MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad"

Transkript

1 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015

2 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015

3 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2015 ISBN: Elektronisk udgave: ISBN: Idé og manuskript: Ernærings- og husholdningsøkonom Kirsten Mikkelsen Ravnbøl Cand. brom. Ellen Trolle Ansvarshavende redaktion: Sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen Cand. techn. al Anne Scott, Fødevarestyrelsen Forlagsredaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Madfotos: Jes Buusmann Christina Birch Geir Haukursson Maria Petersen Istock (side 60 th.) Børnefotos: Susanne Mertz Geir Haukursson Maria Petersen Edvantage group istock Layout & sats: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Scanprint Kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: www. sundhedsoplysning.dk NORDISK MILJØMÆRKNING Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir Ændringer i forhold til forrige udgave Bogen er revideret i henhold til Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om spædbarnets ernæring, som udkom i februar 2015.

4 Forord Denne bog henvender sig til forældre for at fortælle, hvad det lille barn har brug for at spise for at kunne vokse og udvikle sig bedst muligt. Bogen beskriver barnets mad fra den første skemad, til barnet spiser med af den mad, som resten af familien spiser. Bogens anbefalinger og opskrifter bygger på Sundhedsstyrelsens Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog til sundhedspersonale og Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Bogen er produceret i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og ernærings- og husholdningsøkonom Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen takker de mange børn og forældre, som velvilligt har ladet sig fotografere samt de forskellige fagfolk og samarbejdspartnere, der har bidraget til bogen. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2015 FORORD 3

5

6 Indhold 1. Maden skal passe til barnets udvikling 7 De 3 perioder i første leveår 8 Mad fra nyfødt til 18 måneder 10 5 perioder i barnets spise-udvikling Mad i overgangsperioden 15 Fra flydende mad til ske og fingermad 16 Fra smagsprøver til måltider 18 Barnets interesse for mad 19 Den første skemad tidlig overgangsperiode 21 Tidlig overgangsperiode forslag til måltider på en dag 23 Maden efter 6 måneder sen overgangsperiode 24 Sen overgangsperiode forslag til måltider på en dag fra 6 måneder 26 Frokost i overgangsperioden og fremover Familiens mad 31 At spise sammen 32 Mad og måltider i familien nogle enkle råd 34 Familiens mad forslag til måltider på en dag Opskrifter 39 Opskrifter 40 Tilberedning af den første skemad 41 Opskrifter på den første skemad 43 Opskrifter til den sene overgangsperiode 50 Opskrifter på frokostpålæg 58 Opskrifter på familiens mad Mere om barnets mad 83 Barnets behov for fedt, protein og kulhydrat 84 Fedt, protein og kulhydrater 85 Vitaminer og mineraler 89 Mælk og andre drikkevarer 92 Grødprodukter og børnemad på glas 96 De officielle kostråd Mere information 105 Leksikon 106 Supplerende opskrifter 114 Hvis du vil vide mere 117 Stikordsregister 118 INDHOLD 5

7

8 1 Maden skal passe til barnets udvikling De 3 perioder i første leveår 8 Mad fra nyfødt til 18 måneder 10 5 perioder i barnets spiseudvikling 12

9 De 3 perioder i første leveår Barnets første leveår deles op i 3 perioder, der passer til spædbarnets fysiske udvikling og behov for mad og drikke. Mælkeperioden Den første periode kaldes mælkeperioden, fordi barnets mad udelukkende består af modermælk eller modermælkserstatning. Det anbefales, at barnet ammes fuldt ud, til det er omkring 6 måneder. De fleste børn vokser, som de skal og har det rigtig godt udelukkende på modermælk, til de er ca. 6 måneder. Børn, der ikke ammes, skal have modermælkserstatning. Modermælkserstatninger er tilpasset spædbørns behov fra fødslen og de første 5-6 måneder. Fra barnet er 2 uger, gives D-vitamin-dråber til alle, uanset hvad de får at spise, se side 90. Barnet må ikke være under 4 måneder og ikke meget over 6 måneder, når det begynder at få anden mad ved siden af bryst eller flaske. Når barnet begynder på anden mad, slutter mælkeperioden, selv om mælk stadig er en vigtig del af barnets mad helt frem til 1-års-alderen. 8 MADEN SKAL PASSE TIL BARNETS UDVIKLING

10 Overgangsperioden Den periode, der afløser mælkeperioden, kaldes overgangsperioden. Den varer, til barnet er ca. 9 måneder. Perioden er overgangen fra udelukkende at leve af én fødevare, mælken, til mange forskellige fødevarer. Det er overgangen fra flydende til almindelig mad. Og det er overgangen, hvor barnet begynder på skemad og på at spise selv med fingrene. Barnet har behov for stadig større mængder mad, der skal være varieret med mange forskellige slags grøntsager og frugt, kød og fisk. Efterhånden tilbydes også brød, og maden skal være relativ grov, så barnet har noget at tygge på. Barnet ammes stadig eller får modermælkserstatning i flaske og/eller kop. Mælken sikrer barnet vigtige næringsstoffer og energi i overgangsperioden. Familiens mad Fra barnet er ca. 9 måneder, kan det spise den samme mad som resten af familien. Barnet har nu smagt mange forskellige fødevarer og er blevet vant til, at maden skal tygges og har forskellig smag og konsistens. Amning kan fortsætte frem til barnet er 1 år og eventuelt længere, hvis mor og barn trives med det. Barnet kan også tilbydes modermælkserstatning i flaske eller kop. Modermælkserstatning kan gives i flaske, til barnet er maks. 1 år. Maden til småbørn over 1 år er også vigtig for barnets vækst, udvikling og velbefindende. Det er nu de almindelige kostråd, der bør følges, dog lidt justeret i forhold til resten af familien, se side 98. Det anbefales, at barnet i alderen 1-2 år får mælkeprodukter af letmælkstypen. Herefter anbefales generelt de samme mælketyper som til voksne, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk. MADEN SKAL PASSE TIL BARNETS UDVIKLING 9

11 Mad fra nyfødt til 18 måneder Amning anbefales i mindst 6 måneder. Barnets evne til at optage mad Barnets evne til at optage næring fra mavetarmkanalen er ikke fuldt udviklet fra fødslen. I løbet af første leveår modnes tarmen, og i takt hermed stiger barnets evne til at fordøje og optage næring fra maden. Først når barnet er 4-6 måneder, er tarmsystemet tilstrækkeligt udviklet og fordøjelsen så god, at barnet kan tåle andre madvarer end modermælk og modermælkserstatning. I de første 4 levemåneder har barnets nyrer en begrænset evne til at udskille affaldsstoffer og salte, som naturligt stammer fra maden. Derfor skal barnet i de første 4 levemåneder ikke tilbydes andet end modermælk eller modermælkserstatning. Ved 4-måneders-alderen er nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer forbedret. Det betyder, at nyrerne ikke belastes, selvom maden bliver mere proteinrig og mineralholdig i takt med, at der tilbydes flere forskellige madvarer i overgangsperioden. Kan mere og mere selv Der sker også ændringer i barnets måde at opfatte og forstå omverdenen på. Bl.a. bliver barnet i overgangsperioden opmærksom på, at mad hænger sammen med ske, tallerken og kop. Undervejs i udviklingen spejler barnet sig i familiens måde at spise på. Det begynder efterhånden at vise interesse for at spise selv. Sideløbende finder barnet ud af, hvad der smager godt og viser glæde ved at spise sammen med familie eller andre ved måltiderne. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad barnet kan og vil og sørge for, at maden passer til barnets evner og udvikling. Barnet kan vise, at det vil have mad, ved at læne sig frem og åbne munden, når skeen kommer. Og det viser mæthed ved at lukke munden eller dreje hovedet væk, når maden på skeen tilbydes. 10 MADEN SKAL PASSE TIL BARNETS UDVIKLING

12 Hvornår begynder overgangsperioden? Når barnet begynder på skemad, starter overgangsperioden. Hvis barnet har det fint og tager på ved amning, er det godt at vente med skemad, til det er ca. 6 måneder. Modermælk og modermælkserstatning er til gengæld ikke nok til at dække barnets behov efter de 6 måneder. Fra skemaden får barnet den ekstra mængde energi, vitaminer og mineraler, der er nødvendige for dets vækst og udvikling. Barnet bør ikke være meget over 6 måneder, før det kommer i gang med skemad. Bliver barnet meget ældre end 6 måneder, før der startes på skemad, kan man risikere, at det ikke er så parat til ændringer og vil foretrække bryst eller flaske. Nogle børn behøver skemad tidligere. Får barnet ikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øge mælkemængden med enten bryst eller flaske, er tiden inde til at begynde på skemad dog tidligst, når barnet er 4 måneder. Tal eventuelt med sundhedsplejersken, hvis I overvejer at starte med skemad, før barnet er ca. 6 måneder. Hvor længe varer overgangsperioden? Overgangsperioden slutter omkring 9-måneders-alderen, uanset om barnet startede på skemad, da det var 4-5 måneder eller 6 måneder. Fra barnet er 9 måneder, kan det spise stort set den samme slags mad som resten af familien. Barnet, som startede på skemad i 4-5-månedersalderen, vil altså have en overgangsperiode, som varer 4 måske 5 måneder, før det er klar til familiens mad. Barnet, som startede på skemad ved ca. 6 måneder, vil have en overgangsperiode på ca. 3 måneder, før det kan overgå til familiens mad. Tegn på at barnet er parat til skemad Der er flere tegn på, at det er tid til at begynde at give skemad: Barnet virker mere sultent og vil fx gerne ammes hyppigere om dagen eller er ikke helt tilfreds efter amning Barnet kan holde hovedet, ser nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen. MADEN SKAL PASSE TIL BARNETS UDVIKLING 11

13 5 perioder i barnets spiseudvikling I første leveår sker der store ændringer i barnets evne til at spise. Barnet bliver bedre til at styre mundbevægelserne og kan tage imod maden med læberne og fordele den i munden med tungen. Efterhånden kan barnet bevæge munden så godt, at maden tygges og findeles, inden den synkes. 0-6 måneder mælkeperioden Det nyfødte barn har en medfødt evne til at finde brystet og få godt fat uden hjælp. Barnet har også en medfødt sutterefleks og gør under amning rytmiske sutte- og synkebevægelser for at få mælk fra brystet. De første 4-6 måneder er modermælk og/eller modermælkserstatning den eneste mad, barnet har brug for. I denne periode udvikles kommunikationen mellem barn og forældre. Forældrene får hurtigt fornemmelse for barnets signaler om sult og mæthed. Signalerne bliver efterhånden mere tydelige, og spisningen bliver præget af samspil mellem jer. Ca. 6 måneder tidlig overgangsperiode Fuld amning anbefales til ca. 6 måneder, men nogle børn kan være parate til skemad tidligere, se side 10. De fleste børn i 5-måneders-alderen kan føre tungen bagud og synke, samt bruge læberne til at tage imod maden fra en ske. Maden skal de første gange være flydende og cremet, og så gøres lind, blød og moset. I 6-måneders-alderen kan barnet begynde at øve sig på at bruge tunge og kæber til at tygge maden. For at passe til barnets udvikling skal skemaden derfor hurtigt gøres grovere og mere fast i konsistensen. Barnet må gerne spise med fingrene, når det viser lyst til det. I overgangsperioden ammes barnet eller får modermælkserstatning samtidig med, at det spiser mere og mere anden mad. 12 MADEN SKAL PASSE TIL BARNETS UDVIKLING

14 7-8 måneder sen overgangsperiode De fleste børn kan i 7-8-måneders-alderen sidde selv og få mad. Ved 8 måneder kan barnet tygge maden godt. De fleste børn kan også blande tør mad med spyt og derved klare små, bløde stykker rugbrød med smørepålæg, bløde bidder af kogte grøntsager og stykker af blød frugt fx banan. Barnet kan nu træne i selv at drikke af kop og spise selv. Barnet kan begynde at tage små ting op med tommel- og pegefinger i et pincetgreb. I samme alder kan barnet også finde på at gribe ud efter andres mad. Lad barnet deltage aktivt i måltidet og tilbyd mange forskellige slags madvarer. Det kan være med til at forebygge kræsenhed måneder familiens mad Barnet er blevet god til at tygge og kan nu bide af et stykke rugbrød. Ud over at barnet spiser med fingrene, kan det føre koppen fra bordet til munden med begge hænder. Barnet ved nu, at tallerken og ske hører sammen. Det kan endnu ikke spise med ske, men træner gerne samtidig med, at det spiser med fingrene. Så det er godt at lade barnet øve sig. Det sker også, at barnet bruger skeen til at banke i maden eller bordet med, og at maden smides på gulvet. Lad barnet selv bestemme, hvor meget det spiser sørg blot for, at den mad, barnet tilbydes, er sund og nærende. 18 måneder familiens mad Først når barnet er hen mod 18 måneder, er dets håndledsbevægelser så udviklede, at det kan tage mad op på skeen og føre den sikkert og rigtigt vendt ind i munden uden at spilde. Fingermad er fortsat vigtig, så lad gerne barnet spise alt selv. Respekter barnets mæthedstegn, og pres aldrig barnet til at spise. MADEN SKAL PASSE TIL BARNETS UDVIKLING 13

15

16 Mad i overgangsperioden 2 Fra flydende mad til ske og fingermad 16 Fra smagsprøver til måltider 18 Barnets interesse for mad 19 Den første skemad tidlig overgangsperiode 21 Tidlig overgangsperiode forslag til måltider på en dag 23 Maden efter 6 måneder sen overgangsperiode 24 Sen overgangsperiode forslag til måltider på en dag fra 6 måneder 26 Frokost i overgangsperioden og fremover 27

17 Fra flydende mad til ske og fingermad I overgangsperioden skal barnet lære at spise almindelig mad. Barnet gennemgår en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller få flaske, til at sidde selv og med fingrene spise et varieret måltid mad. For at det skal lykkes, skal barnet blive fortrolig med skeen og smagen af de nye madvarer. Skemaden skal efterhånden blive til hele måltider, som kan mætte barnet. I løbet af perioden skal barnet tilbydes mad med en fastere konsistens, så det opmuntres til at tygge maden, og så det lærer, at mad både har forskellig smag og konsistens. Flydende mad Hvis barnet begynder med anden mad end mælk mellem 4 og 5 måneder, er det en god idé at begynde med at give barnet en tynd grød uden klumper. Dermed lettes overgangen fra modermælk eller modermælkserstatning til også at spise skemad. I den tidlige periode, hvor barnets evne til at tygge ikke er så veludviklet, skal grøden i tykkelse minde om en cremet suppe. Med denne konsistens finder barnet hurtigt ud af at suge grøden ind fra skeen og synke. Når barnet har vænnet sig til skeen og den flydende grød, gøres grøden mere tyk og normal fortsat uden klumper. Den lidt tykkere grød mætter mere end ren modermælk og modermælkserstatning. I Danmark er der tradition for, at den første mad, barnet tilbydes, er grød, men der ikke noget i vejen for at starte med en flydende/cremet kartoffel- grøntsagssuppe, fx en kartoffel-porre-suppe, og så fortsætte med almindelig mos og grød, når barnet er blevet vant til skeen. 16 MAD I OVERGANGSPERIODEN

18 Moset mad Når barnet har vænnet sig til den normale grød eller mos, gøres den grovere og fastere i konsistensen. Fra at tilberede den normale grød på mel kan den nu også laves på flager eller gryn. Kartofler, grønt, frugt og fra 6 måneder kød og fisk gøres også mindre findelt og gradvis grovere fx ved kun at mose det med en gaffel, så barnet lærer at tygge. Almindelig mad Omkring 8-måneders-alderen kan barnet tygge mad fx blød frugt og grønt, som er skåret ud i små stykker. De fleste børn kan også begynde at tygge små stykker rugbrød med blødt pålæg og hele, bløde, kogte grøntsager. Barnet er nu blevet god til at tygge og kan spise med af familiens varierede mad. Det er vigtigt, at maden, som tilbydes barnet, kan tygges og findeles mellem gummerne og tænderne, så barnet ikke fejlsynker maden. Hårdt kød skal fortsat blendes. Hårde grøntsager som fx gulerod findeles. MAD I OVERGANGSPERIODEN 17

19 Fra smagsprøver til måltider Hvor meget mad skal barnet have i starten? I starten udgør skemaden små smagsprøver og ikke hele måltider. Så pres ikke barnet til at spise mere, end det har lyst til. Nogle børn har hurtigt brug for at få et mættende måltid, andre kan i længere tid have glæde af blot at få de små smagsprøver. Tag udgangspunkt i familiens mad. Den dufter ofte velkendt for barnet. Husk blot, at madvarerne skal være velegnede til barnets alder, se side 21 og 24. Nogle børn bliver let forstoppede, når de begynder at få skemad. Hvis det sker, sørg for at tilbyde ekstra vand og ekstra fibre, fx i form af rå, revne grøntsager, og drøft det med lægen eller sundhedsplejersken. Fra få til mange smagsoplevelser Maden ændres i overgangsperioden fra den første skemad (side 21) til at omfatte flere almindelige madvarer, som beskrevet på side 24f. Mange smagsoplevelser i en tidlig alder kan nemlig være med til at udvikle barnets lyst til at spise forskellig mad. Det er en god hjælp, når det i løbet af overgangsperioden går over til at spise hele måltider. Uanset hvornår barnet er startet på skemad, er det derfor godt at blive ved med at tilbyde mange forskellige slags madvarer, så barnet får mange gode smagsoplevelser. Barnet skal vænnes til, at maden smager af andet end den søde modermælk. Grøden kan smages til med forskellige former for moset frugt, men vær opmærksom på, at grøden ikke kun overvejende smager sødt. Tilbyd også forskellige slags grød, frugter og grøntsager. Fra barnet er 6 måneder, skal der gives forskellig slags fisk og kød og senere også brød, ris og pasta. Forskellige krydderier og fedtstoffer bidrager også til smagsoplevelserne. Desuden er mange forskellige madvarer med til at dække barnets behov for både vitaminer, mineraler og kostfibre samt andre stoffer, barnet har brug for. Udgangspunkt i familiens mad Når barnet er over 6 måneder og godt i gang med skemad, kan maden begynde at tage udgangspunkt i den øvrige families mad. Det er ikke nødvendigt at tilberede al barnets mad for sig selv. Kartofler og grøntsager kan tilberedes sammen med familiens mad, så længe der kun saltes let og ikke bruges meget stærke krydderier. Mad, der er kogt eller tilberedt i ovn, er blødest og nemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegt kød, fisk og grøntsager er først egnede, når barnet tygger så godt, at det kan findele maden med gummerne og tænderne. Hvad kan barnet drikke ved måltiderne? Når barnet skal lære at drikke af kop, kan det også før 6 måneder tilbydes vand eller modermælkserstatning i en almindelig lille kop til måltiderne. Hvis barnet fortsat ammes, er der ingen grund til at give modermælkserstatning i flaske her er lidt vand eller modermælkserstatning i kop godt til maden. Men hvis amningen stopper, eller barnet kun får meget lidt 18 MAD I OVERGANGSPERIODEN

20 bryst før 9 måneder, gives modermælkserstatning i stedet for. Bryst eller flaske gives efter behov, fx efter måltiderne. Mælken er stadig vigtig Modermælk og/eller modermælkserstatning er fortsat den væsentligste mælk, frem til barnet er 1 år. Når barnet er blevet 1 år, skiftes til letmælk i koppen. Der bør ikke længere gives flaske. Nogle børn kan have brug for langsomt at lære smagen af letmælk at kende, andre vil kunne lide den med det samme. Ved 9-måneders-alderen bør barnet højest få ¾ liter mælk og mælkeprodukter daglig inkl. surmælksprodukter. Ved 1-års-alderen ca. mellem 3,5 og 5 dl (læs mere side 93ff). Mælk om natten Vær opmærksom på, at amning eller flaske om natten efter 6 måneder kan gå ud over barnets appetit til skemaden i de vågne timer. Det er godt at tilbyde barnet vand af en kop i løbet af dagen. Se desuden side 92 om Mælk mellem 0 og 12 måneder og side 94 om Vand og andre drikkevarer. Barnets interesse for mad Barnets reaktioner på mad Selv om barnet viser tegn på parathed, kan det have svært ved at få den første mad rigtigt ind i munden og synke. Måske skubbes maden ud igen. Det behøver ikke at betyde, at barnet ikke kan lide den. Det skyldes sandsynligvis, at det ikke ved, hvad det skal gøre med maden og er uvant med konsistensen. Viser barnet stadig interesse for maden, så prøv at give en ny skefuld mad forsigtigt ind i munden, indtil barnet ikke vil have mere. Det viser barnet ved fx at dreje hovedet væk eller holde munden lukket. Kan barnet lide maden, tilbydes lidt flere skefulde de næste dage. Det er barnets appetit og lyst til mad, som bestemmer måltidets størrelse. MAD I OVERGANGSPERIODEN 19

21 Sådan kan du hjælpe barnet i gang med skemaden Vis barnet, at du selv kan lide maden. Sørg for, at maden ikke er for varm. Sød den hjemmelavede grød med frugtmos og kartoffelmosen med gulerods- eller pæremos. Hav barnet på skødet, mens det spiser, så barnet oplever den tætte kontakt. Hold øje med de signaler, der kommer fra barnet: Er det sulten? Hvad foretrækker det? Er mængden af mad passende og tempoet rigtigt? Brug ikke samme ske som barnet Brug ikke barnets ske, når du smager på barnets mad og viser, at du kan lide den. Bruges samme ske, øges risikoen for at overføre bakterier, som kan give tidlig caries (huller i tænder) hos barnet. Tag heller ikke barnets sut eller sutten på flasken i egen mund, før den gives til barnet. Når barnet ikke vil spise Hvis barnet ikke har lyst til skemaden, har det måske brug for længere tid til at vænne sig til madens smag og konsistens. Giv ikke op. Prøv igen, næste gang barnet er veloplagt. Manglende lyst til skemaden kan også skyldes, at barnet er kommet for tidligt i gang. Er barnet endnu ikke 6 måneder, kan det være, det skal vente lidt med at fortsætte med skemad. Læs også på side 10 om barnets tegn på parathed til skemad. Er barnet 6 måneder, fortsættes med skemad, næste gang det er veloplagt. Hvornår på dagen? Det spiller ingen rolle, hvilken tid på dagen barnet tilbydes skemad. Det er vigtigere, at barnet er nogenlunde udhvilet og ikke alt for sultent, når det skal prøve noget nyt. Er barnet blevet for sultent, giver det ofte udtryk for, at det hellere vil have bryst eller flaske frem for skemad. Efter prøvesmagningen kan barnet få bryst eller flaske. Det er godt, at barnet deltager i den øvrige families måltider. Barnet lærer meget ved at se andre spise og skal opleve, at måltidet er en fornøjelig og hyggelig stund. Børn er forskellige Der er børn, som accepterer den nye mad hurtigt, og som er parate til nye smagsoplevelser. Andre børn kan have brug for at smage samme ret måske 8-10 gange og over flere dage, før de accepterer den nye mad. Se det som sund skepsis fra barnets side, og hjælp stille og roligt barnet i gang (se boks). Prøv evt. også med en ny ret med en anden smag. Måske er det det, der skal til. Hvad appetit angår, er børn på samme alder meget forskellige. Der er børn, som spiser mad i store portioner, og børn som spiser små portioner. Men så længe barnet er rask og i godt humør, er der ingen grund til bekymring. Uanset måltidets størrelse har spædbørn brug for mange måltider på en dag for at få mad nok. 20 MAD I OVERGANGSPERIODEN

22 Den første skemad tidlig overgangsperiode Uanset om barnet starter på skemad, når det er 4, 5 eller 6 måneder gammelt, er følgende madvarer velegnede i begyndelsen. Grød Grød lavet af: Majsmel, hirsemel, boghvedemel, hirseflager, majsflager, boghvedeflager, havregryn o.l. Grød lavet af majsmel, hirsemel eller boghvedemel og grød lavet af hirse-, majs- eller boghvedeflager er meget velegnede som den første skemad, fordi den smager mildt. Grød kan også laves af rismel, men undlad at give barnet risgrød hver dag, pga. indholdet af arsen i ris, se side 109. Grød tilberedt af de tre meltyper giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Grød tilberedt af flager giver en mere fnugget grød. Når barnet har vænnet sig til den bløde grød, kan grøden laves af flager eller gryn. Variér gerne mellem de forskellige grødtyper med og uden gluten, og tilsæt forskellige slags frugtmos, det søder grøden og varierer smagen. Man kan nemt lave grøden selv efter opskrifterne på side 43. Den hjemmelavede grød og mos indeholder naturligt vitaminer og mineraler og andre stoffer, som barnet har brug for. Der findes industrielt fremstillede grødprodukter, som kan anvendes i den tidlige overgangsperiode, se side 96. Grødprodukterne er ofte meget søde i smagen, fordi de indeholder forskellige former for sukker, fx laktose, sukker (saccharose) og/eller maltodextrin. Det er tilsat både for at gøre grøden sød, og for at sikre, at energiindholdet i grøden er højt nok. Men vær opmærksom på, at børnene i overgangsperioden netop skal lære, at maden smager anderledes end den søde modermælk. Til de industrielt fremstillede grødprodukter tilsættes forskellige vitaminer og mineraler. Nogle få vitaminer er det lovpligtigt at tilsætte, fordi det er vurderet at være ernæringsmæssigt relevant. Men der kan være tilsat flere vitaminer og mineraler end nødvendigt. Industrielt fremstillede grødprodukter, der er tilsat jern, anbefales i variation med den hjemmelavede grød fra 6 måneder, hvor barnet har brug for jernholdig mad. MAD I OVERGANGSPERIODEN 21

23 Grøntsager Mos lavet af: Kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash (courgetter), pastinak, persillerod og ærter. Kartofler er milde i smagen, og som mos har de en fin og blød konsistens. Kartofler giver god mæthed og er en vigtig basis sammen med forskellige grøntsager som fx kogte gulerødder, blomkål og broccoli. Et grøntsagsmåltid uden kartofler mætter ikke nær så længe. Barnet må spise alle slags grøntsager, men vent til barnet er 6 måneder med spinat, rødbede, fennikel og selleri, der alle har et højt indhold af nitrat. Se leksikon side 108. Næringsmæssigt behøver barnet ikke at spise den store variation af grøntsager, da modermælk og modermælkserstatning i starten dækker barnets behov. Men barnet må gerne opleve forskellige smagsindtryk, når det starter på skemaden. Det kan fremme lysten til forskellig mad. Så det er en god ide at tilbyde flere forskellige grøntsager. Fedtstof i grød og mos Til hjemmelavet grød og mos, der er lavet på vand, tilsættes ½ dl modermælkserstatning og 1 tsk. fedtstof pr. portion. Fedtstoffet kan være plantemargarine, olie eller smør. Frugt Mos lavet af: modne æbler, pære, banan eller fersken. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan anbefales til den første skemad. Frugter som melon og forskellige bær er også velegnede i små mængder. Frugterne kan gives friske eller kogte. Det vigtigste er, at de serveres som mos, og at barnet kan lide dem. Frosne frugter og bær kan også anvendes til kogt mos og frugtgrød. Se også Frosne bær side 105. Frugt kan gives på grød og bruges som en afslutning efter et grøntsagsmåltid. Frugtmos indeholder som oftest ikke energi nok til, at det egner sig som et måltid alene. Gives frugtmos som et selvstændigt måltid, kan det få barnet til at foretrække frugtmos i stedet for grød og grøntsagsmos. Læs om brug af salt i maden på side 41 og 112. Hvornår skal der ikke tilsættes fedt? Der skal ikke tilsættes fedtstof til: Grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk Industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. 22 MAD I OVERGANGSPERIODEN

24 Tidlig overgangsperiode forslag til måltider på en dag Når barnet er kommet i gang med den første skemad, vil det spise 2 måske 3 måltider skemad på en dag. Dagens øvrige måltider er som hidtil modermælk efter behov eller modermælkserstatning. Neden for ses et par forslag til barnets måltider i løbet af en dag, når barnet enten spiser 2 eller 3 daglige måltider skemad. Det skal understreges, at der kun er tale om forslag til måltider og sammensætning i løbet af en dag. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte familiers rytme er, og antallet af måltider med henholdsvis skemad og bryst er derfor forskelligt fra barn til barn. Nogle familier skal fx tage hensyn til genoptagelse af arbejde efter barsel, skiftende arbejdstider og andre børn i familien. Ved to måltider skemad Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Sen eftermiddag Aftensmad Sen aften Nat Ved tre måltider skemad Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Sen eftermiddag Aftensmad Sen aften Nat Bryst eller flaske Bryst eller flaske Grød med frugtmos og bryst eller flaske efter behov Bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske Kartoffel- og grøntsagsmos evt. frugtmos til dessert og bryst eller flaske efter behov Bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske Bryst eller flaske Grød med frugtmos og bryst eller flaske efter behov Grød eller kartoffel- og grøntsagsmos evt. frugtmos til dessert og bryst eller flaske efter behov Bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske Kartoffel- og grøntsagsmos evt. frugtmos til dessert og bryst eller flaske efter behov Bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske MAD I OVERGANGSPERIODEN 23

25 Maden efter 6 måneder sen overgangsperiode Når barnet når 6-måneders-alderen, er det vigtigt, at det får skemad. Begynd med madvarer beskrevet under den første skemad, side 21. Når barnet har vænnet sig til at spise den første skemad, fortsættes forholdsvis hurtigt med følgende madvarer efter 6-måneders-alderen. Det gælder også børn, der er startet på skemad tidligere. Grød Havregrød og øllebrød og evt. grød af andre kornsorter Fra barnet er 6 måneder, kan det få grød af flere forskellige kornsorter og gradvis få mad, som indeholder mere gluten. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre. Der er mest i hvede. Havregrød og øllebrød, som har et lavt glutenindhold, er godt at give fra 6 måneder. Det kan være en god idé at gå over til disse grødtyper for at undgå forstoppelse hos barnet. Begræns dog brugen af grød med hvede fx fuldkornshvedegrød eller mannagrød, der er kogte hvedegryn eller speltgrød, da spelt er en form for hvede. Derved undgås, at barnet ved starten af de 6 måneder pludselig får meget hvede og dermed meget gluten. Se leksikon side 108 om Glutenintolerans. Brød, kartofler, pasta og ris Tungt brød uden hele kerner, kartofler og ind imellem pasta eller ris. Når barnet omkring 8-måneders-alderen tygger godt, kan det få rugbrød og andet blødt brød uden hele kerner, såsom grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød og landbrød. Giv barnet brød, som vejer tungt i hånden. Jo mere vægt, der er i brødet, jo bedre mætter det. Varier mellem forskellige slags brød. Barnet kan også begynde at få kogte kartofler skåret i små stykker. Der kan varieres med pasta eller ris ind imellem. Se mere side 109. Frugt Al slags frugt Barnet kan fra 6-måneders-alderen spise al slags frugt, frisk eller kogt. I starten skal frugten moses. Bær og små bløde frugtstykker gives, når barnet kan tygge maden. Frugt er godt at give sammen med grød og som afslutning på et måltid. Når barnet får frugt til eller efter måltiderne, øger det optagelsen af jern fra den mad, barnet spiser. Ideer til frugt er æble, pære, banan, fersken, melon, blomme, jordbær, hindbær, kirsebær, stikkelsbær, solbær, brombær, kiwi, abrikos, ananas, klementin, mandarin og appelsin. Se også leksikon om Frosne bær side MAD I OVERGANGSPERIODEN

Mad til spædbørn & småbørn

Mad til spædbørn & småbørn Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Krudtuglens første mad

Krudtuglens første mad Krudtuglens første mad fra 4 måneder til 1 år Hvad, hvornår og hvorfor økologisk... 2 3 Kære læser 4 Al begyndelse behøver ikke at være svær 6 Grød 8 Frugt 10 Grøntsager 12 Brød, ris & pasta 14 Kød, fisk

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Forældreinformation. Kost til spædbørn

Forældreinformation. Kost til spædbørn Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det?

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Det skal vi, fordi talrige undersøgelser viser, at frugt og grønt nedsætter

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Dukan Kuren. Vekselfasen

Dukan Kuren. Vekselfasen Anesinha Sev s www.anesinhasev.com Dukan Kuren Vekselfasen Vekselfasen - 2 Dukan Kuren Protein, protein, protein... dette er en kur hvor man ikke sulter, man bliver mæt af protein og det fjerner trangen

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere