Stiftsbladet. Helsingør Stift. Aktuel information om. 4 Spaghettigudstjeneste mætter det? 6 Ny teologisk konsulent. 12 Kirkegårdens rum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stiftsbladet. Helsingør Stift. Aktuel information om. 4 Spaghettigudstjeneste mætter det? 6 Ny teologisk konsulent. 12 Kirkegårdens rum"

Transkript

1 14. årgang nr. 1 marts april marts 2009 Aktuel information om Stiftsbladet Helsingør Stift 4 Spaghettigudstjeneste mætter det? 6 Ny teologisk konsulent 12 Kirkegårdens rum

2 Velkommen til nye præster Søren Isak Nolsøe Sørensen, Rønnevang Pastorat Merete Benedikte Johansen, Kongens Lyngby Pastorat Eva Berger, Melby Pastorat Simon Nedergaard Olesen, Engholm Pastorat Tak til afgåede præster Margit Sophie Mathiasen Nielsen Ishøj-Torslunde pastorat Rebecca Rudd Biksemad? Folkekirkens gudstjenester udfordres disse år af et mylder af unger der vil have spaghetti. De såkaldte spaghettigudstjenester findes i flere og flere af landets kirker. Disse gudstjenester kan være en tiltrængt indføring i kristendommen og en oplevelse i sin egen ret. Men det er ikke nok med en sammenkogt ret af tilfældige dele fra højmessen, eller en udkogt højmesse. Der skal kød på, smag i. Det er vigtigt at få gennemtænkt og gennemprøvet både liturgien og teologien. Det vi serverer for vores unger og deres familier, skal være nærende og solid rejsekost. Pernille Nærvig Pedersen, stiftets religionspædagogiske konsulent, har talt med Anne Katrine Giversen om spaghettigudstjenestens historie. Teologisk konsulent En anden vedvarende udfordring er, at holde kirkens kerneydelse, nemlig højmessen, levende og varm. Jørgen Demant har et hjerte der banker for højmessen i alle dens detaljer. Derfor tilbyder han stiftets præster et højmesse-eftersyn. Her kan man få rystet op i sine vaner og uvaner. Læs interviewet med ham, om hans nye funktion som teologisk konsulent i Helsingør stift. Kirkegården Driften af mange af landets kirkegårde er én af kirkens meget konkrete og praktiske opgaver. En lang række af kirkens ansatte sørger for at skabe rum for afsked og sorg, rum for fordybelse og ro. Et ganske særligt rum der dagligt besøges af rigtig mange. Religionssociologen Charlotte Vestergaard har undersøgt hvordan kirkegårdens rum bruges, og vi har fået lov at kigge med. God fornøjelse med forårets stiftsblad. Og husk at du som rådsmedlem eller ansat i stiftet har ret til at få bladet tilsendt din hjemmeadresse, send blot en mail med stillingsbetegnelse og adresse til dk / Redaktøren Hjørdis Kjærgaard Præstebro sogn Kirsten Weile Kokkedal sogn Forsidebillede: Mai-Britt Boa Bryllupsseminar Stiftet inviterer til en studiedag om vielsen i kirken. Hvorfor blive gift i en kirke? Brudeparret har deres grunde. Kirken det vil sige præsten har sine. De stemmer sjældent overens, men gør det noget? Sammen med Lars Henrik Schmidt, Mogens Lindhardt og Gudmund Rask Petersen vil deltagerne se på det moderne parforhold, litterære billeder på kærligheden og på vielsessamtalen. Seminariet foregår: torsdag 26. marts fra i Lyngby kirkes Sognegård, Stades Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby. Man tilmelder sig ved at sende en til Jørgen Demant Læs program på Side 2

3 Så gør vi sådan, når til kirke vi går Af biskop Lise-Lotte Rebel Når vi i dag taler om religionspædagogik, så sker det ofte med baggrund i det meget omtalte traditionstab, som er tabet af både sprog og praksis for den kristne tro. Alligevel oplever vi i dag trods talen om traditionstab at der er en spørgen og en nysgerrighed vedrørende den tro, som de fleste i dette land er døbt på og til. Der er stadig en høj dåbsprocent, og en overvældende majoritet af den danske befolkning er lykkeligvis stadig medlemmer af folkekirken. Moderne religionspædagogik skal agere ind i denne situation, både med respekt for traditionen og med respekt for de mennesker, vi ønsker at få i tale. Det gode eksempel Hvis jeg skulle forsøge mig med en smule religionspædagogiske overvejelser, så vil jeg pege på det, der i gamle dage med et lidt trivielt udtryk hed det gode eksempel. Da jeg var barn, var der ikke en fødselsdagsfest eller juletræsfest, uden at vi havde en eller flere sanglege.»jeg gik mig over sø og land«,»tornerose var et vakkert barn«og»så går vi rundt om en enebærbusk«, for bare at nævne nogle af de mest populære. Sangen»Så går vi rundt om en enebærbusk«afspejler nogle grundlæggende erfaringer af, hvordan børn og voksne bedst»lærer«:»så gør vi sådan, når vi vasker vort tøj«og med bestemte bevægelser viser man, hvordan man vasker tøj og hænger det til tørre. I et af versene i sangen hedder det, som overskriften lyder:»så gør vi sådan, når til kirke vi gå, tidlig søndag morgen«. I al sin enkelhed er det en fantastisk form for læring. En gennemtænkt»pædagogik«. Mimesis For hvordan er det børn lærer? De lærer under alle omstændigheder meget ved at eftergøre andre børn eller voksne, de lærer Nok så megen forklaring, nok så megen belæring, kan ikke erstatte det, barnet ser og efterligner hos den voksen ved mimesis. Børn lærer at tale i kraft af, at nogen taler til dem og med dem. Det foregår ikke sådan, at man først lærer de små grammatik og sprogfilosofi, før man begynder at tale med dem. Men de lærer at tale, ved at den voksne eller et større barn taler, siger nogle ting, som de så siger efter. Sådan lærer de for øvrigt også at cykle, at færdes i trafikken, at spise, at lege osv. ved at gøre efter. Min pointe er kort sagt, at sådan lærer man også om kristendommen: vi lærer ved at se andre gå i kirke, ved at se og høre andre bede fadervor, synge salmer, gå til alters. Vi lærer ved selv at blive inddraget. Derfor er den vigtigste kristne børnelærdom da også den, forældre giver med deres eget eksempel. Nok så megen forklaring, nok så megen belæring, kan ikke erstatte det, barnet ser og efterligner hos den voksne. Spørgsmål og svar Refleksionen, spørgsmålene, og teologien kommer altid bagefter, efter praksis. Hvorfor gør vi så sådan? Hvorfor døber vi de små? Hvad siger det om Gud, at vi tegner korsets tegn på pande og bryst? Hvad betyder det, at vi døber i»faderens, Sønnens og Helligåndens navn«? Ud af praksis springer de spørgsmål, som kalder på kloge og lidenskabelige svar. Det er svar, vi voksne forsøger at give, så godt vi kan. Her er der for alvor brug for kirkens religionspædagogiske indsats. Der er brug for den som en hjælp til den praksis, som vi alle og ikke mindst dåbsforældre, faddere og ganske almindelige kristne mennesker står i. De svar, en sådan pædagogik kan lede i retning af, må være svar, der vidner om, at det også for præsten og for underviseren angår spørgsmål, som ingen af os er færdige med. Side 3

4 Spaghettigudstjenester mætter det? Anne Kathrine Giversen, sognepræst i Sionskirken Side 4 Interview med sognepræst Anne Kathrine Giversen»Unge mennesker med børn skal have en mulighed for at erobre kirkerummet«, siger Anne Kathrine Giversen om spaghettigudstjenester.»de skal have mulighed for at være med til en gudstjeneste, hvor de ikke bliver set ned på, og hvor ritualerne også foregår på deres præmisser«. Anne Kathrine Giversen har været sognepræst i Sionskirken på Østerbro siden Kort efter hun var begyndt som præst, kom en mor med små børn og fortalte, hvor ubehageligt det føltes at blive nedstirret til højmessen, fordi børnene ikke kunne sidde stille en hel time. Men hun ville som mor gerne stadig kunne gå i kirke. Og hun ville gerne have, at hendes børn fik et positivt forhold til kirken. Sammen med to mødre fra menigheden og sognepræst i Frihavnskirken Lene Tvilling INFO Hvis du vil lave spaghettigudstjenester i din kirke, kan du kontakte: religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen, tlf: , ud viklede de konceptet spaghetti guds tjene ster. Korte gudstjenester der specielt retter sig mod børnefamilierne, børn som voks ne, og hvor der serveres mad bagefter. En spaghettigudstjeneste er ikke en pixibog eller en discountversion. Det hele skal være med!»sognet skal betjenes fra vugge til grav. Vi er enormt gode til ældre, men vi har noget at sige til alle. Og vi skal som kirke kunne tage imod folk, som de er. Gudsforholdet opstår og udvikles i det talte fællesskab, og derfor skal vi invitere folk til gudstjenester, hvor de kan være med.kirkens særkende er gudstjenesten. Det er der, kirken har noget at tilbyde og forkynde. Og folk vil gerne komme i kirke, når de føler sig velkomne.«spaghettigudstjenester er et af de tiltag, der har fået flest nye mennesker til at benytte kirken ifølge Københavns biskop Erik Norman Svendsen.»Når vi holder spaghettigudstjenester, gør vi det let for børnefamilier at gå i kirke. Vi serverer spaghetti efter gudstjenesten, så de ikke skal hjem og lave aftensmad bagefter. På den måde tilgodeser vi også det sociale element i at gå i kirke. Og så skal folk have præsenteret indholdet på en måde, der er forståelig for dem. Vi gør tærsklen til kirkerummet lavere.det betyder ikke, at det er venstrehåndsarbejde at lave spaghettigudstjenester. Snarere tværtimod. Når man holder en spaghettigudstjeneste, skal man både være teolog, pædagog og turde være lidt skuespiller. Og der må ikke gives køb på nogle af tingene. En spaghettigudstjeneste er ikke en pixibog eller en discountversion. Det hele skal være med! Leddene fra højmessen skal kunne genkendes, og der skal

5 Gudsforholdet opstår og udvikles i det talte fællesskab, og derfor skal vi invitere folk til gudstjenester, hvor de kan være med. synges rigtige salmer. Og prædikenen som tit tager form af en fortælling, skal laves ordentligt. Derfor skal det være teologer, der holder spaghettigudstjenester. For som teologer har vi en viden og erfaring, der giver rum til det flerdimensionelle i fortællingerne. Det er en garant for, at det ikke bliver et fladt gudsbillede uden nuancer, der forkyndes.forkyndelse og formidling er ikke to forskellige ting. Og i spaghettigudstjenester går de to ting op i en højere enhed, når der skal forkyndes for mennesker, der ikke er opdraget til højmessens form.«anne Kathrine Giversen og Lene Tvilling er ved at lægge sidste hånd på en bog om spaghettigudstjenester. Her kan man læse om alle de praktiske forudsætninger, der skal være på plads, få idéer til prædikener m.m. Bogen udkommer på Religionspædagogisk Forlag. Af Pernille Nærvig Pedersen INFO Gode praktiske startråd: - Få etableret et hold af frivillige, der kan stå for madlavning, borddækning og oprydning. - Fortæl at det findes. Send breve til et par årgange og til minikonfirmanderne HUSK de skal adresseres til forældrene - Hæng plakater op i sognets institutioner, brug lokalaviserne og bibliotekerne. PNP INFO Eksempler på spaghettigudstjenester Om fristelser Første salme: Sov sødt, barnlille, v. 1-3 Fortælling (om Jesus i ørkenen) Aktivitet (fristelser skrevet på sten og gemt i kirken, skal findes), musikledsagelse Anden salme: Du ved det nok mit hjerte Prædiken Tredje salme: Vor Gud han er så fast en borg, v. 1-3 Fadervor og velsignelse Fjerde salme: Altid frejdig når du går Alt har sin tid Første salme: Syng lovsang hele jorden Læsning: Udvalgte vers af Prædikerens bog, kap. 3 Anden salme: Skyerne gråne og løvet falmer, v.1-4 Fortælling/Prædiken: Alt har sin tid Tredje salme: Skyerne gråne og løvet falder, v. 6-9 Læsning: Johannes Åbenbaring, kap 21, 1-5 Fadervor og velsignelse 4. salme: Vær velkommen, Herrens år (DDS 74), v. 4 Jonas og hvalen Første salme: Når jeg er træt og trist Fortælling/Prædiken: Jonas og hvalen Anden salme: Som et sandskorn (salme af Holger Lissner) Nadver Velsignelse Tredje salme: Nu går solen sin vej Hver gudstjeneste afsluttes med spaghetti og kreativt hjørne i sognegården PNP Foto: Mai-Britt Boa Side 5

6 Interview med Jørgen Demant... med røde streger og Waterloo i blikket Side 6 Sognepræst Jørgen Demant er ansat som teologisk konsulent i Helsingør stift. Jeg spurgte ham om, hvordan han ser sin kommende opgave? Min opgave fordeler sig, for mig at se, på tre grundlæggende områder: - At styrke præsternes fortsatte teologiske refleksion over deres daglige arbejde. - At være det tredje øje på gudstjenesten. Være inspirator for gudstjenestearbejdet, ikke mindst for de nye præster i stiftet. - At inspirere og vejlede menighedsråd omkring den udfordring at»skabe kirke«. Én af opgaverne bliver at sørge for at der etableres teologiske netværk mellem stiftets præster. En slags professionelle konventer omkring bestemte temaer, med en kvalificeret konsulent som gennemgående figur. Man kunne forestille sig et netværk omkring dåbsgudstjenester. Hvor det dels handler om idéudveksling, men også om at få koblet teori på praksis. Hvad er det vi gør, og hvad er det, vi skal? Hvordan lave en meningsfuld dåbsgudstjeneste? Eller et netværk om forholdet mellem teologi og naturvidenskab, med f.eks. studenterpræsten fra naturvidenskab, Nikolaj Hal vorsen som tovholder. En anden vigtig ting, jeg kan tilbyde stiftets præster og menighedsråd, er at være det tredje øje på gudstjenesten. Man kan få sin gudstjenestepraksis sat under lup. Ikke at jeg vil sidde med røde streger og Waterloo i blikket, tværtimod men ofte kan man i en sparring med een udefra få lejlighed til at reflektere på ens gudstjenestepraksis. Selv bliver man jo ofte blind for det, man gør. Et tredje blik kan åbne for de blinde vinkler. Jeg kan læse i din bog»søndag morgen«at du ikke mener, man skal ændre på gudstjenestens opbygning, at den i sig selv indeholder alt, hvad vi har brug for. Men at det gælder om at få øjnene op for det? Ja, og det er her, jeg kan gå ind og hjælpe til. Der er ingen grund til at lægge noget til eller at trække noget fra, men gudstjenesten kan med fordel foldes meget mere ud. Det handler også om for præsten, at tage på sig, at man er præst med kompetence til at være iscenesætter af evangeliet gudstjenesteiscenesætter. Og præsten er på flere scener. Ved alteret er det det ene der kaldes på, ved dåbshandlingen det andet, og ved nadverbordet noget helt tredje. Hver scene sin form og indhold. Hver scene sit gudsbillede. Det er, for eksempel, en uskik at tage imod folk med et velkommen ved kirkedøren, som om præsten var vært. Den rolle er reserveret til nadverbordet. Her gælder det om at tage imod og møde den, der kommer. Ved døbefonten gælder en anden scene, hvor et andet gudsbillede er på spil.her møder vi Gud som faderlig eller moderlig, og dåben som et sted, hvor det er godt at komme. Og denne moderlighed skal ikke nødvendigvis tages med op på prædikestolen, tværtimod vil jeg sige. På prædikestolen er man retoriker, der må sætte sig igennem som et jeg. Ikke privat, men personlig. Gennem regnskabsaflæggelse for evangeliets betydning i dag, må man vise, at man kan stå inde for tingene, at de gælder for én selv, og kan være vedkommende for dem, som er tilstede.» Graden af nærvær og autenticitet er afgørende for gudstjenestens liturgiske liv. Og menighedsrådene? Ja, menighedsrådene har med den nye lov for alvor fået sin opgave med at være kirke tilbage, både at skabe rammer for kirkens liv og være med til at give liv og vækst sammen med præsterne. Jeg drømmer om at genoplive de gamle forårsmøder på Grundtvigs højskole, hvor Ole Jensen inviterede de vildeste teologiske tænkere, til at løfte vores ånd højt op

7 Sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby kirke under loftet. En hel dag afsluttet med god mad i godt selskab. Derudover vil jeg samarbejde både med kirkefondet, distriktsforeningerne, Løgumkloster og de enkelte provstier og sogne. Og vi er allerede godt i gang med arrangementer rundt omkring. Til sidst lige en bemærkning om spaghettigudstjenesten. Hvad synes du udmærker den? Vi lavede et nummer af Kritisk forum for praktisk Teologi om alternative gudstjenester. Og opdagede at 3 ting især kendetegner disse gudstjenester. De er forbundet med tid. Knyttet til morgen, middag eller aften, og til årstider. Der er ofte nogen fra menigheden der medvirker. Og så er der et diakonalt aspekt, man spiser sammen, leger sammen, samler ind. Alt dette findes også i højmessen, men mere perifert og underspillet. Kritikken kan være at de er segmenteret, men det er der også fordele ved. Så længe vi stadig har højmessen for alle. / RR Uddrag af Susanne Brøggers bog»sølve» Mange mennesker siger, at vi har brug for ritualer i denne flydende strømmende verden af foranderlighed i det Herrens år Mange er begyndt at skabe dem selv, traditioner og genkommende begivenheder, der skal give strømmen genkendelighed. Det er efterhånden blevet en offentlig hemmelighed, at mennesker ikke ville kunne overleve i en verden, hvor alting var nyt fra morgen til aften. Uden sol og måne ville vi sandsynligvis blive sindssyge. Det paradoksale er, at vi søger og skaber ritualer i jagten på en tryghedsform, eller et formsprog, men at vi ofte rejser meget langt væk ofte helt til Jylland, nu hvor vi ikke længere kan komme til Sverige for at tage de allermest fremmedartede ritualer til os. Som om vi kun kan genkende dem, når de er fremmede, eller som om de hjemlige ritualer har kompromitteret sig? Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, kære søstre, når I spørger, hvorfor så mange mennesker søger, hvorfor så mange mennesker søger ritualer i det fremmede og vrænger af det hjemlige? Kirken er jo det sted, hvor vi traditionelt fejrer det forhold, som gnostikerne dyrker og oplever ved at feje for egen dør. Så er jeg ikke den, der siger, at man absolut skal gå hen i kirken. Jeg siger heller ikke, at kirken skal skifte ritualerne ud. Efter al den fornyelse vi nu har fået med en gudstjeneste på dansk og tillige en prædiken oveni. Der vil altid være brug for et fortolkningsarbejde for at komme i frugtbar dialog med underbevidstheden, hvor gudsforholdet foregår. Meget af kirkens ritual henvender sig efter denne skabnings ydmyge mening for meget til underdanigheden på en uægte måde. Når degnen går i gang med indgangsbønnen, bliver man nærmest tiltalt som en skulkende elev, der har fået uorden i skilningen. Der er noget»vandkæmmet«over det tilløb, som ikke har meget med livsvirkeligheden at gøre. Når degnen på vores vegne lover, at vi nok skal forbedre os, så vil vi jo gerne det. Men man er selv nødt til at gøre et kæmpe oversættelsesarbejde for at nærme sig en mening. forbedre mig? Jo tak, men ikke flere skilninger. Tværtimod. Jeg vil forbedre mig ved at rode op i mit hår (hvis jeg havde noget) og æde brændenælder. Jeg vil melde mig ud af alle dydsforeninger og tale så sandt, at ingen... fortsætter s. 8 Side 7

8 Side 8 vil kendes ved mig. Og jeg vil blive bedre og bedre til at kvæle alle de tanker, der truer med at tilpasse mig alskens urimelige levevilkår. Sådan lyder djævelen til indgangsbønnen, kan man sige, og det er også blevet sagt. I dag skulle vi døbe en lille pige Liv. Hun kom selv gående havde lige lært det op ad kirkegulvet iført pibekrave, kniplinger og silkesko. Da hun var kommet op til døbefonten, så hun sig om og hilste henrykt til alle sider, for hun opdagede jo, at dette ikke var hverdagskost, og at hun simpelt hen var midtpunkt, så længe det varede. Gudmoderen stoppede en honningrosin i munden på barnet, for at præsten også kunne få et ord indført, men Liv tog resolut rosinen ud, pegede på døbefonten og sagde: Hva det? Menigheden var efterhånden helt balstyrisk. Det er netop denne oprindelige natur, der tages vare på i dåbspagten. Vandet står parat til at vaske al den uhumskhed af dig, som livet og ikke mindst livets»scene«står lige så parat med. Dåbspagten tilsiger os, at vi ikke bare har vores forældre og søstre og brødre og senere vores kammerater, lærere, hjertenskære og venner til at tage vare på os. Vi står i et forhold, der er mere autentisk og oprindeligt, og som vi enten kan være fjerne overfor eller tæt på, alt efter livsomstændighederne, men som vi aldrig nogen sinde kan miste, selvom vi mister alt andet. Mere sikkerhed kan man ikke få, men uden den tvivler jeg på, at man kunne komme igennem til næste dag. Det er kun guder og tåber, der ville være i stand til at leve helt uanfægtet blot en time hvis de fik at vide, at de med sikkerhed døde i morgen. Nogle forældre er i stand til at forsikre deres børn, at livet også er der i morgen, men langtfra alle. For så vidt bliver dåben mere end et ritual, det bliver en overlevelsesmulighed på længere sigt, en ægte modtagelse. Livet har i alle dets former taget imod dig. Velkommen! Så snart du har passeret barnealderen, er du så ødelagt som menneske, at du uden at vide af det er blevet gøgler, parat til at stille dig op på markedspladsen med eller uden applaus. Hvis du ikke er død af det, har du uvægerligt mistet oprindelighed og uskyld, du er i overlevelsesøjemed blevet listig og beregnende på utallige måder, for ellers havde du aldrig klaret dig. Selvom du har fået at vide, at du bare skal se til liljerne på marken, så ved du godt, at du som sådan ikke ville kunne høste det nødvendige udkomme. Med andre ord, du er så fuld af synder i form af forstillelse og løgnagtige følelser der altid skader dig selv mest at dåben og nadveren er det uomgængelige svar. Hvis man så vil trøste og opmuntre dem med en kærlighedsgave, så ville det være usselt at komme med en tallerken sneglesuppe Det er let at se hvorfor. For det er synd for menneskene. Ikke bare fordi de er udsat for konstante angreb på deres værdighed og er nødt til at bruge deres liv forkert, i mange tilfælde uden at få deres ønsker opfyldt. Det er bare totalt synd. Hvis man så vil trøste og opmuntre dem med en kærlighedsgave, så ville det være usselt at komme med en tallerken sneglesuppe. Der er i nadveren en viden om at man kun kan give sig selv. de fleste kvier sig jo. Men historien vidner om én der gik hele vejen gav sig selv helt. Og så er det, jeg spørger: Kan man sige nej? Eller for at være høflig: Nej tak? I hele resten af tilværelsen skal man ud og præstere, det meste af livet står man ved eksistensens gryde og disker op for andre. Pludselig er der heureka et sted, hvor nogen giver hele sig selv tout entier og du skal intet yde til gengæld, andet end at tage imod. Den eneste situation på jorden, hvor du kun skal tage imod. Hvem har råd til at sige nej? Jeg har hørt, at man skal betragte sig selv som en meget stor synder for at deltage i det rituelle måltid. Stor og stor, jeg ved nu ikke. Er det ikke tilstrækkeligt, at man spørger sig selv: Hvor har jeg spærret for sandheden og vejen? Hvor har jeg forhindret liv? Når jeg bliver tilbudt et måltid, der er beregnet til at gøre mig til et nyt menneske og gengive mig adgangen til min oprindelige integritet, er jeg så den der siger nej? Nej, mine kære brødre og søstre, det siger denne skabning ikke. Den siger:»hva det?«.»sølve«af Susanne Brøgger, Fruen til Sølves bønnebog II, s Gengivet efter aftale med forlaget Gyldendal.

9 Billeder på den indre skærm varer hele livet Ludvig anvises en stol i halvcirklen. Han kravler op på den, men sidder der kun kortvarigt. Han skal lige om bag ved stolen og hoppe lidt op og ned, mens han bruger ryglænet til at nå højere op i luften. Bænket på sædet igen, svajer han fra side til side, mens han nynner en ikke nærmere identificerbar melodi. Ludvig er ikke en elev, der er voldsomt motiveret for at tage imod læring denne morgen. Ludvigs klasse er tilmeldt et undervisningsprojekt fra Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe/Herlev, der hedder Skabelse hvor svæver kloden hen? Projektet tager afsæt i skabelsesberetningen, og linker til vores moderne virkelighed ved at tematisere den aktuelle klimasituation med global opvarmning og forebyggende adfærd. Alle klasser modtager den første af de kristne skabelsesberetninger som mundtlig fortælling, og det er det, der skal ske denne morgen Af Anette Skov Ludvig deler sin opmærksomhed mellem mig og det, der sker uden for vinduet, mens jeg gennemfører en fast indledning med en snak om indre billeder, som mange kender fra højtlæsning. Dernæst et ritual med et såkaldt fortællebæger, der mar kerer tidsrummet for fortællingen, og dermed hvem der har ordet, og hvornår der kan stilles spørgsmål og kommenteres.»i begyndelsen var der ingenting. Der var ingen planter: ingen træer, ingen buske, ingen blomster og intet græs «Dag efter dag etableres verden. Jeg ser på eleverne, som ser tilbage på mig. Der er ingen bog eller manuskript mellem os. Jeg har fortællingen inde i mit hoved i form af billeder og enkelte gode sproglige vendinger. Jo bedre eleverne tager imod, desto bedre bliver den mundtlige fortælling. Jo bedre de lytter, jo mere tør jeg dvæle og give mig god tid. Det er ingen statisk begivenhed, den er i den grad organisk og udvikler sig som et samspil mellem tilhørere og fortæller. Derfor kan jeg også fordele det, jeg har, og Ludvig får sin del og mere til; jeg ser oftere på ham, ser ham ind i øjnene, mens jeg maler mine indre billeder: hvordan alle træerne skruer sig op ad jorden og dækkes med æbler, pærer, appelsiner, blommer lang pause mellem hvert træ, så eleverne får lejlighed til virkelig at se det for sig. Blåhvalen hæver det øverste af sin kæmpe krop op over havets overflade og sender en mægtig vandstråle op i luften Ludvig kæmper imod. Men da jeg når til luftens dyr og kæmpealbatrossen lige akkurat strejfer Vorherres ansigt med sin brede vinge, har jeg ham. Kroppen er i hvile, ansigtet er vendt mod mig og øjnene tager det alt sammen ind og beder om mere. Det er intet mindre end fantastisk! Jeg forestiller mig, at Ludvig husker, at manden og kvinden stod der splitternøgne og skævede med røde kinder og øjnene glidende nysgerrigt op og ned ad hinanden. Husker at Vorherre gav dem evnen til at formere sig og en fordel i form af praktiske hænder og ekstra store hjerner, og at han lader denne fordel blive ledsaget af en særlig opgave, nemlig at tage vare på skaberværket. At det er blevet en del af Ludvigs oplevelse af verden, at Vorherre efter hver endt arbejdsdag udbrød:»det her er ikke så skidt endda jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er godt!«og at han heri kan finde en grundlæggende fornemmelse af, at såvel menneskets som hans egen eksistens er berettiget. Anette Skov, cand. mag., folkekirkens skoletjeneste i Gladsaxe-Herlev (Foto: Kenn Thomsen). Fortællere med bibelske fortællinger på repertoiret: Se desuden Hør bibelhistorier på Side 9

10 Gudstjenesten er løs den kradse pen Moderniteten havde sit alter: fjernsynet. Fjerneren blev det kaldt og det var blandt os i det bedre borgerskab ikke så fint og smagfuldt at sige, at man var afhængig af det, at man brugte tid foran det. Men det gjorde vi. Kikkassen samlede fjern og nær og var bortset fra aftensmaden den eneste familiesamlende faktor. Fjernsynet var for de flestes vedkommende placeret i stuen eller alrum foran sofa og sofastol. Måske havde hvert familiemedlem sin faste plads. På det samme hellige tidspunkt hver dag blev der tændt for knappen. Aftenens gudstjeneste kunne begynde På lørdage og helligdage kunne det blive til lidt ekstra timer. Lørdagssport kl. 15 og lørdags-quiz og kylling med Otto Leisner kl. 20 og lørdagsfilm med lørdagsslik kl. 21. Søndagen havde eftermiddagsfilmen kl. 15 gerne en klassiker som Prinsessen holder fridag eller en John Wayne-western. Side 10 Af natkirkepræst Signe Berg ved domkirken i Kbh. Hvem bestemmer, hvad vi alle skal se? Fra kl. 18 var weekenden forbi, nu var der kedeligt og aftenen et langt antiklimaks. Søndagens flade lagde op til mandagens hverdagstrivialiteter, og der skulle jo også laves lektier, og Danmark måtte ikke komme for sent i seng til arbejdet næste morgen. I min familie lå selv gravhunden og så med lørdag aften. Mor på langs i sofaen, tre unger på madrasser foran fjernsynet og hunden i fodenden. Far sad i stuen ved siden af med skydedøren åben, så han kunne være med på sin far-måde. Han kiggede på sin frimærkesamling og var på medhør. Af og til rejste og selv lillebror begyndte at græde, og gravhunden hylede han sig fra sin stol og gik hen og stillede sig i stuen og kiggede lidt med. For eksempel da serien Tornfuglene løb hen over skærmen, og vi alle tudede så højt og inderligt, at vi måtte løbe på wc efter toiletpapirsruller til at tørre øjnene, og selv lillebror begyndte at græde, og gravhunden hylede. Alt var trygt og godt og varmt, selvom det var sørgeligt. Det var monopolets og enhedens æra og hele Danmark så og talte om det samme. Nye tider Men så kom Dallas, og søndagen fik mere indhold. Et nyt højdepunkt efter lørdag aften. Weekendens forløb fik en mere organisk sammenhæng efter manges mening liturgiens dramaturgi blev strammet op og gjort mere dynamisk. Så kom TV2 Der kom søndagsfilm og flere kanaler at vælge imellem. Et paradise lost og et nyt kunne begynde. Slangen, som hele tiden havde ligget på lur, havde set sit snit og kom snigende helt ind i stuen og op i sofaen og prime time. Kampen om remotekontrollen gik i gang. Hvem bestemmer, hvad vi alle skal se? Hvis far ville se noget, var det selvfølgelig ham, så der måtte vi bide i æblet og surmule og glo på boksning og tv-avisen i stedet for kanalrundfarten. Forholdt det sig sådan, at var far ligeglad med at se tv, havde mor ikke samme autoritet ikke dér, i alt fald - og skænderiet var en realitet. Var både far og mor ude, var der krig hjemme. Der var engang... Det var engang, og det var dengang. De gode gamle moderne tider er forbi. Nu er vi blevet senmoderne. Thi det, der var før, er forsvundet og han, der sidder på tronen sagde: Se, jeg gør alting nyt!» Bevares, mange har nok stadig fjernsynet centralt placeret i hjemmet og med dertil hørende kirkebænke foran. Husalteret findes stadig. Det findes imidlertid nu i overmål. I dag bliver det mere og mere almindeligt, at hvert familiemedlem har sit eget fjernsyn. Det findes ikke længere blot i stuen, men i

11 hvert rum. Stuen, børneværelset, køkkenet, soveværelset nogle har det også på toilettet. Det ser heller ikke længere ens ud, men har iklædt sig forskellige slags former. Det kan findes på pc eren som net-tv og mobilen, det kan fås som fladskærm og gemme sig, det er i mange farver og størrelser. Det er overalt og kan ses når- og hvor som helst af enhver. Monopolet er brudt Det fællesskabssamlende alter er ikke længere en given ting. Som dengang da Adam for alvor opdagede Eva og vice versa, er forskelligheden med senmoderniteten kommet ind i verden. Vi er blevet opdaget. Monopolet er brudt, magten givet fri. Nu kan alle selv bestemme, hvad de vil se. Og de vil ikke altid se det samme, og vil de ikke se det samme, ser de det da bare hver for sig. Vil man se noget sammen, må man nu til at tale sammen om det. Tage stilling og lave aftaler. Fjernsynet er blevet potentielt relationsskabende, for det kan være kedeligt at sidde alene til sin egen højmesse. Skal vi se en film sammen i aften? På dit værelse eller mit? Hvad er du til? Signe Malene Berg Med hovedet i himlen og begge ben på jorden en praksisbog i kristen spiritualitet. Unitas forlag Signes bog udkommer nu i 2. oplag og blev anmeldt i Ekstra Bladet:»Men det er en perfekt bog fordelt på 28 dage med en indføring i helt praktiske øvelser til, hvordan man kommer tæt på sig selv. Tør man så det i disse tider, hvor ateisme er så moderne, og hvor alle har travlt med at glo opad i sig selv, hvor solen aldrig skinner? Præcis derfor bør man unde sig selv Bergs enkle og kærlige visdom.«citat fra anmeldelse i Ekstra Bladet, oktober 2008 Susanne Brøgger Sølve, Gyldendal Jørgen Demant Søndag morgen mødet mellem Gud og mennesker. En guide til gudstjenesten. Aros forlag Side 11

12 Det døde rum? Kirkegården er et sted, hvor modsætningsfyldte brugsformer mødes og lever side om side. Dette gælder både før og nu. I 1800-tallet begyndte de moderne storbykirkegårde at tage form som grønne områder uden for byen. De skulle både imødekomme behovet for muntre spadsereture, melankolske vandringer og de praktiske forhold omkring en begravelse. I dag spænder den danske storbykirkegård stadig over en vifte af forskellige behov og formål. Når man spørger, hvilke formål folk har med at komme på kirkegården, viser det sig, at langt størsteparten kommer på kirkegården for at mindes, men mange bruger den også til at slappe af på, få et pusterum eller bare gå en tur. Note: Det har været tilladt at svare ja til flere muligheder. Side 12 Af Charlotte Vestergaard, cand.mag. i Religionssociologi Antal svar Mindes 605 Sørge 292 Nyde naturen 155 Holde picnic 22 Meditere 66 Som pusterum 222 Gå tur 282 Respondenter: 725 Kirkegården er altså ikke bare en stum materiel form; den kommunikerer noget til brugerne. Nogle af de budskaber, der kommunikeres gennem arkitekturen og indretninger, kan spænde fra mindehave og begravelsesplads til park og sportsareal. Arkitekturen kan åbne op for forskellige betydninger, afhængig af hvem der tolker signalerne. Antal svar Muren 358 Velplejet natur 318 Rummene 312 Stier 364 Kirken 359 Blomster 351 Forskellighed 175 Ensartethed 32 Gl. beplantning 135 Grusgange 196 Grantræer 57 Buksbomhække 118 Græsklædte områder 127 Afskårne blomster 155 Grankranse 182 Lys 150 Begravelsesplads 520 Indviet jord 219 Respondenter: 725 For at kirkegårdens rum opleves som meningsfuld for brugerne, skal flere behov altså kunne opfyldes. Føler folk ikke, at der er noget meningsfyldt at komme efter, vil de ikke længere have et behov for kirkegården. Dette tydeliggøres også af, at så mange har en alternativ brug af kirkegården end den direkte begravelses- og sørgerelaterede brug. Spørger man folk om, hvilke elementer af kirkegårdens rum der betyder noget for dem, viser det sig, at mange godt kan lide den stil, der allerede er på kirkegården. Grantræerne, de græsklædte områder, buksbomhækkene og at der er en ensartethed på hele kirkegården betyder noget for mange, men det tyder på, at det vigtigste, på trods af den angivne varierede brug af kirkegården er, at det er en begravelsesplads i indviet jord, nær en kirke. Forskellen på folks brug og deres ønsker om indretning er interessant og viser, at kirkegården er et meget komplekst rum, hvor der ikke altid er sammenhæng mellem folks adfærd, deres ønsker og behov. Kirkegårdens betydning forandrer sig alt efter hvad folk finder mest meningsfyldt. Hidtil har man kunnet klare sig med én type kirkegård i Danmark, da brugen af stedet har kunnet rummes inden for den traditionelle ramme. Men en stigende tendens inden til mere individuelle gravønsker, såsom brug af billeder og lyskæder på gravstenene har tydeliggjort, at dette måske er ved at få sin ende, ligesom en sti-

13 gende ateisme, i især byerne, også har en indvirkning på kirkegården. Det er nemlig ofte ikke-troende der bruger kirkegården til alternative formål, mens de troende oftere oplever kirkegården som knyttet til begravelse og sorg. Ikke -religiøs Mindes Slappe af Sørge Nyde naturen Holde picnic 10 2 Meditere 6 10 Som pusterum Gå tur Respondenter: 725 Religiøs at dette ikke vil kunne vare ved, hvis man undersøger forskellen på de to gruppers holdning til hvad der bør være tilladt på kirkegården. Således har de troende en mere traditionel holdning end de ikke-troende til, hvad man kan tillade sig på en kirkegård. Så selvom kirkegårdene stadig tilsyneladende favner begge grupper, kan ønskerne om alternative brugsformer og indretningsmåder tyde på, at der måske fremtidigt vil være behov for en ny type rammer om vores gravpladser, der kan tilbyde flere alternativer, og imødekomme de nye krav til kirkegården og brugen af den. I tabellen nedenfor er 725 mennesker blevet spurgt om hvad man ikke kan tillade sig på en kirkegård. (Svarene er angivet i procent) Ikke -religiøs Løbe Råbe Cykle Lege (højlydt) Solbade Tale i mobil Spise Grine (højlydt) Dyrke sport Man må alt, bare det ikke generer andre Religiøs Kirkegården i dag kan rumme forskellige behov og forskellige holdninger til kirkegården. Dog kan der spores en tendens til, Uddrag af Lov om begravelse og ligbrænding 2. Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser. 3, stk. 3. Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. 15. Bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård kan med kirkeministerens tilladelse overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken. 16. Kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser. 16, stk. 2. Kirkeministeren kan tillade trossamfund uden for folkekirken at anlægge egne begravelsespladser. Foto: Mai-Britt Boa Side 13

14 Priscilla og Reuben Mark besøger Helsingør Stift 20. maj til 2. juni 2009 Det mellemkirkelige udvalg i Helsingør og en række sogne i stiftet stod sammen med Folkekirkens Nødhjælp og Danmission bag pastor Reuben Marks tre års studier i prædikenlære ved Københavns Universitet. Den 25. februar i år modtog han sin doktorgrad (PhD) fra Allahabad Universitet i Nordindien. Reuben Mark er tilbage som lærer og nu også registrar og stedfortrædende rektor på Andrah Christian Theological College, Hyderabad, Sydindien. Sammen med sin kone Priscilla, der er præst i to menigheder Hyderabad, kommer Reuben Mark nu på genbesøg i stiftet. Priscilla og Reuben Mark vil medvirke ved en række gudstjenester og fortælle om deres arbejde ikke mindst i gadebørnsprojektet, som støttes fra flere sogne i stiftet. Lørdag den 30. maj bliver der en fælles fest i Avedøre. Et samlet program kan læses på stiftets hjemmeside fra midt i marts. Vil man have besøg, bedes man senest 1. marts kontakte besøgets koordinator Hans Raun Iversen ). Tilmelding til festen i Avedøre ske til sognepræst Ida Kongsbak ). 900 konfirmander og deres præster skal på påskevandring! Det sker på Frederiksborg Slot i Hillerød, lørdag d. 21. marts, som Helsingør Stifts konfirmandevent Hvorfor? Det kan være svært at rumme dybden, bredden og ikke mindst den fulde betydning af påsken. Hvad fik Jesus til at gå villigt igennem disse dage? Hans guddommelighed? Hans menneskelighed? Hans medlidenhed med os? Og det er netop sådanne uafklarede spørgsmål, der kan gøre det svært at fortælle og forkynde om påsken. Konfirmander kan være nogle af dem, der har rigtigt svært ved denne fortælling. De kender godt nok til historien. Flere af dem gennem forskellige film. De har dog sjældent nogen fornemmelse for, at disse film handler om noget, der engang skete i virkeligheden. Ligesom det er svært for dem at se, at påsken skulle have betydning for deres liv i dag. Det vil vi gerne gøre noget ved! Derfor har vi lavet en påskevandring. Konfirmanderne vil, i hold på max. 25 konfirmander + voksne, blive ledt igen- nem påskens fortælling, fra Palmesøndag til Åbenbaringen på vejen til Emmaus. Undervejs møder de alle personerne fra dengang i Jerusalem. Nogle steder vil konfirmanderne blot passere forbi en handling. Andre steder bliver de selv en del af den. Og det er her vi har brug for dig! For at Frederiksborg Slot kan komme til at summe som Jerusalem år 30, har vi brug for mange hjælpere, frivillige statister og skuespillere, som kan spille de forskellige roller, Jesus, Judas, Peter, Pontius Pilatus og alle de andre - og ikke mindst folkeskaren, som fulgte Jesus. Præcis hvad betyder det? Der er udarbejdet en drejebog til hele påskevandringen, med roller og replikker, men også med opgaver som dørvagt, kontrolpost, tidtager og meget andet. Hvornår? Selve konfirmandeventen foregår lørdag d. 21. marts kl på Frederiksborg Slot - der vil være opstart og mødetid for alle hjælpere omkring kl Herudover er der generalprøve lørdag d. 14. marts kl Og der vil være informationsmøde for alle medhjælpere mandag d. 23. februar fra kl Det er nødvendigt at deltage i alle tre ting for at være med. Vi lover til gengæld, at du vil være med til at fortælle en fantastisk historie helt ind i nutiden, vores og konfirmandernes tid. Så konfirmanderne årgang 2009 i Helsingør Stift sent vil glemme påskens fortælling! Tilmeld dig som frivillig til Charlotte Chammon: eller så hurtigt som muligt! På Helsingør Stifts vegne: Henrik Winther Nielsen, Frederiksborg Slotssogn Ida Secher, Frederiksborg Slotssogn Berit Weigand Berg, Grøndalslund sogn Charlotte Chammon, Nr. Herlev sogn Side 14

15 Nyt fra mellemkirkeligt udvalg På adressen kan man læse om venskabsmenigheder verden over, og om hvordan man får en sådan. Det mellemkirkelige Udvalg opfordrer Helsingørs stifts sogne til at meddele Det mellemkirkelige Råd hvis man har kontakt til en venskabsmenighed. sendes til: Ny dato for regnbuekonference Der har tidligere været udsendt en dato (onsdag den 4. februar 2009) for et fællesmøde for folkekirkemenigheder, migrantmenigheder og internationale kristne fællesskaber i Nordsjælland og Storkøbenhavn. 1. søndag i advent indviede Søborgmagle kirke deres nye altertavle, malet af kunstmaleren Adi Holzer. Mødet vil i stedet blive afholdt 23. september 2009 kl i København Regnbuekonferencen vil indeholde: - Paneldebat med repræsentanter for nogle af migrantmeninghederne samt Biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, Biskop Czeslaw Kozon, Den Katolske Kirke i Danmark, og forhåbentligt den på det tidspunkt nyudnævnte biskop over Københavns Stift. - Aftensmad med et eksotisk islæt - Afsluttende fælles gudstjeneste Yderligere info henvendelse til: Formand for Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg i Helsingør, Anders Hedeager Pedersen, , Regnbuekonferencen afholdes af De mellemkirkelige Stiftsudvalg i København og Helsingør stifter. Side 15

16 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør marts april Kalenderen Mandag 2. marts kl : Generalforsamling for distriktsforening Syd. Program: Middag kl generalforsamling kl Sted: Rønnevangskirken, Taastrup Hovedgaden 150, 2630 Taastrup Tilmelding: Bende Kragh på eller på telefon Mandag 16. marts kl : Generalforsamling for distriktsforening Frederiksborg. Program: Middag kl (se iøvrigt hjemmesiden) Sted: Pharmakon, Hillerød Onsdag 25. marts kl : Årsmøde for DSUKs stiftsbestyrelse. Program: Generalforsamling og rundbordssamtale. Sted: Nørre Herlev kirke, Kirkepladsen 1, Nr. Herlev. Torsdag 26. marts kl : Seminar for præster i Helsingør stift om bryllupstalen. Program: se Sted: Lyngby kirkes Sognegård, Stades Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby. Tilmelding: Jørgen Demant, Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd Tlf , Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokke lund Herred), Ib Brorly, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), Ann Mari Sundin (Det Mellemkirkelige Udvalg), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget) samt sp. Rebecca Rudd (Det religionpædagogiske udvalg, ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende stiftsbidrag. Menighedsrådene skal der for fremover ikke betale særskilt for Stiftsbla det. Søndag 12. april kl : Festgudstjeneste. 25 års jubilæum i Opstandelseskirken, Albertslund. maj Ingen arrangementer Andre datoer Mand-onsd juni: Stiftskonvent for alle præster i Helsingør stift Program: se Sted: Grundtvigs højskole, Hillerød Søndag 20. september kl : Stiftsstævne for Ydre mission. Program: se næste stiftsblad eller Sted: Mørdrup Kirke, Espergærde Onsdag 23. september kl : Regnbuekonference. Se s. 15 Lørdag 3. oktober: Udvidet Landemode, Helsingør Medde lelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør tlf Deadline Næste nr. udsendes omkring 27. maj Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 14. april Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 5. oktober 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op Kirkeskolen synger: - Hvor

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 Prædiken lidt stikordsagtig til Helligtrekongers søndag. Sct. Pauls kirke 3. januar 2016 kl. 16.00. Salmer: 108//362/439/136/ Hvad er det der gør jul til noget særligt /138 Åbningshilsen. Nåde være med

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014 Kirke & Sogn aunslev bovense 44. årgang nr. 3 JUNI - SEPTEMBER 2014 Kære konfirmander Kære faddere, familie Kære konfirmationsgæster Flaget er hejst. Her ved kirken og rundt omkring i sognet. Her er fest.

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

nyt 41. årgang Nr. 1 2014 Januar-februar

nyt 41. årgang Nr. 1 2014 Januar-februar IRKE nyt 41. årgang Nr. 1 2014 Januar-februar Kost og kristendom Næring for krop og næring for ånd Tre foredrag om sund kost ved Vindinge Kirke Vi kender udtrykket åndelig næring, men vil sikkert have

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Godt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke Fra søndag den 8. oktober er der Børnekirke hver søndag under gudstjenesten. Patricia, Amalie,

Læs mere