1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred)."

Transkript

1 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI valgt følgende indikatorer for retten til sundhed. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for retten til sundhed bliver: 1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP Datagrundlaget for indikatoren er til stede i EU SILK, der indeholder spørgsmål om selvvurderet helbred MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Guldindikatoren giver god mulighed for europæisk/international sammenligning, da selvvurderet helbred er et mål, der anvendes både nationalt og internationalt som generelt udtryk for den almene helbredstilstand. 2.3 RELEVANS Indikatoren er prædikativ for mange ting, bl.a. sygdom. Da guldindikatoren endvidere sammenligner personer med og uden handicap, stemmer indikatoren godt overens med kernen i artikel 25 om lige adgang til den højest opnåelige sundhedstilstand. Indikatorens datagrundlag åbner op for en sammenligning i forhold til personer uden handicap, men den vil ikke i sig selv måle, om det er udtryk for eventuel 1 EU SILK har som mål for handicap et spørgsmål om man i mindst de seneste 6 måneder på grund af et sundhedsproblem har været begrænset i forhold til aktiviteter, man plejer at gøre. 1/5

2 diskrimination. Guldindikatoren om diskrimination (artikel 5) vil dog til dels afbøde denne mangel. Følgegruppen har diskuteret, at det er vanskeligt at vide, hvordan helbred opfattes af personer med handicap i forhold til personer uden handicap. Bl.a. blev der nævnt en risiko for, at personer med handicap i højere grad vil svare, at de har et dårligt helbred som følge af handicappet og ikke som følge af helbredstilstanden i øvrigt. Omvendt blev det nævnt, at det væsentlige var at måle udviklingen over tid, hvorfor en evt. fejlmargin ikke var afgørende. Institut for Menneskerettigheder og SFI har på denne baggrund besluttet at holde fast i det selvoplevede helbred som guldindikator, men vil samtidig arbejde for, at datagrundlaget løbende valideres, så eventuelle fejlmarginer kan minimeres. Idet guldindikatoren er formuleret subjektivt, og da datagrundlaget er baseret på spørgeskemaer, således at ikke alle personer (herunder svage grupper) har mulighed for at svare, har Institut for Menneskerettigheder og SFI besluttet, at underindikatorerne så vidt muligt bør være objektivt konstaterbare ud fra opgørelser i registre, databaser mv. Derved vil man få objektive data, der kan sammenholdes med den subjektive vurdering. Udover at fokusere på sundhedstilstanden for personer med handicap, omfatter artikel 25 også adgangen til sundhedsydelser. Følgegruppen har i den forbindelse diskuteret, hvorvidt en underindikator burde omhandle adgangen til sundhedsydelser i form af fx den fysiske tilgængelighed til almenpraksis, antallet af tandlægebesøg eller frekvensen af livmoderhalskræftscreeninger for personer med handicap i forhold til personer uden handicap. Der var samtidig en bekymring ved, at adgang til sundhedsydelser i høj grad kom til at omhandle tilgængelighed, hvilket allerede er behandlet i indikatorerne for artikel 9. Derudover ville målinger på adgangen til sundhedsydelser hurtigt blive meget snævert afgrænset i forhold til enkelte sundhedsydelser og derfor give et meget afgrænset billede af adgangen til sundhedsydelser. Institut for Menneskerettigheder og SFI har derfor i stedet besluttet at fokusere på den generelle sundhedssituation blandt personer med handicap ved bl.a. at afdække forskelle i levealderen for personer med og uden handicap. På denne baggrund har Institut for Menneskerettigheder og SFI besluttet, at én underindikator skal omhandle levealder for personer 2/5

3 med udviklingshæmning. Personer med udviklingshæmning vil almindeligvis ikke blive repræsenteret i spørgeskemaundersøgelser, hvorfor en opgørelse over disse personers leveralder er en af de få muligheder, der findes, for at få denne gruppe repræsenteret i projektet. Selvom personer med udviklingshæmning ofte har en lavere levealder, skyldes det ikke nødvendigvis manglende adgang til sundhedsydelser, men derimod handicappet i sig selv. Kun ved at følge dødeligheden over tid vil man derfor kunne måle, hvordan denne gruppes sundhed håndteres i et bredere perspektiv. Institut for Menneskerettigheder og SFI har derudover besluttet, at en anden underindikator skal omhandle levealder for personer med psykisk sygdom. Det vil også her være afgørende at følge udviklingen over tid. Endelig er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle BMI, der på enkel vis kan rumme forskellige vinkler af sygdom og sundhed, herunder som et udtryk for den enkeltes sundhedsadfærd. BMI kan således opfattes som et mere objektivt mål for en kombination af fysisk aktivitet og kost og et overordnet mål for livsstil og hvor sundt man lever. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer: a) Levealder for personer med udviklingshæmning. b) Levealder for personer med psykisk sygdom. c) Andel af overvægtige personer med og uden handicap (BMI>25/let overvægtig). Det bemærkes, at underindikator a) og b) ikke vil indebære en sammenligning mellem personer med og uden handicap. Det skal også bemærkes, at den årgang eller aldersgruppe, som guldindikatoren og underindikatoren skal afdække, ikke er endeligt fastlagt og heller ikke nødvendigvis behøver at være statisk. Ikke desto mindre er der enighed om, at formerne for sundhedsproblemer i høj grad er afhængig af, hvilken aldersgruppe man taler om, hvorfor en opdeling i alder i højere grad vil kunne fortælle, hvor problemerne er. Ved at fokusere på en enkelt aldersgruppe eller årgang, vil man desuden hurtigere kunne monitorere en evt. udvikling over tid på området. 3/5

4 I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.4 ØVRIGE KRITERIER Datagrundlaget (EU SILK) vil være baseret på spørgeskemaundersøgelser, 2 der gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen gennem tid. Det foreliggende datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles hvert år. Datagrundlaget for underindikator c) kan ikke findes i EU SILK, men er til stede i rapporter fra Statens Institut for Folkesundhed. 3 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren giver et billede af den almene helbredstilstand blandt personer med og uden handicap, da den er prædikativ for mange ting, bl.a. sygdom. Guldindikatorens datagrundlag danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og på tværs af europæiske lande, der også anvender definitionen i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret og objektivt billede af sundhedssituationen blandt personer med handicap og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 25 i FN s handicapkonvention (bortset fra lige adgang til sundhedsydelser). Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 2 Der er ved survey-undersøgelser en risiko for, at visse grupper har en lavere deltagelse. Spørgeskemaundersøgelser er derudover som sådan udtryk for respondentens subjektive opfattelse, og kan derfor ikke nødvendigvis tages til indtægt for, hvordan realiteterne ser ud. 3 Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse : 4/5

5 Fem underindikatorer: a) Levealder for personer med udviklingshæmning. b) Levealder for personer med psykisk sygdom. c) Andel af overvægtige personer med og uden handicap (BMI>25/let overvægtig). d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 4. marts I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Charlotte Hvid Olavsgaard, Socialministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jens Bjerg Johansen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kamilla Heurlén, Danmarks Statistik Kasper Bergmann, DDL Knud Christensen, Sind Nina Føns Johnsen, Statens Institut for Folkesundhed Signe Højsteen, DH Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI 5/5

1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver:

1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver: 3. NOVEMBER 2014 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR DISKRIMINATION ARTIKEL 5 På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI udarbejdet

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL

GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL 8. JULI 2014 GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL 1 STØTTE TIL PROJEKTET Projektet er blevet præsenteret for følgegruppen på det 1. følgegruppemøde den 14. maj 2014. Her blev projektets

Læs mere

GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK

GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK GULD-INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK Forfatter:

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.

1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100. Formålet med dette notat er at undersøge, i hvilket omfang og i hvilke situationer, mennesker med handicap oplever, at de bliver diskrimineret. Notatet er baseret på SFI s spørgeskemaundersøgelse SHILD

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Referat af 2. møde i Følgegruppen for Enheden for Antidiskrimination (EFA) Torsdag den 11. december 2014, kl. 10.30-12.30

Referat af 2. møde i Følgegruppen for Enheden for Antidiskrimination (EFA) Torsdag den 11. december 2014, kl. 10.30-12.30 Referat af 2. møde i Følgegruppen for (EFA) Torsdag den, kl. 10.30-12.30 Tilstede: Signe Højsteen (DH), Ane Esbensen (DCH), Erik Nielsen (LO), Nanna Margrethe Krusaa (suppleant for IMR), Mette Søndergaard

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUOC Team Udvikling og Sundhed

SUOC Team Udvikling og Sundhed NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap 1t Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap Mette Faber, Danske Handicaporganisationer Sundhedsstyrelsens konference om forebyggelse af ulighed i sundhedsvæsenet den 10. december 2012 2t DH

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Det Centrale Handicapråd har i perioden december 2018 januar 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for de kommunale handicapråd.

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-18

ÆNDRINGSFORSLAG 7-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2011/0268(COD) 7.5.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 7-18 Udkast til udtalelse Cătălin Sorin Ivan (PE480.546v01-00) Den Europæiske Socialfond og ophævelse af forordning

Læs mere