IMPACT. Retningslinjer for god praksis vedrørende energimærkning af eksisterende bygninger. Støttet af

Transkript

1 IMPACT Retningslinjer for god praksis vedrørende energimærkning af eksisterende bygninger Støttet af

2

3 Introduktion Den 4. januar 2003 trådte EU s nye bygningsdirektiv 2002/91/EC (EPBD) i kraft. Medlemslandene havde en treårig frist til at implementere direktivet i de nationale love. Et af hovedkravene er at medlemslandene skal implementere energimærkning af bygninger (artikel 7), med henblik på at forbedre bygningers energiegenskaber. IMPACT projektet startede i 2005, i EU s rammeprogram Intelligent Energy Europe Programme (IEE). Formålet med IMPACT projektet er at støtte nationale aktører med implementeringen af EPBD direktivet og at medvirke til at forberede markedsaktørerne for introduktion af energimærker. For at sikre en effektiv implementering af direktivet er det nødvendigt at foretage en grundig forberedelse og test af emner såsom kvalitetskontrol, værktøjer og kommunikation. I forbindelse med IMPACT projektet testes energimærkning af eksisterende bygninger i 6 lande: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Spanien og Holland. På basis af erfaringerne fra disse IMPACT tests, er der udviklet retningslinjer for god praksis vedrørende energimærkning i Europa. Disse retningslinjer dækker de væsentligste skridt i forbindelse med energimærkning. De er baseret på status for den nationale implementering af EPBD i de enkelte IMPACT medlemslande. Erfaringerne og resultaterne af disse aktiviteter er regelmæssigt blevet rapporteret til deltagerne af Concerted Action - Energy Performance of Buildings Directive (CA-EPBD), af IMPACT deltagerne. CA-EPBD er en IEE støtteaktivitet, hvori der deltager repræsentanter for nationale ministerier eller offentlige institutioner, med ansvar for forberedelse af de tekniske, juridiske og administrative rammer for implementering af EPBD (2002/91/EC) i de enkelte lande. Denne rapport er et uddrag baseret på 6 nationale testrapporter, en samlet slutrapport, samt en international evalueringsrapport, der kan downloades fra IMPACT hjemmesiden: Disse rapporter indeholder yderligere baggrundsmateriale. I figur A er vist energimærkningsprocessen delt op i processkridt med relaterede kvalitetsaspekter og hovedspørgsmål vedrørende implementering af energimærkning for bygninger. Hovedresultaterne af de nationale IMPACT test er vist i Tabel A. I det følgende beskrives retningslinjerne for god praksis vedrørende energimærkning af bygninger, baseret på konklusionerne fra de nationale test. Disse retningslinjer er præsenteret ved at svare på 10 hovedspørgsmål vedrørende energimærkning af bygninger. Hensigten med de angivne retningslinjer er at give en liste af muligheder der kan tages under overvejelse af de nationale lovgivende myndigheder, deres rådgivere og/eller repræsentanter. De kan fungere som reference information i perioder med skiftende lovgivning og understøtte ændringer i de nationale implementerings planer. Enhver valgmulighed skal vurderes i lyset af det pågældende lands lovgivning, reglement og markedsbetingelser. Der kan ikke pålægges noget juridisk ansvar i forbindelse med referencer til national lovgivning der er vedtaget, under behandling, under forberedelse, eller som ikke er vedtaget endnu.

4 F i g u r A E n e r g i m æ r k n i n g s p r o c e s, r e l at e r e d e k v a l i t e t s a s p e k t e r o g s p ø r g s m å l v e d r ø r e n d e d e n o v e r o r d n e d e p r o c e s o g p r o c e s s k r i d t. P R O C E S K V A L I T E T S A S P E K T T I L S V A R E N D E S P Ø R G S M Å L O V E R O R D N E T E N E R G I M Æ R K N I N G S P R O C E S Information Inspektion Beregning Kapacitet af eksperter Kvalitet af eksperter Er der tilstrækkelig kapacitet af eksperter? Hvis ikke: Hvordan kan det nationale ekspert kapacitetsproblem løses? Hvordan sikres eksperternes kvalitet og uafhængighed? Energiemærke/ Præsentation Overordnet kvalitetskontrol Hvordan sikres kvaliteten af den overordnede proces? Tiltag til forbedring af energi-egenskaber Effektivitet, krævet tid/pris Hvordan gøres processen effektiv og økonomisk? I N D I V I D U E L L E S K R I D T I P R O C E S S E N Information Interessenters og slutbrugeres engagement Dækning af de tilsigtede bygninger Hvordan engageres interessenterne og hvordan skabes opmærksomhed hos dem? Hvordan skabes der opmærksomhed hos slutbrugere? Inspektion Balance mellem nøjagtighed og pris for bygningsinspektion Hvilket muligheder er der for en bygningsinspektion med acceptabel nøjagtighed og pris? Beregning Balance mellem nøjagtighed og pris for beregningsmetoden (detaljeringsgrad, beregnet / registreret forbrug) Hvilke muligheder er der for beregningsmetoder med acceptabel nøjagtighed og pris? Energiemærke/ Præsentation Forståelse for slutbrugere Accept hos slutbrugere Hvilke muligheder er der for at gøre energimærket forståeligt? Hvordan kan energimærket gøres acceptabelt for slutbrugeren? Skabe motivation for tiltag Hvordan kan slutbrugere motiveres til at spare energi? Tiltag til forbedring af energi-egenskaber Faktiske tiltag Kan energimærkernes virkning på energibesparelserne måles? Enhver valgmulighed skal vurderes i lyset af det pågældende lands lovgivning, reglement og markedsbetingelser. Alle fremgangsmåder har deres fordele og ulemper, hvilket er mere detaljeret beskrevet i rapporten Cross country evaluation of Energy Performance Certification [IMPACT/34/2006/WP3]. 2

5 Hovedresultater for nationale IMPACT tests Ta b e l A H o v e d r e s u ltat e r f o r n at i o n a l e I M P A C T t e s t s K v a l i t e t s a s p e k t / p r o c e s - s k r i d t Ekspert kapacitet/ overordnet proces Ekspert kvalitet/ overordnet proces Nøjagtig og effektiv beregningsmetode / beregning Effektivitet, krævet tid og pris / overordnet proces Forståelse for slutbruger / energimærke og præsentation R e s u ltat e r Sundheds- og sikkerheds inspektører, samt fagfolk kan med succes udstede energimærker for bygninger til beboelse. Kravene for succes er: brug af en simplificeret metode og uddannelse i energimærkning og energibesparelser i boliger. Der er udviklet en særlig fremgangsmåde for lejligheder. Beregning og anbefalinger omfatter hele ejendommen. Ejendommen og de enkelte lejligheder har det samme energimærke (baseret på beregnede værdier). Energimærket beskriver ejendommen på 6-8 sider samt en side med specifik information om den pågældende lejlighed. Det nævnte energiforbrug er baseret på det målte (operationelle) klimakorrigerede varmeforbrug for hele den pågældende ejendom. For den enkelte lejlighed er dette forbrug divideret med hele ejendommens areal og ganget med lejlighedens areal. L a n d e Frankrig, Tyskland Danmark Nøjagtig og effektiv beregningsmetode / beregning Effektivitet, krævet tid og pris / overordnet proces Effektivitet, krævet tid og pris / bygningsinspektion En kompleks beregningsmetode baseret på bygningssimulering giver en høj arbejdsbelastning og er følsom overfor fejl. Opdel de tilpassede energibesparelser for den aktuelle bygning og de mere generelle anbefalinger i energimærket. Dette kan tillige hjælpe med at tilgodese de forskellige interesser der måtte være hos køber og sælger af et hus, med den relevante information. Slutbruger kan inddrages i forberedelse af bygningsinspektionen, ved indsamling af generelle oplysninger om bygningen samt tegninger. Spanien Holland Holland Forståelse for slutbruger / energimærke og præsentation Accept hos slutbruger / energimærke og præsentation Energimærket baseret på klasser var mere populært i Belgien, hvorimod det farvede bånd var en anelse mere populært i Tyskland. Dette gælder især boligselskaber. Følgende kriterier anses vigtige mht. accept af energimærket: - Klart indhold og layout - Officielt anerkendt dokument - Gode bygningseksperter - Begrænset pris - Billede af bygningen. Personlig præsentation er meget påskønnet Belgien, Tyskland Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland Forsøgene er udført af: Ecofys og SenterNovem (Holland), Dena ( Tyskland), Tribu Energie (Frankrig), SBi (Danmark), BBRI og 3E (Belgien), Ecofys S.L. i samarbejde med Generalitat de Catalunya og Adigsa (Spanien). Resultaterne af testene repræsenterer ikke nødvendigvis holdningerne for de lovgivende myndigheder i medlemslandene. 3

6 4

7 Retningslinjer for god praksis vedrørende energimærkning Evalueringsskemaet (Figur A) fungerer som grundlag for retningslinjerne for god praksis vedrørende energimærkning. Af samtaler med IMPACT partnere fremgår det, at skemaet dækker de vigtigste spørgsmål der opstår i forbindelse med indførelse af energimærker. Anbefalinger for god praksis i energimærkningsprocessen er udtrykt i form af 10 spørgsmål givet i evalueringsskemaet. Husk at en optimal fremgangsmåde i et givet land afhænger af det pågældende land, og at løsningerne udelukkende er baseret på resultater fra IMPACT projektet. Alle løsninger har deres fordele og ulemper. For en detaljeret gennemgang henvises til den internationale evalueringsrapport [IMPACT/34/2006/WP3], den samlede slutrapport [IMPACT/12/2006/WP2.0], samt de nationale forsøgsrapporter. 5

8 1. Er der tilstrækkelig kapacitet af eksperter? Det er afgørende at undersøge om der er tilstrækkeligt med eksperter til rådighed for at udstede det krævede antal energimærker pr. år. Antallet af krævede energimærker kan benyttes som et groft estimat. Desuden skal der tages hensyn til at der indledningsvis er et stort behov for energimærker, og at behovet efter et par år vil aftage til det gennemsnitlige årlige behov. Det gennemsnitlige årlige behov afhænger af gyldighedsperioden for det udstedte energimærke. For eksempel er gyldighedsperioden 10 år i alle IMPACT lande undtagen Danmark. L a n d E n e r g i m æ r k e r K r æ v e t k a pa c i t e t K r æ v e t p r. å r Belgien eksperter Danmark certificerede aktive eksperter Frankrig LAT eksperter (fuldtids) Tyskland < eksperter (baseret på en beregningsprocedure) Spanien eksperter (fuldtids) Holland (fuldtids, boliger og ikke-boliger) [Reference: IMPACT/34/2006/WP3] 6

9 2. Hvordan kan det nationale problem med ekspert kapacitet løses? Det nationale ekspert kapacitetsproblem kan løses på mange måder. 1. Udvide opgaverne for eksperter, der allerede besøger bygninger regelmæssigt. For eksempel sundheds- og sikkerheds inspektører, håndværkere og skorstensfejere. Betingelser for succes er at der benyttes simplificerede metoder, samt at disse personer uddannes i energimærkning og energibesparelser for bygninger. 2. Faseopdelt implementering af energimærkning. Dette nedbringer det kortsigtede behov for eksperter, og medfører et behov tættere på det gennemsnitlige årlige behov. 3. En yderligere mulighed for lande med få eksperter er at uddanne undervisere, f.eks. kan personer der har gennemført deres uddannelse, videreuddannes til undervisere. B ly - a s b e s t - t e r m i t ( e n g. : L e a d - A s b e s t o s - T e r m i t e s, e l. L AT ) e k s p e r t e r a n v e n d t t i l e n e r g i m æ r k n i n g i F r a n k r i g Fra d. 1. juli 2007 skal der i Frankrig årligt udstedes 2 millioner energimærker for boliger. Der er ikke nok energieksperter til rådighed til udstedelse af dette antal energimærker. For at løse dette kapacitetsproblem, blev det besluttet at bruge LAT-eksperter, der allerede foretager boliginspektioner, som en del af salgsprocessen for bygninger. Som en del af IMPACT projektet blev der undersøgt: Om disse LAT-eksperter er i stand til at udstede energimærker? Dette var et af Boligministeriets hovedspørgsmål. LAT-eksperter har været anvendt siden 1996, da det blev et lovkrav at foretage en diagnose vedrørende asbest i bygninger. Dette betyder at bygningsinspektioner allerede foretages regelmæssigt af eksperter. Da disse eksperter ikke er specialiserede i bygningsenergiområdet, blev de uddannet, og beregningsmetoden og værktøjet blev simplificeret (der kræves mindre end 50 input data). Det viste sig at under disse omstændigheder var LAT-eksperterne fuldt ud i stand til at udstede energimærker. Dette blev bevist ved efterfølgende at kontrollere de udstedte energimærker. Dog blev der i løbet af IMPACT projektet også observeret at eksperterne havde problemer med at give målrettede energibesparelsesforslag. På nuværende tidspunkt overkommes denne barriere ved hjælp af yderligere undervisning. [Reference: IMPACT/22-23/2006/WP2.3] 7

10 3. Hvordan sikres eksperternes kvalitet og uafhængighed? Der er mange måder til sikring af eksperternes kvalitet. En mulighed er at oprette et nationalt godkendelsessystem, der styres af en uafhængig organisation, der har ansvar for godkendelse og kontrol. En anden mulighed er at indføre kvalifikationskrav til eksperter i lovgivningen, dog uden en national organisation, der kontrollerer denne godkendelse. For at blive en godkendt og kvalificeret ekspert skal visse krav opfyldes. Følgende to fremgangsmåder blev udarbejdet i IMPACT projektet: 1. Uddannelse i bygningsenergi og fysik, samt gennemførelse af optagelseskurser, evt. afsluttet med en eksamen. I de fleste tilfælde svarer uddannelsen til en bachelor- eller kandidatgrad som arkitekt, diplom- eller civilingeniør. Praktisk erfaring kan bruges som kompensation for optagelseskurser eller manglende eksamen. 2. Ingen minimal uddannelse i bygningsenergi og fysik, men en garanti gennem kvaliteten af eksamen. Desuden skal der deltages i nøglekurser, og den efterfølgende eksamen skal bestås. Det er desuden muligt at benytte begge fremgangsmåder i det samme land. Godkendelsen kan udstedes til enkeltpersoner eller virksomheder. Desuden kan eksperternes kvalitet sikres på følgende vis: - Obligatorisk ansvarsforsikring. Dette kan desuden benyttes som et krav for at opnå eller beholde en godkendelse. I tilfælde af at en ekspert gentagne gange har udført et dårligt arbejde, kan dennes godkendelse inddrages. - Årlig efteruddannelse. Dette kan også benyttes som et krav for at kunne beholde en godkendelse, og er desuden en god lejlighed til at introducere erfaringer til eksperterne (feedback mekanisme). - God adgang til relevant og tidssvarende information. H o l l a n d o p d e l e r d e u d v i d e d e e n e r g i s p a r e a n b e f a l i n g e r f r a e n e r g i m æ r k e t I Holland undersøges i forbindelse med IMPACT hvordan de detaljerede energispareforslag kan adskilles fra energimærket. Hovedårsagen til denne beslutning er at reducere omkostningerne til implementering af energimærkningsordningen. Energimærket er baseret på resultaterne fra en certificeret beregningsmetode. Listen over anbefalede energibesparende tiltag er tilpasset til bygningen, men der tages endnu ikke hensyn til bygningens samlede karakteristik (f.eks. ventilationskanaler, materialer til vinduesrammer). Derfor er det ikke sikkert at alle anbefalinger kan anvendes på den pågældende bygning. Alternativt kan bygningsejere tilbydes detaljerede, frivillige energispareforslag, der er tilpasset bygningen. Denne opdeling har den fordel, at de tilpassede energispareforslag kan rettes direkte til den/de personer, der overvejer at foretage disse tiltag. Dog viser testen, at folk ikke er villige til at betale særlig meget for detaljerede energispareforslag (ca. 50 Euro). Dette betyder, at de frivillige råd om energibesparende foranstaltninger sandsynligvis bør kædes sammen med andre tiltag. For øjeblikket overvejes det at kæde energimærket og energispareforslagene sammen med andre energisparende mekanismer, f.eks. tilskudsordninger, white certificate systemet (som i England og Italien), samt synliggøre de energisparende tiltag i huslejen. Reference: IMPACT/13-14/2006/WP2.1]

11 4. Hvordan sikres kvaliteten af den overordnede proces? E t s y s t e m t i l d e ta l j e r e t k v a l i t e t s k o n t r o l i D a n m a r k En vigtig metode til at sikre kvaliteten af den overordnede proces, er ved at definere obligatoriske klare regler og retningslinjer for processen. Dette kan opnås gennem nationale love og bekendtgørelser og ved hjælp af håndbøger for energikonsulenter. Desuden kan kvaliteten af den overordnede proces sikres gennem et nationalt godkendelsessystem. En uafhængig organisation er ansvarlig for godkendelse og kvalitetskontrol. Hvis et land allerede har lovgivning og/eller kontrolinstanser på plads for f.eks. energiledelse, kan det være relevant at undersøge om denne struktur også kan bruges til energimærkning. Dette vil reducere administration og omkostninger. Hvis et land ikke ønsker at indføre et nationalt godkendelsessystem, bør der opfordres til initiativer vedrørende kvalitetssikring på frivillig basis. Disse initiativer bør repræsentere alle relevante markedsaktører og kan ledes af en uafhængig organisation (f.eks. energistyrelser). Kvaliteten af udstedte energimærker kan kontrolleres på følgende vis: - Centraliseret indrapportering af hovedresultater (registrer f.eks. bygningstype, mærke) som udgangspunkt for statistisk analyse. Hvis adresser tillige registreres, f.eks. med henblik på senere kontrol ud fra tilfældigt udvalgt adresser, kan lovgivningen om registeroprettelse være en hindring, hvorfor dette må tjekkes. - Centraliseret indsamling af input data og resultater gemmes i en database med henblik på validering. Dette muliggør en detaljeret analyse af og indsamling af adresser med afvigelse fra gennemsnitsværdier for input data, energiforbrug og/eller energimærke. Nødvendige betingelser for disse evalueringer er et obligatorisk, standardiseret elektronisk datasystem, der er implementeret i alle software løsninger der anvendes i forbindelse med energimærkning. Dermed kan energimærkerne kontrolleres således: - på computer - på byggepladsen (inspektion) I løbet af designfasen af databasen bør der tages hensyn til at den indsamlede data også er brugbar i forbindelse med overvågning og evaluering af energimærkning generelt. Efterfølgende er det vigtigt at omsætte resultaterne fra kvalitetskontrollen til forbedringer af energimærkningsprocessen (benyt feedback mekanismer f.eks. i stil med den anvendte ved den årlige efteruddannelse af eksperter). Endelig kan der benyttes straf, f.eks. i form af bøder, til eksperter der udfører et dårligt eller mangelfuldt arbejde. I yderste konsekvens kan eksperten miste sin godkendelse og/eller forsikring. På vegne af et nationalt sekretariat styres kvalitetsvurderingen i Danmark af en forening af uafhængige private virksomheder. Kvalitetsvurderingsordningen består af følgende elementer: - Hvert energimærke skal registreres i en central database og får et unikt nummer - Automatisk gennemgang ved registrering (udvælg rapporter der afviger fra gennemsnittet) - Generel kontrol (statistisk analyse af tendenser og mønstre i ordningen) - Visuel kontrol - kontrol af rapporter (gennemgang heraf, check om de er i overensstemmelse med håndbøger) - Kontrol på stedet (bygningsinspektion af udstedte energimærker) - Registrering af og analyse af forbrugerklager [Reference: IMPACT/25-26/2006/WP2.4] 9

12 5. Hvordan kan processen gøres effektiv og økonomisk? Der er mange måder hvorpå tidskrævende aktiviteter i forbindelse med energimærkningen kan begrænses. Nationale omstændigheder og specifikke krav der skal opfyldes, afgør til størstedels om en given fremgangsmåde kan bruges. En ikke-komplet liste af muligheder: - Simplificerede metoder / beregningsværktøj / standardværdier / brug af referencebygninger - Vurdering på basis af målte værdier, ofte begrænset til et specifikt markedssegment, f.eks. ikke-boliger og/eller gamle boliger - Håndbøger, checklister mm. - Inddrag ejendomsmæglere eller slutbrugere i forberedelsen af inspektionen (dataindsamling af simpel bygningskarakteristik (f.eks. bygningstype, anlægsdato, antal brugere, antal etager og installationer, finde bygningstegninger samt brugermanualer for centralvarmeanlæg), foretaget af ejer/ejendomsmægler) - Benyt f.eks. håndværkere, skorstensfejere, sundheds- og sikkerhedsinspektører, der allerede regelmæssigt inspicerer bygningen eller dens installationer, til hele energimærkningen (energimærkningen kan i dette tilfælde være begrænset til et specifikt markedssegment, f.eks. boliger) - Opdel energimærkningen dels med enkle forslag til energiforbedringer dels med tilpassede forslag. Anbefalinger baseret på simple forslag kan komplementeres med generelle råd. Derefter tilbydes mere detaljerede forslag til energiforbedringer tilpasset den enkelte bygning. Dette kan være på frivillig basis. For at nå en væsentlig del af markedet er det nødvendigt at integrere de frivillige energispareforslag i den nationale energipolitik. F.eks. kan energispareforslagene kædes sammen med værktøjer, som f.eks. økonomisk tilskudsordninger, white certificate systemet mm. - Integrering af kvalitet i processen, hvilket vil sige at tage hånd om løsninger for at kunne garantere kvaliteten af eksperten og den overordnede proces (se spørgsmål 3 og 4). S e n s i t i v i t e t s a n a ly s e a f s i m p l e s a m t d e ta l j e r e d e m e t o d e r i T y s k l a n d o g B e l g i e n En simplificeret metode bruger standardværdier i tilfælde af, at input data ikke er let tilgængeligt. Geometriske simplifikationer gør, at der kan ses bort fra de følgende elementer: - Tagvinduer der optager mindre end en tredjedel af det samlede tagareal. - Spring i facaden på mindre end 20 cm. - Flader hørende til kældertrapper. - Opvarmede rum i et ellers uopvarmet loft eller kælder med et gulvareal mindre end en tredjedel af det samlede gulvareal på loftet eller kælderen. - Vinduesarealer kan estimeres til 20 % af gulvarealet, hvis vinduerne ikke er usædvanligt store eller små. Det kan konkluderes at: - Visse simplifikationer kan tillades hvis detaljeret information ikke er tilgængelig eller hvis fastlæggelse heraf er for dyrt eller tidskrævende. - Simplifikationer bør som regel ikke medføre et bedre resultat, f.eks. hvis standardværdier benyttes i stedet for detaljerede, bygningsspecifikke værdier. - Udeladte dele af bygningen bør nævnes i energimærket på en sådan måde at anbefalingerne også omfatter det (generelle) besparelsespotentiale for disse bygningsdele. Sensitivitetsanalysen for tyske boliger viser at den simplificerede metode baseret på standardværdier giver acceptable resultater og generelt kun giver anledning til små stigninger i det beregnede energibehov. Desuden vurderede eksperterne at standardværdierne var tilstrækkelige og korrekte. Derudover antydede de at yderligere simplifikationer af bygningsgeometrien og overfladearealerne vil medføre en betragtelig reduktion af tidsforbruget til inspektion. For ikke-boliger vil eksperterne sætte pris på en simplere metode til zoneinddeling. I Belgien er sensitiviteten for et komplet sæt af input parametre blevet undersøgt som et første led i udarbejdelsen af regler for simplificering. [References: IMPACT/17-18/2006/WP2.2 and IMPACT/27-28/2006/WP2.5] 10

13 6. Hvordan engageres interessenterne og hvordan skabes opmærksomhed hos dem? Hvordan skabes der opmærksomhed hos slutbrugere? Informationskampagner er essentielle for at få energimærkningsordningen til at fungere ordentligt sammen med markedet. Spredningen af information skal tilpasses til de enkelte målgrupper, som f.eks. ejere, lejere, boligselskaber, energikonsulenter/ eksperter mm. I Danmark har energimærker for småhuse været lovkrav siden Interessen fra slutbrugerne har dog været beskeden. I princippet har ordningen været obligatorisk, og der har derfor ikke været behov for information herom. Dog er der i praksis kun udstedt energimærker for i gennemsnit 50 %, og kun 25 % af alle lejligheder har fået udstedt et energimærke. Mangel på information og oplysningskampagner har været en barriere. Kommunikationsaspekterne vil der blive taget bedre hånd om i den nye energimærkningsordning. Desuden vil en tidlig medvirken af de vigtige markedsaktører i dannelsen af den nationale politik for energimærkningsordninger skabe opmærksomhed og engagement for (nye) energimærkningsordninger. Samtidig kan mulige barrierer og fejl findes, og det gør det muligt for beslutningstagere at forudsige disse problemer på et tidligt stadie. [Referentie: IMPACT/25-26/2006/WP2.4] Det anbefales at være opmærksom på nationale muligheder for at kæde energimærkning sammen med andre politiske virkemidler. For eksempel kan visse opdateringer af energimærker (f.eks. fra D til B), bruges som kriterium for at blive berettiget til økonomiske støtteordninger, f.eks. tilskud eller lån med lave renter til energibesparende tiltag. Det forventes at opmærksomhed og engagement vedrørende udførelse af energibesparende tiltag i eksisterende bygninger kan forøges betragteligt på denne måde. I henhold til EPBD skal energimærket være køber eller lejer tilgængelig i forbindelse med overdragelse af ejendommen. Præcist hvordan og hvornår energimærket skal være tilgængeligt er dog ikke foreskrevet. En mulighed er at introducere energimærket i processen når den eventuelle køber eller lejer ser bygningen eller lejligheden. På denne måde vil energimærket påvirke beslutningsprocessen mest effektivt. En anden måde er at vedlægge energimærket til salgs- eller lejekontrakten. 11

14 7. Hvilke muligheder er der for beregningsmetoder med acceptabel nøjagtighed og pris? Det anbefales at bruge simplificerede beregningsmetoder. Disse metoder er karakteriseret ved at standardværdier kan bruges, hvis detaljerede værdier ikke er tilgængelige. Resultater af beregningerne med standardværdier er mindre nøjagtige end hvis der anvendes værdier der er specifikke for en given bygning. Dog kan brug af standardværdier gøre metoden mindre følsom overfor fejl i inddata. Det skal sikres at resultaterne er pålidelige. Brugen af detaljeret data bør motiveres ved at sørge for at standardværdierne ligger på den sikre side, således at resultater bliver en anelse højere. Generelt kræver driftsbaseret energimærkning mindre tid end beregningsbaseret energimærkning. Derfor bør der undersøges om driftsbaseret energimærkning er et acceptabelt alternativ til beregningsbaseret energimærkning. Kravene er at: 1. input data for adskillige fyringssæsoner er let tilgængelige, hvilket igen beror på bygningsejer/administrator, 2. klassifikation pr. bygningstype er mulig (der er tilstrækkelig bygningsspecifik data tilgængelig for sammenligning af bygningerne i en enkelt kategori). Driftsbaseret energimærkning begrænser energispareanbefalingerne til standardanbefalinger. For at reducere indflydelsen fra brugere, kan den driftsbaserede energimærkning begrænses til store etageboliger. For at reducere indflydelsen fra det lokale klima (især relevant for lande med flere forskellige klimazoner), kan der benyttes korrektionsfaktorer. E n e r g i m æ r k n i n g a f l e j l i g h e d e r i D a n m a r k Danmark har haft en energimærkningsordning siden Målet med IMPACT var at optimere og teste energimærkningsordning for lejligheder, da den eksisterende ordning kun i begrænset omfang blev taget i brug af energikonsulenter, ejendomsmæglere og ejere. Der blev kun udstedt energimærker til ca % af de solgte lejligheder. Ordningen blev opfattet som uattraktiv, for dyr og for upålidelig (f.eks. afveg det beregnede forbrug fra det målte forbrug). Som en del af IMPACT projektet blev en ny metode til energimærkning af lejligheder testet. Nøgleelementer i den nye metode er: - Energimærket og anbefalinger til energibesparelser er baseret på en beregning af hele ejendommen. Der gives det samme energimærke til hele ejendommen og de enkelte lejligheder. - Bygningsinspektionen og beregningsmetoden er baseret på typiske lejligheder med henblik på at beskrive den samlede bygning, hvilket medfører lavere omkostninger for energimærkningen. - Opvarmningsbehovet er baseret på det målte og klimakorrigerede opvarmningsbehov for hele ejendommen. For hver lejlighed er opvarmningsbehovet beregnet ved at dividere ejendommens opvarmningsbehov med det totale areal og gange med lejlighedens areal. Hvis ejendommen består af mere eller mindre ensartede lejligheder, kan der benyttes størrelseskategorier. Denne beregningsmetode stemmer overens (>98 %) med fordelingen af varmeomkostninger i etageejendomme med lejligheder i Danmark (fælles varmesystem). I lande med individuelle varmesystemer er andre metoder, og disse er beskrevet i den nationale rapport. - Energimærket beskriver hele ejendommen på 6-8 sider, og derudover bruges en enkelt side til lejlighederne. Denne side omfatter en beskrivelse af hvordan varmeforbruget afregnes for hver lejlighed, samt energiforbruget for lejlighederne. I flere lande er det ikke endeligt afgjort hvordan lejligheder energimærkes. Disse lande kan drage fordel af erfaringerne med den danske metode. [Reference: IMPACT/25-26/2006/WP2.4] 12

15 8. Hvilke muligheder er der for at gøre energimærket forståeligt? S a m m e n l i g n i n g m e l l e m f o r s k e l l i g e m æ r k e r i B e l g i e n o g T y s k l a n d Forhold, det er værd at være opmærksom på: - Undgå misforståelser mellem beregnede og målte værdier (jf. opgørelser fra el- eller fjernvarmeselskabet). For eksempel kan man i en etageejendom, hvor der anvendes et beregnet mærke, vælge kun at vise de målte energiforbrug. - Tekniske begreber i mærket, så som primær energi, anvendt energi, og CO 2 -emissioner, skal forklares. - Når slutbrugere skal overveje de forskellige foranstaltninger til energibesparelser, har de i reglen brug for ekstra viden. Der skal i den forbindelse være let adgang til uddybende forklaringer og opfølgende rådgivning fra professionel hånd. Sørg blandt andet for, at påføre mærket navn og adresse på energirådgiveren. Som en mulighed kan man i et bilag overveje at give anbefalinger til forbedringer af energimærket, som boligejeren og ikke nødvendigvis præsenterer udlejeren for. I den belgisk-tyske brugerundersøgelse blev slutbrugernes holdninger til to mærker undersøgt. I den tyske boligtest kunne deltagerne vælge mellem et mærke med energiklasser (á la energipile) og et mærke med farvebånd. I den belgiske test indeholdt det flamske udkast til et certifikat et lineært indikatormærke, mens rapporten med anbefalinger indeholdt flere A- til F-klassemærker. Resultatet har i begge test ført til modsatte resultater. Klasseopdelingen blev langt mere værdsat i den belgiske test. I den tyske test var der meste stemning for mærket med farvebånd. Dette gjaldt især for boligselskaber. [References: IMPACT/17-18/2006/WP2.2 en IMPACT/27-28/2006/WP2.5] energiklasser farvebånd 13

16 9. Hvordan kan energimærket gøres acceptabelt for slutbrugeren? B e r e g n i n g s m e t o d e r o g v æ r k t ø j e r t e s t e t i S p a n i e n Det anbefales i den forbindelse at være opmærksom på følgende forhold: - Klart indhold og layout - Officielt anerkendt formular (lovpligtigt mærke) - Dygtige konsulenter - Begrænsede udgifter for udførelse af mærket - Gør mærket personligt ved at indføje billede af bygningen - Personlig forklaring til mærket. I Tyskland og Frankrig gav boligselskaberne udtryk for bekymring over, at forslagene til energibesparelser skulle nævnes i mærket. De frygter, at lejerne bruger denne information til at forlange forbedringer af bygningen eller som begrundelse for ikke at betale fuld husleje. For at undgå dette må man vælge mellem at gøre opmærksom på problemet eller fjerne anbefalingerne fra mærket. To beregningsmetoder er testet. Den første, kaldet LIDER- CALENER_VYP, er det officielle spanske beregningsværktøj. Det andet værktøj, kaldet EPA (ED og NR), er udviklet som en del af et europæisk projekt. LIDER-CALENER_VYP er baseret på en komplet bygningssimulering, kræver detaljeret input data og er temmelig kompliceret at bruge. EPA er let at bruge, og kræver begrænset træning. Dog laver værktøjet ikke automatisk et energimærke. Ved test af de to værktøjer kunne det konkluderes at de begge kræver mere udvikling. Der er givet forbedringsforslag til udviklerne af begge værktøjer. Baseret på IMPACT testene anbefales det at lede efter et mere let anvendeligt og praktisk energimærkningsværktøj (i stil med EPA), og ligeledes inddrage de simplificerede beregningsmetoder fra andre lande (Danmark, Frankrig, Tyskland og Holland) i overvejelserne. Baseret på resultaterne fra IMPACT projektet, overvejer den spanske regering at udvikle et nyt, mere simpelt værktøj, men det forventes ikke at være færdigt foreløbig. [Reference: IMPACT/30-31/2006/WP2.6] 14

17 10. Hvordan kan slutbrugere motiveres til at spare energi? Slutbrugere behøver oplysninger om omkostninger og fordele ved de energibesparende teknologier. Desuden er det vigtigt at gøre opmærksom på de øvrige fordele der kan opnås derved, f.eks. forøget komfortniveau. Disse oplysninger kan vedlægges energimærket i form af datablade, eller der kan udarbejdes separate rapporter med anbefalinger til energibesparende forslag tilpasset den pågældende bygning. Det er desuden vigtigt at slutbrugere, der seriøst overvejer at benytte energibesparende teknologi, har adgang til professionel information og eksperter. Endelig kan energimærkningens indflydelse styrkes ved, at den inddrages i den overordnede energipolitik og derved tilskynder til energibesparelser. Dette kan gøres ved direkte at bruge anbefalingerne til energibesparelser og energimærket som grundlag for andre politiske virkemidler. K a m p a g n e s t r at e g i e r I Danmark er de følgende initiativer planlagt med henblik på at støtte byggeriets parter i at få information om den nye energimærkningsordning: - Detaljerede brochurer til professionelle. - En folder til husejere, der uddeles af energikonsulenter, i forbindelse med energimærkning. Hensigten er at tilskynde husejere til at benytte sig af de anbefalinger til energibesparelser som foreslås i energimærket. - Reklamemateriale vedrørende den nye ordning til landsdækkende og lokale aviser samt fagblade. - Løbende opdatering af oplysninger om energimærkningsordningen på Energistyrelsens hjemmeside - Daglig kontakt med energikonsulenter og slutbrugere gennem ordningens sekretariat. I Holland er der med succes blevet lavet kampagner for den eksisterende, frivillige Energy Performance Advice (EPA) ordning: - Der gives økonomiske tilskud til ordningen. Desuden gives tilskud til investering i de anbefalede energibesparende tiltag. - Regeringen har indgået aftaler med kommunerne og den sociale boligsektor for at motivere disse aktører til at fremme ordningen. Som konsekvens heraf blev der gennemført flere lokale EPA oplysningskampagner, ofte som en del af energisparekampagner eller kampagner for vedvarende energi. - Landsækkende kampagne er gennemført med midler fra VROM (ministeriet for fjernsynsreklamer og internetsider), samt SenterNovem (tilskud til markedsaktører og kommuner). [Referenties: IMPACT/25-26/2006/WP2.4 en IMPACT/13-14/2006/WP2.1] 15

18 Referencer IMPACT/12/2006/WP2.0 Impact National energy performance certification tests Compilation of national test reports, Dena. IMPACT/13-14/2006/WP2.1 Impact National energy performance certification tests The Netherlands, Ecofys, SenterNovem. IMPACT/17-18/2006/WP2.2 Impact National energy performance certification tests germany, Dena. IMPACT/22-23/2006/WP2.3 Impact National energy performance certification tests France, TRIBU ENERGIE. IMPACT/25-26/2006/WP2.4 Impact National energy performance certification tests Denmark, SBi. IMPACT/27-28/2006/WP2.5 Impact National energy performance certification tests Belgium, BBRI and 3E. IMPACT/30-31/2006/WP2.6 Impact National energy performance certification tests Spain, Ecofys S.L. IMPACT/34/2006/WP3 Cross country evaluation of energy performance certification, Ecofys. Alle IMPACT rapporter kan downloades fra IMPACT hjemmesiden: 16

19

20 Samarbejdspartnere Ecofys Holland SenterNovem Holland Deutsche Energie-Agentur GmbH (dena) Tyskland Tribu-energie Frankrig Danish Building Research Institute (SBi) Danmark Belgium Building Research Institute BBRI / WCTB Belgien 3E N.V. Belgien Ecofys S.L. i samarbejde med Generalitat de Catalunya og ADIGSA Spanien Ansvarsfraskrivelse Forfatterne af dette dokument har det fulde ansvar for indholdet. Dokumentet repræsenterer ikke holdningerne hos Den Europæiske Union. Den Europæiske Kommission er ikke ansvarlig for anvendelsen af dokumentets information.