NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION INDHOLD. 1 Indledning og sammenfatning Baggrund Konklusioner 2. 2 Lokalplanen 3

Transkript

1 HØRSHOLM KOMMUNE NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION VURDERING AF TRAFIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og sammenfatning Baggrund Konklusioner 2 2 Lokalplanen 3 3 Generelle parkeringsnormer Parkeringsnormer i andre byer COWIs egne erfaringer 5 4 Stationsnærhed Kokkedal Station 7 5 Parker og Rejs 8 6 Vurdering af parkeringsbehov i lokalplanområdet 8 7 Tællinger ved Kokkedal og Rungsted Stationer 9 8 Betalingsring 11 PROJEKTNR. P DOKUMENTNR. P A-65 VERSION 2 UDGIVELSESDATO 16. februar 2012 UDARBEJDET HEK, IBFE KONTROLLERET LAAG GODKENDT HEK

2 2/13 Nyt byggeri ved Kokkedal Station 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Baggrund Hørsholm Kommune har udarbejdet et lokalplanforslag for et område i Kokkedal Nordvest i umiddelbar tilknytning til Kokkedal Station. Området er delt i to delområder: Delområde 1, hvor der kan opføres m² boliger Delområde 2, hvor der kan opføres m² erhverv, heraf 300 m² dagligvarebutik På grund af stationsnærheden ønsker kommunen at fravige sin normalt gældende parkeringsnorm på 1 plads pr. 50 m² etageareal og i stedet anvende 1 plads pr. 100 m² etageareal for boliger og kontorerhverv samt 1 plads pr. 50 m² for butik. Der er fra nabokommunen Fredensborg udtrykt bekymring for, at denne parkeringsnorm vil resultere i for få p-pladser, og at beboere og ansatte i det nye område i stedet vil parkere i naboområderne, herunder ved Kokkedal Station. Parkeringspladsen ved Kokkedal Station har i forvejen fuld kapacitetsudnyttelse, og efterspørgslen efter parkering forventes at stige yderligere, hvis der indføres en betalingsring rundt om København. På den baggrund ønsker Hørsholm Kommune dels en vurdering af den genererede trafik til og fra det nye område, dels en vurdering af brugen af parkeringspladsen ved Kokkedal Station samt pladsen ved Rungsted Station. 1.2 Konklusioner COWI har vurderet parkeringsbehovet for stationsnære områder og har indsamlet viden fra tidligere undersøgelser om emnet. Erfaringer viser, at stationsnærhed er vigtig, men at der er en markant grænse på ca. 600 meters gangafstand. Hvis den overskrides, stiger andelen af bilister markant. De her betragtede områder ligger inden for 600 m fra Kokkedal Station. Da den endvidere er en knudepunktsstation for Movia og DSB, vurderer COWI, at stationsnærheden vil være betydningsfuld, og at en parkeringsnorm på 1,0 plads pr. 100 m² vil være realistisk i forhold til det faktiske behov. COWI anbefaler dog samtidig, at de virksomheder, der etablerer sig i byggeriet, arbejder målrettet med Mobility Management for at tilskynde de ansatte til at minimere bilkørslen. Parkeringspladsen ved Kokkedal Station har i dag en meget høj udnyttelsesgrad, men DSB har ikke aktuelle planer om en udbygning. Parkeringsbehovet vil stige, hvis der etableres en betalingsring rundt om København. Omfanget af stigningen er vanskeligt at vurdere, da der endnu ikke foreligger et konkret forslag til udformningen af betalingsringen, men ud fra tal i Vejdirektoratets analyse af betalingsringen har COWI skønnet, at en udvidelse med 75 ekstra p-pladser vil være realistisk i forhold til den forventede øgede efterspørgsel.

3 NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION 3/13 2 Lokalplanen Lokalplan 147 omfatter et m² stort område i den nordligste del af Hørsholm Kommune op ad kommunegrænsen mod Fredensborg Kommune. Området ligger op ad kystbanen ved Kokkedal Station, og lokalplanen skal sikre, at stationsnærheden udnyttes til at etablere erhvervsbebyggelse og stationsnære boliger. Planen skal i øvrigt ses i sammenhæng med vejprojektet Lågegyde, der skal forbedre den lokale trafikafvikling i området og herunder sikre en bedre vejforbindelse på tværs af kystbanen. 3 Generelle parkeringsnormer Lovgrundlaget for dimensionering af parkeringspladser findes i bygningsreglementet af 2008, som fastslår, at der ved opførelse af nye bygninger skal "udlægges et tilstrækkeligt antal parkeringspladser". Kommunen kan selv fastlægge, hvad der opfattes som tilstrækkeligt. Vejreglerne indeholder nogle vejledende tal for parkeringsbehov, men understreger, at der er tale om vejledende tal, og at en kommune altid bør tage hensyn til de lokale forhold ved et byggeri. Lokale forhold kan vedrøre bebyggelsens art (f.eks. boligtyper eller virksomhedstyper) eller tilknytning til vej- og stinet. Endelig kan stationsnærhed spille en stor rolle, hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 4. Hørsholm Kommune har - som de fleste andre danske kommuner - fastlagt egne kommunale parkeringsnormer. I lokalplanen for Hørsholm Bymidte er der f.eks. anvendt følgende normer: 1,5 plads pr. 100 m² bolig 2,0 pladser pr. 100 m² erhverv 4,0 pladser pr. 100 m² detailhandel Disse normer ligger tæt op ad Vejreglernes vejledende normer samt en række andre danske byer, hvilket er uddybet nærmere i kapitel 3.1. Et særligt aspekt, der skal tages hensyn til ved parkeringsplanlægning, er den såkaldte dobbeltudnyttelse, som betyder, at én plads kan bruges flere gange i løbet af et døgn af forskellige mennesker. Dobbeltudnyttelse er særligt relevant, hvis der i et område bygges både boliger og erhvervsbygninger. I så fald er boligernes parkeringsbehov størst i aften- og nattetimerne, mens behovet for erhvervsbygningerne er størst i dagtimerne inden for almindelig arbejdstid. En enkelt parkeringsbås kan derfor udnyttes af en beboer om natten og af en virksomhedsansat i dagtimerne. Vejreglerne indeholder også vejledende reduktionsfaktorer som følge af dobbeltudnyttelse. Den største reduktion opnås, hvis etagearealerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem boliger og erhverv. I så fald kan det samlede parkeringsbehov reduceres med ca. 30% i forhold til det behov, der udregnes efter en direkte anvendelse af p-normerne.

4 4/13 Nyt byggeri ved Kokkedal Station 3.1 Parkeringsnormer i andre byer Ved en screening på forskellige danske kommuners hjemmesider på internettet er der fundet de parkeringsnormer, som er vist i Tabel 1 sammen med de generelle parkeringsnormer fra Vejreglerne. Til sammenligning er der også vist svenske tal fra Malmø. Vejreglerne angiver et erfaringstal på 1,4 pladser pr. 100 m² kontorareal, svarende til 1 plads pr. 70 m². Tabel 1: P-normer fra udvalgte byer. (Kilde: Kommunernes hjemmesider) Århus, indre by Århus, ydre bykerne Malmö bykerne Sorø bykerne Boligbyggeri: Lav og tæt-lav 1,0 pr. bolig 1,5-2,0 pr. bolig 1,5-2,0 pr. bolig 1,0 pr. bolig Etagebolig 0,5 pr. bolig 1,0 pr. bolig 0,8-1,1 pr. bolig 1,0 pr. bolig Boliger < 50 m² 0,25 pr. bolig 0,5 pr. bolig - 0,25 pr. bolig Kollegier o.lign. 0,17 pr. bolig 0,25 pr. bolig 0,2 pr. bolig 0,25 pr. bolig Erhvervsbyggeri: Kontor, fabrik, liberale erhverv 1,0 pr. 100 m² 1,0 pr. 50 m² 1,0 pr. 100 m 2 1,0 pr. 50 m 2 Lagerbygninger 1,0 pr. 200 m² 1,0 pr. 100 m² - 1,0 pr. 100 m² Dagligvarebutikker 1,0 pr. 100 m² 1,0 pr. 25 m² 2,0 pr. 100 m 2 1,0 pr. 25 m 2 Udvalgsvarebutikker 1,0 pr. 100 m² 1,0 pr. 50 m² 2,0 pr. 100 m 2 1,0 pr. 50 m 2 Restauranter 1,0 pr. 100 m² 1,0 pr. 50 m² 2,0-4,5 pr. 100 m 2 1,0 pr. 4 siddepl. Hoteller 0,5 pr. værelse 1,0 pr. værelse 1,0 pr. 100 m 2 1,0 pr. værelse Forsamlingslokaler 1,0 pr. 100 m² 1,0 pr. 25 m² - 1,0 pr. 15 m² Institutioner mv. Plejeboliger 1,0 pr. 8 norm.pl. 1,0 pr. 4 norm.pl. - - Bofællesskaber 1,0 pr. 4 norm.pl. 1,0 pr. 2 norm.pl. - - Vuggestuer/børnehaver 1,0 pr. 20 norm.pl. 1,0 pr. 5 norm.pl. - Min. 10 pladser Fritidshjem 1,0 pr. 20 norm.pl. 1,0 pr. 10 norm.pl. - - Skoler 1,0 pr. 200 m² 1,0 pr. 100 m² - 1,0 pr. 50 m² Videregående uddannelser 1,0 pr. 100 m² 1,0 pr. 50 m² - - I Ørestaden på Amager gælder helt specielle forhold, idet Ørestaden decideret er anlagt som en metrobetjent bydel. Bydelen er præget af store kontorvirksomheder, der ligger tæt på metrostationer med høj frekvens på metroen, der har en transporttid på minutter til det centrale København. Af samme grund er biltrafikken nedprioriteret, blandt andet med et begrænset udbud af parkeringspladser samt restriktioner i form af betaling og tidsbegrænsning. Parkeringsnormen for Ørestaden er således 1 p-plads pr. 200 m², hvilket så vidt vides er den laveste norm, der er anvendt ved byggerier i Danmark.

5 NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION 5/13 I Holland er der lignende eksempler på, at parkeringsnormer anvendes til at sætte en øvre grænse for antallet af parkeringspladser. I Amsterdam opereres således med A- og B-lokaliteter, afhængigt af tilgængeligheden med kollektiv transport og bil. På A-lokaliteter - som har den bedste kollektive trafikbetjening - må der højst etableres én parkeringsplads pr. 10 arbejdspladser. På B-lokaliteter er tallet én parkeringsplads pr. 5 arbejdspladser. Omregnet i p-pladser pr. etageareal svarer det skønsmæssigt til én parkeringsplads pr. 300 m² på A-lokaliteter og én parkeringsplads pr. 150 m² på B-lokaliteter. 3.2 COWIs egne erfaringer COWI, der kan betegnes som en kontorvirksomhed med højt specialiserede medarbejdere, har på hovedkontoret i Lyngby ca ansatte, som tilsammen disponerer over 597 parkeringspladser (inklusive gæsteparkering), svarende til én parkeringsplads pr. 0,37 medarbejdere. Der er generelt høj belægning på parkeringspladserne. Forskellige interne undersøgelser har vist, at ca. 40% af de ansatte benytter bil til og fra arbejde, hvilket er i god overensstemmelse med udbuddet, når der tages hensyn til fravær pga. ferie, sygdom osv. COWI ligger stationsnært, idet der er under 500 meter til Lyngby Station, som ud over hyppige S-togsafgange mod København og Holte / Hillerød rummer én af de største busterminaler i hovedstadsområdet. De interne undersøgelser har vist, at omkring 30% af de ansatte benytter kollektiv trafik til og fra arbejde, primært S-tog. De resterende 30% går eller cykler. 4 Stationsnærhed Stationsnærhedspolitikken er fastlagt i Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan Stationsnær lokalisering indebærer, at pendlere og andre rejsende tilbydes et friere valg af transportmiddel. I det omfang den kollektive transport opleves mere attraktiv end kørsel i egen bil, vil flere lade bilen stå og i stedet vælge den kollektive rejseform. Undersøgelser viser, at effekten af stationsnær lokalisering opnås ved lokaliseringer i gangafstande på op til 600 m fra stationerne. Et erhvervsbyggeri op ad Kokkedal Station må forventes at have en sådan effekt for de ansattes rejseadfærd og dette kan tale for forslaget om nedsættelse af p- normerne. I Fingerplan 2007 er der opstillet grafer, som viser tommelfingerregler om arbejdspladslokalisering og bilbenyttelse. Graferne er baseret på data fra 2001, men ifølge ophavsmanden, Peter Hartoft-Nielsen, er der ikke nyere data. Graferne er vist nedenfor:

6 6/13 Nyt byggeri ved Kokkedal Station Figur 1: Sammenhæng mellem lokalisering og bilandel for kontorvirksomheder. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: Arbejdspladslokalisering og transportadfærd, By- og Landsplanserien nr. 16, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm, Som det ses, er der ved stationsnære virksomheder ca % af de ansatte, som kører i bil til og fra arbejde, hvilket er i god overensstemmelse med COWIs egne erfaringer. For den konkrete virksomhed afhænger andelen af en række specifikke forhold som for eksempel virksomhedens type og serviceniveauet på stationen (frekvenser og rejsetider). Generelt kan det siges, at jo mere specialiserede medarbejdere, der er på virksomheden, jo højere er bilandelen. Det skyldes blandt andet, at højt specialiserede medarbejdere er villige til at pendle langt til et interessant arbejde, samt at de generelt er højere lønnet og har højere bilejerskab end mindre specialiserede medarbejdere. Figur 2: Sammenhæng mellem lokalisering og biltransportarbejde pr. ansat for kontorvirksomheder. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: Arbejdspladslokalisering og transportadfærd, By- og Landsplanserien nr. 16, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm, Figuren viser samme tendens som den forrige. For COWIs vedkommende er tallet knap 20 km, hvilket er i god overensstemmelse med figuren.

7 NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION 7/13 Endelig er afstanden mellem station og virksomhed undersøgt nærmere for de kollektivrejsende, hvilket er illustreret i Figur 3. Figur 3: Andel kollektivrejsende som funktion af afstand til station for forskellige virksomhedstyper. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: Arbejdspladslokalisering og transportadfærd, By- og Landsplanserien nr. 16, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm, 2001 Figuren viser, at der er en tydelig smertegrænse omkring meter, hvilket svarer til 6-8 minutters gang. For boligområdet er der ikke foretaget undersøgelser med en tilsvarende detaljeringsgrad, men det kan konstateres, at de fleste kommuner opererer med parkeringsnormer i størrelsesordenen 1-2 pladser pr. bolig. Større boliger har generelt behov for flere p-pladser end mindre boliger, fordi de større boliger har flere beboere og som oftest også en højere indkomst. Normerne svarer derfor til en størrelsesorden på lidt over 1,0 p-plads pr. 100 m². Også her medfører stationsnærheden dog en reduktion, fordi nogle beboere helt bevidst vælger en stationsnær bolig og undlader at anskaffe en bil. En parkeringsnorm på 1,0 plads pr. 100 m² er derfor realistisk. 4.1 Kokkedal Station Kokkedal Station er et vigtigt knudepunkt i den kollektive trafik. I dagtimerne er der 6 tog pr. time i hver retning (mod henholdsvis Helsingør og København / Malmø), og i myldretiden er der yderligere 3 ekstra tog pr. time. Derudover betjenes stationen af 5 buslinjer, herunder linje 150S med høj frekvens, samt 173E, der er en ekspresbus, der kører i myldretiderne.

8 8/13 Nyt byggeri ved Kokkedal Station 5 Parker og Rejs Parker og Rejs er et koncept, som kendes fra de fleste lande, og som består af parkeringspladser ved stationer, så de rejsende kan parkere deres bil og rejse videre med tog. I Hovedstadsområdet er der arbejdet målrettet med Parker og Rejs gennem de seneste 20 år, og der er etableret pendlerparkering ved flere store stationer, herunder Kokkedal og Rungsted. I 2009 indgik DSB og Transportministeriet en aftale om etablering af et stort antal nye Parker og Rejs pladser. Bevillingen er på 1 milliard kroner og dækker perioden fra 2009 til Finansieringen kommer fra salg af ledige DSB-arealer, og DSB fastlægger en udbygningsplan ud fra vurderinger af de nuværende forhold på stationer, herunder belægningsgrader på eksisterende anlæg, samt en vurdering af parametre som passagertal, trafikbetjening osv. Endvidere er det væsentligt, at der etableres parkering til både cykler og biler. DSB Ejendomme har i en til Hørsholm Kommune (17. januar 2012) oplyst, at der ikke er aktuelle planer om udvidelse af anlæggene på Kokkedal og Rungsted Station, bl.a. på grund af usikkerhed om den nuværende brug af pladserne. Der er registreret fuld belægning, men det er usikkert, om alle bilerne tilhører kollektivrejsende, eller om de er parkeret med andre formål. 6 Vurdering af parkeringsbehov i lokalplanområdet Lokalplanforslaget nr. 147 inddeler området i to delområder: Delområde 1, som udlægges til boliger med et samlet etageareal på m². Delområde 2, som udlægges til erhverv med et samlet etageareal på m². Der er mulighed for at etablere en dagligvarebutik på højst 300 m², mens de øvrige m² udlægges til kontorerhverv. Erhvervsområdet i delområde 2 ligger lige op ad jernbanen ved Kokkedal Station. Erhvervsområdet ligger på den østlige side af jernbanen, mens stationsbygninger, busterminal og pendlerparkering ligger vest for jernbanen. Fra erhvervsområdet vil der således være direkte forbindelse til togene i retning fra København til Helsingør. For at få forbindelse til tog i den modsatte retning - eller til busserne - må man krydse jernbanen via en gangbro. Boligområdet i delområde ligger lidt længere væk fra stationen med en gangafstand på mellem 50 og 500 meter. Begge områder er således i udpræget grad stationsnære og ligger inden for de meter, der i forrige afsnit blev defineret som smertegrænsen.

9 NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION 9/13 De to lokalområder er adskilt fra hinanden af Lågegyde. Effekten af dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne vil derfor ikke være lige så stor som i byggerier, hvor bolig og erhverv er mere blandet. For erhvervsområdet vurderer COWI, at det vil være muligt at opnå en bilandel på under 40% gennem en målrettet indsats i planlægningen. Det indebærer bl.a. at der skal etableres gode adgangsveje fra alle virksomhederne til stationen og at der skal være gode muligheder for at krydse jernbanen til den vestlige perron. De enkelte virksomheder i byggeriet bør pålægges at udarbejde mobilitetsplaner med tiltag, der kan reducere bilpendlingen. Her tænkes f.eks. på fremme af kollektiv trafik (informationskampagner, månedskort betalt over bruttolønnen mv.), fremme af cykeltrafik (gode cykelparkeringsforhold, bade- og omklædningsfaciliteter mv.) samt reduktion af bilkørsel gennem samkørselsordninger, hjemmearbejdspladser mv. Sammenhængen mellem etageareal og antal ansatte afhænger igen af de konkrete virksomheder, men et etageareal på mellem m² pr. ansat er en størrelsesorden, der gælder for de fleste kontorvirksomheder. (Etagearealet omfatter også gangarealer, møderum, toiletter, depoter, printerrum osv.) Dette tal kan omsættes til 3-4 medarbejdere pr. 100 m². Hvis en tredjedel er bilpendlere, svarer det således til mellem 1,0 og 1,3 bilpendlere pr. 100 m². Der vil imidlertid altid være et vist fravær på grund af sygdom, ferie, møder osv., og det reelle behov vil derfor være 10-20% lavere. Alt i alt vurderes det derfor, at en parkeringsnorm på 1,0 pladser pr. 100 m² vil være acceptabelt. For boligområdet vurderes det ligeledes, at stationsnærheden bevirker, at en p- norm på 1,0 plads pr. 100 m² også er realistisk. 7 Tællinger ved Kokkedal og Rungsted Stationer Onsdag den 1. februar 2012 er der gennemført tællinger af parkerede biler og cykler ved Kokkedal og Rungsted Stationer. Tællingerne blev gennemført mellem kl. 10 og 12 om formiddagen, hvor alle pendlere formodes at være taget på arbejde. Vejret på tælledagen var solrigt, men koldt med temperaturer på 4-6 graders frost. Det kolde vejr har formentlig afholdt nogle fra at cykle og har muligvis medført en lidt højere andel i bil. På begge stationer var bilparkeringspladserne fyldt helt op, hvilket også er i god overensstemmelse med erfaringer og tidligere tællinger. Der blev talt 327 parkerede cykler på Kokkedal Station og 215 på Rungsted. Mange af cyklerne så dog ud til at være langtidsparkeret og ikke i daglig brug. DSB har oplyst til Hørsholm Kommune, at der er registreret 564 cykelparkeringspladser ved Kokkedal Station, og at der normalt er fuld belægning. Det lavere antal i COWIs tælling må skyldes det kolde vintervejr.

10 10/13 Nyt byggeri ved Kokkedal Station COWI har gennem Centralregisteret for Motorkøretøjer fået foretaget et udtræk af bilernes postnumre for derigennem at vurdere oplandet for pendlerparkeringen. Resultaterne er vist nedenfor: 5% 2% 4% 16% 32% 2970 Hørsholm 2980 Kokkedal Fredensborg Kommune København 3400 Hillerød Øvrige 41% Figur 4: Fordeling af parkerede biler ved Kokkedal Station efter postnummer. Der er ikke helt overensstemmelse mellem postnumre og kommunegrænser, men i Figur 4 omfatter kategorien "Fredensborg Kommune" postnumrene 3480 Fredensborg, 3050 Humlebæk og 2990 Nivå. Langt de fleste er fra Fredensborg - der er blot registreret 3 biler fra Humlebæk og ingen fra Nivå. Kategorien "København" omfatter postnumre op til Blandt "Øvrige" er der 10 postnumre, som hver er repræsenteret én eller to gange. Postnumrene er fra forskellige byer i Nordsjælland, og derudover er der én bil fra Skælskør og én fra Odense. Som det ses, er der på Kokkedal Station i udpræget grad tale om lokale pendlere, idet næsten tre fjerdedele af de parkerede biler er fra Hørsholm og Kokkedal. Den tilsvarende fordeling på Rungsted Station er vist i Figur 5, hvor "Fredensborg Kommune" er defineret på samme måde (postnumrene 3480, 3050 og 2990). Som det ses, udgør bilerne fra Fredensborg Kommune kun en lille andel af det samlede antal biler - i alt 6 biler ud af 200 parkerede i alt, svarende til 3 %. Bilerne er primært fra Humlebæk, idet 4 af de 6 biler er fra postnummer 3050, mens der er én bil fra Nivå og én bil fra Fredensborg.

11 NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION 11/13 11% 3% 3% 2% 34% 2960 Rungsted Kyst 2970 Hørsholm 2980 Kokkedal 2950 Vedbæk Fredensborg Kommune Øvrige 47% Figur 5: Fordeling af parkerede biler på Rungsted Station efter postnummer Den lokale tendens er endnu mere udpræget på Rungsted Station end på Kokkedal, idet 84% af bilerne er fra Hørsholm Kommune. Kategorien "Øvrige" omfatter primært forskellige nordsjællandske byer, men der er også registreret én bil fra hver af byerne Holbæk, Havdrup, Fejø, Bogense og Holstebro. 8 Betalingsring Regeringen, der tiltrådte i efteråret 2011, har varslet en betalingsring rundt om København, hvor bilister skal betale for at passere. Formålet er at reducere biltrafikken og dermed trængslen i København. Sammen med betalingsringen er der varslet en nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik, og dermed kan der forventes en stigning i brugen af den kollektive trafik, herunder naturligvis Kystbanen samt busserne mellem Hørsholm og København. Detaljerne om betalingsringen, herunder eksakt placering og takster, er endnu ikke (primo februar 2012) fastlagt, og vurderingerne er derfor meget usikre. Den mest grundige analyse af forslagene til betalingsring er gennemført af Vejdirektoratet, som i januar 2012 har udgivet en rapport 1 om konsekvenserne af betalingsringen. Rapporten analyserer tre forskellige placeringer af en betalingsring og vurderer de trafikale og miljømæssige konsekvenser. 1 Vejdirektoratet: "Trængselsafgift i Hovedstaden, Miljøundersøgelse" Rapport nr. 407, 2012

12 12/13 Nyt byggeri ved Kokkedal Station For den kollektive trafik vil betalingsringen medføre en mindre stigning i antallet af påstigere. Stigningen afhænger af sceneariet for betalingsringen samt af, hvilken transportform, der betragtes. De største stigninger uden for København vil ske for busser og S-tog, mens de mindste vil ske for regional og fjerntog. Ud fra tallene i Vejdirektoratets rapport (Tabel 4.5, side 48) kan det skønnes, at stigningen i antallet af påstigere på Kokkedal Station højst vil være 2,1 % for togrejsende og 3,1 % for busrejsende. Med disse tal kan det fremtidige antal kollektivrejsende estimeres: Tabel 2: Antal påstigere pr. dag på Kokkedal Station Nuværende Fremtidig Stigning Tog Ca. 50 Bus Ca. 25 I alt Ca. 75 Tallene for de nuværende antal påstigere er oplyst til Hørsholm Kommune af henholdsvis DSB og Movia. Størstedelen af de nye kollektivrejsende vil være tidligere bilister, der fravælger bilen pga. trængselsafgiften. Det er derfor sandsynligt at en betydelig andel af dem vil benytte bil til stationen, og at de derfor har behov for en parkeringsplads. Derudover er det værd at bemærke, at de eksisterende p-pladser normalt er fyldt helt op, hvilket også er blevet bekræftet af den gennemførte tælling. Det tyder på, at der allerede i dag er et vist undertrykt behov, forstået på den måde, at hvis der blev etableret flere p-pladser, ville de med det samme blive benyttet af personer, der i dag rejser på en anden måde. På den baggrund må det vurderes, at en udvidelse med 75 ekstra p-båse vil være et realistisk mål. For Rungsted Station, hvor der ifølge DSB i dag er togpåstigere pr. dag, og hvor der ifølge Hørsholm Kommunes Busplan er 225 buspassagerer pr. dag, kan der laves en tilsvarende vurdering:

13 NYT BYGGERI VED KOKKEDAL STATION 13/13 Tabel 3: Antal påstigere pr. dag på Rungsted Station Nuværende Fremtidig Stigning Tog Ca. 20 Bus Ca. 5 I alt Ca. 25 For Rungsted gælder de samme overvejelser som for Kokkedal mht. høj udnyttelsesgrad og undertrykt behov, og en udvidelse med 25 pladser må derfor anses for at være et realistisk mål. Til sammenligning har DSB gennemført en screening af samtlige stationer i Hovedstadsområdet for at vurdere det fremtidige parkeringsbehov efter indførelse af betalingsringen. Screeningen, der tager udgangspunkt i modelberegninger for hver enkelt station, vurderer, at der i 2016 vil være behov for 40 nye p-pladser på Kokkedal Station og 75 nye p-pladser på Rungsted Station. Tallet for Kokkedal er nogenlunde i overensstemmelse med vurderingen i Tabel 1, idet DSB's screening kun omfatter togrejsende og ikke busrejsende. For Rungsted Station er DSB's vurdering noget højere, hvilket kan skyldes lokale forskelle mellem de to stationer eller eventuelt en anden vurdering af det undertrykte behov.