Resumé af Infrastrukturstrategi Fyn

Transkript

1 FYN I BEVÆGELSE Infrastrukturstrategi Fyn Resumé af Infrastrukturstrategi Fyn

2 Indhold Dette notat bestræber sig på i en kort form at beskrive formålet med samt indhold og opbygning af Infrastrukturstrategi Fyn Hvorfor en fælles fynsk infrastrukturstrategi? Fordi infrastruktur og mobilitet er rygraden i en konkurrencedygtig region og fordi gode rammebetingelser for mobilitet giver vækst i erhverv og bosætning på Fyn! Vi skal gøre det mere attraktivt at bo og arbejde på Fyn ved at styrke fynsk interessevaretagelse Hård konkurrence i DK. Aktivere de fynske MF ere og politiske netværk. vækste på tværs af kommunegrænser Pendling, bosætning, varetransport vækst kræver øget mobilitet. Ind og ud af Fyn rundt på hele Fyn. øge viden og skabe fagligt løft Samarbejde om data, analyser og monitorering skal kvalificere de fynske prioriteringer. Smart Fyn løsninger. fokusere på kommunalt samarbejde Nye former for politisk, økonomisk og administrativt samarbejde - fokus på synergi og merværdi. indgå i stærke partnerskaber EU, ministerier, erhverv, uddannelse, turisme mv. Kort, der viser alle ture på Fyn på en hverdag, hvor både store og mindre korridorer og knudepunkter ses. 2

3 Fælles fynsk interessevaretagelse Infrastrukturstrategien bygger videre på allerede besluttede prioriteringer i den overordnede fynske infrastruktur. Borgmesterforum besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Strategi Fyn , at de fire øjeblikkelige fælles aktive prioriteter er: Tredje spor på E20 Timemodellen Tredje og parallel forbindelse over Lillebælt Letbanen i Odense Så sent som i juni 2016 besluttede borgmesterforum at fastholde disse fire fælles overordnede prioriteter, og at andre forslag til fælles prioriteringer først vil blive bragt i spil og vurderet, når en eller flere af de fire prioriteringer er bragt sikkert til udførelse. For de tre førstnævnte prioriteringer i den fælles fynske interessevaretagelse er der sammenfald med prioriteringerne i Region Syddanmark og dermed i alle 22 syddanske kommuner. De store fælles fynske infrastrukturprioriteter er begrundet i, at disse samlet vurderet giver den største effekt på den fynske mobilitet. En opgraderet og tilpasset motorvejsforbindelse over Fyn, højhastighedstog og bedre Intercityforbindelser til København og Århus og Nordtyskland samt den opdaterede brokapacitet over Lillebælt alle beliggende i tilknytning til landskorridoren over Fyn - giver de optimale rammebetingelser for vækst i pendling, for samspil med det øvrige Danmark samt for erhvervsudvikling og bosætning på Fyn. Det skal her pointeres, at de fleste øvrige tiltag i strategien netop bundet op på og i høj grad afhængige af, at landskorridoren over Fyn opgraderes. I øvrigt ses det også at være vigtigt for både Øst- og Vestdanmark og for transportbranchen i særdeleshed - at forbindelserne over Fyn fungerer optimalt. Interessevaretagelsen må ske intensivt og vedvarende, og i øvrigt for de enkelte prioriteter ske på baggrund af en løbende timing i forhold til f.eks. landspolitiske forhandlingsforløb omkring de store trafikpolitiske forlig. 3

4 Det fynske Mobilitetskort Det fynske Mobilitetskort viser den ønskede sammenhæng i den fynske mobilitet og helheden i et netværk og hierarki af korridorer og knudepunkter/terminaler. Det udgør så at sige grundlaget og spillebrædtet for de videre indsatser på Fyn. Infrastrukturstrategi Fyn bygger på omfattende analyser data og viden fra Transportvaneundersøgelsen (TU-data) af den fynske mobilitet. Strategien har haft et byregionalt fokus, hvorfor der er sigtet på de længere ture større end 10 km, som oftest sker på tværs af kommunegrænserne. De byregionale ture udgør 29 % af samtlige ture på Fyn. Ved at prioritere de byregionale ture har fokus i højere grad været på erhvervsog turismedelen frem for på det nære liv. Mobilitetskortet viser et samlet billede, af de strækninger og terminaler (markeret med orange farve), der skal prioriteres og udbygges de næste 20 år. Den videre prioritering skal ske efterfølgende se senere. Nye tiltag i de regionale korridorer er tænkt fleksible ift. hvilke trafikarter, der kan give den bedste samfundsmæssige investering. Om det f.eks. er letbane på hjul eller skinner, eller elfærger eller broer, der om et antal år giver mest mening, kan ikke i lyset af den teknologisk hastige udvikling med rimelig fastslås for nuværende. Grundlæggende sigter strategien på at skabe gode betingelser for alle trafikarter samtidig med at udvikle såkaldte kombinationsrejser, således at det gøres nemt, enkelt og uden unødig spildtid at kunne skifte mellem de forskellige trafikformer/arter. Dette med henblik på med fordel for den enkelte at gøre brug af den kollektive transport, f.eks. til hurtig langdistancetransport via Timemodellen eller nem S-tog/letbane/X-bus-transport ind til bymidterne (især Odense) og derved samtidig undgå store p-afgifter. Også byens liv vil hermed blive løftet. For at fremme kombinationsrejserne er der peget på fem terminaler (Aarup, Holmstrup, Hjallese, Årslev og Langeskov), som med prædikatet udviklingsstationer især bør opgraderes med henblik på at skabe optimale forhold for skifte mellem de forskellige transportformer i rejsen mellem de forskellige fynske egne og landskorridoren/odense. For en bedre sammenbinding mellem det fynske S-tog og letbanen i Odense peges der desuden på kortbilag for Odense på mulighederne for udbygning af stationer ved Bolbro og Korsløkke. 4

5 De vigtigste tiltag i strategien Ud og ind af Fyn De overordnede fælles fynske prioriteringer handler primært om at komme hurtigt og sikkert til og fra Fyn via landskorridoren (E20, Timemodel og Ny parallel Lillebæltsforbindelse) og opnå nærhed til større oplande for pendling. I forlængelse heraf peges på i samarbejde med erhvervslivet o.a. at få nedbrudt den barriere, som det høje takstniveau på Storebæltsforbindelsen udgør. I strategien peges yderligere på visionen om at etablere en stærkere regional togdækning - Det Fynske S-tog - med forbindelse til Trekantområdet og Vestsjælland. Det Fynske S-tog er en mulighed skabt af især realisering af Timemodellen (ny kapacitet på Vestfynsbanen) og realisering af Femernforbindelsen (ny kapacitet på banestrækningen over Fyn som konsekvens af færre godstog). I strategien peges desuden på forbedrede forbindelser til Als og Lolland/Femern. Begge indsatser er udpeget som at have byregional betydning for Fyn ved at etablere nye og opgraderede forbindelser til Nordtyskland/Hamborg/Berlins koncentrationer af arbejdspladser, samhandelsmuligheder og turistpotentialer for Fyn. Der er ligeledes tale om forbindelser, der vil være i stand til at aflaste landskorridoren. Der peges på, at begge projekter/indsatser bør forberedes i etaper, og med opbygning af solid fagligt (mobilitetsdata) og økonomisk funderet (transportøkonomiske/samfundsøkonomiske effekter) baggrundsmateriale, så der tilvejebringes solid argumentation og dokumentation for indsatsernes effekter og økonomiske realiseringsgrundlag. Øget sammenhæng på Fyn Fælles fynsk interessevaretagelse over for Vejdirektoratet opgradering af statslandevejene på Fyn. Statslandevejene på Fyn er alle udpegede til byregionale korridorer, da de har stor betydning for sammenhængen i den samlede fynske mobilitet. De fem statslandevej går gennem 6 fynske kommuner. Der opleves i forskellig grad fremkommelighedsproblemer på statslandevejene for personbiler, lastbiler og busser samt usikkerhed for cyklende og gående. I infrastrukturstrategien foreslås etableret en samlet dialog med Vejdirektoratet om strækningsplaner for udbygningsbehovet på statslandevejene byggende på nyeste data om vejenes standard. Opgradering af de øvrige byregionale korridorer kommunalt ejede landeveje. I de byregionale korridorer ønskes en opgradering med øget fremkommelighed (evt. opgraderinger til motortrafikveje eller på stækninger 1+2 veje) for personbiler, busser og cyklende. På strategiens 20-årige sigt er det hensigten at kommunerne hver for sig - og i relevant prioritering og samarbejde med nabokommunerne - gennemfører strækningssaneringer efter behov og økonomiske muligheder. I strategien understreges behovet for indsamling af fælles fynske data og erhvervelse af økonomiske analyseværktøjer som grundlag for prioriteringerne. Afklaring af udviklingsterminalernes rolle Indsatsen for at fremme kombinationsrejser på Fyn er forsøgt styrket gennem udpegning af de fem udviklingsterminaler. Der skal etableres en proces i samarbejde mellem de enkelte kommuner og Byregion Fyn, hvor det vurderes hvilken mobilitetsmæssig rolle de enkelte terminaler skal varetage. De regionale togsystem på Fyn Det Fynske S-tog Forbedringer af det regionale togsystem på Fyn skal ske etapevis. Først for ligger opgradering af Svendborgbanen. Senere følger en analyse af stationsmønsteret på Vestfyn-banen, og en undersøgelse af mulighederne på Østfyn, således at der er klar til realisering af et sammenhængende S-togssystem, når Vestfyn-banen efter 2025 er frigjort med ny kapacitet for regionale tog. 5

6 Øget busfremkommelighed ind mod Odense Første skridt mod en hurtigere og mere effektiv busbetjening på Fyn kan tages ved at undersøge nye muligheder for busfremkommelighed ind til Odense. De regionale busser (uddannelsesbusser og hurtigbusser) oplever problemer på rejserne ind til centrale dele af Odense. Der igangsættes undersøgelse, hvor FynBus og Odense Kommune afsøger og afprøver nye løsninger. Nye supercykelruter på Fyn I strategien påvises behovet for supercykelruter på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne på Fyn bør i første omgang blive enige om at prioritere to forsøgsstrækninger, hvor nye metoder og erfaringer kan udvikles. Færgesejlads mellem Fyn og øerne Forbindelsen til Ærø og øerne i øvrigt skal udvikles. En fælles prioritet og grundlaget for interessevaretagelsen for den fynske færgesejlads til øerne er, at der skal opjusteres til landevejsprincippet for takstfastsættelsen. Godstransport udbygning af rutenet for modulvogntog og omladningsstationer samt analyse af de blå landeveje På statens motorveje og statslandeveje på Fyn er der med udgangen af 2016 etableret ruter, hvor de største lastvognstog kan køre. Opgaven for kommunerne er at prioritere og udbygge de kommunalt ejede landeveje til at kunne modtage modulvogntog samt servicere med tilstrækkelige omladningsstationer over de næste 20 år. Prioriteringen må foretages sammen med vognmandsbranchen, der har størst kendskab til de aktuelle behov. I strategien peges desuden på nødvendigheden af, at der i samarbejde med bl.a. Danske Havne udvikles en strategi for udviklingen af de blå landeveje og de fynske erhvervshavne. I bil, med bus og tog Erhvervs- og godstransport Færger Supercykelstier 6

7 Hver egn/kommune på Fyn har fælles og egne opgaver Mobilitet og infrastruktur går på tværs af kommunegrænser. Den fælles fynske infrastrukturstrategi frem mod 2035 skal styrke alle egne på Fyn. Det giver hver kommune en andel af de fælles opgaver (f.eks. den fælles fynske interessevaretagelse omkring den overordnede infrastruktur ud og ind af Fyn) og samtidig en kommunal opgave med f.eks. at opbygge nye moderne terminaler og opgradere en eller flere korridorer, som er centrale i området. Hver egn skal f.eks. opgradere sine supercykelruter, understøtte kombinationsrejser og indarbejde infrastrukturstrategien i den videre Trafik- og Kommuneplanlægning. Investeringer i udvikling og samarbejde skal give gevinster ved resultatet af styrket fælles interessevaretagelse. Der skal høstes stordriftsfordele ved kommunal samordning af mobilitetsindsatser, trafikinvesteringer og drift. På siderne er for hver egn opremset alle de opgaver, som skal varetages af Byregion Fyn og/eller kommunerne, evt. i samarbejde med forskellige interessenter. Uddrag af Infrastrukturstrategien s

8 Opgaver, det er vigtigt og smart at sætte gang i Der er i strategien peget på en række indsatser, som vil være de mest nødvendige og gavnlige at få sat gang i inden for den første 5-års periode. Det gælder om at få etableret en organisation, der kan fremme de fynske interesser, at få etableret en fælles byregional vidensbank som grundlag for videre analyser og partnerskaber, og at få prioriteret yderligere mellem de mange indsatser i de fynske korridorer og knudepunkter. Og selvfølgelig derefter sætte gang i de første egentlige udviklingsprojekter. Herunder er i figuren vist Indsatsområder gengivet fra Infrastrukturstrategiens side 36. 8