OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE"

Transkript

1 OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden og 1 minut hver anden time i vinterperioden for at sikre god gødningsgennemgang og god skridsikkerhed. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES LISBETH ULRICH HANSEN NADIA JAKOBSEN UDGIVET: 27. JANUAR 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer Stalde og Miljø Sammendrag Erfaringer fra en drægtighedsstald med små redekasser og ESF viste, at de testede overbrusningsstrategier ingen effekt havde på hverken skridsikkerhed eller gødningsgennemgang i vinter- og sommerperioden. På baggrund af resultaterne anbefales det derfor at overbruse 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden (april-september, klokken 8-20) og 1 minut hver anden time om vinteren (oktober-marts, klokken 9-15). 1

2 Formålet med afprøvningerne var at undersøge effekten af forskellige overbrusningsstrategier på skridsikkerhed og gødningsgennemgang i stier til løsgående drægtige søer i både en vinter- og en sommerperiode. Følgende grupper indgik i erfaringen: Sommerperioden: Gruppe 1: 1,5 minutter 2 gange i timen Gruppe 2: 3 minutter 1 gang i timen Gruppe 3: 6 minutter 1 gang i timen Vinterperioden: Gruppe 1: 2 minutter hver anden time Gruppe 2: 1 minut hver anden time Gruppe 3: 1 minut 2 gange i timen Baggrund Erfaringsmæssigt er der i stalde til løsgående drægtige søer problemer med, at gulvet i aktivitetsområdet ofte er glat, som følge af svineri, halm og gødningsrester. Det glatte gulv og hermed den lave skridsikkerhed øger sandsynligvis antallet af søer med benlidelser, idet risikoen for udskridninger er større. Studier har vist, at benskader er en af de hyppigste årsager til aflivning af søer [1], og at halthed er et af de største sundhedsmæssige problemer i stalde til løsgående drægtige søer og gylte [2], hvilket blev bekræftet i en afprøvning om skridsikkerhed af gulve i drægtighedsstalden [3]. Endvidere medfører svineri på det faste gulv, dels at fordampningen af ammoniak fra stalden øges, hvilket leder til en forringelse af luftkvaliteten, og dels at arbejdsforbruget til rengøring af lejerne stiger. For at sikre en god dyrevelfærd blandt de løsgående søer og gylte og for at sikre et godt arbejdsmiljø er der således fortsat behov for at udvikle på drægtighedsstien. De fokusområder, som har indflydelse på søernes brug af lejet i drægtighedsstaldene, er undersøgt i en tidligere afprøvning. Der blev registreret mindre svineri i redekasserne, når der var etableret attraktive liggepladser med lave liggevægge, eller når foderstationen (ESF) var placeret midt i stien [4]. Samme effekt af lave liggevægge er set i en afprøvning, hvor stierne var indrettet med vådfodring i langkrybbe [5]. I en anden afprøvning blev det undersøgt, hvorledes etablering af bløde gulve i aktivitetsområdet - i form af enten en gummimåtte eller DUO-spalter - kunne reducere frekvensen af benproblemer i drægtighedsstalden. De bløde gulve kunne ikke reducere frekvensen af søer udtaget eller behandlet for ben og klovproblemer, men forsøget viste, at gulvets beskaffenhed påvirkede frekvensen af benproblemer [3]. Problemstillingen om etablering af et skridsikkert spaltegulv i aktivitetsområdet er derfor fortsat uløst. Overbrusning af spaltegulvet i aktivitetsområdet kan have flere funktioner og kan medvirke til markering af gødearealet, renholdelse af spaltegulvet og til termoregulering af søerne. Ved at sørge 2

3 for at holde gulvet fugtigt i aktivitetsområdet antages det, at gødningen nemmere kan trædes ned mellem spalteåbningerne, og dermed bibeholdes et skridsikkert gulv. Fokusområdet i nærværende forsøg var derfor renholdelse af spaltegulvet og hypotesen var, at et spaltegulv, der holdes fugtigt og har en god gødningsgennemgang, fremstår skridsikkert. Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvilken overbrusningsstrategi der havde effekt på skridsikkerhed og gødningsgennemgang i stier til løsgående drægtige søer i både en vinter- og en sommerperiode. Materiale og metode Afprøvningerne blev gennemført i en besætning med 1250 årssøer. I drægtighedsstalden var der løsgående søer i stabile grupper med elektronisk sofodring. Drægtighedsstalden var indrettet med i alt 16 stier á 60 søer og gylte samt én foderstation. Afprøvningen var opdelt i henholdsvis en sommer- og en vinterperiode. Sommerafprøvningen kørte fra den 1. juli 2015 til den 15. september 2015, mens vinterafprøvningen kørte fra den 1. december 2015 til den 1. marts Figur 1. Eksempel på én af drægtighedsstierne. Figur 2. Drægtighedssti med overbrusning. Ved afprøvningens start blev alle stier vasket og søerne indsat på ny. I stiernes aktivitetsområde var der etableret et overbrusningsanlæg med 6 fladdyser pr. sti af mærket Hardi (dyse type ). Overbrusningen var etableret i to rækker med 2-3 dyser pr. række (se figur 3). Aktivitetsområdet var ca. 5 m dybt og ca. 10 m bredt. 3

4 Figur 3. Generel stiindretning og målepunkter for skridsikkerhed og gødningsgennemgang. Til højre ses placering af målepunkterne i sommerafprøvningen og til venstre ses vinterafprøvningen. Cirkler = målepunkter (ved inspektionsgangen, midt i aktivitetsområdet og ved lejet), streger = overbrusningsstreng, blåt område = leje og hvidt område = aktivitetsområdet med spaltegulv. For at vurdere hvilken overbrusningsstrategi, som gav det mest skridsikre gulv og den bedste gødningsgennemgang, indgik der i hver afprøvningsperiode tre strategier (grupper). Sommerperioden Gruppe 1: 1,5 minutter 2 gange i timen (3 minutter pr. time) Gruppe 2: 3 minutter 1 gang i timen (3 minutter pr. time) Gruppe 3: 6 minutter 1 gang i timen (6 minutter pr. time) I sommerperioden kørte overbrusningen fra klokken Figur 4. Opdeling af stier i grupper Sommerperioden Gruppe 1: 3, 13 og 14 Gruppe 2: 4, 9 og 12 Gruppe 3: 5, 11 og 10 Stinummer = rækkefølge for indsættelse af ugehold 4

5 Vinterperioden Gruppe 1: 2 minutter hver anden time (6 minutter pr. dag) Gruppe 2: 1 minut hver anden time (3 minutter pr. dag) Gruppe 3: 1 minut 2 gange i timen (12 minutter pr. dag) I vinterperioden kørte overbrusningen fra klokken Fig. 5. Opdeling af stier i grupper Vinterperioden Gruppe 1: 4, 10 Gruppe 2: 5, 11 Gruppe 3: 3, 9, 12, 13 og 14 Stinummer = rækkefølge for indsættelse af ugehold Registreringer Skridsikkerhed på spaltegulv i aktivitetsområdet Skridsikkerhed på det faste gulv i lejerne (KUN vinterperioden) Gødningsgennemgang på spaltegulv i aktivitetsområde Svineri på det faste gulv i lejerne (KUN vinterperioden) Antal søer der blev udtaget før tid fra stierne Skridsikkerheden og gødningsgennemgangen i de respektive stier blev registreret ugentligt af en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Ved hvert besøg blev temperaturen i stalden og dyserne kontrolleret, og én gang om måneden blev overbrusningsanlæggets funktion kontrolleret. Skridsikkerheden af gulvet blev testet ved gummistøvle-metoden, hvor gummistøvlen føres lidt tilbage og derefter frem, med moderat vægt, langs gulvets trædeflade. Der blev givet følgende koder: 1. Gulvet griber/stopper støvlen og gulvet er dermed skridsikkert 2. Støvlen glider og gulvet er dermed glat 5

6 Gødningsgennemgang blev vurderet i de udvalgte områder i aktivitetsområdet og blev vurderet ud fra billeder (se figur 6). Der blev givet følgende koder: 1. Ingen tilkitning 2. Delvis tilkitning 3. Fuldstændig tilkitning Svineri på det faste gulv blev i vinterforsøget vurderet ud fra følgende skala: 1. Tørt 2. Vådt 3. Vådt med gødning Figur 6. 1.: Ingen tilkitning. Ingen tilkitning af spalteåbning. Spalteåbningerne er fri for tilkitning og der er fri passage for gennemgang af gødning. Figur 6. 2.: Delvis tilkitning. Delvis tilkitning af spalteåbning. Der ligger gødning og halm i spalteåbningen, men der er stadig mulighed for gødningsgennemgang. Figur 6. 3.: Fuldstændig tilkitning. Fuldstændig tilkitning af spalteåbning. Spalteåbningen er helt tilkittet og der er ikke mulighed for gødningsgennemgang. Statistik De to registreringer skridsikkerhed og gødningsgennemgang blev begge analyseret i en logistik regressionsmodel med gentagne målinger på sti. 6

7 Resultater og diskussion Skridsikkerhed i aktivitetsområdet sommerperioden Resultaterne i tabel 1 viser, at der ikke var signifikant forskel på overbrusningsstrategierne i relation til skridsikkerhed i stiernes aktivitetsområde. Området ved inspektionsgangen havde en god skridsikkerhed i pct. af observationerne, i midten af aktivitetsområdet blev området vurderet skridsikkert i pct. af observationerne, mens der var skridsikkert i 76 og 82 pct. af observationerne ved lejet. Som et gennemsnit for hele aktivitetsområdet blev skridsikkerheden vurderet som god i pct. af observationerne. Tabel 1. Procentdel af observationerne i et givet område hvor det blev vurderet, at området var skridsikkert Pct. observationer hvor det blev vurderet at skridsikkerheden var god Sted i stien P-værdi Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Ved inspektionsgang 97,62 93,65 93,65 0,62 Midt i aktivitetsområdet 88,89 87,30 84,66 0,50 Ved lejet 82,01 76,19 80,95 0,50 Gennemsnit af alle områder i stien Gødningsgennemgang sommerperioden Resultaterne for gødningsgennemgangen i stierne er vist i tabel 2. Ved inspektionsgangen var der ingen tilkitning af spaltegulvet i pct. af tilfældene, mens der i midten af aktivitetsområdet og ved lejet ikke blev observeret tilkitning i henholdsvis pct. og pct. af tilfældene. Ligesom for skridsikkerheden var der ingen signifikant forskel i gødningsgennemgangen mellem overbrusningsstrategierne. Som et gennemsnit for hele aktivitetsområdet var der ingen tilkitning af spalterne i pct. af tilfældene. Tabel 2. Procentdel af observationerne i et givet område hvor det blev vurderet, at området havde en god gødningsgennemgang (ingen tilkitning) Pct. observationer hvor det blev vurderet at Sted i stien gødningsgennemgangen var god Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 P-værdi Ved inspektionsgang 100,00 98,41 99,21 0,50 Midt i aktivitetsområdet 84,13 69,31 72,49 0,06 Ved lejet 68,25 61,38 63,49 0,63 Gennemsnit af alle områder i stien

8 Når resultater af skridsikkerhed og gødningsgennemgang sammenholdes, kan det ses, at de testede overbrusningsstrategier ikke havde effekt på skridsikkerheden og gødningsgennemgangen i sommerperioden. Det anbefales derfor, at overbrusningsstrategien om sommeren indstilles til at overbruse 1,5 minutter 2 gange i timen på baggrund af det lavere vandforbrug ved denne strategi sammenlignet med de øvrige. Skridsikkerhed vinter Som det fremgår af resultaterne fra tabel 3, var der ingen signifikant forskel mellem overbrusningsstrategier på skridsikkerhed i henholdsvis den del af aktivitetsområdet, der lå tættest ved inspektionsgangen, midt i aktivitetsområdet eller ved lejet. I vinterperioden blev det i pct. af observationerne vurderet, at skridsikkerheden ved inspektionsgangen var god, mens der i pct. og pct. af observationerne blev vurderet god skridsikkerhed i henholdsvis midten af aktivitetsområdet og ved lejet. Som et gennemsnit for hele aktivitetsområdet blev det i pct. af observationerne i vinterperioden vurderet, at aktivitetsområdet var skridsikkert, mens det i sommerperioden gjaldt pct. af observationerne. Tabel 3. Procentdel af observationerne i et givet område hvor det blev vurderet, at området var skridsikkert Pct. observationer hvor det blev vurderet, at skridsikkerheden var god Sted Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 P-værdi Ved 86,54 96,15 91,79 0,27 inspektionsgang Midt i 93,59 94,87 93,53 0,98 aktivitetsområdet Ved lejet 96,15 100,00 95,52 - Gennemsnit af alle områder i stien Gødningsgennemgang vinterperioden Resultaterne i tabel 4 viser, at der - ligesom for skridsikkerheden - ikke var signifikant forskel i gødningsgennemgangen mellem overbrusningsstrategierne i henholdsvis området ved inspektionsgangen, midt i aktivitetsområdet og ved lejet. I vinterperioden var der i pct. af observationerne ingen tilkitning ved inspektionsgangen mod pct. og pct. i henholdsvis midten af aktivitetsområdet og ved lejet. Som et gennemsnit for hele aktivitetsområdet var der ingen tilkitning af spaltegulvet i pct. af observationerne. I ingen af tilfældene blev spaltegulvet vurderet til at være helt tilkittet. 8

9 Tabel 4. Procentdel af observationerne i et givet område hvor det blev vurderet, at området havde god gødningsgennemgang (ingen tilkitning) Pct. observationer hvor det blev vurderet, at Sted gødningsgennemgang var god P-værdi Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Ved inspektionsgang 100,00 98,08 92,54 0,35 Midt i aktivitetsområdet 84,62 76,92 85,07 0,74 Ved lejet 71,79 65,38 78,61 0,75 Gennemsnit af alle områder i stien Når resultater af skridsikkerhed og gødningsgennemgang sammenholdes, kan det ses, at de valgte overbrusningsstrategier i vinterperioden, ligesom i sommerperioden, ikke har effekt på skridsikkerheden og gødningsgennemgangen i aktivitetsområdet. Det anbefales derfor, at overbrusningsstrategien om vinteren indstilles til at overbruse 1 minut hver anden time på baggrund af det lavere vandforbrug ved denne strategi sammenlignet med de øvrige. Er der problemer med at styre søernes liggeadfærd, kan det anbefales at overbruse oftere. Skridsikkerhed og svineri i lejet I vinterperioden blev der også gennemført registreringer på det faste gulv i lejet med henblik på at bestemme overbrusningsstrategiens indvirkning på skridsikkerhed og svineri. Målingerne blev foretaget henholdsvis 1 og 2 m inde i lejet. Resultaterne af afprøvningen viste, at skridsikkerheden og svineriet i lejet ikke var afhængig af, hvilken overbrusningsstrategi, der blev benyttet. Konklusion Der var ikke signifikant forskel på gulvets skridsikkerhed og gødningsgennemgang afhængig af overbrusningsstrategi. På baggrund af resultaterne anbefales det derfor at overbruse 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden (april-september, klokken 8-20) og 1 minut hver anden time om vinteren (oktober-marts, klokken 9-15). Forsøget viste, at skridsikkerheden i aktivitetsområdet i den drægtighedsstald, der indgik i afprøvningen, generelt var god. I pct. af observationerne blev skridsikkerheden på tværs af aktivitetsområdet vurderet som god. Endvidere var gødningsgennemgangen god i 80 pct. af observationerne. Skridsikkerheden og gødningsgennemgangen var bedre i vinterperioden end i sommerperioden med pct. af observationerne, hvor gulvet blev vurderet som skridsikkert i vinterperioden, sammenlignet med pct. af observationerne i sommerperioden. Samtidig var der i vinterhalvåret ingen observationer, hvor spaltegulvet var helt tilkittet. 9

10 Referencer [1] Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L.B.; Wachmann, H.: (2004): Afgangsårsager hos søer- samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr Dansk Svineproduktion. [2] Kroneman, A.; Velleng, L.; Van der Wilt, F.J.; Vermeer, H. (1993): Review of health problems in group-housed sows, with special emphasis on lameness. Veterinary Quarterly,15, pp [3] Hansen, L.U: (2013): Sammenhæng mellem søers benproblemer og gulvets overflade i drægtighedsstier. Meddelelse nr. 959, Videncenter for Svineproduktion. [4] Hansen, L.U.; Hansen, M.J.; Nielsen, M.B.F.: (2016): Stier til drægtige søer uden svineri i lejet. Meddelelse nr. 1063, Videncenter for Svineproduktion. [5] Hansen, M.J., Hansen; L.U. Hansen, Nielsen, M.B.F.: (2016): lave liggevægge minimerer svineri på det faste gulv i drægtighedsstier. Meddelelse nr. 1086, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Mogens Jakobsen Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr og 1444 Aktivitetsnr.: //KMY// Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 533 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 1. NOVEMBER

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER Støttet af: GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 5 Der var stor forskel på andelen af søer, der åd grovfoder som supplement til restriktiv fodring afhængig af grovfodertype

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

HOLDBARHED HOS UNGE SØER HOLDBARHED HOS UNGE SØER ERFARING NR. 1704 Det gav en gevinst på 101 kr. per årsso at øge holdbarheden blandt første og andet kuld-søer. Før blev hver tredje af de udsatte søer sat ud inden løbning til

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Støttet af: RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1711 Økologiske slagtesvinestalde har udeareal med spaltegulv og fast/drænet

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 1076 Fri adgang til roepiller til gylte og drægtige søer i stier med ESF betød, at dyrene i gennemsnit åd 450 gram roepiller

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn

Læs mere

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Kvæg nr. 53 2007. FarmTest. Rilleskæring af gulve i kvægstalde

Kvæg nr. 53 2007. FarmTest. Rilleskæring af gulve i kvægstalde Kvæg nr. 53 2007 FarmTest Rilleskæring af gulve i kvægstalde Rilleskæring af gulve i kvægstalde Af Morten Lindgaard Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Rilleskæring af gulve

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere