En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København."

Transkript

1 En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr

2 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder har nødvendiggjort store Udvidelser af bestaaende Værker og medført Anlæg af ny Brønde og Pumpestationer i stadig større Afstand fra Byen. En Beskrivelse af Udviklingen af Københavns Vandforsyning og dennes nuværende Standpunkt. fremkom i et Foredrag, som Direktør for Københavns Vandforsyning H. BORUM i Febr holdt i Dansk Ingeniørforening. Foredraget, der nu foreligger trykt 1 ), er Udgangspunktet for nærværende lille Meddelelse. I Øjeblikket haves 3 Grupper af Vandindvindingsanlæg, nemlig det ældste Anlæg mellem Husum og Aagerup, SV for Ballerup, som giver m 3 Vand i Døgnet, Anlæget ved Søndersø, der leverer m 3, og det for nylig fuldførte Anlæg ved Thorsbro, S for Taastrup, hvor der indvindes m 3. lait indvindes der saaledes m 3 Vand i Døgnet, men da denne Vandmængde i Løbet af faa Aar vil være utilstrækkelig for Københavns Forbrug (heri medregnet de m 3 Vand, der daglig leveres til Frederiksberg Kommune), er der Vest og Nordvest for København, udenfor de nævnte Vandindvindingsarealer, udført et stort Antal Boringer til Bestemmelse af Kalkens Beliggenhed, Vandrejsningen og Vandføringen, for derigennem at udvælge den heldigste Plads for et nyt Anlæg. Paa Grundlag af disse Boringer er der af»københavns Vandforsyning«udarbejdet detaillerede Kort over Vand- *) H. BORUM Københavns Vandforsyning.»Ingeniøren«. 25. Aarg. S København.

3 10. 4 A. JESSEN: En Erosionsdal i Saltholmskalken.? * SLANGERUP * ' f o- mtoelfflks- WND,*M tcrød > Fig. 1. Kort over Kalk-Overfladens Højdeforhold i Egnen ved København. Ækvidistancen 10 Fod.

4 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 5 [1917] rejsningen (den Højde, hvortil Grundvandet kan stige) og over Kalkens Højdeforhold i Terrainet mellem København, Birkerød, Frederikssund, Roskilde, og Køge. Kortet over Kalkens Højdeforhold er af saa stor geologisk Interesse og viser saa ejendommelige Forhold, at det fortjener at kendes ogsaa udenfor Teknikernes Kreds 1 ). Paa dette Kort hvoraf Fig. 1 er en Gengivelse, er Kalkens Overfladeform angivet ved 10 Fods (3.i4 m) Horizontalkurver. Længst mod Sydvest bestaar den prækvartære Under-. grund af paleocænt»yngre Grønsand«, hvis Østgrænse løber fra Lellinge nordpaa over Tune, øst om Roskilde og ud til Roskilde Fjord nordfor Byen, noget nordligere end angivet paa tidligere Kort herover. I den øvrige Del af Terrainet bestaar den faste Undergrund, saa vidt man ved, af Saltholmskalk, undtagen paa et enkelt Sted, ved Pilemølle ØSØ for Thorsbro. Fra dette Sted, tæt ved Lille Vejleaas Udløb i Køge Bugt, nævner allerede FORCHHAMMER 2 ), at der direkte under de løse (glaciale) Jordlag, 70 Fod under Overfladen, findes Skrivekridt. Iagttagelsen er senere ved Vandværkets Boringer bleven fuldt ud bekræftet 3 ). Betragter man nærmere Kortet S. 4, vil det bemærkes, at der ved Mundingen af Lille Vejleaa, SV for København, er nogen Uregelmæssighed i Højdekurvernes Forløb. Kortets lille Maalestok har ikke tilladt nogen detailleret Gengivelse heraf, men Boringerne har vist, at der op langs Lille Vejleaa, fra ØSØ til VNV, findes en smal, ret dyb Kløft i Kalken, og at denne ude ved Køge Bugt ligger højere paa Kløftens Nordside end paa Sydsiden. Højdedifferencen synes herude at beløbe sig til Fod (6 9 m) ') Med største Imødekommenhed har Direktør BORUM og Ingeniør MALM givet mig Adgang til Københavns Vandforsynings Kort, Borejournaler og Boreprøver, ligesom jeg skylder Direktør BORUM Tak for Tilladelsen til Reproduktion af medfølgende Kort. 2 ) G. FORCHHAMMER Det nyere Kridt i Danmark. Skand. Naturforskermøde. Kjøbenhavn. 3 ) K. RØRDAM Kortbladene Kjøbenhavn og Roskilde. Danmarks geol. Unders. I. Række. Nr. 6. Kjøbenhavn. Side 100.

5 10.6 A. JESSEN: En Erosionsdal i Saltholiriskålken. og kan næppe forklares paa anden Maade end, at der langs den Brudlinje, som Kløften rimeligvis repræsenterer, er sket en vertikal Forskydning af det ene Parti i Forhold til det andet. Over Saltholmskalken findes Istidslag, dels Moræneler dels glaciofluviale Lag, Grus, Sand og undertiden' stenfrit Ler 1 ). Disse Lags Beskaffenhed er af største Betydning for Grundvandets Bevægelse og dermed for den Vandmængde, et Borehul kan yde. Hvor Kalken ligger tæt op mod Jordoverfladen, og Istidslagene har ringe Mægtighed, som f. Eks. i en Bræmme langs Køgebugt fra København til Køge, findes, som allerede angivet af RØRDAM, kun ét Lag Moræneler, der oftest hviler direkte paa Kalken eller kun er adskilt fra denne ved et tyndt Gruslag. Her foregaar Vandbevægelsen for en stor Del i det øverste, knuste og revnede Parti af Saltholmskalken. Længere inde i Landet, hvor Istidslagene har større Mægtighed, findes som Regel 2 Lag Moræneler, adskilte ved glaciofluviale Lag; mellem det nederste Moræneler. og Kalken ligger som oftest atter glaciofluvialt Grus eller Sand, hvori Hovedmængden af Grundvandet bevæger sig. Det har ved Vandvæsenets Boringer vist sig, at det groveste Materiale, Grus og groft Sand, fortrinsvis er samlet i Fordybninger og Dale i Kalkoverfladen, medens de over de højere Partier af Kalken liggende Lag gennemgaaende er af mere finkornet Beskalfenhed. I dette Terrain, hvor man gennem talrige Boringer, Forsøgspumpninger og stadig Maaling af Grundvandets Højde har det nøjeste Kendskab til de underjordiske Vandskel og Vandføringen, har det vist sig, at hvor der i Istidslagene kun findes én Bænk Moræneler, trænger ca. V* af den aarlige Regnmængde ned i Jorden; hvor der derimod findes 2 Lag Moræneler, er Infiltrationskoefficienten kun 76. Hvad der først og fremmest falder i Øjnene ved en Be- ') Sml. K. RØRDAM c Side 6-31 og Tvl. IV.

6 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 5 [1917] tragtning af Kortet over Kalkens Højdeforhold, er den ejendommelige, brede Dal, der med Retning fra VSV til ØNØ strækker sig tværs over Nordsjælland. Dalen støder til Roskilde Fjord udfor Gundsømagle ved Mundingen af Høve Aa; herfra er den fulgt over Viksø, Kirke Værløse og Søndersø, over den sydlige Del af Furesøen til Kysten mellem Vedbæk og Skodsborg. Allerede de ældre Boringer ved Søndersø havde vist, at Kalkoverfladen her laa meget dybt, og endvidere var det kendt, at den atter hævede sig vestpaa omkring Gandløse og Ølstykke; men at det drejede sig om en bred Dal i Kalken, og at denne Dal strakte sig tværs over Landet fra Kyst til Kyst, er først bleven paavist ved de senere Aars Boringer. Ved Hjælp af disse har man endvidere kunnet indtegne Højdekurverne med langt større Nøjagtighed end tidligere, og ved Sammenligning mellem Kortet S. 4 og RØRDAMS Kort fra 1899 (anf. St. Tavle II) vil man da ogsaa-se den betydelige Forskel. Ved at anvende 10 Fods Kurver paa et Kort i saa lille Maalestok som hosstaaende, vil Ujævnhederne i Kalkoverfladen let fremtræde i alt for forstærket Form. I Virkeligheden har den viste Dal meget flade Sider. Dalbundens Bredde er 2 3 km, enkelte Steder f. Eks. vestfor Søndersø over 4 km. Kalkoverfladen paa Dalens Nordside ligger paa Strækningen fra Ølstykke til hen imod Birkerød i Havets Niveau, øst og vest derfor noget lavere. Sydfor Dalen naar Kalkoverfladen indtil Fod (6 9 m) over Havet. Dalbunden ligger Fod (36 40 m) under Havets Niveau, højest paa Strækningen mellem Furesø og Søndersø; saavel ud mod Øresund som mod Roskilde Fjord ligger den Fod (3 5 m) lavere. Dalsidernes Hældning er som nævnt meget ringe, men kan iøvrigt kun angives i store Træk. Boringerne ligger nemlig i det udstrakte Terrain saa spredt, at mange af Kurverne har maattet tegnes ved Interpolation mellem Punkter, hvor Dybderne ned til Kalken var kendte. Det kan derfor ikke siges, om Hældningen er jævn, eller om der mulig mellem fladere. Strækninger skulde findes bratte Skrænter. Regner man med Kur-

7 10.8 A. JESSEN: En Erosionsdal i Saltholmskalken. verne, saaledes som de er tegnede fra Vandvæsenets Side, er den stærkeste Hældning (sydfor Viksø) kun ca. 4 : 100. At denne Lavning ikke er fremkommet ad tektonisk Vej, fremgaar af Dalens Form, det svagt serpehtineagtige Løb, den variende Bredde og de meget svagt skraanende Sider. Dalen er utvivlsomt opstaaet ved rindende Vands Erosion, altsåa en Floddal. Et sikkert Bevis herpaa vil vel først opnaas gennem Boringer dels i, dels paa Siderne af Dalen til Bestemmelse af Saltholmskalkens Mægtighed og Beliggenheden af Grænsefladen mod Skrivekridtet. De Aflejringer, der nu udfylder Kalkdalen, viser nemlig intet i Henseende til dens Oprindelse. Som allerede berørt, maatte det ventes, at der nede i Kalkdalen laa mægtige Lag af Grus og Sand. Dette var ogsaa Tilfældet, og i Særdeleshed i Daléns midterste Parti var Materialet meget groft. Noget egentlig Stenlag findes dog ikke; i Borejournalerne er de groveste Lag betegnede som»grus og Sten«. Disse findes næsten altid nederst, direkte paa Kalken, og gaar opad over til finere Grus og derefter til Sand; enkelte Steder findes i Stedet for Sand»sandet Ler«, der aabenbart ogsaa er glaciofluvialt og maaske vekslende, tynde Lag af Sand og Ler. Som almindelig Regel kan det siges, at den nederste Halvdel af de kvartære Lag bestaar af glaciofluviale Aflejringer, medens den øverste Halvdel overvejende er Moræneler, ofte flere, mægtige Bænke adskilte ved tyndere Lag af glaciofluvialt Sand. Mod Vest ved Roskilde Fjord, hvor Dalen synes at blive bredere, er Materialet gennemgaaendé ogsaa finere, og Moræneaflejringerne synes her at tiltage i Mægtighed paa de lagdelte Aflejringers Bekostning. De paa Københavns Vandværk opbevarede Boreprøver viser intet usædvanligt. Prøverne fra de nederste Lag direkte over Kalken er ikke Flodgrus eller groft Sand bestaaende af lokale Bjergarter, men almindelig glaciofluvialt Grus og Sand af stærkt blandet skandinavisk Materiale, saaledes som det kendes fra Hundreder af Boringer her fra Landet. Det maa dog bemærkes, at Prøverne er temmelig smaa, og for smaa' til, at en Tælling af de enkelte Bjerg-

8 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 5 [1917] arter kan give et paalideligt Billede af Grusets Sammensætning. Ingen af Boreprøverne indeholder udpræget tertiært Materiale eller Aflejringer, der kan antages at hidrøre fra Istidens Begyndelse; alt synes at svare til, hvad der sædvanlig ses i Grusgravene i det nordøstlige Sjælland og at høre til Istidens yngre Afsnit. Herfra at slutte, at Kalkdalen har samme Alder, vilde dog være urigtigt. Ligesom hele denne Del af Sjælland har Dalen været overskredet af Indlandsisen fiere Gange, baade paa langs og paa tværs. Hvad den har indeholdt af ældre Aflejringer, er utvivlsomt for største Delen skuret bort, og at Dalsiderne nu viser sig saa flade og udjævnede, maa aabenbart for en Del skyldes Isens Erosion. Om der under selve Istiden har været Betingelser til Stede for en Flod, der har kunnet udgrave en saa dyb og bred Dal i den haarde Saltholmskalk, er vel tvivlsomt. Snarere bør man tænke paa Slutningen af Tertiærtiden, da det nordlige Europa under en meget lang Periode laa højere end nu, og Havet havde trukket sig langt tilbage mod Nord og Vest. Til Sammenligning skal kortelig omtales nogle i de senere Aar fremkomne Beskrivelser af lignende gamle, af kvartære Lag udfyldte Floddale. I 1911 offentliggjorde N. O. HOLST 1 ) en Undersøgelse af den store Kalkdal, af ham kaldet Alnarps-Floden, der strækker sig fra SØ mod NV over Skaane. Ved Hjælp af de foreliggende Oplysninger om Boringer har Dalen kunnet følges fra Skifarp vestfor Ystad over Borringe Kloster, Klågerup, Alnarp til Lomma ved Øresund. Dalens Bredde er 5 7 km, dens Bund ligger nu gennemsnittig m under Havets Niveau; idet Istidslagene i Dalen har en gennemsnitlig Mægtighed af 76 m og udenfor Dalen af ca. 32 m, har Dalen altsaa en Dybde af noget over 40 m. De forholdsvis faa Boringer, som HOLST anfører, tillader kun paa et Par Steder en nøjere Bestemmelse af Dalsidernes Hældning. Det ene Sted er denne kun 2,5:100, det andetsted derimod 19:100. *) N. O. HOLST Alnarps-Floden, en svensk >Cromer-Flod«. ; Sveriges geol. Undersøkn. Årsbok 4 (1910). Stockholm.

9 A. JESSEN: En Erosionsdal i Saltholmskalken. HOLST betragter Floddalen som»præglacial«, sandsynligvis som en Fortsættelse af Weichselfloden og opstaaet paa en Tid, hvor Skaane har ligget mindst 60 m højere end nu. At han ogsaa argumenterer stærkt og meget ensidigt for at vise, at Aflejringerne i Dalen er præglaciale, skal ikke beberøres her; denne Hypotese synes at være saa svagt underbygget og at modbevises af saa meget andet, at den næppe har vundet Tilslutning blandt Geologer. løvrigt kan henvises til den herom i Dansk geol. Forening den 5. Febr førte Diskussion 1 ). Samme Aar (1911) offentliggjorde J. G. RICHERT et større, overvejende teknisk Arbejde om svenske Grundvandsforhold og omtaler ogsaa Kalkdalen ved Malmø 2 ). Ogsaa han beskriver Dalen som en Floddal, der kan følges fra Ystad mod Nordvest over Skaane til Åkarp ved Øresund, og betragter den som dannet af en af Nordtysklands Floder, der har fulgt en tektonisk Sænkning gennem Skaane. Paa det medfølgende Kort, hvor Kalkens og Kalkdalens Højdeforhold 0 og NØ for Malmø er gengivne ved 5 Meter Kurver, ses Dalens meget svagt skraanende Sider. Dalens nordøstlige Skraaning har her et Fald paa indtil 4:100, og paa den sydvestlige Skraaning er Faldet kun 1:100, altsaa Forhold, der fuldstændig svarer til dem, der kendes fra den sjællandske Kalkdal. For Nordtysklands Vedkommende har W. WOLFF i 1909 beskrevet en dyb, prækvartær Floddal ved Bremen, udskaaret i tertiære Lag til en Dybde af 300 m under Havets Niveau 3 ), og i 1915 lignende Dale ved Hamburg 4 ). Dalen under Billwerder og den østlige Del af Hamburg, der paa Grundlag af de talrige Boringer er bedst kendt, er paa sit snævreste Sted 2 km bred. Ser man bort fra Istidslagene,.der fylder Dalen og dækker dens Omgivelser, har Dalen haft en Dybde af») Medd. fra Dansk geol. Foren. Bd S ) J. G. RICHERT Om Sveriges Grundvaltenforhållanden. Stockholm. 3 ) WILH. WOLFF Der Untergrund von Bremen. Deutsche geol..gesellschaft. Bd. 61. Berlin. 4 ) WILH.WOLFF DasDiluvium dergegendvonhamburg.jahrbuch d. kgl. Preuss. geol. Landesanstalt fur Bd. 36. Berlin.

10 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 5 [1917] m. Den falder ikke sammen med den nuværende Elbdal, men at det er en Erosionsdal og ikke en tektonisk Indstyrtning eller Foldning, er vist ved en Række Boringer tværs over Dalen. Dalbunden (dækket af m Istidslag) bestaar nemlig af Nedre Miocæn, medens der i Dalsiderne er fundet nederst Nedre Miocæn, derover Mellem Miocæn og for oven Øvre Miocæn. WOLFF anser denne Dal for pliocæn, da den maa være udgravet efter Miocæntiden, og da der som Udfyldning nederst i Dalen er truffet nogle af de ældste Istidslag, der kendes fra det nordevropæiske Fastland. Dannelsen af Floddalene ved Bremen og Hamburg har kun været mulig paa en Tid, da disse Egne har ligget mindst 300 m højere end i Nutiden. Medens Dannelsen af de to nævnte tyske Floddale med ret stor Sandsynlighed kan henføres til Tertiærtidens Slutning, Pliocæntiden, har vi, som allerede nævnt, endnu for faa Holdepunkter til en sikker Bedømmelse af de skandinaviske Kalkdales Alder. Disse Dales Størrelse og Højdeforhold samt Fordelingen af Land og Hav i Pliocæntiden peger dog i samme Retning, nemlig at ogsaa disse Dale er udgravede under Tertiærtidens sidste Afsnit. Skulde den skaanske og den sjællandske Kalkdal være samtidige, hvad der er rimeligt at antage, kan den sjællandske Dal, hvis Bund ligger mellem -i- 36 og -{-40 m, ikke have været en Fortsættelse af den langt dybere (-5-62 m) liggende skaanske Dal, men repræsenterer snarere et Tilløb til denne.

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

438 Møder og Ekskursioner.

438 Møder og Ekskursioner. 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere