Jeg er spændt på om ordsproget om forurenet jord. Hvis vi skal. manglede den unægtelig nogle børster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg er spændt på om ordsproget. 1999 om forurenet jord. Hvis vi skal. manglede den unægtelig nogle børster"

Transkript

1 Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø, Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Astrid Zeuthen Jeppesen Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Udtagning af grundvandsprøver til metananalyse 5 AVJ Handlingsplan 2000 i uddrag 6 Formidling og nyttiggørelse af dansk forskning 7 Fjernundervisning i geologi 10 Fuldskala ORC-oprensning af BTEX i kalkakvifer 12 Hedensted 14 Artikel-overvågning Velkommen til et nyt år, en ny lov, nye og borgerne skal være. På den ene forureninger og et ny-designet blad. side er der et stærkt ønske om individualisering, Jeg er spændt på om ordsproget som ofte får det udtryk, nye koste fejer bedst også kommer at alle borgere skal gøres til kunder og til at gælde for Lov nr. 370 af 2. juni forvaltningen til en butik. På den anden 1999 om forurenet jord. Hvis vi skal side er der stærke kræfter, der vil bruge ordsproget med kosten, så sikre alle en fuldstændig ensartet behandling, manglede den unægtelig nogle børster så ingen bliver snydt. her i starten, men de er nu på vej i Jeg synes, at begge strømninger er form af bekendtgørelser og vejledninger, lige farlige for god etik i forvaltningen der skal udfylde lovens rammer. og for et godt forhold mellem bor- Jeg kan bevidne, at amternes sagsbehandlere gerne og forvaltningen. Man giver nærmest flår teksterne ud af ikke mennesker lige behandling ved at journalmedarbejdernes hænder for at behandle dem ens eller ved at behandle læse, tolke og omsætte ordlyden til dem som kunder. Man giver handling. mennesker lige behandling ved at tage Der er ingen tvivl om, at de nye udgangspunkt i deres aktuelle situa- og tilgodese individuelle behov. kortlægningsregler vil bringe forvaltningerne i kontakt med borgerne. Der Det vil medføre forskellighed i for- 1tion ligger en stor og vanskelig pædagogisk valtningernes afgørelser, men det behøver ikke være et problem. Det vig- opgave i at forklare kortlægningens betydning for den enkelte grundejer. tigste er, at afgørelserne kan forstås og Der ligger også en stor opgave i at koordinere forvaltningernes afgørelser dede. opleves som seriøse og velbegrun- og initiativer, således at borgerne oplever en ensartet forvaltning, uanset stor indsats for at skabe et fælles for- I amter og kommuner gør vi en hvor de bor. Vi har ofte fra de professionelle hørt beklagelser over den for- samarbejder på tværs af amts- og valtningsgrundlag. Vi har etableret skellighed, der hersker i amter og kommunegrænser med det formål at kommuners afgørelser i ensartede sager, den kritik vil vi meget gerne undske grundlag, som vi forvalter på. Vi kunne diskutere og afklare det teknigå at modtage fra borgerne. Prøv engang at se på de to sætninger indivi- udveksler paradigmer for procedurer laver fælles oplæg til information, vi duel sagsbehandling og forskellighed i forvaltningsafgørelser. De kan dersøgelser, og vi efteruddanner os i i forbindelse med kortlægning og un- sådan set godt dække over nøjagtig at kommunikere den dårlige nyhed den samme handling, men deres værdiladning har ikke samme fortegn. De grundejere. Målet er, at vi kan træffe om forurening ud til de berørte er også eksempler på to modsatrettede situationsbestemte og uensartede afgørelser på et ensartet og teknisk vel- strømninger i dagens debat om, hvordan samspillet mellem det offentlige funderet grundlag. indhold

2 Udtagning af grundvandsprøver til metananalyse Methanindholdet i grundvandsprøver undervurderes ofte ved anvendelse af traditionelle prøvetagningsmetoder. En ny metode gør noget ved problemet. Af Tanja Hensdal Kristensen, Institut for Miljøteknologi, DTU Charlotte Elisabeth Riis, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Poul Løgstrup Bjerg, Institut for Miljøteknologi, DTU Introduktion Metan (CH 4 ) er en central parameter, når grundvand skal redoxkarakteriseres. Yderligere er metanindhold vigtigt i forbindelse med biologisk nedbrydning af forurenende stoffer i grundvandsmagasiner, specielt hvis omfanget af denne omsætning søges kvantificeret. Metan er en meget flygtig forbindelse, som har en dimensionsløs Henrys lovkonstant på H = 31,2 (ved 25 C) og tillige har en lav vandopløselighed. Til sammenligning er Henrys lovkonstant for benzen 0,2 (-). På grund af den høje flygtighed kan opløst metan formentlig afgasse fra vandfasen såvel i det naturlige miljø som i forbindelse med udtagning og behandling af grundvandsprøver. I denne artikel sammenlignes resultaterne af to udtagningsmetoder for grundvandsprøver til metananalyse. Desuden vises det, at tidspunktet for udtagning af grundvandsprøven under pumpeforløbet kan være af stor betydning for lavtydende filtre. Der præsenteres et eksempel på, hvordan metanindhold i grundvand fra sådant et filter kan undervurderes. Metoder Ved den metode, som anvendes ved de fleste forureningsundersøgelser i Danmark, påfyldes grundvand en prøveflaske, idet slangen efter forpumpning placeres i bunden af flasken (figur 1). Efter overløb lukkes flasken. Hvis der fra analyselaboratoriets side er tilsat konserveringsmiddel lukkes flasken uden overløb. I begge tilfælde søges headspaceindhold i prøvebeholderen undgået. Figur 1 Prøvetagning for metan ved den metode, som traditionelt anvendes i Danmark. I denne undersøgelse er de udtagede grundvandsprøver analyseret af to akkrediterede analyselaboratorier. Det ene laboratorium benytter en 250 ml red-cap-flaske, som er tilsat konserveringsmiddel. På laboratoriet fjernes en del af vandprøven fra flasken og efter opbevaring i vandbad udtages en delprøve fra headspace, hvilken injiceres i en gaskromatograf. Det andet laboratorium benytter et 12 ml prøveglas med skruelåg. Efter glasset er påfyldt og lukket i felten, genåbnes det ikke. Der fjernes i stedet en delvandprøve gennem en kanyle i låget. Efter ligevægt har indstillet sig, udtages på dette laboratorium en delprøve fra headspace, som efterfølgende direkte injiceres i gaskromatografen. En alternativ metode er venojectglasmetoden, som er udviklet på Institut for Miljøteknologi (Lyngkilde og Christensen, 1992). Ved denne metode minimeres grundvandets kontakt med atmosfæren ved prøveudtagningen og den efterfølgende prøvehåndtering. Vandprøven bliver udtaget fra en ubrudt stråle i en 10 ml plastiksprøjte. Umiddelbart herefter bliver 6,5 ml vandprøve gennem en kanyle overført til et evakueret 13 ml venojectglas med gastæt hætte (et blodprøveglas ). Metoden er illustreret i figur 2. Få dråber koncentreret svovlsyre er forinden tilsat venojectglasset med henblik på konservering af grundvandsprøven. Grundvandsprøverne i venojectglassene er udtaget og analyseret i forbindelse med to eksamensprojekter på Institut for Miljøteknologi, DTU Figur 2 Prøvetagning for metan ved hjælp af venojectglasmetoden. 2

3 Figur 3 Metanindholdet i grundvandsprøver bestemt ved to forskellige metoder. Øverst: Alle data. Nederst: Forstørrelse af grafen for data med mindre end 3,5 mg metan /l. (Kristensen, 1999 og Riis, 1999). Der er på laboratoriet udtaget en delprøve direkte fra headspace i venojectglasset, som efterfølgende injiceres i en gaskromatograf. Almindeligvis forpumpes svarende til 5-10 filterrørsvolumener samt stabile feltparametre inden prøvetagning. Det er imidlertid ikke muligt for boringer, der er filtersat i lavpermeable aflejringer, og som følgelig kun giver lidt vand. I disse tilfælde er filterrøret tømt, og der er afventet reetablering et antal gange, før grundvandsprøven udtages. Sammenligning af prøveudtagning Med henblik på sammenligning af de to udtagningsteknikker er der udtaget prøver fra 48 grundvandsfiltre på tre forskellige lokaliteter. Der er tale om to sager fra Oliebranchens Miljøpulje, Englandsvej 195, Amager og Mileparken 1-5, Ballerup (Kristensen, 1999) samt et af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprojekter Drejøgade 3-5, København (Riis, 1999 og Miljøstyrelsen, 2000). Der er påvist metan i 24 af grundvandsfiltrene. Grundvandsprøvernes metanindhold er vist på figur 3. Grafen viser tydeligt, at metanindholdet målt ved venojectglassene konsekvent er højere end i de traditionelle prøveflasker. Med en enkelt undtagelse, hvor der er målt samme metankoncentrationer. Der er særlig stor forskel i filtre med høje metanindhold (>10 mg/l ved venojectglasmetoden), hvor den traditionelle metode kun måler mellem 14 og 27 procent af venojectglasmetoden. Ligeledes er forskellen tydelig for lavere metankoncentrationer (<10mg/l), hvor tilsvarende procentdel ligger mellem 11 og 78 procent. Den observerede forskel i metanindhold tilskrives primært afgasning ved atmosfærekontakt ved påfyldning af den traditionelle prøveflaske. Særligt ved høje metankoncentrationer kan der forventes et højt partialtryk for metan, hvilket forcerer metanuddrivelsen fra vandfasen. Følgelig kan både det relative og det absolutte metantab være større ved høje metanindhold. Fordelen ved venojectglasmetoden er, at det er en simpel og integreret løsning. Når grundvandsprøven er tilført venojectglasset i bestemte volumenforhold i felten, gøres ikke mere ved systemet, før headspace-delprøven udtages direkte til injektionen på gaskromatograf. Følgelig er risikoen for metantab ved den videre prøvebehandling (opbevaring, transport, laboratorieprocedure) minimeret og er kun til stede ved selve felt-prøveudtagningen. Prøvetagning fra lavtydende filtre På lokaliteten Englandsvej er der udtaget supplerende grundvandsprøver til metananalyse. Med henblik på at undersøge, om tidspunktet for prøveudtagningen har betydning, er der fra et lavt ydende filter, K1s, og fra et filter, der giver en god og kontinuert ydelse, K5p, udtaget prøver under hele pumpeforløbet. K1s er filtersat over 1 meter i et sandlag af begrænset udbredelse imellem morænelersaflejringer, og der kan kun pumpes med lavt flow (1-1½ liter/minut) i 16 minutter. K5p er filtersat over 2 meter i kalkaflejringer, og der er pumpet med en ydelse på 10 liter/ minut. Der er udtaget grundvandsprøver hvert 2. minut, og venojectglasmetoden er benyttet (figur 4). Metanindholdet i grundvandet fra K1s falder markant i løbet af forpumpningen. Da pumpen var placeret i bunden af filterrøret, er det højeste metanindhold (32,5 mg/l) målt nederst i vandsøjlen. I takt med, at vandstanden i filterrøret afsænkes, måles lavere metankoncentrationer, og i den sidste prøve er der målt 21,6 mg/l. Der er således observeret en tydelig koncentrationsgradient i vandsøjlen. Metan i grundvandet afgasser formentlig til headspace i filterrøret. Prøver, der er udtaget efter afventning af reetablering i to omgange, indeholder endnu mindre metan (mellem 13,6 og 16,6 mg/l). Forklaringen er antagelig, at metan i det tilstrømmende grundvand afgasser ved atmosfærekontakten, når det risler ned ad indersiden af filterrøret og efterfølgende står i boringen. Da den højeste metankoncentration blev målt i bunden af vandsøjlen og svarer til mætning (Kristensen, 1999), kan det ikke med de anvendte metoder afgøres, om metankoncentrationen i formationen reelt er endnu højere. Det skyldes, at metan i eventuelle bobler vil afgasse på grund af overmætning såvel i det naturlige miljø som ved prøveudtagningen. Den højeste metankoncentration måles ved at undlade forpumpning og udtage grundvandsprøven af det først oppumpede vand, når pumpen placeres ved bunden i filterrøret. Metananalyserne viser, at det kan være vanskeligt at få troværdige metanbestemmelser fra et lavtydende! 3

4 Figur 4 Tidsserie for metankoncentrationer under forpumpning af 2 filtre fra Englandsvej. filter. I K1s blev der med den traditionelle metode målt et metanindhold på 2,2 mg/l og med venojectglasmetoden 16,6 mg/l - begge efter traditionel forpumpning - alt imens grundvandet reelt indeholder metan mindst til mætning (32,5 mg/l). Dermed måles ved den traditionelle metode kun 7% af det umiddelbart mulige. I filteret K5p er der målt ensartede metanindhold under oppumpningsforløbet (figur 4). Bortset fra en lavere metankoncentration i den først udtagede prøve, er det således observeret, at metankvantificeringen er uafhængig af udtagningstidspunktet for dette godt ydende grundvandsfilter. Derfor tyder det ikke på, at tidspunktet for prøveudtagningen under pumpeforløbet er kritisk for et godt ydende grundvandsfilter Konklusion Metanindhold i grundvandsprøver undervurderes betydeligt såfremt den traditionelle prøveflaske anvendes frem for venojectglasset. Såfremt der ønskes pålidelige metanbestemmelser anbefales det derfor at anvende venojectglasteknikken eller lignende metode, hvor atmosfærekontakt minimeres. Venojectglasmetoden er analog til den, som den amerikanske protokol for afværgestrategien naturlig nedbrydning (Wiedemeier et al., 1995) foreslår til metananalyser. På grundlag af metananalyser i et lavtydende filter, er det vist, at metanprøver, der udtages efter forpumpning og eventuel afventning af reetablering, undervurderer metanindholdet i formationen formentlig på grund af en koncentrationsgradient i vandsøjlen i filterrøret. Såfremt pumpen placeres i bunden af filterrøret ved tilsvarende lavtydende filtre, anbefales det derfor, at metanprøven udtages af det første vand, der oppumpes. Resultaterne understreger, at atmosfærekontakt for grundvandsprøver til analyse for flygtige forbindelser bør minimeres. Det er en problemstilling, som kan være aktuel både ved prøveudtagning i felten og ved prøvehåndtering på laboratoriet. Referencer Kristensen, T. H. (1999): Naturlig nedbrydning af olie i grundvand - redoxprocesser og kvantificering af nedbrydning. Eksamensprojekt udført ved Institut for Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Lyngkilde, J. og Christensen, T. H. (1992): Redox zones of a landfill leachate pollution plume (Vejen, Denmark), Journal of Contaminant Hydrology, 10, p Miljøstyrelsen (2000): Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5. Teknologiudviklingsrapport. Riis, C. E. (1999): Naturlig nedbrydning af klorerede ethener i grundvand: kortlægning af redoxforhold og nedbrydning. Eksamensprojekt udført ved Institut for Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Wiedemeier, T. H., Wilson, J. T., Kampbell, P. H., Miller, R. N. og Hansen, J. E. (1995): Technical Protocol for Implementing Intrinsic Remediation with Long-Term Monitoring for Natural Attenuation of Fuel Contamination Dissolved in Groundwater, volume 1, Air Force Center for Enviromental Excellence Technology Transfer Division Brooks AFB, San Antonio, Texas. 4

5 AVJ Handlingsplan 2000 i uddrag Den store opgave for Amternes Videncenter for Jordforurening i det kommende år er at følge virkningerne af Lov om jordforurening. Arbejdet med jordlovens administrative og tekniske konsekvenser har første prioritet i Handlingsplanen for år Der udpeges fire områder, som har særlig stor betydning: Information til de parter, som berøres af de nye regler, administration og teknik i forbindelse med kortlægningen, styring af jordstrømme og samarbejde med interne og eksterne parter. Jordloven Information. Der bliver behov for mere information til alle eksterne parter. Grundejere, virksomheder og entreprenører skal orienteres om de nye regler og arbejdsvilkår. Det forventes, at et voksende antal private grundejere vil bliver berørt af loven. Vi igangsatte i efteråret 1999 en række projekter om information, dette arbejde skal videreføres. Kortlægning. Den største enkeltopgave, som følger af den nye jordlov, er en udvidet kortlægning. Vi skal arbejde på at indsamle og formidle erfaringerne med dette arbejde. Jordstrømme. Administrationen af kontrollen med jordflytninger forudsætter et tæt samarbejde mellem amt og kommune. Vi skal arbejde for, at der sker udveksling af erfaringer og udvikling af rationelle arbejdsrutiner på dette område. Teknik og Administration Amternes Videncenter for Jordforurening har i de forløbne tre år udgivet ca. 30 rapporter med et specifikt teknisk og administrativt indhold. Det forventes, at der føjes ca. 10 nye rapporter til listen i år Det er klart, at jordloven fylder meget i denne Handlingsplan, men det må ikke glemmes, at alle de overordnede planer og tiltag skal resultere i konkrete undersøgelser og afværgeprojekter: Der skal udgives en revideret Projekthåndbog, som er tilpasset jordlovens bestemmelser, som indeholder nye afsnit om udbud, forsikringer, erstatninger og samarbejde med rådgiver. Der skal foretages en opsamling af erfaringerne med undersøgelser og afværgeprojekter overfor forureninger med chlorerede stoffer. Der skal foretages en erfaringsopsamling med afslutning af in-situprojekter. Undersøgelser og vurdering af diffus forurening - en ny kortlægningsopgave. Der er kun få erfaringer med undersøgelser af de diffuse forureninger, som nu bliver en del af de kortlagte områder. Der skal udarbejdes paradigmamateriale for undersøgelser og vurderinger. Undersøgelser og vurderinger af igangværende industrier - en ny kortlægningsopgave. Med jordloven bortfalder de tidsgrænser, der har været afgørende for anvendelse af Depotloven. Det betyder, at en række nye industrityper omfattes af kortlægningen. Det betyder også en tilgang af en række nye stofgrupper, som først er indført i produktionen efter midten af 70 erne. Denne ændring medfører i første omgang et behov for at samle de erfaringer, der er gjort med undersøgelser på igangværende industrier. Resultaterne fra to pilotprojekter tyder på, at op imod 80% af de igangværende industrier ligger på forurenede grunde. Amternes Videncenter for Jordforurening skal gennemføre en screening af nye brancher og produktionsmetoder, som kan have medført forurening af jord og grundvand. På baggrund af denne screening udvælges de potentielt mest forurenende brancher til nærmere beskrivelse i serien af branchebeskrivelser, som p.t. omfatter 14 brancher. Analysevejledning. I 1999 blev der igangsat et arbejde med analysemetoder, som kan bruges i felten. I år 2000 skal der arbejde på at forbedre kendskabet til de metoder og muligheder, der er for analyser i laboratorier. Pesticider. Amternes Videncenter for Jordforurening har i arbejdet med beskrivelser af de brancher, der anvender/håndterer pesticider med henblik på at optimere de undersøgelser, der udføres for at opspore punktkilder for pesticidforurening af grundvandet. Dette arbejde skal videreføres med udarbejdelse af forslag til analysepakker, som kan anvendes ved undersøgelser af de pågældende punktkilder. Information Amternes Videncenter for Jordforurening skal fortsat udgive bladet Orientering,arbejde for at gøre nye forskningsresultater tilgængelige og anvendelige samt fortsat tilbyde et varieret efteruddannelsesprogram til amternes medarbejdere. 5

6 Formidling og nyttiggørelse af dansk forskning i jord- og grundvandsforurening Af Trine Korsgaard, Fyns Amt og Astrid Zeuthen Jeppesen, Amternes Videncenter for Jordforurening Som et led i Amternes Videncenter for Jordforurenings (AVJ) arbejde med formidling og nyttiggørelse af dansk forskning er vi nu i gang med at udarbejde en oversigt over den forskning, som udføres indenfor jordog grundvandsforurening i Danmark. Men det er ikke gjort med en oversigt alene. Det er mindst ligeså vigtigt, at amter og forskningsinstitutioner giver hinanden ideer til, hvorledes samarbejdet, formidlingen og nyttiggørelsen af forskningsprojekter kan styrkes til fælles gavn. Målgruppe Målgruppen for dette arbejde er de sagsbehandlere, som arbejder med jord- og grundvandsforurening i henhold til primært Lov om forurenet jord af 2. juni 1999 samt de forskere, som beskæftiger sig med problemstillinger i tilknytning hertil på landets universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ATV-institutter m.m. Emnet er således afgrænset til forurenet jord og arbejdet med at forhindre eller forebygge skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet. Med forurenet jord menes både punktkildeforurening og diffus forurening. Emner som jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider er ikke direkte omfattet af arbejdet her. Dog skal dette ikke forstås mere afgrænset end, at hvis der foreligger forskning, som f.eks. er udført for at belyse problem- stillinger omkring slamudbringning, og denne forskning indeholder resultater, der har karakter af en generelt beskrivelse af stoffers transport i jord, så vil denne forskning også være omfattet her. Sagsbehandling og forskning, der udføres i henhold til Vandforsyningsloven er ikke på nuværende tidspunkt omfattet af dette arbejde. Det vil sige, at arbejdet med f.eks. indsatsplaner, beskyttelse af grundvandsressourcen m.m. ikke medtages. Igen dog sådan at forstå, at hvis der f.eks. er forsket i geofysiske målemetoder, der også vil kunne finde anvendelse ved arbejdet med forurenet jord, så vil disse projekter også skulle medtages her. Oversigt Vi er i øjeblikket i færd med en spørgeskemaundersøgelse i amter og forskningsinstitutioner, som skal medvirke til at afdække: Hvorledes sagsbehandlerne i amterne anvender den danske forskning ved løsning af opgaver indenfor jordog grundvandsforurening. Hvilke personer på forskningsinstitutionerne, som forsker indenfor emnet samt at beskrive, hvorledes forskningsresultaterne formidles i dag. Temamøde Alle oplysningerne vil blive samlet og udgivet som en rapport af AVJ. Desuden vil oplysningerne formentlig komme til at danne baggrund for et temamøde om forskning indenfor jord- og grundvandsforurening, som påtænkes afholdt i foråret Indbydelse og program følger senere. Perspektiv Med spørgeskemaundersøgelsen indhentes en lang række web-adresser, hvilket giver den enkelte mulighed for at hente opdaterede informationer på hjemmesiderne dels hos amterne, dels hos forskningsinstitutioner. Der arbejdes på senere at lægge oplysningerne ud på AVJ s hjemmeside Afhængig af de tilbagemeldinger, der kommer på dette arbejde, vil der blive taget stilling til, i hvilket omfang de øvrige oplysninger bør opdateres. På nuværende tidspunkt er det tanken som et minimum at opdatere oversigten over, hvem der forsker indenfor jord- og grundvandsforurening hvert andet år. 6

7 Fjernundervisning i geologi Af Inga Sørensen, Ingeniørhøjskolen i Horsens Danmarks geologi og jordarter er et emne, der traditionelt har været dyrket på Ingeniørhøjskolen i Horsens i en årrække. Emnerne udgør en del af den almindelige undervisning på Bygningsretningen, men derudover har kurser om Danmarks Geologi og jordarter også været afholdt som efteruddannelseskurser siden I den digitale tidsalder vi nu befinder os i, er der imidlertid åbnet mulighed for en langt mere fleksibel kursusform end den traditionelle undervisning. Derfor indledes nu en form for fjernundervisning, hvor det er kursisten, der bestemmer, hvornår den teoretiske indlæring skal foregå. Lærerkontakten i denne kursusform foregår via s, der er typisk sendes i forbindelse med kursistens aflevering af opgaver og lærerens respons herpå. Der er ikke tale om et egentlig hold - tilmelding og start foregår løbende, så der hele tiden kan komme nye kursister til, og man går frem i individuelt tempo. Indholdet er opdelt i 15 lektioner, og til hver lektion er der en opgave, der skal løses og fremsendes til læreren via . Lektionerne får man fat i ved at gå ind på Ingeniørhøjskolens hjemmeside og downloade materialet via et password, man modtager ved start af kurset. Kursisten skal så selv printe siderne ud og samle kursusmappen. Udover lektioner og opgaver består kursusmaterialet af en CD, hvor der er samlet en række artikler, kort og fotos, som der henvises til i lektionsteksten. Det kan diskuteres, om der med denne form for fjernundervisning er tale om egentlig undervisning - en mere korrekt betegnelse er måske struktureret selvstudium med fjernvejledning. Det er kursisten, der har initiativet til at komme i gang - læreren rykker ikke for opgavebesvarelser. Denne model for fjernundervisning har været praktiseret for kurset Grundlæggende GIS siden august 98, og det er netop de gode erfaringer herfra, der er baggrund for de nye tiltag. I forbindelse med overgang fra traditionel kursusform til fjernundervisning er der sket en opdeling af hele emnet Danmarks Geologi, således at det nu udgør fire enkeltkurser, der kan tages uafhængigt af hinanden, se figur. Dette er en udvidelse af det hidtidige efteruddannelseskursus i Danmarks Geologi, der blev afviklet over i alt 3 dage, hvoraf den ene dag blev anvendt til -ekskursion. Opdelingen i de fire kurser er sket for at gøre undervisningen så fleksibel som muligt for den enkelte, der ved selvstudium kan tilegne sig den teoretiske viden. Denne viden er en forudsætning for at få det fulde udbytte af de to praktiske kurser, der foregår dels som en ekskursion og dels som en dag, hvor man får indøvet vurdering og beskrivelse af prøveserier fra boringer. Her er der mulighed for at se jordarterne i deres naturlige omgivelser og for at mærke, føle og lugte, hvordan det er at have jordarterne mellem fingrene - noget der ikke umiddelbart kan overføres til digital form. En anden indlæring, der heller ikke kan overføres til digital form er den spontane og frugtbare erfaringsudveksling, der ofte sker, når en flok kursister i fællesskab deltager i en aktivitet. Målet med den individuelle fjernundervisning er derfor ikke at afskaffe fælleskurserne, men at give kursisterne mulighed for i fred og ro at opnå en fælles viden og faglig referenceramme, der vil gøre dem mere kompetente til at diskutere de eksempler, de møder på de praktiske kursusdage. Nærmere oplysninger om de nævnte kurser kan ses på under menuen Efteruddannelse. Sammenhæng for de fire kurser om Danmarks geologi og danske jordarter. De fire kurser kan tages uafhængig af hinanden, men er man uden særlige forkundskaber i geologi anbefales det, at man starter med de 15 lektioner i Dammarks Geologi I. Danmarks Geologi I (15 lektioner fjernundervisning) Danske jordarter I 15 lektioner fjernundervisning Danmarks Geologi II 1 dag med ekskursion Danske jordarter II 1 dag med vurdering af prøveserier 7

8 kort info FATE: Field Analytic Technologies Encyclopedia Skæbnen vil, at vi skal blive bedre til feltmetoder. En ny Clu-in adresse, fra US EPA gør feltmetoder og de nye in-situanalyseteknikker meget overskuelige. På denne adresse findes på nuværende tidspunkt 10 typer feltmetoder, bl.a. farvetestkits, immunoassay og Røntgen fluorescens (XRF). For hver metode er angivet en fuld beskrivelse af metoden, udstyr, princip, anvendelse, detektionsgrænse, nøjagtighed og præcision, fordele og ulemper, begrænsninger, pris m.v. Adressen vil blive løbende opdateret med nye oplysninger om metoder. Lovprisningen af denne adresse går på, at der anvendes alle Internetets fordele, idet der er indarbejdet links til alle tænkeligt relevante dokumenter. Således er der links til andre håndbøger, til driftsprocedurer, til godkendte EPA-metoder, til valideringsrapporter og til leverandører. Desuden er der en lang liste over grunde, hvor feltmetoderne har været anvendt, som umiddelbart er imponerende, men som viser sig kun at indeholde få brugbare oplysninger. Amternes Videncenter for Jordforurening er i gang med at udarbejde en dansk håndbog over feltmetoder og deres anvendelse, som indeholder en del af den samme type oplysninger som ovennævnte adresse. Den danske håndbog vil tage udgangspunkt i, hvilke metoder der er egnede for specifikke forureningstyper samt fordele og ulemper ved anvendelse til undersøgelser og ved afværgeprojekter i Danmark. FATE udgør en udmærket og detaljeret oversigt over feltmetoder, hvis man vil gerne vide mere om en specifik feltmetode. Forsikringsordning for villaolietanke Med en bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. marts 2000, får miljømyndighederne nu mulighed for at give ejere af villaolietanke et påbud om at undersøge og eventuelt oprense forureninger fra olietank, der konstateres efter den 1. marts Det kan ske uanset om ejeren af olietanken selv er skyld i forureningen eller ej. Reglerne gælder for de ca olietanke på under 6000 liter, der bruges til at varme boliger op med rundt omkring i Danmark. Olieselskaber, som leverer fyringsolie i Danmark, er gået sammen om forsikringsordningen og betaler udgifterne. Topdanmark Forsikring A/S vil administrere ordningen. Ejere af villaolietanke skal orientere såvel kommunen som Topdanmark Forsikring A/S, hvis de konstaterer en forurening fra deres olietank efter den 1. marts Olieselskaberne informerer selv deres kunder om den nye forsikringsordning. De nye regler om villaolietanke i bekendtgørelsen er en del af den samlede lovgivning om jordforurening, som Folketinget vedtog den 28. juni 1999 med Lov om forurenet jord (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Lovens indeholder de nærmere regler for villaolietanke og forsikringspligt. Den nye bekendtgørelse kan fra den 1. marts 2000 læses på Miljøstyrelsens hjemmeside 8

9 Mere eller mindre MTBE Amerikanerne vil af med MTBE, de udfaser det fra deres benzin i løbet af 2003, og nu satser de også på at få det væk fra grundvandet. EPA Solicitation. This month EPA will announce a national solicitation for technologies to treat methyl tertiary butyl ether (MTBE) in drinking water and groundwater. EPA will conduct demonstrations of the selected technologies to evaluate their performance and cost. The group has made a preliminary site selection for the demonstrations. In one to two weeks, the technology vendor solicitation will be available on the MTBE demonstration project website at oust/mtbe/mtbedemo.htm and applicants will have six weeks to respond. EPA will make technology selections MTBE by April, and begin field demonstrations this summer. Oprensning eller forurening ATV møde om Miljørigtig oprensning. Der er mange, som i tidens løb har reflekteret over miljøpåvirkningerne fra afværgeprojekter. Står de gevinster vi får ud af en given oprensning i et passende forhold til de påvirkninger projektet giver miljøet. Dette giver sig udslag i et ønske om at effektivisere oprensningsmetoderne, således at de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved oprensninger bliver mindst mulige. ATV Jord og Grundvand holder et møde den 13. april 2000 om miljørigtig oprensning af forurenede grunde. Mødet handler om, hvilke miljøforhold der er aktuelle, når man ser på oprensning i et større perspektiv, om udenlandske erfaringer og ikke mindst om metoder og resultater fra udviklingsprojektet Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand, som Banestyrelsen og DSB har gennemført. I projektet er der udviklet en metode til at involvere de samlede miljøomkostninger som beslutningsparameter sammen med økonomi og funktionalitet. Metoden er afprøvet på en række demonstrationsprojekter, hvor der også er indhøstet erfaringer med optimering af de anvendte metoder. I forbindelse med mødet udleveres en CD-ROM med metodebeskrivelse til miljøvurdering af oprensning af forurenede grunde, herunder et beregningsværktøj samt resultaterne fra demonstrationsprojekterne. Se mere på Renserier forurener grunde Ingeniøren uge Fyns Amt har fået nok af utallige tilfælde, hvor renserier er årsag til forurening af miljøet. Amtsborgmester Karen Nøhr (R) har derfor skrevet til miljøminister Svend Auken (S) for at få skærpet kravene til drift af et renseri. Det skal være slut med utætte installationer og sjusk med stærkt forurenende klorholdige rensevæsker, der ødelægger vandforsyninger. Fyns Amt har udpeget 200 tidligere og nuværende renserigrunde ved at kigge i gamle telefonbøger og arkiver. Ud af 75 grunde, som har fået jorden analyseret, er 48 forurenede. 9

10 Fuldskala ORC-oprensning af BTEX i kalkakvifer Af Gunnar Møller, Baltec Associates ApS ORC virker også i kalkmagasiner! svarer Baltec på spørgsmålet, som blev rejst i Orientering i december Et forsøg viser, at ORC kan medvirke til nedbrydning af forurening i det primære kalkmagasin under København. Problemstilling I december 1999 udgaven af Orientering gennemgås et eksamensprojekt fra Aalborg Universitet, hvor forfatterne i samarbejde med Oliebranchens Miljøpulje og Carl Bro i Aalborg har gennemført en række forsøg med henblik på at vurdere muligheden for en ORC-afværgeforanstaltning på en grund i Ferslev, bl.a. med reference til US EPA vurderes det, at ORC som iltkilde vil være egnet som afværgeforanstaltning, da det kan sikre en langsom kontinuerlig iltkilde. Artiklens forfattere efterlyser afklaring af ORC s indflydelse på ph-forholdene samt målinger af sammenhørende værdier af ilt, ph og forureningskoncentrationer nedstrøms injektionspunktet. Nedenfor gennemgås et sådant feltforsøg, hvor der i en kalkakvifer i juli 1999 blev injiceret 68 kg ORC og efterfølgende blev der nedstrøms målt for de nævnte parametre. Opløst ilt i B106 i forbindelse med injektion af ORC i B107 1,6 1,4 1,2 mg/l 1 0,8 0,6 10m 15m 20m 23m 0,4 0,

11 Dokumentation Diskussionen om, hvorvidt effekten af en ORC-dosering reelt skyldes nedbrydning eller fortyndingseffekt skal ses i perspektivet af, at ORC i dag er installeret på over 5000 fuldskalaprojekter i USA. Denne artikels forfatter anser dette store antal projekter som den bedste dokumentation for ORC s effekt. Yderligere er ORC blevet evalueret i en rapport udgivet af The Federal Remediation Technologies Roundtable (www.frtr.gov), hvor de amerikanske miljøog forsvarsmyndigheder deltager. Rapporten gennemgår 3 ORC projekter og konkluderer, at i gennemsnit er forureningsmassen (BTEX) blevet reduceret med 50 % på 6 måneder med projektomkostninger på i gennemsnit ca. kr ,-. Sammenlignet med de konkurrerende oprensningsteknologier er det projektbesparelser på lige over kr ,-. Hele rapporten kan ses på bigisland.ttclients.com/frtr/full_reports/vol_11/ocr_revise/ index.html. Forsøg under København Som nævnt i artiklen ORC som afværgeforanstaltning i kalk efterspørges undersøgelser/dokumentation omkring sammenhængen mellem ORC s ilftrigivelse og ph nedstrøms en iltbarriere i en kalkakvifer, hvorfor et sådant forsøg gennemført i juli 1999 i en kalkakvifer i København beskrives. Forsøget er en del af en totaloprensning for Oliebranchens Miljøpulje af primært kalkmagasin og sekundært magasin. Under stationære forhold er der i perioden juli juli 1999 ved installation af ORC-strømper nedbrudt ca. 80 % af den samlede forureningsmasse i det primære kalkmagasin. Med henblik på yderligere accelerering af nedbrydningen i hot-spot-området blev der i juli 1999 under tryk på ca. 4 bar injiceret 68 kg ORC m.u.t. i det primære kalkmagasin. Efterfølgende blev der målt ilt, ph og forureningskoncentrationer i henholdsvis selve ORC-kalkinjektionsboringen (B107) samt hot-spot kalkboring beliggende ca. 6 meter nedstrøms (B106), der er filtersat i samme interval. Iltniveauet i ORC-injektionsboring B107 steg hurtigt til indtil 25,6 mg/l samtidig steg ph til mellem Iltniveauet i B106 begyndte at stige ca. 4 uger efter injektionen og ca. 2 måneder efter injektionen var iltniveauet steget med en faktor 1,5 (10 m.u.t.) til en faktor 6 (23 m.u.t.). Der kunne i hele moniteringsperioden ikke konstateres udsving i bag-grundsværdi for ph. Ved projektets start i 1997 var der et forureningsniveau omkring 2000 µg/l B107. I august 1999, dvs. ca. en måned efter ORC-injektionen, var koncentrationen i B107 faldet til ca. 400 µg/l. På baggrund af dette forsøg blev der efterfølgende også injiceret ORC i B106. MTBE? Modsat grunden i Ferslev er der ikke konstateret MTBE på projektet i København, hvorfor der omkring nedbrydning af MTBE under aerobe forhold kan henvises til projekter i USA, hvor der f.eks. på et projekt med µg/l MTBE blev oprenset ved hjælp af ORC til under 60 µg/l på mindre end et år. Yderligere information findes på Ligesom nyudgivet bog Accelerated Bioremediation Using Slow Release Compounds Selected Battelle Conference Papers tilsendes gratis ved henvendelse til 11

12 Hedensted Af Per Hansen, Vejle Amt Figur 1. Forureningsfanen under Hedensted. I Hedensted har Vejle Amt iværksat et meget omfattende projekt til oprensning af en trichlorethylenforurening i jord og grundvand. Forureningen stammer fra en metalvirksomhed med egen støberiafdeling, hvor trichlorethylen har været anvendt til affedtning af metalemner. Der er fundet en omfattende forurening på selve fabriksgrunden, og forureningen har spredt sig med det øvre grundvand i en ca. 2 km lang fane under Hedensted By. Geologi Hedensted er beliggende på Løsning Hedeslette, der består af et 5-10 m tykt lag sand og grus ovenpå et ca. 20 m tykt lag moræneler. Under moræneleret findes det primære grundvandsmagasin i et ca. 10 m tykt sandlag. Der er tale om et spændt magasin. Det sekundære grundvandsspejl ligger ca. 4 m under terræn. Forurening og oprensning i hotspot På fabriksgrunden(hot spot) findes det meste af den forurenede jord i 4-6 m s dybde. Der er fundet meget kraftig forurening i det sekundære grundvandsmagasin, og på toppen af det øverste lerlag er der konstateret en betydelig mængde fri fase af trichlorethylen. Denne forurening håndteres ved damp på et areal af ca m2. Strategien for oprensningen er at reducere kildestyrken i det øvre grundvandsmagasin samt den øverste del af det underliggende lerlag mest muligt ved dampbehandling af denne zone. Selve udsivningsstedet er sandsynligvis en rørledning, der ledte spildevand fra fabrikken til et bundfældningskar umiddelbart nord for fabriksbygningen. Omkring udsivningsstedet er der bortgravet ca. 600 t jord i den umættede zone. Der er herved fjernet ca. 200 kg trichlorethylen. Ved forundersøgelsen blev der på fabriksgrunden fundet endnu et sekundært magasin i 8-10 m s dybde. I dette magasin er der målt meget høje koncentrationer af trichlorethylen nedstrøms nedsivningsstedet, ligesom det mellemliggende lerlag på 3-4 m s tykkelse er stærkt forurenet omkring nedsivningsstedet. Der er ikke fundet forurening på toppen af det nedre lerlag. De to sekundære magasiner løber sammen umiddelbart nedstrøms hotspot. Det er endnu ikke besluttet, hvilke metoder der skal anvendes til at fjerne forureningen i det mellemliggende lerlag samt i det nedre sekundære magasin. Der vil blive lavet en hydraulisk barriere, som sikrer, at denne forurening ikke breder sig uden for hot-spot. Den hydrauliske barriere forventes afløst af en mere permanent løsning f.eks. en reaktiv væg. Undersøgelser af jordbunden og forskellige tests, der er nødvendige for at kunne gennemføre damprensningen med succes, er nu afsluttet. Det forventes, at dampbehandlingen kan starte i marts I august 2000 skal arbejdet være nået så langt, at der ikke mere siver forurening ud fra hot-spot. Entreprenørfirmaet NCC Danmark med COWI som rådgiver varetager oprensningen på fabriksgrunden. Forureningen og oprensning i fane Forureningen har bredt sig i det sekundære grundvand under Hedensted By i en ca. 2 km lang og m bred fane, som løber i et lille vandløb øst for byen. Rensning af det sekundære grundvand sker ved at pumpe det op, rense det på kulfiltre og recirkulere det rensede vand, så jorden skylles igennem et antal gange og derved renses. Vandet oppumpes og recirkuleres via et antal vandrette rør på tværs af forureningsfanen. Rø- 12

13 rene placeres i 4-6 m s dybde ved hjælp af styrede underboringer i længder af m. Det er et konsortium bestående af de to firmaer I. Krüger og Per Aarsleff, der skal varetage oprensningen af grundvandsforureningen under Hedensted By. Selve oprensningsarbejdet skal efter planen starte i august 2000 og være afsluttet i sommeren Information til beboere i området Ved valg af metoder til oprensning er der lagt stor vægt på, at der bliver så små gener som muligt for områdets beboere. Dette gælder især i forureningsfanen, som breder sig under Hedensted By. Det meste af det tekniske udstyr vil være placeret skjult under jorden, men der skal nødvendigvis placeres containere med pumper, filtre og andet udstyr, der kan ses. Placeringen af dette udstyr vil ske på offentligt ejede arealer og på arealer, hvor det er til mindst gene for beboerne. Vi har løbende orienteret beboerne om arbejdet med projektet ved omdeling af informationsbreve. Der er planlagt et åbent hus arrangement i april måned, hvor berørte beboere kan få information om den endelige placering af de tekniske anlæg og om projektet i øvrigt. Temadag og udflugt til Hedensted I samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening er der planlagt en temadag om oprensningen og udflugt til lokaliteten. Temadagen forventes afholdt i begyndelsen af juni. På dette tidspunkt er dampanlægget i fuld gang i hot-spot, og der skulle være mulighed for at se udførelse af styrede underboringer i fanen. Figur 2. Fri fase af trichlorethylen ved hot-spot.den sorte farve skyldes et betydeligt olieindhold. 13

14 Artikel-overvågning Af freelance konsulent Trine Korsgaard Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter indenfor vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne inddelt i emner. Læs også de sidste numre af Orientering, hvor der ligeledes findes en oversigt. 1 Jura og politik Lovforslag i henhold til Århuskonventionen I forbindelse med implementeringen af Århuskonventionen har Miljøstyrelsen udsendt høringsforslag vedrørende lov om ændring af en række miljølove, herunder lov om miljøbeskyttelse og jordforureningsloven. Århuskonventionen vedrører offentlighedens adgang til oplysninger i miljøsager, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet samt offentlighedens adgang til klageog domstolsafgørelser i miljøsager. Lovforslaget forventes fremsat i indeværende folketingssamling. Hakun Djurhuss, Aktuelt Miljø nr. 8, november/december 1999, ISSN side 48. Højesterets dom af 14. september 1999 i sag nr. 52/1996 om lejers hæftelse overfor udlejer for efterladt forurening på den lejede grund Sagen vedrører et areal som Københavns Havn tilbage fra 1950 erne havde udlejet til et olieselskab. Olieselskabet havde selv opført diverse anlæg mv. på lejemålet. Der var udarbejdet en forholdsvis almindelig lejekontrakt uden bestemmelser om lejers pligt til eventuel oprensning ved fraflytning. Højesteret fandt, at lejeren var nærmest til at bære udgifterne til afværgeforanstaltninger. Hakun Djurhuss, Aktuelt Miljø nr. 8, november/december 1999, ISSN side 49. Olietanke Med virkning fra den trådte den ny olietanksbekendtgørelse i kraft. I artiklen fremhæves særligt de punkter i bekendtgørelsen, som har betydning for beskyttelse af indvindingsanlæg. Susanne Vangsgård, DVF, Vandteknik nr. 1 februar 2000, ISSN side 12. Udvalgsarbejde - vandafledningsbidrag Arbejdet i Vandafledningsudvalget under Miljøstyrelsen har netop resulteret i en ny betænkning Betænkning om principper for beregning af vandafledningsbidrag, nr. 1/1999. Betænkningen indeholder bl.a. et kapitel om hel eller delvis fritagelse for betaling i visse situationer. Her angives bl.a., hvornår det kan komme på tale at se bort fra betaling af vandafledningsafgift ved afværgepumpninger. Susanne Vangsgård, DVF, Vandteknik nr. 1 februar 2000, ISSN side Kortlægning og undersøgelser Bedre styr på diffuse jordforureninger I sidste nummer af Orientering omtalte vi rapporten Opsamling af data for diffus forurening, som er udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening, og som Miljøstyrelsen har været med til at finansiere. I denne ar- tikel gives et resumé af rapportens indhold. Undersøgelsen omfatter dataindsamling med oplysninger om mere end analyseresultater fra jordprøver, hvor der kan være sket diffus forurening. Ny viden fra Miljøstyrelsen, Nr. 1 januar 2000, ISSN side Artiklen beskriver de resultater, som findes i rapporten Opsamling af data for diffus forurening Se www. mst.dk eller www. amtdepot.dk Sandsynligheden for at finde en jordforurening Det projekt, som omtales i artiklen, bestod i at udarbejde en 3D-beregningsmetode for at beregne sandsynligheden for at lokalisere en jordforurening ved hjælp af boringer, hvor der som minimum udtages prøver for hver meter. Beregningen skulle gøre det muligt at beregne sandsynligheden for at finde en forurening, selv om den ikke ligger i overfladen. Ny viden fra Miljøstyrelsen, Nr. 1 januar 2000, ISSN side Artiklen beskriver de resultater som findes i rapporten Statistisk 3-D beregning af sandsynligheden for at finde jordforurening Se www. mst.dk Pesticider i punktkilder: Punktkildernes oprindelse og spredning i jord og grundvand Formålet med projektet var dels at belyse, hvordan man tidligere har bortskaffet pesticidaffald, dels at udpege en lokalitet, hvor der forventes en høj koncentration af pesticider, og på grundlag af hydrogeologiske undersøgelser analysere vandprøver i 14

15 forskellig afstand fra kilden. På dette grundlag er udbredelsen af forureningen fra punktkilden beskrevet. Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 51/ 1999 fra Miljøstyrelsen, se www. mst.dk 3Jernspåner fjerner krom i Afværgeteknik og monitering Jernspåner fjerner krom i grundvandet Under Miljøstyrelsens teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening er der udført en række laboratorieforsøg med henblik på at dokumentere anvendelsen af et filter med jernspåner til rensning af kromforurenet grundvand. Forsøgene viste, at det kan lade sig gøre at rense grundvandet så godt, at det indeholder mindre end 3mg/l krom. Ny viden fra Miljøstyrelsen, Nr. 1 januar 2000, ISSN side Artiklen beskriver de resultater, som findes i rapporten Reduktion af krom (VI) i grundvand ved hjælp af jernspåner Se www. mst.dk samt sidste nummer af Orientering artikle-overvågning. Blandingsforurenet jord kan renses på mange måder I det projekt, som omtales i artiklen har man undersøgt forskellige metoder til at rense blandingsforurenet jord. Der er tale om elektrokinetik, jordvask, biologiske teknikker, phytooprensning, termisk behandling og ekstraktion/stabilisering. Ny viden fra Miljøstyrelsen, Nr. 1 januar 2000, ISSN side Artiklen beskriver de resultater, som findes i rapporten Oprensning af blandingsforureninger og tjære-/pahforurenet jord Se www. mst.dk samt sidste nummer af Orientering artikelovervågning. pladser. Håndbogen omhandler formål og strategi for monitering, fastlæggelse af moniteringens elementer, herunder alarm-, aktions- og stopkriterier, omkostningsanalyse samt revurdering af gamle moniteringsprogrammer. Udarbejdet af RAMBØLL i samarbejde med Poul Løgstrup Bjerg og Peter Kjeldsen, Institut for Miljøteknologi, DTU. Udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening, Rapport nr. 8, 1999 Teknik og Administration. 4 Hardware og metodebeskrivelser CFC-datering i forbindelse med grundvandsovervågningen Både datering af grundvand ved hjælp af Tritrium og CFC beskrives i artiklen. Der gøres rede for CFC-metodens pålidelighed på baggrund af en lang række analyser af grundvand fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Metoden er særlig anvendelig ved datering af relativt ungt grundvand, og der gives i artiklen eksempler på metodens anvendelighed i forbindelse med vurdering af udviklingen i nitratindholdet i ungt grundvand. Troels Laier, GEUS, Geologisk Nyt nr. 6, december 1999 ISSN , side 3-5. Geoelektrik og lertykkelser bestemmelse af lertykkelse ud- fra geoelektrik Her gives et bud på en simpel metode til beregning af lerlagstykkelser ud fra elektrisk modstand. Artiklen skal ses som et oplæg til, hvordan geoelektrik kan indgå som en del af sårbarhedskortlægningen. Max Halkjær og Flemming Fogh Pedersen, Watertech a/s, Geologisk Nyt nr. 6, december 1999 ISSN , side Utætte boringer kan der gøres noget? Århus Amt har sat et projekt i gang, som har til formål at afklare om Grundvandsmonitering ved ukontrollerede fyld- og lossepladser Denne håndbog har til formål at give medarbejderne ved amterne et værktøj i forbindelse med planlægning og udførelse af grundvandsmonitering ved ukontrollerede fyld- og lossemange af de konstaterede pesticidforureninger er et resultat af aktiviteter på jordoverfladen lige omkring vandværksboringerne. Projektet skal udmønte sig i en vejledning til vandværkerne i udarbejdelse af tilstandsrapporter for boringer. Projektet er opdelt i en række faser og indeholder bl.a. en historisk beskrivelse af pesticidanvendelse omkring de udvalgte boringer, analyse af pesticidindholdet i jorden, videoinspektion af boringerne, vandprøvetagning samt logging af boringerne. Ole Dyrsø Jensen og Lærke Thorling, Århus Amt, Vandteknik nr. 10 december 1999, ISSN side Internettet og andre publikationer Internet for kemikere I Dansk Kemi er der som noget nyt oprettet en fast rubrik med navnet Internet for kemikere. Her giver læserne deres erfaringer med Internettet til kende. I dette nummer oplyses det bl.a., at på Dansk Kemis egen hjemmeside er der tilføjet to nye rubrikker. De hedder Nyt på tryk og Specialenyt. Under Specialenyt samles kemiingeniøreksamensprojekter. Listen indeholder således pt. en oversigt over bl.a. eksamensprojekter udført på DTU på Institut for Miljøteknologi i foråret Dansk Kemi nr , ISSN side 6. Se kemi Ledningsplaner på nettet Århus Kommunale Værker (ÅVK) arbejder på at gøre oplysninger om alle forsyningsledninger i kommunen tilgængelige på Internettet. ÅVK har derfor igangsat et pilotprojekt, der bygger på en web-baseret GIS-løsning (MapGuide). Yderligere information findes på web-adressen Jacob Lange, PPC Media, Stads & havneingeniøren nr. 1 januar 2000, ISSN side

16 Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende informationer Certificering af prøvetagere (Vestgruppen) Risk Assessment and management of contaminated land and groundwater Spildevandsrensning i det åbne land Miljøledelse ved byggeri Spildevandsrensning i det åbne land Generalforsamling 6. og Prøvepumpning Vintermøde Miljøledelse i praksis, sådan gør vi! Vandløbspåvirkning, afstrømningsforhold, fysiske forhold og habitatmodeller Forvaltning og håndtering af forurenet jord Infralyd, støj og vibrationer Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand Danmarks affaldsstrategi Miljøfremmede stoffer i spildevand Jordforurening - Risikovurdering og undersøgelsesmetoder Miljøregulering af landbrug NAPLs: non-aqueous phase liquid pollutants in the subsurface International Clean Up Exhibition and Conference og Grundvandsmodellering Miljørigtig oprensning af forurenede grunde Soil and Groundwater Pollution. Expanding possibilities for Nordic-Baltic Co-operation Regeringens nye pesticidhandlingsplan ATV GPRG & The University of Sheffield IDAmiljø Ingeniørhøjskolen i Horsens IDAmiljø Ingeniørhøjskolen i Horsens ATV IDAmiljø Dansk Vandres_ source Komitek Ferskvandscentret IDAmiljø Bl.a. GEUS IDAmiljø IDAmiljø Ferskvandscentret IDAmiljø GPRG &TheUniversity of Sheffield Ingeniørhøjskolen i Horsens ATV NordSoil IDAmiljø Sheffield, England Web: SAS Radisson Congress Center, Margrethepladsen 1, Århus Ingeniørhøjskolen i Horsens, Chr. M. Østergaards Vej 4, Horsens Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Ingeniørhøjskolen i Horsens, Chr. M.østergaards Vej 4, Horsens Vingstedcentret, Bredsten, Vejle Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Geus, Thoravej 8, København NV Web: Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg SAS Radisson, Claus Bergs Gade 7, Odense Sheffield, England Web: Manchester, England Web: Ingeniørhøjskolen i Horsens, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Schæffergården, Gentofte Vilnius, Litavn SIK, Sverige Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København kursus-kalender

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening med fyringsolie på Agertoften 49, 7000 Fredericia matrikel 44am, Erritsø By, Erritsø

Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening med fyringsolie på Agertoften 49, 7000 Fredericia matrikel 44am, Erritsø By, Erritsø Jesper Bargmann Agertoften 49 7000 Fredericia E-post: jesperbargmann123@hotmail.com 06-03-2012 Sags id.: 12/2962 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01707 Ref. LOPED / BEVCH Dato: 30. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] [XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011 Indhold Indledning.... 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen....

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen. Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Vejledning nr. 2 2009. Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

Vejledning nr. 2 2009. Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke Vejledning nr. 2 2009 Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke Set fra den kommunale synsvinkel - Vær opmærksom på at vejledningen også er ny for os Hvem og hvorfor Hvem: Line Hyldahl-Rishøj

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Dato: 12.12.2014 Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Fakta arkets indhold: Side 1: - Sådan arbejdes der med at stoppe forureningen Side 2: - Risikovurdering

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Hvad omfatter en basistilstandsrapport, og adskiller den tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Kontorleder, cand. scient. Astrid Zeuthen Jeppesen NIRAS A/S asje@niras.dk

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Regionshuset Viborg Regional Udvikling Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Med brev af 23. maj 2002 fremsendte kommunen sagens øvrige akter til Miljøstyrelsen.

Med brev af 23. maj 2002 fremsendte kommunen sagens øvrige akter til Miljøstyrelsen. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/05-0003 Ref. Ulu/pbr/jeg Den 22. februar 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Lundtoft Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger på ejendommen matr. nr. [ ], beliggende

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere