Privat Boligforum Fra udsat til Utzon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Privat Boligforum Fra udsat til Utzon"

Transkript

1 Privat Boligforum Fra udsat til Utzon Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum den 12. juni 2008 Succes bygget på bæredygtighed En social megatrend! Det bæredygtige hjem Bolig+ er bæredygtighed i bygningsskala For få midler, for mange mål? Bæredygtighed afhænger af andet og mere end begrænsning af CO2-udledning

2 Fra udsat til Utzon Bæredygtigheden er på vej ind og meget tyder på, at der ikke blot er tale om et tilfældigt modelune, men at bæredygtighed er kommet for at blive. Men hvad dækker det lidt luftige begreb egentlig over? Og hvilken relevans har det for den private boligudlejningsbranche? På det seneste debatmøde i Privat Boligforum satte vi fokus på ét af tidens hotteste emner. At bæredygtighed er mere end natur og miljø, er efterhånden gået op for de fleste af os. Bæredygtighed drejer sig om hele den måde, vi indretter vores samfund, arbejde og boliger på. Det drejer sig om sund fornuft og omtanke både for miljøet, samfundet, virksomheden og for det enkelte individ. For at få bedre hold på det lidt rummelige begreb, kan man anskue begrebet fra en økonomisk, social og miljømæssig vinkel. På debatmødet den 12. juni 2008 i Aalborg satte Privat Boligforum fokus på, hvordan vi som professionelle boligudlejere kan sammentænke bæredygtighed og bundlinje i driften af vores virksomheder. Til det fik vi hjælp af en håndfuld kompetente oplægsholdere, der gav os flere konkrete bud på, hvordan man som privat boligudlejer kan drage store fordele af at tænke i bæredygtighed fra økonomi og bundlinje over branding til tilfredse lejere. Arkitekt Vibeke Grupe Larsen inddrog os i planerne for opførelsen af energineutrale etageboliger i Aalborg det Realdania-støttede Bolig+-projekt, der skal resultere i en række sunde og energineutrale boliger. Derefter løftede erhvervsinspirator Tania Ellis sløret for, hvordan man som privat boligudlejer både kan tjene penge og bidrage til at løse miljø- og samfundsproblemer. Til slut gav direktør i Ejendomsforeningen Rolf Norstrand sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for den professionelle private boligudlejning og hvilken effekt, bæredygtighedspolitikken kan få for branchen. Debatmødet bød også på en sejltur i Aalborg Havn, hvor vores kyndige guide, stadsarkitekt Knud Tranholm, inddrog os i visionerne bag den igangværende havneudvikling. Senere dannede det spektakulære Utzon Center rammen om en dag i bæredygtighedens tegn, som blev rundet af, da direktør Adrian Carter viste de nye omgivelser frem. Dyk ned i magasinet og genoplev dagens højdepunkter. Tak til alle jer, der gjorde dagen til en succes og ikke mindst tak til oplægsholderne, som leverede masser af stof til eftertanke. God læselyst! Boris Nørgaard Kjeldsen Formand for Privat Boligforum

3 INDHOLD Aalborg set fra vandet Det bæredygtige hjem Bolig+ er bæredygtighed på bygningsniveau. Det første projekt er allerede undervejs i Aalborg i form af etagehuse, som skal være med til at sikre CO2-neutraliteten på nationalt plan. Arkitekt Vibeke Grupe Larsen fortæller om projektet. Succes bygget på bæredygtighed En social megatrend! Det er, hvad erhvervsinspirator Tania Ellis kalder det tankesæt, der præger den vestlige verden netop nu. Det er en megatrend, der bygger på værdier som etik, livskvalitet, mening, ansvarlighed og bæredygtighed, og som ikke bare går ind og påvirker den måde, vi tænker på, men også den måde, vi arbejder og driver vores virksomhed på. For få midler, for mange mål? Bæredygtighed afhænger af andet og mere end begræns ning af CO2-udledning. Og det er netop dette andet og mere, der, ifølge Rolf Norstrand, gør begrebet til en diffus størrelse ikke mindst for boligudlejningsbranchen. Interview: Jeg har et ansvar som udlejer... Aalborg Kommune har som et af de eneste steder i landet et projekt, der giver byens sociale bæredyg tighed et løft og afhjælper boligbehovet for folk, der har svært ved selv at skaffe en bolig. Boligudlejer Jørgen Pedersen fra PWH-Gruppen A/S fortæller her om idéen bag projektet og om de daglige udfordringer. Interview: Succes bygget på bæredygtighed Den danske arkitekt Jørn Utzon er først og fremmest kendt for sin ikon-arkitektur med Operahuset i Sydney som sit mest berømmede værk. Hvad færre ved er, at han også har tegnet en række bemærkelsesværdige huse i Danmark og Spanien, der på flere måder kan karakteriseres som bæredygtige. Hvordan? Det fortæller arkitekt og direktør for Utzon Center, Adrian Carter, om Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 3

4

5 Det bæredygtige hjem Bolig+ er bæredygtighed på bygningsniveau. Det første projekt er allerede undervejs i Aalborg i form af etagehuse, som skal være med til at sikre CO2-neutraliteten på nationalt plan. Jordens befolkning bruger mindst tre gange så mange ressourcer, som der rent faktisk er til rådighed på kloden. Netop derfor er bæredygtig udvikling et begreb, der ikke længere er til at komme udenom. Denne udvikling er nemlig en bestræbelse på at få nedbragt ressourceforbruget på en måde, som er brugbar for alle, fortæller arkitekt Vibeke Grupe Larsen, der er leder af Bolig+-projektsekretariatet. Bæredygtighedsbegrebet hviler på tre ben. Et økonomisk, et miljømæssigt og et socialt ben. Og vil man en bæredygtig udvikling nærmere, skal der tages højde for alle tre aspekter. Det handler om, hvordan vi får defineret rummene mellem husene og i husene, og om hvordan vi får skabt rum, som vi har lyst til at være i, og som vi holder af. Det handler også om, hvordan vi får indrettet os på kloden uden at bruge for mange ressourcer og om, hvordan vi får skabt nogle strukturer, som også kan få det til at hænge sammen økonomisk. Dommedagsstemning afblæst Danmark er allerede et godt skridt foran andre europæiske lande, når det kommer til udviklingen af et bæredygtigt samfund, fortæller Vibeke Grupe Larsen, og udviklingen er ikke som i flere andre lande præget af en katastrofestemning. Bæredygtighed fortolkes i Danmark som udvikling af teknologier, der gør vaner bæredygtige og tilpasser design til en ønskværdig livsstil, snarere end med magt at ændre vaner. Vi er fokuseret på at udvikle nogle ting, som gør, at vi stadigvæk kan opretholde en god velfærd og en god levestil i vores dagligdag. Der bør således tages højde for bæredygtighedsaspekterne, når byplanen skal lægges, såvel som når det enkelte hus skal opføres. Og det er netop dét, Bolig+-projektet gør. Projektet er et eksempel på, hvordan et enkelt koncept kan ressourceoptimeres. Vi sigter på, at det her projekt skal være energineutralt i den forstand, at det ikke bruger mere energi, end det selv producerer. Så tankegangen bag er at prøve nogle principper af og opstille fem dogmer for, hvordan man laver energioptimeret byggeri. En andet formål er at stille vore erfaringer til rådighed for branchen, så der kan komme en udvikling i gang, der kan sikre, at vi arbejder i den rigtige retning på energiforbrugsmæssig sigt, forklarer Vibeke Grupe Larsen. De fem dogmer Dogmerne for Bolig+-projektet er, at boligerne skal være energineutrale på årsbasis. De skal være intelligente og betjeningsvenlige samt fleksible i brug og over tid. Desuden skal de have et godt og sundt indeklima og være tilpasset den lokale kontekst. Den første projektkonkurrence gennemføres i Aalborg til efteråret, og den skal være med til at bringe Danmark på verdenskortet, når der snakkes processer i en bæredygtig sammenhæng. Det her skal ikke bare være et demonstrationsprojekt, som ikke kommer længere end til de rådgivere, der har været involveret i det. Vi skal sørge for, at det bliver almindelig standard og viden. Vi skal sørge for, at vi får skabt nogle forudsætninger for, at det ikke bliver vanskeligt at implementere de her strategier i fremtidens byggeri. Og det betyder også, at der skal måles på det. Der skal monitoreres på det, og vi skal monitorere blandt andet på energiforbrug, på indeklimakvalitet, på brugertilfredshed og på den arkitektoniske kvalitet, slutter Vibeke Grupe Larsen. Tidsplan : Udvikling af BOLIG+konceptet, kommune og bygherreinddragelse 2008: BOLIG+ projektkonkurrence, teknologiworkshops, isbryderprojekt 2009: Opførelse af isbryderprojekt Hvis du vil vide mere: Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 5

6 Succes bygget på bæredygtighed En social megatrend! Det er, hvad erhvervsinspirator Tania Ellis kalder det tankesæt, der præger den vestlige verden netop nu. Det er en megatrend, der bygger på værdier som etik, livskvalitet, mening, ansvarlighed og bæredygtighed, og som ikke bare går ind og påvirker den måde, vi tænker på, men også den måde, vi arbejder og driver vores virksomhed på. Ifølge Tania Ellis er økonomi og bæredygtighed ikke uforenelige størrelser. Begge lejre har brug for hinanden for at skabe succes, og det er i spændingsfeltet imellem de to, at man finder nye muligheder for både økonomisk og menneskelig vækst. Og bæredygtighed og samfundsvarlighed er da også i den grad kommet på dagsordenen i det private erhvervsliv så meget, at det er ved at blive et konkurrence- og brandingparameter. Flere danske virksomheder er begyndt at arbejde med samfundsansvarlighed som en del af deres forretningsgrundlag. Således arbejder tre ud af fire danske små til mellemstore virksomheder, ifølge Tania Ellis, med bæredygtighed i en eller anden form. Men hvad er bæredygtighed? En gængs definition på bæredygtighed er Brundtland-definitionen: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Men som Tania Ellis pointerer, kunne man også sige, at bæredygtighed handler om sund fornuft og omtanke for miljø og mennesker. Tre bundlinjer I det private erhvervsliv bliver bære dygtighed typisk gjort op i tre bundlinjer: En social, en miljømæssig og en økonomisk. Denne tredeling af bundlinjen afspejler, at man er begyndt at måle vækst i flere dimensioner. Den traditionelle måde at tænke vækst på kender vi fra det private erhvervsliv: Hvor mange ansatte har vi? Og hvor stor er vores omsætning? Men nu ser vi et stigende antal virksomheder, der begynder at gøre deres værdi og vækst op i menneskers udvikling, samt virksomheder, som måler deres værditilførsel i forhold til, hvad det er for nogle miljøforbedringer eller velfærdsløsninger, som de er med til at skabe, fortæller Tania Ellis. Corporate Social Responsibility Virksomheders arbejde med bæredygtighed kaldes Corporate Social Responsibility forkortet til CSR. I EU defineres CSR som: Virksomhedernes frivillige arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i interaktionen med deres interessenter. Og der er mange forskellige måder at arbejde med CSR på. Ifølge Tania Ellis giver CSR størst værdi, når der tages højde for tre aspekter: Arbejdet med CSR skal kunne integreres som en del af virksomheden og dens processer, det skal passe til de værdier og udfordringer, som virksomheden har, og det skal supplere virksomhedens kerneforretning. 6 Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum

7 Hvis man spørger virksomhederne, hvorfor de arbejder med CSR, ligger der forskellige motiver bag. Mange gør det, fordi de bliver tvunget til det, men flere og flere gør det, ifølge Tania Ellis, fordi de kan se det væld af nye forretningsmuligheder, der åbner sig. CSR kan nemlig være en måde, hvorpå virksomheden kan differentiere sig fra sine konkurrenter, en måde at bevare eller forbedre sit omdømme på eller en måde, hvorpå virksomheden kan tiltrække og fastholde arbejdskraft. Ofte kan der også være tale om, at kunder og samarbejdspartnere forventer eller ligefrem kræver at virksomheden arbejder med CSR. CSR lønner sig - også på bundlinjen Flere virksomheder har integreret CSR i deres praksis, fordi det giver en direkte positiv indvirkning på den økonomiske bundlinje. Her peger Tania Ellis på verdens største finans- og industrikoncern, General Electric, der har en årsomsætning på 900 milliarder kroner og ansatte på verdensplan. I 2005 lancerede de en hel ny strategi, Ecomagination, hvor de satser på grønne teknologiske løsninger, som skal løse nogle af de miljøproblemer, vi har. Da strategien blev lanceret, udtalte deres direktør, at de ikke lancerede Ecomagination, fordi de ville være trendy eller moralske, men fordi de ville accelerere deres vækst og blive mere konkurrencedygtige. Endelig er der det etiske motiv, som tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk, Mads Øvlisen, er fortaler for. Ifølge Mads Øvlisen bør man indarbejde CSR i sin virksomhed, fordi det er den eneste rigtige måde at gøre forretning på. I denne kategori finder vi også de sociale entreprenører det vil sige de iværksættere, som kombinerer et forretningsmæssigt og et socialt ærinde. Som eksempel nævner Tania Ellis Specialisterne, en IT-virksomhed, hvis medarbejdere hovedsageligt er autister. Virksomheden er bygget op omkring det, autister er dygtige til, nemlig at arbejde systematisk med fejlfinding. Specialisterne løser opgaver for blandt andet Microsoft, som selv brander sig på samarbejdet med Specialisterne. Et tredje eksempel på en virksomhed, der med stor succes har indarbejdet CSR i hele deres forretningsgrundlag, og som både høster store profitmæssige og miljømæssige gevinster ved det, er InterfaceFLOR verdens største producent af tæppefliser. I 1995 ændrede InterfaceFLOR sin strategi og besluttede sig for at indarbejde bæredygtighed som en dimension i alle deres aktiviteter, således at de i 2020 er Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 7

8 100 procent bæredygtige. Indtil nu har de opnået at reducere vandforbruget med 81 procent og CO2-udledningen med 56 procent samtidig med, at de kun bruger strøm fra vedvarende energi. Som ekstra gevinst har de opnået besparelser på 1,8 milliarder kroner i affalds- og spildminimering. Og så er de blevet mere innovative og som følge heraf fået flere patenter på deres produkter. I forbindelse med strategiændringen udtalte deres direktør, Ray Anderson: Der er en udbredt myte om, at du skal vælge mellem miljø eller profit. Den er forkert. Vores omkostninger er lavere end før. Vores produkter er bedre end nogensinde. Vores målsætning om bæredygtighed har ledt os til en kilde af nytænkning. Vi opfinder produkter, vi aldrig ville have tænkt på tidligere. CSR i den private boligudlejning Også inden for den private boligudlejning er der masser af fordele at hente ved at inddrage CSR i forretningsgrundlaget. Ifølge Tania Ellis handler det først og fremmest om at se på hvilke særlige udfordringer, boligudlejningsbranchen står overfor i øjeblikket som for eksempel udfordringer i forhold til image, stort gennemtræk i boliger og konkurrence med det stigende udbud af andelsboliger og almene boliger. I forhold til at fastholde og tiltrække den gode lejer kan det være frugtbart at se på beboernes behov. For eksempel kan man imødekomme den stigende efterspørgsel på herlighedsværdier omkring boligen frem for flere kvadratmeter og nyt køkken. Men man kan også tage højde for andre mere specifikke behov: Hvis man ser på nogle af de typiske beboere, som for eksempel enlige mødre, så kunne deres behov være nære og mere fleksible børnepasningsmuligheder. En anden mulighed er også at indgå et strategisk samarbejde med en virksomhed, som har svært ved at tiltrække medarbejdere, fordi de ikke kan finde et sted at bo. En tredje mulighed er at lokalisere den største udfordring for det lokalsamfund, som boligerne befinder sig i og indgå sam arbejde med lokale foreninger om at forbedre nærmiljøet. I forbindelse med bestræbelserne på at opnå ressourcebesparelser og skåne miljøet, foreslår Tania Ellis desuden, at man giver beboerne mere håndgribelige incitamenter til øget beboeransvarlighed. Derudover ser Tania Ellis en oplagt idé i at samarbejde med en virksomhed a la Specialisterne i forbindelse med ejendommenes drift og vedligehold samt administrativt arbejde. Sidst, men ikke mindst, gør Tania Ellis opmærksom på brandingeffekten i at tænke samfundsansvarligt: I gør måske mange af de her ting allerede. Men får I kommunikeret det ud til omverdenen og derved brandet jeres virksomhed? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at hvis man begynder at kigge efter, så vil man kunne finde en masse muligheder i den private boligudlejningssektor for både at booste sin branding, sin bundlinje og samtidig bidrage til en positiv samfundsudvikling akkurat ligesom man har gjort det i andre brancher. 8 Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum

9 Tania Ellis Executive MBA med 18 års erhvervserfaring, heraf 12 år i lederstillinger. Siden 2003 har hun haft sin egen rådgivnings- og foredragsvirksomhed, Inspiratorium, hvor hun formidler erhvervstendenser til private, offentlige og frivillige orga ni sa tioner med det formål at inspirere til nytænkning og bæredygtige praktikker. Forfatter til bogen De nye pionerer (2006), der sætter fokus på social innovation og fænomenet socialt entreprenørskab. CSR i praksis: Sociale sponsorater (Cause promotions): Eksempel: TDC s samarbejde med Børns Vilkår om en telefonlinje, hvor børn kan ringe ind med deres problemer. Bidrag/donation af procentdel af indtægter (Cause-related marketing): En procentdel af indtægterne ved produktsalg doneres til et godt formål. Eksempel: Gosh. Støtte til adfærdsændrende kampagner (Corporate social marketing): Eksempel: ECCOs samarbejde med Hjerte forening en om det årlige arrangement ECCO Walkaton, der gør opmærksom på vigtigheden af motion, hvis man vil undgå hjertekarsygdomme. Filantropi (Corporate philanthropy): Donation af penge til et godt formål. Frivilligt arbejde (Community volenteering): Virksomheders donation af frivilligt arbejde i arbejdstiden til lokalsamfundet. Eksempel: Tøjfabrikanten Timberlands årlige Earth Day, hvor kunder, leverandører og medarbejdere inviteres til at samarbejde for at skabe forbedringer i nærmiljøet. Socialt ansvarlige praktikker (Socially responsible business practices): Erhvervspraktikker og investeringer, der støtter sociale formål: Eksempel: Isproducenten Ben & Jerry s, der kun benytter leverandører, som ansætter langtidsarbejds løse, tidligere misbrugere og hjemløse. Internt rettet fokus: Fokus på et rummeligt arbejdsmarked og åbenhed i ansættelser af personer med anden etnisk baggrund, handicappede, personer i fleksjob osv. Hvis du vil vide mere: Inspiratorium Erhvervs- og Selskabsstyrelsens projekt om CSR Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Foreningen for Bæredygtige Byer og Bygninger Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Regionale CSR netværk Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 9

10

11

12 For få midler, for mange mål? Bæredygtighed afhænger af andet og mere end begrænsning af CO2-udledning. Og det er netop dette andet og mere, der gør begrebet til en diffus størrelse ikke mindst for boligudlejningsbranchen. Som økonom er man jo glad, fortæller Rolf Norstrand med et glimt i øjet, når dimensionerne i et problem er få, og alt kan måles og vejes. Samtidig skal man helst have flere midler end mål, hvis målene skal kunne gennemføres. Derfor er bæredygtigheden en udfordring. En udfordring af de helt store. Når man snakker bæredygtighed er udfordringen jo den, at begrebet dækker over så mange elementer. Og det kan jo ikke nytte noget, hvis en ting bliver alt for diffus, og man samtidig har meget få midler, man kan bruge eller har politisk mod til at bruge. Så begynder den sag altså at blive temmelig vanskelig at udføre, mener Rolf Norstrand, der til daglig er direktør i Ejendomsforeningen Danmark. Bæredygtigheden i ejendomsbranchen beror således på og afhænger af en masse andre forskellige elementer. Heriblandt affald og affaldshåndtering, vandforbrug, transportbehov samt planlægning af byerne. Vi kan ikke blive ved med at bruge alt det her vand. Vi skal genbruge noget af det, vi skal bruge regnvand og så skal vi have to strengsystemer i husene for at gøre det, fortæller Rolf Norstrand. Bevidstheden om bebyggelsesprocenter bør også øges, mener Rolf Norstand. De grønne marker har trods alt også en værdi, og der moser vi bare byerne ud. Men det er jo ikke særlig økologisk bæredygtigt, at vi bare gør det. Vi kunne ligesom vænne os til, at de huse, vi boede i, var en smule 12 Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum

13 højere, så var det væsentligt bedre, siger Rolf Norstrand og understreger samtidig, at den arkitektoniske værdi i byggeriet ikke må glemmes. Vi har i århundreder gået og glædet os over, hvordan vores huse ser ud. Derfor mener jeg, at hvis man vil skabe noget bæredygtigt til fremtiden, så skal man også bygge nogle huse, vi kan holde ud at se på. Et bæredygtigt EU I EU brager det også derudaf med bæredygtighedsdirektiverne blandt andet takket være Danmark, der har opfundet energi mærkerne, som nu udbredes i hele EU. Derudover har man indført et certifikat for grønne bygninger, man kan få tildelt, hvis man bruger 25 procent mindre energi, end hvad der er angivet i regulativerne. På vej er også en revision af direktivet om bygningernes energiforbrug. Og så skal energimærkningen synliggøres, så en restaurant fremover ikke kun måles på kvaliteten af maden, men også på forbruget af energi. Endelig er man i gang med en harmonisering af de forskellige landes energimærker. Dét, tror jeg, bliver en svær opgave. For man har jo lavet forskellige mærk ningsordninger i de forskellige lande, og derfor kan man ikke sammenligne en C-ejendom i Danmark med en C-ejendom på Sicilien, siger Rolf Norstrand. Også i EU er bygningernes vandforbrug på dagsordenen, og så arbejder man med direktiver vedrørende energi fra fornybare kilder, som består i, at alle lande i forbindelse med nybyggeri og ombygninger skal indføre, at en vis procentdel af energien skal komme fra fornybare energikilder. Initiativer på bæredygtighedsfronten er der altså mange af i EU. Men hvordan er det så gået med bæredygtighedstanken? Hvis man ser på efteråret 2007, så var der en enorm interesse for det her. Alt kunne lade sig gøre i EU og i mange af de store medlemslande. Der var to ting, man kiggede på. Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 13

14 Det ene var begrænsningen af CO2-udslippet. Det andet var olien, der kom fra nogle slyngelstater. Nu er det nogle andre ting, der begynder at optage folk. En af tingene er sjovt nok de høje energipriser. Sandsynligvis sker der dog ikke noget med momsen på energipriserne, for det er noget, der skal vedtages enstemmigt i EU, og det er tyskerne og danskerne altid imod. Vi er simpelthen dem, der hader momsdifferentiering, og derfor bliver det formentlig ikke til noget. Energimærket bureaukrati I Danmark har der siden 2005 været sat mål på bæredygtigheds - politikken for ejendomme. Energiforbruget i ejendommene skal ned med 30 procent inden år Og hvad har vi så gjort ved det? Vi har fået indført de meget bureaukratiske energimærker, og så har vi fået en gradvis skærpelse af bygningsreglementet, som løber hen over her de næste år, hvor man øger kravet til isolering af bygningerne. Derudover vil man have etableret et videncenter for energibesparelser, og så vil man lave offentlige kampagner for energibesparelser, fortæller Rolf Norstrand. Men spørgsmålet er, om målet kan nås? Der er et kæmpe misforhold mellem de mål og midler, man har. Hvis man skal nedbringe energiforbruget med 30 procent, så batter det jo ikke noget, at man begrænser energien lidt i nybyggeriet. Hvis det her overhovedet skal batte noget, skal der gøres noget ved de bestående huse. Og hvis der skal laves store investeringer i det, så skal der noget vilje til! Desværre snakker man i øjeblikket mest om bekæmpelse af skimmelsvampe, konstaterer Rolf Norstrand. Heller ikke det økonomiske incitament for at opnå energibesparelserne er på plads, mener Rolf Norstrand. Det bliver svært at pålægge de mennesker, der sidder i ejerboliger og andelsboliger og i øjeblikket ser prisen gå ned ad bakke at de skal lave yderligere energibesparelser. Så har vi de stigende energipriser og den nye byggeskadeforsikring, som også gør det dyrere at bygge samt de dyre energimærker, som vi skal ud at introducere i Så kommer der måske nogle anbefalinger fra Skattekommissionen, der jo har fået at vide, at den skal gøre et eller andet for miljøet. Desuden tales der jo også om, at der skal være lavere skat på arbejde, siger Rolf Norstrand og fortsætter: Hvad er det, der bestemmer prisen på lang sigt? Det er prisen på at bygge et nyt hus. Politikerne gør alverdens ting for, at der bygges nye huse, det bliver dyrere og dyrere. Men hvem bliver rige af det? Det gør alle dem, som ejer de bestående ejendomme, som der ikke bliver gjort noget ved. Hvis man ejer en masse ejendomme, er det jo et glædeligt budskab. Men hvis man virkelig vil tage hensyn til miljøet og være bæredygtig, så er det jo ikke det mest positive budskab! 14 Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum

15 Interview Jeg har et ansvar som udlejer Aalborg Kommune har som et af de eneste steder i landet et projekt, der giver byens sociale bæredygtighed et løft og afhjælper boligbehovet for folk, der har svært ved selv at skaffe en bolig. På Istedgade 17 i Aalborg ligger nemlig en boligejendom med otte lejligheder specielt indrettet til samfundets skæve eksistenser. Ejeren af ejendommen, Jørgen Pedersen (PWH-Gruppen A/S), fortæller her om idéen bag projektet og om de daglige udfordringer. Hvem fik idéen til "Skæve eksistenser - et byfornyelses projekt med en social funktion"? Det gjorde Social- og Sundhedsforvaltningen i Aalborg Kommune, der kontaktede mig for at høre, om jeg ville stille lejligheder til rådighed for kommunens skæve eksistenser. Det sagde jeg ja til på den betingelse, at lejlighederne blev samlet i én opgang, så andre beboere ikke blev berørt. Herefter blev projektet sat i gang via støtte fra byfornyelsesmidler og på baggrund af et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Byfornyelse Danmark og PWH-Gruppen A/S. Ejendommen i Istedgade 17 blev totalrenoveret efter almindelige standarder men med ekstra lydisolering og brandalarmer. Min kontrakt med Aalborg Kommune lyder indtil videre på ti år. Hvordan fungerer dagligdagen i Istedgade 17? I det store og hele meget fint. Beboerne er godt nok såkaldte skæve eksistenser typisk hjemløse men de værner om deres lejligheder og er ikke så skæve, at de ikke kan tage hånd om sig selv. Til at hjælpe beboerne med praktiske problemer, har ejendommen tilknyttet en social vicevært, som stort set klarer alle de daglige udfordringer. Jeg har haft mange møder med beboerne i de seks år, som projektet har varet og kun tre af disse møder har været på grundlag af problemer. Problemerne har drejet sig om affaldshåndtering, knuste ruder og et par tilfælde af hærværk på postkasser og på den fælles vaskemaskine det vil sige problemer, der lige så godt kunne opstå i en opgang med almindelige lejere. I næsten alle tilfælde har beboerne selv måttet betale for ska derne i form af en fælles afdragsordning som indtil videre har vist sig at fungere. Hvorfor arbejder du som professionel boligudlejer med social bæredygtighed? Som storudlejer mener jeg, at jeg har et medansvar i forhold til at løse nogle af samfundets sociale problemer. Samtidig har projektet Skæve eksistenser også givet mig en mulig hed for at være med til at påvirke et socialt projektforløb og således være på forkant med udviklingen i tilfælde af, at der senere hen skulle komme et lovkrav til private boligudlejere om socialt medansvar. Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 15

16 Interview Bæredygtige Utzon Den danske arkitekt Jørn Utzon er først og fremmest kendt for sin ikon-arkitektur med Operahuset i Sydney som sit mest berømmede værk. Hvad færre ved er, at han også har tegnet en række bemærkelsesværdige huse i Danmark og Spanien, der på flere måder kan karakteriseres som bæredygtige. Hvordan? Det fortæller arkitekt og direktør for Utzon Center, Adrian Carter, om: Vi kender alle Utzon for hans ikon-arkitektur, men hvad kendetegner hans boligarkitektur? Jørn Utzon er naturligt nok mest kendt for sit ikoniske mesterværk, Operahuset i Sydney, som mange betragter som det 20. århundredes mest enestående og originale arkitektur. Værket er ikke bare et vartegn for Sydney som pulserende havneby, men også for hele det australske folk. Utzon var imidlertid, allerede før opførelsen af Operahuset i Sydney, anerkendt som Danmarks førende arkitekt for sit byggeri af enfamiliehuse og nybyggeri med et menneskeligt præg. Kendetegnende for Utzons boligbyggeri og arkitektur er de traditionelle byggeteknikker og materialer, der kombineres med anvendelsen af præfabrikerede elementer. Utzon stræbte mod at tilføre sine bygninger en tidløs, vedvarende kvalitet samt en stor fleksibilitet og tilpasningsevne. Derfor var han meget fascineret af det, som han kaldte for Additiv Arkitektur der giver mulighed for, at bygningerne kan udbygges og nærmest vokse organisk. I denne sammenhæng udviklede han byggesystemet Espansiva, som er et avanceret byggesæt, som kan samles på forskellige måder i overensstemmelse med funktion og kontekst. Og som allervigtigst nemt og hurtigt kan tilpasses skiftende behov samtidig med, at den arkitektoniske integritet bevares. Den additive tilgang og brugen af det organiske univers udviklede Utzon senere hen i sine berømte gårdhuse; Kingohusene og Fredensborg Terasser. Her ses det, hvordan hvert enkelt gårdhus vokser ud af det andet som en organisk enhed i landskabet. På samme vis opførte Utzon sin egen enestående udgave af det traditionelle middelhavshus ved at anvende lokale sten i byggeriet af sit eget hus Can Lis på Mallorca. 16 Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum

17 Interview

18 Interview Hvordan kan man karakterisere Utzons arkitektur som bæredygtig? I 1952 introducerede Jørn Utzon inspireret af de traditionelle japanske bygninger og mere moderne værker af Frank Lloyd Wright, Mies van der Rohe samt de californiske Case-Study-huse Danmark for et moderne, funktionelt og fleksibelt hus i åbent plan i Hellebæk. Huset var på 130 m2 og blev opført med et begrænset budget bestemt på basis af regeringens lave rente på pantebreve på det tidspunkt. Huset består af et robust murværk af traditionelle danske gule mursten, der beskytter mod vind fra nord og syd, og en næsten fuldstændig poleret facade, der sammen med husets konstruktion og gennemtænkte beliggenhed tillader så stort et lysindfald som muligt. Åben-plan-konstruktionen bevirker, at der er en høj grad af fleksibilitet og funktionalitet såvel som en fornemmelse af rummelighed i huset. De modulære konstruktioner og den moderne brug af enkle, billige og traditionelle byggematerialer, kombineret med standardiserede bygningsdele, gjorde huset såvel rentabelt som særdeles holdbart og dermed bæredygtigt. Hvordan kan vi lade os inspirere af Utzons arkitektur, når vi i dag bygger boliger? Jørn Utzons tilgang til arkitekturen har påvirket mange mo derne arkitekter. De finder især inspiration i hans menneskelige forståelse af tidløse universelle principper og i hans på én gang poetiske og pragmatiske brug af traditionelle byggematerialer, der kombineres med den mest avancerede bygningspraksis og brug af præfabrikerede bygningsdele. Utzons huse anses verden over for at være et inspirerende alternativ til banale forstads- og parcelhusbyggerier med egen grund, opdelt af hække og hegn, der har spredt sig fra by til by i hele den vestlige verden. Af samme grund besøges Kingohusene der i år kunne fejre 50-årsdagen for deres opførelse hvert år af arkitekter fra hele verden. Utzons arkitektur er et eksempel på, at velovervejet og god arkitektur kan tilpasses fremtidig brug. I forhold til bæredygtighed har Utzon altid fokuseret på arkitekturens vigtige kulturelle og sociale rolle, og han har på det seneste i drøftelser om emnet givet udtryk for, at bæredygtighed er et af de vigtigste aspekter for nutidens arkitekter. Huset i Hellebæk har i den grad inspireret en hel generation af danske arkitekter i 1950 erne og 1960 erne, så huset nu anses for at være et typisk moderne dansk hus. Jørn Utzon er født i 1918 og opvokset i Aalborg. I 1942 blev han færdiguddannet som arkitekt fra Kunstakademiet i København. Jørn Utzon har blandt andet tegnet følgende bygninger Huset i Hellebæk ( ) Kingohusene også kaldet Romerhusene i Helsingør ( ) Operahuset i Sydney i Australien ( ) Fredensborg Terasser i Fredensborg ( ) Bagsværd Kirke (1976) Parlamentsbygningen i Kuwait (1982) Paustians Hus ved Svanemøllen i København (1987) Jørn Utzon tildeles Pritzker Arkitekturpris verdens største arkitekturpris (2003) 18 Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 18 Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum

19 Interview Selve Arkitekturens Væsen kan sammenlignes med Frøet i Naturen, og noget af den selvfølgelighed, der er i Naturens Væxtprincip, burde være en bærende idé i Arkitekturarbejdet (Jørn Utzon, 1948). Utzon Center Huset i Hellebæk foto: Keld Helmer-Petersen Copyright: Utzonarkivet/Arkitektens Forlag Kingohusene foto: Keld Helmer-Petersen Fredensborg Terasser foto: Keld Helmer-Petersen Adrian Carter Arkitekt, lektor på Aalborg Universitet (Institut for Arkitektur og Design) og direktør i Utzon Center i Aalborg. Opfølgning på debatdag i Privat Boligforum 19

20 Vidste du, at Privat Boligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 900 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter Øvrige debatfora er Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum og Landbrugsforum Næste debatmøde i Privat Boligforum finder sted onsdag den 12. november 2008 Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F:

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Drop sikkerhedsnettet og find ro

Drop sikkerhedsnettet og find ro Drop sikkerhedsnettet og find ro Af Gitte Jørgensen Alt For Damerne, nr. 48, 25. november 2004 I dag vil vi have indhold og mening i vores liv også i vores arbejdsliv. Og har vi ikke det, kan vi blive

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI Erhvervsudviklingsdøgn 14. maj 2014 Brands4kids A/S, Erik Andreæ 1 AGENDA 4Brands4kids A/S 4Fra drøm til virkelighed.! 4Et strategisk valg 4Innovation i tøjbranchen findes

Læs mere

Fordelene ved samfundsansvarlighed (CSR)

Fordelene ved samfundsansvarlighed (CSR) De Nye Pionerer - om sociale innovatører der skaber vækst, værdi og en bedre verden Pionerhalvleg 23. januar 2008 Fordelene ved samfundsansvarlighed (CSR) CSR er virksomhedernes frivillige arbejde med

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility t at printe enligt) CSR Slide Print side Corporate Social Responsibility Hvorfor satser BRFkredit på at være frontløber i CSR sammenhænge? v/lene Hjorth, Projektchef CSR 23. Februar 2010 Markedsdriver

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Vision og mål for MSE mod 2020

Vision og mål for MSE mod 2020 M S E S t r a t e g i p r o c e s 2 0 1 3 Vision og mål for MSE mod 2020 Strategi i MSE Som nævnt på MSE dagen 2012 er vi på vej op i Superligaen! Vi er fortsat den største entreprenør på Lolland Falster,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Lyngby-Taarbæk Forsyning 2015 Indledning Lyngby-Taarbæk Forsyning foretager hvert år indkøb og udbud i stort omfang for at løse forsyningens kerneopgaver inden for vandforsyning,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar

Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar 28. november 2008 Program Velkomst: Pia Wiberg, formand for DANSKE ARK, Witraz Arkitekter Indlæg ved: Mads Øvlisen, professor og medlem af bestyrelsen for

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi

CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi Tania Ellis, forfatter til "The New Pioneers", ser en ny trend i bæredygtighed, som hun kalder CSR 2.0. Her er samfundsansvaret integreret i strategien og alle

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter )

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) 1 2 Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) Formål Sikre, at alle eleverne er med på, hvordan man regner og tegner med målestoksforhold, som

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne VELKOMMEN til årsdag i DI Videnrådgiverne Program 8.00 Velkomst Søren Holm Johansen, DI Videnrådgiverne Where to play, how to win 8.30 Major themes shaping the Nordic consulting industry in 2014 Director

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

BÆREDYGTIGT BYGGERI REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 20.MAJ 2015

BÆREDYGTIGT BYGGERI REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 20.MAJ 2015 BÆREDYGTIGT BYGGERI REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 20.MAJ 2015 Agenda Hvem er jeg hvor kommer jeg fra Lejerbo s 2015-2018 vision Bæredygtighed, hvorfor er det vigtigt hvad vil det sige? Hvordan gør vi i Lejerbo

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere