&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/"

Transkript

1 " $

2 % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/

3 &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter, tilflyttere til landdistrikter og fraflyttere fra landdistrikter. Pendleranalyserne tjener et dobbelt formål. Dels skal analyserne give input til, i hvilke bycentre der skal gennemføres surveys. Dels vil pendleranalyserne sammen med de fire surveys give input til mod hvilke bycentre og mod hvilke segmenter kommunen skal rette sin kommunikations- og profileringsindsats. I det følgende vil først blive kortlagt, hvorfra indpendlere til kommunerne primært kommer (dels fra hvilke bycentre og dels fra hvilke kommuner. I forlængelse af dette vil indpendlerne blive karakteriseret på en række baggrundsfaktorer. Derefter vil det blive kortlagt, hvortil udpendlere fra landdistrikterne i de tre kommuner primært pendler (til hvilke bycentre og hvilke kommuner, og udpendlerne vil i forlængelse heraf blive karakteriseret. &'& % ( I dette afsnit kortlægges antallet af indpendlere til henholdsvis Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner, ligesom indpendlerne beskrives på en række baggrundsfaktorer. Indpendleranalyserne er opdelt i indpendling fra kommuner og indpendling fra bycentre. &'&'& I dette afsnit kortlægges antallet af indpendlere fra andre kommuner. &

4 I tabellerne nedenfor vises antallet af indpendlere fra de 16 kommuner med størst indpendling til henholdsvis Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommune. Den yderste højre kolonne i tabellerne viser, hvor mange procent af det samlede antal indpendlere til de tre kommuner, indpendlere fra hver af de øvrige kommuner udgør. Procenttallene i kolonnen summerer således ikke til 100, idet ikke alle kommuner er vist i tabellen. "

5 " $ % & &' 0 $1 /. ""1 '... &/1 "./ "1 '.. "1 ( * &1 "$ &1 &2 &1 &0 &1 &* &1 * & &" " && & " % $ $ "'$.2 Indpendlere til Norddjurs Kommune fra andre kommuner kommer fortrinsvis fra Syddjurs Kommune, Randers Kommune og Århus Kommune. Det er karakteristisk, at indpendlingen fra øvrige kommuner er markant lavere end indpendlingen fra disse tre kommuner. Dette står i kontrast til indpendlingen til Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner, hvor der er en mere glidende overgang fra de store indpendlingskommuner til de mindre. Der er færre indpendlere til Norddjurs Kommune sammenlignet med Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner. I alt er der , som er beskæftiget i Norddjurs Kommune. Indpendlere udgør således 18 % af alle, der er beskæftiget i kommunen.

6 , $ % " " *.1 ( $ * &1 *&$ 21 ' "0.1 ' "*&.1 &2 1 &2 1 &00 1 ( &.* "1 &. "1 &"2 "1 &&0 "1 &&* "1 -.$ &1.* &1.." &1 /' / Der er tre store indpendlingskommuner; Viborg, Morsø og Holstebro Kommuner I alt er der 24.77, som er beskæftiget i Skive Kommune. Indpendlere udgør således 24 % af alle, der er beskæftiget i kommunen..

7 / " $ % &'0.$ 1 &'&&/ &21 $0$ &*1 -. /1 * " *.1 0 &20 1 ' &$/ 1 &$& 1 0 &&/ "1 22 "1 0* &1 0. &1 * &1 '." &1. &1 & &1 *'02" Der er tre store indpendlingskommuner; Herning, Holstebro og Varde Kommuner I alt er der , som er beskæftiget i Skive Kommune. Indpendlere udgør således 1 % af alle, der er beskæftiget i kommunen. &'&'" ( Tabellerne nedenfor viser antallet af indpendlere til henholdsvis Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner fra en række bycentre uden for kommunerne. Et bycenter defineres i denne sammenhæng som en by med mindst indbyggere. I tabellerne er medtaget bycentre, hvorfra der pendler mindst 8 personer ind i den pågældende kommune. Figuren nedenfor illustrerer, at der i det følgende ses på indpendlere fra en række bycentre til de tre kommuner. *

8 " & Bycenter Bycenter Kommune 1 " & % $ % ' "/ &&1 ". $1 ' & &1 * & $ "'$.2 Indpendlere til Norddjurs Kommune kommer primært fra Århus og Randers bycentre. Der er en skarp overgang fra de to største indpendlings-bycentre til de mindre indpendlings-bycentre. /

9 2 $ % " & %./ $1 ' " 2 1 &20 1 &." "1 & 0 "1 0 / */ *". & "2 "& &$ &$ * &/ &* &* " & /' / De store indpendlings-bycentre er Viborg, Århus, Aalborg, Holstebro og Struer. I Skive Kommune er tætheden af omkringliggende bycentre større, end den er i Norddjurs Kommune. 0

10 3 $ % " & %.0/ $1.$ $1 ' &// 1 * &./ 1 2$ "1 $* &1 $ &1.* &1 '.. " "/ "* "" &2 & & & *'02" De største indpendlings-bycentre er Holstebro, Herning, Århus og Esbjerg. Tætheden af omkringliggende bycentre er stor. &'&', ( Nedenfor er vist karakteristika for pendlere fra bycentre, hvorfra der pendler flere end 50 personer ind i kommunen. Der er dog makimalt vist karakteristika for indpendlere fra fem bycentre, hvis der er flere end fem bycentre, hvorfra flere end 50 personer pendler ind i kommunen. Pendlerne beskrives i de nedenstående tabeller med hensyn til, hvorvidt man har børn, uddannelse, civilstatus, branche, køn, alder og bruttoindkomst. Den yderste højre kolonne i tabellerne angiver, hvorledes samtlige indpendlere til kommunen fordeler sig. Kun fra bycentrene Randers og Århus er der flere end 50 personer, der pendler ind i Norddjurs Kommune. $

11 Tabel 7: Børn ' /*1 0"1 *1 "$1 *$1 3&/*&4."1 3&&$4 3".4 3"/4 3"$.4 Hovedparten af alle indpendlere til Norddjurs Kommune har ingen børn (58 %. Dette er ligeledes tilfældet for indpendlere fra Århus og Randers, hvor henholdsvis 72 og 65 % ingen børn har. Tabel 8: Uddannelse ' 4 &$1 /1 & 1 &"1 * & 1 *1 *..1 &.1 5 /1 1 ( 5 "& *1 "&1 3"4 3""4 &21 3*. 4 *1 3&. 4 "1 3/.4 /1 3& &&4 *1 3&**4 "1 3/*&4 $1 3"$4 3"$ 4 Den største andel indpendlere fra Randers til Norddjurs Kommune har en erhvervsfaglig uddannelse (44 %, hvilket ligger over andelen for alle indpendlere (36 % Fra Århus har de største andele indpendlerne til Norddjurs Kommune en mellemlang videregående uddannelse (37 % eller en lang videregående uddannelse (21 %, hvilket ligger markant over andelen for samtlige indpendlere. Således adskiller indpendlere fra Århus sig fra de resterende indpendlere ved generelt at have et højere uddannelsesniveau. 2

12 Tabel : Civilstatus ' * 6 &1 & * *$1 3"4 3"*4 &1 34 $1 3""4 *.1 3&*& &.04 3"$"24 For indpendlere til Norddjurs Kommune er det tilfældet, at der er en overvægt af gifte (54 %. Dette gør sig hverken gældende for Randers eller for Århus, hvor henholdsvis 53 % og 66 % er ikke-samlevende (ugifte, skilte eller enke/enkemand. &

13 Tabel 10: Hovedbranche ' - 5 : " 0 & % $ " %. 1 "*1 $ *1 1 &.1 *1 01 / *1 01 "1 /1 *&1 &1 *1 3".4 3"/4.1 3&& 4 &21 3*.4 $1 3""4 &&1 3 $4 "1 3/ 4 $1 3"/4 &1 3"&4 "1 3.$4 /1 3&*/4 /1 3& ".4.1 3& *4 3"$.4 I prioriteret rækkefølge er de væsentligste hovedbrancher blandt indpendlerne fra til Norddjurs Kommune: o Offentlig sektor, uddannelse, sundhed mv. o Fremstillingsvirksomhed o Handels, service og reparationsvirksomhed Andelen tilhørende den offentlige sektor er størst blandt indpendlere fra Århus (51 %, mens denne andel for Randers (37 % er meget lig andelen for alle pendlere Andelen af indpendlere, der er beskæftiget indenfor fremstillingsvirksomhed, er størst blandt indpendlere fra Randers (25 % Andelen af indpendlere, der er beskæftiget indenfor Handel, service og reparationsvirksomhed, er omtrent lige stor blandt indpendlere fra Århus og Randers (og alle indpendlere &&

14 Tabel 11: Køn ' ( /.1 / 1 /1. 1 3".4 3"/4 /1 3&0$/4 01 3&.$4 3"$.4 Der er ikke nogen substantiel forskel på andelen af mænd og kvinder blandt indpendlere fra Randers og Århus til Norddjurs Kommune, ligesom de to grupper ikke adskiller sig substantielt fra alle indpendlere. Størstedelen af indpendlere er samlet set mænd (63 %. Tabel 12: Alder ;,< 5 "/1. 1 /= ,2/5 "*1 " &*1 21 3"4 ' 3"4 "&1 3*$ & 4 1 3$*4 &01 3./*4 3" :8 25 *5. 5 Fra Århus er 40 % af indpendlerne til Norddjurs Kommune mellem 18 og 2 år. Det samme gør sig gældende for 26 % af indpendlerne fra Randers og 21 % af alle indpendlere. Indpendlerne fra Århus kan således siges at være yngre sammenlignet med indpendlere fra Randers, hvilket også kan ses ved, at indpendlere fra Århus i gennemsnit er 35 år, hvorimod gennemsnittet for indpendlere fra Randers ligger på 3 år, og gennemsnittet for alle indpendlere ligger på 40 år. &"

15 Tabel 13: Bruttoindkomst. = = := = = /1 &&1 = = := =,= = := = = &*1 &21,= = := = /= = := = =. 1 "$1 /= = := = 1= = := = = "21 ".1 1= = := = &&1 &01 3".4 ' 3"/4 /1 3&/*4 &.1 32$4 *1 32$4 "21 3$&*4 &01 3.0&4 3"$"4 7 :8, '"$$'.2/, '"0/'*/2, ' "'&. Blandt indpendlere til Norddjurs Kommune fra såvel Århus som Randers er bruttoindkomsterne generelt lavere sammenlignet med alle indpendlere til kommunen Der er en svag tendens til, at indkomsterne blandt indpendlerne fra Randers er højere end indkomsterne blandt indpendlerne fra Århus, selvom de stadig ligger under gennemsnittet for alle indpendlere En forklaring på, at de gennemsnitlige indkomster for indpendlere fra Randers og især Århus er lavere, kan være, at disse indpendlere gennemsnitligt er yngre og ikke har opnået samme lønanciennitet (se Tabel 12: Alder. Tabel 14: Børn ' *01 $/1 $ 1 *01 /"1.1 &.1 " 1.1 $1 3./4 3" 24 3&204 3&."4 3& 04 /"1 30.*4 $1 3"&$4 3/ /4 Generelt set er andelen af indpendlere til Skive Kommune uden børn større (62 % end andelen med børn. Andelen af indpendlere uden børn ligger på omkring 60 % for Viborg, Holstebro og Struer. &

16 Andelen af indpendlere uden børn ligger på omkring 80 % for Århus og Aalborg. Der er således en tendens til, at personer uden børn pendlere længere end personer med børn. Tabel 15: Uddannelse ' 4 &.1 & 1 &21 &1 &$1 & 01 1 &01 *1.1 * & *1 &01 &.1 $1.1 * 1 &*1 " 1 " ( 5-5 / $1 01 ".1 &&1 01 "1 &/1 &"1 &1 &.1 $1.1 & 1 &1 & /4 3" 24 3&204 3&."4 3& 04 ".1 3&.*04 $1 3.0"4 /1 3$"4 /1 3"&224 *1 3&4 &1 3$& 4 /1 3//4 &1 3./4 3/ /4 Samlet set er der flest blandt indpendlerne til Skive Kommune med en erhvervsfaglig uddannelse (36 % eller grundskole (24 %. Fra Viborg og Holstebro, som er to byer med en del fællestræk, har indpendlerne til Skive Kommune i vidt omfang en mellemlang videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Indpendlere fra Århus adskiller sig ved, at en større andel har almengymnasial uddannelse (30 %. Dette kunne skyldes, at Skive er en garnisonsby. Indpendlere fra Struer adskiller sig ved, at andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er større (4 % sammenlignet med de øvrige byer. Indpendlere med en lang videregående uddannelse kommer primært fra Viborg, Århus eller Ålborg. &.

17 Tabel 16: Civilstatus ' * 6 &1 1 &1 &1 &1 $1 1 *1 * * 1 &&1 "&1 * 1 *1."1 $/1 01.* /"4 3" 24 3&204 3&.&4 3& 04 & /1 3/.4.$1 3"$$*4./1 3"00 4 3/ *24 Samlet set er der flest indpendlere til Skive Kommune, der ikke er gift (53 %. Overrepræsentationen af ugifte er størst blandt indpendlere fra Århus og Aalborg (hhv. 8 % og 7 %. For indpendlere fra Viborg, Holstebro og Herning svarer andelen, der ikke er gift, nogenlunde til andelen af gifte. En forklaring på ovenstående kunne være, at indpendlere fra Århus og Aalborg er yngre end indpendlere fra de øvrige byer (se Tabel 1: Alder. &*

18 Tabel 17: Hovedbranche - 5 : " 0 & % $ " %. ' "1 1 &1 &1 &1 &01 &"1 &*1 " *1 *1 *1 $1 01 "/1 & "1 "1 "1 &1 "1 &1 1 "1 "1 &1 1 1 " $1 01 *1 *01."1 21 " &1 &1 3./4 3" 24 3&204 3&."4 3& 04 "1 3&. 4 "01 3&/4 /1 3/4 &&1 3/*04 "1 3&&*4 1 3&/.4 &1 3/4 "1 3&"24 *1 3"2"4. 1 3".. 4 "1 3&"&4 3/ /4 I prioriteret rækkefølge er de væsentligste hovedbrancher blandt indpendlerne fra til Skive Kommune generelt: o Offentlig sektor, uddannelse, sundhed mv. (40 % o Fremstillingsvirksomhed (27 % o Handels, service og reparationsvirksomhed (11 % Andelen af indpendlere beskæftiget i den offentlige sektor er størst blandt indpendlere fra Viborg (53 % og Århus (57 %. Indpendlere fra Struer skiller sig ud fra indpendlere fra de øvrige bycentre ved, at der er en markant større andel beskæftiget indenfor fremstillingsvirksomhed (47 %. Andelen beskæftiget inden for Handel, service og reparationsvirksomhed er større blandt indpendlere fra Aalborg (26 % sammenlignet med de øvrige byer. &/

19 Tabel 18: Køn ' ( /$ //1 /.1 "1 "01 "&1.1 /1 3./4 3" 24 3&204 3&."4 3& 04 //1 3. "04.1 3" /4 3/ /4 Generelt er mænd overrepræsenterede blandt indpendlerne (66 % til Skive Kommune. Andelen af mænd er størst blandt indpendlerne fra Århus (73 % og Aalborg (7 %. Tabel 1: Alder ' ;,< *21 "21 "&1 /= 15.1 &1 "/1 /1 &1 1,2/5 "*1 $1 $1 " &&1 &1 01 &&1 &$1 3./&4 3" 24 3&2/4 3&. 4 3& &20 4 "21 3&0.&4 "/1 3&*.24 &"1 30"24 3*2$24 : $5 "05 & Indpendlere fra Århus og Ålborg er generelt set yngre end indpendlere fra øvrige bycentre. Således er der hhv. 77 og 5 % i alderen 18-2 år. Ligeledes er gennemsnitsalderen for indpendlere fra de to byer hhv. 27 og 31 år. Indpendlere fra Struer har den højeste gennemsnitsalder (40 år. &0

20 Tabel 20: Bruttoindkomst '. = = := = = 1 "$1 &01 $1 01 = = := =,= = := = = &.1 &1 "*1 &/1 &&1,= = := = /= = := = = "1 ""1 "01 1 "01 /= = := = 1= = := = = "21 &&1 &$1 "*1 01 1= = := = ""1 21 &1 " 1 &01 0 : 3./"4 3" 24 3&204 3&."4 3& **$4 &01 3& &/4 01 3"""24 ".1 3&./$4 &1 30$$4 3/ *24, '"$'2*2, '&22'/$0, '".&'2.*, '&'&*0, ' '2 ", '"0*'&2. Den største gruppe af indpendlerne (37 % fra de fem byer har en bruttoindkomst på fra kr til og med , efterfulgt af gruppen (24 % med en indkomst fra kr til og med Indpendlere fra Århus og Aalborg falder udenfor, idet indkomsterne for disse grupper er en del lavere end for de øvrige byer. Forklaringen kunne være, at pendlerne fra Århus og Aalborg gennemsnitligt er yngre, hvorfor deres lønanciennitet er lavere (se Tabel 1: Alder. Videre kan forklaringen på de unge pendlere fra Århus og Aalborg hænge sammen med pendling knyttet til Skive Garnison. Tabel 21: Børn ' * / 1 0&1 2 1 /$1 /"1. 1 "21 & 1 "1 $1 3.0/4 3.$4 3&//4 3&./4 32$4 *01 3"2"4.1 3"* 4 3*02"4 Andelen af indpendlere til Ringkøbing-Skjern Kommune uden børn er større (57 % end andelen af indpendlere med børn. Andelen af indpendlere uden børn ligger på 60 % til 71 % for Holstebro, Herning, Esbjerg og Varde. hvorimod andelen af pendlere uden børn er ligger markant højere for indpendlere fra Århus (0 %. &$

21 Tabel 22: Uddannelse ' * 4 &01 &$1 &1 &.1 &21 & /1 /1 &1 21 "1 * &.1 *1 &01 *1 1 * 1 &1 &01 "/1."1 5 ( $1 /1 $1 21 "1 "&1 &.1 "*1 &01 01 $1 &1 &"1 *1 & &1 "1 &1 &1 "1 3.0/4 3.$4 3&//4 3&./4 32$4 ".1 3&//4.1 3"*.4.1 3" "" &/1 32& 4 /1 3$4 &1 3/4 3*02"4 Størstedelen af indpendlerne til Ringkøbing-Skjern Kommune har en erhvervsfaglig eller en grundskoleuddannelse. Indpendlere fra Holstebro, Herning og Esbjerg har i vidt omfang en mellemlang videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Indpendlere fra Århus adskiller sig ved, at en større andel har almengymnasial uddannelse (31 %. Indpendlere fra Varde adskiller sig ved, at andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er større (42 % end indpendlere fra de øvrige byer. Tabel 23: Civilstatus ' * * 6 1 &1 1 &1 &1 * *1.1 &1 01 *&1.21 *$1 $"1 *.1.&1 3.0/4 3.$4 3&/*4 3&.*4 32$4 &1 3*&4 01 3$4 *"1 3 /4. 1 3"&/4 3*0$/4 &2

22 Generelt er der en overrepræsentation blandt indpendlere til Ringkøbing-Skjern Kommune, der er gift (52 %. Fra Århus er der en klar overrepræsentation af indpendlere, der ikke er gift (86 % For indpendlere fra Holstebro, Herning, Esbjerg og Varde ligger andelen af ugifte mellem 4 og 66 % Tabel 24: Hovedbranche - 5 : " 0 & % $ " %. ' * &1 "1 *1 *1 *1.&1.1 "1."1 /1.1 / &&1 01 & 1 &.1 & 1 &.1 /1 1 &1 "1 "1 1 "1 1 1 " &1 "1 & $1.1 &1 "*1 &01 &$1 "1 &1 "1 21 *1 &1 3.0/4 3.$4 3&//4 3&./4 32$4 *1 3"0&4.1 3"* *4 /1 3$4 &&1 3/*"4 1 3& "&*4 1 3$4 "1 3& $4.1 3" 4 "&1 3&"".4 "1 32$4 3*02"4 I prioriteret rækkefølge er de væsentligste hovedbrancher blandt indpendlerne til Ringkøbing-Skjern Kommune: o Fremstillingsvirksomhed (41 % o Offentlig sektor (31 % Indpendlerne fra Århus adskiller sig derved, at de er underrepræsenterede i begge disse brancher. Derimod er indpendlere fra Århus i højere grad beskæftiget indenfor Hotel og restaurationsvirksomhed (13 % "

23 Tabel 25: Køn ' * ( //1 /&1 /1 /21 / &1 &1 3.0/4 3.$4 3&//4 3&./4 32$4 /*1 30$24 *1 3" 4 3*02"4 Generelt er mænd overrepræsenterede blandt indpendlerne til Ringkøbing-Skjern Kommune (65 %. Der er ikke stor forskel på andelen af mænd og kvinder, når indpendlere fra de forskellige byer sammenlignes Tabel 26: Alder ' * ;,< 5 * " 1 /= 15 /1 1 &.1 *1.1 1,2/5 &21 &$1 /1 &/1 & & 1 21 /1 & 1 &* *4 3&//4 3&.*4 32$4 "01 3&* 4.1 3&2.$4 "/1 3&.2*4 & *0 04 : /5 *5 "25 *5. 5 $5 Indpendlere fra Århus til Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt yngre end indpendlere fra Holstebro, Herning, Esbjerg og Varde. Gennemsnitsalderen er således 2 år for indpendlere fra Århus, år for indpendlere fra Holstebro, Herning og Esbjerg og 40 år for indpendlere fra Varde. "&

24 Tabel 27: Bruttoindkomst ' *. = = := = = 01 *1.1 $1 1 = = := =,= = := = = &1 &21 1 ""1 & 1,= = := = /= = := = = /1 01 &*1 &21.&1 /= = := = 1= = := = = 1 ".1 $1 "*1 "01 1= = := = &.1 &*1 &1 "*1 &21 : 3.0/4 3.$4 3&//4 3&./4 32$4 /1 30/4 &.1 3$&04 *1 3&22$4 1 3&0"4 &*1 3$0&4 3*0$*4, '"$2'".2, '"2 '&&, '".'"/, '& '., '"'2&, '"2*'// Den største gruppe af indpendlere fra de fem byer (35 % har en bruttoindkomst fra kr til og med efterfulgt af gruppen (30 % med en indkomst fra kr til og med Indpendlere fra Århus adskiller sig fra indpendlere fra øvrige byer, idet indkomsterne for denne gruppe gennemsnitligt er markant lavere i forhold til det samlede gennemsnit (ca. 30 % lavere. Igen kan forklaringen blandt andet søges i denne gruppes gennemsnitlige alder (se Tabel 26: Alder. Indpendlere fra Esbjerg adskiller sig ligeledes fra indpendlere fra øvrige byer, idet der er en tendens til, at denne gruppes indkomster er højere end gennemsnittet. &'" - ( I dette afsnit kortlægges antallet af udpendlere fra de tre kommuners landdistrikter, og udpendlerne beskrives på en række baggrundsfaktorer. Udpendleranalyserne er på samme måde som indpendleranalyserne opdelt i udpendling fra kommuner og udpendling fra bycentre. &'"'& Tabellerne nedenfor viser antallet af udpendlere fra landdistrikter i hver af de tre kommuner til en række andre kommuner. Et landdistrikt defineres som et område med mindre end indbyggere. I tabellerne nedenfor er medtaget kommuner, hvortil der pendler mindst 30 personer fra den pågældende kommune. Den yderste kolonne viser, hvor mange procent af det samlede antal udpendlere, der pendler til den pågældende kommune. Procenttallene i kolonnen summerer ikke til 100, idet ikke alle kommuner er vist i tabellen. ""

25 Tabel 28: Udpendlere fra landdistrikter Norddjurs Kommune $ % & 0" &*1 0" &*1 ' /"2 &1 " *" &1. &1.'0.2 Hovedparten af udpendlerne fra landdistrikter i Norddjurs Kommune pendler til enten Syddjurs, Randers eller Århus Kommuner. Et lignende mønster fandtes i indpendlingen til Norddjurs Kommune. Billedet er altså, at pendling til og fra Norddjurs Kommune er koncentreret om en begrænset geografi (se afsnit 2.2. I alt er der personer i arbejde, som bor i Norddjurs Kommune. Udpendlerne udgør således 28 % af alle personer i arbejde i kommunen. Tabel 2: Udpendlere fra landdistrikter i Skive Kommune $ % **" &"1 ( 0 $1 "/ /1 $$ "1 0* "1 */ &1 '.0 &1 " &1.'*/ For udpendlerne fra landdistrikter i Skive Kommune gælder, at de fortrinsvis er beskæftigede i Viborg, Morsø eller Holstebro Kommuner. Indpendlerne til Skive Kommune kom ligeledes primært fra Viborg, Morsø og Holstebro Kommuner (se afsnit 2.2. I alt er der personer i arbejde, som bor i Skive Kommune. Udpendlerne udgør således 20 % af alle personer i arbejde i kommunen. "

26 Tabel 30: Udpendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune $ % &' $/ "*1.*/ & 1 0$ 21 * &" 1 0 && "1 / &1.'/* Pendlerne fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune er fortrinsvis er beskæftigede i Herning, Varde eller Holstebro Kommuner. Indpendlerne til Ringkøbing-Skjern Kommune kom især fra Herning, Holstebro og Varde Kommuner (se afsnit 2.2. I alt er der personer i arbejde, som bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udpendlerne udgør således 15 % af alle personer i arbejde i kommunen. &'"'" ( Tabellerne nedenfor viser antallet af udpendlere fra landdistrikter i henholdsvis Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner til en række bycentre uden for kommunerne. Et bycenter defineres som i forbindelse med indpendleranlayserne som en by med mindst indbyggere. Et landdistrikt defineres som et område med mindre end indbyggere. I tabellerne nedenfor er medtaget bycentre, hvorfra der pendler mindst 8 personer ind i den pågældende kommune. Figuren nedenfor illustrerer, at der i det følgende ses på udpendlere fra landdistrikterne i kommunerne til en række bycentre. ".

27 ", & Bycenter Landdistrikt Kommune Bycenter Tabel 31: Udpendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune $ % & % '.$. & 1 */ 01 &. &. 2 * $ $.0.2 Udpendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune pendler især til Århus og Randers. "*

28 Tabel 32: Udpendlere fra landdistrikter i Skive Kommune $ % & % "$0 /1 $. "1 *0 &1./ &1. &1 '.& &1 &2 &. 2.*/ Pendlere fra landdistrikter i Skive Kommune pendler primært til Viborg samt i mindre grad til en række byer såsom Holstebro, Thisted, Herning og Struer Tabel 33: Udpendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune & % $ % / * &.1 &2.1 * & & "1 0* "1 / &1 "2 &1 ' "/ &1 &&.'/* Fra Ringkøbing-Skjern Kommune pendles især til Herning samt til Holstebro, Esbjerg og Varde. &'"', ( Nedenfor er vist karakteristika for pendlere fra landdistrikter i de tre kommuner til bycentre, hvortil der pendler flere end 50 personer. Denne afgrænsning skyldes som ovenfor, at der med for få pendlere ikke meningsfuldt kan opdeles på baggrundsvariable. Der er dog som ovenfor vist karakteristika for udpendlere fra maksimalt fem bycentre. Udpendlerne karakteriseres i de nedenstående tabeller med hensyn til, hvorvidt man har børn, uddannelse, civilstatus, branche, køn, alder og indkomst. Landdistrikter defineres, som nævnt, som områder med under beboere. "/

29 Tabel 34: Børn ' / 1 */ $.4 3*/4 *01 3"0&.4.1 3" * Samlet set er tendensen for pendlere i Norddjurs Kommune, at personer uden børn er mere tilbøjelige til at pendle end personer med 1 eller flere børn. Randers by tiltrækker marginalt flere pendlere med 1 eller flere børn end Århus, hvilket sandsynligvis kan tilskrives den kortere rejsetid til Randers fra Norddjurs Kommune. Tabel 35: Uddannelse ' 4 "21 "/1 &.1 "1 * & "1 "1 *.* *1 *1 ( 5 &"1 & & 1 &1 3.$.4 3*/4 "$1 3&./4 1 3&"$4 1 3&".4./1 3"" /4 *1 3""4 &&1 3*&24 1 3&24 &1 3/ Pendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune har typisk grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højest opnåede uddannelsesniveau. "0

30 En mellemlang videregående uddannelse er den tredje hyppigste uddannelse blandt pendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune. I forhold til hvilke uddannelsesgrupper Randers og Århus typisk tiltrækker fra landdistrikter i Norddjurs Kommune, er der ingen forskel byerne imellem. Andelen af pendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune med eksempelvis en erhvervsfaglig uddannelse er altså i praksis den samme i både Randers og Århus. Kun 3 % af de pendlende fra landdistrikter i Norddjurs Kommune har en lang videregående uddannelse. Tabel 36: Civilstatus ' * 6 &1 &1 &"1 & **1 / 1 "1 "21 3.$4 3*/4 &1 3*4 & 1 3.0"4 *1 3"*&.4 /1 3& Samlet set er andelen af gifte størst blandt udpendlere fra Norddjurs Kommune (53 % Der er en svag tendens til, at ugifte og skilte pendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune i højere grad pendler til Århus end til Randers, hvorimod de gifte pendlere lidt hyppigere søger mod Randers. "$

31 Tabel 37: Hovedbranche ' - 5 : " 0 & % : 1 &1 &1 &.1 &"1 &1 &.1 &21 & 1 &01 &1 "1 *1 1 $ " % :. : &1 01 "$1 "1 1."1 *1 "1 3.$.4 3*/4 1 3&*4 "&1 3& 4 & 1 3.2*4 &.1 3/$/4 "1 3& $ &4 "1 3$*4 "1 3$*4 *1 3"4 "$1 3&&04 1 3&* Pendlere fra landdistrikter i Norddjurs Kommune pendler typisk efter job inden for den offentlige sektor samt i mindre grad fremstillingsvirksomhed, bygge og anlæg- samt handel, service og reparationsvirksomhed. Århus tiltrækker i langt højere grad end Randers pendlere fra Norddjurs Kommune til transportvirksomhed mv., men størstedelen af pendlerne er beskæftiget inden for den store offentlige sektor i Århus Ligeledes er langt størstedelen af pendlerne til Randers beskæftiget inden for den offentlige sektor endda i større omfang end i Århus "2

32 Tabel 38: Køn ' ( /"1.01 $1 *1 3.$.4 3*/4 *21 3"$&24.&1 3& Samlet set udgør mændene den største andel af udpendlerne fra landdistrikterne i Norddjurs Kommune. Mændene er overrepræsenteret blandt udpendlerne til Århus, hvorimod kvinderne er overrepræsenteret blandt udpendlerne til Randers. Tabel 3: Alder ' ;,< 5 &*1 &*1 /= 15 &1 "21 1,2/5 /1 / &$1 " &21 3$ &*"24 &1 3&.//4 & /$$4 :."5."5.&5 Den typiske pendler fra landdistrikterne i Norddjurs Kommune til de to bycentre er i alderen 30 til 53 år. Der er ingen forskel inden for aldersgrupperne i forhold til arbejdssted. Århus tiltrækker altså ikke pendlere fra Norddjurs i andre aldersgrupper end Randers.

33 Tabel 40: Bruttoindkomst '. = = := = =.1.1 = = := =,= = := = = 21 &.1,= = := = /= = := = =./1.21 /= = := = 1= = := = = "21 ".1 1= = := = &1 $1 7 :8 3.$4 3*/4.1 3" &4 &/ "& $4 ".1 3&&.4 &"1 3** *4, '"2$'2$0, '"02'20., '"$&' / Udpendlere fra Norddjurs Kommune tjener i gennemsnit kr. Der er en meget svag tendens til, at pendlere fra landdistrikterne i Norddjurs Kommune i gennemsnit tjener mere i Århus end i Randers Tabel 41: Børn % 6.*1 *"1.21 & 6 **1.$1 *&1 3"$04 3$.4 3*04 */1 3"** " /4 3.*/4 Samlet set er tendensen i Skive Kommune, at andelen af udpendlere uden børn er lidt større end andelen af pendlere med 1 eller flere børn. Der er en svag tendens til, at pendlere med børn er mere tilbøjelige til at pendle til Viborg end til Thisted og Holstebro. &

34 Tabel 42: Uddannelse 7 &/1 &21 &.1 ( 1.1 "1 8 8 ( "1 "1 "1 8 8 / , 8 5 /1 &"1 &"1 8 5 &1 &$1 "/ /1 *1 - ( & "$04 3$.4 3*04 "&1 320*4.1 3&/ 4.1 3&//4 $1 3&0".4 $1 3./4 &21 3$$04 /1 3"/&4 & */4 Udpendlere fra landdistrikter i Skive Kommune har typisk erhvervsfaglig, grundskole eller mellemlang videregående uddannelse som højest opnåede uddannelsesniveau. I forhold til, hvilke uddannelsesgrupper de omkringliggende bycentre typisk tiltrækker fra landdistrikter i Skive Kommune, er der kun få forskelle byerne imellem. Eksempelvis er andelen udpendlere fra landdistrikter i Skive Kommune med en mellemlang videregående uddannelses svagt højere i Viborg og Thisted end de tilsvarende tal for Holstebro. Tabel 43: Civilstatus : "1 "1 1.1 /1 *1 7 3: *01 /01 - ".1 *1 "$1 3"$*4 3$.4 3*04 &1 3*4 /1 3"$24 *.1 3"..*4 21 3&00&4 3.**$4 Samlet set er andelen af gifte udpendlere fra landdistrikter i Skive Kommune større end andelen af ugifte udpendlere. "

35 Der er en tendens til, at ugifte og skilte pendlere fra landdistrikter i Skive Kommune i højere grad pendler til Holstebro end til Viborg og Thisted, hvorimod de gifte pendlere lidt hyppigere søger mod Viborg og til dels Thisted. Tabel 44: Hovedbranche ;5 8 ; 8 ' 8 < ( 8 = ; 8 8 = & &21 &21 & 1 &"1 1 &&1 &&1 &/1 &1 &1 1 "1 " &*24 "&1 32$ &1 3*$/4 &1 3//4.1 3" "4 % & ; 8 8 ; > 8 &1 &1 1 & 1 &&1 *1 "1 3/24 "1 3$ & ; 8 */1 "01.21 /1 3&/24 &1 *1 "1 1 3&&4 3"$04 3$.4 3*04 3.*/4 Udpendlere fra landdistrikter i Skive Kommune pendler typisk efter job inden for den offentlige sektor samt i mindre grad fremstillingsvirksomhed samt handel, service og reparationsvirksomhed. Viborg og Thisted tiltrækker i langt højere grad end Holstebro pendlere fra landdistrikter i Skive til arbejde inden for den offentlige sektor, hvilket blandt andet skyldes placeringen af fremtrædende offentlige institutioner i disse byer. Omvendt aftager Thisted sammen med Holstebro en stor andel pendlere inden for fremstillingsvirksomhed.

36 Tabel 45: Køn *1 *"1..1, 8 /*1.$1 */1 3"$04 3$.4 3*04 */1 3"* &2$24 3.*/4 Samlet set udgør mændene fra landdistrikterne i Skive Kommune en større andel af udpendlerne, end kvinderne gør. Derimod er kvinderne mere tilbøjelige til at pendle til Viborg og Thisted, hvorimod mændene hyppigere pendler til Holstebro end kvinderne. Tabel 46: Alder &$"25 &*1 "/1 &21.&5 " "*5 $1 ".1 *1 *./*5 &/1 &1 &/1 3"$&4 3$.4 3*04 "/1 3&&/04 &1 3&.&*4 "21 3& $4 &.1 3/"$4 3.*&$4 3 '4.& Den gennemsnitlige pendler fra landdistrikterne i Skive Kommune er 3 år De 18-2-årige samt de årige pendler hyppigere til Holstebro end til Viborg og Thisted. Omvendt er andelen af de årige pendlere underrepræsenteret i Holstebro i forhold til de to andre bycentre; Viborg og Thisted For årige er der ingen markante forskelle at spore.

37 Tabel 47: Bruttoindkomst? & ' 1 "1 1 & ' &" ' &/1 &&1 &$1 " ' & ' ' &. ' "/1 "1 "&1. ' & &&1 &*1 &$1 < 3 '4 3"$04 3$.4 3*04 *1 3" $4 &/1 30.*4 21 3&0$*4 "*1 3&&04 &*1 3/$04 3.*/"4, '"20'$22, '"&'.., '"2 '2&2, '"2.'""2 Den typiske pendler fra et landdistrikt i Skive Kommune til de tre bycentre har en bruttoindkomst mellem ,- og ,-. Der er en tendens til, at pendlere fra landdistrikterne i Skive Kommune i gennemsnit tjener mere i Holstebro end i Thisted og Viborg. Tabel 48: Børn * % 6 * 1./1 *.1.*1 & 6 * 1 *.1./1 **1 3/ *4 3&2 4 3& &4 30*4 **1 3"$ 4.*1 3&2$*4 3./*4 Samlet set er tendensen i Ringkøbing-Skjern Kommune, at andelen af pendlere fra landdistrikterne uden børn er lidt større end andelen af pendlere med 1 eller flere børn. Der er en svag tendens til, at pendlere med børn er mindre tilbøjelige til at pendle til Holstebro og Varde end til Herning og Esbjerg. *

38 Tabel 4: Uddannelse * 7 "21 &/1 ""1 "&1 ( 1 " ( "1 " "1./1 &1 *1, / &01 ".1 "$1 && /1.1 - ( 1 "1 "1 &1 3/ *4 3&2 4 3& &4 30*4 "01 3&& &&4 1 3&"4. 1 3&0/*4 *1 3" $4 &/ &$4 &1 3/&4 3./.4 Pendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune har typisk erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest opnåede uddannelsesniveau. En mellemlang videregående uddannelse er den tredje hyppigste uddannelse blandt pendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune I forhold til, hvilke uddannelsesgrupper de omkringliggende bycentre typisk tiltrækker fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune, er der enkelte forskelle byerne imellem. Pendlere med mellemlange uddannelser pendler typisk til Holstebro og Esbjerg frem for Herning og Varde. Andelen af udpendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune med en erhvervsfaglig videregående uddannelse er højere til Varde end til Esbjerg og lidt højere end til Herning og Holstebro. Der er desuden en svag tendens til, at pendlere med grundskole som højest opnåede uddannelsesniveau pendler mere til Herning end til de tre andre bycenter. /

39 Tabel 50: Civilstatus * : &1 &1 & &.1 *1 7 3: 4 /1 /$1 **1 /*1 - "21 "*1 1 "21 3/ *4 3&2 4 3& &4 30*4 &1 3.&4 01 3"$$4 *$1 3"*""4 *1 3&* $4 3.*24 Blandt udpendlere fra Ringkøbing-Skjern Kommunes landdistrikter er gifte borgere overrepræsenterede. Der er en tendens til, at ugifte og skilte pendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune i højere grad pendler til Esbjerg end til de tre andre bycentre. Der er ingen markante forskelle i den civile status mellem pendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune til Herning, Holstebro og Varde. 0

40 Tabel 51: Hovedbranche ;5 8 ; 8 ' 8 < ( 8 = ; 8 8 = * 1.1 &.1 1 ".1 &/1 "& *1 21 &/1 &"1 &&1 &21 & "1 /1 *1 % &1 &1 &1 1 ; 8 8 ; > ; 8 "1 &1 &1 &1.1 & 1 01 *1 &1.1 1 " 1 1 /1 *1 &1 3/ *4 3&2 4 3& &4 30*4 *1 3"&4 ".1 3& *$4 01 3"2/4 &*1 3/.24 "1 3/$4 /1 3"..4 &1 3"24 " *1 3"04 1 3&&*4 1 3&.&4 3./*4 Pendlere fra landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune pendler typisk efter job inden for den offentlige sektor og fremstillingsvirksomhed samt i mindre grad handel, service og reparationsvirksomhed. Især Holstebro tiltrækker pendlere fra landdistrikterne i Ringkøbing- Skjern Kommune til arbejde inden for den offentlige sektor, hvilket i mindre grad også gør sig gældende i Herning og Esbjerg. Omvendt er andelen af pendlere ansat inden for fremstillingsvirksomhed overrepræsenteret i Varde i forhold til de resterende bycentre. Desuden beskæftiges en stor andel pendlere med landbrug, råstofudvinding og fiskeri i Esbjerg brancher, der nærmest ikke pendles efter i de resterende bycentre. $

41 Tabel 52: Køn *.21 /1 /$1 /21, 8 *&1 /.1 "1 &1 3/ *4 3&2 4 3& &4 30*4 *01 3"* &$*$4 3./*4 Samlet set udgøres pendlergruppen fra landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune af flere mænd end kvinder. Mændene er langt mere tilbøjelige end kvinderne til at søge mod Esbjerg og Varde, hvorimod kvinderne hyppigere end mændene er beskæftiget i Holstebro. Tabel 53: Alder * &$"25 " 1 ""1 &.1 &.1.&5 /1.&1 01 "1."*5 &1 "01 1 $1 *./*5 &.1 & 1 " 1 &01 3*204 3&$$4 3& &4 30"4 ".1 3& *4 1 3&.&"4 "$1 3&&204 &*1 3/4 3."004 3 '4. 5 $5.& Den typiske pendler fra landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune er i alderen 30 til 41 år med en gennemsnitsalder på 3 år. De 18-2-årige pendler hyppigere til Herning og Holstebro end til Esbjerg og Varde. Andelen af årige pendlere er svagt overrepræsenteret i Holstebro i forhold til de tre andre by centre. Andelen af årige pendlere er ligeledes svagt overrepræsenteret i Varde. Pendlere i den ældste alderskategori søger derimod lidt hyppigere mod Esbjerg. 2

42 Tabel 54: Bruttoindkomst *? & '.1 * & ' &" ' &1 &$1 /1 &/1 " ' & '.21.&1 "1 21 ' &. ' ".1 ".1 "01 "21. ' & 21 &" / *4 3&$24 3& &4 30*4 /1 3"0&4 &/1 30 &4 21 3&0""4 ".1 3& / 4 &.1 3/ 04 3./&4 < 3 '4, '"$$'0"/, '"20'$*$, '/'$ &, '"$'"2, '"2 '2"$ Den typiske pendler fra et landdistrikt i Ringkøbing-Skjern Kommune har en bruttoindkomst mellem ,- og ,-. Der er en klar tendens til at pendlere fra landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune i gennemsnit tjener mere i Esbjerg end i de resterende byer. Dette kan skyldes uddannelse og branche blandt disse pendlere (se Tabel 51: Hovedbranche og Tabel 53: Alder..

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

# - - &- (&- # 2 (5!(&5 # 6 (2 #!- (&- # # $ # # % - 0 #!!2 1 ## /!!(( ((! 3 - - &( (&- 7 ) # 8&-!(& ) # -!(& ## 9! 0 (7 0 % & 1 :- ( #

# - - &- (&- # 2 (5!(&5 # 6 (2 #!- (&- # # $ # # % - 0 #!!2 1 ## /!!(( ((! 3 - - &( (&- 7 ) # 8&-!(& ) # -!(& ## 9! 0 (7 0 % & 1 :- ( # !!"!!! # $ # % & ' &!! ' & (!! ) * ( " +&, (-.! / & # ( (! 0 /!- 1 # /! ) #!2 ) # 3!4! - - 2 0 (.((& ) # - - &- (&- # 2 (5!(&5 # 6 (2 #!- (&- # # $ # # % - 0 #!!!2 1 #!!2 1 ## /!!(( ((! # 3 - - &( (&-

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208 Aalborg Kommune Flytteanalyse COWI A/S Maren Turis Gade 2 9 Aalborg Udgivelsesdato 1228 1 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling i Aalborg Kommune. Type 22 23 24 25 26 27 22-27 28 Bestand 19.671 19.96

Læs mere

Nøgletal for folketallets udvikling

Nøgletal for folketallets udvikling Nøgletal for folketallets udvikling 21-26 Nøgletal 21 22 23 24 25 26 Folketal ultimo 8828 88686 88978 89615 9519 9149 Fødte 174 195 181 1161 193 1215 Døde 928 99 958 862 798 839 Fødselsoverskud 146 15

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008

Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008 Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008 Version 5. januar 2009 Indholdsfortegnelse 1 Befolkning og pendling... 2 Tabel 1.1. Indbyggere og befolkningstæthed. 2008...2 Tabel 1.2. Befolkningsfremskrivning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Konklusion Hovedkonklusionerne i nærværende rapport er, at stadig flere pendler til og fra Århus Kommune. Der er en kraftig stigning i antallet af pendlere mellem

Læs mere

Midt i statistikken. Viborg Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Midt i statistikken. Viborg Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling Midt i statistikken Kommune 2013 Region Midtjylland Regional Udvikling Midt i statistikken for Kommune 2013 Maj 2013 Region Midtjylland Fotos: Niels Aage Skovbo Kontakt: Jan.Christensen@ru.rm.dk Per.Christensen@ru.rm.dk

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Resultat af lægedækningshøring 2014

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere