Visionskatalog for Hune JANUAR 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visionskatalog for Hune JANUAR 2010"

Transkript

1 Visionskatalog for Hune JANUAR 2010

2 Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Bemærkninger og nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Planlægger: Jesper Runge Madsen Tlf Forsidebilledet viser rundkørslen i Hune med skulpturen "Familie - sammenhold og frihed"

3 Forslag Udkast Indhold Baggrund for visionskatalog for Hune Baggrund for at lave et visionskatalog...4 Processen for visionskatalog, lokalplaner, helhedsplan mv....4 Visionskataloget...6 Den offentlige dialog er vigtig...6 Borgermødet den 30. september Dialogmøder...6 Referat fra borgermødet...7 Analyse Udviklingen i Hune historien...8 Struktur i byen...10 Detailhandel, P-pladser, åbne pladser mv Vision Hvad vil vi? Visionen for Hune...12 Hune som en velfungerende helårsby...12 Samspillet med Blokhus og sommerlandet...12 Sammenhængen med skoven og sommerlandet...12 Byfortættelse langs Vesterhavsvej...12 Bymiljøer ideer Byens byggestil og principper...14 Markedsplads/Parkering/Beboelse...16 Grusgraven...18 Indkøbstorvet...19 Stenmarksvej, Klitheden og skovområdet...20 Skolen, skoven og sporten

4 Forslag Udkast Baggrund for visionskatalog for Hune De forskellige landskaber lægger sig som perler på en snor langs strengen LP LP 120 Pirupvejen Byplanvedtægt 1 LP 218 LP 226 Illustration fra "Visionkatalog for fremtidens Blokhus-Hune" - 1 rundkørslen, 2 butikker ved Ilsigvej, 3 mindre butikker og bymiljø, 4 skoven, 5 camping- og naturlegeplads, 6 Mølleplads - åstien starter, 7 handel og butikker, 8 bymiljø, 9 det autentiske Blokhus, 10 adgang til stranden og 11 Sømærket. LP 236 Statsskov Cykelsti Saltum Kirke Sommerhuse Blokhus/Stranden Pirupvejen Vandrehjem Boliger Vesterhavsvej Skole Boliger Detailhandel/Erhverv Ilsigvej Haven i Hune Statsskov Boldbane Pandrup/Aalborg Boliger Erhverv Byggeri i og omkring den tidligere Hune Grusgrav Detailhandel på nuværende boldbane Bedre sammenhæng mellem by og skov Fremtiden for området ved Stenmarksvej Vesterhavsvej / bymidten LP 228 vej Nu skal der skabes visioner for Hune. Visionskataloget for Hune er udarbejdet af Jammerbugt Kommune i dialog med en række af de lokale aktører, der på forskellig vis præger områdets udvikling i disse år. I forbindelse med Helhedsplan 09 udlagde Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune nye arealer til boliger og butikker i Hune. For at skabe en plan for et velfungerende Hune, ønsker Jammerbugt Kommune at opstille visioner for fremtidige lokalplaner. vej Visionskataloget har til formål at give et billede af, hvordan Hune kan tage sig ud i fremtiden, og enkelte elementer af kataloget vil danne grundlag for den efterfølgende kommunale planlægning for området. Hermed udstikker visionskataloget en række visioner for, hvordan fremtidige projekter vil kunne indgå i sammenhæng med det eksisterende miljø. Målet med dette visionskatalog er at skabe grundlaget for en fremtidig lokalplan, der dækker den centrale del af Hune. En fremtidig lokalplan kommer derfor først og fremmest til at afløse Byplanvedtægt 12, herudover kommer en fremtidig lokalplan til at omfatte eventuelle nye områder, der skal inddrages til byformål. De senere år er der opstået en række enkeltstående projekter i Hune, som tilsammen kræver, at man kigger på den samlede struktur i byen. Disse projekter/ønsker er. Ilsigvej Hune torp Processen for visionskatalog, lokalplaner, helhedsplan mv. I december 2008 præsenterede Jammerbugt Kommune i samarbejde med d.a.i. arkitekter ingeniører et visionskatalog for fremtidens Blokhus-Hune. Blokhus-Hune området er præget af havet, landskabet og byerne, der ligger på en streng. Denne streng fremstår som rygraden i området, og selvom Blokhus og Hune er forskellige med hver deres særkender og styrker, er det netop denne forskellighed, der er en ressource for området som helhed. I visionskataloget fra 2008 var fokus på visionen for, hvordan fremtidens Blokhus kunne komme til at se ud og indeholdte et designkatalog, hvor virkemidler til at opfylde den beskrevne vision for Blokhus indgik. I 2009 vedtog Jammerbugt Kommune Lokalplan for centerområdet i Blokhus, og denne lokalplan må siges at være resultatet af de visioner, der indgik i visionskataloget for Blokhus-Hune. Byplanvedtægt 12 Hune torp Baggrund for at lave et visionskatalog Vesterhavsvej Sommerhuse Rødhus 4

5 Forslag Udkast Fokusområder for de følgende 10 år Baggrund for visionskatalog for Hune Skoven Vesterhavsvej Skolen Pirupvejen Grusgraven Trafik og detailhan d el Skoven Ilsigvej Boldbanen Hune to rpvej Haven i Hune Stenmarksvej 5

6 Baggrund for visionskatalog for Hune Forslag Udkast Visionskataloget Visionskataloget indeholder i sin helhed; Analyse af Hune, der redegør for byens historie, udvikling samt befolkning, gældende planer (byplanvedtægt, lokalplaner, helhedsplan), byens struktur, herunder detailhandel, P-pladser, åbne pladser mv. Vision for hvordan Hune som en velfungerende helårsby tager sig ud, turistbyen Hune i sammenhæng med Blokhus, byens sammenhæng med skoven og sommerlandet samt vision for infrastruktur, trafik og P-pladser Idéer til hvordan bymiljøer i fremtiden kan tage sig ud i Hune som følge af visionen Den offentlige dialog er vigtig Som udgangspunkt for udgivelsen af Visionskatalog for Hune er der indledningsvis blevet holdt et velbesøgt borgermøde i Hune, for at inddrage borgernes ideer og visioner. Borgermødet blev afholdt den 30. september 2010, og borgernes input blev startskuddet for processen med udarbejdelse af visionskataloget for Hune. I forlængelse af borgermødet har der gennem januar/februar 2011 været afholdt møder med lokale aktører med afsæt i udvalgte fokuspunkter i byen: Fodboldbanen, centerområdet, Stenmarksvej, skolen og skoven samt hotelområdet, grusgraven og kirken. Borgermødet samt møderne med de lokale aktører har tilsammen været med til at klarlægge status over igangsatte projekter og initiativer efterfulgt af de fremtidige visioner for områdets udvikling og har været en enestående mulighed for at have den offentlige dialog om ønskerne til områdets udvikling, inden selve planarbejdet påbegyndes. Det er hensigten at gennemføre et Talk and Walk -borgermøde med fremlæggelse af Visionskataloget for Hune i løbet af sommeren 2011, når materialet har gennemgået en egentlig politisk behandling. Borgermødet d. 30. september 2010 I 2010 blev der afholdt et velbesøgt borgermøde i Hune forsamlingshus, hvor formand for Teknik- og Miljøudvalget Jens Chr. Golding bød velkommen til ca. 110 borgere. Teamleder for Plan- og Byg Kell Agerbo redegjorde for hensigten med mødet, nemlig at påbegynde en debat om Hunes fremtidige udvikling. De seneste års mange forslag til nye projekter er ikke alle forenelige med Byplanvedtægt nr. 12 fra 1976 for Hune by, Lokalplan 120 fra 1982 for Hune grusgrav og Lokalplan 156 fra 1991 for Hune Fiskepark. Der skal udarbejdes et visionskatalog for Hune i stil med det, der for et par år siden blev udarbejdet for Blokhus. Borgernes ideer og synspunkter og de mange projekter skal sammenfattes i et visionskatalog med henblik på at sikre sammenhæng i byens struktur. Visionskataloget skal danne grundlag for at udarbejde en lokalplan for Hune By. Dialogmøder Der er i foråret 2011 afholdt en række dialogmøder med lokale aktører, det drejer sig om følgende: Borgerforeningen Projektgruppen omkring Hune Grusgrav Naturstyrelsen Århus Statskoven Lejrbo Hune Kirke 6

7 Forslag Udkast Baggrund for visionskatalog for Hune Referat af borgernes ideer og synspunkter på følgende forhold: Hunes rolle: Hune skal være en helårsby, hvor der drives sommerturisme sammen med Blokhus. Hune skal være en helårsby med helårsturisme. Det er vigtigt, at der er liv i byen om vinteren. Der skal udlægges arealer til erhvervsområde (håndværk, der ikke udelukkende henvender sig til turister). Der skal sikres areal til udvidelse af Hune Friskole. Der skal arbejdes for, at Hune Friskole fortsat skal bestå. Der er overvægt af ældre borgere og for få børnefamilier i Hune. En realistisk planlægning for billige boliger skal kunne tiltrække børnefamilier og hermed sikre, at skolen fortsat kan bestå. Boliger: Der skal sikres bynære arealer til ældreboliger (gerne lejeboliger) Ældrevenlige boliger må gerne ligge på hovedgaden Ældrevenlige boliger må gerne være på 1. sal og butikker i stueetagen. Lejerbo s byggeprojekt på Vesterhavsvej kan skabe miljøkonflikter (støj og trafik) for Hunebageren på Vesterhavsvej 14 og for byggemarkedet på Jonstrupvej 5. Lejerbos byggeprojekt på Vesterhavsvej kan hindre udvidelsesmuligheder for bageriet. Klitheden Nord er ikke aktuelt som ældreboliger, idet det ligger for langt væk fra bykernen. Der skal udlægges arealer til byggegrunde, som er attraktive for børnefamilier. Ejendommen Vesterhavsvej 13 (Keld Khristensens areal) er attraktiv til butiksformål og/eller til byggegrunde for ældrevenlige boliger og parcelhusgrunde. Ejendommen Vesterhavsvej 31 (Enevoldsens areal) er attraktiv til butiksformål langs Vesterhavsvej og/eller til byggegrunde for ældrevenlige boliger og parcelhusgrunde. Arealet nord for Ludvigsvej er attraktiv til byggegrunde for ældrevenlige boliger eller som parcelhusgrunde. Problematisk med vejadgang fra Ludvigsvej men arealet ligger bynært. Der skal arbejdes videre med at udlægge arealet nord for Hune Grusgrav samt arealet nord for Hune Vandrerhjem til boligformål med attraktive grunde for pengestærke familier. Der skal arbejdes videre med at udlægge arealet nord for Hune Vandrerhjem til ældrevenlige boliger. Der skal udvises forsigtighed med at tillade etagebyggeri i centerområdet den lave byggestil bør bevares. Hunes karakteristiske stil med hvide huse bør bevares. Ingen interesse for at arbejde frem mod en by med hvide huse med røde tage, som i Blokhus. Der skal kunne opføres billige boliger (ca. 1 mio), som kan være attraktive for børnefamilier. De eksisterende boliger skal prismæssigt være attraktive for børnefamilier at erhverve. Hermed skabes økonomisk mulighed for at ældre huneborgere kan flytte i nye ældrevenlige og bynære boliger. Butikker: Der er forståelse for Sparkøbmandens behov for udvidelsesmuligheder. Det er fint med at udlægge et City øst øst for rundkørslen. Der skal stilles krav om kvalitetsbyggeri. Der skal udvises forsigtighed med højden på byggeriet. Kritik af byggehøjden for Aldi. Tagetagen er unødvendig, idet den ikke bliver udnyttet. Der skal ikke være begrænsninger på skilte, så længe de står på egen grund. Der skal stilles krav om begrænset skiltning, og det skal kun være tilladt at skilte på egen grund. I centerområdet langs Vesterhavsvej skal butikker indrettes i stueetagen og boliger på første sal. Trafik: Der mangler P-arealer, når der er sommermarkeder i Hune Forsamlingshus. De bynære P-pladser skal bevares. Hunetorpvej er trafikbelastet i sommerperioden. Der bør etableres chikaner på Hunetorpvej fra krydset og mod syd. Der bør opsættes skilte med standsning forbudt på Hunetorpvej fra krydset og mod syd. Der bør laves fodgængerfelt på Hunetorpvej (umiddelbart efter krydset) og på Pirupvejen (ved rundkørslen) Parkerede biler langs Hunetorpvej (besøgende til Anne Just s Have) skaber trafikale problemer. Der bør etableres parkeringspladser for Anne Just s Have ved Ilsigvej. Rundkørslen ved Hune har aflastet trafikken markant. Omkring Hune: Trafikken fra Rødhus ad Hunetorpvej bør afledes ved Engesgaardsvej og videre ad Kvorupvej, hvor der bør etableres en rundkørsel i krydset Vesterhavsvej/Kvorupvej/ Faarupvej. Der skal laves cykelsti langs Pirupvejen til Faarup Sommerland. Der skal laves stiforbindelser til kommende boligområder. Uheldigt at Sti 100 er lukket ved Breijdavej. Den oprindelige kirkesti til Hune Kirke skal genskabes. Der bør etableres gelænder ved trappen til søerne i Hune grusgrav. Boldbanen: Det er et tilbageskridt at flytte boldbanen tilbage til Hune Skole, idet der kun kan være én bane på skolens areal. Boldbanen blev flyttet til Vesterhavsvej netop for at skaffe mere baneareal. Anlæg af ny brugbar boldbane vil som minimum vare 3 år. Det kunne være interessant at lave boldbane fælles med Hune Friskole og i tilknytning til eventuelle friluftsaktiviteter, som Skov- og Naturstyrelsen planlægger at etablere i Blokhus Plantage. Der skal arbejdes for etablering af en mountainbikebane ved klitplantagen. Etablering af en boldbane længere mod øst er ikke attraktiv, idet den hermed kommer for langt uden for byen. Boldbanerne skal etableres for byens borgere og ikke for turister. Forslag om at indrette Sparbutikken til forsamlingshus (multihus), hvis købmandsbutikken flyttes over på den nuværende boldbane. Forslag om at opføre et multihus ved Hune Friskole. Vil Skov- og Naturstyrelsen afgive areal i forbindelse med flytning af boldbanerne til Hune Friskole? Hune Grusgrav: Arealerne ved Hune Grusgrav skal bevares/sikres som rekreativt areal med stisystemer o.s.v., gerne ved at kommunen eller Skov- og Naturstyrelsen opkøber arealerne. Lokalplan 156 giver offentligheden adgang til arealet. (formålsparagraf: efter regler, bestemt mellem fiskeparkens ejer og Pandrup Kommune) ( 3.5. Almenheden har ret til færdsel til fods i området) Der bør arbejdes videre med at etablere attraktive byggegrunde nord for grusgravene. Der bør arbejdes videre med at etablere attraktive byggegrunde udelukkende på arealet nord for Hune Vandrerhjem. Hune Grusgrav er privatejet, og det er ejeren, der kan tillade eller forbyde færdsel i området. 7

8 Analyse Forslag Udkast Hunes historie i korte træk. Landskabet omkring Hune fremtræder i dag både som klit-, skov-og landbrugsareal. Klitlandskabet strækker sig helt fra sommerhusområdet Skovbakkely i øst, fra Pirupområdet i nordøst, fra Kryle Klit i nord og ses umiddelbart nord og vest for Hune Kirke. De mere eller mindre bevoksede klitformationer er levn fra den store sandflugt i 1500-tallet, der lagde sognet næsten øde. Sandflugten skyldtes, at bønderne op gennem tiden havde ladet kreaturerne græsse i klitten, slået både klittag og græs, hentet brændsel i krattet og skåret græstørv. Sandet lagde sig i meterhøje driver overalt og begravede mange gårde og huse og fyldte vandløb, så store områder ved Hune, Hunetorp og Rødhus blev oversvømmet og lagt øde. Kongen udstedte derfor i midten af 1500-tallet et forbud mod at skære græstørv og marehalm I alt Grafen viser befolkningen i Hune by fordelt på aldersgrupper i hhv og 2010 og prognosen for det samme i 2018 Det siges, at i der sognet, i slutningen af 1600-tallet, kun var 3 gårde og nogle jordløse huse, der var beboelige. Selv præsten forsvandt fra området og den daværende præstegård, som formentlig lå umiddelbart øst for Hune Kirke, blev begravet af sand. Hune Kirke er med sine år både byens og sognets ældste hus og har overlevet sandflugten. En stor del af kulturlivet i Hune var og er stadig knyttet til kirken. I midten af 1700-tallet var folk ganske langsomt vendt tilbage til egnen og ernærede sig hovedsagelig som fiskere og meget begrænset omfang af landbrug. Sognet bestod mest af klitbanker, som dog nogenlunde var begroet med hjælme og marehalm. Der var kun ganske lidt eng og den smule græsning, der fandtes mellem klitbankerne. Der fandtes ikke skov eller frugttræer. Forbuddet mod at udnytte klitterne havde haft sin berettigelse. I slutningen af 1800 tallet blev Blokhus Klitplantage anlagt og blev efterfulgt af Hune Klitplantage, ligesom private plantede store skovarealer og læhegn. Det gav mulighed for at indtage arealer til landbrugsformål. Lidt efter lidt var der kommet gang i skudehandlen fra Blokhus til Norge, hvor sandskuderne fragtede korn, smør og kød fra Blokhus til Norge og fik tømmer, tjære og jern med tilbage. Skudehandlen sluttede i 1917, og samtidig begyndte turisterne at indfinde sig, hvilket gav nye muligheder for fremtidens erhverv især i Blokhus men også i Hune. Hune by blev oprindelig betegnet som Hune Kirkehuse. Senere kaldtes byen for Hune Kirkeby og da byen i begyndelsen af 1900 tallet fik et andelsmejeri kaldte man byen for Hune Mejeriby. I dag hedder byen blot Hune, og der er indrettet modebutik i det gamle mejeri. Hune sogn var der i begyndelsen af 1900-tallet 821 indbyggere og i 1955 ca indbyggere. I 2000 ca indbyggere. I Hune By har der siden 2002 været en beskeden tilvækst fra 541 indbyggere til 588. Hune har siden 1896 haft et forsamlingshus, Skolen havde til huse umiddelbart øst for Hune Kirke. På grund af befolkningstilvæksten i Hune sogn var der i 1960 behov for at bygge en centralskole i den vestlige del af byen. Den tidligere skole blev herefter i en årrække anvendt som vandrerhjem. Befolkningstilvæksten begyndte stille og roligt at vende, hvilket medførte, at der blev for få børn til at drive en kommuneskole. Skolen blev derfor nedlagt i 2000, men i stedet oprettede en forældrekreds Hune Friskole i den daværende kommuneskole. Friskolen rummer børn fra både Hune og de omkringliggende byer. Antallet af elever har dog været noget varierende og er for tiden nedadgående. Der er et stærkt ønske hos Huneborgerne om, at den beskedne tilvækst skal øges både med midaldrende familier, der kombinerer helårs- og sommerbeboelse, men specielt med børnefamilier, så byen kan udvikles som en levende by og skolen fortsat have sin berettigelse. Hunes fysiske udvikling fra 1944 Luftfotoserien til højre viser Hunes udvikling fra 1944 og frem til Det fremgår af fotoet fra 1944, at byen på dette tidspunkt er koncentreret omkring krydset mellem Vesterhavsvej og Hunetorpvej/Kirkevej. I perioden frem til 1985 er der opstået to store boligområder. Først området syd for Vesterhavsvej vest for Hunetorpvej (Bakkevej m.fl.) Siden området nord for Vesterhavsvej både øst (Tranebærvej m.fl.)og vest for Pirupvejen (Ludvigsvej) Sommerhusområdet ved Skovbakkely, som ligger et par kilometer øst for Hune, opstod omkring Sommerhusområdet ved Valmuemarken, som grænser mod boligområdet Tranebærvej m.fl., opstod omkring Omkring år 2000 er der igen opstået et nyt stort boligområde syd for Vesterhavsvej og øst for Hunetorpvej (Klitheden Nord og Klitheden Syd). Ligeledes er der omkring 1975 opstået et blandet bolig- og erhvervsområde ved Ilsigvej. Dette område indeholder hovedsagelig virksomheder, som er turistrelaterede og derfor ikke støj- eller miljømæssigt generer hinanden. Omkring Hune ligger der flere nedlagte landbrug, hvor der er mulighed for at indrette deciderede håndværksvirksomheder og lagervirksomheder i de tiloversblevne driftsbygninger. Det er hensigtsmæssigt at udnytte sådanne bygninger frem for at bruge bynære arealer til blandede bolig- og erhvervsarealer. 8

9 Forslag Udkast Analyse

10 Analyse Forslag Udkast Struktur i byen Byens infrastruktur er, som i Blokhus, hierarkisk opbygget med udgangspunkt i hovedgaden (Vesterhavsvej). Herfra går fordelingsveje ind i baglandet og forsyner byens enklaver. De store attraktioner (butikker og domiciler) har ikke direkte forbindelse til hovedgaden, men er synlige fra den. Hune er infrastrukturelt centralt placeret og gennemgående veje mod Fårup/Saltum og Rødhus gør byen til et omdrejningspunkt for trafik, der passerer gennem området. Derfor skal en hensigtsmæssig udformning af infrastrukturen være i fokus for den fremtidige planlægning af Hune, da trafikken skal afvikles på fornuftig vis i såvel høj- som lavsæsonen. I Hune findes overordnet to bymiljøer. Den ene er centreret omkring Hunetorpvej. Her opstår et miljø og spændingsfelt mellem de forskellige bygninger og deres forskellige indhold. Hunes andet bymijø er centreret ved rundkørslen, hvor store butikker og attraktioner udgør selvstændige enheder, tilbagetrukket fra hovedgaden, der ikke indgår i et direkte samspil med hinanden. De to bymiljøer skal udvikles ved at tilbuddene i højere grad skal synliggøres og formidles langs hovedgaden, gerne ud fra en fælles eller afstemtskiltningspolitik. Alt imens vil en sammentænkning af områdernes udearealer, parkeringspladser og spildarealer kunne bidrage til et mere homogent og imødekommende bymiljø Detailhandel, P-pladser, åbne pladser mv. Detailhandel Detailhandlen i Hune er delt i en vestlig og en østlig del. Den vestlige del ligger ved Vesterhavsvej omkring krydset med Hunetorpvej. Her ligger der en række mindre udvalgsvarebutikker og en bager/konditor. I samme område er der en trælast, som ligger omgivet af parcelhuse mod øst og syd. De øvrige butikker i Hune er koncentreret omkring krydset mellem Vesterhavsvej og Pirupvejen samt i erhvervsområdet ved Ilisigvej i den østlige del af Hune. I dette område er der en overvægt af dagligvarebutikker, men der findes også enkelte butikker med udvalgsvarer. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem de to områder med detailhandel i byen, da der er et stort grønt areal, som adskiller de to områder. Dette betyder, at der ikke er synergi mellem udvalgsvarebutikkerne i den vestlige ende af byen og dagligvarebutikkerne i den østlige del. Det vil derfor være ønskeligt, at der i fremtiden etableres en sammenhæng mellem de to detailhandelsområder også for fodgængere. Parkering På kortet på modstående side er alle større parkeringspladser såvel offentlige som private registreret. Registreringen viser, at der er mellem 520 og 565 parkeringspladser beliggende ved butikker og institutioner dvs., at der er mere end én parkeringsplads pr. indbygger i Hune. På trods af at der er forholdsvis mange parkeringspladser i byen, oplever både lokale og turister, at der er en mangel på parkeringspladser i sommerperioden især ved særlige lejligheder som Hune marked og lignende. Dette skyldes, at de fleste parkeringspladser har en privat karakter, samt at det for at komme fra parkeringspladserne ved dagligvare butikkerne er nødvendigt at krydse en barriere i form af det forholdsvis lange grønne areal mellem de to dele af byen. En del af parkeringen ligger ligeledes gemt væk, så den ikke stedkendte vil have svært ved at finde parkeringsmuligheder. Et mål med den fremtidige planlægning for Hune må derfor være at styrke sammenhængen mellem den vestlige og østlige del af byen. Dette kan for eksempel gøres ved, at der etableres en form for randbebyggelse langs Vesterhavsvej gerne med butikker i bunden. På den måde vil opdelingen mellem den vestlige og østlige del af byen blive udvisket. Herudover bør det være et mål at skabe en central og synlig parkeringsmulighed med tilknytning til forsamlingshuset, hvor der bla. afholdes marked i sommerperioden. Vesterhavsvej Skole/ detailhandel Parcelhuse Hune Torpvej Kirkevej Parcelhuse Erhverv/detailhandel Parcelhuse Grusgrav Pirupvejen Detailhandel Stenmarksvej Parcelhuse Vesterhavsvej Sommerhuse Sommerhuse 10

11 Forslag Udkast Analyse Parkering P-pladser Pirupvejen Kirkevej Detailhandel Vesterh avsvej Ilsigvej vej 7 Stenmar ks Hune To rpvej

12 Vision - hvad vil vi? Forslag Udkast Visionen for Hune Formålet med dette visionskatalog er at opnå følgende hovedmål Hune skal været en velfungerende helårsby Hune skal fungere som turistby i samspil med Blokhus og sommerlandet Hunes sammenhæng med skoven skal styrkes Der skal etableres boliger ved Vesterhavsvej gennem fortættelse Hune som en velfungerende helårsby Hune er i modsætning til byens nærmeste nabo Blokhus stadig en helårsby, hvor indbyggerne bor og lever hele året. Hune er dog i høj grad påvirket af sommerturismen, som virker som en motor for byen og er med til at skabe en vækst og et liv i byen, som ikke ses i tilsvarende byer i Jammerbugt Kommune. Det er vigtigt, at der igennem planlægningen skabes gode muligheder ikke kun for turismen og de tilhørende erhverv men også for at tiltrække og fastholde fastboende i området. For at opnå dette er det bla. vigtigt med et varieret udbud af boligtyper og ejerformer i området. Samspil med Blokhus og sommerlandet Hune er i høj grad bagland for Blokhus og sommerlandet. Hune har de senere år haft en opblomstring med bla. øget detailhandel og en øget kvalitet i bybilledet. Hune fungerer i dag som udgangspunkt for en stor del af områdets sommerhusturisme. En lang række udlejningsfirmaer ligger centralt i Hune. Samtidig har Hune i dag en funktion som knudepunkt for detailhandel for lokalbefolkningen men også i høj grad for gæster i områdets mange sommerhuse. Det vurderes bla. på baggrund af detailhandelsanalysen, der blev udført i forbindelse med Helhedsplan 09, at der er et uudnyttet forbrugspotentiale i området, og at Hunes position som handelsknudepunkt kan skyrkes. Sammenhængen med skoven og sommerlandet Det bør prioriteres, at der fastholdes en række funktioner i byen. Dette kan f.eks. gøres ved at samle de eksisterende funktioner som f.eks. boldbaner og friskolen samt måske skabe en forbindelse og synergi med statsskoven. Hunes udvikling er i høj grad påvirket af statsskoven - Blokhus Klitplantage - der ligger mellem Hune og Blokhus og strækker sig mod syd til Rødhus og nord fra Aalborvej til Højmarksvej. Skoven afgrænser Hune mod vest og virker som en effektiv begrænsning for byens udvikling mod vest. Staten planlægger, at Blokhus Klitplantage skal være et center for motion - både organiseret og uorganiseret. Plantagen skal også være et sted for større sportsarrangementer.. I den forbindelse er det planen, at der etableres et besøgscenter med følgende funktioner. parkering for personbiler og busser picnic-areal multihus aktivitetsområder motionsområder vandre- og cykelruter Multihuset skal bla. indeholde omklædning, bad, toiletter mm. Hvis boldbanerne placeres ved friskolen, vil det kunne skabe en bedre sammenhæng mellem byen og skoven, hvis fremtidige klubhusfunktioner kan placeres sammen med skovens planlagte multihus, samtidig vil man kunne opnå en større udnyttelse af faciliteterne på stedet. I indeværende år igangsættes arbejdet med en cykelsti fra Hune til Fårupsommerland. Dette vil være med til, at støtte Hunes funktion som en vigtig oplandsby for områdets mange turistaktiviteter - også for bløde trafikanter Byfortættelse langs Vesterhavsvej Hunes samlede bebyggelse er gennem de seneste år blevet udvidet meget bl.a. ved bebyggelsen på Klitheden. Der er derfor ikke det store behov for at inddrage nye jomfruelige områder i byen, men nærmere en omdannelse og fortætning af eksisterende områder. For at opnå en større byvirkning som er et ønske i Helhedsplan09, skal bebyggelsen langs Vesterhavsvej, som er hovedgaden, i byen fortættes og forhøjes. De store parcelhusområder ved Hune Torpvej, Pirupvejen og Kirkevej forventes ikke at skulle omdannes. 12

13 Forslag Udkast Vision - hvad vil vi? Vision for en tættere by 13

14 Udkast Byens byggestil og principper Skitserne skal ses som et oplæg til, hvilke principper der skal præge den fremtidige byggeskik i Hune. Principperne forsøger med rod i den eksisterende arkitektur i byen at trække nogle spor for den fremtidige arkitektur i byen. I den nyeste lokalplan for Blokhus er der lagt en forholdsvis stram linie for fremtidigt byggeri. Det betyder at man i Blokhus bygger videre på en stil med hvide huse med røde tegl tage. Farvevalg Målet i Hune er ikke, at styringen af stil og farvevalg skal være så stramt som i Blokhus. Det har der ikke været en historisk tradition for at gøre. Men der er dog nogle elementer, der går igen i byen, og som er med til at præge den. Bla. er der en tradition for, at husene i byen er opført med en taghældning på ca. 40 grader. Herudover er der en tradition for, at man bygger forholdsvis lavt med en eller halvanden etage. Disse elementer vil vi forsøge at styrke igennem følgende principper. Dog med et ønske om at bygge lidt højere omkring Vesterhavsvej for bl.a. at skabe et større bypræg i Hune. Hovedgaden Langs Vesterhavsvej må der bygges i maximalt 2 etager som en karrebebyggelse. Bebyggelsen skal have ligebenet saddeltag med en hældning på mellem 40 og 50 grader. Farver på tagene skal være rød eller sort, ikke reflekterende. For byggeri, der ikke ligger langs hovedgaden bør der være mere frie rammer for udformning af bebyggelsen. Hunes meget lave udtryk bør fastholdes, ved at der ikke gives lov til byggeri med mere en 1½ etage. Klitheden, syd for byen, adskiller sig markant fra resten af byen med sin meget stramme lokalplan og ses således ikke som en integreret del af byen. Dette bør fastholdes. Skiltning Hune ligger som bekendt i et ferie- og turistområde. Dette er med til at give et stort ønske om at opsætte diverse skilte i området. Derfor bør der indføres en forholdsvis restriktiv skiltepolitik i området, så der opnås en begrænset og ensartet skiltning i Hune. Skilte skal underordne sig facaden samt nabofacader, så de i størrelse og udseende ikke virker dominerende. Ved flere skilte på samme husfacade skal skiltningen samordnes, så den udgør en harmonisk helhed. Udhængsskilte skal tilpasses husets arkitektur og øvrig skiltning. 14

15 Forslag Udkast 15

16 Udkast Markedstorv/Parkering/Beboelse Optællingen af parkeringspladser i Hune viser, at der ikke er for få parkeringsmuligheder i byen men at det nærmere er adgangen til parkeringspladserne der betyder, at det føles som om der er få parkeringsmuligheder i byen. For at sikre en bedre adgang til parkeringsmulighederne langs Ilsigvej og for at etablere en central parkeringsmulighed er det skitseret, hvordan man kan etablere et torv overfor Hune Forsamlingshus. Det vil være muligt at bruge torvet sammen med Forsamlinghuset i forbindelse med markedsdage eller lignende. Etableringen af Torvet syd for Vesterhavsvej giver også mulighed for at skabe en bedre sammenhæng og adgang fra hovedgaden til Haven i Hune. For at skabe en mere kompakt by er det skitseret, hvordan der kan bygges i op til to etager langs Vesterhavsvej. Dette forventes allerede påbegyndt med Lejrbo's byggeri på den nordlige side af Vesterhavsvej. 16

17 Forslag Udkast Plantegning Kik ned af vejen Flyttes frem til Indkøbstorvet 17

18 Udkast Grusgraven Området ved Hune Grusgrav fremstår i dag som et bearbejdet kulturlandskab, som efter reetableringen af de to grusgrave mere eller mindre har fået lov til, at passe sig selv. Med tiden er der opstået et bynært rekreativt areal med en række naturværdier. Området er delt op i en nordlig og en sydlig del. Den nordlige del er kuperet med de to søer omgivet af skråninger. Den sydlige del fremtræder fladt. I denne del af området ligger Hune Kirke og Vandrerhjemmet. Der blev i 2009 fremlagt lokalplan for området nord og syd for søerne til boligbebyggelse med parcelhuse. Lokalplanen blev ikke endelig vedtaget, da der indkom en række indsigelser fra bl.a. Kirken og Miljøministeriet. Som konsekvens af arbejdet med denne plan og fornyet dialog med Stiftet og Naturstyrelsen i 2011 har vi i dette katalog bevaret den nordlige del som naturområde gerne med offentlig adgang. Den sydlige del af området (Platauet) vil kunne anvendes til boliger som beskrevet i den tidligere omtalte lokalplan Alternativt kan området bruges som fremtidig placering af en boldbane, hvis den nuværende boldbane ved Vesterhavsvej omdannes til detailhandel. Plantegninger af: Boldbane Parcelhuse Hotel/hytter vær opmærksom på indsigt (lokalplan ) Indsigtskile til Hune Kirke Et trejde alternativ, der skitseres her, er at udlægge "Platauet" til ferie/ fritidsformål og dermed bygge videre på den funktion det nuværende vandrerhjem har i området. En udbygning kunne bestå enten af hytter i forbindelse med vandrerhjemmet eller et mere reelt hotelbyggeri. Såfremt arealet udlægges til hotelformål, bør arealet til samme formål øst for Hune udtages af planlægningen. 18

19 Forslag Udkast Indkøbstorvet Vi har i denne plan valgt at kalde området omkring rundkørslen i Hune for Indkøbstorvet. Indkøbstorvet bliver det ene tyngdepunkt i aksen langs hovedgaden (Vesterhavsvej). Området omkring rundkørslen vil i fremtiden være centrum for dagligvarehandel i Hune. På den nuværende boldbane udlægges arealer til butiksformål med butikker på op til 2500 m 2. Der kan i alt etableres 5000 m 2 nyt detailhandel i Hune. I området kan f.eks. etableres torvehaller eller forskellige turistrelaterede erhverv. Det er vigtigt, at det i forbindelse med udbygning af området sikres, at bebyggelsen fremstår som en smuk indkørsel til Hune. Samtidig bør det sikres, at facaden mod Vesterhavsvej ikke kommer til fremstå monoton. Dette kan f.eks. ske ved, at bebyggelsen ud mod Vesterhavsvej fremstår som gavlhuse. Der er ud mod vesterhavsvej skitseret to store butikker, bag disse er der et område med mindre butikker eller servicevirksomheder. Jammerbugt Kommune ejer arealet, hvor boldbanerne er i dag. Et salg vil bla. kunne muliggøre kommunale investeringer andre steder i byen. 19

20 Udkast Stenmarksvej, Klitheden og skovområdet Stenmarksvej danner en ikke særlig klar sydøstlige bygrænse for Hune By. Stenmarksvej har som område en blanding af boliger og efterhånden kun en enkelt virksomhed og den lille lokale genbrugsplads, der ligger på et areal, der siden 50'erne har været brugt som fyldplads. Stenmarksvej har aldrig været underlagt en egentlig planlægning i modsætning til naboområderne Klitheden der er stramt reguleret, sommerhusområdet Lyngmarken, Skovsneppevej mfl. der er veldefineret og mod syd det regionale sportsområde, der tilbage i 90'erne blev udlagt af det daværende Amt. I forhold til disse områder er Stenmarksvej et udviklingsområde og i helhedsplanen fra 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen, at Stenmarksvej i fremtiden skal udvikle sig til et boligområde. Over tid forventes det der kan dannes et udviklingsområde på over m 2, og det er oplagt at der bliver arbejdet med en samlet vision for området måske en grøn og alternativ bydel. Ligeledes skal der arbejdes med overgangen mellem byen / skoven og det store sportsområde. Hvordan skal byen og golfbanen hænge sammen? Skal der være en klar bygrænse, eller skal der arbejdes med en porøs bygrænse, og hvilke aktiviteter skal have mulighed for at placere sig i zonen mellem boligerne i byen og golfbane? 20

21 Forslag Udkast Oversigt og set fra vejen Skolen, skoven og sporten Der vil kunne opnås en god synergi mellem boldklub, skolen og skoven. Hvis boldklubben flyttes ned til skolen, og der samtidig bygges et fælles aktivitetshus, der kan anvendes af alle tre parter. De tre funktioner vil kunne understøtte hinanden og sikre, at aktivitetshuset og dets funktioner vil blive brugt. For at øge kvaliteten af området er der skitseret en åbning af boldbanen ud mod Vesterhavsvej, ved at bevoksningen langs vejen fjernes. Dette giver en mere attraktiv og synlig sammenhæng mellem idrætspladsen og vejen. Samtidig er det skitseret, hvordan et aktivitetshus kan placeres, så det kan deles mellem skoven og banen. Det er nødvendigt med en kommunal investering evt. sammen med Naturstyrelsen, der ejer skovområdet. En eventuel kapitalisering af den nuværende boldbane vil kunne bruges. 21

22 Bymiljøer ideer Forslag Udkast 22

23 Forslag Udkast Designkatalog 23

24 Designkatalog Forslag Udkast 24

Referat fra Borgermøde i Blokhus den 4. december 2008.

Referat fra Borgermøde i Blokhus den 4. december 2008. Referat fra Borgermøde i Blokhus den 4. december 2008. Jens Saabo, Blokhus & Omegns Grundejerforening byder velkommen og fortæller kort om formålet med mødet, og at mødet afholdes i et samarbejde mellem

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring Indsigelser/ bemærkninger vedr. Lokalplan 19-001 Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen (ændringer foretaget i lokalplanen er markeret med fed) 1 Kulturarvsstyrelsen, bygninger Foreslået ændring til

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Supplerende høring vedr. Lokalplan 27-005 Indsigelser/ bemærkninger Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen

Supplerende høring vedr. Lokalplan 27-005 Indsigelser/ bemærkninger Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen Supplerende høring vedr. Lokalplan 27-005 Indsigelser/ bemærkninger Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen 1 Kenneth Klausen, Multebærvej 2, 9440 Niels Jørgen Nielsen, Multebærvej 6, 9440 (ændringer

Læs mere

Boligområde der føres tilbage til landzone

Boligområde der føres tilbage til landzone Boligområde der føres tilbage til landzone Plannummer 14.B01 Boligområde Ved åben lav bebyggelse gælder, når ikke andet er angivet, følgende: Grunde skal have et grundareal på min. 700 m². Den bebyggelige

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609 for seniorboliger ved Kong Valdemars Vej og Sankt Agnes Vej

NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609 for seniorboliger ved Kong Valdemars Vej og Sankt Agnes Vej By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 196762 Brevid. 1711242 Ref. SPC Dir. tlf. 46 31 35 43 sunepc@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Limfjordsvej 53, 9670 Løgstør

Limfjordsvej 53, 9670 Løgstør Limfjordsvej 53, 9670 Løgstør 1 Lejeprospekt Velbeliggende detailhandelsejendom med stor parkeringsplads i dagligvarebutiksområdet og få minutters gang fra gågaden og lystbådehavn i Løgstør. Husleje pr.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m.

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m. Dato 06.02.2015 Dok.nr. 17244/15 Sagsnr. 11/886 Ref. ANBC Resumé af indkomne bemærkninger forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2013 og lokalplan 05.01.L02 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand,

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Her kan du se planforslagene www.syddjurs.dk/planforslag www.plansystem.dk

Her kan du se planforslagene www.syddjurs.dk/planforslag www.plansystem.dk Offentlig bekendtgørelse den 3. november 2015 af Forslag til Lokalplan nr. 395 for område til hotel, ferie-, kursus- og konferencecenter og til sommerhusområde ved Fuglsø og Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

arkitekter ingeniører Borgermøde Borger- og dialogmøde om fremtidens Blokhus og Hune d. 04.12.2008 arkitekter ingeniører

arkitekter ingeniører Borgermøde Borger- og dialogmøde om fremtidens Blokhus og Hune d. 04.12.2008 arkitekter ingeniører Borgermøde Borger- og dialogmøde om fremtidens Blokhus og Hune d. 04.12.2008 Dagsorden Velkomst v/jens Saabo, Blokhus & Omegns Grundejerforening Jammerbugt Kommunes initiativ til udarbejdelsen af visionskataloget

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

Indarbejdet i lokalplanforslaget. bemærkninger. Point delområde 1-6 og 7 s. 5 Kiosk og fitnessfaciliteter kan udføres i etape 2

Indarbejdet i lokalplanforslaget. bemærkninger. Point delområde 1-6 og 7 s. 5 Kiosk og fitnessfaciliteter kan udføres i etape 2 Forslag til Lokalplan nr. 2008-9 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Notat vedr. indsigelser til ekstern forhøring ved ejere og rådgivere indenfor lokalplanens delområder

Læs mere

Kathrine Brix Mørk. Lotte Sloth Pedersen [lotte.sloth@mail.dk] Sendt: 11. januar 2011 14:24 Til: Fra:

Kathrine Brix Mørk. Lotte Sloth Pedersen [lotte.sloth@mail.dk] Sendt: 11. januar 2011 14:24 Til: Fra: Kathrine Brix Mørk Fra: Lotte Sloth Pedersen [lotte.sloth@mail.dk] Sendt: 11. januar 2011 14:24 Til: Raadhus Jammerbugt Emne: Forslag til lokalplan 20-001 1 Kathrine Brix Mørk Fra: Arne Kjeldsen [arkj@vd.dk]

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. september 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Til rekvirenter af udbudsmateriale vedrørende forpagtning af Vejers Strand Camping Præsentation af Vejers Strand Camping. De fysiske rammer Vejers Strand Camping

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Centerområder 1.C.1 Torvet Østergade Fremtidig anvendelse Butikker til detailhandel, liberalt erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 vedr. høring forud for evt. dispensation fra lokalplan 228. Som medlem af Grundejerforeningen Klitheden er jeg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

Indsigelsesskema lokalplan 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe

Indsigelsesskema lokalplan 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe Indsigelsesskema lokalplan 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe Indsigelser til forslag til lokalplan nr. 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe Sag nr. 01.02.05-P16-50-10 Høringsperiode: 23/4-2013-17/6-2013

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015

Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015 Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015 Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Høringsvar til Lokalplan 271, Boligformål Vejen Med henvisning til høring af lokalplan 271 har

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Ejendom og arealer til salg

Ejendom og arealer til salg PostNord AB Ejendom og arealer til salg Allerød Kommune 50 meter fra Allerød St. 30 min. fra København City Allerød Kommune og PostNord Real Estate udbyder i fællesskab attraktiv ejendom og areal til bebyggelse

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere