p å lsson arkitekte2r5 pålsson arkitekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "p å lsson arkitekte2r5 pålsson arkitekter"

Transkript

1 pålsson arkitekter25

2

3 pålsson arkitekter / 25

4

5 / 25 Denne bog er et forsøg på at gøre status, idet det i 2010 er 25 år siden jeg startede egen tegnestue med blot en enkelt medarbejder. Tegnestuen havde lige fra starten i 1985 fokus på planlægning og byfornyelse. Interessen for den historiske bygningskultur var ligesom i det øvrige Europa voksende i Danmark i 1980 erne. Der var fokus på at sikre de sammenhængende bymiljøer mod et stigende pres fra stærke økonomiske interesser og modernistiske arkitekturidealer. Sporene fra 1960 ernes voldsomme saneringer og gadegennembrud skræmte, og der var stor interesse for nænsom istandsættelse af de gamle huse og for bevaring af byernes gader, torve og samlede atmosfære. Tegnestuen fik fra starten opgaver med sikring af bevaringsværdier og udarbejdelse af planer for byfornyelse og nybyggeri. Det var et spændende arbejde at skabe sammenhæng mellem nyt og gammelt, og erfaringerne herfra skabte et fundament for tegnestuens mange efterfølgende projekter både med nybyggeri men først og fremmest med byfornyelse. Byfornyelsen blev således tegnestuens kendemærke de næste mange år. En ny byfornyelseslov havde lige set dagens lys i 1982 og tegnestuens arbejdsopgaver kom fra da til at afspejle byfornyelsens udvikling frem til i dag. I starten med stor fokus på det påtrængende og boligsociale: indlæggelse af toilet, badeværelse og fjernvarme i de gamle etageejendomme. Senere også med andre boligkvaliteter og med beboerønsker om altaner, tagterrasser, badetårne, køkkentilbygninger, tagboliger og elevatorer. I 1990 erne kom begreber som helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft og infill byggeri med i byfornyelsens palet. Samtidig satte de almene boligselskaber, som ikke var omfattet af byfornyelsesloven, fokus på fysiske- og sociale helhedsplaner for modernisering af deres bebyggelser. Det drejede sig typisk om nyere ejendomme fra 1960 erne og 1970 erne, som udover brugsmæssige mangler ofte trængte til en arkitektonisk og designmæssig fornyelse. Tegnestuen har været med hele vejen. Fra Karsten Pålssons Tegnestue til Pålsson Arkitekter as. Vi har arbejdet under skiftende rammer og vi har skabt forandringer. Hele tiden under de samme overskrifter: byens helhed, gadens helhed, bevarende fornyelse, brugerinddragelse og arkitektur der fungerer. Karsten Pålsson Maj 2010

6

7 pålsson arkitekter / år i dansk byfornyelse 16 Byrum og bevaring 24 Byfornyelse i København 54 Byfornyelse i Svømmehalskvarteret 78 Byfornyelse i Lindevangskvarteret 112 Renovering af byggerier fra 1960 erne og 1970 erne 128 Nyt i gammelt 144 Forsøg og udvikling 176 Tegnestuen

8

9 25 år i dansk byfornyelse De tidlige år Byfornyelse som arbejdsfelt spænder bredt lige fra bygningsdel til helhedsplan. Det er det, jeg godt kan lide ved det. Det giver en variation og bredde i det faglige arbejde. Min vedvarende interesse for byfornyelse af de ældre ejendomme stikker imidlertid dybere end det umiddelbart faglige. Det har sammenhæng med nogle følelser og en fornemmelse af byens stoflighed, som rækker langt tilbage. Som dreng på Vesterbro elskede jeg at gå på fortovet i sko med lædersåler, hvor jeg tydeligt og frydefuldt kunne mærke stenbroen op gennem fødderne og fornemme betonfliserne og de ujævne brosten. Alt indrammet i brokvarterets gaderum. Nærmere bestemt gik turen fra Reventlowsgade (vi boede over for hovedbanegården i nr. 22 på hjørnet af Halmtorvet) over Vesterbrogade (vores mor havde forbudt min bror og mig at gå ned ad Istedgade) og ned til skolen i Stenosgade, med kig til Vesterbros Torv og Skt. Jørgens Sø undervejs. Det var min skolevej i de første 6 skoleår. Her blev min kærlighed til byens huse og rum grundlagt. I mine første studieår på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede jeg på bygningsniveau og eksperimenterede bl.a med præfabsystemer til huse. De sidste studieår tilbragte jeg på byplanafdelingen, hvor jeg tog afgang i I de følgende år arbejdede jeg som ansat på tegnestuer med bebyggelsesplaner, lokal planer, kommuneplaner og senere med regionplanlægning som ansat i det daværende Hovedstadsråd. Fra var jeg ansat i arkitektfirmaet Jensen & Valeur som leder af deres byplanafdeling. Her tog jeg initiativ til en større satsning på byfornyelse. Vi deltog i en stor offentlig idekonkurrence om byfornyelse og vandt 1. præmie for et projekt for Holbæk bymidte. Senere fik jeg støtte fra Byggeriets Udviklingsråd (BUR) til forsøgsprojektet Byfornyelse i lysegrå områder. Svømmehalskvarteret Tiden var præget af den løbende faglige diskussion om den nye byfornyelseslov, som indeholdt krav om borgerdeltagelse og bedre planlægning ved fornyelsen af bykvarterer og friarealer. Baggrunden for den nye lov var bl.a de kraftige folkelige protester imod nedrivningspolitikken, som den havde fundet sted bl.a. på indre 7 introduktion

10 Nørrebro omkring Blågårds Plads. Samtidig indeholdt den nye lov en forsøgsparagraf, som jeg senere skulle få stor fornøjelse af. Det var også i denne periode at jeg bidrog til den faglige debat med artikler i tidsskriftet Byplan i 1982 og 83, hvor jeg advokerede for en mere kvalificeret planlægning (efter planloven) som baggrund for den forestående brede byfornyelsesindsats (efter byfornyelsesloven). Mit samarbejde med BUR blev udvidet. Som konsulent for BUR skulle jeg være med til at fremme og administrere en ny forsøgsordning, hvor BUR kunne give støtte til forsøgsprojekter eller erfaringsopsamling på byfornyelsesområdet. Formålet var at fremme nytænkning og udvikling i den fremtidige byfornyelse, hvor udfordringen på landsplan var at få moderniseret utidssvarende boliger, svarende til et investeringsbehov på over 30 mia kroner i datidens priser. Opgaven omfattede 1/5 af landets boligmasse med op mod 1 million mennesker, hvoraf mange tilhørte de socialt dårligst stillede. De utidssvarende boliger var kendetegnet ved manglende toilet, bad eller fjernvarme og lå typisk i tæt bebyggede bydele med mangel på lys og luft. Det var en spændende tid, hvor jeg bl.a. fik til opgave at reklamere for den nye forsøgsordning. Jeg fik bl.a udarbejdet en film om BUR s muligheder for at støtte byfornyelsesforsøg. Filmens titel var Tænk at få brusebad og blev udarbejdet af Minerva Film. Samtidig fik jeg for BUR fremstillet en serie på 4 plakater, udformet af Ib Spang Olsen. Forsøg og udvikling Forsøgsprojekt for BUR, hvor der blev sat fokus på fornyelse af byens blandede yderområder. Forsøgsordningen blev en succes. En række byfornyelsesforsøg rundt omkring i landet blev igangsat med forsøgsmidler fra BUR, ligesom en række rapporter med erfaringsopsamling blev udarbejdet med emner som fx Gode eksempler på nye gårdanlæg, Erfaringer med selv- og medbyg etc. Måske var BUR s succes i virkeligheden for stor, for BURs funktion som lille selvstændige sekretariat blev lukket ned i 1987 og forsøgsområdet overført til Boligstyrelsen. I foråret 1985 startede jeg min egen tegnestue på førstesalen af Svanevej 26 B. Jeg havde forladt min gamle tegnestue i god ro og orden og havde overtaget de resterende byplanopgaver og én medarbejder. De første års opgaver bestod i færdiggørelse af kommuneplaner og lokalplanopgaver i Danmark og på Grønland, vejledning i lokalplanlægning for Grønlands Landsstyre, bebyggelsesplaner og enkelte gårdanlæg mm. Snart tyndede det imidlertid ud med planlægningsopgaverne erne var lavkonjunktur for planlægning i Danmark. 8

11 København Tegnestuens første saneringsopgave var andelsboligforeningen Kropotkin i Sankt Peders Stræde med Otto Langhårsklippers salon på 1. sal og cafe i kælderen. Fokus på byfornyelse I 1987 fik jeg mulighed for at starte et turn-around for tegnestuen med større fokus på konkret bygningsfornyelse. Jeg fik mulighed for at prøve kræfter som arkitekt med nogle saneringsopgaver i samarbejde med ingeniørfirmaet Leon Grønbæk (senere Ingeniørfirmaet Falkon as), som forestod opgaverne som totalrådgiver. Den første opgave var andelsboligforeningen Kropotkin, Sankt Peders Stræde 20, med Otto langhårsklipper som beboerformand. Den fine 1800 tals ejendom blev renoveret nænsomt og beboerne fik badeværelser. Når man kommer forbi i dag fremtræder ejendommen stadig pænt vedligeholdt og Ottos frisørsalon med cafe i kælderen ligger der endnu. 9 introduktion

12 10

13 Tegnestuens næste sager var såkaldte tvangssaneringssager af private udlejningsejendomme med Byfornyelsesselskabet København som forretningsfører. Det drejede sig om Trepkasgade 3-5, Griffenfeldsgade 7 og den grønne hjørneejendom Rantzausgade 54/Griffenfeldsgade 10. Alle ejendomme blev totalrenoveret på tag og facader og fik nye tidssvarende badeværelser og køkkener. Københavns kommune var på dette tidspunkt ved at forberede deres fremtidige indsats efter den nye byfornyelseslov, først og fremmest ved at planlægge en storstilet helhedsplan for byfornyelsen af det indre Vesterbro fra Hovedbanegården til Skydebanegade. Frederiksberg kommune kom dog hurtigere end København i gang med at anvende den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede Svømmehalskvarteret som byfornyelsesområde og indledte en langvarig succesfuld strategi med karré efter karré at udsende såkaldte opfordringer med forslag til forbedringer i de enkelte ejendomme. Ejendommene bestod for det meste af andelsboligforeninger samt enkelte ejerforeninger og udlejningsejendomme. I byfornyelsesopfordringen fra kommunen lå også det krav, at ejendommen skulle engagere en teknisk rådgiver til at forestå hele projektet. Hermed var de ydre vilkår til stede for tegnestuens udvikling i de følgende mange år. Svømmehalskvarteret Byfornyelse med fokus på proces og dialog. Jeg var heldig at få to opgaver som arkitekt og totalrådgiver i den allerførste karré, som blev udpeget. Herefter gik det slag i slag, efterhånden som karreerne blev udpeget og sat i spil. Vi fik opgaver ikke i alle men i de fleste karreer og i nogle karreer fik vi rækker af ejendomme halve gader som gav mulighed for spændende projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper på gårdfacaderne. Svømmehalskvarteret var tegnestuens vigtigste arbejdsområde i ca. 15 år. I perioden fra 1987 til 2007 gennemførte vi byfornyelse i ca. 700 boliger en femtedel af de boliger, som blev byfornyet i kvarteret. Tegnestuen voksede og der blev skabt et erfaringsgrundlag, som rustede os til at gå videre med opgaver i nyere byområder, og med nye udfordringer indenfor byfornyelse og forsøgsprojekter. bygningen og den arkitektoniske helhed Den enkelte bygnings bidrag til helheden er helt central i tegnestuens tilgang til enhver opgave, hvad enten det er nybyggeri eller renovering. Det gælder lige fra planarbejde med bybevaring i Nakskov bymidte, over indpasning af nye huse i gadebilledet, til design af nye facader i 1960 er og 1970 er bebyggelser. 11 introduktion

14 Alle mennesker holder af bymidten og brokvarterernes atmosfære, med de tæt sammenvævede funktioner og skarpt afstukne byrum. De gamle huse emmer af stoflighed og det bliver en del af mange menneskers identitet at bo og leve i ældre bykvarterer. Med gader og byrum i en menneskelig skala. Med huse der danner helheder, men hvor de enkelte huses udformning og detaljer hele tiden varierer, og gør det oplevelsesrigt og rart at færdes. Med variationer i husenes arkitektur samtidig med et stærkt helhedspræg med ensartede proportioner og volumener i bygninger og byrum, hvor de enkelte huse udviser en klar kontinuitet i konstruktion, størrelse og materialevalg som et udtryk for deres egen tid. Det gode håndværk er kernen i al byfornyelse. Intuitivt opleves det gode håndværk, husenes overflader, detaljer og farver som omsorg. Der fornemmes en forbindelse fra fortiden ind i nutiden, som er vigtig for mennesker. Det gælder også de helt unge, som ellers har deres egen moderne tøjstil, musik og livsform. Men de hænger ud på Sankt Hans Torv og på Vesterbro og drømmer ikke om Ørestadens spredte boligblokke. Den ældre by- og bygningskultur rummer helt åbenbart en universel kvalitet for alle på tværs af generationer. Byens udvikling gennem tiden har skabt de forskellige bykvarterers særlige træk, hvor de enkelte huse i gadebilledet fremstår som en rytmisk variation over samme tema. Det er vigtigt at respektere og fastholde de enkelte kvarterers særpræg, som det, der gør byen oplevelsesrig som helhed som et helt musikstykke. Derfor skal renoveringen af den enkelte bygning ske med respekt for arkitektur og originalitet og med respekt for nabobygninger og helheden i gaden og kvarteret. Væggene i de fælles byrum, gadefacaderne, skal renoveres nænsomt med respekt for husenes oprindelige arkitektur, vinduer og døre, detaljer, materialer og farver. Mod gårdsiden er der derimod ofte mulighed for at tilføre boligerne dagslys og luft i form af franske døre, altaner, glaskarnapper og nye funktioner samt bygningsdele i nutidigt design. I karreernes indre kan skabes nye helheder med grønne gårdanlæg og renoverede gårdfacader. Enkelte bygninger i de ældre byområder er så ringe, at man må vælge at nedrive dem. Nybyggeri som udfyldningsbyggeri eller infill er et vigtigt redskab til at fastholde og forbedre bystrukturen og gadebilledet. Nye huse i husrækken skal være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur. Men husets bidrag til helheden er det primære krav. Derfor bør det nye hus være i dialog med sine naboer. Nogle bølgelængder må være fælles, mens andre kan afvige. Naboerne på hver side kan Lindevangskvarteret Fornyelse med respekt for helheden i gadebilledet. 12

15 13 introduktion

16 oven i købet være helt forskellige. Som tilfældet var ved tegnestuens infill byggeri i Pile Alle 33, hvor nabohuset til højre er en klassisk etageejendom fra 1890 i gule sten med dannebrogsvinduer, mens naboen til venstre er et betonhus fra 1960 erne. Det nye hus i Pile Alle 33 etablerer dialogen ved at anvende gule sten, vinduesformat og let markering af stueetagen med tilbagetrukne fuger som den ældre nabo til højre, mens dialogen med naboen til venstre er etableret ved store franske dørpartier og tilbagetrukket tagetage. Det nye hus har helt sin egen tone uden at dominere husrækkens helhed med en skinger lyd. Nyt i gammelt Lundtoftegade, Nørrebro. Visualisering af tegnestuens projekt for fornyelse af almene boligblokke. Sådanne hensyn bør efter min opfattelse være hovedreglen, når det drejer sig om projekter i de historiske byområder indre by og brokvartererne. De byområder skal vi passe på. De bliver aldrig større, mens der kommer masser af nye byområder, hvor arkitekturens modekatalog kan sætte sine fingeraftryk. I fremtiden vil man i endnu højere grad værdsætte brokvarterernes homogenitet, på samme måde som vi i dag værdsætter fx Nyboder. I de nyere byområder med byggerier fra 1960 erne og 1970 erne er der ofte større frihedsgrader og måske også behov for arkitektonisk løft. Men også her gælder det om så vidt muligt at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk. I tegnestuens projekt for Bolvighus fra 1962 indgik en total fornyelse af gadefacaden med henblik på at reducere støj og energiforbrug. For at respektere ejendommens arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor det synlige søjle/dragersystem er efterisoleret udvendigt og beklædt med lys fiberbeton. Derved er de vandrette og lodrette linjer fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret facadeudtryk i moderne materialer, glas og aluminium. Ved arbejdet med denne opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede gavle og flade tage er for bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke. Nyt i gammelt Pile Alle 33. Infill byggeri som formidler en overgang mellem sine meget forskellige naboer ved at være i dialog med dem begge. Denne erkendelse er ført over i tegnestuens aktuelle projekt for renovering af blokke i AKB Lundtoftegade, som er opført i Også her vil de flade tage og de gule murede gavle blive bevaret som tidstypiske markører. De triste altangangsfacader mod Lundtoftegade får derimod helt nye facader med udsmykket glas, hvor motivet refererer til stedets egen lokalitet og historie. En moderne måde at udtrykke omsorg, identitet og fornyelse. 14

17 15 introduktion

18 byrum og bevaring nakskov

19

20 Bybevaring i Nakskov Omkring 1990 arbejdede tegnestuen med bybevaring i Nakskov. I forlængelse af Miljøministeriets Planstyrelses arbejde med kommuneatlas over bevaringsværdier i Nakskov ønskede man at få afprøvet metoder til at skabe nogle planretningslinjer, som kunne fastholde og udbygge bevaringsværdierne. Tegnestuen fik til opgave at gennemføre et udviklingsprojekt med udarbejdelse af debatoplæg og kommuneplantillæg med bevaring som tema og med de enkelte områders særpræg i centrum. Debatoplægget fik form af en folder, der samtidig fungerede som plakat til opsætning i butikker og på offentlige steder. Der blev afholdt offentligt debatmøde og fra borgere og foreninger modtog kommunen en række indlæg, som blev trykt og offentliggjort. Efter bearbejdning af de indkomne kommentarer blev forslaget til kommuneplantillæg udsendt til debat i 3 måneder, hvorefter det med få justeringer blev politisk vedtaget i Kommuneplantillægget fokuserede på bymidten og udvalgte tilgrænsende områder. Kommuneplantillægget, som havde form af en lettilgængelig rapport, fungerede i årene efter som kommunens bibel i forbindelse med renoveringsprojekter, gadebelægning, butiksskiltning, vinduesudskiftninger mm. Hele forløbet var vellykket, idet det lykkedes at tage de principielle diskussioner i den første debatperiode, hvorefter linjen var lagt og kunne udmøntes i meget konkrete retningslinjer i kommuneplantillægget med hensyn til bygningsudformning, materialer og farver etc. Det lykkedes også at indarbejde retningslinjer for byomdannelse med ny bebyggelse og et nyt torv i området øst for den middelalderlige bykerne. Nakskov bymidte Middelalderlig by- og gadestruktur med karakteristiske stræder fra hovedgade til havn. Nakskovs middelalderlige byplan er særdeles velbevaret og bevaringsværdig som helhed. Samtidig rummer bymidtens delområder yderst varierede bebyggelsesmønstre. Helhedspræget og delområdernes særpræg, som opleves successivt når man bevæger sig gennem bymidten, var udgangspunktet for retningslinjerne. Retningslinjerne skulle bevare og styrke: 1. bykernens helhedspræg, 2. delområdernes særpræg og 3. overgangene mellem delområderne (stræde/strøg/torv etc.) Townscape synsvinklen, som stammer fra den engelske planlægger og byteoretiker Gordon Cullen, er helt central i bybevaringen. Det gælder om at fastholde oplevelser som at dreje om hjørnet fra hovedgaden ned ad strædet, oplevelsen af strædets krumning og de korte husfacader, strædets bratte udmunding i havne 18

21 Bykernen Den østlige bymidte Bymidtekarreerne Området med kirken og Axeltorv Boligstræderne Strøggader og torve Købmandskarreerne Nye huse og lille torv Bevaringsanalyse Områder og strukturer med egen identitet. Byrumsanalyse Helhedspræg og særpræg. Byrumsanalyse Byrum og grønne områder. Byrumsanalyse Vigtige overgange. 19 byrum og bevaring

22 Bevaringsmanual Illustrationsskitser for området omkring kirken og Axeltorv. 20

23 Debatoplæg Udsnit fra debatoplæg med fokus på kvaliteter, som er værd at bevare. Bevaringsmanual Princip for belægninger og belysning i stræderne ned mod havnen. 21 byrum og bevaring

24 fronten, skiftet i bebyggelsesmønstre, hustyper etc. Hvis sådanne kvaliteter med variation og særpræg skal sikres, så kræver det meget konkrete og håndfaste retningslinjer, angivet i afstande, byggematerialer og tagformer. Et kommuneplantillæg følges op af detaljerede og bindende lokalplaner, men vi var i Nakskov klar over, at dette ville være en langvarig og ressourcekrævende proces for kommunen. Derfor havde tegnestuen prioriteret, at kommuneplantillæggets retningslinjer var helt konkrete, hvilket snart skulle vise sin værdi. Fra manual til realisering Torvet Sønderport renoveret efter tegnestuens detailprojekt for belægninger, bænke og andet byudstyr. Kort tid efter kommuneplantillæggets vedtagelse opnåede kommunen tilsagn fra Boligministeriet om 55 millioner kr. i byfornyelsesmidler til renovering af en af de markante og bevaringsværdige arbejderbebyggelser ved skibsværftet, nemlig Rosnæs. Rosnæs var opkøbt af et lokalt boligselskab, der stod som bygherre for den omfattende renovering. Boligselskabet ønskede at udskifte til plastikvinduer og billigt pladetag, i stedet for de originale trævinduer og tegltage. Efter en større diskussion fastholdt kommunen, at renoveringen skulle gennemføres med et højt kvalitetsniveau, med henvisning til kommuneplantillægget, hvor der for Rosnæs var fastsat krav om oprindelige materialer, herunder fx tegltage med skorstene og vinduer af træ. Det er en herlig fornemmelse at vide, at tegnestuens arbejde har bidraget til at sikre en bevaringsværdig bebyggelse. Fra manual til realisering Boligbebyggelsen Rosnæs renoveret efter kommuneplantillæggets retningslinier om anvendelse af oprindelige materialer som tegl på tagene og vinduer af træ. 22

25 23 byrum og bevaring

26 byfornyelse i københavn

27

28 københavn Tegnestuens første erfaringer med byfornyelse blev indvundet i Københavns Kommune i Efterhånden kom en lang række af projekter til. På de følgende sider vises en repræsentativ vifte af fornyede ejendomme i indre by, på Christianshavn, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Nordvest. Projekterne er gennemført af tegnestuen over en 20-årig periode, lige fra Sankt Peders Stræde 20 i 1989 til Odensegade 2-12 i De tidligste projekter blev formelt gennemført efter saneringsloven. I starten af 1990 erne kom Københavns kommune imidlertid rigtig i gang med byfornyelsesloven, især inden for rammerne af Helhedsplanen for indre Vesterbro, men også i udvalgte karreer på Nørrebro. Alene byfornyelsen af indre Vesterbro var fra starten budgetteret til at koste ca. 6 mia. kroner. I Københavns Kommune blev mange opgaver uddelegeret via byfornyelsesselskaberne, det socialdemokratiske Byfornyelsesselskabet København og det borgerlige SBS Byfornyelse, som havde tilknytning til Grundejernes Investeringsfond. Forvaltningen af helhedsplanen for indre Vesterbro blev fordelt, med 2/3 til socialdemokraterne og 1/3 til de borgerlige. Det lille nydannede Håndværkets Byfornyelsesselskab kom i klemme og blev henvist til Holmbladsgadekvarteret, idet den daværende socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp mente at han allerede havde tilgodeset den borgerlige fløj. Trepkasgade 3-5 Modernisering med badeværelser, køkkener og franske altaner mod gården. Byfornyelsesselskaberne skulle bl.a. administrere de såkaldte råde-over ejendomme, som var private spekulationsejendomme med store istandsættelsesbehov. Det betød, at de private rådgivere, os selv inklusive, bejlede til byfornyelsesselskaberne for at få del i opgaverne. Det var før, der var noget der hed udbudsdirektiver. Tegnestuen fik enkelte opgaver fra byfornyelsesselskaberne, men vi blev aldrig forlovet med nogen af dem, og det var, set i bakspejlet, nok meget godt. Vi lærte at klare os selv og udviklede hen ad vejen tegnestuens eget brand med løbende forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet. Tegnestuen beskæftiger arkitekter og bygningskonstruktører, som yder teknisk rådgivning til en bred kundekreds. For at kunne håndtere byfornyelsesopgaverne blev der hurtigt sat fokus på økonomi og byggestyring. I langt de fleste opgaver fungerer tegnestuen som totalrådgiver, i samarbejde med tilknyttet ingeniørfirma og administrator. Det betyder at tegnestuen igennem hele perioden har kunnet fastholde den traditionelle arkitektrolle som bygherrens tillidsmand. Også i tider, hvor den entreprenørstyrede totalentreprise blev populær hos mange bygherrer. 26

29 En stor del af af tegnestuens kunder har været andelsboligforeninger. De havde gyldne tider i de første mange år under byfornyelsen. Alle vedligeholdelsesarbejder blev betalt af det offentlige og selv efter omfattende moderniseringer forblev huslejen rimelig. I de senere år blev støtteomfanget mindre. Andelsboligforeningerne var gode bygherrer. Beboerne havde positiv interesse i sagen, projekterne skulle vedtages demokratisk på foreningens generalforsamling og de nedsatte byggeudvalg var som regel gode sparringspartnere for os rådgivere. Vores oplevelse i de år var, at andelsboligforeningerne, til forskel fra ejerforeningerne, generelt havde fokus på fælles interesser og på at opnå fodslag. I dag, hvor lovgivningen har ødelagt andelsboligbegrebet ved individualisering og overbelåning, er der ikke den store forskel. Nørrebro Københavns kommune besluttede i at få renoveret en række af deres mest nedslidte (TOR) ejendomme, som de dog nogle få år senere af staten blev tvunget til at sælge for at få penge i den slunkne kommunekasse. Nogle af disse opgaver landede på tegnestuens bord. Det drejede sig om ejendommene Vedbækgade 4-10, Skodsborggade 17/Nordbanegade 26 på Nørrebro og Rughavevej11/Skolegade 13A+B i Valby. Ejendommene skulle renoveres på tag og fag, hvilket gav tegnestuen gode erfaringer med anvendelsen af naturskifer og indfarvet Juramørtel til at friske de triste gårdfacader op. Få år senere gennemførte vi et forsøgsprojekt på Nørrebro med tegnestuens nyudviklede tilbygningssystemsystem X-tension, som er beskrevet nærmere i kapitlet om byfornyelsesforsøg. Projektet blev gennemført i ejendommen Brohusgade 10-12, som var en nydannet andelsboligforening efter at et stort beboerflertal op til byfornyelsen havde besluttet at overtage den private Mejeristiftelse fra Ejendommen bestod af 20 små to-værelses lejligheder på ca. 50 m 2. Kommunen foreslog at lejlighederne blev slået sammen to og to. Beboerne strittede imidlertid voldsomt imod, og kommunen var på det tidspunkt ikke indstillet på at tvinge nogle, så sammenlægningen blev ikke til noget. Tegnestuens tilbygningssystem kom herefter til sin ret, idet de små lejligheder i stedet fik tilført en køkkenudvidelse med lys og luft. Vedbækgade 4-10 Gårdfacade med nye vinduer og puds i indfarvet juramørtel. vesterbro Helhedsplanen for indre Vesterbro gav retningslinjer for en bevarende byfornyelsesindsats, hvor kun meget få bygninger skulle rives ned. Det var Vesterbros held. Men prisen havde været høj. I årene før havde Københavns Kommune 27 byfornyelse københavn

30 med Egon Weidekamp i spidsen ødelagt det indre Nørrebro med omfattende saneringer hen over hovedet på borgerne og med husbesættelser og voldsomme gadekampe til følge. vesterbro Ejendomme fornyet af Pålsson Arkitekter I løbet af 1990 erne gennemførte tegnestuen en række projekter for andelsboligforeninger på Vesterbro, men inden da udførte vi to enkeltstående projekter med etablering af nye badeværelser og køkkener. Det var i Oehlenschlægersgade 53-53A og Saxogade 92-94, som tidligere havde fået fornyet tag og facader i en første etape. Vi gennemførte så anden etape med indvendig modernisering. Etapedelingen som princip var ikke en rationel måde at gennemføre byfornyelse på og indenfor helhedsplanområdet på indre Vesterbro blev alle ejendomme da også renoveret gennemgribende i én omgang. Og det på et ganske højt kvalitetsniveau. Det var fx obligatorisk ved fornyelse af skifertage at anvende naturskifer, hvor til sammenligning Frederiksberg kommune kun gav støtte til eternitskifer og ejendommene selv måtte betale merprisen, hvis de ville have naturskifer. Prisen for den normale gennemgribende byfornyelse lå på kr/m 2 eks. moms. Det svarede til, at istandsættelsen af en gennemsnitejendom kostede omkring 1 mio kr. pr. lejlighed i håndværksudgifter eks. moms. Istandsættelsen af den fredede Skomagerstiftelse på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej kostede hele kr./m 2 eks. moms. Det var også noget, der blev talt om i branchen. 1 En af de ejendomme, der stod over for en gennemgribende byfornyelse på Vesterbro, var andelsboligforeningen Eskildsgade Ud over tag og facader, nye badeværelser og køkkener fik andelsboligforeningen et fint fælleslokale indrettet i en del af loftsrummet med adgang til en dejlig ny fælles tagterrasse med udsigt over byens tage. Samtidig var ejendommen såkaldt værtsejendom for tegnestuens forsøgsprojekt med præfabrikerede stålbunde, som omtales nærmere i kapitlet om forsøgsprojekter. Nogle år senere byfornyede vi A/B Eskildsgade 32-34, som udover tag og facader også skulle have nye badeværelser. Tegnestuen foreslog, at badeværelserne blev gennemført som forsøg, hvor tegnestuen i forlængelse af Eskildsgade projektet skulle færdigudvikle et samlet byggesystem med både gulv- og vægelementer i rustfri stål. Byggeskadefonden bakkede ideen op, men kommunen ville ikke være med, så badeværelserne blev udført traditionelt. Tegnestuen byfornyede en husrække på tre ejendomme Absalonsgade 11, 13 og 15. Projektet var bl.a interessant fordi Københavns Kommune gennemførte et Udviklingsprojekter gennemført af Pålsson Arkitekter 1. Hedebygade 3-3A Forsøg med energioptimering 2. Eskildsgade Forsøg med lette stålbunde 28

31 2 Istedgade / Abel Cathrinesgade Gennemgribende fornyelse af markant hjørne på Vesterbro. 29 byfornyelse københavn

32 projekt med at genskabe en original tidstypisk farvesætning af facader, vinduer og kviste i Absalonsgade fra den udspringer i museumsgaden ved Københavns Bymuseum og ned til Istedgade. Projektet var en reaktion mod de mange nye hvide farveløse vinduer, som blev brugt ved tidens byfornyelse. Kommunen havde af arkitekt Bente Lange fået udarbejdet en farvemanual for hele gaden. Med udgangspunkt i den stod tegnestuen for farvesætning af de tre nævnte ejendomme med anvendelse af indfarvet juramørtel på facaderne og med mikroafrensede og linoliemalede vinduer. Gaden står i dag med en fin helhed af mindre ejendomme med en stor variation i farver og overflader og detaljer. På ydre Vesterbro udførte tegnestuen flere projekter i Hedebygade-karreen og i nabokvarteret Ballum Nord. I Hedebygadekarreen, hvor kommunens største samlede økologiprojekt fandt sted, var tegnestuen involveret i et økologisk forsøgsprojekt i andelsboligforeningen Hedebygade 3-3A. Det var et spændende projekt med nye tagboliger og to køkkentårne på gårdfacaden, opført i tegnestuens nyudviklede tilbygningssystem X-tension. Den økologiske målsætning var at minimere bygningens energiforbrug gennem anvendelse af centralt placerede radiatorer, særlige forsatsrammer og passiv solvarme. Tøndergade / Ballumgade Gårdrum med renoverede facader og et enkelt nyt køkkentårn. Nogle år senere byfornyede tegnestuen to store sammenhængende andelsboligforeninger på den anden side af Hedebygade mod Ballumgade, Møgeltøndergade og Tøndergade. Også i disse ejendomme blev der udover badeværelser, køkkener og franske altaner indrettet nye tagboliger med indskårne tagaltaner og et enkelt nyt køkkentårn mod gården. I den ene andelsboligforening var lejlighederne så små, at kommunen forlangte lejlighedssammenlægninger som en forudsætning for at give byfornyelsesstøtte. Det var første gang vi oplevede at kommunen stillede et absolut krav om sammenlægning. Men det var yderst fornuftigt, da det gav mere tidssvarende boliger og begrænsede udgifterne en smule. Det gav selvfølgelig tegnestuen nogle udfordringer med at udforme nye lejligheder på tværs af de eksisterende lejlighedsskel, og med at opnå enighed blandt beboerne, hvoraf nogle jo i sagens natur skulle genhuses permanent et andet sted. Ejendommenes ydre istandsættelse og farver på facademørtel og vinduer blev ved kommunens mellemkomst koordineret med tvillingeejendommene ned ad Hedebygade, som var opført samtidig i samme arkitektur. Facaderne blev pudset op i juramørtel i samme tone fra sokkel til tag uden fremhævning af detaljer med afvigende farver, så facadeudtrykket fremstår roligt med detaljerne tegnet fint af lys og skygge. Efterfølgende er gadebelægning og beplantning blevet fornyet, og området står i dag meget smukt og helstøbt. 30

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012

Bygningsfornyelse 2012 Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Modernisering af Wilkenbo

Modernisering af Wilkenbo Modernisering af Wilkenbo Dalgas Boulevard, Finsensvej, Lauritz Sørensens Vej, Wilkensvej Beboermøde, Lauritz Sørensens Vej 10 & 12 Dagsorden Dagsorden for opgangsmøderne: Velkomst v/ Maj Britt Søballe

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C AB J.M. Thorvald Side 1 af 8 Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C Administrator Advokatfirmaet Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte Solbjergvej 3 2000 Frederiksberg

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse EBB projektet er en øvelse i paradigme skiftet Projektets idé er at vende billedet, så energispare tiltag Energirigtig og Brugerdreven vedligeholdelsesbehov ønsker om bedre boligkvalitet Bygningsfornyelse

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

BYGNINGSFORNYELSE 2014_2 BESKRIVELSE AF DE INDSTILLEDE PROJEKTER

BYGNINGSFORNYELSE 2014_2 BESKRIVELSE AF DE INDSTILLEDE PROJEKTER BYGNINGSFORNYELSE 2014_2 BESKRIVELSE AF DE INDSTILLEDE PROJEKTER INDSATSOMRÅDE: CENTRALE VESTERBRO BILAG 2 VIGERSLEV ALLÉ VESTER FÆLLEDVEJ VESTERBROGADE ISTEDGADE SØNDER BOULEVARD KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS Delprojekt 6 - Flexible facader Oktober 1998 Enghavevej 28 A-B Projektets

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Spredt byfornyelse i Skive

Spredt byfornyelse i Skive Spredt byfornyelse i Skive Den hidtidige saneringiform har arbejdet»karrefor karre«) men problemernefindes ofte i»spredt«beliggende ejendomme. I Skive gennemføres nu et forsøg med såkaldt»spredt«byfornyelse.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde Beslutning om bygningsfornyelse af Svaneapoteket fredet ejendom, Middelgade 2, matrikel 258 a,

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN

NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN EF STEFANSGADE 35 /HUSUMGADE 49-51 OPDATERET FEBRUAR 2011 Indhold: Side: 1.0 INDLEDNING. 1 2.0 KORT BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN. 1 3.0 OVERORDNET KONKLUSION. 1 5.0 VURDERING

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

X-tension Tilbygningssystem til bygningsrenovering

X-tension Tilbygningssystem til bygningsrenovering X-tension Tilbygningssystem til bygningsrenovering X-TENSION Tilbygningssystem til bygningsrenovering Forsøgsledelse Karsten Pålssons Tegnestue A/S www.paalsson.dk Forsøgsgruppe Karsten Pålssons Tegnestue

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Nyt projekt for Frederiksberggade 38 Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Tekniken bygningg med butik og og Miljøudvalget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Tid: Sted: Indbudte: Afbud: 5. maj 2014 kl. 17.00. Beboerlokalet Anders, Jonas, Nete, Christian, Marianne og Elsebeth Dagsorden Referat 1. Valg af referent og ordstyrer

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013 Sjællandsgade 22 Husk informationsmøde d. 7. november kl. 19-20 i fælleslokale på 1. sal. Sjællandsgade 22 Det skal du vide om renoveringen i din bolig November 2013 Københavns Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

A/B Woltershus - Referat af STIFTENDE GENERALFORSAMLING. Mødet afholdt: 25. april 2004. Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

A/B Woltershus - Referat af STIFTENDE GENERALFORSAMLING. Mødet afholdt: 25. april 2004. Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 A/B Woltershus - Referat af STIFTENDE GENERALFORSAMLING Mødet afholdt: 25. april 2004 Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 Søndag den 25. april 2004 kl. 18.00 afholdtes stiftende generalforsamling med

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

Renovering af Brændgårdsparken Januar, 2010

Renovering af Brændgårdsparken Januar, 2010 Begyndelsen på enden... Vi ser frem til begyndelsen på vejs ende. I øjeblikket står 24 genhusningslejligheder tomme, men snart bliver de første beboet igen. På fredag starter nedrivningen af de første

Læs mere

Information til andelshaverne 27. august 2015

Information til andelshaverne 27. august 2015 Information til andelshaverne 27. august 2015 På den ekstraordinære generalforsamling i tirsdags den 25. august blev det besluttet at udskifte foreningens vinduer på hovedtrappen til nye vinduer med høj

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere