p å lsson arkitekte2r5 pålsson arkitekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "p å lsson arkitekte2r5 pålsson arkitekter"

Transkript

1 pålsson arkitekter25

2

3 pålsson arkitekter / 25

4

5 / 25 Denne bog er et forsøg på at gøre status, idet det i 2010 er 25 år siden jeg startede egen tegnestue med blot en enkelt medarbejder. Tegnestuen havde lige fra starten i 1985 fokus på planlægning og byfornyelse. Interessen for den historiske bygningskultur var ligesom i det øvrige Europa voksende i Danmark i 1980 erne. Der var fokus på at sikre de sammenhængende bymiljøer mod et stigende pres fra stærke økonomiske interesser og modernistiske arkitekturidealer. Sporene fra 1960 ernes voldsomme saneringer og gadegennembrud skræmte, og der var stor interesse for nænsom istandsættelse af de gamle huse og for bevaring af byernes gader, torve og samlede atmosfære. Tegnestuen fik fra starten opgaver med sikring af bevaringsværdier og udarbejdelse af planer for byfornyelse og nybyggeri. Det var et spændende arbejde at skabe sammenhæng mellem nyt og gammelt, og erfaringerne herfra skabte et fundament for tegnestuens mange efterfølgende projekter både med nybyggeri men først og fremmest med byfornyelse. Byfornyelsen blev således tegnestuens kendemærke de næste mange år. En ny byfornyelseslov havde lige set dagens lys i 1982 og tegnestuens arbejdsopgaver kom fra da til at afspejle byfornyelsens udvikling frem til i dag. I starten med stor fokus på det påtrængende og boligsociale: indlæggelse af toilet, badeværelse og fjernvarme i de gamle etageejendomme. Senere også med andre boligkvaliteter og med beboerønsker om altaner, tagterrasser, badetårne, køkkentilbygninger, tagboliger og elevatorer. I 1990 erne kom begreber som helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft og infill byggeri med i byfornyelsens palet. Samtidig satte de almene boligselskaber, som ikke var omfattet af byfornyelsesloven, fokus på fysiske- og sociale helhedsplaner for modernisering af deres bebyggelser. Det drejede sig typisk om nyere ejendomme fra 1960 erne og 1970 erne, som udover brugsmæssige mangler ofte trængte til en arkitektonisk og designmæssig fornyelse. Tegnestuen har været med hele vejen. Fra Karsten Pålssons Tegnestue til Pålsson Arkitekter as. Vi har arbejdet under skiftende rammer og vi har skabt forandringer. Hele tiden under de samme overskrifter: byens helhed, gadens helhed, bevarende fornyelse, brugerinddragelse og arkitektur der fungerer. Karsten Pålsson Maj 2010

6

7 pålsson arkitekter / år i dansk byfornyelse 16 Byrum og bevaring 24 Byfornyelse i København 54 Byfornyelse i Svømmehalskvarteret 78 Byfornyelse i Lindevangskvarteret 112 Renovering af byggerier fra 1960 erne og 1970 erne 128 Nyt i gammelt 144 Forsøg og udvikling 176 Tegnestuen

8

9 25 år i dansk byfornyelse De tidlige år Byfornyelse som arbejdsfelt spænder bredt lige fra bygningsdel til helhedsplan. Det er det, jeg godt kan lide ved det. Det giver en variation og bredde i det faglige arbejde. Min vedvarende interesse for byfornyelse af de ældre ejendomme stikker imidlertid dybere end det umiddelbart faglige. Det har sammenhæng med nogle følelser og en fornemmelse af byens stoflighed, som rækker langt tilbage. Som dreng på Vesterbro elskede jeg at gå på fortovet i sko med lædersåler, hvor jeg tydeligt og frydefuldt kunne mærke stenbroen op gennem fødderne og fornemme betonfliserne og de ujævne brosten. Alt indrammet i brokvarterets gaderum. Nærmere bestemt gik turen fra Reventlowsgade (vi boede over for hovedbanegården i nr. 22 på hjørnet af Halmtorvet) over Vesterbrogade (vores mor havde forbudt min bror og mig at gå ned ad Istedgade) og ned til skolen i Stenosgade, med kig til Vesterbros Torv og Skt. Jørgens Sø undervejs. Det var min skolevej i de første 6 skoleår. Her blev min kærlighed til byens huse og rum grundlagt. I mine første studieår på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede jeg på bygningsniveau og eksperimenterede bl.a med præfabsystemer til huse. De sidste studieår tilbragte jeg på byplanafdelingen, hvor jeg tog afgang i I de følgende år arbejdede jeg som ansat på tegnestuer med bebyggelsesplaner, lokal planer, kommuneplaner og senere med regionplanlægning som ansat i det daværende Hovedstadsråd. Fra var jeg ansat i arkitektfirmaet Jensen & Valeur som leder af deres byplanafdeling. Her tog jeg initiativ til en større satsning på byfornyelse. Vi deltog i en stor offentlig idekonkurrence om byfornyelse og vandt 1. præmie for et projekt for Holbæk bymidte. Senere fik jeg støtte fra Byggeriets Udviklingsråd (BUR) til forsøgsprojektet Byfornyelse i lysegrå områder. Svømmehalskvarteret Tiden var præget af den løbende faglige diskussion om den nye byfornyelseslov, som indeholdt krav om borgerdeltagelse og bedre planlægning ved fornyelsen af bykvarterer og friarealer. Baggrunden for den nye lov var bl.a de kraftige folkelige protester imod nedrivningspolitikken, som den havde fundet sted bl.a. på indre 7 introduktion

10 Nørrebro omkring Blågårds Plads. Samtidig indeholdt den nye lov en forsøgsparagraf, som jeg senere skulle få stor fornøjelse af. Det var også i denne periode at jeg bidrog til den faglige debat med artikler i tidsskriftet Byplan i 1982 og 83, hvor jeg advokerede for en mere kvalificeret planlægning (efter planloven) som baggrund for den forestående brede byfornyelsesindsats (efter byfornyelsesloven). Mit samarbejde med BUR blev udvidet. Som konsulent for BUR skulle jeg være med til at fremme og administrere en ny forsøgsordning, hvor BUR kunne give støtte til forsøgsprojekter eller erfaringsopsamling på byfornyelsesområdet. Formålet var at fremme nytænkning og udvikling i den fremtidige byfornyelse, hvor udfordringen på landsplan var at få moderniseret utidssvarende boliger, svarende til et investeringsbehov på over 30 mia kroner i datidens priser. Opgaven omfattede 1/5 af landets boligmasse med op mod 1 million mennesker, hvoraf mange tilhørte de socialt dårligst stillede. De utidssvarende boliger var kendetegnet ved manglende toilet, bad eller fjernvarme og lå typisk i tæt bebyggede bydele med mangel på lys og luft. Det var en spændende tid, hvor jeg bl.a. fik til opgave at reklamere for den nye forsøgsordning. Jeg fik bl.a udarbejdet en film om BUR s muligheder for at støtte byfornyelsesforsøg. Filmens titel var Tænk at få brusebad og blev udarbejdet af Minerva Film. Samtidig fik jeg for BUR fremstillet en serie på 4 plakater, udformet af Ib Spang Olsen. Forsøg og udvikling Forsøgsprojekt for BUR, hvor der blev sat fokus på fornyelse af byens blandede yderområder. Forsøgsordningen blev en succes. En række byfornyelsesforsøg rundt omkring i landet blev igangsat med forsøgsmidler fra BUR, ligesom en række rapporter med erfaringsopsamling blev udarbejdet med emner som fx Gode eksempler på nye gårdanlæg, Erfaringer med selv- og medbyg etc. Måske var BUR s succes i virkeligheden for stor, for BURs funktion som lille selvstændige sekretariat blev lukket ned i 1987 og forsøgsområdet overført til Boligstyrelsen. I foråret 1985 startede jeg min egen tegnestue på førstesalen af Svanevej 26 B. Jeg havde forladt min gamle tegnestue i god ro og orden og havde overtaget de resterende byplanopgaver og én medarbejder. De første års opgaver bestod i færdiggørelse af kommuneplaner og lokalplanopgaver i Danmark og på Grønland, vejledning i lokalplanlægning for Grønlands Landsstyre, bebyggelsesplaner og enkelte gårdanlæg mm. Snart tyndede det imidlertid ud med planlægningsopgaverne erne var lavkonjunktur for planlægning i Danmark. 8

11 København Tegnestuens første saneringsopgave var andelsboligforeningen Kropotkin i Sankt Peders Stræde med Otto Langhårsklippers salon på 1. sal og cafe i kælderen. Fokus på byfornyelse I 1987 fik jeg mulighed for at starte et turn-around for tegnestuen med større fokus på konkret bygningsfornyelse. Jeg fik mulighed for at prøve kræfter som arkitekt med nogle saneringsopgaver i samarbejde med ingeniørfirmaet Leon Grønbæk (senere Ingeniørfirmaet Falkon as), som forestod opgaverne som totalrådgiver. Den første opgave var andelsboligforeningen Kropotkin, Sankt Peders Stræde 20, med Otto langhårsklipper som beboerformand. Den fine 1800 tals ejendom blev renoveret nænsomt og beboerne fik badeværelser. Når man kommer forbi i dag fremtræder ejendommen stadig pænt vedligeholdt og Ottos frisørsalon med cafe i kælderen ligger der endnu. 9 introduktion

12 10

13 Tegnestuens næste sager var såkaldte tvangssaneringssager af private udlejningsejendomme med Byfornyelsesselskabet København som forretningsfører. Det drejede sig om Trepkasgade 3-5, Griffenfeldsgade 7 og den grønne hjørneejendom Rantzausgade 54/Griffenfeldsgade 10. Alle ejendomme blev totalrenoveret på tag og facader og fik nye tidssvarende badeværelser og køkkener. Københavns kommune var på dette tidspunkt ved at forberede deres fremtidige indsats efter den nye byfornyelseslov, først og fremmest ved at planlægge en storstilet helhedsplan for byfornyelsen af det indre Vesterbro fra Hovedbanegården til Skydebanegade. Frederiksberg kommune kom dog hurtigere end København i gang med at anvende den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede Svømmehalskvarteret som byfornyelsesområde og indledte en langvarig succesfuld strategi med karré efter karré at udsende såkaldte opfordringer med forslag til forbedringer i de enkelte ejendomme. Ejendommene bestod for det meste af andelsboligforeninger samt enkelte ejerforeninger og udlejningsejendomme. I byfornyelsesopfordringen fra kommunen lå også det krav, at ejendommen skulle engagere en teknisk rådgiver til at forestå hele projektet. Hermed var de ydre vilkår til stede for tegnestuens udvikling i de følgende mange år. Svømmehalskvarteret Byfornyelse med fokus på proces og dialog. Jeg var heldig at få to opgaver som arkitekt og totalrådgiver i den allerførste karré, som blev udpeget. Herefter gik det slag i slag, efterhånden som karreerne blev udpeget og sat i spil. Vi fik opgaver ikke i alle men i de fleste karreer og i nogle karreer fik vi rækker af ejendomme halve gader som gav mulighed for spændende projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper på gårdfacaderne. Svømmehalskvarteret var tegnestuens vigtigste arbejdsområde i ca. 15 år. I perioden fra 1987 til 2007 gennemførte vi byfornyelse i ca. 700 boliger en femtedel af de boliger, som blev byfornyet i kvarteret. Tegnestuen voksede og der blev skabt et erfaringsgrundlag, som rustede os til at gå videre med opgaver i nyere byområder, og med nye udfordringer indenfor byfornyelse og forsøgsprojekter. bygningen og den arkitektoniske helhed Den enkelte bygnings bidrag til helheden er helt central i tegnestuens tilgang til enhver opgave, hvad enten det er nybyggeri eller renovering. Det gælder lige fra planarbejde med bybevaring i Nakskov bymidte, over indpasning af nye huse i gadebilledet, til design af nye facader i 1960 er og 1970 er bebyggelser. 11 introduktion

14 Alle mennesker holder af bymidten og brokvarterernes atmosfære, med de tæt sammenvævede funktioner og skarpt afstukne byrum. De gamle huse emmer af stoflighed og det bliver en del af mange menneskers identitet at bo og leve i ældre bykvarterer. Med gader og byrum i en menneskelig skala. Med huse der danner helheder, men hvor de enkelte huses udformning og detaljer hele tiden varierer, og gør det oplevelsesrigt og rart at færdes. Med variationer i husenes arkitektur samtidig med et stærkt helhedspræg med ensartede proportioner og volumener i bygninger og byrum, hvor de enkelte huse udviser en klar kontinuitet i konstruktion, størrelse og materialevalg som et udtryk for deres egen tid. Det gode håndværk er kernen i al byfornyelse. Intuitivt opleves det gode håndværk, husenes overflader, detaljer og farver som omsorg. Der fornemmes en forbindelse fra fortiden ind i nutiden, som er vigtig for mennesker. Det gælder også de helt unge, som ellers har deres egen moderne tøjstil, musik og livsform. Men de hænger ud på Sankt Hans Torv og på Vesterbro og drømmer ikke om Ørestadens spredte boligblokke. Den ældre by- og bygningskultur rummer helt åbenbart en universel kvalitet for alle på tværs af generationer. Byens udvikling gennem tiden har skabt de forskellige bykvarterers særlige træk, hvor de enkelte huse i gadebilledet fremstår som en rytmisk variation over samme tema. Det er vigtigt at respektere og fastholde de enkelte kvarterers særpræg, som det, der gør byen oplevelsesrig som helhed som et helt musikstykke. Derfor skal renoveringen af den enkelte bygning ske med respekt for arkitektur og originalitet og med respekt for nabobygninger og helheden i gaden og kvarteret. Væggene i de fælles byrum, gadefacaderne, skal renoveres nænsomt med respekt for husenes oprindelige arkitektur, vinduer og døre, detaljer, materialer og farver. Mod gårdsiden er der derimod ofte mulighed for at tilføre boligerne dagslys og luft i form af franske døre, altaner, glaskarnapper og nye funktioner samt bygningsdele i nutidigt design. I karreernes indre kan skabes nye helheder med grønne gårdanlæg og renoverede gårdfacader. Enkelte bygninger i de ældre byområder er så ringe, at man må vælge at nedrive dem. Nybyggeri som udfyldningsbyggeri eller infill er et vigtigt redskab til at fastholde og forbedre bystrukturen og gadebilledet. Nye huse i husrækken skal være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur. Men husets bidrag til helheden er det primære krav. Derfor bør det nye hus være i dialog med sine naboer. Nogle bølgelængder må være fælles, mens andre kan afvige. Naboerne på hver side kan Lindevangskvarteret Fornyelse med respekt for helheden i gadebilledet. 12

15 13 introduktion

16 oven i købet være helt forskellige. Som tilfældet var ved tegnestuens infill byggeri i Pile Alle 33, hvor nabohuset til højre er en klassisk etageejendom fra 1890 i gule sten med dannebrogsvinduer, mens naboen til venstre er et betonhus fra 1960 erne. Det nye hus i Pile Alle 33 etablerer dialogen ved at anvende gule sten, vinduesformat og let markering af stueetagen med tilbagetrukne fuger som den ældre nabo til højre, mens dialogen med naboen til venstre er etableret ved store franske dørpartier og tilbagetrukket tagetage. Det nye hus har helt sin egen tone uden at dominere husrækkens helhed med en skinger lyd. Nyt i gammelt Lundtoftegade, Nørrebro. Visualisering af tegnestuens projekt for fornyelse af almene boligblokke. Sådanne hensyn bør efter min opfattelse være hovedreglen, når det drejer sig om projekter i de historiske byområder indre by og brokvartererne. De byområder skal vi passe på. De bliver aldrig større, mens der kommer masser af nye byområder, hvor arkitekturens modekatalog kan sætte sine fingeraftryk. I fremtiden vil man i endnu højere grad værdsætte brokvarterernes homogenitet, på samme måde som vi i dag værdsætter fx Nyboder. I de nyere byområder med byggerier fra 1960 erne og 1970 erne er der ofte større frihedsgrader og måske også behov for arkitektonisk løft. Men også her gælder det om så vidt muligt at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk. I tegnestuens projekt for Bolvighus fra 1962 indgik en total fornyelse af gadefacaden med henblik på at reducere støj og energiforbrug. For at respektere ejendommens arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor det synlige søjle/dragersystem er efterisoleret udvendigt og beklædt med lys fiberbeton. Derved er de vandrette og lodrette linjer fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret facadeudtryk i moderne materialer, glas og aluminium. Ved arbejdet med denne opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede gavle og flade tage er for bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke. Nyt i gammelt Pile Alle 33. Infill byggeri som formidler en overgang mellem sine meget forskellige naboer ved at være i dialog med dem begge. Denne erkendelse er ført over i tegnestuens aktuelle projekt for renovering af blokke i AKB Lundtoftegade, som er opført i Også her vil de flade tage og de gule murede gavle blive bevaret som tidstypiske markører. De triste altangangsfacader mod Lundtoftegade får derimod helt nye facader med udsmykket glas, hvor motivet refererer til stedets egen lokalitet og historie. En moderne måde at udtrykke omsorg, identitet og fornyelse. 14

17 15 introduktion

18 byrum og bevaring nakskov

19

20 Bybevaring i Nakskov Omkring 1990 arbejdede tegnestuen med bybevaring i Nakskov. I forlængelse af Miljøministeriets Planstyrelses arbejde med kommuneatlas over bevaringsværdier i Nakskov ønskede man at få afprøvet metoder til at skabe nogle planretningslinjer, som kunne fastholde og udbygge bevaringsværdierne. Tegnestuen fik til opgave at gennemføre et udviklingsprojekt med udarbejdelse af debatoplæg og kommuneplantillæg med bevaring som tema og med de enkelte områders særpræg i centrum. Debatoplægget fik form af en folder, der samtidig fungerede som plakat til opsætning i butikker og på offentlige steder. Der blev afholdt offentligt debatmøde og fra borgere og foreninger modtog kommunen en række indlæg, som blev trykt og offentliggjort. Efter bearbejdning af de indkomne kommentarer blev forslaget til kommuneplantillæg udsendt til debat i 3 måneder, hvorefter det med få justeringer blev politisk vedtaget i Kommuneplantillægget fokuserede på bymidten og udvalgte tilgrænsende områder. Kommuneplantillægget, som havde form af en lettilgængelig rapport, fungerede i årene efter som kommunens bibel i forbindelse med renoveringsprojekter, gadebelægning, butiksskiltning, vinduesudskiftninger mm. Hele forløbet var vellykket, idet det lykkedes at tage de principielle diskussioner i den første debatperiode, hvorefter linjen var lagt og kunne udmøntes i meget konkrete retningslinjer i kommuneplantillægget med hensyn til bygningsudformning, materialer og farver etc. Det lykkedes også at indarbejde retningslinjer for byomdannelse med ny bebyggelse og et nyt torv i området øst for den middelalderlige bykerne. Nakskov bymidte Middelalderlig by- og gadestruktur med karakteristiske stræder fra hovedgade til havn. Nakskovs middelalderlige byplan er særdeles velbevaret og bevaringsværdig som helhed. Samtidig rummer bymidtens delområder yderst varierede bebyggelsesmønstre. Helhedspræget og delområdernes særpræg, som opleves successivt når man bevæger sig gennem bymidten, var udgangspunktet for retningslinjerne. Retningslinjerne skulle bevare og styrke: 1. bykernens helhedspræg, 2. delområdernes særpræg og 3. overgangene mellem delområderne (stræde/strøg/torv etc.) Townscape synsvinklen, som stammer fra den engelske planlægger og byteoretiker Gordon Cullen, er helt central i bybevaringen. Det gælder om at fastholde oplevelser som at dreje om hjørnet fra hovedgaden ned ad strædet, oplevelsen af strædets krumning og de korte husfacader, strædets bratte udmunding i havne 18

21 Bykernen Den østlige bymidte Bymidtekarreerne Området med kirken og Axeltorv Boligstræderne Strøggader og torve Købmandskarreerne Nye huse og lille torv Bevaringsanalyse Områder og strukturer med egen identitet. Byrumsanalyse Helhedspræg og særpræg. Byrumsanalyse Byrum og grønne områder. Byrumsanalyse Vigtige overgange. 19 byrum og bevaring

22 Bevaringsmanual Illustrationsskitser for området omkring kirken og Axeltorv. 20

23 Debatoplæg Udsnit fra debatoplæg med fokus på kvaliteter, som er værd at bevare. Bevaringsmanual Princip for belægninger og belysning i stræderne ned mod havnen. 21 byrum og bevaring

24 fronten, skiftet i bebyggelsesmønstre, hustyper etc. Hvis sådanne kvaliteter med variation og særpræg skal sikres, så kræver det meget konkrete og håndfaste retningslinjer, angivet i afstande, byggematerialer og tagformer. Et kommuneplantillæg følges op af detaljerede og bindende lokalplaner, men vi var i Nakskov klar over, at dette ville være en langvarig og ressourcekrævende proces for kommunen. Derfor havde tegnestuen prioriteret, at kommuneplantillæggets retningslinjer var helt konkrete, hvilket snart skulle vise sin værdi. Fra manual til realisering Torvet Sønderport renoveret efter tegnestuens detailprojekt for belægninger, bænke og andet byudstyr. Kort tid efter kommuneplantillæggets vedtagelse opnåede kommunen tilsagn fra Boligministeriet om 55 millioner kr. i byfornyelsesmidler til renovering af en af de markante og bevaringsværdige arbejderbebyggelser ved skibsværftet, nemlig Rosnæs. Rosnæs var opkøbt af et lokalt boligselskab, der stod som bygherre for den omfattende renovering. Boligselskabet ønskede at udskifte til plastikvinduer og billigt pladetag, i stedet for de originale trævinduer og tegltage. Efter en større diskussion fastholdt kommunen, at renoveringen skulle gennemføres med et højt kvalitetsniveau, med henvisning til kommuneplantillægget, hvor der for Rosnæs var fastsat krav om oprindelige materialer, herunder fx tegltage med skorstene og vinduer af træ. Det er en herlig fornemmelse at vide, at tegnestuens arbejde har bidraget til at sikre en bevaringsværdig bebyggelse. Fra manual til realisering Boligbebyggelsen Rosnæs renoveret efter kommuneplantillæggets retningslinier om anvendelse af oprindelige materialer som tegl på tagene og vinduer af træ. 22

25 23 byrum og bevaring

26 byfornyelse i københavn

27

28 københavn Tegnestuens første erfaringer med byfornyelse blev indvundet i Københavns Kommune i Efterhånden kom en lang række af projekter til. På de følgende sider vises en repræsentativ vifte af fornyede ejendomme i indre by, på Christianshavn, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Nordvest. Projekterne er gennemført af tegnestuen over en 20-årig periode, lige fra Sankt Peders Stræde 20 i 1989 til Odensegade 2-12 i De tidligste projekter blev formelt gennemført efter saneringsloven. I starten af 1990 erne kom Københavns kommune imidlertid rigtig i gang med byfornyelsesloven, især inden for rammerne af Helhedsplanen for indre Vesterbro, men også i udvalgte karreer på Nørrebro. Alene byfornyelsen af indre Vesterbro var fra starten budgetteret til at koste ca. 6 mia. kroner. I Københavns Kommune blev mange opgaver uddelegeret via byfornyelsesselskaberne, det socialdemokratiske Byfornyelsesselskabet København og det borgerlige SBS Byfornyelse, som havde tilknytning til Grundejernes Investeringsfond. Forvaltningen af helhedsplanen for indre Vesterbro blev fordelt, med 2/3 til socialdemokraterne og 1/3 til de borgerlige. Det lille nydannede Håndværkets Byfornyelsesselskab kom i klemme og blev henvist til Holmbladsgadekvarteret, idet den daværende socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp mente at han allerede havde tilgodeset den borgerlige fløj. Trepkasgade 3-5 Modernisering med badeværelser, køkkener og franske altaner mod gården. Byfornyelsesselskaberne skulle bl.a. administrere de såkaldte råde-over ejendomme, som var private spekulationsejendomme med store istandsættelsesbehov. Det betød, at de private rådgivere, os selv inklusive, bejlede til byfornyelsesselskaberne for at få del i opgaverne. Det var før, der var noget der hed udbudsdirektiver. Tegnestuen fik enkelte opgaver fra byfornyelsesselskaberne, men vi blev aldrig forlovet med nogen af dem, og det var, set i bakspejlet, nok meget godt. Vi lærte at klare os selv og udviklede hen ad vejen tegnestuens eget brand med løbende forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet. Tegnestuen beskæftiger arkitekter og bygningskonstruktører, som yder teknisk rådgivning til en bred kundekreds. For at kunne håndtere byfornyelsesopgaverne blev der hurtigt sat fokus på økonomi og byggestyring. I langt de fleste opgaver fungerer tegnestuen som totalrådgiver, i samarbejde med tilknyttet ingeniørfirma og administrator. Det betyder at tegnestuen igennem hele perioden har kunnet fastholde den traditionelle arkitektrolle som bygherrens tillidsmand. Også i tider, hvor den entreprenørstyrede totalentreprise blev populær hos mange bygherrer. 26

29 En stor del af af tegnestuens kunder har været andelsboligforeninger. De havde gyldne tider i de første mange år under byfornyelsen. Alle vedligeholdelsesarbejder blev betalt af det offentlige og selv efter omfattende moderniseringer forblev huslejen rimelig. I de senere år blev støtteomfanget mindre. Andelsboligforeningerne var gode bygherrer. Beboerne havde positiv interesse i sagen, projekterne skulle vedtages demokratisk på foreningens generalforsamling og de nedsatte byggeudvalg var som regel gode sparringspartnere for os rådgivere. Vores oplevelse i de år var, at andelsboligforeningerne, til forskel fra ejerforeningerne, generelt havde fokus på fælles interesser og på at opnå fodslag. I dag, hvor lovgivningen har ødelagt andelsboligbegrebet ved individualisering og overbelåning, er der ikke den store forskel. Nørrebro Københavns kommune besluttede i at få renoveret en række af deres mest nedslidte (TOR) ejendomme, som de dog nogle få år senere af staten blev tvunget til at sælge for at få penge i den slunkne kommunekasse. Nogle af disse opgaver landede på tegnestuens bord. Det drejede sig om ejendommene Vedbækgade 4-10, Skodsborggade 17/Nordbanegade 26 på Nørrebro og Rughavevej11/Skolegade 13A+B i Valby. Ejendommene skulle renoveres på tag og fag, hvilket gav tegnestuen gode erfaringer med anvendelsen af naturskifer og indfarvet Juramørtel til at friske de triste gårdfacader op. Få år senere gennemførte vi et forsøgsprojekt på Nørrebro med tegnestuens nyudviklede tilbygningssystemsystem X-tension, som er beskrevet nærmere i kapitlet om byfornyelsesforsøg. Projektet blev gennemført i ejendommen Brohusgade 10-12, som var en nydannet andelsboligforening efter at et stort beboerflertal op til byfornyelsen havde besluttet at overtage den private Mejeristiftelse fra Ejendommen bestod af 20 små to-værelses lejligheder på ca. 50 m 2. Kommunen foreslog at lejlighederne blev slået sammen to og to. Beboerne strittede imidlertid voldsomt imod, og kommunen var på det tidspunkt ikke indstillet på at tvinge nogle, så sammenlægningen blev ikke til noget. Tegnestuens tilbygningssystem kom herefter til sin ret, idet de små lejligheder i stedet fik tilført en køkkenudvidelse med lys og luft. Vedbækgade 4-10 Gårdfacade med nye vinduer og puds i indfarvet juramørtel. vesterbro Helhedsplanen for indre Vesterbro gav retningslinjer for en bevarende byfornyelsesindsats, hvor kun meget få bygninger skulle rives ned. Det var Vesterbros held. Men prisen havde været høj. I årene før havde Københavns Kommune 27 byfornyelse københavn

30 med Egon Weidekamp i spidsen ødelagt det indre Nørrebro med omfattende saneringer hen over hovedet på borgerne og med husbesættelser og voldsomme gadekampe til følge. vesterbro Ejendomme fornyet af Pålsson Arkitekter I løbet af 1990 erne gennemførte tegnestuen en række projekter for andelsboligforeninger på Vesterbro, men inden da udførte vi to enkeltstående projekter med etablering af nye badeværelser og køkkener. Det var i Oehlenschlægersgade 53-53A og Saxogade 92-94, som tidligere havde fået fornyet tag og facader i en første etape. Vi gennemførte så anden etape med indvendig modernisering. Etapedelingen som princip var ikke en rationel måde at gennemføre byfornyelse på og indenfor helhedsplanområdet på indre Vesterbro blev alle ejendomme da også renoveret gennemgribende i én omgang. Og det på et ganske højt kvalitetsniveau. Det var fx obligatorisk ved fornyelse af skifertage at anvende naturskifer, hvor til sammenligning Frederiksberg kommune kun gav støtte til eternitskifer og ejendommene selv måtte betale merprisen, hvis de ville have naturskifer. Prisen for den normale gennemgribende byfornyelse lå på kr/m 2 eks. moms. Det svarede til, at istandsættelsen af en gennemsnitejendom kostede omkring 1 mio kr. pr. lejlighed i håndværksudgifter eks. moms. Istandsættelsen af den fredede Skomagerstiftelse på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej kostede hele kr./m 2 eks. moms. Det var også noget, der blev talt om i branchen. 1 En af de ejendomme, der stod over for en gennemgribende byfornyelse på Vesterbro, var andelsboligforeningen Eskildsgade Ud over tag og facader, nye badeværelser og køkkener fik andelsboligforeningen et fint fælleslokale indrettet i en del af loftsrummet med adgang til en dejlig ny fælles tagterrasse med udsigt over byens tage. Samtidig var ejendommen såkaldt værtsejendom for tegnestuens forsøgsprojekt med præfabrikerede stålbunde, som omtales nærmere i kapitlet om forsøgsprojekter. Nogle år senere byfornyede vi A/B Eskildsgade 32-34, som udover tag og facader også skulle have nye badeværelser. Tegnestuen foreslog, at badeværelserne blev gennemført som forsøg, hvor tegnestuen i forlængelse af Eskildsgade projektet skulle færdigudvikle et samlet byggesystem med både gulv- og vægelementer i rustfri stål. Byggeskadefonden bakkede ideen op, men kommunen ville ikke være med, så badeværelserne blev udført traditionelt. Tegnestuen byfornyede en husrække på tre ejendomme Absalonsgade 11, 13 og 15. Projektet var bl.a interessant fordi Københavns Kommune gennemførte et Udviklingsprojekter gennemført af Pålsson Arkitekter 1. Hedebygade 3-3A Forsøg med energioptimering 2. Eskildsgade Forsøg med lette stålbunde 28

31 2 Istedgade / Abel Cathrinesgade Gennemgribende fornyelse af markant hjørne på Vesterbro. 29 byfornyelse københavn

32 projekt med at genskabe en original tidstypisk farvesætning af facader, vinduer og kviste i Absalonsgade fra den udspringer i museumsgaden ved Københavns Bymuseum og ned til Istedgade. Projektet var en reaktion mod de mange nye hvide farveløse vinduer, som blev brugt ved tidens byfornyelse. Kommunen havde af arkitekt Bente Lange fået udarbejdet en farvemanual for hele gaden. Med udgangspunkt i den stod tegnestuen for farvesætning af de tre nævnte ejendomme med anvendelse af indfarvet juramørtel på facaderne og med mikroafrensede og linoliemalede vinduer. Gaden står i dag med en fin helhed af mindre ejendomme med en stor variation i farver og overflader og detaljer. På ydre Vesterbro udførte tegnestuen flere projekter i Hedebygade-karreen og i nabokvarteret Ballum Nord. I Hedebygadekarreen, hvor kommunens største samlede økologiprojekt fandt sted, var tegnestuen involveret i et økologisk forsøgsprojekt i andelsboligforeningen Hedebygade 3-3A. Det var et spændende projekt med nye tagboliger og to køkkentårne på gårdfacaden, opført i tegnestuens nyudviklede tilbygningssystem X-tension. Den økologiske målsætning var at minimere bygningens energiforbrug gennem anvendelse af centralt placerede radiatorer, særlige forsatsrammer og passiv solvarme. Tøndergade / Ballumgade Gårdrum med renoverede facader og et enkelt nyt køkkentårn. Nogle år senere byfornyede tegnestuen to store sammenhængende andelsboligforeninger på den anden side af Hedebygade mod Ballumgade, Møgeltøndergade og Tøndergade. Også i disse ejendomme blev der udover badeværelser, køkkener og franske altaner indrettet nye tagboliger med indskårne tagaltaner og et enkelt nyt køkkentårn mod gården. I den ene andelsboligforening var lejlighederne så små, at kommunen forlangte lejlighedssammenlægninger som en forudsætning for at give byfornyelsesstøtte. Det var første gang vi oplevede at kommunen stillede et absolut krav om sammenlægning. Men det var yderst fornuftigt, da det gav mere tidssvarende boliger og begrænsede udgifterne en smule. Det gav selvfølgelig tegnestuen nogle udfordringer med at udforme nye lejligheder på tværs af de eksisterende lejlighedsskel, og med at opnå enighed blandt beboerne, hvoraf nogle jo i sagens natur skulle genhuses permanent et andet sted. Ejendommenes ydre istandsættelse og farver på facademørtel og vinduer blev ved kommunens mellemkomst koordineret med tvillingeejendommene ned ad Hedebygade, som var opført samtidig i samme arkitektur. Facaderne blev pudset op i juramørtel i samme tone fra sokkel til tag uden fremhævning af detaljer med afvigende farver, så facadeudtrykket fremstår roligt med detaljerne tegnet fint af lys og skygge. Efterfølgende er gadebelægning og beplantning blevet fornyet, og området står i dag meget smukt og helstøbt. 30

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen BYFORNYELSE I KØBENHAVN Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen Byfornyelse 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

Bygningspræmiering 2015

Bygningspræmiering 2015 Bygningspræmiering 2015 Nominering Slagelse Kommune Center for Vækst og Plan September 2015 Nominering Indledning Uddelingen af Slagelse Kommunes årlige bygnings- og arkitekturpris blev påbegyndt i 1988

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

bæredygtig byfornyelse

bæredygtig byfornyelse bæredygtig byfornyelse Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om toilet og bad i lejligheden? Trænger jeres ejendom til tætte vinduer eller nyt tag? Eller har I idéer til spændende projekter med store

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012

Bygningsfornyelse 2012 Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015_2

Bygningsfornyelse 2015_2 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015_2 beskrivelse af det indstillede projekt Indsatsområde: Centrale vesterbro Med bygningsfornyelsen i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2015 runde 2, bliver 1 ejendom med

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Bilag 3 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Notat om høringsproces og modtagne indsigelser Forslagene har været offentliggjort

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 KAGSHUSENE, AFD. 4, PAB TINGBJERG, AFD. 1-43 FSB TINGBJERG, AFD. 3026 SAB LANDSKRONAGADE, AFD. 115, VIBO AUSTRALIENSVEJ, AFD.

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger. Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Henning Smithsvej/Poul Buås Vej Beboermøde 5. Oktober 2015

Henning Smithsvej/Poul Buås Vej Beboermøde 5. Oktober 2015 Henning Smithsvej/Poul Buås Vej Beboermøde 5. Oktober 2015 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Fremlæggelse af beslutningsforslag 4. Spørgsmål og diskussion 5. Beslutning om urafstemning.

Læs mere

Ryesgade 30. Kvalitetsrenovering og energioptimering. Bygherres erfaringer. v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur.

Ryesgade 30. Kvalitetsrenovering og energioptimering. Bygherres erfaringer. v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur. 10. december 2013 Ryesgade 30 Kvalitetsrenovering og energioptimering Bygherres erfaringer v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur. Arup & Hvidt Nørre Voldgade 88, 1358 København K www.aruphvidt.dk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kløverprisvej 33 Hvidovre Torv 7-7A Storegade 30 Bavnevej 29 Indhold Bevaring af ældre bygninger i Hvidovre Bygningsforbedringsudvalgets møder

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien) 3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM KIRKEGADE 8 9900 FREDERIKSHAVN Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Sikring af bevaringsværdige bygninger

Sikring af bevaringsværdige bygninger BILAG 1 Sikring af bevaringsværdige bygninger Hvad er bevaringsværdige bygninger I henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 TOFTEN VIBO (AFD. 137) S. 3-4 VESTERGÅRDSVEJ 3B (AFD. 6067) S. 5-6 1 PLACERING OG PROJEKTINDHOLD vestergårdsvej, 3b afd.

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Kære nabo til prøveopgangen

Kære nabo til prøveopgangen Maj 2016 Helhedsplan lundevaenget.fsb.dk Maj 2016 Kære nabo til prøveopgangen Ryparken 204 er prøveopgang for Lundevængets helhedsplan. Det betyder, at håndværkerne snart begynder at renovere og ombygge

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Modernisering af Wilkenbo

Modernisering af Wilkenbo Modernisering af Wilkenbo Dalgas Boulevard, Finsensvej, Lauritz Sørensens Vej, Wilkensvej Beboermøde, Lauritz Sørensens Vej 10 & 12 Dagsorden Dagsorden for opgangsmøderne: Velkomst v/ Maj Britt Søballe

Læs mere

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Ejendom: Opført i 1921 Forslag til Privat udlejningsejendom med 9 lejemål Ejendommen ligger og af kulturmiljøet Boulevardkvarteret, og har en vis sammenhæng hertil. Ejendommen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C AB J.M. Thorvald Side 1 af 8 Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C Administrator Advokatfirmaet Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte Solbjergvej 3 2000 Frederiksberg

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at Punkt 8. Godkendelse af ansøgning om helhedsplan og renovering af 138 almene familieboliger skema A. Boligforeningen Fjordblink, afdeling 10, Peter Freuchens Vej 1-39 2015-053889 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Storegade 20A, 4780 Stege

Storegade 20A, 4780 Stege Storegade 20A, 4780 Stege Opført i 1908 Privat udlejningsejendom med 2 boliger og 1 erhvervslejemål Ejendommen ligger på hovedgaden i Stege by, og er omfattet af lokalplan 61 Skilte og facader i Storegade.

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere