale mellem den unge og plejeforældrene. 34 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

35 Procent Procent Figur 11. Andel plejefamilier med plejebørn over 18 år Har plejebørn over 18 år Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 76 plejefamilier. 92 Har ikke plejebørn over 18 år Figur 12. Andel plejefamilier, der tidligere har haft plejebørn over 18 år Har tidligere haft plejebørn over 18 år Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 76 plejefamilier. 77 Har ikke tidligere haft plejebørn over 18 år Både ledere og medarbejdere i kommunerne giver udtryk for, at efterværn til de anbragte børn og unge ikke er en særlig udbredt foranstaltning. Det fremgår desuden af interviewene med plejefamilierne, at der er en udbredt velvilje til at have børnene, også efter de er fyldt 18 år også selvom børnene ikke er i efterværn. Af Figur 11 ses det dog, at langt hovedparten af anbringelserne i plejefamilie ophører, når barnet fylder 18 år. Citat fra tidligere anbragt De penge, som min plejefamilie fik for at have mig i pleje, ophørte, da jeg fyldte 18 år. Plejefamilien bad mig derfor om at flytte. Jeg føler mig meget alene. Kilde: kommunebesøg, Deloitte har i forbindelse med undersøgelsen interviewet tidligere anbragte plejebørn. Her er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse blandt de tidligere anbragte unge, men interviewene viser dog nogle tendenser, som det er værd at nævne. De unge beskriver alle, at de oplever overgangen til voksenlivet ved deres fyldte 18. år som brat og kaotisk, fordi de ikke længere kan være i plejefamilien. Det kan typisk heller ikke bo hos deres forældre, fordi forældrene ikke har overskud til, at børnene bor hos dem. Enkelte fortæller, at de har oplevet, at de fra den ene dag til den anden måtte forlade plejefamilien, fordi vederlaget til familien ophørte. Andre beskriver, at de er vedblevet med at have en relation til plejefamilien, for eksempel i form af besøg og personlige bånd. I flere tilfælde beskriver de tidligere anbragte unge, der indgik i interviewene, at de ved ophør af anbringelsen blev ladt alene med ansvaret for alt fra indkøb og praktiske gøremål til uddannelsesvalg og økonomi uden støtte fra den tidligere plejefamilie eller kommunen. Både plejefamilier og de tidligere anbragte unge efterlyser mere støtte i overgangsfasen, blandt andet i form af efterværn. Undersøgelser viser, at anbragte børn og unge har dårligere muligheder for at klare sig godt senere i livet i forhold til uddannelse, beskæftigelse, sundhed m.v. 13 Samtidig indikerer forskning, at de anbragte børn og unge, der 13 SFI (2011): Tidligere anbragte som unge voksne. 35 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

36 modtager efterværn, har bedre livsmuligheder end øvrige anbragte. 14 Som tidligere nævnt er anvendelsen af efterværn imidlertid yderst begrænset. Som perspektiv herpå betoner flere af de tidligere plejebørn, der har deltaget i interviewene, at de vurderer, at de i plejefamilien har fået langt bedre muligheder, end hvis de var vokset op i deres eget hjem. Konklusion og anbefalinger Undersøgelsen viser, at der er udfordringer i forhold til at sikre en tidlig indsats for udsatte børn og unge, der ofte først anbringes i en plejefamilie, når de er 5-10 år. Da undersøgelsen viser, at plejebørnene i vidt omfang er opvokset i hjem med omsorgsvigt og alkoholproblemer, kan det være problematisk, at anbringelsen først sker så relativt sent, og dette kan mindske mulighederne for at sikre en god opvækst for børnene. Herudover ydes der kun i mindre omfang støtte til plejebørnene i form af for eksempel terapi eller samtalegrupper. Endvidere identificerer kortlægningen en række udfordringer forbundet med plejebarnets overgang fra at leve i en plejefamilie til at leve et selvstændigt voksenliv. Kommunerne anvender kun i begrænset omfang mulighederne for efterværn og overlader i vidt omfang børnene til sig selv, når de fylder 18 år og må forlade plejefamilien. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 12. At der sættes fokus på at sikre en tidlig indsats over for udsatte børn og unge, herunder både ved at sætte ind med forebyggende foranstaltninger og, hvis dette ikke er relevant og muligt, ved, at der foretages anbringelser allerede, når problemerne først viser sig. 13. At der sættes mere fokus på barnets situation i udredningen og i overvejelserne om behovet for en anbringelse (eller en forebyggende foranstaltning). 14. At der i højere grad sættes fokus på overgangen, når plejebørnene bliver 18 år, således at det sikres, at børnene får den nødvendige støtte til at komme godt undervejs i voksenlivet. Det kan blandt andet ske ved, at kommunerne i højere grad tilbyder efterværn til de unge. Endvidere er det vigtigt, at kommunerne i overgangsfasen sikrer en tæt dialog og kontakt til de unge, for eksempel via samtaler og tildeling af en personlig rådgiver eller mentor. 15. At der lægges vægt på at supplere plejefamilieanbringelsen med relevante tilbud om kontaktperson, psykologsamtaler eller lignende til plejebørn, der er vokset op med massive omsorgssvigt. 14 SFI (2010): Efterværn støtte til tidligere anbragte unge. 36 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

37 16. At der etableres netværk for tidligere anbragte unge, så de har mulighed for at møde ligesindede og støtte hinanden i overgangsfasen til voksenlivet. 37 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

38 Procent Procent 7. Plejefamilier Det er væsentligt at belyse plejefamiliernes karakteristika, idet disse tegner et billede af familiernes forudsætninger for at kunne tilbyde børnene en tryg og stabil opvækst og give dem den nødvendige specialiserede indsats. Plejefamiliernes baggrund og karakteristika er således et vigtigt element i kortlægningen. Plejefamiliernes alder, køn, familiesammensætning, bopæl, uddannelse, beskæftigelse og motivation for at være plejefamilie beskrives derfor i nærværende kapitel. Plejefamiliernes alder og familiesituation Plejefamiliernes alder og familiesituation er centrale rammebetingelser for plejebørnenes opvækstforhold. Spørgeskemaundersøgelsen blandt plejefamilier viser, at de yngste mænd er 28 år og de ældste 75 år. I gennemsnit er mændene 54 år. Kvinderne er en lille smule yngre, nemlig i gennemsnit 50 år. De yngste kvinder er 21 år og de ældste 67 år. Det er karakteristisk, at langt størstedelen af plejefamilierne lever i et parforhold. Således er 86 procent af plejefamilierne gift eller samlevende, mens 8 procent er enker og enlige. Endelig er 7 procent af plejefamilierne skilt. Disse tendenser fremgår af Figur 14 nedenfor. Figur 13. Plejefamiliernes civilstatus Enke Enlig Gift Samlevende Skilt Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 89 plejefamilier. Figur 14. Antal personer, der bor i hjemmet ud over plejebørn Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 77plejefamilier. De kommunale medarbejdere beskriver, at langt de fleste plejefamilier består af et gift par med udeboende børn eller 1-2 ældre hjemmeboende børn. Dette mønster afspejles desuden i spørgeskemaundersøgelsen blandt plejefami- 38 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

39 Procent Procent lier. Heraf ses det, at hovedparten af plejefamilierne består af 1, 2 eller 3 personer ud over plejebørnene (65 procent). I praksis betyder det, at de typisk ikke har hjemmeboende børn eller har 1 hjemmeboende barn. Plejefamiliernes boligforhold De geografiske forhold i Grønland bevirker, at vilkårene for at være plejefamilie i en by kan adskille sig markant fra betingelserne i en bygd. Således er det langt vanskeligere for kommunen at opbygge en tæt relation til plejefamilierne i bygderne, særligt fordi de transportmæssige forhold i forhold til at komme til og fra bygderne gør det vanskeligt at mødes. Ikke desto mindre beskriver de kommunale medarbejdere, at plejefamilierne i bygderne i flere tilfælde kan være særligt attraktive som anbringelsessted, herunder fåreholdersteder, da de kan tilbyde børnene et miljøskifte grundet deres afsides beliggenhed. Dette skifte i miljø kan ifølge de kommunale medarbejdere betyde en afgørende forskel for børnene, idet de får mulighed for at påbegynde en helt ny tilværelse. Eksempelvis en tilværelse med en ny vennekreds, hvilket kan gøre det lettere at bryde med en kultur med indtag af alkohol og stoffer. Samtidig peger nogle kommuner på, at de kun i mindre omfang anvender plejefamilier i bygderne, fordi det er sværere at følge op og sikre en god anbringelse. Af Figur 15 ses det, at hovedparten af plejefamilierne bor i byen. Således bor 83 procent af familierne i byer og 17 procent af familierne i bygder. Figur 15. Plejefamiliernes bopæl By Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 88 plejefamilier. 17 Bygd Figur 16. Antal rum i plejefamiliernes bolig Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 79 plejefamilier. Plejefamiliernes boligforhold indgår som et væsentligt aspekt i alle kommunernes godkendelsesproces, idet dette anses som en central betingelse for et vellykket anbringelsesforløb. De fleste kommuner lægger i forhold til de boligmæssige forhold vægt på, at børnene har deres egen seng, og for de ældre børns vedkommende, at de har deres eget værelse. Af ovenstående Figur 16 ses det, at tendenserne er, 39 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

40 Procent at plejefamilierne typisk har 3-5 rum i boligen (85 procent). Endvidere har 7 procent 1-2 rum, mens 8 procent har enten 6 rum eller derover. Plejefamiliernes uddannelse og beskæftigelse Plejefamiliernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund tegner et billede af deres forudsætninger for at kunne løfte plejeopgaven. Det er i den sammenhæng centralt at fokusere på, om plejeforældrenes baggrund bidrager med en socialfaglig ballast og indsigt i de udsatte børns behov og udfordringer. For både mændene og kvinderne i plejefamilierne gælder det, at de overvejende har en erhvervsuddannelse eller en folkeskoleuddannelse, som den højest gennemførte uddannelse. Således har 30 procent af mændene og 34 procent af kvinderne en folkeskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau, mens 32 procent af mændene og 31 procent af kvinderne har en erhvervsuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. Cirka en femtedel af både kvinderne og mændene har en højere uddannelse). Der er desuden en relativt stor andel af begge køn (18 procent for mænd og 13 procent for kvinder), der ingen uddannelse har, jf. Figur 17. Figur 17 Plejefamiliers højeste uddannelsesniveau Mænd Kvinder Erhvervsuddannelse Folkeskolen Højere uddannelse Ingen Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 71 mænd og 84 kvinder. I relation til plejefamiliernes beskæftigelsesmæssige situation er det en tendens, at langt størstedelen af familierne har beskæftigelse. 78 procent af mændene har fuldtidsjob ved siden af plejefamilieopgaven, og det samme gælder for 68 procent af kvinderne. Desuden har en relativt begrænset andel fra begge køn deltidsbeskæftigelse ved siden af plejefamiliejobbet. Endelig er det interessant, at 18 procent af mændene og 23 procent af kvinderne ingen beskæftigelse har ved siden af plejeopgaven. Plejefamilierne beskriver i interviewene, at de er nødt til at have beskæftigelse ved siden af plejeopgaven af hensyn til deres økonomi. 40 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

41 Procent Figur 18 Andel plejefamilier, der har beskæftigelse ved siden af plejefamiliejobbet Deltidsjob Fuldtidsjob Uden job Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 72 mænd og 78 kvinder. Mænd Kvinder Arbejdsleder Afdelingsleder Arbejdsmand Automekaniker Butiksmedhjælper Ejendomsassistent Ejendomsfunktionær Faglærer Fanger Fisker Som perspektiv på plejefamiliernes uddannelses- og beskæftigelsesmønster peger sagsgennemgangen på, at kvinderne ofte har job, der i højere grad er relateret til børne- og ungeområdet og det sociale felt end mændene. Det kan for eksempel være stillinger som skolelærer, pædagog, sygeplejerske m.v. Mændenes beskæftigelse er derimod oftere håndværkspræget, for eksempel fisker, fanger, maskinmester m.v. I nedenstående figur ses et udpluk af de erhverv, plejefamilierne typisk bestrider. Figur 19. Oversigt over plejefamiliernes typiske beskæftigelse Mænd Forvalter Inspektør Købmand Medhjælper Pedel Selvstændig Skipper Tømrer Taxa Vognmand Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 42 mænd og 49 kvinder. Afdelingsleder Butiksindehaver Børnehavemedhjælper Dagplejer Fabriksarbejder Fagchef Familierådgiver Folkeskolelærer Fødselsassistent Kontorfuldmægtig Kvinder Kredsdommer Kundesupport Leder Lærer Rengøring Skolepasning Socialpædagog Socialrådgiver Systue Ældremedhjælper Plejefamilierne udtrykker i interviewene, at det kan være vanskeligt både at løfte plejeopgaven og samtidig have fuldtidsbeskæftigelse. Det handler blandt andet om, at det kan være svært at afholde samtaler med kommunen og deltage i kurser og lignende, fordi det kræver, at der tages fri fra job. 41 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

42 Procent Procent Plejefamiliernes plejeopgave Det er interessant dels at se på, hvor mange plejebørn plejefamilierne typisk har i pleje, dels hvor mange plejefamilier der fungerer som aflastningsfamilier. Begge dele kan give en indikation af omfanget af den plejeopgave, som plejefamilierne typisk løfter. Generelt har plejefamilierne 1 eller 2 børn anbragt. Således har 57 procent af plejefamilierne 1 barn anbragt i pleje, og 29 procent af familierne har 2 børn i pleje, hvilket fremgår af Figur 20 til venstre nedenfor. Figur 20. Antal plejebørn per familie Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 83 plejefamilier Figur 21. Andel plejefamilier, der har børn i aflastning i familien Har børn i aflastning Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 81 plejefamilier. 61 Har ikke børn i aflastning Citat fra en plejefamilie Jeg oplevede som barn at blive misbrugt af min far, når han drak. Jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville være offer for alkohol. Jeg vil tage mig af børn, som har haft samme oplevelse som mig. Kilde: kommunebesøg, De kommunale medarbejdere påpeger, at det ofte kan være en udfordring, når en søskendeflok på mere end tre børn skal anbringes uden for hjemmet, da det ikke er let at finde plejefamilier, der vil og kan rumme så mange børn. Som perspektiv herpå giver flere plejefamilier udtryk for, at de har oplevet, at kommunen alligevel forsøger at presse dem til at tage flere børn i pleje. Af Figur 21 til højre ovenfor fremgår det, at 40 procent af familierne også fungerer som aflastningsfamilier. Flere plejefamilier, der har deltaget i interviewene, har påpeget, at de har efterspurgt aflastning til deres plejebørn, men ikke har fået det tildelt af kommunen. Motivation for at være plejefamilie Det er helt afgørende, at plejefamilierne er motiverede til at have et barn i pleje, for at det bliver et vellykket anbringelsesforløb. Plejefamilierne har i gennemsnit 10 års erfaring som plejefamilie og er meget engagerede i opgaven som plejefamilie. Dette indtryk bekræftes ligeledes i interviewene med plejefamilierne, der alle angiver, at årsagen til, at de er plejefamilier, er, at de gerne vil give omsorgssvigtede børn et trygt og kærligt hjem og gode livsmuligheder senere i livet. At det overvejende er ønsket om at hjælpe et barn, der motiverer familierne til at blive plejefamilie, harmonerer med tendensen i spørgeskemaundersøgelsen blandt plejefamilier. Her angiver 86 procent af plejefamilierne som årsag 42 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

43 Procent til at blive plejefamilie, at de ønskede at hjælpe et barn, jf. figuren nedenfor. Den næst hyppigste årsag er, at familien kendte barnet. Således angiver 28 procent af plejefamilierne dette som motivation for, at de blev plejefamilie. 9 procent angiver dog som årsag til at blive plejefamilie, at de ønskede tilskud til økonomien. Figur 22. Plejefamiliernes motivation for at blive plejefamilie Ønskede tilskud til økonomien 2 Ønskede at arbejde hjemme 28 Kendte barnet 86 Ønskede at hjælpe et barn 7 Andet Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 85 plejefamilier. Note: Tallene summer ikke til 100 procent, fordi respondenterne har kunnet angive flere svar. Som perspektiv på ovenstående kan det tilføjes, at interviewene med nøglepersoner i kommunerne jf. indledningen, beskriver, at flere af plejeforældrene selv har været anbragt. Drivkraften bag det at tage et barn i pleje kan således være motiveret i egne oplevelser af omsorgsvigt i barndommen. Dette kan i nogle tilfælde ifølge nøglepersonerne betyde, at plejefamilien selv bærer rundt på traumer fra barndommen, der kan være en hindring for, at de evner at give børnene den nødvendige støtte, medmindre plejefamilierne tilbydes supervision og terapi. Det fremhæves af nøglepersoner, at dette ofte er et overset, men yderst vigtigt, område at fokusere på i plejefamilieanbringelserne. Plejefamilierne påpeger i interviewene, at de oplever det som vanskeligt at få kontakt til kommunen og få overblik over deres forpligtelser og muligheder som plejefamilie i forhold til at støtte barnet. Generelt set efterspørger plejefamilierne langt mere støtte fra kommunerne og mere anerkendelse som samarbejdspartner. På trods af, at en del plejefamilier i interviewene giver udtryk for, at det er udfordrende og til tider hårdt at være plejefamilie, giver hovedparten alligevel udtryk for, at det stadig er attraktivt at være plejefamilie, jf. nedenstående figur. 43 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

44 Figur 23. Plejefamiliernes oplevelse af, om det det er attraktivt at arbejde som plejefamilie Qeqqata Kommune Qaasuitsup Kommune Ja I nogen grad Nej Sermersooq Kommune % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 80 plejefamilier. Note: Der har ikke været fremsendt spørgeskemaer til Kujalleq Kommune. Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen således, at plejefamilierne overvejende er positive i deres vurdering af, om det er attraktivt at arbejde som plejefamilie. Der kan dog samtidig identificeres forskelle på tværs af kommunerne. Af Figur 23 ses det, at Sermersooq er den kommune, hvor de fleste plejefamilier siger ja til, at de oplever det som attraktivt at arbejde som plejefamilie i kommunen (60 procent). I Qeqqata angiver 47 procent af plejefamilierne, at de oplever det som attraktivt at arbejde for kommunen, mens der i Qaasuitsup er færrest plejefamilier, der angiver, at det er attraktivt at arbejde for kommunen (24 procent). Samarbejde med barnets familie At plejefamilierne har et veldefineret samarbejde med barnets familie er i de fleste tilfælde vigtigt for et vellykket anbringelsesforløb. Det kan for eksempel handle om, at der er fast kontakt til eller faste aftaler om samvær med barnets familie. Af Figur 25 fremgår det, at omkring halvdelen af plejefamilierne har et samarbejde med barnets familie. 44 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

45 Procent Figur 24. Plejefamilier, der har et samarbejde med barnets familie Ja Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 84 plejefamilier. Nej Samarbejdet med barnets familie fremhæves både af kommune, plejefamilie og plejebarn som vigtigt for, at plejeforløbet bliver succesfuldt. Af interviewene med plejefamilierne fremgår det, at de ofte oplever samarbejdet med barnets familie som vanskeligt, fordi barnets familie i mange tilfælde er socialt belastet og ofte mangler ressourcer til at etablere en kontakt baseret på regelmæssige aftaler. Herudover kan det være en udfordring, at barnets forældre bor langt væk, hvilket kan besværliggøre kontakt lige så problematisk kan det dog være at bo meget tæt på de biologiske forældre, så plejefamilien kan føle sig presset eller i nogle tilfælde truet. Generelt efterlyses der bedre vejledning fra kommunen, i forhold til hvordan plejefamilierne skal håndtere samarbejdet med barnets familie. Konklusion og anbefalinger Langt de fleste plejefamilier er engagerede og vil gerne gør en forskel for de børn og unge, som de har i pleje. Det skal også fremhæves, at relativt mange familier påtager sig en stor samfundsmæssig opgave. Plejefamilierne føler sig dog generelt ikke anerkendt som en vigtig samarbejdspartner for kommunerne og oplever ikke at få tilstrækkelig støtte til opgaven. De har svært ved at gennemskue deres rettigheder og muligheder og oplever ikke, at de får tilstrækkelig hjælp. Herudover er samarbejdet med de biologiske forældre ofte en udfordring enten fordi forældrene bor langt væk fra plejefamilien, eller fordi de bor så tæt på, at det kan være svært at opretholde en ofte nødvendig afstand. I forhold til plejefamiliernes forudsætninger for at varetage plejeopgaverne for de anbragte børn og unge viser kortlægningen, at især kvinderne har uddannelses- og beskæftigelsesmæssig erfaring inden for det sociale felt og dermed umiddelbart har et godt afsæt for at løfte plejeopgaven. Langt hovedparten af plejefamilierne har fuldtidsbeskæftigelse, og det kan være en 45 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

46 udfordring i forhold til at tage vare på meget omsorgssvigtede børn. Dette er dog en konsekvens af vederlagets størrelse. Endelig er det karakteristisk, at plejefamilierne efterspørger langt mere uddannelse og støtte i forhold til at løfte plejeopgaven. Dette beskrives mere indgående i kapitel 10 om uddannelse og støtte. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 17. At kommunerne prioriterer samarbejdet med plejefamilierne højere og afsætter ressourcer til løbende rådgivning, sparring og støtte. 18. At der skabes mere gennemsigtighed om plejefamiliernes vilkår og muligheder i forhold til uddannelse, rådgivning, supervision og økonomi, for eksempel gennem information på kommunernes eller Departementets hjemmeside. 19. At der bakkes op om plejefamiliernes netværk på tværs, for eksempel ved at etablere plejefamilienetværk lokalt i hver by, hvor de kan støtte hinanden. Afholdelse af lokale kurser, hvor plejefamilier har mulighed for at møde hinanden, kan være af væsentlig betydning for, at der kan dannes varige netværk mellem plejefamilier. 20. At der etableres en hotline, hvor plejefamilier kan få telefonisk bistand i svære situationer. For eksempel kan denne vagtfunktion passes på skift af døgninstitutionerne. 21. At der sættes større fokus på at styrke samarbejdet mellem plejefamilie og barnets familie. Særligt set i lyset af, at både plejefamilier og plejebørn peger på dette som helt centralt for et vellykket anbringelsesforløb. Dette kan blandt andet ske gennem kompetenceudvikling i konfliktløsningsmetoder og ved, at kommunerne i højere grad understøtter og faciliterer aftaler om samvær. 46 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

47 8. Rekruttering og godkendelse af plejefamilier Kommunernes muligheder for at rekruttere og godkende kvalificerede plejefamilier er et helt centralt led i at have et velfungerende plejefamilieområde og for at sikre et bæredygtigt match mellem plejebarn og plejefamilie. Samtidig er rekrutteringen særligt et af de områder, hvor kommunerne oplever udfordringer. Dette kapitel beskriver kommunernes rekrutterings- og godkendelsesmønstre. Godkendelse skal ske i henhold til 17 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, mens kommunernes måder at rekruttere plejefamilier på ikke er lovbundne. Kommunernes rekrutteringssituation At der som nævnt i kapitel 5 er mange anbragte børn i plejefamilier fortæller, at mange grønlandske familier har sagt ja til at være plejefamilier og har taget ansvar for de udsatte børn og unge. Der er således mange plejefamilier i Grønland, der bidrager til at løfte et stort socialt ansvar. Alligevel er antallet af plejefamilier ikke tilstrækkeligt stort til at dække behovet. Fra 1992 til 2010 er antallet af anbragte uden for hjemmet steget med cirka 63 procent. 15 Der er således tale om en stor stigning og et øget pres i forhold til at rekruttere flere plejefamilier. Kommunerne giver ligeledes udtryk for, at der i dag er større behov, end der er plejefamilier. Kommunerne oplever ofte at ville anbringe et barn, men at mangle en plejefamilie. Rekrutteringsudfordringen er i enkelte tilfælde så stor, at det der kan opstå situationer, hvor det er besluttet, at et barn eller en ung skal tvangsfjernes, men at der ikke kan findes et anbringelsessted. Det betyder, at barnet trods den besluttede tvangsfjernelse stadig bor hos forældrene. Veje til rekruttering Den udbredte mangel på plejefamilier gør vilkårene for systematisk rekruttering vanskelige. Hertil skal lægges, at de kommunale medarbejdere har 15 Deloitte: Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet, marts Det skal bemærkes, at stigningen ikke nødvendigvis skyldes en vækst i sociale problemer, men at der er kommet mere fokus på udsatte børn og unge gennem den senere årrække. 47 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

48 mange opgaver og derfor kun i mindre grad har tid og mulighed for at gennemføre en langstrakt rekrutteringsindsats. Det betyder, at kommunerne ofte først rekrutterer en plejefamilie, i det øjeblik et barn skal anbringes. Rekrutteringen af plejefamilier foregår både ved annoncering, ved at medarbejderne anvender deres kendskab til familier i lokalsamfundet, og ved at borgere selv henvender sig med et ønske om at blive plejefamilie. Nedenfor beskrives de forskellige veje til rekruttering. Rekruttering via annoncer og kampagner: Rekruttering via annoncering og kampagner i aviser, reklamer og foldere er en mindre udbredt rekrutteringsvej på tværs af kommunerne, og det er primært i de største byer, at denne metode anvendes. Rekruttering i lokalsamfundet: Rekrutteringen foregår her typisk ved, at medarbejdere direkte opfordrer familier i lokalsamfundet til at blive plejefamilier. Medarbejderne beskriver, at de har et tæt kendskab til nærmiljøet og derfor et indgående kendskab til, hvilke familier der har overskud og ressourcer til at løfte en plejeopgave. Ofte vil henvendelsen dreje sig om et specifikt barn eller flere specifikke børn, der akut har behov for anbringelse i en plejefamilie. Rekruttering via henvendelser: Rekrutteringen sker også ved, at familier selv kontakter kommunen. Familierne henvender sig typisk, fordi de har et ønske om at bruge deres ressourcer og overskud til at hjælpe omsorgssvigtede børn i byen. Andre familier henvender sig, fordi det barn, der skal anbringes, er fra deres egen familie. Det kan for eksempel være bedsteforældre, der ønsker at hjælpe deres barnebarn. De to sidste rekrutteringsveje er i praksis de mest anvendte på tværs af alle kommunerne. De kommuner, der har erfaringer med annoncering, giver udtryk for, at der i mindre grad arbejdes langsigtet og strategisk med annoncering og kampagner. Rekrutteringen tager oftere udgangspunkt i den konkrete udfordring, og der er en udbredt oplevelse i kommunerne af, at der er få potentielle plejefamilier tilbage. Adspurgt om, hvad der ville kunne tiltrække flere plejefamilier, er der lidt forskel på, hvad de kommunale medarbejdere fremhæver som tiltag, der ville kunne tiltrække og fastholde flere familier. Generelt er der en oplevelse af, at en forhøjelse af plejevederlaget vil kunne bidrage til rekruttering og fastholdelse. For det første fordi det sikrer et bedre økonomisk fundament for plejefamilierne, og for det andet fordi det vil være en anerkendelse og værdsættelse af samarbejdet med plejefamilierne. Boligmangel er en udbredt problemstilling, og en kommune har derfor overvejet, om det ville forbedre muligheden for rekruttering, hvis der fulgte en tjenestebolig med opgaven som plejefamilie. 48 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

49 Medarbejdere i flere kommuner oplever, at det er en udfordring, at professionelle plejefamilier i dag kun kan ansættes efter én bestemt overenskomst, og de så gerne, at det blev muligt at ansætte på andre vilkår. Som et skisma peges der fra kommunernes side på, at de ikke oplever, at familierne har kompetencer til at blive professionelle plejefamilier, men at de samtidig anbringer børn, der er meget omsorgssvigtede og har behov for en særlig indsats, i plejefamilier. Godkendelsespraksis Godkendelsen er en væsentlig forudsætning for, at det kan sikres, at plejefamilierne er kompetente og egnede til at løfte plejeopgaven. Loven siger, at godkendelsen skal indeholde følgende elementer: En grundig vurdering af, om hjemmet er opdragelses- og sundhedsmæssigt forsvarligt. En ikke over 3 måneder gammel helbredsattest for plejeforældrene, og der må ikke forefindes smitsomme sygdomme i plejefamilien. En udskrift af kriminalregistret for samtlige medlemmer af husstanden. Der kan ikke ske godkendelse, hvis nogen i husstanden er dømt for personfarlig kriminalitet. Hvis nogen i husstanden er dømt for anden kriminalitet, skal der være forløbet 5 år fra dommen, før familien kan godkendes. I hverdagen står kommunerne som nævnt med den udfordring, at de som oftest mangler plejefamilier, og at det er vanskeligt at finde nye. Der er således ikke mange potentielle familier at vælge imellem, hvilket har indflydelse på, hvilke krav der i praksis kan stilles til familien. Citat fra en familieplejekonsulent I denne by kender man til menneskerne og til deres opførsel. Det tæller med i vurderingen af familierne, hvordan deres skik og adfærd er i lokalsamfundet. Kilde: kommunebesøg, I praksis består godkendelsesprocessen derfor hovedsageligt af, at kommunen indhenter de relevante attester (straffeattest og lægeerklæring), og at plejefamilierne udfylder et ansøgningsskema, der indeholder spørgsmål til familiens økonomi, boligforhold, ønsker om antal plejebørn m.v. Herudover besøger kommunen om muligt familien for at vurdere de boligmæssige forhold og for at have en samtale med familien. Kommunerne har sjældent regler om, at børnene skal have deres eget værelse, men lægger ofte i den samlede vurdering af familien vægt på, at de større børn har det. Endelig spiller familiernes ry og rygte i lokalsamfundet en væsentlig rolle for, at familien kan blive godkendt. Flere medarbejdere giver udtryk for at have godkendt eller afvist en familie som plejefamilie på baggrund af deres kendskab til familien fra nærmiljøet. På baggrund af de indhentede attester og besøg i familien udfærdiges en socialrapport, som kommunalbestyrelsen anvender som grundlag for at vurdere, om familien kan godkendes og få en plejetilladelse. 49 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

50 Kommunerne arbejder ikke efter specifikke retningslinjer eller metoder i deres godkendelsesproces. Sermersooq Kommune er dog ved at implementere RUGO-konceptet (rekruttering, uddannelse, godkendelse, organisering), der i forhold til godkendelse er tilrettelagt efter en fast model. 16 Godkendelse af private plejefamilier Særligt for godkendelsen af de private plejefamilier gælder det lovgivningsmæssigt, at deres godkendelse ikke behøver at ske forud for anbringelsen. Denne kan således ske op til tre måneder efter anbringelsen af barnet. Kommunerne peger på, at dette kan udgøre en udfordring, da det i praksis betyder, at de private plejefamiliers egnethed i flere tilfælde først vurderes, efter barnet er anbragt i familien. I de enkelte tilfælde, hvor kommunerne ikke kan godkende familien, betyder det dels, at barnet har opholdt sig i en uegnet plejefamilie, dels at barnet bliver udsat for et skifte i anbringelsessted. Begge dele fremhæver kommunerne som uhensigtsmæssige for barnet. Som perspektiv herpå beskriver medarbejderne, at de har en tendens til at vurdere de private plejefamilier mere lempeligt i godkendelsesprocessen for at skåne børnene for et skifte. Konklusion og anbefalinger Der er forholdsmæssigt mange plejefamilier i Grønland, der bidrager til at løfte et stort socialt ansvar. Alligevel er antallet af plejefamilier ikke tilstrækkeligt til at dække behovet. Alle kommuner oplever således i dag et stigende behov for plejefamilier, og de oplever ofte at ville anbringe et barn, men at mangle en plejefamilie. Dette er en af de største udfordringer på plejefamilieområdet. Rekrutteringen af plejefamilier foregår ofte ved direkte henvendelse fra kommunen til en familie, der vurderes at have kompetencer og overskud. Da det typisk sker akut, er en af kommunernes største udfordringer at finde en familie i det hele taget snarere end at finde det rigtige match. Kun i mindre grad sker der en mere systematisk og fremadrettet rekruttering af plejefamilier via eksempelvis annoncer og kampagner. Det er en udfordring, at professionelle plejefamilier i dag kun kan ansættes efter en bestemt overenskomst, som indebærer, at plejefamilierne skal have bestemte forudsætninger, fx være uddannet pædagog. Det betyder i praksis, at ordningerne stort set ikke anvendes. Kommunernes godkendelsesprocedure i forhold til plejefamilierne er udfordret af, at rekrutteringen er vanskelig. Manglen på plejefamilier har således 16 Godkendelse i henhold til RUGO-modellen består af følgende i nævnte rækkefølge: (1) telefoninterview med plejefamilie, (2) indhentning af relevante attester fra bopælskommunen, (3) introduktionsmøde, (4) to hele grundkursusdage, (5) hjemmebesøg af to RUGO-konsulenter, (6) to hele grundkursusdage og (7) hjemmebesøg af to RUGO-konsulenter. Desuden er der, imellem de forskellige grundkursusdage, indlagt hjemmearbejde, hvor skriftlig refleksion og læsning af fagligt relevante artikler er et krav til deltagerne. 50 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

51 indflydelse på, hvilke krav der i praksis stilles til familien i forbindelse med godkendelse som plejefamilie. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 22. At der udvikles en strategi for systematisk rekruttering af plejefamilier og udarbejdelse af rekrutteringsmateriale som eksempelvis avisannoncer eller pjecer, der vil kunne anvendes i alle kommuner. 23. At der udarbejdes informationsmateriale til plejefamilier om rekrutteringsprocessen og godkendelsesprocessen og om vilkårene som plejefamilie. 24. At det overvejes at udbrede anvendelsen af RUGO-metoden til alle kommuner, eventuelt i en lightversion og med udgangspunkt i Sermersooqs erfaringer. 25. At der åbnes op for, at professionelle plejefamilier ikke udelukkende kan ansættes efter én bestemt overenskomst. 51 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

52 9. Sagsbehandling Sagsbehandlingen beskriver, hvordan kommunerne har tilrettelagt myndighedsopgaven omkring en plejefamilieanbringelse, det vil sige forløbet fra underretning til afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i plejefamilie. Denne proces er central, idet det er her, afgørelsen om at anbringe et barn i en plejefamilie bliver truffet. Kommunerne har ansvaret for udredning, matchning, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning og tilsyn i forbindelse anbringelse af børn i plejefamilier. Denne forpligtigelse er fastsat ved lov i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. I dette kapitel beskrives kommunerne sagsbehandlingspraksis, når et barn anbringes i plejefamilie. Udredning af barnet En udredning af et barn kan defineres som en socialfaglig undersøgelse til afdækning af ressourcer og vanskeligheder hos barnet og familien. Undersøgelsen skal belyse forholdene omkring barnet, forældrene og miljøet på tilstrækkelig vis til, at der kan sættes en foranstaltning i værk, der på en bedre måde varetager barnets sundhed og udvikling. 17 Lovgivningen beskriver, at kommunen skal sørge for, at forholdene omkring et barn undersøges i form af en udredning, når et barn mistrives. Hensigten med udredningen er at opnå et grundlag for at vurdere, om barnet eller familien har behov for en social indsats, herunder for eksempel en plejefamilieanbringelse. Loven beskriver, at forholdene omkring barnet, forældrene og miljøet skal belyses, men uddyber ikke yderligere, hvordan og ud fra hvilken systematik disse forhold skal beskrives. I praksis er der i det handleplansskema, som anbefales fra Selvstyrets side, både elementer af udredning og handleplan, jf. bilag A. Handleplanen skal anvendes til at understøtte den efterfølgende indsats over for barnet, og det kan være en udfordring, at redskabet sammenblander udredning og handleplan. Det skaber vanskelige betingelser i forhold til at foretage en systematisk udredning af barnet. Fraværet af systematik i udredningen kendetegner også praksis i kommunerne, der kun i mindre grad anvender særlige metoder eller skabeloner til at 17 Vejledning om hjælp til børn og unge, Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

53 understøtte udredningen. Udredningen er således karakteriseret ved at være yderst sparsom, og i det omfang den udarbejdes, sondres der i praksis ikke mellem udredning og handleplan. Foruden manglen på metoder og redskaber til udredningen tilskriver medarbejderne fraværet af systematik den store medarbejderudskiftning, og at det generelt er vanskeligt at tiltrække uddannede medarbejdere. Inddragelse af relevante parter Som en del af udredningen tilsiger loven, at relevante parter som for eksempel skole, læge og politi skal inddrages. Det er i praksis vanskeligt for kommunerne at nå at høre de relevante parter i udredningen. Kommunerne forklarer dette med, at samarbejdet ikke er koordineret og formaliseret, og at det i praksis er for tidskrævende at nå at afholde samtaler og høre disse parter. Samtaler med barn og familie Loven præciserer desuden, at kommunen i videst muligt omfang skal gennemføre en samtale med familien og med barnet, hvis det er fyldt 10 år, og forhøre sig om, hvordan de forholder sig til en eventuel anbringelse i en plejefamilie. I praksis giver medarbejderne i kommunerne udtryk for, at det ofte kan være vanskeligt at nå at afholde samtaler med både familie og barn særligt i de tilfælde, hvor anbringelserne sker akut. Ressourcer i netværk Af loven fremgår det endvidere, at kommunerne er pålagt at undersøge, hvilke ressourcer der findes i barnets netværk. Kommunerne beskriver, at de lægger stor vægt på, at det altid først undersøges, om en slægtsanbringelse eller en anbringelse i barnets øvrige netværk er en mulighed. Det hænger ifølge kommunerne sammen med, at de som udgangspunkt anser det som bedst for barnet, hvis det kan bibeholde sit netværk ved en anbringelse. Det ses relativt ofte, at netværket er villigt til at have barnet i pleje, for eksempel er det i flere tilfælde set, at bedsteforældre tager deres barnebarn i pleje. Afgørelse om anbringelse Loven beskriver, at udredningen af barnet skal resultere i en samlet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte en indsats. Herefter skal det vurderes, om en plejefamilieanbringelse vil være den rigtige foranstaltning. Det er i den forbindelse et lovkrav, at sagen forelægges det tværfaglige samarbejdsudvalg i kommunen, inden der træffes afgørelse om anbringelse af et barn. I praksis er udredningen af barnet og den samlede indstilling til det tværfaglige samarbejdsudvalg som regel meget sparsomt beskrevet. Kommunerne beskriver, at en udredning af et barn (dvs. fra udredning til afgørelse om anbringelse i en plejefamilie) typisk sker i løbet af 14 dage til 1 måned. I akutte 53 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

54 anbringelsessituationer sker udredningen dog meget hurtigere og er følgelig også typisk endnu mere sparsom. Matchning Matchning kan defineres som en proces, der handler om at finde en familie til et plejebarn. Kommunernes forudsætninger for at foretage et egentligt match er begrænsede. Det skal ses i lyset af den store mangel på plejefamilier. Ofte giver kommunerne derfor udtryk for, at de er heldige, hvis de i det hele taget kan finde en familie, der er villig til at tage et barn i pleje, og som de hurtigt kan godkende. Kommunerne har således sjældent flere mulige familier at vælge imellem, så i praksis bliver matchet derfor ofte baseret på, at en familie er villig til at modtage et barn i pleje, frem for på en systematisk matchningsproces. Hvis det lykkes medarbejderne at finde en plejefamilie til barnet, aftales ansættelsesforholdene med familien, herunder antal vederlag. Når denne mere formelle del er på plads, kan anbringelsen af barnet igangsættes. Kommunerne har således ikke en formaliseret matchningsproces, men medarbejderne tilstræber så vidt muligt at afholde en samtale med plejefamilien, inden anbringelsen finder sted. Ofte lader dette sig dog ikke gøre rent tidsmæssigt, fordi anbringelsen sker akut. Flere plejefamilier giver i den sammenhæng udtryk for, at de har oplevet, at et barn blev afleveret hos dem uden varsel og forudgående samtale. Dette beskriver plejefamilierne som yderst frustrerende, fordi de dermed ikke fra starten kender til barnets udfordringer og derfor ikke kan yde den optimale støtte. Skift i anbringelsessted Det kan være en udfordring for et barn at opleve mange skift i anbringelserne, idet det skaber dårlige forudsætninger for, at barnet kan opbygge tillidsfulde relationer og få kontinuitet og tryghed i opvæksten. Som det fremgår af Figur 25, har 57 procent af plejebørnene ikke tidligere været anbragt. Der er dog 44 procent af plejebørnene, der har været anbragt 1-5 gange tidligere. Dette vidner om, at en forholdsmæssig stor gruppe plejebørn oplever flere skift i deres anbringelsesforløb. Endvidere viser Figur 26, at en femtedel (20 procent) af de børn, der anbringes i plejefamilier, tidligere har været anbragt på døgninstitution 1 gang og i enkelte tilfælde 2 gange. 54 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

55 Procent Procent Procent Figur 25. Antal gange, plejebørn tidligere har været anbragt Kilde: sagsgennemgang, N: 56 sager. Figur 26. Antal gange plejebørn har været anbragt på døgninstitution Kilde: sagsgennemgang, N: 55 sager Det kan imidlertid ikke udelukkes, at antallet af skift i anbringelser er planlagt, det vil sige begrundet i socialfaglige vurderinger af, at det på det pågældende tidspunkt har været mest gavnligt for barnet med et skift i anbringelsen. Figur 27 kan derfor give et mere sikkert billede af antallet af sammenbrud, idet antallet af sammenbrud er direkte belyst i sagsgennemgangen. Således fremgår det heraf, at cirka en tredjedel (30 procent) af plejebørnene oplever mellem 1 og 3 sammenbrud i plejefamilien. Det er således relativt mange af plejebørnene, der har oplevet et skift i anbringelsessted. Samtidig skal det dog holdes for øje, at hovedparten af plejebørnene ikke oplever nogen sammenbrud i plejefamilieanbringelserne (69 procent). Figur 27. Antal sammenbrud i plejefamilieanbringelser Kilde: sagsgennemgang, N: 36 sager Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

56 Handleplaner Handleplanen omfatter en plan for indsatsen i forhold til det enkelte barn/den enkelte unge og målene med denne. Handleplanen skal således baseres på udredningen af barnet. 18 Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en handleplan, når et barn anbringes uden for hjemmet. Formålet med at udarbejde handleplaner er at sikre en målrettet indsats for barnet/den unge. Citat fra en plejefamilie Som plejefamilie skal man selv gætte sig til, hvilken diagnose børnene har, og hvilke problemer de har. Sagen starter først hos plejefamilien det er os frem for kommunen, der skal sørge for at udrede barnet og opspore, hvilke problemstillinger det har. Kilde: kommunebesøg, 2012, Deloitte, 2012 Plejefamilier har i henhold til loven krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven og få en kopi af handleplanen. Udarbejdelse af handleplan Loven foreslår, at kommunerne anvender et skema til udfyldelse af handleplanen, der sikrer, at kommunen behandler følgende seks forhold, jf. bilag A. Situationsbeskrivelse Samværsaftaler Problemer Mål med hjælpeforanstaltning Opgavefordeling og handlinger Evaluering og opfølgning på mål Ovenstående forhold er dog tættere på at karakterisere en udredning end en handleplansbeskrivelse af barnet og vidner om, at redskabet, som tidligere nævnt, blander handleplan og udredning sammen. I praksis viser sagsgennemgangen dog, at kommunernes handleplaner kun i meget begrænset omfang beskriver barnets situation. Sagsgennemgangen viser, at kommunerne udarbejder en handleplan i lidt over en tredjedel (35 procent) af plejefamiliesagerne, jf.figur 28. I langt hovedparten (63 procent) af plejefamiliesagerne udarbejdes der således ikke en handleplan. Plejefamilierne udtrykker i forlængelse heraf, at de sjældent får handleplanerne udleveret. 18 Vejledning om hjælp til børn og unge, Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

57 Procent Procent Figur 28. Andel sager, hvor der er udarbejdet en handleplan for barnet Udarbejdet handleplan Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 84 sager. 65 Ikke udarbejdet handleplan Opfølgning på handleplan Loven foreskriver, at kommunen ved længerevarende anbringelse uden for hjemmet mindst én gang om året skal tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på baggrund af handleplanens beskrivelse af målet med anbringelsen. Af Figur 29 ses det, at kommunerne i knap en fjerdel af plejefamiliesagerne følger op på handleplanerne. Opfølgningen på handleplanen vil typisk indebære en evaluering af indfrielsen af de opstillede mål for barnet. I langt hovedparten af plejefamiliesagerne følges der dog ikke op på handleplanerne. Således har kommunerne i 78 procent af de gennemgåede sager ikke fulgt op på handleplanen i løbet af anbringelsen, jf. Figur 29nedenfor. Figur 29. Antal årlige opfølgninger på handleplan Kilde: sagsgennemgang, N: 40 sager Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

58 Procent Procent Tilsyn Tilsyn omfatter kommunens forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som alle børn og unge i kommunen lever under. Tilsynsforpligtigelsens hovedformål er at sikre, at den nødvendige hjælp gives til børn og unge så tidligt som muligt. 19 I henhold til loven skal kommunalbestyrelsen løbende føre tilsyn med, at plejefamilierne fortsat opfylder betingelserne for at opnå plejetilladelse og bør minimum én gang årligt foretage hjemmebesøg og tage hver enkelt plejetilladelse op til fornyet overvejelse. Undersøgelsen viser, at 41 procent af plejefamilierne har haft et eller flere tilsyn fra kommunen, jf. Figur 30. Imidlertid har over halvdelen (59 procent) af plejefamilierne ikke haft tilsyn fra kommunen. Af de plejefamilier, der har haft tilsyn, oplever en tredjedel, at det er en god støtte for dem som plejefamilie, en god støtte for barnet, og at det i øvrigt er betryggende, at der føres tilsyn, jf.figur 31. Figur 30. Antal gange plejefamilierne havde tilsyn af kommunen Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 73 plejefamilier. 5 1 Figur 31. Plejefamiliernes oplevelse af kommunernes generelle tilsyn En god støtte for os som plejeforældre 32 En god støtte for barnet 34 Er betryggende Er unødvendigt Andet Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 71 plejefamilier. Note: Tallene summer ikke til 100 procent, fordi respondenterne har kunnet angive flere svar Kommunerne forklarer det manglende tilsyn med mangel på medarbejderressourcer, hvilket betyder, at de har vanskeligt ved at nå at gennemføre de lovpligtige tilsyn. Generelt foretages der kun i nogle tilfælde genvurdering af sagerne. Således er der i 55 procent af sagerne slet ikke foretaget genvurdering af sagen, jf. Figur Vejledning om hjælp til børn og unge, Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

59 Procent Figur 32. Antal genvurderinger af plejefamiliesager Kilde: sagsgennemgang, N: 60 sager. Note: Tallene summer ikke til 100 procent, fordi respondenterne har kunnet angive flere svar. Sager per sagsbehandler Antallet af sager per sagsbehandler kan give en indikation af arbejdsbelastningen på plejefamilieområdet. Af Tabel 3 fremgår det, at sagsbehandlere i Sermersooq har mellem 70 og 80 børnesager, mens samme tal i Qeqqata og Kujalleq er henholdsvis 41 og 40. Sagsbehandlerne i Sermersooq har således næsten dobbelt så mange sager som sagsbehandlerne i de to andre byer. Dette skal dog ses i lyset af, at Sermersooq i modsætning til de øvrige kommuner har langt bedre dækning af familieplejekonsulenter, hvilket betyder, at sagsbehandlerne ikke skal håndtere de opgaver, som familieplejekonsulenterne udfører. Antallet af plejefamiliesager per sagsbehandler ligger noget lavere. I de kommuner, der har data vedrørende dette, ligger tallet mellem 8 og 18. Antallet af sager skal dog ses i lyset af omfanget af de opgaver, der løses i relation til sagen. I nogle kommuner, for eksempel Sermersooq, løser sagsbehandlerne myndighedsopgaver i relation til sagen, såsom udredning, handleplansudarbejdelse og opfølgning, mens de øvrige opgaver, der er relateret til sagen, for eksempel støtte og kontakt til plejefamilierne, varetages af familiekonsulenter. I andre kommuner ses det, at sagsbehandlerne varetager alle opgaver omkring en sag, hvorved deres opgaveportefølje, der er relateret til en sag, som udgangspunkt vil være mere omfangsrig. Samtidig skal det tages i betragtning, at der i mange sager foreligger en begrænset udredning og ofte slet inden handleplan, ligesom der mange gange ikke sker opfølgning. Det er således svært at sammenligne antallet af sager direkte, idet arbejdsopgaverne kan være meget varierende. 59 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

60 Tabel 3. Antal sager per sagsbehandler Kommune Børnesager Plejefamiliesager Sermersooq (Nuuk) Varierende Qaasuitsup (Ilulissat) n/a 8-18 Qeqqata (Sisimiut) (2011-tal) 41 n/a Kujalleq Kilde: interview i kommuner, Note: Data for Qaasuitsup og Qeqqata var delvist ikke tilgængelige på tidspunktet for udarbejdelse af rapporten. Konklusion og anbefalinger Matchningen mellem barn og plejefamilie følger som udgangspunkt ikke en fast systematik og sker som oftest meget hurtigt. Det har konsekvenser for mulighederne for at foretage en tilstrækkelig udredning af barnets situation, behov og udfordringer og finde det rigtige tilbud til barnet/den unge. Udredningen er et centralt element i sagsbehandlingen, men følger i praksis sjældent en fast systematik og indeholder for det meste kun basisoplysninger om barnet. Dette hænger blandt andet sammen med, at udredning og handleplan i de anbefalede redskaber ikke er adskilt og derfor forekommer mere overordnet. Endelig er det en ufordring, at der kun i begrænset omfang føres tilsyn med plejefamilierne, ligesom der også kun i få tilfælde følges op på handleplanerne. Både tilsynet og opfølgningen på handleplanerne bærer præg af, at de ikke foregår systematisk, og at der er en stor medarbejderudskiftning på området. Det gør det vanskeligt at opnå kontinuitet og et højt fagligt niveau i sagsbehandlingen. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 26. At der sættes fokus på systematiske metoder og redskaber til matchning. For eksempel kan der udarbejdes enkle interviewguides, som kommunerne kan anvende til at afdække plejefamiliens styrker og svagheder. Disse interviewguides vil endvidere sikre, at kommunerne kommer omkring mere følsomme emner som parforhold, holdninger til opdragelse, menneskesyn, adfærd m.v. 27. At lovgivningen præciserer, hvilke forhold der som minimum skal indgå i en udredning samt udarbejder en overskuelig og praksisanvisende vejledning til udredningen. Det anbefales endvidere, at der udarbejdes en obligatorisk udredningsskabelon, således at det sikres, at udredningen af barnets og familiens situation baseres på de nødvendige oplysninger, og at der skabes systematik i udredningerne. 28. At de kommunale medarbejdere bliver uddannet i at foretage systematiske udredninger, fx via centralt rejsehold, der besøger kommunerne. 60 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

61 29. At der udarbejdes handleplansskemaer, der er obligatoriske at anvende, med henblik på at sikre systematik og ensartethed i sagsbehandlingen på området samt fokus på mål. Som minimum bør den nuværende handleplan, som lovgivningen henviser til, revideres, således at udredningsdelen udgår. 30. At det indskærpes over for kommunerne, at det er en lovgivningsmæssig pligt at føre tilsyn, og at der stilles mere konkrete krav til tilsynet i forhold til både kadence og indhold, således at det sikres, at der følges op på plejefamiliernes indsats. 31. At der sikres systematisk opfølgning på handleplaner med en fast kadence og efter en fast skabelon, så der regelmæssigt følges op på, om anbringelsen er relevant og faktisk har de tilsigtede resultater, eller om der bør overvejes supplerende eller alternative tiltag. 61 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

62 Procent 10. Uddannelse og støtte til plejefamilier Uddannelse og støtte er et vigtigt element i forhold til at sikre en god anbringelse i en plejefamilie, der i mange tilfælde skal håndtere børn, der er omsorgssvigtede og har særlige behov. Det er derfor vigtigt at belyse, om plejefamilierne får den fornødne støtte og dermed er klædt tilstrækkeligt på til at kunne løfte plejeopgaven. I dette afsnit beskrives kommunernes tilrettelæggelse og organisering af området og plejefamiliernes oplevelse i forbindelse hermed. I henhold til 20 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge har plejefamilierne behov for udvikling og opkvalificering i form af tilbud om kurser og supervision, og kommunerne bør bistå hermed. Grunduddannelse Mere konkret henstiller loven til, at kurserne for plejefamilierne arrangeres, så de er opkvalificerende og giver plejefamilierne indsigt i pædagogiske metoder, handlemuligheder og adfærdsvanskeligheder. Når en plejefamilie modtager er plejebarn for første gang, har de ofte behov for at blive klædt på til opgaven, for eksempel i form af et grundkursus. Knap halvdelen (43 procent) af plejefamilierne i undersøgelsen angiver, at de har deltaget i et grundkursus. Figur 33. Andel plejefamilier, der har deltaget i kurser Grundkursus Andre kurser Rådgivning Ikke deltaget i kurser Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 82 plejefamilier. Note: Tallene summer ikke til 100 procent, fordi respondenterne har kunnet angive flere svar Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

63 Procent Samtidig angiver 43 procent af plejefamilierne, at de slet ikke har deltaget i nogen form for kursus. 11 procent har deltaget i andre kurser. De plejefamilier, der har deltaget i grundkurser, giver udtryk for, at det har været meget nyttigt og har givet dem et godt udgangspunkt for at være plejefamilie. Plejefamilier, der ikke har modtaget et grundkursus, oplever tilsvarende, at de godt kunne have brugt en generel introduktion til det at være plejefamilie, inden de fik det første plejebarn. Råd og vejledning Loven henstiller til, at kommunerne tilbyder plejefamilierne supervision for at støtte plejefamilierne i at tilgodese plejebørnene bedst muligt. Dette kan gives i form af både råd, vejledning og egentlig supervision. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at plejefamilierne i mindre grad oplever at få råd og vejledning. Mere end halvdelen (61 procent) af plejefamilierne giver udtryk for, at de ikke modtager årlige råd og vejledning fra kommunen, jf. Figur 34 nedenfor. En tredjedel af familierne modtager dog råd og vejledning 1-2 gange årligt. Figur 34. Antal gange om året, hvor plejefamilierne får råd og vejledning fra kommunen Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 66 plejefamilier. Når en plejefamilie får et nyt plejebarn, kan der særligt være behov for råd og vejledning. Mange plejefamilier oplever dog, at kommunen kun i begrænset omfang giver information og vejledning om barnets udfordringer eller udleverer barnets handleplan, når de modtager et barn. I sådanne situationer giver flere plejefamilier udtryk for, at de føler sig meget alene med plejeopgaven og er usikre på, om de kan løfte den. Flere aktører på området giver udtryk for, at en del af forklaringen herpå kan være, at sagsbehandlerne til tider misforstår deres tavshedspligt og tror, at de ikke må informere plejefamilien om barnets behov og udfordringer. 63 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

64 Procent Oplevelsen af råd og vejledning skal ses i lyset af, at de geografiske forhold vanskeliggør særligt den personlige sparring mellem fagperson og plejefamilie. Afstandene er ofte store, og det er således vanskeligt for kommunale medarbejdere og plejefamilier at mødes jævnligt. Efteruddannelse Omkring hver tiende (11 procent) plejefamilie i undersøgelsen har deltaget i andre kurser end grunduddannelsen, jf. Figur 33 ovenfor. Det er således relativt få plejefamilier, der har modtaget efteruddannelseskurser. Plejefamilierne giver generelt udtryk for, at de gerne ville modtage flere tilbud om kurser og rådgivning som et led i efteruddannelse. Behovet for kurser eller rådgivning kan opstå løbende, og der kan være behov for at henvende sig til kommunen for at få afklaring på spørgsmål eller få ny viden. 36 procent af plejefamilierne oplever, at kommunen i den forbindelse er lydhør i forhold til deres ønsker om kurser eller rådgivning, mens 49 procent ikke mener, at kommunen er lydhør. Det samlede billede er således blandet, jf. Figur 35. Figur 35. Andel plejefamilier, der oplever, at kommunen er lydhør i forhold til ønsker om kurser eller rådgivning I nogen grad Ja Nej Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 78 plejefamilier. Plejefamiliernes ønske om flere tilbud om kurser og rådgivning skal ses i sammenhæng med, at de fleste plejefamilier giver udtryk for, at det nuværende udbud af kurser er vanskeligt at benytte sig af. En væsentlig årsag er, at nogle af plejefamilierne ikke føler, at de bliver tilstrækkeligt kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste. En anden forklaring er, at plejefamilierne ikke altid bliver informeret om kursernes afholdelse. Endelig gælder det for de plejefamilier, som bor i bygderne, at de har vanskeligt ved at deltage i kurserne grundet transport, som både er omkostningsfuld økonomisk og i tid. Dette stemmer overens med, at medarbejderne i kommunerne og i familiecentrene oplever, at manglende fremmøde til kurser blandt plejefamilierne er et udbredt problem. 64 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

65 Procent Netværk med plejefamilier Plejefamilierne giver i interviewene udtryk for, at de anser netværk med andre plejefamilier for at være en god støtte for opgaven som plejefamilie, idet det giver mulighed for at tale med ligesindede og dermed udveksle erfaringer, viden og konkrete råd til, hvordan forskellige problemer bedst takles både i forhold til barnet og i relation til samarbejdet med kommunen og barnets familie. Ikke desto mindre er det få af plejefamilierne, der deltager i netværk, jf. Figur 36. Her ses det, at godt en fjerdedel af familierne (24procent), deltager i netværk med andre plejefamilier. Det skyldes blandt andet, at kommunerne kun i begrænset omfang tilbyder netværk til plejefamilierne, herunder for eksempel ved at stille lokaler til rådighed og fastsætte tidspunkt. Endvidere oplever flere af kommunerne, at få plejefamilier møder op, hvis kommunerne afholder netværksmøder. Figur 36. Andel plejefamilier, der deltager i netværk Deltager i netværk Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 81 plejefamilier. 77 Deltager ikke i netværk Plejefamilierne peger selv på, at det i kølvandet på et kursus ville være oplagt, at kommunen tog ansvar for at give de familier, der har deltaget på kurset, mulighed for efterfølgende at mødes på netværksmøder. Plejeforældres generelle videnbehov Plejeforældrenes oplevelse af mulighederne for uddannelse, råd og vejledning spiller sammen med deres behov for viden. Flere plejeforældre giver i interview udtryk for, at de savner viden om deres grundlæggende rettigheder som plejefamilie, for eksempel formidlet i en pjece eller på et informationsmøde. Plejefamilierne giver endvidere udtryk for, at de ikke føler sig tilstrækkelig fagligt klædt på til at kunne give plejebørnene den nødvendige støtte særligt når der er tale om behandlingskrævende børn. Nogle af de emner, som plejefamilierne i interviewene giver udtryk for, at de savner viden om, er: 65 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

66 Symptomer på alkoholskadede børn Signaler om seksuelle krænkelser Adfærdsmønstre hos børn med ADHD Teenageproblemstillinger Opdragelse af udadreagerende og empatiforstyrrede børn Konklusion og anbefalinger Grundkurser, råd, vejledning og efteruddannelse er af stor betydning for at sikre plejefamiliernes forudsætninger og muligheder for at varetage plejeopgaverne for de anbragte børn og unge. I dag er der udfordringer med at sikre, at plejefamilierne får den fornødne grunduddannelse, der kan give både kommuner og familier en sikkerhed for, at plejefamilierne er klædt på til at varetage plejeopgaven, og som kan give plejefamilierne et solidt udgangspunkt for at skabe gode betingelser for det udsatte barn/den udsatte unge. Der ydes kun i begrænset omfang vejledning og støtte til plejefamilierne, og mange plejefamilier oplever således slet ikke at modtage vejledning. Endvidere deltager plejefamilierne sjældent i efteruddannelseskurser, blandt andet på grund af vanskeligheder med at få dækket tabt arbejdsfortjeneste og på grund af store afstande for nogle plejefamilier. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 32. At der tilbydes grundkurser til alle plejefamilier, og at disse systematisk følges op med muligheden for at deltage i lokale netværksmøder. 33. At kurser og uddannelse for plejefamilier afholdes lokalt, suppleret med kurser, der kan gennemføres som e-læring. 34. At der tilbydes mere systematisk og personlig supervision til plejefamilierne, eventuelt i form af telefonisk rådgivning eller onlinerådgivning. 35. At der etableres mulighed for akutrådgivning, der kan varetages i en rotationsordning mellem døgninstitutioner med fagligt uddannet personale. 36. At der udarbejdes en netbaseret adgang til information for at understøtte rådgivning og videreuddannelse af plejefamilierne. Denne portal kan med fordel både indeholde muligheder for at få svar på spørgsmål fra eksperter, dialogforum mellem plejefamilier, artikler og videooplæg om forskellige temaer som for eksempel misbrug, seksuelle krænkelser, ADHD m.m. 66 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

67 mio. kr. 11. Vilkår Vilkårene for plejefamilierne, herunder løn og ansættelsesforhold, er vigtige at belyse, da de påvirker mulighederne for at rekruttere og fastholde plejefamilier. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til loven indgå en skriftlig plejekontrakt med plejefamilien om arbejdsvilkår og betaling, jf. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. Udgifter til plejefamilieområdet Udgifter til plejefamilieområdet kan ses i lyset af udgifterne til døgninstitutionsområdet, der har været stigende over den seneste årrække. 20 På det foreliggende datagrundlag synes samme tendens ikke at være gældende på plejefamilieområdet, hvor udgifterne er faldende eller stabile. Af Figur 37 fremgår det således, at udgifterne til plejefamilieområdet i Sermersooq generelt er faldende fra cirka 18,7 mio. kr. i 2009 til cirka 15 mio. kr. i 2012, og i Kujalleq er udgifterne nogenlunde konstante (ca. 4 mio. kr.) i samme periode. Figur 37. Årlige udgifter til plejefamilieanbringelser ,0 3,9 4,0 4, ,7 16,8 15,0 15, Sermersooq Kujalleq Kilde: interview i kommuner, Note: 2012-tal er budgettal. Data for Qaasuitsup og Qeqqata var ikke tilgængelige på tidspunktet for udarbejdelse af rapporten. 20 Deloitte (2011), Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet. 67 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

68 Procent Vederlag Vederlaget til plejefamilier spiller sammen med mulighederne for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier samt med plejefamiliernes opfattelse af det at være plejefamilie. Vederlag til almindelige plejefamilier Vederlaget til almindelige plejefamilier er ved lov fastsat til kr. per barn per måned. Vederlaget kan forhøjes med 50 eller 100 procent, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at plejeopgaven kræver en ekstraordinær indsats, der stiller særlige krav til plejefamilien med hensyn til opdragelse, pasning og omsorg for barnet/den unge. Plejefamilien kan herudover trække et beløb svarende til ét plejevederlag (udbetalt efter 23 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge) fra i deres skat og får således et forhøjet fradrag. Såfremt de faktiske udgifter for plejefamilien er større end ét plejevederlag, kan de vælge at fratrække dokumenterede udgifter i stedet for et plejevederlag. Modtages flere plejevederlag til det samme eller flere plejebørn, beskattes disse som b-indkomst. 21 Ifølge kommunerne modtager langt hovedparten af plejefamilierne standardvederlaget på kr., og det er således de færreste, der modtager forhøjede vederlag. Dette har også været tilfældet blandt de plejefamilier, der har medvirket i undersøgelsen. Langt de fleste af plejefamilierne giver udtryk for, at de modtager det almindelige vederlag. Som det fremgår af Figur 38 nedenfor, angiver knap halvdelen (49 procent) af plejefamilierne, at de ikke er tilfredse med størrelsen af deres vederlag, mens en femtedel er tilfreds. Figur 38. Plejefamiliernes tilfredshed med deres vederlag I nogen grad Ja Nej Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 85 plejefamilier. 21 Kortfattet vejledning og satser til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

69 Plejefamilierne oplever generelt, at vederlaget er for lavt, og at det ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med at have et plejebarn. Dette gælder ikke mindst for de plejebørn, der har en diagnose eller andre særlige behov. Herudover oplever plejefamilierne, at vederlagets størrelse er i underkanten i forhold til at anerkende og værdsætte den opgave, som plejefamilierne løser. Medarbejderne i kommunerne giver i vid udstrækning også udtryk for, at plejevederlaget ikke kan dække de udgifter, der er i forhold til at have et plejebarn. Andre vederlag Ved akutte, kortvarige anbringelser skal der udbetales forhøjet plejevederlag på 330 kr. per døgn per plejebarn. Vederlaget for akut anbringelse kan maksimalt udbetales i 30 døgn for det samme barn; derefter reduceres taksten til almindeligt plejevederlag. Det akutte vederlag er skattepligtigt. For vederlag til professionelle plejefamilier gælder der særlige vilkår. Den professionelle plejefamilie skal være i hjemmet og være til rådighed for det omsorgssvigtede og belastede plejebarn hele døgnet. Kommunalbestyrelsen ansætter den professionelle plejefamilie på lige fod med andre kommunalt ansatte. Fastsættelse af lønnen og ansættelsesvilkårene for den professionelle plejefamilie foregår efter overenskomsten mellem Grønlands Selvstyre og Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat for pædagogisk personale ved dag- og døgninstitutioner i Grønland. 22 Det er oplevelsen blandt flere af de kommunale medarbejdere, at dette overenskomstkrav er en barriere for at ansætte professionelle plejefamilier. Dette skyldes blandt andet, at overenskomsten stiller krav om, at plejeforældrene skal være pædagoguddannede. Det skal dog nævnes, at kommunerne i øjeblikket ikke benytter sig af professionelle plejefamilier som beskrevet i kapitlet om plejefamilier. Indskrivningsbeløb, lomme- og tøjpenge Kommunalbestyrelsen udbetaler lomme- og tøjpenge til plejefamilien efter en fast døgntakst. For børn/unge under 16 år er det 36 kr. per døgn, mellem 16 og 18 år er det 42 kr. per døgn, og er den unge over 18 år, udbetales der 1.480,20 kr. om måneden, hvilket fremgår af Tabel 4 nedenfor Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

70 Procent Tabel 4. Indskrivningsbeløb, lomme- og tøjpenge Udgifter til barnet Beløb Indskrivning (maksimalt) Lomme- og tøjpenge Børn/unge under 16 år Unge mellem 16 og 18 år Unge over 18 år Kostpenge til familien 36 kr./døgn 42 kr./døgn 1.480,20 kr./måned kr./måned Kilde: cirkulære om gældende sociale kontaktydelser per 1. januar Af interviewene med plejefamilierne fremgår det, at deres egne vilkår og muligheder for at støtte barnet økonomisk også kan påvirke deres opfattelse af vederlagets størrelse. De familier, der ikke har økonomisk mulighed for at støtte barnet af egen lomme, oplever derfor i højere grad, at vederlaget er utilstrækkeligt, end de familier, der har et bedre privatøkonomisk råderum. Figur 39. Plejefamiliers oplevelse af, om udgifterne til plejebarnets/ plejebørnenes kost, tøj og lommepenge er passende dækket I nogen grad Ja Nej Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 84 plejefamilier Som med vurderingen af selve vederlagets størrelse er der også forskellige opfattelser af, hvad der skal til for, at udgifterne er passende dækket. Nogle plejefamilier giver udtryk for, at det er en udfordring, at udgifter til større gaver til børnene ikke dækkes. Dækning af øvrige udgifter Plejefamilierne har mulighed for at ansøge om økonomisk hjælp til at tage deres plejebarn/plejebørn med på ferie. Af Figur 40 nedenfor ses det, at der i langt de fleste tilfælde bevilges økonomisk hjælp, når en plejefamilie søger om hjælp til at tage deres plejebarn/plejebørn med på ferie. Billedet er dog mere nuanceret, når man ser på omfanget af familiernes dækning, når der er tale om dækning af andre udgifter, jf. Figur 41. Her er det 70 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

71 Procent Procent cirka en tredjedel af plejefamilierne, der oplever at få alle udgifter dækket, en anden tredjedel, der oplever, at de i nogen grad får udgifterne dækket, og en sidste tredjedel, der angiver, at de ikke får nogen udgifter dækket. Figur 40. Resultat af plejefamiliers ansøgning om økonomisk hjælp til at tage deres plejebarn/ plejebørn med på ferie Afslag Kilde: spørgeskemaundersøgelse,2012. N: 43 plejefamilier. 84 Bevilget Figur 41. Omfang af dækning, når plejefamilier har søgt om hjælp til dækning af andre udgifter Alle søgte udgifter dækket Nogle søgte udgifter dækket Kilde: spørgeskemaundersøgelse, N: 28 plejefamilier. 36 Ingen søgte udgifter dækket Interviewene i kommunerne peger på, at der er variationer på tværs af kommunerne i forhold til fortolkningen af, hvad dækningen af andre udgifter omhandler. Endvidere giver flere plejefamilier i interviewene udtryk for, at de ikke har kendskab til lovgivningen og deres rettigheder og pligter som plejefamilie, og at de ikke oplever, at kommunen har hjulpet dem i den sammenhæng. Plejefamilierne oplever, at der er uklarhed i forhold til, hvad de kan få dækket af kommunen. Nogle plejefamilier kan for eksempel få dækket nationaldragt og betaling af konfirmationer, mens andre ikke har fået tilskud til dette. Her opleves det, at kommunerne og til en vis grad også medarbejderne i samme kommune kan have forskellige opfattelser af, om udgifter til sådanne formål kan dækkes. Dette er et aspekt, der ifølge plejefamilierne bidrager til, at plejeopgaven kan føles særlig tung at løfte. Samlet set er plejefamilierne positive i deres vurdering af, om det er attraktivt at arbejde som plejefamilie. Trods det at mange plejefamilier giver udtryk for, at det er udfordrende og til tider hårdt at være plejefamilie, giver hovedparten således også udtryk for, at det stadig er attraktivt at være plejefamilie, jf. kapitel 7. Mange plejefamilier lægger i den forbindelse vægt på, at det er af stor betydning at kunne gøre en forskel for plejebørnene. Konklusion og anbefalinger Plejefamiliernes vilkår har blandt andet betydning for rekruttering og fastholdelse. Blandt andet kan vederlagets størrelse have betydning for muligheden for at rekruttere og fastholde. Udfordringen ved størrelsen på det nuværende vederlag er, at det ikke dækker omkostningerne ved at have et plejebarn, og at 71 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

72 det ikke i tilstrækkelig grad signalerer, at den opgave, plejefamilierne løser, er anerkendt og værdsat. Samtidig begrænser det plejefamilierne i at have dedikeret tid til plejebørnene, der henset til nogle børns store problemer er nødvendigt for at kunne yde tilstrækkelig omsorg og støtte. Vederlaget til professionelle plejefamilier er bestemt ved overenskomst, og det er en barriere for at rekruttere professionelle plejefamilier, blandt andet fordi overenskomsten stiller krav om, at plejeforældrene er pædagoguddannede. Samtidig er det en udfordring, at plejefamilierne har vanskeligt ved at gennemskue deres vilkår, herunder hvilke konkrete udgifter de kan få dækket. Endvidere er der variation i kommunernes praksis for, hvornår andre udgifter kan dækkes. Der er således ikke klare retningslinjer for, hvad kommunerne kan og vil udbetale, og derfor hvad plejefamilierne kan forvente. Anbefalinger På baggrund af kortlægningen anbefales det: 37. At vederlaget til almindelige plejefamilier forhøjes, således at det i højere grad dækker omkostningerne ved at have et plejebarn. 38. At vilkårene for ansættelse af professionelle plejefamilier genovervejes med henblik på at finde flere muligheder for professionel ansættelse. 39. At der udarbejdes en vejledning til kommunerne om fortolkning af reglerne for dækning af øvrige udgifter. 40. At der udarbejdes en særskilt vejledning til plejefamilierne om deres vilkår for vederlag og øvrige udgifter. 72 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

73 Bilag A. Handleplan 73 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

74 74 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

75 75 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

76 Bilag B. Familieplejekontrakt 76 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

77 77 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

78 Bilag C. Familieplejetilladelse 78 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

79 Bilag D. Sagsfremstilling 79 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

80 80 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

81 Bilag E. Vejledning til plejefamilier 81 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

82 82 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland

83 83 Analyse af plejefamilieområdet i Grønland