UNDERSØGELSENS FORMÅL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSENS FORMÅL"

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 PROBLEMFORMULERING 3 BEGREBSDEFINITIONER 4 UNDERSØGELSENS FORMÅL 4 METODE 5 Synsvinkel 5 Kombinationsparadigme 6 Kilder, genrer og billedmateriale 7 Interviews 9 TEORIAFSNIT 11 Journalistik er lig praksis 11 Om uafhængighed 11 Journalistik som brand 12 Servicejournalistik 12 Rejsejournalistikkens egenart 13 Gavens magt 15 Symbolske gavers økonomi 15 Tidsfaktoren er afgørende 16 Gavens indbyggede selvbedrag 16 AFGRÆNSNING 18 HIDTIDIG FORSKNING 18 EMPIRISK UNDERSØGELSE 20 Om kategorierne 20 Kilder 21 Signatur og invitation 22 Rejsesektionernes overordnede kendetegn 22 Billedside og grafiske illustrationer 23 Genrer 23 Kilder 23 Signatur 24 Invitation 24 Særlige forhold 24 Delkonklusion 25

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORTSAT INTERVIEWS MED REJSEREDAKTØRER 26 Rejseredaktøren 26 Invitationsrejsen 26 Om uafhængighed 28 Kilderelation 29 Anmelderfunktion 30 Delkonklusion 31 REJSEJOURNALISTISK PRODUKTION 32 Public service forpligtelser 32 Om P4 32 Hvorfor P4? 33 Tilblivelsen 33 Indholdet 33 Delkonklusion 35 DISKUSSION 36 Er rejsejournalisterne uafhængige? 37 Invitationsrejsen som gaverelation 38 Magtspillet 38 Hvad er alternativet? 39 Public service-rejsejournalistik 40 KONKLUSION 41 Efterkritik 43 Formidlende artikel 44 Abstract 48 Litteraturliste 49 Bilagsoversigt 53

4 1.1 INDLEDNING Fundamentet for den frie presse skrider, hvis vi kommer på redaktionel sponsorstøtte i forhold til det, som er pressens kerneopgave. Den uafhængig, kritiske journalistik. Lige præcis det måske eneste som adskiller os fra blot at være i underholdningsbranchen I anledningen af pressefrihedens dag 2009, påpegede chefredaktøren på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, at sponsorjournalistik truer journalistikkens berettigelse. På samme avis får rejseredaktør Lars Johansen dagligt tilbud om sponsorerede rejser, og syv ud af ti rejser er ifølge Johansen en invitationsrejse, altså en sponsorstøttet rejse (Johansen 2009: 6). Så ikke alene giver Lisbeth Knudsens indlæg indirekte udtryk for, at noget af den journalistik, der bedrives på hendes avis, tilhører underholdningsgenren. Rejsejournalistikken på Berlingske Tidende og andre danske medier er på sponsorstøtte. Det hævder i hvert fald dansk rejsjeournalistiks nestor, Ejvind Olesen, der har fulgt rejsejournalistikkens flirt med sponsorer siden midten af 1970 erne: Da jeg overtog stoffet i 1974, tog man imod alt, hvad der kom. Ingen etiske skrupler.[...] Med rejsesektioner i dag har man ikke betaling selv, for så kan det aldrig hænge sammen økonomisk. (Olesen 2009: 2-3) Rejsejournalistikken har med andre ord en tradition for sponsorstøtte. Og over tid er rejsejournalistikkens forbindelse til annoncekronerne blevet mere og mere accepteret. For i kraft af, at medierne har opnået en dominerende stilling som leverandør af kulturprodukter og forestillinger, er også kulturproduktionen undergået en kommercialisering (Hjarvard 2008: 19). Samtidig spiller rejser en tiltagende større rolle for det senmoderne menneske. Ifølge FN vil 1 milliard mennesker foretage en rejse i Så rejsejournalistikken vil være relevant mange år fremover relevant for læsere, seere og lyttere, relevant for medierne, fordi der er gode annoncekroner at hente på rejsemarkedet. Men skal vi så blot acceptere, at rejsejournalistikken er på sponsorstøtte? Nej, ville Lisbeth Knudsen og mange andre sikkert sige. For som Kramhøft udtrykker det, bør journalisten altid informere og formidle uafhængigt af særinteresser (Kramhøft 2000: 13). In fact, travel journalism is a highly charged discourse beleaguered by the public relations efforts of the private travel industry and by government-sponsored tourism departments. In 1 I 2007 blev der registreret næsten 900 millioner ankomster, eller rejser, på verdensplan (UNWTO World Tourism Barometer, 2008: Volume 6. No. 1). 1

5 addition to the public relations saturation, travel journalism exists in symbiotic relationship with advertising. (Fürsich & Kavoori 2001: 154) Rejsejournalister er i værste fald købt i bedste fald involveret i et symbiotisk forhold til annoncørerne. Faktisk synes der at eksistere en holdning blandt medieforskere, der accepterer denne symbiose som sandheden (se bl.a. Cocking 2009, Fürsich 2001; 2002, Jensen & Waade 2009). Blandt rejsejournalisterne betones dette symbiotiske forhold som en akilleshæl, der især i 1980 erne gav anledning til stor debat om rejsejournalistikkens etiske forhold (Se Swick 2001). Også i Danmark blev dette symbiotiske forhold taget op til debat ifølge mangeårig rejseredaktør på Berlingske Tidende Ejvind Olesen (Olesen 2009). Alligevel er der efter min omfattende research ikke et eneste eksempel på, at rejsejournalistikken har været genstand for en undersøgelse, der kan verificere denne påstand. Det vil dette speciale forsøge at råde bod på. Derfor har jeg forsøgt gennem interviews at få en række rejseredaktører til at forholde sig kritisk til denne symbiose først og fremmest ud fra forestillingen om, at den journalistiske uafhængighed er på spil. For, som Nete Nørgaard Kristensen har påpeget, har kommercialiseringen af kulturprodukterne skabt et problematisk forhold mellem journalister og kilder (Kristensen 2004). Eller sagt på en anden måde; når ophavskvinden til en historie samtidig muliggør historien i kraft af et økonomisk tilskud, så skrider den journalistiske uafhængighed. Så hvordan forklarer vi så denne tilsyneladende symbiose? Mit bud er i Bourdieus teori om gaverelationen; altså de forhold, der gør sig gældende, når man modtager en gave. For det er jo præcis, hvad rejsejournalisterne indledningsvis modtager, en gave. Og ved at se invitationsrejsen som en gaverelation, skaber jeg forhåbentlig et mere nuanceret billede af det symbiotiske forhold, som klæber sig til rejsejournalistikken. Når jeg forsøger at åbne for forståelsen af invitationsrejsens iboende gaverelation, er det naturligvis - fordi der - selv efter 35 år med rejsejournalistik i de danske aviser ikke synes at være noget alternativ. Og derfor ønsker jeg da også at komme med et bud på, hvordan rejsejournalistikken kan fungere uden sponsorstøtte. For således at tilføre specialet en nytænkende dimension, tester jeg rejsejournalistikken inden for rammerne af public service. Resultatet er blevet en radioproduktion, der tager udgangspunkt i Danmarks Radios eksplicitte krav om journalistisk uafhængighed af økonomiske særinteresser. Jeg måtte med andre ord vurdere, hvilken rejsejournalistik, der praktisk kunne gennemføres uden sponsor- og invitationsrejser. Samt hvordan radioens virkemidler kan fungere 2

6 som subsitut for billedernes meget dominerende position i rejsesektionerne. Det er forsøgt løst ved hjælp af dogmet, at journalisten rejser ud til kilden, ikke ud i verden. Og i stedet bruger sin tid på at tænke over billedskabende sprog, lydkulisser og andre af radioens virkemidler. Konkret betyder det, at jeg har produceret indslagene i Danmark. 2.1 PROBLEMFORMULERING Traditionally, the field is not considered valid journalism because it seems to defy several major values of journalism: objectivity, editorial independence and public relevance. (Fürsich 2002: 61) Selv om det er alment kendt, at rejsejournalistikken sjældent benytter sig af den kritiske tilgang, som ifølge Lisbeth Knudsen adskiller os fra at være i underholdningsbranchen, så er det ikke klart, i hvor høj grad sponsorjournalistikken eller invitationsrejsen påvirker den redaktionelle linje hos danske avisers rejsesektioner. Men den begrænsede forskning på området nødvendiggør i første omgang en nærmere indkredsning af begrebet rejsejournalistik, dels som beskrevet i eksisterende litteratur, dels som den kommer til udtryk i rejsesektionerne på fire af de største danske dagblade. Dernæst ønsker jeg at få en dybere, og kvalitativ, forståelse af journalisternes tilgang til arbejdet med rejsejournalistikken. Og i den forbindelse komme tættere på begrebet invitationsrejsen. Således er min problemformulering overordnet styret af hypotesen om, at invitationsrejsen modarbejder den journalistiske uafhængighed. Og som en modvægt til denne hypotese, forsøger jeg at bidrage med et rejsejournalistisk produkt, der ikke er styret af økonomiske særinteresser, og som kan realiseres. Problemformuleringen lyder følgelig: Hvad karakteriserer rejsesektionerne i Berlingske, BT, Jyllands- Posten og Politiken særligt med henblik på genre- og kildevalg? Hvordan oplever disse avisers rejseredaktører den journalistiske praksis særligt i forhold til invitationsrejsen? Hvordan kan rejsejournalistikken gøres uafhængig af økonomiske særinteresser i en radioproduktion til Danmarks Radio? 3.1 BEGREBSDEFINITIONER 3

7 Jeg vælger således at fokusere på kilderelationen i rejsejournalistikken, dels i den kvantitative undersøgelse af rejsesektionerne, dels i samtalerne med rejseredaktørerne. Jeg finder det derfor nødvendigt at præcisere nogle forhold omkring kilder. Kilder er i denne sammenhæng at forstå som mere end blot den, der har et materiale især viden han [journalisten] har brug for (Meilby 1999: 138). Jeg vælger at nuancere kildebegrebet ved henvinsing til Kristensens definition af kilderne som de aktører, der bidrager med information til den journalistiske research og til de konkrete nyhedshistorier (Kristensen 2005: 14). Og i en rejsejournalistisk kontekst udvider jeg begrebet til at omfatte de aktører, der økonomisk gør en journalistisk historie mulig. Det er netop i den gensidige, symbolske udveksling mellem medieprodukter og almindelige varer (Hjarvard 2008: 19), at jeg ser en ny type kilderelation. En relation, der tiltrækker sig stigende interesse fra akademisk side (se From 2007, Kristensen 2005 og Jensen & Waade 2009). Og en relation, jeg har valgt at døbe den økonomiskprofessionelle kilderelation. Denne særlige kilderelation definerer jeg som de rejsebureauer, flyselskaber, turistbureauer mm., der reklamerer i rejsesektionen, og som sender invitationer om gratis rejser til rejseredaktionen. Såvel annonceringen som tilbuddet om en invitationsrejse er i dag et væsentligt tilskud til rejsesektionens økonomiske fundament (se bl.a. Olesen 2009, Heine 2009 og Husted 2009). Derved byder kilden på langt mere end bare viden eller information. 4.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL Specialets omdrejningspunkt er et akademisk felt, der hidtil har været genstand for begrænset opmærksomhed. Samtidig er der konkret mangel på undersøgelser af rejsejournalistens forhold til kilder med økonomisk særinteresser. Og da rejsejournalistikken efter min opfattelse deler mange genretræk med kultur- og servicejournalistikken, giver det nyttig viden at få belyst, hvordan en nær kilderelation, der baserer sig på gaveudveksling, påvirker den journalistiske praksis ultimativt idealet om uafhængighed. Med ambitionen om at bedrive rejsejournalistik uafhængig af annoncører forsøger jeg således dels at opfylde den kritisk-diagnosticerende struktur, som specialet rummer. Dels foreslå nye veje, nye metoder for rejsejournalistikken, der kan benyttes, uanset om mediet er baseret på licensmidler eller annoncekroner. 5.1 METODE I dette kapitel redegør jeg for specialets metodiske tilgang, og i 4

8 den forbindelse er det værd at gentage, at jeg anskuer undersøgelsen af rejsejournalistikken som tredelt. Hvilket giver anledning til at betragte opgavens kritisk-diagnosticerende struktur. Kendetegnet for en kritisk-diagnosticerende fremgangsmåde er, at der i problemets udgangspunkt er en umiddelbar erkendelse af, at der er noget galt, og hvor man gennem projektet søger at afdække, hvad årsagerne er, samt mulighederne for at ændre og forbedre forholdene (Andersen red. 1994: 39). Sygdommen er således at forstå som invitationsrejsens indflydelse på den journalistiske uafhængighed. Og invitationsrejsens udbredelse og natur søges afdækket eller diagnosticeret gennem interviews, der kan afdække de synlige kendetegn på sygdommen. Desuden bliver Bourdieus tanker om gaverelationen et sæt briller til at forklare de usynlige eller ikke direkte iagtagelige årsagssammenhænge. Jeg indtager med andre ord et normativt standpunkt, der bunder i idealet om at de økonomiske interesser ikke udelukker eller nedprioriterer de mere ideelle redaktionelle overvejelser (Kramhøft 2000: 16). Min stillingtagen til det journalistiske felt udtrykker således en erklæret position i forhold til projektets genstand (Andersen red. 1994: 39). Det betyder konkret, at mit videnskabsteoretiske udgangspunkt placerer sig uden for den positivistiske tradition, hvorfor specialets resultater heller ikke kan betragtes som værdifri. 5.2 Synsvinkel Selv om specialet er opbygget som en kritisk-diagnosticerende opgave, der i nogen grad er udsprunget af den marxistiske teori (Andersen (red.) 1994: 39ff), er mit videnskabsteoretiske udgangspunkt først og fremmest funderet i kravet om intersubjektivitet. Jeg indtager med andre ord det standpunkt, at min forskning skal åbne op for forståelsen af rejsejournalistikkens natur, på samme vis som andre forskere vil kunne observere forskningsfeltet ikke som et spørgsmål om økonomiske strukturer (alene), men som en journalistisk praksis, der også rummer en økonomisk dimension, nemlig gaverelationen. Og netop gaverelationen kan ikke forklares uden at acceptere tilstedeværelsen af sociale klasser (Bourdieu 1997: 29). Dermed indskriver Bourdieu sig i et (neo)marxistisk forklaringsunivers, der også rummer den kritiske diskursteoris fokus på sociale processer og strukturer (Rossau 2009: 49). Mit teoretiske standpunkt er således hverken værdifrit eller fri for marxistisk dialektik (Andersen (red.) 1994: 41). Men da jeg ikke foretager en konsekvent økonomisk analyse, eller fordyber mig i en tekstnær, sproglig fortolkning af 5

9 rejsejournalistikken, finder jeg ikke anledning til at abonnere på hverken marxisme eller diskursteori. Jeg er bevidst om, at når jeg benytter Bourdieu som analyseværktøj, får analysen snarere en konstruktivistisk drejning. Det vil sige et kritisk standpunkt over for vedtaget viden - som et modargument over for den positivistiske søgen efter objektive facts (Burr 1995: 4). Et syn, der kan siges at støde sammen med den kvantitative undersøgelsesnatur, som specialet også rummer. Her må jeg dog minde om, at jeg ser hverken tilgang eller resultater af den kvantitative analyse som et udtryk for objektivitet i forskningen. Det følger af denne opfattelse, at sandhed er et produkt ikke af en objektiv realitet eller observation men af de sociale processer og samkvem, som mennesker indgår i. Eller som Burr forklarer en - blandt flere udlægninger af socialkonstruktivismen, er der tale om en forhandling om virkeligheden (Burr 1995: 4). Kritikere af socialkonstruktivismen vil hævde, at virkeligheden bliver relativ; altid til forhandling og dermed grundlæggende altid i bevægelse. Og i nærværende opgave er det netop mit udgangspunkt. Spørgsmålet, hvor vidt og hvordan journalistikken er uafhængig, er efter min mening et udtryk for en konstant sproglig magtkamp. Jeg betragter med andre ord invitationsrejsen som en social proces, hvor menneskers daglige handlinger og sprog konstruerer deres viden. 5.3 Kombinationsparadigme Denne opgavestruktur stiller mig således over for en udfordring i mødet med empirien. For metodisk foretager jeg en kvantitativ undersøgelse af rejsesektionerne. Dermed berører jeg en forskningstradition, hvor kravet om objektivitet i analysen oprindelig var eksplicit (Hansen et al. 1998: 94), men som i senere definitioner have omitted references to objectivity, requiring simply that content analysis be systematic or replicable (Hansen et al. 1998: 95). I undersøgelsen af rejsesektionerne har jeg således systematisk fokuseret på udvalgte undersøgelseskategorier, der knytter sig til diskussionen om invitationsrejsens indflydelse på den journalistiske uafhængighed. Ved at kombinere empiri, der har en deskriptiv karakter (Asp 1986: 20), med empiri, der i højere grad har en meningsgivende karakter (Ørsten 2005: 19), bevæger jeg mig ind på et videnskabeligt stridsemne. Kombinationsparadigmet, som Mark Ørsten kalder det, giver således fortolkningskraft til en kombination af metoder og opfattelser, der normalt sondres imellem, nemlig den hermeneutisk, fortolkende metode og den positivistiske, typisk naturvidenskabelige tilgang (Rossau 2009: 49). Men, som Ørsten 6

10 anfører, kan kombinationen af kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse netop supplere hinanden gennem to overordnede målsætninger (Ørsten 2005: 19): at supplere den kvantitative optælling af begivenheder, kilder osv. med kvalitative snit af, hvordan mening konstrueres i den enkelte tekst eller gennem flere tekster. at systematisere den kvalitative analyse, så blandt andet grundlaget for fortolkning lægges tydeligere frem og kan identificeres fra tekst til tekst. Kombinationsparadigmet har efter min opfattelse den fordel, at det bliver muligt at uddybe de statistiske resultater, som den kvantitative undersøgelse tilbyder. Det giver eksempelvis ikke mening alene at tælle antallet af invitationsrejser, som journalisterne skilter med i rejsesektionen. Men det statistiske grundlag kan således bearbejdes i mødet med redaktørerne. Samtidig kan jeg få indsigt i, hvilken mening rejsejournalisterne tillægger antallet af kilder, genrer og andre målbare observationer gennem de sproglige ytringer i interviewet. Konsekvensen af denne fremgang er imidlertid, at det bliver min fortolkning af, hvad der er vigtigt, hvad der skal uddybes i mødet med empirien. Altså at resultatet bliver [så] afhængigt af observatørens personlige kvaliteter (Asp 1986: 22). Og som Ørsten forklarer, giver indholdsanalysen i sig selv ikke anvisniger på, hvordan fortolkningen af resultaterne kan ske (Ørsten 2005: 19). Indholdsanalysen foretages derfor i relation til teorien om gavens magt, eller de symbolske goders økonomi, der kan belyse, hvordan gaven (invitationsrejsen) påvirker rejsejournalistens forhold til journalistisk uafhængighed. Og med henblik på at karakterisere rejsejournalistikken ved dens synlige som usynlige kendetegn. Her spiller især kilderelationen efter min mening en central rolle. 5.4 Kilder, genrer og billedmateriale Kulturjournalistik er et stofområde, som ifølge danske journalister er meget modtageligt over for kilders forsøg på at påvirke det redaktionelle indhold (Kristensen 2004: 199). Selv om rejsejournalistikken ikke umiddelbart har været genstand for mange empiriske analyser, ser jeg i rejsejournalistikken en række sammenfald med kulturjournalistikken alene ved at betragte rejser som en del af et såkaldt bredt kulturbegreb (Kristensen 2001: 3). Rejsesektionen er efter min opfattelse det mest oplagte empiriske materiale til at beskrive rejsejournalistikken med. Dels rummer sektionens artikler, notitser, læserbreve m.m. tilsammen feltets mangfoldighed. Dels er rejsesektionen afgrænset i form og 7

11 udtryk, for så vidt som den præsenteres som en selvstændig sektion. Endelig er det væsentligt, at rejsesektionen er et fast ugentligt tillæg, der kan læses uden forbindelse til det øvrige indhold af avisen. At karakterisere rejsejournalistikken bliver i min optik et spørgsmål om at beskrive de mest udbredte kendetræk det vil lidt populært sige det umiddelbare indtryk af artiklerne og de kendetegn, der er observerbare ved første læsning af artiklerne. I tilgangen til det empiriske materiale har jeg således ladet mig inspirere af Nete Nørgaard Kristensens undersøgelse af kulturjournalistikken i Danmark (Kristensen 2001, 2004), der udstikker to overordnede undersøgelseskategorier: genrer og kilder. Nete Nørgaard Kristensens undersøgelse viser, at professionaliseringen af kilder inden for kulturområdet betyder, at der på den ene side eksisterer tætte relationer, der kan fremme fortroligheden og samarbejdet mellem journalist og kilde (Kristensen 2004: 246). Men samtidig også kan gøre det svært at opretholde en kritisk distance og et uafhængigt balanceforhold (Kristensen 2004: 247). Samtidig peger Nørgaard Kristensen på, at kulturjournalistikken betjener sig af to formidlingsvinkler, der til forveksling minder om rejsejournalistikkens. Dels en aktuel rapportering baseret på traditionelle journalistiske genrer, dels en anmeldervinkel. Det særligt interessante ved begge genrer er, at de i princippet kan fungere som mere eller mindre direkte reklame for kulturlivet og som vejledning og service for modtagerne (Kristensen 2004: 206) I tillæg til Kristensens undersøgelse vurderer jeg, at billeder også er en relevant undersøgelseskategori. Hvor genrer og kilder kan siges at hænge organisk sammen og være en indikation for, hvilke overvejelser, journalisten har gjort sig i forhold til idealet om uafhængighed, optræder billeder anderledes selvstændigt. Ofte har journalisten ikke selv taget billederne, og jeg finder derfor billederne anvendelige primært i forhold til at beskrive rejsejournalistikkens egenart. Jeg foretager altså ikke en konsekvent billedanalyse. Optællingen af billedindholdet i rejsesektionerne bliver først og fremmest benyttet til at karakterisere rejsejournalistikken, som den umiddelbart tager sig ud. Disse kategorier giver ikke en udtømmende beskrivelse af rejsejournalistikkens karakteristika. Jeg anerkender således den kvantitative analyses begrænsning, som little more than a set of guidelines about how to analyse and quantify media content in a systematic and realiable fashion (Hansen et al. 1998: 123). Det skal understreges, at billeder, genre- og kildevalg er kategorier, der betegnes som standard in any content analysis (Hansen et al. 8

12 1998: 106f). Og kategorierne styrer også min tilgang til den kvalitative analyse, de semi-strukturerede interviews, som også er en del af specialets empiriske fundament. 5.5 Interviews Jeg har fortaget et kvalitativt interview med hver af de tre rejseredaktører (Berlingske og BT har en og samme rejseredaktør). Der er tale om interviews, der henter metodisk inspiration primært i Kvales standardværk, InterView, og sekundært i grundbøger om kritisk interviewteknik. Strukturen på et kvalitativt forskningsinterview nærmer sig ifølge Steinar Kvale en hverdagssamtale, men fordi det er et professionelt interview, forudsætter det en bestemt tilgang og spørgeteknik (Kvale 1997: 38). Jeg har undgået, at det blev en hverdagssamtale ved at have en systematiseret interviewguide, hvor spørgsmålene er korte, enkle og samtidig i nogen grad tager udgangspunkt i en konkret rejseartikel (et dokument). Det vil sige, at interviewet tager form som et halvstruktureret interview, hvor jeg har forsøgt at afdække temaerne omkring kilde- og genrebrug ved at bede journalisten beskrive hele arbejdsprocessen fra artiklen undfanges i tankerne til det færdige produkt på papir. Hvor det dernæst har vist sig oplagt, har jeg stillet skarpt på forholdet mellem annoncører og rejsejournalisten. I forskningsinterviewet styrer intervieweren forløbet ved blandt andet at definere situationen og introducere samtaleemnerne. Der er altså ikke tale om en gensidig interaktion mellem to ligeværdige partnere, men om en afgjort magtasymmetri, hvor intervieweren har magten (Kvale 1997: 131). I mit tilfælde betyder det, at interviewpersonen har været bekendt med, at mit overordnede mål var at forstå rejsejournalistikkens forhold til uafhængighed, samt at jeg specifikt ønskede at diskutere den journalistiske tilgang. Interviewpersonerne har konkret fået forelagt fem samtaleområder ikke konkrete spørgsmål - inden interviewet. Spørgsmålene var samlet i en interviewguide, der dels rummede en overordnet målsætning, hvor rejseredaktøren skulle beskrive, hvilke metodiske overvejelser, der indgår i produktionen af en (ugentlig) rejsesektion. Dels en specifik målsætning, hvor redaktøren skulle forklare, hvordan kilder udvælges, og hvordan rejsejournalisten sikrer uafhængighed af eksterne interessenter. Ifølge Kvale vil interviewerens hypotese under det optimale interview være færdigafprøvet ved interviewets slutning, fordi intervieweren gerne skulle bruge sine spørgsmål til at få den beeller afkræftet (Kvale 1997: 136ff). Dette forhold kan imidlertid være svært at få på plads, når hypotesen er, at journalisten er bundet af en til tider ubevidst symbiose med annoncører. Jeg 9

13 forventede desuden, at journalisterne ville forsvare invitationsrejsen som praksis, da den er ganske udbredt som metode. Derfor har jeg søgt at udvide forståelsen af denne symbiose med Bourdieus teoretiske begreber symbolsk gaveøkonomi og gavens magt. Ifølge Nete Nørgaard Kristensen opererer medieforskere med to beslægtede begreber for denne rationelle udveksling af information, der benævnes byttemodellen og forhandlingsmodellen (Kristensen 2004: 70-84). Jeg foreslår de symbolske gavers økonomi som en tredje forklaringsmodel for en tilsyneladende rationel logik om at maksimere egne interesser og udbytte (Kristensen 2004: 71). Ved at betragte rejsejournalistikken med Bourdieus briller kan jeg karakterisere invitationsrejsen som en gave, der kræver en modydelse, som minimum modsvarer gavens værdi (Bourdieu 1997: 136). Det giver mulighed for at vurdere, i hvor høj grad invitationsrejsen skal forstås som en en indbygget samarbejdsrutine inden for rejsejournalistikken. Jeg accepterer dermed også Bourdieus udgangspunkt for den sociologiske analyse, der betoner, at det er i mødet med empirien, at teorien får forklaringskraft (Schultz 2006: 18). 10

14 6.1 TEORIAFSNIT I det følgende forsøger jeg at placere rejsejournalistikken i et journalistisk, teoretisk univers. Samtidig gør jeg rede for det teoretiske analyseredskab, gavens magt. Teoriafsnittet skal dermed tydeliggøre, hvad mit afsæt for den senere diskussion er. 6.2 Journalistik er lig praksis. Ifølge Mogens Meilby s definition af journalistik (2001), anskues journalistikken som en metode, placeret mellem kravet om ny viden og bred appel: Journalistik kan beskrives som metoder til hurtigt at finde og samle information og meninger om begivenheder, fænomener og problemer samt til at forarbejde dem til produkter i massemedier i af form af rapporter, der interesserer et større publikum og tilfredsstiller dets nysgerrighed eller behov for ny viden (Meilby 2001:29). Meilbys meget brede definition fokuserer på journalistik som en praksis, hvilket jeg tager udgangspunkt i som en grundlæggende forståelse af journalistikkens funktion; journalisten indsamler, redigerer og formidler information og har et publikum han gerne vil have i tale. Denne definition af journalistik deler medieforsker Peter Kramhøft. Han inkluderer desuden, at journalisten altid informerer og formidler uafhængigt af særinteresser, der underbygger dette speciales grundlæggende synsvinkel, at journalistikkens eksistensberettigelse bør være uafhængighed af særinteresser (Kramhøft 2000: 13). 6.3 Om uafhængighed Som Nete Nørgaard antyder, er kravet eller idealet om uafhængighed selve hjørnestenen i journalitikken (Kristensen 2004: 59). Men uafhængighed lader sig ikke nemt definere. For som Nete Nørgaard Kristensen pointerer, skal journalisten fx være uafhængig i forhold til annoncører (Kristensen 2004: 58). Ifølge Peter Kramhøft bunder mediernes selvforståelse da også først og fremmest i idealet om journalistikken som en pluralistisk, demokratisk, offentlig nødvendighed, der skaber sammenhængskraft mellem beslutningstager og borger. Reelt giver de kommercielle vilkår dog anledning til interessekonflikt: Det kommercielle udgangspunkt giver på den ene side medierne den uafhængighed af statsmagten, som er afgørende for, at de kan udøve rollen som fjerde statsmagt, men er samtidig akilleshælen i idealforestillingen om mediernes rolle i demokratiet (Kramhøft 2000: 15). 11

15 Og i udgangspunktet må ethvert medie, der betjener sig af reklamefinansiering (i en eller anden grad), siges at være på kant med uafhængigheden. Mange medier løser problemstillingen ved såkaldte etiske regelsæt. Og dermed antager idealet om uafhængighed en normativ karakter, der er relativ fra medie til medie, fra institution til institution. Mediernes uafhængighed skal dermed ses i forhold til deres økonomiske fundament. 6.4 Journalistik som brand Ifølge mediesociolog Stig Hjarvard har dansk journalistiks grundvilkår imidlertid ændret sig. Hjarvard taler om, at journalistikken optræder med en styrket selvforståelse som autonom institution og med egen (medie)logik (Hjarvard 2008: 23). Denne medielogik kommer til udtryk i journalistikkens kommercielle ægteskab med forbrugsindustrien, hvor journalistikkens rolle mere får karakter af brand end selvstændig og uafhængig journalistik: Som konsekvens spiller kommercielle budskaber som reklame, sponsorering, produktplacering mm. en stigende rolle i mediekulturen, hvorved den symbolske og økonomiske gensidighed mellem forbrugskultur og mediekultur øges (Hjarvard 2008: 19). Ifølge Hjarvad, udfolder medielogikken sig som en mere eller mindre synlig proces, hvor industri og medier gensidigt udvikler værdier, forestillinger og livsstil: Et meget konkret eksempel på dette er tv s mange livsstilsprogrammer om bolig, ferie eller udseende, hvor tv både markedsfører en attraktiv livsstil og sætter fokus på de produkter, der kan virkeliggøre denne livsstil. (Hjarvad 2008: 19) Og som et resultat af denne medielogik foreslår medieforsker Ida Schultz et farvel til omnibusavisen og en genkomst af segmentavisen (2007). Hvis segment-tankegangen således kan siges at være slået igennem som en medielogik, vil jeg uddybe denne medielogik med et kig på servicejournalistikken. 6.5 Servicejournalistik Specialtillæg og tillæg henvendt til bestemte målgrupper er i dag en del af avisernes daglige tilbud til læserne. Tillæggene dækker et bredt udsnit af emner som bolig, biler, rejser, forbrug og livsstil, og det er karakteristisk, at de fleste snarere relaterer sig til den private sfære end til offentlige og politiske spørgsmål (From 2007: 35). Tillægene kan samlet set betegnes som servicejournalistik, der som akademisk begreb sædvanligvis tilskrives den norske medieforsker Martin Eide. Allerede i 1992 udtrykte Eide dette serviceindtog i 12

16 journalistikken som den fjerde servicemagt (Eide 1992) naturligvis som en sproglig omformulering af den velkendte journalistiske funktion som den fjerde statsmagt. Eide påpeger således, at journalistens rolle - som offentlighedens fortaler med en demokratisk public service forpligtelse - i anden halvdel af det 20. århundrede er blevet overtaget af en anden servicefunktion i mere bogstavelig forstand. Ifølge Unni Fromm benytter servicejournalistikken sig af en række forskellige genrer som fx nyhedsartiklens klassiske struktur og reportagens begivenhedsorienterede struktur (From 2007). Desuden er fx brevkassen, handlingsanvisende artikler (fx madopskrifter) og anmeldelser (i et spektrum fra den argumenterende og vurderende filmanmeldelse til fx korte anmeldelser af vintilbud) genrer, som servicejournalistikken excellerer i (Fromm 2007: 37). Det er således vanskeligt at sige noget entydigt om servicejournalistikken som genre. Men ifølge From og Waade er servicejournalistikken kendetegnet ved sin henvendelsesform og diskursive implementering af avisen og journalisten i rollen som serviceorgan (From og Waade 2007: 69) Og i Nete Nørgaard Kristensens analyser af kulturjournalistikken fremlægges servicejournalistikken som en journalistik, der kommer til udtryk i den stigende mængde stoftyper inden for kulturformidling (Kristensen 2001: 5). Og kulturjournalistikken kan således siges at rumme flere elementer af servicejournalistikken (Kristensen 2004: 202f). Men før jeg således placerer rejsejournalistikken inden for rammerne af servicejournalistikken, er det relevant at forsøge at definere rejsejournalistikken som genre. 6.6 Rejsejournalistikkens egenart Det er imidlertid yderst sparsomt med definitioner af den rejsejournalistiske genre. I Fürsich og Kavooris oversigtsartikel Mapping a Critical Framework for the Study of Travel Journalism er travel writing defineret som non-fictional accounts echoing Hartley s (1996) imperative that journalism counts as true (Fürsich & Kavoori 2001: 166f). Det er her værd at bemærke, at rejsejournalistik inden for den angelsaksiske akademiske tradition er lig med rejseberetning, altså travel writing. Også selv om fx Fürsich og Kavooris artikel udstikker retningslinjer for travel journalism. Det giver i sig selv nogle problemer, når man forsøger at definere genren. 2 Den populære rejseguide Lonely Planet tilbyder måske det mest 2 For en uddybning heraf se afsnittet HIDTIDIG FORSKNING, s. 18f. 13

17 konkrete bud på, hvad rejsejournalistik er. I bogen Travel Writing præsenterer Don George en skabelon for den, der gerne vil prøve kræfter med rejsejournalistikken 3. I hans udlægning er rejsejournalistik et stykke faglitterært bidrag, der altid tager udgangspunkt i et sted, a place (2004: 11), og desuden er karakteriseret ved en narrativ fortællerform og et billedskabende sprog (George 2004: 11). Og med rejseredaktør Thomas Swicks ord, så eksisterer der i dag en standardhistorie inden for rejsejournalistikken, der varierer en smule over Georges påstand om, at rejsejournalistik grundlæggende handler om et sted. Den handler først og fremmest om en person, hævder Swick. Newspapers have created a standard type of travel story that is generally about a person who goes to a place as opposed to being about a place. (Swick 2001: 65) Ifølge Swick nedprioriterer rejsejournalister brugen af kilder i deres historier (Swick 2001), og traditionelt har rejsejournalistikkens omdrejningspunkt været repræsentationen af andre folkeslag og steder (Cocking 2009: 57). Karakteristikken af rejsejournalistikken bliver dermed langt hed ad vejen på rejseberetningens præmisser. Og rejsejournalistikken som genre fremstår derfor nemt som en hybrid af flere forskellige journalistiske genrer og traditioner. Dels den serviceorienterede, der henvender sig til et forbrugerpublikum. Dels som en anmeldergenre, der sender en person ud for at vurdere, hvordan et givent sted er. Dels som en litterær genre, der er baseret på personlige, subjektive oplevelser. Rejsejournalistikken som genre fremstår med andre ord uklar: This perception of travel journalism is further muddied by the genre s close relationship with advertising [...]. This further blurs the issue of objectivity and adds to the perception that travel journalism lacks the critical distance associated with other genres, such as political or financial journalism. (Cocking 2009: 4) Og hvis manglende kritisk distance således kan forklares som en journalistik, der primært servicerer sine læsere, så underbygger det rejsejournalistikkens placering inden for servicejournalistikken. I forlængelse af Cockings citat vil jeg derfor foreslå, at rejsejournalistikken får plads inden for rammerne af servicejournalistikken, hvor genrehybrider, anmelderfunktioner og personlige oplevelser er kendetegn. Ikke mindst, fordi servicejournalistikken såvel som 3 Igen skal det tilføjes, at George benytter betegnelsen rejseberetning og rejsejournalistik i flæng. 14

18 rejsejournalistikken har produktomtale som et centralt omdrejningspunkt. En produktomtale, som jeg i nærværende speciale ønsker at belyse som en gaverelation. 6.7 Gavens magt Bourdieus forfatterskab spænder vidt og bredt, men trods den omfattende og vidtfavnende produktion er det muligt at identificere to gennemgribende træk i hans forfatterskab: Analysen af magt og (re)produktionen af social ulighed, og samtidig en vurdering af det videnskabsteoretiske grundlag for forskningen generelt (Merkelsen 2007: 187). I det følgende er det Bourdieus tanker omkring gavegivningen, der skal beskrives. For selv om Bourdieus feltteori og tilknyttede begreber habitus og doxa kunne flytte diskussionen op på et højere plan, er der begrænsninger i et produktionsspeciale. Og med henvisning til Merkelsen, kan jeg forsvare dette greb om Bourdieus tankesystem med, at der er [dog] udbredt enighed om, at Bourdieu formulerede nogle tænkeredskaber snarere end et overordnet system for sin tænkning (Merkelsen 2007: 188f). Og et sådant tankeredskab er hans betragtninger omkring gavegivningen. I gavegivningens etnologi står to synspunkter over for hinanden. Mauss beskrev fx gaveudvekslingen som en afbrudt række af generøse handlinger, mens Lévi-Strauss på den anden side definerede gaveudvekslingen som en uafbrudt gensidighedsstruktur, hvor gaven refererer til den gave, der gives til gengæld (Habermann 2007: 248). Bourdieu gør gældende, at det, som mangler i begge disse analyser, er en opmærksomhed mod tidsintervallet mellem gave og modgave. Man giver ikke straks det tilbage, som man har modtaget. Det ville være det samme som at afvise gaven. Tidsintervallet har den opgave at skærme gaven og modgaven fra hinanden og at give to symmetriske handlinger mulighed for at fremstå som unikke (Habermann 2007: 248) Symbolske goders økonomi En gaveudveksling mellem mennesker er i Bourdieus optik det rene eksempel på, hvordan menneskelige relationer udfolder sig inden for de symbolske goders økonomi; det vil sige, hvor forventningen er en modydelse i form af taknemmelighed, eller en ydelse af værdi, der kan omsættes til kapital. Ifølge Bourdieu hviler de symbolske goders økonomi på fortrængningen eller censureringen af den økonomiske interesse. Derfor må prisen skjules, eller også må man lade det stå hen i det uvisse, hvad den repræsenterer. 15

19 De symbolske goders økonomi er en økonomi, der er baseret på det vage og det ubestemmelige. (Bourdieu 1997: 213) Men Bourdieu peger ligeledes mod gaven som et indirekte magtforhold mellem to agenter; et udtryk for en magtspiral og trussel, fordi den kræver en modydelse, der som minimum skal svare til gavens værdi, da modtager ellers føler sig forlegen, fornærmet eller æren trådt for nær: Under alle omstændigheder er den indledende gavegivningshandling en krænkelse af modtagerens frihed. Der ligger implicit en trussel i den. Den forpligter én til at gøre gengæld og give mere igen end man fik. Derudover skaber den indledende handling nogle forpligtelser. Ved at gøre modtagerne forpligtede, er den en måde at binde dem på, at få dem i sin magt.(bourdieu 1997: 176) Tidsfaktoren er afgørende Den trussel om afhængighed og forpligtelse (asymmetri og magt), som gaven skaber, bliver sløret eller holdt hemmelig af tidsintervallet. Ifølge Bourdieu, er tidsintervallet mellem modtagelsen af en gave og dens modydelse væsentlig: [...]det er en uskreven regel i praktisk talt alle samfund, at man ikke straks giver det tilbage som man har modtaget, hvilket ville være det samme som en afvisning..(..)..tidsintervallet havde den funktion at skærme gave og modgave fra hinanden og at give to helt igennem symmetriske handlinger mulighed for, at fremstå som unikke handlinger uden forbindelse til hinanden (Bourdieu ) Og oplevelsen af den unikke handling gennem forskydningen af tid hænger sammen med det formålsløse; den første gave gives netop uden interesser, og modparten kan stadig risikere ikke at modtage en modydelse. Den uvished, der således opstår i takt med tidsforløbet inden en evt. modydelse, kan betraktes som tidsfaktoren. Gaveudvekslingen har en særlig alkymi, der er et tavst kompromis mellem giver og modtager. Og tidsfaktoren er her afgørende. Bourdieu hævder, at begge parter arbejder på at tilsløre denne objektive sandhed, fordi gaven i sit udgangspunkt gives uegennyttigt, men alligevel indgår i et kynisk beregnende spil. Det væsentlige i gaveudvekslingen er således det faktum, at de to udvekslende parter via det mellemliggende tidsinterval arbejder sammen om at tilsløre eller fortrænge den objektive sandhed, om det de gør. Og de udfører dette arbejde uden at vide af det bevidst og uden at planlægge det (Bourdieu 1997: 177) Gavens indbyggede selvbedrag Der eksisterer således en fælles bevidsthed om, at gaven er en 16

20 bevidst handling, der belønner sig inden for rammen af noget-fornoget-relation. Der sker en slags kollektiv fortrængning, og det er umuligt at forstå tidsintervallet, hvis man ikke går ud fra den hypotese, at giveren og modtageren uden at de ved det samarbejder om en hemmeligholdelsesproces, der har en tendens til at fornægte sandheden bag udvekslingens logik. At sige sandheden højt er at således at fornægte gavens logik. Derfor indgår parterne en kontrakt baseret på selvbedrag og instituerede roller: Man kunne sige at den objektive sandhed om gaveudvekslingen i en vis forstand er common knowledge: jeg ved, at du ved, at jeg ved, at du vil give mig noget igen, når jeg giver dig noget etc. Men det ligger fast at det er tabu at eksplicere denne offentlige hemmelighed. Det bør alt sammen blive på et implicit plan. (Bourdieu 1997: 180). Hver gave, der gives, opfattes som en enkeltstående handling, samtidig med at alle godt ved, at hver givet gave er et led i en større gavegivningsproces. Dette kan kun lade sig gøre ved en form for kollektivt selvbedrag. Kernen i dette selvbedrag er tidsintervallet. For at den enkelte gave kan forstås som netop en gave, og ikke som led i et bytteforhold, må der nødvendigvis være et tidsinterval mellem hver givet gave. Tidsintervallet indikerer en uvished mht. hvornår en gave bliver gengældt, hvor meget den bliver gengældt med, ja om den overhovedet bliver gengældt. Dette afviger fra "den økonomiske udvekslings økonomi", hvor der altid er styr på disse forhold, som oftest via en kontrakt. Det, der kræves, er ikke, at man gør lige præcis, det man skal efter bogen, men derimod at man i det mindste sender nogle signaler om, at man forsøger at gøre, det man skal. (Bourdieu 1997: 182). 17

21 7.1 AFGRÆNSNING Jeg har således afgrænset rejsejournalistikken som forskningsområde til et spørgsmål om genrer, kilder og uafhængighed. Og placeret det inden for rammerne af servicejournalistikken. Karakteristikken af rejsejournalistikken er således ikke udtømmende, fx går jeg ikke tekstnært til værks for at sige noget kvalitativt om indholdet af artiklerne, og jeg styrer også udenom en kvalitativ vurdering af billedernes placering og indhold som en måde at karakterisere rejsejournalistikken på (se i stedet Jensen & Waade 2009). Rejsejournalistikkens symbiotiske forhold til annoncører (Fürsich & Kavoori 2001: 154) har givet anledning til min undersøgelse af specifikt invitationsrejsen. En fyldestgørende undersøgelse af rejsejournalistikkens forhold til annoncører ville efter min mening også kræve en velvilje fra avisernes side, som jeg ikke umiddelbart forventer at møde. Konkret ville der være behov for at se nærmere på budgetter og/eller de konkrete samtaler, der føres mellem rejseredaktion og annonceafdeling. Disse undersøgelsesfelter har jeg fravalgt, men de er oplagte for fremtidige studier af rejsejournalistikken som akademisk område. Ligeledes vil fremtidig forskning inden for feltet med fordel kunne fokusere på de elementer, der i øvrigt kan siges at relatere sig til begrebet uafhængighed. Her tænker jeg særligt på mediernes ejerskabsforhold og de interne interesser, som kan præge den medieorganisation, som en journalist er ansat ved (Kristensen 2004: 58). Elementer, som jeg altså ikke inkluderer. Tilsvarende kunne betragtninger om mediernes indbyrdes konkurrence - og øvrige strukturelle forhold på det danske mediemarked nuancere analysen. 8.1 HIDTIDIG FORSKNING Given the literary origins of travel journalism it is perhaps not surprising that amongst the few academic works specifically on the genre most make use of analytical methods derived from the field of travel writing studies. (Cocking 2009: 57) Citatet fra Ben Cockings artikel Travel Journalism indikerer en udfordring ved at skulle vurdere det rejsejournalistiske forksningsfelt. Opfattelsen af rejsejournalistik som en rejseberetning, der betjener sig af den personlige fortælling, bevirker nemlig, at selve rejsejournalistikken kun sjældent hvis overhovedet er blevet genstandsfelt for analyse. Dermed bliver analysen også, som citatet af Cocking antyder, underlagt metoder og teorier fra kultur-, identitet- og litteraturstudier. Det betyder, at rejsejournalistikken reduceres til tekst. Særligt 18

22 inden for den anglo-amerikanske forskning har rejsejournalistikkens litterære tilbøjeligheder givet anledning til analyser, ikke af rejsejournalistikken som journalistisk praksis, men af rejseberetningens sprog og blik på det fremmede. Ud fra en postmoderne og postkolonial optik har rejseberetningen, hvad enten den stammede fra en avis eller en litterær udgivelse, været kastet for kritiske øjne - se blandt andet Pratt (1992), Rojek og Urry (1997) samt Spurr (1993). Og konsekvensen har været, at rejsejournalistikken kun til nøds er blevet defineret. Hos Debbie Lisle, der med stor overbevisning beskriver rejsejournalistikkens betydning for en global-politisk diskurs, bliver genredefinitionen omgået med tilsvarende begrænsede midler. For ifølge Lisle har alle kritiske studier af rejseberetningen en implicit fornemmelse for, hvad kriterierne for travel writing er (Lisle 2008: 35). Mens der således er få rejsejournalistiske værker, men nogle artikler inden for den anglo-amerikanske forskningsverden, kan antallet af titler i dansk forskningssammenhæng tælles på en hånd. I det seneste bidrag til rejsejournalistisk forskning undrer Jensen og Waade sig da også over den manglende akademiske interesse for rejsejournalistikken, efter som [...] turist- og rejsestof [har] udgjort en væsentlig del af forbrugerjournalistik og medieunderholdningsproduktion, så længe massemedierne har eksisteret, uden at der har været sat særlig fokus på dette område (Jensen & Waade 2009: 13) Waade har tidligere bidraget med undersøgelsen af rejsejournalistikkens placering i et oplevelsesperspektiv, eller matricer. I artiklen Smagfulde fremstillinger afdækker hun og Unni From det æstetiske anslag i mad- og rejselivsjournalistikken (Journalistica 2007, nr. 4: 68-92). Det er dog værd at bemærke, at rejsejournalistik i visse undersøgelser indgår med større eller mindre vægt i forskningen af fx servicejournalistik, kultur- eller forbrugerjournalistik. Et eksempel på dette er Unni Froms analyse af bilstof og servicejournalistik i danske aviser (From 2007), ligesom Nete Nørgaard Kristensens analyse af den danske kulturjournalistik refererer til rejser som en del af det såkaldt brede kulturbegreb (Kristensen 2001). 19

23 9.1 EMPIRISK UNDERSØGELSE Undersøgelsesfeltet udgøres af rejsesektionerne i fire danske aviser, henholdsvis Berlingske Tidende, BT, Jyllands-Posten og Politiken. Og tidspunktet for undersøgelsen er ugerne 12, 13 og 14 i Ugerne er tilfældigt udvalgte, men det er værd at bemærke, at uge 14 falder sammen med påsken. Det betyder blandt andet, at Berlingske sender en specialudgave af rejsesektionen på gaden den uge, hvilket er ensbetydende med en 68-siders rejsesektion mod normalt 24 sider. Også Jyllands-Postens udgave er større denne påskeuge, nemlig 36 mod normalt 32 sider. De tre uger kan dog efter min opfattelse betragtes som normaluger med det forbehold, at rejser er stof, der, som Waade og From antyder, er tillægsmateriale og ikke døgnaktuelt (From & Waade 2007: 69). Jeg vælger desuden at tolke den overvejende ensartede udtryksform rejsesektionerne imellem som et udtryk for, at der er tale om normaluger. I den forbindelse bør det understreges, at jeg har foretaget en skønsmæssig vurdering af omfanget af såvel artikler, billeder og reklamer. Der kan med andre ord godt forekomme mindre uoverensstemmelser mellem det samlede antal redaktionelle sider og de respektive kategorier lagt sammen. 4 Endelig er det vigtigt at fremhæve, at undersøgelsen ikke har til formål at tegne et billede af forskellene aviserne imellem. Det er alene mit ønske at finde frem til det typiske, det gennemsnitlige i rejsejournalistikken. 9.2 Om kategorierne Jeg har defineret syv forskellige genrer, hvoraf de seks korresponderer med Meilbys beskrivelser af genrekategorier i afsnittet Journalistiske genrer og sammenhæng mellem research og genre (Meilby 1999: 64-75). Et par kommentarer til disse seks genrer er dog på sig plads. Da Meilby fx ikke tydeliggør, hvor vidt notitsen benytter sig af kilder, vil jeg gerne definere notitsen som en ofte nyhedsrelateret artikel, der kan benytte sig af kilder/kildeangivelser. 5 4 En redaktionel side skal forstås som en journalistisk produktion, der ikke er (åbenlys) reklame, dvs. fra klumme til reportage, over vejledning til læserbreve. 5 Det er værd at bemærke, at notitserne i rejsesektionerne har tydelige paralleller til kulturjournalistikkens forhåndsomtale (forskræp), der ifølge Nete Nørgaard Kristensen optager en betydelig plads inden for kulturjournalistikken (Kristensen 2004: 205). 20

24 Læserbreve i rejsesektionen har ofte form som spørgsmål snarere end meninger. På den vis bliver læserbrevene mere serviceorienterede og vejledende, hvorfor min definition af læserbreve udvides en smule i forhold til Meilby. Alligevel har jeg valgt at kategorisere disse spørgsmål som læserbreve, da layout og præsentation ligner de afsnit i aviserne, som typisk er genrekategoriseret som læserbreve. Den ene kategori, som jeg selv har opfundet til lejligheden, er vejledning, der skal forstås som en artikel, der ikke har en synlig journalistisk anmelder til stede. Vejledningen fungerer oftest som en forbrugerorienteret service, der udstyrer læseren med en guide, eller vejledning, til, hvordan hun fx køber den billigste ferie, finder kagehuse i Wien eller begår sig på Sicilien. Vejledningen kan til tider minde om anmeldelsen og omvendt. Kategorien er således et godt eksempel på, at rejsejournalistikken er præget af genrehybrider Kilder Foruden de nævnte genrekategorier har jeg defineret en række kildetyper, der ikke nødvendigvis kan overføres til andre typer af journalistisk formidling, men omvendt heller ikke adskiller sig væsentligt fra traditionelle kildedefinitioner. Det er imidlertid relevant at udvide kildebegrebet i forhold til fx Wien og Lund (i Femø Nielsen 2001: 89ff), der alene opererer med amatør- og professionelle kilder. Wien og Lund afviser nemlig en slags bytterelationer mellem journalist og kilde, der netop i rejsejournalistikken kunne beskrives som en økonomisk-professionel kilde; altså en kilde, der både fungerer professionelt (se fx Wien og Lund samt Nørgaard Kristensen) og har en særlig økonomisk forbindelse til journalisten, som kan opfattes som en bytterelation, eller gaverelation. Da rejsejournalistikken imidlertid også benytter sig af kilder med en særlig (personlig) økonomisk interesse, der ikke kan forventes at indgå i en egentlig bytterelation, skelner jeg mellem økonomisk-professionel og økonomisk kilde. Et eksempel på en økonomisk kilde er de ofte lokale rejsebureauer, beværtninger, guider og lign., som journalisten benytter sig af måske på eget initiativ, måske ikke. De såkaldte amatørkilder (Wien og Lund i Femø Nielsen 2001: 90) har jeg valgt at kalde ikke-professionelle i modsætning til de professionelle kilder, der skal forstås som eksperter. Fælles for såvel ikke-professionelle som professionelle kilder er, at de sædvanligvis ikke tager kontakt til journalisten. De optræder i kraft af deres ekspertise, som fx Politikens juridiske brevkasseekspert eller som erfaringskilde. 21

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 12. november 2012 Sagsnr: 2012-012574 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere