Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse"

Transkript

1 Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S Dok.nr. D bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget kritik af universitetsledelserne for ikke i tilstrækkelig grad at have sikret medarbejdernes medbestemmelse og medinddragelse, ej heller at have løftet udfordringen med at udvikle en ny involverende ledelseskultur. Som konsekvens af denne kritik blev det skrevet ind i universitetsloven med virkning fra 2011, at universitetets øverste ledelse på alle niveauer i samarbejde med det videnskabelige personale og de studerende udvikler procedurer og organisatoriske mekanismer til sikring af reel, effektiv inddragelse af medarbejdere og studerende i videnskabelige og uddannelsesmæssige samt betydningsfulde intrauniversitære anliggender i overensstemmelse med moderne ledelsespraksis i videnorganisationer og de danske (og nordiske) traditioner i universitetssektoren. Det er Akademikernes vurdering, at der med lovændringerne blev hejst et vigtigt politisk signal om nødvendigheden af øget medbestemmelse for de videnskabelige medarbejdere. Opfølgning her i 2014 på universitetslovsændringerne tegner imidlertid et overordnet billede af, at medarbejdernes medbestemmelse fortsat ikke er sikret i tilstrækkelig grad, trods de politiske intentioner i Nærværende refleksion udfolder seks konkrete anbefalinger til hvorledes medbestemmelsen og medinddragelsen kan styrkes på universiteterne. Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse Medbestemmelse er generelt vigende Ifølge universitetsloven er det bestyrelsernes ansvar at sikre, at der sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Det bør derfor være et wake-up-call for bestyrelserne, når Epinions undersøgelse viser, at der er sket et fald fra 2009 til 2014 for både medarbejdernes oplevelse af ledelsens lydhørhed og medarbejdernes vurdering af mulighederne for at påvirke ledelsen på fakultets- og institutniveau. Graden af medbestemmelse varierer på tværs af institutionerne Går man et spadestik dybere i Epinions tal, ser man, at institutionerne klarer sig ganske forskelligt i forhold til medarbejderens vurdering af medbestemmelsen. I og med universiteternes medbestemmelses- og inddragelsesstruktur er lovbefæstet, peger de forskellige institutionstal fra Epinion endvidere på betydningen af ledelsens evne og vilje til at

2 udnytte de organisatoriske strukturer, i forhold til de politiske intentioner om styrket medbestemmelse. Side 2 af 5 Risiko for demotivation og ligegyldighed Medbestemmelse og medinddragelse skal være reel for at blive oplevet som meningsfuldt. Hvis der nærmere er tale om konfirmering af ledelsens allerede trufne beslutninger, skaber det risiko for ligegyldighed blandt medarbejderne, hvilket er afgørende farligt for det faglige miljø og for universitetet. Derfor bør det tages dybt alvorligt hvis medarbejderne, i resignation over oplevelsen af ikke at have reel indflydelse på beslutningerne, fravælger at involvere sig i instituttets liv. Epinions tal viser, at 43 pct. af medarbejderne ikke har forsøgt at få medbestemmelse, 46 pct. har andre prioriteringer end at få medbestemmelse, og 33 pct. ikke tror, at man kan få reel medbestemmelse. Erfarne ledere ønsker mere inddragelse af medarbejderne Hvorvidt medbestemmelse reelt sker og fungerer handler om (god) ledelse, ligesom graden af medbestemmelse i høj grad er personafhængig. Det er god ledelse at tilrettelægge beslutningsprocesser, der involverer og skaber ejerskab hos medarbejderne. Det sikrer kvalitet i beslutningen, skaber medansvar og medejerskab og dermed mere effektiv implementering af beslutningen efterfølgende. Det er i forlængelse heraf værd at pege på, at Epinions tal viser, at erfarne ledere generelt ønsker mere medinddragelse af medarbejderne i ledelsens beslutninger end mindre erfarne ledere. Jo mere anciennitet lederne har, jo mere er de enig i, at medarbejderne generelt bør inddrages mere i ledelsens beslutninger end tilfældet er i dag. Denne bevægelse gælder på alle ledelsesniveauer: Jo mere ledelseserfaring jo større ønske om mere medinddragelse af medarbejderne. Anbefalinger fra Akademikerne Anbefaling 1: Myndighed og kyndighed skal kobles tættere sammen Populært sagt udgøres produktionsapparatet på et universitet af de videnskabelige medarbejderes kapacitet og hjerner. Derfor er medbestemmelse ikke blot et mål - det er i høj grad et middel til at sikre, at der træffes de bedst mulige beslutninger, som skaber ejerskab og medansvar hos medarbejderne, til gavn for universiteternes og de faglige miljøers løbende udvikling. Medarbejdernes faglige engagement og medejerskab er en uvurderlig ressource for et universitet. Det er yderst alvorligt for udviklingen af et

3 fagligt miljø, hvis VIP erne så at sige vender ryggen til, og ikke involverer sig, fordi de føler beslutningerne alligevel allerede er truffet. Side 3 af 5 Denne erkendelse har førende universiteter som Harvard, Cambridge og Oxford for længst gjort sig. Styreformen, shared governance, betyder at væsentlige beslutninger træffes i samarbejde mellem linjeledelsen og den faglige ledelse dvs. akademisk råd, institutråd, studienævn, forskningsledere via eksplicitte procedurebeskrivelser. Dette for at skabe legitime processer som derved sikrer opbakning i de lokale fagmiljøer. Med andre ord, myndighed og kyndighed følges ad i alle væsentlige beslutninger. Akademikerne skal anbefale, at medbestemmelse og medinddragelse gøres til et tema for ministeriets tilsyn med universiteterne. Anbefaling 2: Handlemulighederne ved dårlig ledelse skal beskrives En anden central pointe i shared governance, er, at ledelse er for vigtigt et anliggende til, at man kan overlade det til den enkelte leders forgodtbefindende og personlige ledelsessyn. Et godt universitet kan ikke risikere, at en tilfældig dårlig leder ødelægger universitetets omdømme. For en ikke-velfungerende leder - eller uhensigtsmæssig ledelseskultur - kan ødelægge meget i de faglige miljøer, og som det kan tage år at genopbygge. Derfor er det helt evident, at der tages hånd om de ledere, der ikke evner eller udviser vilje til at involvere medarbejderne i beslutningerne. Det fremgår faktisk i universitetsloven, at universitetet udarbejder nærmere standarder for, hvad universitetet betragter som god ledelse, samt for, hvilke handlemuligheder studerende og medarbejdere har hvis de oplever, at den nærmeste leder ikke følger vedtægtsbestemmelserne om medbestemmelse og medinddragelse eller standarderne for god ledelse. Alle universiteter har i dag nedfældet et kodeks for god ledelse, mens handlemulighederne ved dårlig ledelse generelt mangler at blive beskrevet. Akademikerne skal anbefale, at man med inspiration fra førende amerikanske og britiske universiteter får skabt et check-and-balances-system, hvor medarbejdere har mulighed for at indberette, hvis de oplever at ledelsen ikke udviser vilje eller evne til at inddrage medarbejderne i væsentlige beslutninger eller ikke følger standarderne for god ledelse. Indberetningerne skal samles i en årlig rapport, evt. af en nyoprettet ombudsmandsfunktion på centralt niveau og forelægges bestyrelsen en gang årligt. Ved at samle indberetningerne ét sted, er det muligt at skelne mellem problemer med enkeltledere og mere systematiske problemer med ledelseskulturen. Endvidere muliggør en sådan ordning, at ledelse og ledelseskulturen gøres til centralt indsatsområde for bestyrelsens arbejde sådan som

4 intenderet i universitetsloven. Akademikerne anbefaler, at disse handlemuligheder udfoldes og indskrives i vedtægterne. Side 4 af 5 Anbefaling 3: Linjeledelsen skal opgøres som VIP i stedet for TAP Det er et bærende princip på et universitet, at det er fagpersoner, der leder universitetet. Princippet, der skal sikre ledelsen en faglig legitimitet, understøttes af universitetsloven og universiteternes vedtægter. Således understreges det, at rektor, prorektor, dekan, prodekan og institutleder skal være anerkendte forskere og have indsigt/erfaring med undervisning. Derfor er det også uheldigt, at linjeledelsen med universitetsloven i 2003 nu kategoriseres som TAP ere og ikke længere som VIP ere. For ord betyder meget. Signalet der sendes, er, at man som leder ikke arbejder med forskning og uddannelse, men med administration. Dette skaber en uhensigtsmæssig afstand mellem fagmiljøerne og linjeledelsen og det sender i det hele taget et uheldigt signal til såvel ledelse som til medarbejdere. Akademikerne skal derfor anbefale, at linjeledelsen fra rektor til institutleder fremover kategoriseres som VIP. Anbefaling 4: Akademisk råd skal have en central rolle i den faglige ledelse Universitetsloven giver mulighed for de flerfakultære universiteter til at etablere akademiske råd på såvel fakultets- som universitetsniveau. Herved skabes en bedre parallelitet i den faglige ledelse i forhold til linjeledelsen. Akademisk råd er og skal have en central rolle i den faglige ledelse. Og for at det kan sikres, skal arbejdet i akademisk råd opleves meningsfuldt. Akademikerne skal anbefale, at det indskrives i vedtægterne, at akademisk råd en gang årligt mødes med bestyrelsen, blandt andet med henblik på at få drøftet status og strategi for forskningen, uddannelserne, undervisningen og andre væsentlige intrauniversitære forhold på universitetet. Ligeledes fremgår, at akademisk råd vælger en formand af sin midte. Akademikerne skal i tråd hermed anbefale, at akademisk råds formand som intenderet i universitetsloven findes blandt de videnskabelige medarbejdere i rådet, og ikke som på visse universiteter i dag, er placeret hos dekan eller rektor. Dette med henblik på at styrke balancen mellem den faglige ledelse og linjeledelsen.

5 Anbefaling 5: Institutrådene skal tillægges reelt indhold Side 5 af 5 På visse universiteter er institutrådene eller institutforaene først lige kommet i gang, og derfor er det endnu for tidligt at vurdere effekten i forhold til medbestemmelsen på institutniveau. I og med institutrådet er del af den faglige ledelse, er det afgørende, at der lægges fagligt indhold ind i disse organer, igen med henblik på at give dem betydning. Instituttets faglige forhold skal således være omdrejningspunkt for institutrådene, herunder planlægning og strategi i forhold til forskning, undervisning og formidling. Opleves institutrådet som meningsfuldt at bruge tid på, vil det også interessere de videnskabelige medarbejdere og dermed bidrage til en bedre kobling mellem linjeledelsen og den faglige ledelse. Akademikerne skal anbefale, at det nedskrives i vedtægterne, hvilke forhold institutrådene skal tage sig af, samt, at der etableres klare forretningsordener for hvordan institutrådet skal agere. Anbefaling 6: Rammebetingelserne skal støtte universiteternes autonomi Endelig afhænger graden af medbestemmelse af universiteternes rammebetingelser, fordi rammebetingelserne afgør det reelle beslutningsrum. Med andre ord har universiteternes rammebetingelser afgørende betydning for kvaliteten af de beslutninger, der skal træffes på de forskellige ledelsesniveauer. Ubalancen mellem universiteternes egne basismidler og de eksterne forskningsbevillinger betyder eksempelvis, at universiteternes egen mulighed for at prioritere forskningen og iværksætte nye initiativer svækkes. Konsekvensen er en udhuling af det reelle ledelsesrum og dermed tilsvarende muligheden for medbestemmelse. Det internationale evalueringspanel i 2009 leverede en markant kritik af det politiske / administrative niveau for at udvise graverende mangel på tillid til universiteterne. Dette blev af panelet vurderet som problematisk, fordi denne tilgang til sektoren medfører overregulering og uhensigtsmæssig finansiel styring, der hæmmer det enkelte universitets mulighed for at skabe sin egen særlige profil i en national og international konkurrencesituation. Her i 2014 må Akademikerne konstatere, at panelets kritik stadig står til troende. De eksterne forskningsmidler fylder fortsat alt for meget i de faglige miljøer i forhold til universiteternes egne basismidler. Senest illustrerer fremdriftsreformen det politiske / administrative niveaus fortsatte forkærlighed for detailstyring og one-size-fits-all -tilgang i uddannelsespolitikken.

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Principper for fremtidig styring af universiteterne

Principper for fremtidig styring af universiteterne Principper for fremtidig styring af universiteterne Den nuværende universitetslov blev vedtaget i 2002 med den intention at give universiteterne større frihedsgrader og faglig selvbestemmelse, ved samtidig

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 Aarhus Universitet Aarhus Universitet i fortsat udvikling med vækst på helt centrale områder Rekordoptag i 2009 Større forskningsbevillinger Betydelig

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

HVAD ER PROBLEMET OG HVAD ER MÅLET?

HVAD ER PROBLEMET OG HVAD ER MÅLET? HVORFOR DISKUTERER VI KVALITET OG REFORMER I HØJERE UDDANNELSE? HVAD ER PROBLEMET OG HVAD ER MÅLET? KAN KVALITET STYRES FRA CENTRALT HOLD? ER DET EN SIKKER METODE TIL AT DRÆBE DEN LOKALE KVALITETSKULTUR?

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne Udgivet af Foto Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1

Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1 Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi 2018-2023 Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt. 2017 Pkt. 4. Bilag 1 13-10-2017 2 Et samlet og fokuseret KU, der arbejder i samme retning Ny

Læs mere

Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET

Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET

Læs mere

Stk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger

Læs mere

Erik Jyllings velkomsttale ved AC s universitetskonference. Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, 16.

Erik Jyllings velkomsttale ved AC s universitetskonference. Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, 16. Erik Jyllings velkomsttale ved AC s universitetskonference Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, 16. januar 2012 Som AC-formand er det en stor fornøjelse at kunne byde

Læs mere

AC konference: Efter universitetsevalueringen 2009 hvad skal der ske?

AC konference: Efter universitetsevalueringen 2009 hvad skal der ske? AC - Sekretariatet Den 28. januar 2010 BBA Erik Jyllings åbningstale AC konference: Efter universitetsevalueringen 2009 hvad skal der ske? Velkommen til AC s konference om universitetsevalueringen. Og

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdet

Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling UBST Bredgade 43 1260 København K Den 19. januar 2010 BBA/KS/ka Sagsnr.: 200900645 ubst@ubst.dk Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

Tillid i ledelsesformer (1)

Tillid i ledelsesformer (1) Tillid i ledelsesformer (1) 1. Beslutninger skal give mening hele vejen ned igennem organisationen. 2. Risikovillighed / anerkendelse begge veje. 3. Organisationsstruktur, klare rammer (magt). Hvordan

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes hermed høringssvar fra Institut for Agroøkologi til problemanalysen.

Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes hermed høringssvar fra Institut for Agroøkologi til problemanalysen. Til rektor Brian Bech Nielsen og universitetsledelsen Høringssvar til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PRÆSENTATION FOR HEALTH S ANSATTE PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. nov. 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse Dec. 2013 jan. 2014:

Læs mere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere BILAG 2 VIP SPØRGESKEMA ÅRLIG MÅLING AF TRIVSEL OG TILFREDSHED KU ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor den administrative understøttelse fungerer godt. I forlængelse af strategi

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Notat vedrørende opfølgning på kammeradvokatens redegørelse marts 2011.

Notat vedrørende opfølgning på kammeradvokatens redegørelse marts 2011. Bestyrelsesmøde nr. 53, 28. april 2011 Pkt. 7. Bilag 1 til notat 4 Opfølgning på MPsagen rektors handlingsplan Notat vedrørende opfølgning på kammeradvokatens redegørelse marts 2011. Som opfølgning på

Læs mere

Notat om afslutning og opfølgning på skærpet tilsyn REKTORSEKRETARIATET

Notat om afslutning og opfølgning på skærpet tilsyn REKTORSEKRETARIATET K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 63, 7. juni 2012 Pkt. 09. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. MAJ 2012 Vedr.: Notat om afslutning og opfølgning

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Temaer for evalueringen af universitetsreformen 2009

Temaer for evalueringen af universitetsreformen 2009 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 25. juni 2008 BBA Sagsnr. 200800401 Temaer for evalueringen af universitetsreformen 2009 Universiteterne har været genstand for store reformer inden

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ARTS 10. november 2016 Udarbejdet af APV FØLGEGRUPPEN og FORMANDSSKABET I FAMU og FSU

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ARTS 10. november 2016 Udarbejdet af APV FØLGEGRUPPEN og FORMANDSSKABET I FAMU og FSU HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ARTS 10. november 2016 Udarbejdet af APV FØLGEGRUPPEN og FORMANDSSKABET I FAMU og FSU Forebyggelse af stress Nedsætte risikoen for stress i hverdagen. PRIORITERING 2 Karrierevejledning

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE MØDET I DAG Har præsenteret de endelige beslutninger Vil fokusere på: de administrative beslutninger betydning og bagvedliggende overvejelser

Læs mere

Proces for udpegning af to nye eksterne medlemmer af KU s bestyrelse med indtræden pr. 16. september 2017 Sagsbehandler Rektorsekretariatet

Proces for udpegning af to nye eksterne medlemmer af KU s bestyrelse med indtræden pr. 16. september 2017 Sagsbehandler Rektorsekretariatet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 13. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 24. NOVEMBER 2016 Vedr. Proces for udpegning af

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen DM sagsnr Videnskabsministeriet 9. december 2010

Universitets- og Bygningsstyrelsen DM sagsnr Videnskabsministeriet 9. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen DM sagsnr. 10-8769 Videnskabsministeriet 9. december 2010 att. Helga Øregaard Dam heo@ubst.dk / ubst@ubst.dk Vedr. høring om ændring af Universitetsloven sagsnr. 10-088435

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ OG

APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ OG KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 69, den 29. oktober 2013 Pkt. 9B. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 3. OKTOBER 2013 Vedr.: APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO)

Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) 1. Indledning Bestyrelsen for Aarhus Universitet (AU) gav ved mødet d. 17. juni

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Inspiration hentes fra udlandet

Inspiration hentes fra udlandet 2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet

Læs mere

Tale ved stormøde på Arts om opfølgning på problemanalysen, 18. august 2014 Kst. dekan Johnny Laursen

Tale ved stormøde på Arts om opfølgning på problemanalysen, 18. august 2014 Kst. dekan Johnny Laursen Tale ved stormøde på Arts om opfølgning på problemanalysen, 18. august 2014 Kst. dekan Johnny Laursen Tak fordi I alle så resolut har meldt jer til mødet i dag. Det varsler godt. Vi ved alle, hvorfor vi

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

REKTORSEKRETARIATET. Stillings- og profilbeskrivelse HR-chef Syddansk Universitet

REKTORSEKRETARIATET. Stillings- og profilbeskrivelse HR-chef Syddansk Universitet REKTORSEKRETARIATET Stillings- og profilbeskrivelse HR-chef Syddansk Universitet 1 Oplysninger Stilling Adresse / tjenestested Refererer til HR-chef Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense

Læs mere

AU Følgegruppen for Psykisk APV

AU Følgegruppen for Psykisk APV AU Følgegruppen for Psykisk APV HEALTH AU HANDLINGSPLAN for opfølgning på Psykisk APV 2012 HEALTH AU I forbindelse med Aarhus Universitets samlede vurdering af institutionens psykiske arbejdsmiljø (Psykisk

Læs mere

Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kort CV Cand oecon, lic. oecon, lektor, institutbestyrer, Aarhus

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Analysepanelets kommentarer til ekspertgruppens rapport

Analysepanelets kommentarer til ekspertgruppens rapport Analysepanelets kommentarer til ekspertgruppens rapport Den interne problemanalyse på Aarhus Universitet LEDELSESNÆRVÆR, INDDRAGELSE OG ADMINISTRATIV UNDERSTØTTELSE Analysepanelet Juni 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Høringsudkast 10. november 2010

Høringsudkast 10. november 2010 Høringsudkast 10. november 2010 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven (Opfølgning på universitetsevalueringen m.v.) 1 I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september Til Børne- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen Holmens Kanal 22 1060 København K KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 KL har den 21. september

Læs mere

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T NOVEMBER 2010 Vedr.: HSU konference den 11. oktober 2010 Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose HR OG ORGANISATION ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nye forretningsordner for institutra d ved institutterne pa RUC

Kommissorium for udarbejdelse af nye forretningsordner for institutra d ved institutterne pa RUC 30. januar 2013 Kommissorium for udarbejdelse af nye forretningsordner for institutra d ved institutterne pa RUC Til alle institutråd på Roskilde Universitet På opdrag fra RUCs ledelse sender vi hermed

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere