Vækstprojekt - helårskystturisme UDPEGNING AF 23 DESTINATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstprojekt - helårskystturisme UDPEGNING AF 23 DESTINATIONER"

Transkript

1 VisitDenmark Vækstprojekt - helårskystturisme UDPEGNING AF 23 DESTINATIONER Analyse af potentialet for sæsonforlængelse og helårskystturisme November 2006

2 VisitDenmark Side i 1. INDLEDNING Kommissorium Opgavens fokus og indhold Læsevejledning SAMMENFATNING Overvejelser i relation til efterspørgsel UDFORDRINGEN FORSTÅELSESRAMME FOR PROJEKTET Vurdering af potentiale Kritisk masse Klynge Turismedestination Tiltrækningspotentiale Begrebet sæson Vurdering af præference Kendskabsgrad SCENEN DEN AKTUELLE SITUATION Overnatningsstatistik Potentiale - målt Overvejelse i relation til det tyske og det hollandske marked ANALYSEMODEL Tyske og hollandske turisters præferencer Efterspørgsel Udbud Kobling af segmenter og målgrupper Sæsonforlængelse (off season) og helårskystturisme IDENTIFIKATION AF PARAMETRE TIL ANALYSEN Basisparametre Konkurrenceparametre Datakvalitet Guide Danmark... 49

3 VisitDenmark Side ii Danmarks Statistik De syv Danmarksoplevelser GIS-BASERET LOKALISERING OG KORTLÆGNING Datagrundlag og fremgangsmåde Resultater af GIS-analysen Segment 1: I ro og mag ved vandet Segment 2: Naturens gratis glæder Segment 3: Aktiv natur Segment 4: Sjov i sommerlandet Segment 5: Det gode liv Segment 6: Byhygge Segment 7: Besøg i byen Målgruppe 1: Unge Målgruppe 2: Børnefamilier Målgruppe 3: Empty nesters Målgruppe 4: 2B3G Opsummering ET BUD PÅ DESTINATIONER MED POTENTIALE FOR HELÅRSKYSTTURISME Lalandia Lolland Legoland Billund Toppen af Danmark Vestkysten (Nordsøen) Det sydfynske Øhav Næstved Trekantområdet Sønderborg Mariagerfjord Fanø Odsherred Djursland Bornholm Møn-Marielyst/Guldborgsund Jammerbugten Thy - Mors Silkeborg Søhøjlandet Rømø-Tønder Den grønne Lagune/Horsens Fjord Vestsjælland Roskilde Fjord Helsingør-Gribskov

4 VisitDenmark Side iii 9.23 Aabenraa Sammenfatning DESTINATIONERNES UDFORDRING A reason to go At tage ansvar for egen udvikling BILAG 1: KOBLING AF MOTIVER FOR VALG AF DANMARK OG GUIDE DANMARK Motiv for valget af Danmark Produktkategorier i Guide Danmark Sammenhæng mellem motiv for valg af Danmark og produktkategorier i Guide Danmark BILAG 2: INTERVIEWEDE PERSONER

5 VisitDenmark Side 1 1. INDLEDNING I forlængelse af Regeringens redegørelse af 25. januar 2006 om dansk turisme er det besluttet at igangsætte en ekstraordinær indsats for at udvikle og markedsføre nye former for ferieophold inden for kystferieturismen med det mål bl.a. at genvinde det tabte på Tyskland siden Det strategiske mål er sat til ca. 5,2 mio. overnatninger 1. Nærværende projekt Geografisk klyngeanalyse af potentialet for helårskystturismedestinationer i Danmark 2 er element i denne indsats. 1.1 Kommissorium Formålet med projektet er, at der med udgangspunkt i eksisterende viden om markedet (udbud og efterspørgsel) foretages en geografisk klyngeanalyse af overnatningsfaciliteter, attraktioner og oplevelsesmuligheder, der identificerer de regionale styrkepositioner med henblik på helårskystturismedestinationer 3. Projektet tager afsæt i Helårsturisme udvikling af tysk og hollandsk turisme i Danmark mod år , hvor visionen fremlægges som en vision for udvikling af helårsturismen: At kystturister rejser til lokale resorts hele året for at dyrke Danmarks sunde natur og egne interesser (Projektbeskrivelse af 17. april 2006 for Vækstprojekt Helårsturisme Tyskland og Holland ). 1 Regeringen vil medfinansiere en ekstraordinær indsats for at udvikle og markedsføre nye former for ferieophold inden for kystferieturismen. Indsatsen skal bygge videre på de erfaringer og regionale styrker, der er udviklet i forbindelse med regeringens turismepolitiske handlingsplan, der udløb ved udgangen af De afsatte midler skal gå til at medfinansiere konkrete samarbejdsprojekter mellem turistvirksomheder, regionale turismeselskaber og VisitDenmark om at udvikle nye produkter til kystturismen. Det kan f.eks. dreje sig om produkter inden for aktiv ferie og velvære samt projekter, der fokuserer på at forlænge kystsæsonen. Det kan også være tiltag rettet mod nye målgrupper på markederne (Faktaboks 1 i projektbeskrivelse af 17. april 2006). 2 Indgår som delprojekt I i delprojekt D: Helårsturisme videnopbygning, erfaringsudveksling og formidling. 3 I Helårsturisme udvikling af tysk og hollandsk turisme i Danmark mod år 2012 anføres det: Det er derfor målet at udvikle regionalt funderede resorts, der kan tiltrække turister hele året. Et resort skal være forankret omkring to til tre temaer, der er attraktive for målgrupperne, og som baserer sig på de regionale styrker, kompetencer og infrastruktur, der er til rådighed., s Arbejdspapir VisitDenmark, april 2006, fra en arbejdsgruppe som oplæg til debat om fremtiden for kystferieturismen i Danmark.

6 VisitDenmark Side 2 Det første skridt for at opnå helårsturisme er at udvide sæsonen. For at udvide sæsonen skal der udvikles områder med kritisk masse og oplevelser, der er attraktive at bruge i skulder- og lavsæsonen. For at få et indtryk af hvilke motiver, der ligger til grund for valg af Danmark som feriedestination, anvendes VisitDenmarks analyse Syv Danmarksoplevelser der flytter turister, som baserer sig på en særanalyse af TØBBE-databasen Opgavens fokus og indhold Fokus er sat på kystferieturisme 5, dvs. med særlig opmærksomhed på det forretningsområde, der indeholdes i Kystnær Turisme 6. Det er målet at udpege et antal områder i Danmark formentlig i størrelsesordenen som rummer gode potentialer for udvikling af helårsturisme. Gennem projektet vil der blive fremlagt et konkret bud på antallet af områder, der har et tilstrækkeligt potentiale til, at der kan iværksættes en udvikling. Analysen af potentialet for helårskystturisme i Danmark bygges op ud fra følgende aktiviteter: Fase 1: Fase 2: Fase 3: Fase 4: Identifikation af konkurrenceparametre: Identifikation af de vigtigste produktmæssige konkurrenceparametre for udvikling af helårsturisme i relation til udvalgte segmenter og målgrupper. GIS-baseret lokalisering og kortlægning: En geografisk klyngeanalyse af regionale og lokale styrkepositioner inden for overnatningsfaciliteter, oplevelser mv., der bygger på en GIS-baseret lokalisering og kortlægning af de enkelte produkttyper og klynger. Analyse af potentialet: En beskrivelse og en analyse af potentialet i de klynger/destinationer, der rummer produktmæssige forudsætninger for udvikling af helårsturisme. Præsentation og formidling af analysen: En præsentation af den samlede analyse på en konference i august I fase 1 identificeres de konkurrenceparametre, som udpegningen af destinationer med potentiale for helårsturisme kan foretages på baggrund af. Fase 2 bygger på en analyse af de kvantitative data, som fremkommer via informationerne i databasen bag Guide Danmark og gennem supplerende data fra Danmarks Statistik mht. de forskellige overnatningsformer. 5 Kystferieturismen er defineret som overnatninger i camping, feriehus, feriecenter samt hoteller og vandrehjem uden for større byområder. Samlet set svarer det, jf. arbejdspapiret, til 97% af forretningsområdet turisme. 6 De to andre forretningsområder er City Break og MICE. 7 Videns- og inspirationsdag og Kystferieprojektet Helårsturisme, august 2006.

7 VisitDenmark Side 3 Af projektbeskrivelsen for Vækstprojekt Helårsturisme Tyskland og Holland fremgår det, at fokus for VisitDenmarks indsats i 2006 er voksne par 50+ med et indholdsmæssigt fokus på det aktive Danmark i skuldersæsonerne. Det er derfor tillagt prioritet i nærværende analyse at se nærmere på, hvordan denne målgruppes efterspørgsel matches mht. udbud. Tilsvarende gælder for målgruppen bedsteforældre og børnebørn/3 generationer (eller 2B3G), som er en vigtig gruppe for ferie- og oplevelsescentre i skulder- og vintersæsonerne. Resultatet af den kvantitative analyse er, at det med de tilgængelige data ikke er muligt at gennemføre en analyse, der udpeger de mulige klynger. I stedet for arbejdes der ud fra at afsøge geografiske destinationer, der har en tilstrækkelig styrke i produktudbuddet til, at de vil kunne danne klynger med fokus på temabaseret produktudvikling og over tid initiere en markedsføring, der skaber et differentieret billede af destinationen. Det har endvidere vist sig, at klynger som begreb modsat begrebet kritisk masse i praksis ikke kan anvendes i forbindelse med diskussionen af helårsturisme, da det refererer til videnopbygning og produktudvikling frem for potentiale og markedets opfattelse af destinationen. I analysens fase 3 er det en mere kvalitativ analyse byggende på 28 interview med repræsentanter fra de destinationer, der ser ud til at have potentiale, og med de regionale udviklingsselskaber. Dette potentiale vurderes bl.a. ud fra de overvejelser mht. kritisk masse med baggrund i det aktuelt tilgængelige materiale, som den GIS-baserede analyse bygger på. 1.3 Læsevejledning Rapporten er et bud på en markedsorienteret tilgang til at gennemføre analyse inden for dansk turisme. Det medfører en ændring af fokus, således at destinationens performance, helhed og kritisk masse dvs. den samlede fremtræden bliver det centrale. I kapitel 3 gives der en mere indgående introduktion til den udfordring, som turismeerhvervet står over for, samt hvordan nærværende projekt passer ind i dette. I kapitel 4 er der foretaget en indledende afklaring og operationalisering af de vigtigste begreber og emner i undersøgelsen. Dette bidrager dels til at skabe klarhed i undersøgelsen, dels som grundlag for at arbejde med grunddata fra Guide Danmark-databasen. I kapitel 5 sættes scenen. Overnatningsstatistikken for 2005 bidrager til at give en fornemmelse af de proportioner, der tænkes i, når visionen om de yderligere 5,2 mio. overnatninger baseret på Tyskland og Holland skal realiseres. Statistik-

8 VisitDenmark Side 4 ken anvendes også til at illustrere potentialet i 2005 dvs. den ledige kapacitet i I kapitel 6 præsenteres den overordnede model, som ligger til grund for analysen. Der suppleres med principielle overvejelser i forhold til de parametre, der indgår i analysemodellen. I det efterfølgende kapitel 7 gennemføres analysens fase 1 omfattende identifikationen af konkurrenceparametre dvs. de parametre, som i konkurrencemæssig sammenhæng antages at adskille de enkelte segmenter og målgrupper fra hinanden. Kapitel 8 indeholder analysens fase 2. Her præsenteres og bearbejdes resultaterne af den GIS-baserede analyse og kortlægning af overnatningsfaciliteter, oplevelser mv. I analysen indgår de segmenter og målgrupper, der er identificeret i fase 1 (kapitel 7). Analysen leder til en udpegning af de kommuner, der på baggrund af GIS-analysen vurderes at have potentiale til at udvikle sig til helårskystturismedestinationer. Disse beskrives og analyseres i fase 3 i forhold til destinationernes potentiale i for udvikling af helårskystturisme. I kapitel 9 fremlægges der en model for vurdering af potentialet. Dette afrundes med et bud på destinationer med et potentiale for hhv. sæsonforlængelse og helårskystturisme. I kapitel 10 er givet et indledende bud på destinationernes udfordring, når det betragtes ud fra et SWOT-lignende perspektiv.

9 VisitDenmark Side 5 2. SAMMENFATNING Som led i bestræbelserne på at udvikle helårskystturismen i Danmark har Visit- Denmark bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre nærværende analyse af potentialet for at udvikle helårskystferieturismedestinationer. Formålet er at afdække, hvordan der med den mindst mulige investering kan ske en udvikling i retning af helårskystturisme. Analysen skal bygge på eksisterende viden om markedet (udbud og efterspørgsel), og skal have særlig fokus på tysk og hollandsk turisme. Projektets fokus er kystturisme. Det viser sig dog at være vanskeligt at forfølge den principielle opdeling i tre centrale forretningsområder: kystferieturisme, storbyferieturisme (city break) og erhvervsturisme fordi en væsentlig del af den samlede overnatningskapacitet er lokaliseret i storbyerne (København, Århus, Odense og Aalborg), hvorfor det kan være vanskeligt at isolere kystferieturismen. fordi en væsentlig del af kapaciteten på hoteller og feriecentre udnyttes i forbindelse med erhvervsturisme (kurser, konferencer og møder). Der henvises også til diskussionen i afsnit 4.6 af sæsonbegrebet, som henleder opmærksomheden på et afgørende aspekt: at sæson opfattes forskelligt af forskellige virksomheder (på baggrund af egen placering på markedet). Dette illustreres også igennem, at Danmark som én destination (betragtet på nationalt niveau) opfylder kriterierne for at være en helårsturismedestination. fordi datagrundlaget ikke rækker fuldt ud til at kunne foretage en stringent opdeling. 2.1 Overvejelser i relation til efterspørgsel Visionen om helårsturisme er beskrevet således: Den vision, der skal realisere vores mål om at genvinde det tabte og skabe en meromsætning på 2,25 mia. kr. er helårsturisme i resorts. Turister fra Danmark og Holland rejser til regionale resorts hele året for at dyrke Danmarks sunde natur og egne interesser. Resorts med tematiserede oplevelser og aktivite-

10 VisitDenmark Side 6 ter, der bygger på regionale og nationale styrker, og som er forankret i turisternes speciale interesser. En grundlæggende tanke er at fokusere på (nye) segmenter og bruge segmenternes tema og specialinteresser som udgangspunkt for produktudvikling og innovation. Fremtidens resorts vil pga. det stærke temaelement kunne bruges af børnefamilier såvel som empty nesters. De nye faciliteter fastholder børnefamilierne, og den stærkt forøgede markedsføring skaber den kritisk masse, der er nødvendig for, at nye empty nesters vil finde det attraktivt at bruge området hele året. 8 Som nye segmenter anvendes De syv Danmarksoplevelser, der er formeret som livsstilssegmenter på baggrund af en særanalyse af TØBBE-databasen Som afsæt for at vurdere efterspørgslen anvendes beskrivelsen af de segmenter, der er beskrevet i rapporten Syv Danmarksoplevelser der flytter turister. I denne rapport beskrives syv segmenter og fire målgrupper for turismen i Danmark. I nærværende rapport undersøges det hvilke geografiske områder, der har potentialet til at udvikle sig til helårskystturismedestinationer for hvert af disse segmenter og målgrupper. Som et første trin foretages en udsøgning af den kritiske masse mht. udbud af overnatningsproduktet 9. Den kritiske masse anvendes som prioriteringskriterium, idet niveauet er sat efter, at der burde være økonomisk og udviklingsmæssig interesse (klangbund) for at deltage i markedsføring og produktudvikling for at opnå en større volumen. Med henblik på at skabe overblik over det aktuelle udbud af overnatningsfaciliteter, attraktioner og oplevelsesmuligheder har VisitDenmark stillet et udtræk af databasen Guide Danmark til rådighed. Guide Danmark indeholder indberetningsfelter, der giver mulighed for at medtage klassificering og mærkning af de enkelte attraktioner og oplevelsesmuligheder. Såfremt disse felter havde været anvendt aktivt, kunne de anvendes som prioriteringsredskab til at afdække i hvilke områder, der er lokaliseret attraktioner og oplevelsesmuligheder, som passer til de enkelte segmenter og målgrupper. Oplysninger i Guide Danmark registreres og ajourføres decentralt af de lokale turistbureauer. Datagrundlaget i Guide Danmark er imidlertid ikke fuldt dækkende for alle overnatningssteder, attraktioner og oplevelsesmuligheder, bl.a. fordi registreringerne ikke er ajourført og ikke er retvisende mht. kapacitet, åbningstider, klassifikation osv. Af denne grund er data fra Guide Denmark blevet suppleret af data fra Danmarks Statistik. 8 Helårsturisme udvikling af tysk og hollandsk turisme i Danmark mod år 2012, s I nærværende rapport anvendes kritisk masse som betegnelse for overnatningsproduktet.

11 VisitDenmark Side 7 Segmenternes og målgruppernes motiver for at holde ferie i Danmark omsættes til produktkategorier i Guide Danmark. Dette gør det muligt at afdække hvilke af landets attraktioner og oplevelsesmuligheder, som er attraktive for hvert af segmenterne og målgrupperne. Selve analysen gennemføres ved hjælp af en GIS-baseret lokalisering og kortlægning. Med denne fremgangsmåde skabes der et geografisk overblik over de enkelte overnatningsfaciliteter, attraktioner og oplevelsesmuligheder på et kort. Da formålet med analysen er at kortlægge, hvordan der med den mindst mulige investering kan udvikles helårsturisme, afdækkes det indledningsvis hvilke områder, der har en overnatningskapacitet dvs. en kritisk masse, som er tilstrækkelig stor til at fundere en helårskystturismedestination på. Overnatningskapaciteten opfattes således som en basisparameter, som områderne ikke adskiller sig på, men som skal være over en vis størrelse (volumen) for, at det kan bidrage til den strategiske målopfyldelse: Forøgelse af antallet af overnatninger med 5,2 mio. primært fra Tyskland og Holland. Næste skridt i analysen er at se nærmere på de konkurrenceparametre, som områderne kan differentiere sig på. Det undersøges således hvilke områder, der bedst kan tilbyde de attraktioner og oplevelsesmuligheder, som hvert af segmenterne og målgrupperne kan forventes at efterspørge. På baggrund af denne analyse udpeges foreløbigt en række områder, som har potentiale til at udvikle sig til helårskystturismedestinationer. I forhold til de syv livsstilssegmenter ser billedet mht. opfyldelse af kriterierne for at være i kategori I 10 således ud: Tabel 1: Områder med potentiale til at udvikle sig til helårskystturismedestinationer Kommuner Skagen, Frederikshavn, Sæby, Hirtshals, Hjørring og Løkken-Vrå Pandrup og Fjerritslev Mors Hadsund Odder Juelsminde Vejle og Fredericia Blaabjerg og Blåvandshuk Fanø Faaborg og Svendborg Destination Toppen af Danmark Jammerbugten Mors Mariagerfjord Den grønne Lagune Sydfyn 10 I bearbejdningen gennem GIS-analysen er der for at opnå en operationalisering foretaget en opdeling i 6 kategorier afstemt efter antallet af match mellem livsstilssegmenter/målgrupper og produktudbud, jf. opsummeringen i kapitel 8)

12 VisitDenmark Side 8 Kommuner Gørlev Holbæk Nykøbing-Rørvig Næstved Frederiksværk Græsted-Gilleleje og Helsingør Destination Kalundborg-Egnen Odsherred Næstved-Egnen Desuden matcher dataene fra Århus og Aalborg også kriteriet. Det bemærkes, at kolonnen destination relaterer sig til de destinationer, der er omtalt på Visit- Denmarks hjemmeside. I de 4 målgrupper, der indgår i GIS-analysen, viser det sig, at ud over Århus, som matcher kategori III, er de højest rangerende kommuner i kategori IV: Tabel 2: Højest rangerende kommuner i kategori IV Kommuner Skagen, Hirtshals, Hjørring og Løkken-Vrå Pandrup og Brovst Sydthy Hadsund Egvad Juelsminde Blaabjerg og Blåvandshuk Fanø Faaborg og Svendborg Gørlev Slagelse Holbæk Nykøbing-Rørvig Jægerspris Frederiksværk Græsted-Gilleleje og Helsingør Destination Toppen af Danmark Jammerbugten Thy Mariagerfjord VisitVest Den grønne Lagune Sydfyn Kalundborg-Egnen Odsherred Desuden matcher Odense og København kriterierne for at være i kategori IV. Af praktiske årsager har GIS-analysen omfattet hele landet. Det falder uden for opdraget at medtage storbyturisme i nærværende analyse, hvorfor Aalborg, Århus, Odense og København ikke omtales videre end til en konstatering af, at de fleste udenlandske markeder betragter Danmark som en sammenhængende destination, og at produktudbuddet i storbyerne i høj grad har en betydning for kystferieturismen. Tilsvarende gælder for erhvervsturismen, som også falder

13 VisitDenmark Side 9 uden for opdraget, selv om en væsentlig del af overnatningsstederne (specielt inden for hotelområdet) har erhvervsturisme som det primære og kystturisme som det sekundære fokus. På baggrund af 28 kvalitative interview og bearbejdningen af data vurderes efterfølgende hver af områdernes styrker og svagheder med hensyn til at udvikle sæsonforlængelse og helårskystturisme. Prioriteringskriterierne i den kvalitative analyse, som samtidig anvendes til at nuancere GIS-analysen, er sat til: 1. Geografi set med turistens øjne - fremtræder de differentieret? 2. De attraktionsbårne destinationer med ikonagtig status prioriteres (f.eks. Legoland og Lalandia). 3. En vurdering af det økonomiske drive (understøtning af produktudvikling, destinationens økonomiske bæreevne og driftsøkonomiske resultat), idet der anvendes en skala fra 1-5, hvor 1 betegner det laveste drive og 5 det højeste. 4. En vurdering af destinationen mhp. potentiale som destination med fokus på hhv. sæsonforlængelse og helårskystturisme. Her anvendes også en skala fra 1-5, hvor 1 betegner det mindste potentiale og 5 det højeste. Interesse i Tyskland og Holland er vurderet på baggrund af de gennemførte interview. Destinationstypen er vurderet ud fra beskrivelsen af destinationsmodeller i kapitel 4. Med forbehold for kvaliteten af data 11 til rådighed fremkommer følgende resultat: Tabel 3: Sammenfattende vurdering Destination Økonomisk drive Interesse i Tyskland og Holland Sæsonforlængelse Helårskystturisme Desitinationstype Lalandia, Lolland Beskeden a Legoland, Billund Meget stor a Toppen af Danmark Meget stor d Vestkysten (Nordsøen) Meget stor b Det sydfynske Øhav Dele af destinationen d Næstved Stor c Trekantområdet Relativt c 11 Jr. også afsnit 7.3 om datakvalitet. Der er desuden udarbejdet 2 supplerende notater med overvejelser og anbefalinger mhp. forbedringer og evt. anvendelse som grundlag for analyser.

14 VisitDenmark Side 10 Destination Økonomisk drive Interesse i Tyskland og Holland Sæsonforlængelse Helårskystturisme Desitinationstype beskeden Sønderborg Stor c Mariagerfjord Beskeden b Fanø Meget stor c Odsherred Stor b Djursland Relativt beskeden c Bornholm Meget stor b Møn- Marielyst/Guldborgsund Stor b Jammerbugten Meget stor b Thy-Mors Meget stor b Silkeborg - Søhøjlandet Primært Holland c Rømø-Tønder Meget stor b Den grønne Lagune/Horsens Fjord Primært Holland c Vestsjælland Relativt beskeden Roskilde Fjord Relativt beskeden Helsingør Gribskov Relativt beskeden c c b Aabenraa Beskeden c Her er der fokuseret på helårskystturisme dvs. i vurderingen af de enkelte destinationer er der ikke medtaget overvejelser mht. sammenhæng til/betydning af storbyturisme og erhvervsturisme som forretningsområder. Implicit ligger der udviklingsmål bag inddelingen efter destinationstype. For de enkelte destinationer er der en udfordring i at forbedre den forretningsmæssige performance f.eks. i relation til at matche volumen i forhold til den overordnede målsætning om vækst på 5,2 mio. overnatninger, produktudvikling/produktdifferentiering, strategisk udvikling mht. destinationens samlede turismefremme, organisering, driftsøkonomi osv. Disse udfordringer er summarisk omtalt i kapitel 10. De 23 destinationer vurderes alle at have et potentiale for sæsonforlængelse. De 6 nederst på listen og Bornholm vurderes at have vanskeligere ved at realisere et potentiale for udvikling af helårskystturisme end de øvrige 16.

15 VisitDenmark Side 11 Flere af de byer, der er kendt for deres turisme som f.eks. Ribe, Kerteminde og Viborg, er ikke nævnt på foranstående liste over destinationer med potentiale for hhv. sæsonforlængelse og helårskystturisme. Baggrunden herfor er, at de er blevet sorteret fra pga. manglende kritisk masse og/eller variation i produktudbuddet (bedømt ud fra de tilgængelige data).

16 VisitDenmark Side UDFORDRINGEN Omsætningen i dansk turisme har været stabil i perioden , men den underliggende trend har været, at antallet af udenlandske specielt tyske overnatninger er faldet, og at antallet af danske overnatninger er vokset næsten tilsvarende. Tysk turisme i Danmark har i over 10 år stået i krisens tegn. Bortset fra et enkelt år, 2003, har Danmark hvert år kunnet registrere et markant fald i antallet af tyske overnatninger. Udviklingen er alvorlig, da tyskere står for 60 pct. af alle udenlandske overnatninger i Danmark. Derfor påvirker den tyske tilbagegang turismen mærkbart. 12 Af Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse fra 25. januar 2006 om dansk turisme fremgår udviklingen i antallet af udenlandske overnatninger, idet der med kursiv er vist den procentvise andel af overnatninger i alt: Tabel 4: Udviklingen i udenlandske overnatninger fordelt på lande, overnatninger Tyskland Norge Sverige Holland Øvrige lande I alt Gns. årlig vækst (73%) (6%) (8%) (4%) (9%) (100%) Kilde: Redegørelse om dansk turisme 2006, s. 3 (67%) (8%) (10%) (4%) (11%) (100%) (62%) (10%) (10%) (5%) (14%) (100%) (-3,3%) (3,3%) (-0,1%) (1,0%) (2,5%) (-1,7%) Denne situation har ført til, at VisitDenmark har igangsat et nærværende udviklingsprojekt som et af de første initiativer i det lange træk imod at skabe helårsturisme i Danmark. Projektets afsæt er den eksisterende viden om markedet (ud- 12 VisitDenmark: Helårsturisme udvikling af tysk og hollandsk turisme i Danmark mod år 2012, april 2006, s. 3.

17 VisitDenmark Side 13 bud og efterspørgsel) til at gennemføre en geografisk klyngeanalyse af overnatningsfaciliteter, attraktioner og oplevelsesmuligheder, som identificerer de regionale styrkepositioner med henblik på helårskystturismedestinationer. Projektet skal være med til at vende de senere års tilbagegang fra nærmarkederne, som primært har påvirket kystturismen i Danmark. Det skal ske gennem nye helårsdestinationer, som skal fungere som kraftcentre, der har potentiale til at udvikle og markedsføre lokale, helårsbaserede produktpakker og tematilbud, der kombinerer overnatning, kulturelle eller historiske oplevelser, aktive former for ferie, wellness m.m. Helårsdestinationerne skal også kunne tiltrække nye målgrupper til Danmark. Sideløbende med udvælgelsen af de nye destinationer sættes en markedsføringsindsats i gang, som i første omgang henvender sig til voksne par i Tyskland og Holland, der har mulighed for at rejse til Danmark uden for skolernes sommerferie. 13 Der sigtes i projektet Geografisk klyngeanalyse af potentialet for helårskystturisme i Danmark mod at lokalisere de destinationer, der rummer gode potentialer for udvikling af helårskystturismen dvs. kan tiltrække turister hele året. De skal være så attraktive, at de kan være med til at skabe den kritiske masse af besøgende, der er nødvendig for at realisere en effektiv helårsturisme i de lokale områder. Dette fokus kan sammenfattes på følgende måde: Statement: Vision: Mål: Der er fortsat et uudnyttet potentiale i Tyskland og Holland. Udvikling af helårsturismen, således at den tabte omsætning på det tyske og hollandske marked siden 1996 genvindes (5,2 mio. overnatninger med et gennemsnitligt døgnforbrug på 441 kr.). At udvide sæsonen ved at udvikle områder med kritisk masse og oplevelser, det er attraktive at bruge i skulder- og lavsæson. 13 VisitDenmark: Turbo på nye helårsdestinationer, pressemeddelelse den 27. juni 2006.

18 VisitDenmark Side FORSTÅELSESRAMME FOR PROJEKTET I dette kapitel præsenteres rammerne for projektet i form af de begreber, der anvendes mest i analysen, samt de forudsætninger, der ligger til grund herfor. Det overordnede formål med analysen er at finde frem til de steder i landet, hvor udbuddet af overnatningsfaciliteter, attraktioner og oplevelsesmuligheder passer til et eller flere segmenter af turister. Med andre ord er målet at identificere de områder, hvor udbuddet svarer til efterspørgslen fra forskellige segmenter. 4.1 Vurdering af potentiale Den overordnede model for udbuddet indeholdende de elementer, der indgår i en vurdering af potentialet, kan illustreres således: Figur 1: Principiel model for vurdering af potentiale inden for turisme Udbud Guide Denmark mv. Kritisk masse Klynger Destinationens tiltrækningspotentiale Figuren illustrerer, at det samlede udbud vil blive afdækket primært ved brug af Guide Danmark. Af dette udbud vil der i nogle områder være tilstrækkelig kritisk masse til stede til at oppebære en helårskystturismedestination. I områder, der samtidig kan matche et antal livsstilssegmenter og/eller målgrupper, vil der være potentiale til at oppebære en helårskystturismedestination. Disse destinati-

19 VisitDenmark Side 15 oner kan tage initiativ til dannelse af klynger og/eller en strategisk produktudvikling baseret på markedets faktiske efterspørgsel. Forståelsesmæssigt er det således, at i klynger evt. baseret på temaer eller produktpakker 14 kan der også deltage parter/virksomheder beliggende uden for det geografiske område (destinationen), men som har nytte/værditilvækst gennem klyngens arbejde. Elementerne i denne model beskrives i dette kapitel som en form for (forståelses)ramme for projektet: Geografisk klyngeanalyse af potentialet for helårskystturisme i Danmark. Beskrivelsen er målrettet den konkrete analyse, hvorfor der er foretaget en begrebsafklaring med henblik på at omsætte overvejelserne i Helårsturisme udvikling af tysk og hollandsk turisme i Danmark mod år 2012 til operationelle begreber, når de eksisterende datakilder anvendes. 4.2 Kritisk masse Den kritiske masse refererer til et områdes samlede tiltrækningspotentiale og forudsætter, at der i relation til turisme udbydes en variation af og et antal tilbud, der kompetent i fællesskab kan løfte en mangfoldighed af opgaver inden for oplevelse, overnatning, produktudvikling og markedsføring, således at området er eller udvikler sig til at være a reason to go 15. For at have kritisk masse skal der være et udbud af: 1. Overnatning 2. Bespisning 3. Transport 4. Aktiviteter og oplevelser For at udgøre en kritisk masse er det en forudsætning, at der kan tiltrækkes investering(er) i et turismeprodukt. Kritisk masse kan ses i et horisontalt perspektiv, hvor der er tale om virksomheder, der i et samarbejde supplerer hinanden (en slags turismens fødekæde), og hvor der ikke er en toneangivende aktør. Det kan ses i de udprægede feriehusområder som Henne Strand og Odsherred eller byer som Sønderborg og Svendborg. Den kan også ses i et vertikalt perspektiv, hvor der er tale om én eller ganske få toneangivende aktører dvs. resultatet bliver en attraktionsbåren destina- 14 Temaer og produktpakker kan f.eks. opbygges fra de overskrifter, der fremgår af afsnittet Inspiration på VisitDenmarks hjemmeside: Bo godt, Aktiv ferie, Storbyferie, Familieferie, Nyd livet forkæl dig selv, Det kulturelle Danmark og Tilgængelighed i Danmark samt underoverskrifterne hertil. 15 Dette begreb uddybes i kapitel 10.

20 VisitDenmark Side 16 tion 16 som f.eks. Legoland og BonBon-Land eller en destination med en meget markant aktør som f.eks. Skallerup Klit og Lalandia. Forudsætningen for, at der eksisterer en kritisk masse, er, at der kan etableres en økonomisk bæredygtighed. Det vil som hovedregel indebære, at der skal være en overnatningskapacitet til rådighed inden for hoteller, feriecentre, sommerhuse og camping. Top 30 mht. kapacitet for overnatning ser således ud: Kommune Tabel 5: Top 30 mht. kapacitet inden for de forskellige overnatningsformer Hotelkapacitet / vær. Kommune Feriecenterkapacitet / senge Kommune Kommune Antal sommerhuse Campingkapacitet / enheder København Pandrup Trundholm Skagen Bornholm Bornholm Græsted-Gilleleje Pandrup Århus Skærbæk Ebeltoft Holmsland Aalborg Løgstør Frederiksværk Ebeltoft Odense Rødby Sydfalster Bornholm Tårnby 856 Hirtshals Holmsland Blåvandshuk Kolding 819 Gråsten Nykøbing-Rørvig Skærbæk Rødby 776 Hanstholm Pandrup Silkeborg Skagen 656 Aabenraa 940 Helsinge Haderslev Helsingør 625 Hjørring 920 Dragsholm Hirtshals Frederiksberg 613 Egvad 898 Blåvandshuk Sæby Herning 567 Skagen 864 Jægerspris Christiansfeld Frederikshavn 549 Blåvandshuk 756 Bornholm Fjerritslev Skærbæk 497 Holmsland 750 Hals Bov Fredericia 488 Middelfart 726 Gørlev Nørre-Djurs Vejle 485 Sæby 625 Blaabjerg Fanø Nyborg 461 Faaborg 624 Fanø Blaabjerg Esbjerg 458 Ribe 623 Otterup Svendborg Middelfart 449 Fanø 620 Nørre-Djurs Fakse Silkeborg 443 Nørre-Djurs 616 Hadsund Morsø Græsted- Ebeltoft 435 Gilleleje 613 Bjergsted Egtved Svendborg 360 Gjern 576 Helsingør Århus I nærværende rapport anvendes destination som betegnelse for det antal mindste statistiske/databårne enheder (klynger), som skal gå sammen for at repræsentere den mindste kritiske masse i relation til at udnytte et potentiale for tiltrækning af ferieturister dvs. turister, der vælger den pågældende destination som bestemmelsessted for en kortere eller længerevarende ferie på baggrund af destinationens match af oplevelser i forhold til de præferencer, turisterne har.

21 VisitDenmark Side 17 Kommune Hotelkapacitet / vær. Kommune Feriecenterkapacitet / senge Kommune Kommune Antal sommerhuse Campingkapacitet / enheder Billund 350 Næstved 485 Næstved 2331 Løkken-Vrå 978 Aabenraa 332 Hadsund 450 Slagelse 2293 Næstved 977 Viborg 330 Sydthy 415 Odder 2239 Faaborg 958 Korsør 326 Brovst 400 Holbæk 2211 Sydfalster 948 Hirtshals 325 Kolding 313 Hjørring 2137 Hadsund 928 Roskilde 324 Greve 305 Juelsminde 2112 Billund 903 Fanø 324 Løkken-Vrå 250 Kalundborg 1899 Grenaa 899 Høje-Tåstrup 315 Grenaa 200 Egvad 1897 Sallingsund 880 Dette fører til, at der i nærværende rapport sættes en nedre grænse for forekomst af kritisk masse. Denne nedre grænse for kritisk masse sættes til: Tabel 6: Nedre grænse for kritisk masse Feriehus Feriecenter Hotel og kro Camping Overnatningsform Vandrehjem * feriehuse 400 senge 300 senge 900 enheder Nedre grænse for kritisk masse Note: * Pga. datakvaliteten er det ikke muligt at medtage data for vandrehjem. Dataene for de enkelte overnatningsformer baseres som udgangspunkt på informationer fra Guide Danmark bortset fra antal sommerhuse, der bygger på et udtræk fra Danmarks Statistik af samtlige sommerhuse kommunefordelt (ikke antal til udlejning, men det totale antal dvs. potentialet eller den samlede kapacitet). Imidlertid har det vist sig at være nødvendigt at vaske data ved hjælp af informationer fra Danmarks Statistik og Internettet mht. de forskellige overnatningsformer, jr. også den senere diskussion af datakvalitet i afsnit 7.3 De her anvendte tal som nedre grænse for kritisk masse vurderes at være i underkanten i forhold til at være interessante i en fokuseret udvikling for at virkeliggøre potentialet inden for helårskystturisme. I delprojektet Vejledning i tematiseret destinationsudvikling i kystferieturismen er den kritiske masse i forhold til udbud af overnatning:

22 VisitDenmark Side 18 Tabel 7: Kritisk masse i forhold til udbud af overnatning Destination Kapacitet Østerlen, Sverige ca senge Sylt, Tyskland ca senge Pärnu, Estland ca senge Torbay, England ca senge Kühlingsborn, Tyskland ca senge Skagen, Danmark ca senge Bornholm, Danmark ca senge 17 Lønstrup, Danmark ca. 150 senge, ekskl. Skallerup Klit 18 Silkeborg, Danmark ca. 500 senge (hotel) Det ses her, at der for de udenlandske destinationer inden for vores klimazone er tale om væsentligt større volumen (kritisk masse) mht. overnatning; og dette faktum kunne være en af pointerne i forbindelse med prioritering af de destinationer, der måtte anses for at have et potentiale for helårskystturisme. 4.3 Klynge Ved en klynge forstås en gruppe af aktører, som går sammen om innovative og udviklingsprægede aktiviteter, interaktion og videndeling med det mål at opnå vækst gennem udvikling. Klyngen har et fælles mål mht. at styrke konkurrenceevnen og klyngens profil ved at identificere de strategiske udfordringer og efterfølgende være indstillet på at handle i form af konkrete initiativer. Som udgangspunkt er en klynge (kompetenceklynge) i en erhvervsfremmekontekst defineret som en gruppe virksomheder i en sektor, der deler vertikale eller horisontale forbindelser. De vertikale forbindelser er til andre producentsegmenter som leverandører til (up-stream) eller aftager fra (down-stream) det segment, der er i fokus. Målet for klyngen er at udvikle hele værdikæden. Horisontale forbindelser er til segmenter, der er komplementære inden for teknologi eller markedsføring. Målet er innovation med nye markeder og nye produkter som resultat. Det er en forudsætning for en klynge, at der er en tilpas stor koncentration af relevante videnmiljøer og virksomheder, som har noget at give hinanden (kritisk masse), og at der sker en facilitering. Facilitering vil her sige, at der er en driver 17 Tallet for Bornholm har ikke kunnet eftervises. I GIS-analysen er anvendt data fra Guide Danmark og Danmarks Statistik, jf. også afsnit Skallerup Klit oplyser, at de har en sengekapacitet på 920 senge.

23 VisitDenmark Side 19 (en virksomhed, en institution, miljøer eller enkeltpersoner), som skaber kontakterne mellem de relevant aktører og er med til at drive det innovative samspil. Oprindeligt lå der en intention om at udtegne (identificere) klynger ved at få markeret udbud som dots på et Danmarkskort via GIS; og så cirkle ind, hvor der var særligt høje koncentrationer. Det har med de foreliggende datamængder vist sig uladsiggørligt i praksis. I stedet for er valgt at anvende kommune som mindste enhed. Det indebærer endvidere den fordel, at analysen kan knyttes sammen med den kommunale turistpolitik og dermed være et bidrag i omstillingen af turistpolitik fra næsten udelukkende at have fokus på turistservice/turistinformation (offentlig opgave) til som turismefremme at være et element (et indsatsområde) i en udviklingspolitik, hvor erhverv og turisme ses i en helhed. Nærværende projekt undersøger, hvorvidt der med afsæt i de syv Danmarksoplevelser kan identificeres et antal klynger pr. oplevelsessegment/målgruppe 19, og om der er turismedestinationer, hvor der er potentiale eller indikation af potentiale for at opfylde efterspørgslen fra 2-3 livsstilssegmenter og/eller målgrupper. Det er i analysen ikke en forudsætning, at der er tale om en oplevet identitet som klynge blandt produktudbyderne. For at opnå en tilstrækkelig kritisk masse, således at områderne kan fungere i relation til turisme i skulder- og højsæson, kan det komme på tale at slå et antal geografiske enheder (her: de nuværende kommuner) sammen for at skabe et grundlag for at etablere en eller flere klynger. Derved dannes destinationer. I arbejdspapiret vedr. helårsturisme er der indeholdt overvejelser om de udviklingstrin, der skal til for at realisere visionen om at genvinde markedsandele og omsætning. Af de tre resort-begreber, der bruges til at skitsere en udvikling i modenhed og tiltrækningskraft, anvendes i nærværende analyse marketing resort og product resort 20, som kombineres med overvejelse mht. begrebet destination. Det tredje begreb er Greenfield resorts, der knytter sig til områder med en naturlig attraktionsværdi, men som ikke er udnyttet kommercielt. Den eksisterende turismeinfrastruktur mht. overnatningsmuligheder, restauranter mv. og den økonomiske bæreevne blandt drivere for udvikling og markedsføring er således begrænset for green field resorts. Da formålet med analysen i denne rapport er at finde frem til de områder i Danmark, hvor der i forvejen eksisterer en kapacitet, som med ingen eller lille udbygning/produktudvikling kan udgøre en helårskystturismedestination, er det ikke en del af analysen i denne rapport at 19 Her defineret som et match i forhold til oplysningerne i Guide Danmark. 20 Helårsturisme. Udvikling af tysk og hollandsk turisme i Danmark mod år 2012 arbejdspapir. Visit Denmark, april 2006, s

24 VisitDenmark Side 20 identificere, hvor der er muligheder for at igangsætte en udvikling på baggrund af filosofien bag Greenfield resorts. Af denne grund indgår de 55 naturområder udpeget af Skov- og Naturstyrelsen heller ikke i analysen. 4.4 Turismedestination I arbejdspapiret om Helårsturisme 21 fremlægges et forslag til udvikling af resorts til at blive attraktive turistdestinationer også i skulder- og lavsæson. Idéen er at samle forskellige aktiviteter, overnatningsformer, attraktioner, restauranter og forretninger i tætte geografiske områder, hvorpå der skabes den kritiske masse, der er nødvendig for, at helårskystturismen kan opstå. VisitDenmark har i arbejdspapiret fra april 2006 fastlagt en foreløbig definition af en helårskystturismedestination, som kan sammenfattes således: Tabel 8: VisitDenmarks foreløbige kriterier for en helårskystturismedestination Destinationens område (stedet) Destinationens indhold Destinationens kunder Samarbejde mellem destinationens aktører Har en unik karakter Har en naturlig størrelse i forhold til målgruppens interesser Har et stort oplevelsesudbud uden for sæsonen Kan tilbyde produkter inden for hele turismeværdikæden, herunder også mere utraditionelle skabt inden for den brede oplevelsesøkonomi Det tyske/ hollandske marked er betydningsfuldt / har potentiale til at blive betydningsfuldt Har organisatorisk sammenhængskraft Der arbejdes fokuseret med strategiudvikling, destinationsudvikling og netværksudvikling Kan løbende tiltrække investorer fra en bred kant Ligger godt infrastrukturelt, f.eks. tæt ved en lufthavn Det bemærkes, at arbejdspapiret har fokus på Tyskland og Holland, hvorfor afgrænsningen af kunder er sat i forhold til de to markeder. Det er imidlertid en begrænsning, når det samlede potentiale vurderes, eftersom de danske gæster med 20,4 mio. overnatninger udgør 48,6% af alle overnatninger og dermed den betydeligste del af den nuværende volumen på 42,1 mio. overnatninger i 2005 også uden for de to måneder i højsæsonen. 21 Fase 3. Danish Resorts, s

25 VisitDenmark Side 21 Da de syv livsstilssegmenter og de fire målgrupper har en forskellig betydning i forhold til det her anvendte sæsonbegreb, er destinationen defineret som det geografiske område (kommune), som opfylder 2-3 segmenters motiv for valg af destination. En helårskystturismedestination skal således være forankret omkring to til tre temaer, der er attraktive for målgrupper, og som baserer sig på de regionale styrker, kompetencer og infrastruktur, der er til rådighed. Ved attraktive forstås her, at et attraktivt hot spot består af relativt store grupper af overnatningsmuligheder, attraktioner og tilbud inden for natur, undervisning, kultur og sport. En destinations grænser 22 er altid afhængig af, hvilken målgruppe/hvilke målgrupper den pågældende destination ønsker at henvende sig til, idet destinationen er den mindste enhed, som giver mening set ud fra en turismekontekst. Imidlertid er der i denne analyse valgt at tage afsæt i de kommuner, der etableres med den nye kommunestruktur pr. 1. januar 2007, da realiseringen af potentialet for helårskystturisme bliver et tema i kommunernes udviklingspolitik, og da turisme bliver et fokusområde mht. den offentlige indsats inden for erhvervsfremme. I princippet konkurrerer destinationerne kun i begrænset omfang på det, der er en selvfølge : a. Turisme-infrastruktur overnatning, bespisning, gallerier mv. b. Trafikal infrastruktur trafikal tilgængelighed med bl.a. gode veje. Differentieringen (konkurrencen mellem destinationer) kommer således til at foregå inden for aktiviteter og oplevelser. Områdets profil skal helst betragtes som så enestående eller karakteristisk, at det kan distancere sig fra andre områder, og således at det fremtræder klart for de målgrupper/segmenter, som er i færd med overvejelsen om/valget af næste feriedestination dvs. der skal være reason to go. I nedenstående tabel er sammenfattet vores forståelse af product resorts, marketing resorts og områder med potentiale for at være helårskystturismedestinationer. Tabellen udtrykker også destinationens modenhed/udviklingsstade. I forbindelse med den videre analyse vil det blive analyseret, hvor disse tre typer af områder kan identificeres. 22 Der er her valgt at anvende en markedsorienteret definition af en turistdestination (dynamisk betragtning). Den sædvanlig anvendte, der tager afsæt i det eksisterende udbud og i det allerede kendte udviklingsstade, definerer en destination som en samling af kommune(r), erhverv og turistbureau(er), som opfatter sig selv som en destination (statisk betragtning).

26 VisitDenmark Side 22 Tabel 9: Turismedestinationer og resorts Enhed Karakteristik Stade Handling Forudsætning for helårskystturisme (off season) Destination potentiale for helårskystturisme (evt. off season/ sæsonforlængelse) Marketing resort Produkt resort Opfylder efterspørgsel fra mindst tre af de syv oplevelser og/eller de traditionelle målgrupper. Består evt. af samarbejde mellem flere resorts Indeholder de attraktioner, overnatningsformer og den geografiske infrastruktur, der er nødvendig for at opnå en kritisk masse Indeholder attraktioner, overnatningsformer og geografisk infrastruktur, men mangler enkelte produkter for et segment Kendte indenlandske feriedestinationer. Ofte udslukte i off season/vinterhalvår. Mangler turister i skulder- og lavsæson De kendte feriehusområder, Feriecentre (Lalandia, Skallerup Klit, Sea West, Ribe Byferie mv.) Udnytte potentiale for helhedstænkning og etablere handlingsplan. Beskrive kritisk masse og nødvendige initiativer. Massiv fokus på markedsføring. Begrænset produktudvikling og innovation. Med afsæt i eksisterende produkter planlægges nye, komplementerende og ikke mindst synergiskabende produkter og temabaserede aktiviteter. Netværksdannelse. Reduceret fokus på suboptimering. Produktudvikling. Markedsføring sammen med andre clusters. Markedsføring Produktudvikling Med henblik på at optimere ROI (return on investment) er det nødvendigt at foretage en prioritering kombineret ud fra modenhed og potentiale. Derfor lægges der i udpegningen af de destinationen med potentiale for sæsonforlængelse og/eller helårskystturisme også op til, at den GIS-baserede analyse kombineres med den kvalitative analyse baseret på interview. De destinationer, der er interessante set i relation til sæsonforlængelse og helårskystturisme, bør have appeal til 2-3 livsstilssegmenter/målgrupper, der fordeler sig over året mht. efterspørgslen. 23 De kan beskrives således, idet rækkefølgende angiver type: a. De attraktionsdrevne destinationer er typisk mindre destinationer med få helårsprodukter. De stærke helårsattraktioner tiltrækker gæster hele året (god helårsperformance). I vidt omfang er den attraktionsdrevne destination baseret på et overnatningsprodukt integreret med indendørs oplevelser, bespis- 23 formuleret med afsæt i de 3 typer nævnt i Helårsturisme afgrænsning, erfaringer og muligheder, s. 5-6.

27 VisitDenmark Side 23 ning dvs. efter danske forhold det typiske feriecenter med mere end 200 værelsesenheder (svarende til 400 senge) og med eget vandland eller adgang til et vandland inden for gåafstand. Ved længere ophold end tre overnatninger vil helårsattraktionernes gæster efterspørge andre produkter på destinationen i tillæg til helårsattraktionen (f.eks. restauranter/pizzeria og cafeteria, shopping, pub, natteliv og kunsthåndværk). Kundefokus er ofte familier, børnefamilier og 2B3G, som vigtigste målgruppe. Den næstvigtigste målgruppe er inden for erhvervsturisme (kurser, konferencer og møder). Helårsattraktionerne tilbyder som regel selv supplerende services som f.eks. overnatning, shopping, restaurant og pubs/ natteliv (de er og opfattes som helårsdestinationer indoors). Ikke mindst på grund af den volumen, attraktionerne står for, er de også nøglespillere, når det gælder udvikling og profilering af hele destinationen ikke mindst i forhold til den generelle markedsføring, hvor fokus typisk er højsæson. b. De feriehusbaserede destinationer er destinationer med få helårsprodukter. De tiltrækker gæster, som efterspørger ro, ensomhed, hvile, rekreation, naturoplevelser mv. hele året (god helårsperformance). Derfor er der nærhed til strand, klit, klitplantage og åben natur. Destinationen er som regel koblet relativt tæt på en eller flere udlejere af feriehuse i forbindelse med markedsføring. Ved ophold vil gæsterne efterspørge andre produkter på destinationen i tillæg til oplevelser i naturen og aktiviteter som golf, cykling, lystfiskeri og kultur (f.eks. restauranter, shopping, natteliv og gallerier/kunsthåndværk). Kundefokus er uden for højsæsonen ofte i ro og mag, Naturens gratis glæder, det gode liv, empty nesters og 2B3G. Bestemmelserne i Sommerhusloven er en begrænsende faktor for udleje: 7 a. En beboelsesbygning i et sommerhusområde må ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts. Dog må overnatning i den nævnte periode ske i forbindelse med kortvarige ferieophold, weekends eller lignende. a. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at en beboelsesbygning i et sommerhusområde som nævnt i stk. 1 må anvendes til overnatning fra 1. oktober til 31. marts ud over kortvarige ferieophold m.v. b. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på en beboelsesbygning i et sommerhusområde, hvis bygningen blev anvendt til helårsbeboelse på det tidspunkt, hvor området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet.

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til august 2016 VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til september 2016 VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til oktober 2016 VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til juli 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar december 2018

Destinationsmonitor Januar december 2018 Destinationsmonitor Januar december 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Destinationsmonitor Januar december 2018, Status

Destinationsmonitor Januar december 2018, Status Destinationsmonitor Januar december 2018, Status VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september VisitDenmarks Destinationsmonitor

Destinationsmonitor Januar september VisitDenmarks Destinationsmonitor Destinationsmonitor Januar september 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: November 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august VisitDenmarks Destinationsmonitor

Destinationsmonitor Januar august VisitDenmarks Destinationsmonitor Destinationsmonitor Januar august 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Destinationsmonitor Januar november VisitDenmarks Destinationsmonitor

Destinationsmonitor Januar november VisitDenmarks Destinationsmonitor Destinationsmonitor Januar november 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Destinationsmonitor Januar oktober VisitDenmarks Destinationsmonitor

Destinationsmonitor Januar oktober VisitDenmarks Destinationsmonitor Destinationsmonitor Januar oktober 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: December 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Destinationsmonitor Januar april 2018

Destinationsmonitor Januar april 2018 Destinationsmonitor Januar april 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juni 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2018

Destinationsmonitor Januar juli 2018 Destinationsmonitor Januar juli 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: September 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2018

Destinationsmonitor Januar juni 2018 Destinationsmonitor Januar juni 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Camping 2004. En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning.

Camping 2004. En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning. Camping 2004 En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning. Campingrådet juni 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark

Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark Præsentation af redegørelse og vækstmodel for turismen i Syddanmark 1 Turismekonference d. 21. oktober 2013 Hvorfor denne redegørelse? Nu skal det virke! Oplevelseserhverv

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Seminar for helårsdestinationer 28. august 2007 Claudia R. Andersen og Jacob S. Mikkelsen,

Læs mere

NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER

NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER ARBEJDSPAPIR NR. 3 KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR 3. NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYSTKOMMUNER

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Holland. Incoming North Denmark

Holland. Incoming North Denmark Holland Incoming North Denmark Indholdsfortegnelse Om projektet Dataindsamlingen Baggrund Besøgstal: Nordjylland og Danmark Viden fra besøget i Holland Mulige pakkerejser Konklusioner Om projektet Incoming

Læs mere

AKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018

AKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018 AKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018 JACOB R. KIRKEGAARD LARSEN DANSK KYST- OG NATURTURISME RENTABLE FORRETNINGSMODELLER

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Destination Kerteminde Haven ved Havet Turistsæsonen så i begyndelsen af 2015 ikke ud til at blive et turist-år pga. ustabilt

Læs mere

Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Nordjysk turisme i tal. Overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2000 2011 Indhold Resumé Udvikling i nordjyske overnatninger - Regionalt Årlig udvikling i nordjyske overnatninger Udvikling i overnatninger sammenholdt med øvrige

Læs mere

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring 1 of 5 Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring Sagsnr.: 15/33576 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus godkendte på møde den 2. maj 2014 kommissorium

Læs mere

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen 20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Læs mere

Samlet rapport. Incoming North Denmark

Samlet rapport. Incoming North Denmark Samlet rapport Incoming North Denmark INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 2 Besøgstal 3 Målgrupper 4 Rejsemotiver 5 Øvrige relevante forhold 6 Mulige pakkerejser 7 Konklusioner og fremadrettede perspektiver Fakta-

Læs mere

Camping 2003. En analyse af campingerhvervet 2003, omsætning og beskæftigelse specielt med henblik på kommuner.

Camping 2003. En analyse af campingerhvervet 2003, omsætning og beskæftigelse specielt med henblik på kommuner. Camping 2003 En analyse af campingerhvervet 2003, omsætning og beskæftigelse specielt med henblik på kommuner. Campingrådet 2003 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Sammenfatning 3 2. Overnatninger 3 3. Forbrug

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Status på turisternes overnatninger i Danmark VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse

Status på turisternes overnatninger i Danmark VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Status på turisternes overnatninger i Danmark 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse VisitDenmark Maj 2017 Ny opdatering hver måned! Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00

Læs mere

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk Camping analysen 2012 Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDLINJER FOR 2012... 1 2. OVERNATNINGSTALLENE...

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination

Læs mere

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger NOTAT Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula Det er kommunerne selv, der skal stå for den primære support i forbindelse med Aula. I tilfælde af tekniske fejl kan man dog naturligvis

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

DESTINATION FYN KLYNGEN OKTOBER 2016

DESTINATION FYN KLYNGEN OKTOBER 2016 DESTINATION FYN KLYNGEN - 13. OKTOBER 2016 OPLÆG V. JENS HAUSTED, DANSK KYST- OG NATURTURISME Med kurs mod vækst i kyst- og naturturismen. - og fynske perspektiver HVAD ER DKNT S OPGAVE? 170 Udviklingen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015 Dansk Kyst- og Naturturisme Region Syd Turismekonference maj 2015 0 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner Vision fra Vækstplanen Dansk Turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018

KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018 KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018 STRATEGISK UDGANGSPUNKT INVESTERINGER Investeringer i produktfornyelse KAPACITET Tilstrækkelig og markedsrelevant kapacitet MARKETING- INVESTERINGER Større skala

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,

Læs mere

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008.

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Mrk. "Internationale Oplevelsesfyrtårne" Nimtofte 11. november 2007 Vedr.: Ansøgning om analysebevilling Hermed fremsendes ansøgning om analysebevilling på

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter

Læs mere