Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv."

Transkript

1 Titel Fagkombination Kampen for det gode liv Problemformulering Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv. Dansk A og psykologi C Mange børn bliver i dag udsat for omsorgssvigt i større eller mindre grad. Nogle af børnene har styrken til at kunne bryde med den sociale arv, det er de børn, der i folkemunde kaldes mælkebøttebørn. I dagens Danmark bliver der mere og mere fokus på det kontroversielle emne omsorgssvigt, og selvom statistikkerne går den rigtige vej, er der stadig meget langt til et samfund uden omsorgssvigt. Den tidligere Børnerådsformand, Lisbeth Zornig Andersen, har udgivet en selvbiografi omkring hendes barndom og hendes kamp for et godt liv. Biografien beskriver, hvordan hun har kæmpet for at bryde den sociale arv, og hvordan hun stadig kæmper med de problemer omsorgssvigtene har medført. Hvordan kommer kampen for det gode liv til udtryk i selvbiografien Zornig vrede er mit mellemnavn af Lisbeth Zornig Andersen fra 2011 og hvilke faktorer spiller ind, for at den sociale arv brydes? Problemstillinger - Hvad er omsorgssvigt, og hvilken type omsorgssvigt bliver Zornig udsat for, i følge hendes selvbiografi? - Hvad er Zornigs hensigt med bogen? - Hvilke virkemidler anvender Zornig i hendes biografi? - Hvilke udfordringer kan der være ved at skrive og udgive et selvbiografisk værk? - Hvilke faktorer gør, at nogen børn kan bryde den sociale arv, og hvad gjorde det muligt for Zornig? - Hvad kan der gøres for at undgå omsorgsvigt? Metoder Psykologisk metode: - Psykologi som samfundsvidenskabelig tradition: Søgen efter det almene eller fælles i den måde mennesket fungerer i grupper og kollektive sammenhænge i deres sociale og historiske kontekst - Et ben i både naturvidenskaben og humanvidenskaben - Samfundsvidenskabelig metode: o Kvantitative undersøgelser: Forsøg, observationer, spørgeskemaer kan sættes på talform o Kvalitative undersøgelser: Interviews, casestudier fortolkning = hermeneutisk tilgang til stoffet 1

2 Dansk metode: Dansk som hermeneutisk tradition: Arbejder med forskellige metoder, man analyserer og fortolker ud fra. Danskfagets metoder repræsenterer forskellige måder at forstå og fortolke stoffet. I denne opgave fokuseres på den biografiske analyse metode: o Forfatter og værk udgør en enhed. o Analyse og fortolkning ud fra dansk-faglige virkemidler appelformer, fakta og fiktions koder, offer/bøddel. o Der kræves baggrundsviden omkring forfatter og dennes erindringer, for at bearbejde materialet billeder, breve osv. Problemstillinger - Hvad er omsorgssvigt, og hvilken type omsorgssvigt bliver Zornig udsat for, i følge hendes selvbiografi? Når man taler om omsorgssvigt, vil det sige, at barnet ikke får den omsorg det er berettiget til. Omsorgssvigt kan deles op i 4 dele: 1) Vanrøgt: Forældre tilfredsstiller ikke barnets behov underernæring, barnet kan være overladt til sig selv, ingen følelsesmæssig engagering i barnet. sproglige, kognitive og sensomotoriske udvikling hos barnet kan blive forsinket. Kan ofte sættes ind allerede i fostertilstand (stof- eller alkoholmisbrug, moderens dårlig ernæring) 2) Fysiske overgreb: Barnet lider skade pga. den måde forældre behandler det på eller som følge af undladelser (manglende opsyn) kan være desperat forsøg på at sætte stopper for adfærd eller som en familien kan afreagere på. 3) Psykiske overgreb: Forældre kan opfatte barnet negativt barnet kan tillægges dårlige egenskaber og afvisninger. Forældrene kan også terrorisere med trusler om straf og adskillelse. Forældres fjendtlige og voldelige forhold barnet er vidne til, budbringer eller spion for forældre. Forældre kan være følelsesmæssigt utilgængelige, præget af svære, psykiske problemer eller bruge børnene til at tilfredsstille egne følelsesmæssige behov. 4) Seksuelle overgreb: Barnet inddrages i seksuelle aktiviteter, som det hverken fysisk eller psykisk er klar til sjældent fysisk voldelige, (kan blive det jo ældre barnet bliver) men barnet kan opleve skyld, magtesløshed og trusler om straf og kærlighedstab hvis dette afsløres = psykisk. Lisbeh Zornig Andersen fortæller i hendes selvbiografi, hvordan hun har været udsat for alle fire slags omsorgssvigt: Vanrøgt: Hendes behov bliver ikke tilfredsstillet: Beklædning sommersko 2

3 om vinteren. Sult familien har ikke altid råd til mad, og hun gr sommetider sulten i seng. Hygiejne vorter på hænder, lus og øjenbetændelse, som hun ikke bliver behandlet for. Fysiske overgreb: Denne spiller ikke ind i så høj grad som de andre. Børnene er overladt for sig selv meget af tiden, moderens mange mænd anser dem ofte som byrder. Lisbeths arme er fyldt med cigaretmærker. Psykiske overgreb: Hun er vidne til forældrenes voldelige forhold. Børnene er udsat for hård straf (Primært moderens kæreste Jan) de må ikke drikke til aftensmad og heller ikke efter hvis de drikker efter, skal de drikke til de brækker sig. De må ikke tale under maden hvis de gør får de prygl. Seksuelle overgreb: Naboen Mogens og moderens kæreste Jan. Hun bliver også voldtaget til en fest af Ludvig. - Hvad er Zornigs hensigt med bogen? Lisbeth Zornigs hensigt med bogen, er at skabe fokus omkring omsorgssvigtede børn Det er et reelt problem som sker hver dag i vores samfund, og at børn udsat for varige mén. Lisbeth Zornigs egne mén: - Har stadig tilknytningsproblemer hvis mennesker skuffer hende, lukker hun dem ud af sit liv. Derudover er det hendes hensigt at give læseren råd hvad kan man gøre, og hvad skal man være opmærksom på det er en guide til læseren. For Zornig selv, er processen om bogen også en healing og bearbejdelse af smerte og vrede omkring barndommen. - Hvilke virkemidler bruger Zornig i sin biografi? Her bruges den danskfaglige biografiske-analyse metode. Fakta/fiktionskoder: Fakta: Det er reelt sket understøttes af billeder, dokumenter osv. Hun har filmet interviews til research + lavet en dokumentar der omhandler samme emne. Fiktion: Der er en kløft mellem det fortalte jeg og det fortællende jeg hvem skrives om, og hvem skriver? Hun ser tilbage som voksen og skriver som et barn Det er ikke en og samme person Det er svært at huske følelser, tanker, præcise situationer og handlinger kan være opfattet forskelligt fra person til person 3

4 Appelformer: Etos: Dokumenterer og oplyser læseren omkring hendes research om hendes barndom Hun viser billeder, breve og dokumenter fra hendes sagsakter. Patos: Får læserens medfølelse ved at fortælle hendes historie detaljeret bruger mange adjektiver. Logos: Vil vende læserens tanker mod at se det logiske i, at ingen børn burde udsættes for det hun har været udsat for Hun fortæller at folk skal gøre noget ved problemet og hjælpe hvor der kan hjælpes. Det værste er ikke at handle. Offer / bøddel: Gennem hele hendes barndom og det der fortælles om fremstår Lisbeth Zornig som offeret, hvorimod systemet og familien er bødlen det er den sociale arv der går i ring hendes mor har været udsat for misbrug i barndommen hun er bare endnu et offer for den. Efter udgivelsen af biografien, er rollerne byttet rundt nu er det hende der er bøddel overfor det/dem, hun tidligere var offer for. Eftersom hun udleverer hendes familie gennem dokumenter og billeder mistes anonymitet. - Hvilke udfordringer kan der være ved at skrive og udgive et selvbiografisk værk?(hukommelse, genren, etos/pathos, familien, troværdighed?) En udfordring Lisbeth Zornig selv har valgt til og fra af begivenheder, som hun vælger at fremhæve Har betydning for validiteten af hendes beretning og er dermed en kildekritik. En anden udfordring når man skriver en selvbiografi, med indhold lignende Zornigs, bliver ens familie og nærmeste udleveret på en sådan måde, at det kan føre til konsekvenser som adskillelse og brud i familien. Dette ses f.eks. i Zornigs epilog, at familiemedlemmer har kontaktet hende og bedt hende ændre sit navn, så de ikke kan forbindes med hende. En tredje udfordring fakta og fiktion kan blive blandet sammen Man kan ikke huske i detaljer det der i virkeligheden er sket Svækker på forfatterens troværdighed i og med, at f.eks. Zornig skriver i barnets univers, kan man som læser komme i tvivl om, om hun bruger den voksnes rationalitet til at 4

5 rationalisere hændelser og følelser. - Hvilke faktorer gør, at nogen børn kan bryde den sociale arv, og hvad gjorde det muligt for Zorning? Kauai-undersøgelsen er en Hawaiiansk undersøgelse Emmy Werner og Ruth Smith fulgte en hel årgang af børn (1955) indsamlede data fra fødsel, 2, 10, 18, 32 og 40år. Børnenes familie var ganske almindelige men fra start havde de to forskere mulighed for at se hvilke børn der lå i risikogruppe. På baggrund af denne undersøgelse blev der udledt teorier omkring resiliens og risokofaktorer samt styrke- og svækkemarkører. Når den sociale arv skal brydes ser resiliens hos barnet hvor modstandsdygtig barnet er overfor det ydre miljø hvor stærk det er i sit indre. Også andre faktorer der spiller ind hvis barnet har en særlig evne (kan f.eks. være intelligens) hvis man kommer i et nyt miljø med trygge rammer og rutiner hvis barnet har et positivt temperament - altså hvis det har en tag-let-på-livet-holdning også nye tilknytningspersoner, kompetente voksne eller søskende kan have en positiv effekt på barnet. Disse faktorer spiller også en væsentlig rolle for Zornigs brud på den sociale arv Her ses en markant udvikling da hun bliver flyttet fra sit hjem og ind på husgerningsskolen i Fakse Hun får faste rutiner i hverdagen - hvilket medvirker at hendes tvangstanker forsvinder og hun begynder at kunne sove ordentlig om natten. Udover det, har hun en stor interesse for skolen og ligger på et højt fagligt niveau Skolen har været hendes trygge base - et sted hvor hun opnåede den anerkendelse, som hun ikke fik i hjemmet. Hun fik kompetente voksne der så hendes problem og behov for kærlighed - som fulgte og stadig følger hende. De accepterede hende trods hidsigt temperament og tilknytningsbesvær. Lisbeth Zornig har en stort resilensfaktor kan konkluderes ud fra, at hun har fundet en vej og brudt den sociale arv. - Hvad kan der gøres for at undgå omsorgsvigt? Cand. Psych. Dion Sommer: lektor i udviklingspsykologi har ud fra længdesnitsundersøgelser på børn fra 0-20 år udledt at, en dårlig barndom i et sociale belastede lavstatus miljebehøver ikke nødvendigvis at præge et 5

6 menneske resten af livet omverden ikke er berettiget til at stemple udsatte børn som tabere i kraft af deres belastede opvækst. Voksne der har alvorlige problemer som følge af deres opværks er blevet fastholdt i deres dårlige barndom og ikke har mulighed for at komme væk. Hvis barnet derimod får mulighed for at blive flyttet til en anden familie/plejefamilie med et godt etableret følelsesmæssigt bånd, og hvor der bliver taget hånd om dem dårlig barndom kan næsten blive visket væk. fungerer bedst, hvis båndet til det dårlige miljø helt forsvinder. Hvis barnet vokser op i en fungerende og kvalificeret plejefamilie, vil barnet ikke adskille sig fra andre børn. Konklusion I selvbiografien Zornig vrede er mit mellemnavn af Lisbeth Zornig Andersen, kommer kampen for det gode liv til udtryk gennem sproglige virkemidler såsom appelformer, fakta og fiktionskoder og offer/bøddelkonceptet, som er blevet analyseret og konkluderet gennem den biografiske analyse metode. Ydermere har jeg, på baggrund af den samfundsfaglige tradition i psykologi, set på teorier der er dannet ud fra længdesnitsundersøgelser, spørgeskemaer og interviews, for at kunne konkludere, hvilke faktorer der spiller ind, når den sociale arv brydes, og hvilke faktorer der har spillet ind i Lisbeth Zornig Andersens liv. Jeg har set på Kauai-undersøgelsen, som bekræfter, at børn der bliver flyttet til nye tilknytningspersoner, nyt miljø og trygge rammer kan bryde den sociale arv. Dette understøtter Dion Sommers teori, der omhandler fjernede børns evne til at tilpasse sig og bryde den sociale arv. Perspektivering AT- Det perfekte menneske: Det etiske aspekt Mors lille dreng Litteratur Det selvbiografiske i ny dansk litteratur. Christensen, Claus og Peter Jensen: I: Livsværk. 1. udg. Dansklærer foreningen, side (Afsnit i bog) Dideriksen, Marianne m.fl.: AT-håndbogen. 1. udg. Systime, (Bog) Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje. 1. udg. Systime, (Bog) Sørensen, Jan: Metoder i dansk. 1. udg. Systime, (Bog) Zornig Andersen, Lisbeth: Zornig - vrede er mit mellemnavn. 1. udg. Gyldendal, (Bog) 6

7 7

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BørneLinket et chatrum for børn og unge i voldsramte familier

BørneLinket et chatrum for børn og unge i voldsramte familier BørneLinket et chatrum for børn og unge i voldsramte familier Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen for Minister for ligestilling. Servicestyrelsen Edisonvej 18,1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

1. oktober 67. årgang. Grønland har en plan

1. oktober 67. årgang. Grønland har en plan 1. oktober 67. årgang S o c i a l pæ d a g o g e n 12 80 01 90 Grønland har en plan Grønland har en plan SlædetUr Engang imellem skifter børnene og medarbejderne på Uummannaq Børnehjem deres hjem ud med

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem?

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? En kvalitativ undersøgelse af socialrådgiveres kontakt til voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Man skal jo ikke spilde børns tid

Man skal jo ikke spilde børns tid Tine Basse Fisker Rebecca Finberg Rasch Man skal jo ikke spilde børns tid Evaluering af projektet Tidlig forebyggende indsats i Valby AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tine

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere