ÅRSBERETNING 2003 MØDREHJÆLPEN

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2003 MØDREHJÆLPEN

2 Mødrehjælpen nr. 1 April 2004 Årgang 4 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Fotos: Sonja Iskov Layout: Svend Hansen, MDD Forside illustration: Mark Airs Tryk: Handy Print A/S, Skive MØDREHJÆLPEN sendes til bidragydere samt en række nøglepersoner i social- og sundhedssektoren. Artikler kan citeres med kildeangivelse. ISSN nr Udgivet af: Mødrehjælpen Studiestræde København K Telefon info@mhj1983.dk CVR nr Formand: Eva Tufte Direktør: Hanne Simonsen Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra Indholdsfortegnelse Mødrehjælpens formål er at hjælpe, rådgive og vejlede enlige forsørgere, gravide og børnefamilier for at sikre deres børn en bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen, der er en selvejende institution, er økonomisk afhængig af fondsmidler, gaver og bidrag fra velvillige bidragydere. Gironr Fondsreg. nr Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A, som Mødrehjælpen er godkendt efter. Leder side 3 Rådgivning side 4 Etnisk netcafé side 6 Fødselsdepressioner side 6 Alexandrakollegiet side 7 Unge mødre på arbejdsmarkedet side 7 Støtte fra Rotary side 8 Lokalforeningerne side 8 Voldsramte familier side 9 Ledelsesberetning side 10 Regnskab 2003 side 11 2

3 Noget af fejre 2003 var på mange måder et særligt år for Mødrehjælpen. Mandag 16. juni 2003 kunne vi fejre 20 års fødselsdag. Selvom vi kan være meget stolte af den stærke indsats, som Mødrehjælpen - medarbejderne og frivillige - yder til gavn for vores målgruppe: unge gravide, eneforsørgere og vanskeligt stillede børnefamilier, så var der ud fra en socialpolitisk synsvinkel desværre ikke så meget at fejre. For set med Mødrehjælpens briller er der ikke skabt bedre vilkår for børnefamilierne gennem de sidste 20 år. Heldigvis har der dog i årets løb været andet at fejre: Som den dag, hvor en af de unge mødre fra Alexandrakollegiet fremviste sit eksamensbevis, da hun som den første af elleve unge mødre havde gennemført en uddannelse og dermed vundet sin egen sejr! Eller da vores børn fra de voldsramte familier sagde tak for i år, og det undervejs var lykkedes for alle at få sat ord på den vold, de havde været en del af eller været tilskuere til. Eller da parret, som ville skilles, alligevel valgte hinanden og formåede at finde kærligheden igen. Eller da 3-årige Ida og hendes mor fik et fast sted at bo for første gang i Idas lille liv. Historier, der vidner om, at med lidt hjælp kan drømme blive til virkelighed, og meget kan lykkes trods utroligt svære odds. Efter 20 år er Mødrehjælpen her stadig. Med vigtig hjælp i form af rådgivning og menneskelig omsorg. Og vi vil gerne kunne yde den nødvendige hjælp, men det er i bund og grund dybt problematisk, at en organisation som vores i praksis er en nødvendighed for mange familier. Det vidner om, at vi socialpolitisk stadig har meget at arbejde for, og at der mere end nogensinde er brug for, at Mødrehjælpen fungerer som et engageret og troværdigt talerør. I de senere år har vi mere end nogensinde mærket, hvor vigtig synlighed, forståelse og opbakning i omverdenen er for vores arbejde. Der er stor konkurrence om opmærksomheden, og det stiller store krav til os. Vi har altid fokuseret skarpt på at kunne levere en god rådgivning til de, der henvender sig til os, og vi stolte af at kunne fastholde en fagligt stærk rådgivning. Med den store viden og indsigt, der udspringer fra rådgivningsfunktionen og kontakten til eneforsørgerne, de unge gravide og de vanskeligt stillede børnefamilier, skulle vi gerne blive endnu bedre til at omsætte til en socialpolitik, der netop kommer disse grupper til gode. Der er brug for os. Det ved vi, for det erfarer vi hver eneste dag. Men vi skal kunne nå ud til langt flere af de mennesker, der har brug for os. Det kræver en fremtid med en stærkere økonomi og en stærkere opbakning i den danske befolkning. Vi har en vision og har lagt strategien - vi skal kunne hjælpe endnu flere i målgruppen ved at blive en bred og mere folkeligt forankret organisation. Vi skal være synlige og aktive i lokalområderne, have et fagligt stærkt rådgivningsapparat og en markant socialpolitisk profil. Vi vil styrke indsatsen over for gravide, enlige forsørgere og vanskeligt stillede børnefamilier. Vi vil kunne rådgive folk i hele landet. Vi vil have flere frivillige og frivilligt baserede lokale aktiviteter. Vi vil gerne, at "Familien Danmark" skal kende os og sympatisere med os. Vi vil være et stærkt og tydeligt talerør for vores målgruppe. Vi vil have noget at fejre - også socialpolitisk. Vi har brug for din opbakning, hvis det skal lykkes - giv et bidrag til Mødrehjælpen allerede i dag eller meld dig som frivillig. At støtte Mødrehjælpens arbejde og sikre, at der ydes den allerbedste indsats for gravide, eneforsørgerne og børnefamilier i krise, er alles sag! Med venlig hilsen Eva Tufte Formand for Mødrehjælpens bestyrelse 3

4 Rådgivning Mødrehjælpen rådgiver om sociale, personlige og uddannelsesmæssige forhold samt på juridiske, økonomiske og sundhedsmæssige områder. Vi har en række særlige tilbud blandt andet til unge gravide og unge mødre, til den voldsramte familie og til abortsøgende. Endvidere tilbyder vi gratis juridisk bistand i Retshjælpen. Mødrehjælpen har i lighed med tidligere år udført et betydeligt støtte- og rådgivningsarbejde for gravide, eneforsørgere og børnefamilier. Vi har i 2003 oplevet en stigning i antallet af henvendelse på 5 procent sammenlignet med I 2003 havde vi 5295 henvendelser til Mødrehjælpens rådgivninger personer henvendte sig med ønsket om personlig rådgivning.1982 personer har modtaget telefonisk rådgivning, hvilket er en mindre stigning i forhold til tidligere år. Vi har i de senere år set os nødsaget til at udbygge den personlige rådgivning med telefonisk hjælp, dels fordi vi ikke har mulighed for at imødekomme efterspørgslen på personlige samtaler, og dels at der er problemstillinger, som kan løses med en kvalificeret telefonrådgivning. 868 personer henvendte sig til Mødrehjælpens Retshjælp med ønsket om juridisk bistand. Rådgivningen er Mødrehjælpens væsentligste aktivitet. Den rådgivning og vejledning, som gives, kan strække sig fra en eller få samtaler til længevarende forløb. Formålet er at få afklaret klientens problemer, således at denne og rådgiveren i fællesskab kan finde frem til en løsning. Klienten skal så vidt muligt sættes i stand til at løse sine egne problemer. Vi yder rådgivning efter princippet hjælp til selvhjælp. Mødrehjælpens brugere Den typiske bruger af Mødrehjælpen er en kvinde som er eneforsørger, 31 år og mor til et eller to mindre børn. Hovedparten af brugerne er kvinder, og 70 procent er enlige forsørgere. Mødrehjælpen opsøges af stadig flere med anden etnisk oprindelse end dansk. Otte procent af henvendelserne er fra personer med anden etnisk oprindelse. Størstedelen af Mødrehjælpens brugere 64 procent henvender sig på eget initiativ. I otte procent af tilfældene er de henvist fra det offentlige. Det vil sige enten en socialforvaltning, kommunal institution, læge, sundhedsplejerske eller andet. 13 procent er henvist efter forslag fra venner og familie. Problemer med økonomien er den mest udbredte henvendelsesårsag. Hver tredje der henvender sig til Mødrehjælpen har økonomiske problemer. Særligt for mange enlige er det økonomiske råderum trængt. Og realiteten er en hverdag uden muligheder for, at deres børn kan følge med i det evige kapløb om tøj og legetøj. Hverdag uden fritidsaktiviteter, uden økonomisk sikkerhedsnet til at klare et nyt køleskab eller en tandlægeregning. Hverdag med nedslidning af husholdningen og med social isolation. De fleste henvender sig med mere end én problemstilling. De er som oftest ramt af problemer på flere områder. Og netop Tabel: Henvendelsesårsag i 2002 (i pct.) 1) Økonomi Personlige problemer Samvær Graviditet Samlivsophævelse etc. Forældremyndighed ) Den samlede procentsum er mere end 100, da der kan være mere end én henvendelsesårsag. 4

5 dette samspil af økonomiske, personlige og familiemæssige problemer ligger bag organisationens tværfaglige rådgivning og aktiviteter. Størstedelen af de personer som henvender sig i Mødrehjælpen er uden uddannelse og job. Ser man på det samlede antal henvendelser er 32 procent i job, mens 50 procent er arbejdsløse. Tabel: Mødrehjælpens brugere fordelt efter beskæftigelse i 2002 (i pct.) Ingen beskæftigelse Arbejde som faglært/ufagl. Under uddannelse Arbejde som funktionær Andet Arbejde som akademiker Selvstændige Personale I 2003 var der i Mødrehjælpen 80 lønnede personer og 265 frivillige medarbejdere. Statistik og dokumentation Mødrehjælpens arbejde registreres løbende til brug for en årlig statistikopgørelse. Opgørelsen dokumenterer organisationens indsats overfor omverdenen og fungerer samtidig som en rettesnor for os selv i forbindelse med tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde. Tabel: Mødrehjælpens brugere fordelt efter indtægtsgrundlag i 2002 (i pct.) Arbejdsindtægt Kontanthjælp Statens Uddannelsesstøt. 9 Arbejdsløshedsunderstøt. 8 Sygedagpenge 5 Barselsdagpenge 3 Revalideringsydelse 3 Førtidspension 3 Uden egen indtægt 3 Orlovsydelse 1 Andet Bestyrelsesformand Eva Tufte I april 2003 tiltrådte Eva Tufte som bestyrelsesformand for Mødrehjælpen. Eva Tufte har siden 2000 været ansat som direktør i Dansk Annoncørforening. Hun har tidligere været direktør i Dansk Epilepsiforening, og i perioden var hun ansat i Ældresagen, de sidste to år som underdirektør. Eva Tufte er i 1988 uddannet cand.scient.soc fra Købehavns Universitet. 5

6 Etnisk café Mødrehjælpen i København har etableret et nyt projekt med fokus på integration af unge gravide og unge mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Til højre i billedet ses AFHIC s forkvinde Anna Saakwa. Til venstre er det Mødrehjælpens direktør Hanne Simonsen Mange kvinder med anden etnisk baggrund har blandt andet på grund af sprogvanskeligheder en ringe kontakt til omverden, et spinkelt netværk og lever i social isolation. I slutningen af året blev der i samarbejde mellem Mødrehjælpen og AFHIC - African Foundation for Health, Information and Culture etableret en etnisk café. I cafeen kan de unge gravide og unge mødre få rådgivning og hjælp til at opnå større viden om og kendskab til det danske social- og sundhedsvæsen. Det er håbet, at projektet kan være med til, at kvinderne bliver mere opsøgende i forhold til deres egen situation, og at de vil opnå en større retsbevidsthed. De unge kvinder vil blive tilbudt kyndig vejledning i at søge på Internettet og få personlig rådgivning af en socialrådgiver med særlig ekspertise inden for målgruppens problemområder. Det vil tillige være hensigten at hjælpe kvinderne til at opnå kendskab til andre integrationsfremmende projekter. Orienteringsmøder om emner som prævention, graviditet, børnesygdomme, mor/barn forhold og kulturmøde skal supplere den rådgivning og viden, kvinderne får i caféen. Det er håbet, at den etniske cafe også vil blive anvendt som et socialt værested. Det er målet at få koblet et team af frivillige medarbejdere til projektet. De frivillige medarbejdere skal dels tilbyde pasning af børnene, og dels er det ønsket at opbygge et frivilligt korps af tolke. Projektet er finansieret af Socialministeriet. Tilbud til kvinder ramt af fødselsdepression Undersøgelser viser, at ca. ti procent af en årgang af fødende kvinder får en fødselsdepression. Der findes i dag ikke offentlige tilbud til de lettere og ikke indlæggelseskrævende depressioner til trods for, at man kender de skadelige virkninger, det kan få for det nyfødte barn, når moren lider af en fødselsdepression. Århus Amt, Århus Kommune og Mødrehjælpen indgik i 2003 en samarbejdsaftale om et behandlingstilbud til kvinder ramt af fødselsdepression. Af hensyn til budget og normering gives tilbudet til to af de fire sociale distrikter i Århus. Den kommunale sundhedspleje tilbyder screening til alle nybagte mødre, og hvis der viser sig symptomer af depressiv karakter, henvises kvinder til Mødrehjælpens rådgivning i Århus. I Mødrehjælpen tilbydes kvinderne gruppebehandling, individuelle samtaler eller parsamtaler afhængig af problemets karakter. Samtidig tilbydes pasning af barnet, mens moren er til behandling. Tilbudet kører i to år, hvorefter det vil blive evalueret. 6

7 Alexandrakollegiet Der bor i dag 11 unge enlige mødre med deres børn på Alexandrakollegiet. Formålet er at sikre disse en god start i livet, der gør dem i stand til på sigt at blive selvforsørgende. Kollegiet tilbyder de fysiske rammer og den omsorg, som er nødvendig for at have overskud til at gennemføre en uddannelse samt håndtere de sociale og personlige problemer, som den enkelte mor må have. Alexandrakollegiet har nu eksisteret i 2 år, og der er mange solstrålehistorier, der beviser, at kollegietanken gør en forskel. Der har i 2003 været megen opmærksomhed og presseomtale af Alexandrakollegiet. Alexandrakollegiet igangsætter løbende nye initiativer, og et af dem er mentorordningen. Mentorordning Der blev allerede i foråret 2002 taget fat på mentorordningen og i 2003 fik Alexandrakollegiet midler fra Socialministeriets SATS-pulje til at udvikle denne ordning. Der er ca. 20 frivillige medarbejdere tilknyttet kollegiet, og foruden hjælp til en række praktiske opgaver indgår de i mentorordningen. En mentor er en læremester, som hjælper på det felt, den unge selv mener, hun har brug for hjælp til. Mentorerne på kollegiet er meget værdsat, og samtlige kollegianere synes, at ideen er god og skal udbygges. Målet er, at de kollegianere, som ønsker det, hver skal have tilknyttet to mentorer. Den ene skal være studiementor og skal primært have fokus på at støtte den unge mor i studieforløbet med f.eks. lektiehjælp, faglig identitet, søgning efter læreplads m.m. Studiementoren skal om muligt have en faglig baggrund, der matcher den uddannelse, den unge er i gang med at tage/ønsker at tage efter sin grunduddannelse. Den anden skal være en omsorgsmentor, der yder omsorg for den enkelte mor og hendes barn på de områder, som er ønskelige. For eksempel børnepasning under lektielæsning eller byture, tage på ture sammen, praktisk hjælp i hjemmet med videre. Der er ansat en medarbejder, som i samarbejde med kollegiets socialrådgiver og forstander skal forestå udviklingen af mentorordningen. Der er løbende opfølgningssamtaler mellem kollegianere, mentor og en medarbejder på kollegiet for at justere indsatsen og undgå, at mentorer får eller påtager sig opgaver, som det vil være mere hensigtsmæssigt at andre rådgivere løste. Det er i høj grad kollegianernes ønsker og behov, som danner grundlag for, hvordan metoden udvikles. Målgruppen unge enlige mødre under uddannelse adskiller sig på mange områder fra de målgrupper, der ellers gør brug af mentorordninger. Vi håber at kunne komme med nogle kvalificerede bud på, hvordan en mentorordning kan se ud for denne målgruppe, i løbet af de kommende år. Unge mødre på arbejdsmarkedet Det EU-støttede projekt Unge mødre på arbejdsmarkedet, som blev etableret i 2002, og som skal hjælpe flere unge kvinder ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet, har indtil videre mange solstrålehistorier at berette om. Siden august 2002 har 31 unge mødre deltaget i projektet. De fleste af projektdeltagerne har haft mange problemer at slås med. De har haft et meget lavt selvværd og ingen tro på, at det kunne lykkes at komme videre med de ønsker, de hav- 7

8 de for sig selv og deres børn. Trods dårlige odds kommer kvinderne i gang med det, de gerne vil, og klarer det. Den mindste sejr frigiver uanede ressourcer til at gå videre. Mange af de unge kvinder er i graviditetsperioden meget motiveret for at planlægge og forandre deres liv. Derfor vil man i de kommende år arbejde med kvindernes ønsker og planer om uddannelse og job allerede under graviditeten. Man vil således sikre, at de unge kvinder, som deltager i gruppeforløb om udvidet fødselsforberedelse og efterfølgende mødregruppe, alle i en tidlig fase får tilbud om uddannelses- og jobplanlægning. Mødrehjælpen i Odense, som står for projektet, har fået tildelt midler fra Beskæftigelsesministeriet til en fortsættelse af arbejdet i endnu tre år, hvilket betyder, at projekt løber frem til Landskonsulent Christina Midjord Mødrehjælpen kunne i 2003 byde velkommen til Christina Midjord som landskonsulent for det frivillige arbejde. Christina Midjord skal være primus motor for oprettelse af flere lokalforeninger og vil desuden have til opgave, at styrke og videreudvikle det frivillige arbejde. Christina Midjord er uddannet cand.scient.adm. og kommer fra en stilling i Beskæftigelsesministeriet, hvor hun arbejdede med organisations- og personaleudvikling. Lokalforeningerne Støtte fra Rotary til unge mødre København Søerne Rotary Klub støtter hvert år et humanitært projekt og valgte i 2003 at støtte unge i deres eget lokalområde. Det betød en bevilling til Mødrehjælpens københavnske afdeling på kr til dækning af betalingerne for unge gravide/unge mødre fra Østerbro og Nørrebro, som deltager i afdelingens fødselsforberedelseskurser og mødregrupper. Bevillingen anvendes i de tilfælde, hvor socialforvaltningen giver afslag på betaling for deltagelse i gruppeforløbet. Der er udsendt informationsmateriale til praktiserende læger, jordemødre og kirker på Østerbro og Nørrebro for at gøre opmærksom på tilbudet til de unge gravide/unge mødre. Lokalforeningerne holdt flere arrangementer, herunder sommerferieophold, éndagsturer og temaaftener. En ny lokalforening kom til ved stiftelsen af Svendborg Lokalforening i november Lokalforeningen har planer om at åbne genbrugsbutik og café for børnefamilier. Flere af Mødrehjælpens lokalforeninger har allerede etableret en genbrugsbutik. I 2003 fik genbrugsbutikkerne et godt salgsår. Genbrugsbutikken i Næstved flyttede op i gadeplan til lyse lokaler og meget mere plads. I september 2003 slog vi dørene op til en ny, stor og dejlig butik i Randers. I efteråret blev der holdt en fælles kursusdag for frivillige i Mødrehjælpen. Her blev der holdt indlæg om Mødrehjælpens indsatsområder og sat fokus på arbejdet med etniske minoriteter. 8

9 Tak til alle bidragydere i år 2004 Mødrehjælpens indsats til voldsramte familier I forbindelse med Justitsministeriets planer om at udlevere overfaldsalarmer til voldstruede kvinder tilbød Mødrehjælpen i samarbejde med BG Fonden at undersøge behovet for alarmer og støttesamtaler til voldsramte kvinder. Mødrehjælpen fik gennem projektet bekræftet sin opfattelse af, at en overfaldsalarm ikke i sig selv er tilstrækkelig til at stoppe volden. Alarmen er et hjælpemiddel, der altid bør følges op med et behandlingstilbud. Socialministeriet har efterfølgende bevilliget Mødrehjælpen to års økonomisk mulighed for at etablere det nødvendige behandlingsarbejde omfattende støttesamtaler eller gruppeforløb, som skal supplere alarmerne. Tilbudet gives både i Mødrehjælpens rådgivning i København og i Århus og forventes afsluttet ved udgangen af Fonde, legater, sponsorer, foreninger og andre bidragydere har i beretningsåret støttet op om det nødvendige arbejde: at hjælpe og rådgive gravide og børnefamilier, der ikke selv har ressourcer til at skabe en tryg og værdig ramme om børnenes opvækst. Takket være denne opbakning har det været muligt at hjælpe mange børnefamilier med hjælp til selvhjælp. Alle, der kommer i Mødrehjælpen, ønsker en værdig og selvstændig tilværelse. Den kan du være med til at give dem ved at støtte Mødrehjælpen med et bidrag. Ønsker du at støtte Mødrehjælpens arbejde, kan det ske gennem støttemedlemskab, enkeltbidrag, gavebreve, testamenter, sponsorbidrag m.m. Det koster 100 kr. pr. år at være støttemedlem for privatpersoner. Institutioner, virksomheder og foreninger kan tegne et institutionsabonnement. Prisen er 250 kr. årligt. Læs mere om hvordan du kan støtte vores arbejde på Din hjælp skaber tryghed for børn hjælp os med at hjælpe. Bidrag til Mødrehjælpens arbejde kan indbetales via: giro nr Fondsreg. nr Bestyrelsen 2003 Formand for Mødrehjælpens bestyrelsen: Eva Tufte, direktør, Dansk Annoncørforening Næstformand: Sigrid Bigum Nielsen, formand - Mødrehjælpens lokalforening Horsens Bestyrelsesmedlemmer: Jens Gehl, advokat og partner, Advokatfirmaet Lindh, Stabell & Horten Frank Ebsen, leder, Den Sociale Højskole, Forskningsafdelingen May Olofsson, overlæge, Hvidovre Hospital Jane Korczak, næstformand, Kvindeligt Arbejder Forbund Martin Delfer, virksomhedsrådgiver og partner i Delfer & Brands Birthe W. Andersen, frivillig, Mødrehjælpen Allan Ludvigsen, leder, Mødrehjælpens rådgivning i København Susanne Fabricius, socialrådgiver, Mødrehjælpens rådgivning i København 9

10 Uddrag af ledelsesberetning 2003 Mødrehjælpens årsregnskab for 2003 viser et driftsoverskud på kr Egenkapitalen udgjorde pr kr , heraf udgør rådighedsbeløbet kr Det er Mødrehjælpens målsætning, at indtægter og udgifter set over flere år skal balancere. De offentlige driftstilskud udgjorde i 2003 kr , hvilket er et fald på 5 pct. sammenlignet med året før, mens indtægterne fra fonde og organisationer steg med 0,5 pct. Tilskud/arv fra private udgjorde i 2003 kr , hvilket svarer til 22 pct. af bidraget i Finansieringsindtægterne udgjorde kr , hvilket udgør en stigning på 28 pct. sammenlignet med året før. Indtægterne fra støtteaktiviteter og salg af genbrugstøj udgjorde kr , hvilket er en stigning på 10 pct. sammenlignet med Indtægterne til driften af Alexandrakollegiet udgjorde kr , hvilket er et fald på 11 pct. sammenlignet med Mødrehjælpens samlede indtægter er faldet med 0,6 pct. I 2003 udgjorde Mødrehjælpens udgifter til rådgivningsaktiviteter kr , hvilket er en stigning på 2 pct. sammenlignet med Stigningen skyldes hovedsageligt åbningen af en underafdeling i Svendborg. Udgifterne til administration er faldet med 19 pct., og udgifterne til information er faldet med 10 pct.. Udgifterne til fællesomkostninger er steget med 2 pct., hvilket skyldes øgede udgifter til edb, forsikring samt mødeomkostninger i forbindelse med Mødrehjælpens strategiarbejde. Udgifterne til ejendomsudgifter er på niveau med udgifterne 2002, mens udgifterne til drift af genbrugsbutikker er steget med 21 pct. som følge af etablering og åbning af en genbrugsbutik i Randers. Udgifterne til driften af Alexandrakollegiet er faldet med 11 pct. Mødrehjælpens samlede udgifter er faldet med 2,2 pct. Mødrehjælpen fik i 2003 ny formand, ved direktør Eva Tufte, og ny næstformand, ved formanden for Mødrehjælpens lokalforening i Horsens, Sigrid Bigum Nielsen. Det nye formandskab har sammen med den øvrige bestyrelse, ledelse, medarbejdere og frivillige intensiveret arbejdet med Mødrehjælpens fremtidige strategi. Formålet er at finde en fremtidig form, der kan styrke Mødrehjælpens evne til både at præge den socialpolitiske dagsorden og tiltrække flere ressourcer for derved at kunne hjælpe flere i målgruppen. Mødrehjælpen har også i 2003 iværksat og gennemført en række udviklingsprojekter. Et projekt som har til formål at vurdere behovet for alarmer og støttesamtaler, en etnisk netcafé, og en mentorordning på kollegiet alle projekter som er nærmere beskrevet andetsteds i denne beretning. Afdelingen i Odense har i perioden gennemført et abortprojekt med rådgivning til kvinder. En evaluering af projektet udarbejdes af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering og forventes offentliggjort i foråret Afdelingen i Odense har ydermere indgået et samarbejde med Fyns Amt. Amtet betaler Mødrehjælpen for at varetage støttesamtaler i forbindelse med abort. Samtalerne gives både i Mødrehjælpens afdeling i Odense og Svendborg. For året 2004 budgetteres med et driftsresultat i balance. Mødrehjælpen forventer samtidig at anvende en del af de henlagte midler til udbygning af det frivillige arbejde, oprettelse af et landsdækkende rådgivningstilbud, styrke den folkelige opbakning til Mødrehjælpen samt opnå flere private midler. 10

11 REGNSKAB Mødrehjælpens indtægter var i 2003 kr , som fordelte sig således: Offentlige Fonde og organisationer Tilskud/arv fra private Støtteaktiviteter Indtægter i genbrugsbutikker Finanseringsindtægter Ejendomsindtægter Alexandrakollegiet Nødboliger Anvendte formålsbestemte tilskud 0,3% 0,3% 3,3% 1,4% 5,1% 5,6% 1,1% 14,3% 31,5% 37,2% Mødrehjælpens udgifter var i 2003 kr , som fordelte sig således: Rådgivninger Information Afdeling for frivillige Administration Fællesudgifter Ejendomsudgifter Drift af genbrugsbutikker Alexandrakollegiet Nødboliger Projektudgifter 3,4% 0,2% 3,6% 3,5% 4,9% 2,3% 6,9% 1,3% 31,2% 42,8% 11

12 Her finder du MØDREHJÆLPEN Rådgivninger København Studiestræde København K mhj@mhj1983.dk Telefon Århus Mejlgade Århus C mhj@mhjaarhus.dk Telefon Randers/underafdeling Dronningborg Boulevard Randers mhjranders@mail.dk Telefon Administrationen Studiestræde København K mhj@mhj1983.dk Telefon Informationsafdelingen Studiestræde København K info@mhj1983.dk Telefon Alexandrakollegiet Druehaven Valby alexandra.kollegiet@tdcadsl.dk Telefon Odense Tolderlundsvej Odense C mhj@mhjodense.dk Telefon Svendborg/underafdeling Korsgade 16, 1. sal 5700 Svendborg mhjsvendborg@mail.dk Telefon Lokalforeninger i Næstved, Slagelse, Horsens, Svendborg og Aalborg Genbrugsbutikker i København, Århus, Odense, Slagelse, Næstved, Randers og Horsens