Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme"

Transkript

1 CA NC ER OG V ENØ S TR OMBOEMBOLISME BEHAND LINGSV EJLED NING 2009 N R. 1 Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme Denne behandlingsvejledning er den første der specifikt adresserer spørgsmålet omkring tromboseprofylakse til cancerpatienter i Danmark... CA NCER OG VENØS T R OMB OEMB OLI S ME SIDE 1 B EH AN D LI N G S V EJ LED N I N G N R. 1 W W W. D S T H. D K S K O.O R G

2 KOLOFON Kolofon Behandlingsvejledning Nr.1 Cancer og venøs troboembolisme Udgivelse Udgivet i 2009 af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Copyright Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Indholdet af denne vejledning må anvendes, herunder kopieres i forsknings-, undervisnings-, planlægnings- og informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskaberne. Grafisk layout Mette Rumpelthiin Bligaard SOLOMET Graphic solutions CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 2 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

3 ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER ANVENDTE FORKORTELSER Arbejdsgruppens medlemmer Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Overlæge dr.med. Steen Husted Professor dr. med. Lars Nannestad Jørgensen Overlæge Maja Jørgensen Overlæge ph.d. Torben Bjerregaard Larsen Overlæge ph.d. Anna-Marie Münster Overlæge Morten Schnack Rasmussen (formand) Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Overlæge dr. med. Kirsten Gedske Daugaard Professor dr.med. Jørn Herrstedt Anvendte forkortelser ACCP: AIOM: AK: ASCO: ASA: APTT: CMF: CVK: DVT: DSTH: DSKO: ESA: 5-FU: HIT: American College of Chest Physicians Italian Association of Medical Oncology Anti-koagulans American Society Clinical Oncology Acetyl salicyl syre Aktiveret partiel tromboplastintid Cyclophosphamid, methotrexat, 5-fluorouracil Centralt venekateter Dyb venetrombose Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Erytropoiese stimulerende stoffer 5-Fluorouracil Heparin induceret trombocytopeni INR: International normalised ratio LE: Lungeemboli LMWH: Lav-molekylært heparin NCCM: National Comprehensive Cancer Network PAR: Proteinase aktiveret receptor PSGL-1: P-Selectin glycoprotein ligand-1 RCT: Randomiseret klinisk studie RR: Relative risiko TF: Tissue factor TP: Tromboseprofylakse UFH: Ufraktioneret heparin VEGF: Vascular endothelial growth factor VKA: Vitamin K antagonist VTE: Venøs tromboemboli CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 3 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgruppen anbefaler Resumé Indledning Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning Forord Dokumentationsniveuaer for rekommandationer Epidemiologi og patofysiologi Tromboseprofylakse Cancerkirurgi Onkologisk behandling Hospitaliserede cancerpatienter Behandling af VTE LMWH og canceroverlevelse Antitrombotiske medikamenter Referencer CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 4 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

5 ARBEJDSGRUPPEN ANBEFALER Arbejdsgruppen anbefaler At patienter, der opereres for cancer i abdomen, pelvis eller thorax får tromboseprofylakse i op til 4 uger efter operationen. At indlagte patienter i cytostatisk behandling bør have tromboseprofylakse i henhold til anbefalingerne for hospitaliserede cancerpatienter. At patienter med myelomatose i behandling med thalidomid plus doxorubicin eller thalidomid plus dexamethason kan tilbydes TP. At cancerpatienter i ambulant kemoterapi, hormonel/antihormonel eller targeteret behandling ikke skal have tromboseprofylakse, med mindre der foreligger andre indikationer herfor. At tromboseprofylakse ikke gives rutinemæssigt i forbindelse med strålebehandling. At tromboseprofylakse ikke gives rutinemæssigt ved CVK som eneste risikofaktor. At hospitaliserede cancerpatienter med særlig risiko, herunder hjerteinsufficiens, infektion, respiratorisk sygdom eller sengeleje med én eller flere risikofaktorer (tidligere VTE, akut neurologisk sygdom og inflammatorisk tarmsygdom) bør have tromboseprofylakse. At behandle VTE hos patienter med aktiv cancer med vægtbaseret LMWH subkutant i behandlingsdosis i mindst 6 måneder. At længerevarende behandling af VTE patienter med aktiv cancer bør overvejes og valg af behandlingsstrategi må afhænge af patientens livskvalitet og ønsker samt patientens livsforventning. At AK-behandling til cancerpatienter uden VTE med henblik på forbedring af overlevelse ikke anvendes. Ovenstående behandlingsvejledning har inden den endelige publikation været genstand for en høring afholdt af DSKO og DSTH i Odense d. 25/3/2009. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 5 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

6 Formålet med behandlingsvejledningen er at komme med evidensbaserede anbefalinger om behandling og forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos cancerpatienter... Læs resumé

7 RESUMÉ Resumé Denne behandlingsvejledning, er den første, der specifikt adresserer spørgsmålet om tromboseprofylakse til cancerpatienter i Danmark. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem DSKO og DSTH. En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra begge selskaber har udarbejdet behandlingsvejledningen gennem en omfattende gennemgang af den nyeste litteratur på området. Desuden har gruppen inddraget de internationale retningslinjer fra ACCP, AIOM, NCCM samt ASCO. Flere af anbefalingerne går igen i de rapporter, der omhandler medicinsk og kirurgisk tromboseprofylakse, og for en mere grundig gennemgang af disse områder skal vi henvise til disse. Formålet med behandlingsvejledningen er at komme med evidensbaserede anbefalinger om behandling og forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos cancerpatienter. Arbejdsgruppens rekommandationer vedrører patienter, der opereres for solide maligne tumores samt hospitaliserede cancerpatienter med særlige risikofaktorer inklusiv cytostatisk behandling. Tromboseprofylakse bør ikke gives rutinemæssigt ved CVK, strålebehandling, ambulant kemoterapi, hormonel/antihormonel behandling eller targeteret behandling. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 7 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

8 INDLEDNING KOMMISSORIUM OG ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING FORORD 3. Indledning 3.1 Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning I 2007 nedsatte DSKO og DSTH en tværfaglig arbejdsgruppe med følgende kommissorium: Fastlæggelse af evidensbaserede retningslinjer for forebyggelse af venøs tromboemboli hos cancerpatienter og via disse udbrede kendskabet til og implementeringen af tromboseprofylakse, hvor denne forebyggelse er indiceret. Retningslinjerne skulle indeholde: Rationale for tromboseprofylakse Siden Armand Trousseau i 1865 beskrev sammenhængen mellem cancer og episodisk migrerende tromboflebitis[2], har talrige studier påvist, at cancer og venøse trombose er associerede. Således er det påvist, at cancerpatienter har en 6 gange højere incidens af VTE sammenlignet med patienter med benign sygdom[3]. Incidensen af VTE hos cancerpatienter forøges ofte i forbindelse med forskellige cancerspecifikke behandlingsmodaliteter. VTE hos en cancerpatient betyder øget morbiditet, dårlig prognose og en 6 8 gange øget risiko for tidlig død. VTE er således den næstvigtigste dødsårsag hos cancerpatienter. Idet forebyggelse og behandling af VTE hos cancerpatienter foregår på mange forskellige afdelinger, har vi fundet det opportunt at samle den tilgængelige viden om dette komplekse samspil i tværfaglige retningslinjer om cancer-associeret trombose. Rekommandationerne i denne vejledning omhandler voksne patienter med solide maligne tumores, idet den videnskabelige dokumentation overvejende findes for disse patientkategorier. Definition af risikosituationer hos cancerpatienten hvor tromboseprofylakse er indiceret (kirurgi/kemoterapi/strålebehandling) Behandlingsregimer for tromboseprofylakse samt venøs tromboemboli hos cancerpatienter (start og varighed af behandlingen) Arbejdsgruppen har bestået af: overlæge dr. med. Kirsten Gedske Daugaard og professor dr.med. Jørn Herrstedt udpeget af DSKO samt overlæge dr.med. Steen Husted, professor dr. med. Lars Nannestad Jørgensen, overlæge Maja Jørgensen, overlæge ph.d. Torben Bjerregaard Larsen, overlæge ph.d. Anna-Marie Münster og overlæge Morten Schnack Rasmussen (formand) udpeget af DSTH. 3.2 Forord CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 8 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

9 DOKUMENTATIONSNIVEAUER FOR REKOMMANDATIONER 4. Dokumentationsniveauer for rekommandationer Retningslinjerne for profylaktisk eller terapeutisk antitrombotisk behandling må i videst mulig omfang bygge på et sikkert videnskabeligt grundlag med dokumentation af effekt og bivirkninger. I forbindelse med dette udtrykkes eksempelvist et gevinst/ risiko ratio ved en given behandling (angivet ved et tal) samt det videnskabelige evidensniveau for dette ratio (angivet ved et bogstav) (tabel 1) [4]. Arbejdsgruppens rekommandationer bygger på samme graduering af dokumentationsniveauer, som er anvendt af American College of Chest Physicians (ACCP) i deres omfattende rapport vedrørende antitrombotisk og trombolytisk terapi, som også omhandler cancer associeret trombose og generel anvendelse af tromboseprofylakse[5]. Den understøttende videnskabelige evidens har arbejdsgruppen søgt via en omfattende systematisk litteratursøgning. Resultaterne af litteraturgennemgangen er efterfølgende fremlagt i arbejdsgruppen, hvor resultaterne er diskuteret og rekommandationerne udarbejdet. Dokumentationsniveauer giver grundlag for en generel klinisk holdning til antitrombotisk behandling, men på grund af de kliniske problemstillingers og indikationers mangfoldighed er der ikke solid evidens for alle anvendelsesområder. I visse situationer må et pragmatisk valg foretages ud fra et lægefagligt skøn i forhold til behandlingen af individet, men under hensyntagen til den enkelte patients præference. Tabel 1: Dokumentationsniveauer og evidens Grad af rekommandation Gevinst/risiko ratio Metodologisk styrke Klinisk konsekvens 1A Sikker høj ratio Randomiserede kliniske studier uden begrænsninger 1B Sikker høj ratio Randomiserede kliniske studier med vigtige begrænsninger (inkonsistente resultater) Stærk anbefaling til de fleste patienter i de fleste kliniske situationer Stærk anbefaling til mange patienter 1C Sikker høj ratio Observationsstudier Moderat stærk anbefaling 2A Usikker ratio Randomiserede kliniske studier uden vigtige begrænsninger Moderat stærk anbefaling: individuel fortolkning 2B Usikker ratio Klinisk studie med inkonsistens Svag anbefaling 2C Usikker ratio Observationsstudier Meget svag anbefaling CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 9 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

10 EPIDEMIOLOGI OG PATOFYSIOLOGI 5. Epidemiologi og patofysiologi Cancer og trombose Det har siden Trousseau s tid været kendt, at der eksisterer en sammenhæng mellem trombose og cancer[2]. En høj incidens af VTE har været beskrevet hos cancerpatienter generelt[6], men meget tyder på, at denne sammenhæng også er afhængig af, hvilken type cancer der er tale om. VTE hos cancerpatienter har endvidere en betydelig negativ effekt på overlevelsen. Således er det i et dansk kohortestudie vist, at 1 årsoverlevelsen er 12 % hos patienter, der på tidspunktet for diagnose af en cancer også har et tilfælde af VTE sammenlignet med 36 % hos cancerpatienter uden VTE[7]. Lunge- og kolorektal cancer er blandt de hyppigste cancerformer hos både mænd og kvinder og udgør omkring 20 % af alle cancerformer. Den præoperative prævalens af VTE hos patienter, der var henvist til operation for kolorektal cancer, viste sig i et dansk studie at være næsten 8 %[8]. Postoperativ VTE ses hos optil 20% i denne patientgruppe uden brug af tromboseprofylakse[9,10]. Visse former for lymfom, samt cancer i ovarier og pancreas udgør tilsammen omkring 15 % af alle cancerformer. Denne gruppe sammen med de mere sjældne hjernetumorer har en særlig høj risiko for at udvikle VTE[6]. Flere studier har sammenlignet incidensen af cancer hos henholdsvis patienter med idiopatisk VTE og patienter med en oplagt forklaring på deres VTE tilfælde. Disse studier har vist, at patienter med cancer er overrepræsenteret blandt de idiopatiske VTE tilfælde[11-17]. I et par store skandinaviske studier er det således vist, at incidensen af cancer hos patienter med idiopatisk VTE er mere end firedoblet indenfor det første år[18,19]. Ovenstående observationer kan således føre til overvejelser om det patofysiologiske grundlag for VTE og cancer. Virchows triade og cancer Udvikling af VTE beskrives traditionelt som et samspil mellem erhvervede og medfødte faktorer, der sammen påvirker den fine balance i hæmostasen, bedst illustreret ved Virchows tese om samspillet mellem karvæg, flow og blodets sammensætning[20]. Det er velkendt, at en risikofaktor for venøs trombose er nedsat flow, der hos cancerpatienter blandt andet opstår i forbindelse med langvarig immobilisation og ved direkte kompression af venerne fra en voksende tumor. Cancersygdomme kan også resultere i både direkte og indirekte effekter på karvæggen ved bl.a tumorgennemvækst eller øget inflammatorisk påvirkning. Endelig er ændringer i blodets sammensætning et velkendt fænomen i forbindelse med cancer, enten som en effekt fra maligne proces eller induceret af den antineoplastiske behandling. Trombofili betegner en øget tendens til VTE, der kan være genetisk betinget eller erhvervet. Hvor genetisk trombofili primært er relateret til kvantitative og/eller kvalitative ændringer i de fysiologiske koagulationsinhibitorer (antitrombin, protein C og protein S) samt til defekter i specifikke koagulationsproteiner, ses erhvervet trombofili i relation til autoimmune tilstande, graviditet, kirurgi, farmaka og cancer. Der er mange teorier om den øgede koagulationsaktivitet ved cancer[21]. Udover de førnævnte forhold udgør forhold så som hormonterapi, kemoterapi, strålebehandling og kirurgi signifikante risikofaktorer for VTE. Risikofaktorer for VTE Der findes yderligere en række risikofaktorer for udvikling af VTE hos cancer patienter. De kan inddeles i Temporære og permanente risikofaktorer: Temporære risikofaktorer: Kirurgi Traume Immobilisering Lange rejser P-piller Hormonsubstitution Akut infektiøs sygdom CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 10 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

11 EPIDEMIOLOGI OG PATOFYSIOLOGI... fortsat fra side 10 Permanente risikofaktorer: Cancertype og risiko for VTE Associationen mellem forskellige cancertyper og udviklingen af VTE er beskrevet i adskillige studier, men særligt to af disse har ret overbevisende data. I et amerikansk epidemiologisk studie omfattende patienter der var over 65 år, fandt man, at risikoen for VTE var meget afhængig af typen af cancer (tabel 2) [6]. I et noget større dansk kohorte studie omfattende patienter med DVT og patienter med LE, fandt man tilfælde af cancer (6,5 %). Der var specielt en stærk association med cancer i pancreas, ovarier, lever (primær) og hjerne[19]. Der er således ingen tvivl om, at cancertypen har stor indflydelse på risikoen for udvikling af VTE, og det vil således være relativt almindeligt at støde på VTE hos disse patienter[8]. Cancertype Stigende alder Trombofili Tidligere VTE Hjerteinsufficiens (NYHA III og IV) Pulmonal hypertension Kronisk immobilisering Fedme Venøs insufficiens Inflammatorisk tarmsygdom Tabel 2: Cancertype og risiko for VTE[6] Ovarie 112 Hjerne 117 Pancreas 110 Lymfom 98 Leukæmi 81 Kolon 76 Lunge 61 VTE rate per patienter Patofysiologiske overvejelser Den biologiske sammenhæng mellem VTE og cancer er kompleks. Den vedrører primært cancercellernes prokoagulante natur, tumorassocierede endothelceller, inflammatoriske processer og kroppens eget immunforsvar. To patofysiologiske mekanismer tiltrækker sig opmærksomhed i disse år. Den ene udgøres af det forhold, at TF og trombin tilsyneladende spiller en rolle for øget angiogenese og dermed en potentielt øget vaskularisering af tumor. Den anden vedrører adhæsionsmolekylet P-selektin, der findes i trombocytter og endothelceller og har betydning for primærtumors evne til at metastasere. Angiogenese Angiogenese, der er essentiel for en tumors vækst og metastasering, reguleres af en balance mellem pro- og antiangiogenetisk aktivitet. Hvis denne balance skifter til fordel for proangiogenetiske aktivitet, kan det føre til øget migration og proliferation af endothelceller i tumor og efterfølgende dannelse af nye blodkar. Helt central i denne proces er aktiveringen af glykoproteinet VGEF. Proteinerne TF og trombin kan begge via forskellige mekanismer opregulere dannelsen af VEGF. Dette sker dels via en direkte koagulationsuafhængig aktivering, dels via trombins aktivering af de såkaldte PAR-receptorer på endothelcellens overflade. TF er et transmembrant glykoprotein, der findes i store koncentrationer i det subendotheliale væv, leukocytter, trombocytter og monocytter. TF kan via en fosforylering af den cytoplasmatiske hale, der befinder sig på indersiden af endothelcellens membran, inducere en signalkaskade i endothelcellen, der opregulerer proteinsyntesen af VEGF. En anden mekanisme er dannelse af det meget aktive trombin, der kan binde sig til PAR-1, 3 og 4 receptorerne på endothelcellens overflade. Dette fører til aktivering af G-proteiner i cellens cytoplasma, og en øget signalering til VEGF-genet, der medfører øgning af proteinsyntesen. Dette er den såkaldt hæmostase-uafhængige mekanisme. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 11 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

12 EPIDEMIOLOGI OG PATOFYSIOLOGI... fortsat fra side 11 Den hæmostase-afhængige mekanisme kommer i stand via dannelsen af et koagel, der indeholder både trombocytter og fibrin. Dette koagel kan producere en række forskellige vækstfaktorer, herunder VEGF. Meget tyder på, at splitprodukter, der stammer fra aktiveringen af plasmin og trombin, har både pro- og antiangiogenetiske effekter, der ikke alene medvirker ved sårheling, men også spiller en rolle ved væksten af tumorceller. Det er således påvist, at E-fragmentet fra fibrinogen kan stimulere angiogenese i modelsystemer[22]. På denne måde spiller TF og trombin en central rolle i tumorcellernes mulighed for proliferation og metastasering. Dette har da også ført til overvejelser om, hvorvidt man gennem eksempelvis antitrombotisk behandling kan påvirke disse effekter[23,24]. Opsummering De biologiske og patofysiologiske årsagssammenhænge mellem hæmostase og cancer er særdeles komplekse. Angiogenese er muligvis den centrale forbindelse mellem det hæmostatiske system og tumordannelsen, og hovedaktørerne i denne proces udgøres af TF, trombin og fibrin. Der er meget, der tyder på, at P-selektin sammen med trombocytter og endothelceller indgår i den hæmostaserelaterede metastaseringsvej. Fremtidige studier vil kunne klarlægge, om man kan målrette behandlingen mod disse centrale aktører i det hæmostatiske system, og om de forskellige cancerformer kræver målrettet antitrombotisk behandling. P-selektin P-selektin har betydning for trombocyt-granulocyt/ monocytinteraktion og for binding til cancerceller. Når P-selektin bindes til glykoprotein liganden PSGL-1 (P-selectin glykoprotein ligand-1), som fortrinsvist findes i leukocytter, frigives der prokoagulante mikropartikler fra leukocytterne, der kan aktivere hæmostasen og dermed fibrindannelsen. P-selektin øger endvidere ekspressionen af TF fra monocytterne, som sammen med faktor VIIa kan aktivere hæmostasens eksterne vej. Det interessante er, at cancerceller kan påvirke ekspressionen af P-selektin fra en lang række celler, herunder monocytter, makrofager, endothelceller og trombocytter. Herudover kan cancerceller udtrykke proteinet CD24 på overfladen, der fungerer som ligand for P-selektin. Når det sker, kan de maligne celler via binding til trombocytterne metastasere og binde sig til endothelceller overalt i cirkulationen[25]. Et nyere studie har vist, at cancerpatienter med høje plasmakoncentrationer af P-selektin har øget risiko for VTE[26]. Fremtiden vil vise, om serumniveauet af P-selektin kan anvendes som markør for en øget VTE risiko hos cancerpatienter, og om der ligefrem kan udvikles behandling rettet mod dette protein. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 12 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

13 TROMBOSEPROFYLAKSE TROMBOSEPROFYLAKSE VED CANCERKIRURGI 6. Tromboseprofylakse 6.1 Tromboseprofylakse ved cancerkirurgi Ethvert kirurgisk indgreb medfører en øget risiko for VTE. Postoperativ DVT er forbundet med en øget risiko for posttrombotisk syndrom[27] og LE, der kan medføre pludselig uventet død. Proksimal asymptomatisk DVT hos medicinske patienter er associeret med øget dødelighed[28]. Cancerkirurgi er forbundet med en fordobling af risikoen for postoperativ VTE sammenlignet med tilsvarende kirurgi for benigne sygdomme[29]. VTE udgjorde i et prospektivt kohorte studie den hyppigste dødsårsag indenfor de første 30 dage efter cancerkirurgi[30]. Tromboseprofylakse LMWH er det mest anvendte tromboseprofylaktikum og har vist sig at være mindst lige så effektivt og sikkert som UFH[31]. Der er i Danmark forskelle med hensyn til valg af præparat, dosering, doseringstidspunkt og den postoperative varighed af administrationen[32]. Der findes ingen undersøgelser, der sufficient har testet kliniske forskelle mellem de på markedet tilgængelige typer LMWH. Kombination af UFH og graderede støttestrømper er ved abdominalkirurgi mere effektiv end UFH alene[33]. Hvorvidt denne effekt kan overføres til LMWH og fondaparinux er uvist. Enoxaparin og dalteparin er de mest undersøgte profylaktiske LMWH-farmaka ved cancerkirurgi[34,35]. Ved forlænget TP (28 dage) er der udført studier med enoxaparin, dalteparin og tinzaparin[10,36]. Fondaparinux, der er en specifik faktor Xa-hæmmer, blev i et klinisk studie administreret fra 6 timer efter afslutningen af større abdominalkirurgi og blev vist at være mindst lige så effektiv som præoperativt administreret LMWH[37]. Der findes endnu ingen studier om værdien af de nye perorale antitrombotiske midler i forbindelse med cancerkirurgi. Det er ligeledes endnu uafklaret, om de nye modaliteter omkring anæstesi, postoperative smertelindring og fast track surgery reducerer incidensen af tromber. Dosering af LMWH Et svensk studie har vist, at en højere dosis af LMWH (dalteparin 5000 IE versus 2500 IE) medførte signifikant lavere incidens af VTE ved cancerkirurgi uden øget blødningsrisiko[34]. Tilsvarende er enoxaparin 40 mg dgl. signifikant mere effektiv end 20 mg dgl. ved cancer kirurgi[35]. Doseringstidspunkt Præoperativ initiering af TP udgør den bedst dokumenterede praksis[1]. Dette understøttes af ortopædkirurgiske studier, der viser, at TP med LMWH bør initieres fra 2 timer før operation til højst 6 timer efter[38]. Prævalensen af DVT hos patienter henvist til kolorektal kirurgi viste, at knapt 8 % af patienterne havde ultralyds-påvist DVT på henvisningstidspunktet, hvilke yderligere understøtter brugen af præoperativ initiering af profylaksen[8]. LMWH administreres enten aftenen inden operation eller i halv dosis (enoxaparin og dalteparin) 2 timer præoperativt med gentagelse i halv dosis 12 timer efter[34]. Ved administration af fondaparinux opstartes TP 6 timer postoperativt[37]. Varighed af TP En fjerdedel af postoperative symptomatiske VTE indtræder efter udskrivelsen og kræver genindlæggelse[39]. Ifølge en prospektiv kohorteundersøgelse opstod 40 % af postoperative VTE mindst 21 dage efter kirurgi[30]. Der foreligger solid evidens for at tilbyde TP 4 uger efter større abdominal- og bækkenkirurgi[10,36]. Således fandtes at 28 versus 7 dages profylakse (enoxaparin 40 mg dgl.) til patienter med abdominal eller pelvin cancer signifikant mere effekt uden øget blødningsrisiko (10). Denne undersøgelse understøttes af et netop publiceret Cochrane review om forlænget TP (28 dage) med LMWH til patienter, der gennemgik større abdominal kirurgi. Dette review påviste en signifikant reduktion af incidensen af såvel asymptomatiske som symptomatiske tromber[36]. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 13 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

14 TROMBOSEPROFYLAKSE TROMBOSEPROFYLAKSE VED CANCERKIRURGI... fortsat fra side 13 Rekommandationer for TP ved kirurgi: Patienter, der gennemgår kirurgi for maligne solide tumores, bør have tromboseprofylakse med endten: LMWH (1A) Fondaparinux 2,5 mg (1B) LMWH eller fondaparinux i kombination med TED-strømper (1C) LMWH indledes præoperativt(1a) eller 6 timer postoperativt ved fondaparinux (1B) Efter større kirurgi gives tromboseprofylaksen i op til 4 uger efter operationen (1B) CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 14 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

15 TROMBOSEPROFYLAKSE TROMBOSEPROFYLAKSE VED ONKOLOGISK BEHANDLING 6.2 Tromboseprofylakse ved onkologisk behandling Medicinsk kræftbehandling Cytostatika, hormoner, immunmodulerende stoffer og targeteret behandling med antistoffer og vækstfaktorer udgør alle potentielle risikofaktorer for udvikling af VTE hos cancerpatienter. Dertil kommer, at en række patienter behandles med supportive care medicin, hvor specielt erytropoetinerne medfører en øget risiko. Cytostatika Cytostatisk behandling er en selvstændig risikofaktor for udvikling af VTE, og den årlige incidens af VTE hos patienter i behandling med cytostatika er estimeret til 11%[40]. Der er stor forskel på risikoen for at udvikle VTE under cytostatisk behandling, hvor stoffer som cyclophosphamid, methotrexat, 5-fluorouracil (CMF), og cisplatin er bedst beskrevet[41]. De sikreste data stammen fra patienter med cancer mammae. VTE-risikoen for patienter med stadium I sygdom, der ikke behandles med kemoterapi, er i størrelsesorden 1 %, mens incidensen hos patienter i kemoterapi er 7 % ved stadium II sygdom[42], stigende til 18 % hos patienter med stadium IV sygdom[43]. Behandling med CMF er bedst beskrevet, hvorimod tromboserisikoen efter anthracycliner og taxaner, som er en del af den aktuelle adjuverende behandling, er ringere belyst. Cisplatinbehandling giver betydelig øget risiko for tromboembolier, og en medvirkende årsag kan være aktiveringen af trombocytter[44]. I en retrospektiv opgørelse af patienter med germinalcelle tumorer i behandling med cisplatin-baseret kemoterapi var incidensen af VTE opgjort til 8,4 %[45], mens patienter med lungecancer i behandling med cisplatin og gemcitabin i en prospektiv opgørelse havde en incidens på 17,6 % fra første dag med kemoterapi og indtil død[46]. Også gynækologiske cancerpatienter i cisplatinbehandling har betydelig risiko for at udvikle VTE. Patienter med invasiv cancer colli uteri i stråleterapi og ugentlig cisplatinbehandling havde en risiko på 16,7 % i perioden fra start af behandling til 3 måneder efter[47] sammenlignet med 10,6 % ved cancer ovarii under behandling med cisplatin-baseret kemoterapi[41]. Risikoen for VTE hos patienter med kolorektal cancer i behandling med 5-fluorouracil plus leucovorin beskrives som %[40,48]. Dette gælder også, hvis denne behandling kombineres med irinotecan[49]. Forebyggelse af VTE under cytostatisk behandling Såfremt patienten er indlagt, følges rekommandationerne for indlagte cancerpatienter, idet TP anbefales, med mindre der foreligger kontraindikation. Der findes kun få data vedrørende forebyggelse af VTE hos patienter i ambulant kemoterapi. I en dobbelblindet randomiseret undersøgelse med 311 patienter med metastatisk cancer mammae blev patienter i ambulant kemoterapi behandlet enten med meget lav-dosis warfarin (1 mg dagligt i 6 uger) eller placebo. Forekomsten af trombose blandt patienter, der fik warfarin, var 0,65 % sammenlignet med 4,4 % i placebo-armen - en statistisk signifikant risikoreduktion på 85 % uden øget forekomst af blødning[50]. Rekommandation for TP ved cytostatisk behandling Anbefalinger vedrørende indlagte patienter i cytostatisk behandling følger anbefalingerne for indlagte patienter med cancer (se kapitel 4). TP anbefales ikke hos patienter i ambulant kemoterapi på baggrund af de divergerende oplysninger om effekt ud fra kliniske undersøgelser. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 15 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

16 TROMBOSEPROFYLAKS TROMBOSEPROFYLAKSE VED ONKOLOGISK BEHANDLING... fortsat fra side 15 Hormoner/antihormoner Tamoxifen øger risikoen for trombose uanset tilstedeværelse af malign sygdom eller samtidig brug af kemoterapi. Risikoen for trombose hos kvinder over 50 år i behandling med tamoxifen er dobbelt så stor som i kontrolgruppen[51]. Risikoen for trombose hos kvinder i adjuverende behandling med tamoxifen er 1-2 %[52,53]. Kombination af hormonel behandling og cytostatisk behandling hos kvinder med cancer mammae øger tromboserisikoen yderligere[54]. I en undersøgelse af effekten af kemo-prævention blev kvinder randomiseret til tamoxifen eller placebo og efterfølgende fulgt i 5 år. Tamoxifen gav en signifikant øget risiko for VTE[55]. Risikoen for trombose ved behandling med aromatase-hæmmere synes mindre end med tamoxifen[56]. I en randomiseret undersøgelse af raloxifen, en selektiv østrogen receptor modulator (SERM), som kemoprævention mod brystkræft blev kvinder randomiseret til raloxifen og til placebo[57]. Raloxifen medførte en signifikant øget risiko for VTE (RR, 3,1; 95 CI, 1,5-6,2) trods en forholdsvis beskeden absolut risiko blandt de raloxifen behandlede (0,7 % risiko for DVT i ekstremitet og 0,3 % risiko for LE ). Rekommandation for TP ved anvendelse af hormoner/antihormoner Der findes ingen randomiserede undersøgelser, der belyser værdien af TP til disse patienter. Immunmodulerende stoffer Risikoen for trombose hos patienter, der modtager behandling med thalidomid, er betydelig øget. Risikoen for VTE øges fra % med thalidomid alene versus %, hvis thalidomid kombineres med dexamethason eller cytostatika[58-61]. Lenalidomid (en thalidomid analog) giver ligeledes øget risiko for VTE. I ikke-randomiserede studier er det vist, at risikoen for VTE nedsættes med TP i form af enten LMWH eller warfarin hos patienter i thalidomidbehandling[62]. Rekommandation for TP ved immunmodulerende behandling For patienter i immunmodulerende behandling som monoterapi kan profylaktisk behandling ikke anbefales, idet data er mangelfulde og risikoen for blødning ikke er ordentligt belyst. Patienter med myelomatose i behandling med thalidomid plus doxorubicin eller thalidomid plus dexamethason kan tilbydes TP. Targeteret behandling (antistoffer og vækstfaktorer) I en randomiseret fase II undersøgelse blev effekten og sikkerheden af VEGF-hæmmeren bevacizumab i kombination med 5-FU plus leukoverin undersøgt. I bevacizumab-armen observeredes trombotiske episoder hos 19 % i forhold til 9 % i kontrol armen[63]. Tromboser kan også forekomme hos patienter, der behandles med sorafinib eller sunitinib[64]. Der findes ingen randomiserede undersøgelser, der belyser værdien af TP til disse patienter. Rekommandation for TP ved anvendelse af targeteret behandling Der foreligger ingen randomiserede undersøgelser vedrørende TP til patienter i targeteret behandling. For angiogenese-hæmmernes vedkommende bør også risikoen for blødning, specielt tarmblødning overvejes. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 16 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

17 TROMBOSEPROFYLAKSE TROMBOSEPROFYLAKSE VED ONKOLOGISK BEHANDLING... fortsat fra side 16 Supportive care stoffer Anvendelse af erythropoiese-stimulerende stoffer hos cancerpatienter øger risikoen for VTE. I en metaanalyse baseret på 38 fase III undersøgelser, der sammenlignede ESA med placebo eller standard of care og inkluderede i alt patienter, var der en relativ risiko for VTE med ESA på 1,57 (95 % CI 1,31-1,87). Risikoen for VTE hos ESA-behandlede patienter på 7,5 % versus 4,9 % blandt kontrolpatienter[65]. Centrale venekatetre Patienter med centralt venekateter har øget risiko for venøs trombose i samsidige overekstremitet eller i og omkring katetret. Risikoen er størst ved anlæggelse på venstre side, hvorfor et det bør lægges på højre side, hvis dette er muligt. Infektion i katetret øger risikoen for trombose[68]. Flere randomiserede undersøgelser har ikke kunnet påvise en forskel i tromboserisikoen hos patienter, der fik LMWH versus placebo[69,70] eller warfarin versus placebo[71]. Rekommandation for TP ved anvendelse af supportive care stoffer Rekommandation for TP ved central venekatetre Da flere undersøgelser foruden øget risiko for VTE med et erythropoiesestimulerende produkt også giver mistanke om negativ effekt på overlevelsen, anbefales disse præparater aktuelt ikke til patienter i kurativ intenderet onkologisk behandling. TP anbefales ikke til patienter med central venekateter som eneste risikofaktor for VTE. Stråleterapi Risikoen for VTE er øget efter strålebehandling for gynækologisk cancer[66] og efter strålekemoterapi for lungecancer[67]. Der foreligger ingen randomiserede undersøgelser, der belyser værdien af TP af disse patienter. Rekommandation for TP ved strålebehandling TP anbefales ikke rutinemæssigt i forbindelse med strålebehandling. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 17 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

18 TROMBOSEPROFYLAKSE TROMBOSEPROFYLAKSE TIL HOSPITALISEREDE CANCERPATIENTER 6.3 Tromboseprofylakse til hospitaliserede cancerpatienter Behovet for og anvendelsen af TP hos medicinske cancerpatienter er kun undersøgt i beskedent omfang. Frekvensen af VTE hos hospitaliserede patienter med cancer varierer i forskellige opgørelser fra 0,6 % til 18 %[72]. Det fremgår heraf, at patienter med særlig høj risiko er gamle eller hvor den maligne proces udgår fra hjerne, pancreas, mave-tarmkanal, ovarier, nyrer, blære eller lunger. Høj risiko er der også ved maligne hæmatologiske sygdomme, metastatisk sygdom, immobilisation, neutropeni samt infektion. Der foreligger tre større placebo-kontrollerede randomiserede studier, hvor tromboseprofylakse har været anvendt til patienter indlagt med akutte medicinske sygdomme[73-75]. Patienter med cancer udgjorde fra 5,1 % til 15,4 % af de inkluderede patenter, og i studierne blev patienterne randomiserede til placebo eller til fondaparinux, enoxaparin eller dalteparin som TP administreret subkutant én gang daglig (tabel 3). Studierne viste alle en signifikant behandlingseffekt, men kun i ét studie blev der foretaget subgruppeanalyse på cancerpatienterne, og der fandtes en ikke-signifikant risikoreduktion af VTE[76]. Der er i de foreliggende studier ikke nogen opgørelse over blødningsrisikoen under tromboseprofylakse hos cancerpatienter, men på trods af dette gives i ACCP guideline fra 2008 en stærk anbefaling (grad 1A) for farmakologisk TP med LMWH eller fondaparinux til akut syge og sengeliggende patienter med aktiv cancersygdom[1]. Rekommandation for TP for indlagte cancerpatienter Indlagte medicinske cancerpatienter med særlige risiko, herunder hjerteinsufficiens, respiratorisk sygdom samt sengeliggende med en eller flere risikofaktorer (tidligere VTE, akut neurologisk sygdom eller inflammatorisk tarmsygdom) bør have TP(1A)[1]. Som TP kan anvendes: LMWH (1A) Fondaparinux 2,5 mg (1B) Tabel 3: VTE profylakse hos akut hospitaliserede medicinske patienter Studie Total antal patienter Antal cancer patienter Placebo events Aktiv behandling Relative risiko P 95% CI N % N % N % MEDENOX[73] (enoxaparin) ,4 43/288 8/41 14,9 19,5 16/291 3/31 5,5 * 0,37 <0,001 0,22-0,63 9,7 PREVENT[74] (dalteparin) ARTEMIS[75] (fondaparinux) ,1 73/1473 5,0 42/ ,55 0,0015 0,38-0, ,4 34/323 10,5 18/ ,47 0,029 0,08-0,69 * Enoxaparin 40 mg daglig Enoxaparin 20 mg daglig CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 18 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

19 BEHANDLING AF VTE 7. Behandling af VTE Standardbehandling af akut VTE består initialt af vægtbaseret LMWH eller fondaparinux administreret subkutant. Alternativt kan gives UFH intravenøst under monitorering af APTT. LMWH er mindst lige så effektivt som UFH og giver færre blødningskomplikationer[77]. Der foreligger dog ikke store sammenlignelige studier hos cancerpatienter. Disse patienter har under AK-behandling dobbelt så mange recidiver og 3 gange så mange blødningstilfælde som ikke-cancerpatienter på trods af en nøje behandlingskontrol. Særlige problemer for cancerpatienten er endvidere øget comorbiditet, multifarmakologisk behandling med potentielle interaktionsproblemer, perioder med invasive indgreb samt kemoterapi med risiko for trombocytopeni og gastrointestinale læsioner. Dette kan medføre behov for pause i AK-behandlingen, problemer med at opnå intravenøs adgang samt betydelig trombogenicitet og blødningsrisko som følge af cancersygdommen. Der har således været et naturligt behov for at afprøve alternative behandlingsregimer, hvor betydningen af disse forhold forsøges begrænset. Initial behandling I de foreliggende randomiserede undersøgelser udgør cancerpatienterne %. Sammenlignes subpopulationen af cancerpatienter i disse undersøgelser med ikke-cancerpatienter, iagttages mindst dobbelt så mange recidiver hos cancerpatienter, men ingen forskel i effekten af LMWH og UFH[78]. Der har ikke kunnet påvises nogen sikker forskel ved sammenligning af én gang versus to gange daglig injektion af LMWH hos cancerpatienter. Hjemmebehandling med LMWH er sikker og muligt hos de fleste af disse patienter[79]. Der forligger ikke data for fondaparinux-behandlede cancerpatienter. Rekommandation for initial behandling af VTE hos cancerpatienter Hos cancerpatienter anbefales initial behandling for VTE med vægtbaseret LMWH subkutant én gang daglig (1C). Langtidsbehandling VKA er standardbehandling ved sekundær profylakse mod recidiv ved VTE. De særligt cancerrelaterede problemer gør det vanskeligt at gennemføre en VKA-behandling med høj kvalitet, og behandlingen er ledsaget af en betydelig øget risiko for recidiv af VTE samt blødning. Anvendelse af vægtbaseret subkutant injiceret LMWH indebærer ikke samme ulemper som VKA og kan gives i fast daglig dosis med en effekt, der er uafhængig af co-medicinering, fødeindtagelse samt intravenøs adgang. Behandlingen er desuden lettere at styre i forbindelse med behov for indgreb og procedurer. Metaanalyse af tidligere mindre studier har vist, at LMWH i forhold til VKA medfører færre VTE recidiver og blødninger[80,81]. Fire randomiserede kontrollerede studier har sammenlignet recidivrisikoen for VTE hos cancerpatienter behandlet med LMWH eller VKA[82-85] (tabel 4, side 21). I CLOT-studiet randomiseredes cancerpatienter med DVT og/eller LE til 6 måneders vægt-baseret dalteparin (200 enh./kg x 1 s.c. med % dosisreduktion efter én måned) eller initial dalteparin og VKA som efterfølgende langtidsbehandling[83]. Der fandtes en recidivrisiko-reduktion på 49 % hos dalteparin-behandlede patienter og ingen forskel i blødningsrisikoen. I Main lite cancer studiet blev patienter randomiseret til 3 måneders behandling med tinzaparin 175 enh/kg x 1 s.c. eller UFH og efterfølgende og efterfølgende langtidsbehandling med VKA[85]. Der fandtes ingen forskel i recidivrisikoen for VTE mellem de to behandlingsregimer efter 3 måneder, men efter 12 måneders observations- CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 19 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

20 BEHANDLING AF VTE... fortsat fra side 19 tid var der flere recidiver hos patienter, som var blevet behandlet med VKA. Der fandtes ingen forskel i blødningsrisiko. I CANTHANOX studiet, som måtte stoppes før planlagt på grund af problemer med patientrekrutteringen, blev cancerpatienter med DVT og/eller LE randomiseret til 3 måneders behandling med enoxaparin 1,5 mg/kg x 1 s.c. eller initial enoxaparin og efterfølgende langtidsbehandling med VKA[82]. Der fandtes ingen signifikant forskel i VTE recidiv eller blødning i de to grupper. I de tre nævnte studier var der en trend i retning af færre blødningskomplikationer under behandling med LMWH. På basis af disse studier blev der i to nyligt publicerede guidelines[72,86] anbefalet mindst 6 måneders behandling med LMWH hos patienter med aktiv cancer og VTE. Rekommandation for langtidsbehandling af VTE hos cancerpatienter Patienter med aktiv cancer og VTE anbefales behandlet med vægtbaseret LMWH subkutant i mindst 6 måneder (1A). Efter 6 måneders behandling med LMWH bør længerevarende behandling overvejes hos VTE patienter med aktiv cancer, og valg af behandlingsstrategi må afhænge af patientens livskvalitet, ønsker og forventninger(ic). Varighed af behandling Varigheden af AK-behandling af VTE hos cancerpatienter er ikke blevet undersøgt i prospektive studier. Da cancerpatienter har øget recidivrisiko, anbefales det at fortsætte langvarig behandling hos patienter med metastaser og hos patienter som behandles med kemoterapi/antitumor terapi. Hos patienter uden kendte metastaser fortsættes behandlingen så længe som cancersygdommen er aktiv. Risiko og effekt af AK-behandlingen vurderes med jævne intervaller, hvor også patientens livskvalitet og livsforventning er vigtige faktorer. Recidiv af VTE Recidiv VTE optræder hyppigt hos patienter med DVT og/eller LE under pågående AK-behandling, hvorfor der vil være behov overvejelser vedrørende ændring i behandlingsstrategi. Hvis patienten er i behandling med VKA, kan skiftes til terapeutisk dosis af LMWH eller en mere intensiv VKAbehandling (højere INR). Er patienten i forvejen i LMWH behandling, kan overvejes en højere dosis af LMWH. Vena cava filtre Anvendelse af vena cava filtre er ikke undersøgt hos cancerpatienter med VTE, men et randomiseret kontrolleret studie med 8 års opfølgning har vist, at anvendelse af vena cava filtre hos patienter med VTE reducerer incidensen af LE uden effekt på mortaliteten[87]. Da der samtidig ses en øget risiko for recidiverende DVT og venøs insufficiens, er vena cava filtre kun indicerede hos patienter med kontraindikation for AK-behandling eller recidiverende VTE på trods af en velkontrolleret AK-behandling. CANCER OG VENØS TROMBOEMBOLISME SIDE 20 BEHANDLINGSVEJLEDNING 2009 NR. 1

udredning for trombofili

udredning for trombofili UDREDNING FOR TROMBOFILI RETNINGSLINJE 2013 Retningslinje om udredning for trombofili Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili Arbejdsgruppens kommissorium er

Læs mere

Venøs tromboseprofylakse

Venøs tromboseprofylakse Nr. 3 2000 KLARINGSRAPPORT Venøs tromboseprofylakse ISSN: 1398 1560 Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk Ortopædkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab KLARINGSRAPPORT

Læs mere

TROMBOEMBOLISK SYGDOM

TROMBOEMBOLISK SYGDOM TROMBOEMBOLISK SYGDOM UNDER GRAVIDITET OG POST PARTUM RISIKOVURDERING, PROFYLAKSE OG BEHANDLING Retningslinje 2014 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Vi vil gerne

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Apopleksi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Antitrombotisk behandling

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Formål med RADS RADS skal sikre bedre kvalitet i behandlingen ved, at patienter overalt i landet

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 150 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning 31. januar 2008 PRODUKTRESUMÉ for Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 08854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Thymoglobuline 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Anti-thymocytglobulin

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Implementering. En vanskelig affære. Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche

Implementering. En vanskelig affære. Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Implementering En vanskelig affære Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Region til sygehuse: Følg vejledning eller betal selv for dyr medicin Sygehuse i Region Midtjylland skal fremover følge anbefalingerne fra

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR DANSK SELSKAB FOR TROMBOSE OG HÆMOSTASE YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR Vejle Fjord Center, 4. 5. marts 2005 PROGRAM FREDAG D. 4. MARTS Kl. 12.30 13.00 : Tjek ind Kl. 13.15 13.30 : Velkomst, Jørn

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT)

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB Jørn Dalsgaard Nielsen Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte Normal hæmostase DET

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Benakor Vet., tabletter 5 mg

Benakor Vet., tabletter 5 mg 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Benakor Vet., tabletter 5 mg 0. D.SP.NR 24999 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Benakor Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder: Aktivt stof:

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning præget af kredsløbssvigt, skal balanceret

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 20501 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Zapp 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg paracetamol.

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol Produktinformation for Felden (Piroxicam) Gel, 0,5% Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 15 23 48 Gel 0,5% 06 14 65 Gel 0,5% 08 58 16 Gel 0,5% Pakningsstørrelse 25 g 50 g 112 g Dagsaktuel

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte

PRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte PRODUKTRESUMÉ 23. september 2014 for Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte 0. D.sp.nr. 8119 1. LÆGEMIDLETS NAVN Eprex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Epoetin alfa indeholder

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling RETNINGSLINJER 2011 2. UDGAVE Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase et tværfagligt selskab med fagområde under Organisationen

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere