Notat. I det følgende gennemgås de konkrete initiativer i vækstaftalen, som supplerer regeringens 34 initiativer i det oprindelige vækstudspil.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. I det følgende gennemgås de konkrete initiativer i vækstaftalen, som supplerer regeringens 34 initiativer i det oprindelige vækstudspil."

Transkript

1 Side 1 af 8 Notat Til Fra L&Fs medlemmer Sekretariatet Dato 3. april 2014 Aftale om Vækstplan for Fødevarer Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har idag indgået politisk aftale om en vækstplan for fødevarer indeholdende en række konkrete tiltag, der skal forbedre fødevareerhvervets rammevilkår. Med vækstplanen ønsker regeringen at understøtte fødevareerhvervets muligheder for at skabe vækst, beskæftigelse og udnytte det internationale markedspotentiale. Aftalen supplerer regeringens oprindelige forhandlingsudspil, der blev præsenteret 16. december og indeholdt 34 initiativer. Regeringens udspil tog udgangspunkt i anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, og havde hovedsageligt fokus på virksomhedssiden. Med den politiske aftale er der udbygget med en række nye initiativer, der primært har sigte på landbruget. L&F har tidligere lavet et særskilt notat om regeringens oprindelige udspil. Dette notat fokuserer derfor på de nye initiativer, der indgår i den netop indgåede aftale. Aftalen indeholder 4 overordnede indsatsområder med tilhørende handlingspunkter, hvor den danske fødevaresektors rammevilkår skal forbedres. De fire indsatsområder er: - Styrket råvaregrundlag - Bedre adgang til finansiering og kapital - Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret regulering - International markedsføring og uddannelse Aftalen følger dermed op på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer og understøtter samtidig en række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om vækst og udvikling i landbruget. Landbrug & Fødevarer har hilst vækstaftalen velkommen, da den tager skridt i den rigtige retning. L&F har bl.a. fremhævet udspillets ambition om at øge råvaregrundlaget, halvering af randzonearealet, krav om færre efterafgrøder, hurtigere husdyrgodkendelser samt hurtigere og mere rummelige miljøgodkendelser for virksomhederne. Det er dog helt centralt, at ambitionerne bliver fulgt op ad konkret handling, herunder vedtagelse af et nyt regelsæt med målrettet regulering. Samtidig vil L&F arbejde videre for, at der ikke er et generelt krav om randzoner mv. L&F fastholder samtidig, at der er brug for yderligere initiativer for at forbedre erhvervets rammevilkår, så man kan udnytte erhvervets betydelige vækstpotentialet. Det har dog været udenfor rammerne af vækstplan for fødevarer at komme med tiltag i forhold til generelle rammevilkår som løn, skatter, afgifter mv. I det følgende gennemgås de konkrete initiativer i vækstaftalen, som supplerer regeringens 34 initiativer i det oprindelige vækstudspil.

2 Side 2 af 8 1. Styrket råvaregrundlag 1.1 Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget Aftaleparterne bekræfter målsætningen om et skifte til en målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget i form af en målrettet og sårbarhedsdifferentieret arealregulering og en emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen. Reguleringen af arealerne skal omlægges til målrettet og sårbarhedsdifferentieret arealregulering med udgangspunkt i miljøtilstanden og de dokumenterede påvirkninger af de enkelte vandområder. Der arbejdes på at etablere et partnerskab mellem erhverv og institutioner ( center uden mure ), der skal sikre videnopbygning vedr. virkemidler, kortgrundlag, målemetoder, afprøvning af reguleringsmekanismer mv. Reguleringen skal tage højde for håndtering af husdyrgødning, herunder indførelse af emissionsbaseret husdyrregulering. Første elementer indfases fra Aftalen er endnu et skridt i retning af større forpligtigelse til at gennemføre en omlægning til en målrettet regulering, der sikrer erhvervsøkonomiske gevinster. Det er positivt, at der nu arbejdes for at etablere et center uden mure, der skal fokusere på en lang række af de forhold, som landbruget har efterlyst. Det er dog utilfredsstillende, at der først sker en indfasning af de første elementer af omlægningen i Når det gælder arealreguleringen, er det L&F s opfattelse, at de første elementer fx lempelse af kravene i oplande til vandområder, der ikke er følsomme over for landbaseret kvælstoftilførsel bør indføres allerede fra næste år. I forhold til husdyrreguleringen er det meget utilfredsstillende, at aftalen fastslår, at en målrettet arealregulering er en forudsætning for en emissionsbaseret husdyrregulering, idet sidstnævnte burde kunne indføres hurtigt uafhængigt af ny arealregulering. 1.2 Opdatering af omregningsfaktor for dyreenheder i husdyrhold Der gennemføres en opdatering af omregningsfaktoren for dyreenheder. Det giver mulighed for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin om året med de nuværende udbringningsarealser på bedrifter med slagtesvin. Opdateringen træder i kraft 1. august Det er positivt, at der sker en opdatering af dyreenhedsberegningen med virkning fra 1. august Umiddelbart får det dog næppe den store effekt, da der fortsat skal meddeles en tilladelse/godkendelse, hvis den opdaterede beregning skal omsættes i en øget produktion. Det er i øvrigt L&F s holdning, at dyreenhederne er et unødigt bureaukratisk begreb, der bør udgå, når reguleringen i fremtiden skal baseres på faktiske emissioner.

3 Side 3 af Omkostningseffektiv vandløbsindsats Vandløbsindsatsen skal vurderes i vandråd og kommuner, herunder udarbejdelse af overordnede forslag til fordeling af virkemidler og prioritering af indsatsen. Virkemidlet benævnt ændret vandløbsvedligeholdelse (reduceret grødeskæring) udgår, og de resterende virkemidler i kataloget er virkemidler, der skal indføres iht. vandløbsloven som regulerings-/restaureringssager mod erstatning i henhold til gældende regler, fuld klageadgang mv. Virkemidlerne skal gennemføres omkostningseffektivt, og det skal specifikt ske med henblik på at undgå oversvømmelser og forsumpning. Aftaleteksten er et meget stort fremskridt. Erkendelsen af, at ændret vedligeholdelse er et meget usikkert virkemiddel - med stor risiko for at påvirke store landbrugsarealer negativt - er en vigtig milepæl i vores arbejde med vandplanerne. Ligeledes er vores kritik af den foreslåede beregningsmodel til bestemmelse af arealkonsekvenser blevet hørt. Den foreslåede indsats - med brug af indsatser mod fuld erstatning - er i princippet positivt, da konsekvensernes fulde omfang skal bestemmes og erstattes med det samme. Det kan næppe undgås, at der gennemføres indsats til stor ulempe for nogle lodsejere - fx åbning af rørlagte strækninger - men så længe der arbejdes efter de gældende principper (taksation mv.) vil retstilstanden være uændret ift. lignende projekter. 1.4 Forenkling af randzoner og efterafgrøder Randzoneloven ændres til kun at omfatte vandløb og søer, der er beskyttet i henhold til anden lovgivning (2 meter bræmmer, naturbeskyttelseslovens 3, vandløb med miljømål og offentlige vandløb og søer). Det betyder, at arealet med randzoner halveres fra ha til ha. Ændringen træder i kraft fra 1. august Kompensationen til randzonerne fastholdes efter gældende regler. Anvendelse af evt. uforbrugte midler aftales mellem parterne. For at undgå en ny 6 måneders høring af vandplanerne ændres miljømålsloven, så den supplerende høring kun er 8 uger. Kravet om yderligere ha målrettede efterafgrøder falder bort. I stedet øges det generelle efterafgrødekrav med ha fra Ændringen af randzoneloven er et skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig tale om en generel regulering, og det betyder, at randzonerne mange steder er unødvendige. Det eneste rigtige er, at loven ophæves, og at randzoner indgår som et frivilligt virkemiddel, der kan anvendes målrettet i forbindelse med en omlægning til en mere målrettet miljøregulering af landbruget.

4 Side 4 af 8 Så længe loven fastholdes, skal kompensationsordningen naturligvis opretholdes. Det er særdeles positivt, at de målrettede efterafgrøder falder bort. Dette krav vil være uforholdsmæssigt dyrt for de berørte landmænd i forhold til indgrebets miljømæssige effekt. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at det generelle eftergrødekrav hæves fra Dels er effekten af tiltaget begrænset, dels er det ikke godtgjort, at indgrebet er nødvendigt i ft. miljømålene i vandmiljøet. Det virker bagvendt at introducere yderligere generel regulering samtidig med, at der er et arbejde i gang med at indføre en ny målrettet regulering af landbruget. Det er derfor helt afgørende, at dette krav tages op til revision, når indsatsbehovet genberegnes i efteråret 2014 og i forbindelse med arbejdet med omlægning til en mere målrettet miljøregulering. 1.5 Kvælstofindsats i vandplanerne Aftaleudkastet anerkender at de nyeste tal fra Aarhus Universitet viser et fald i tilførslen af kvælstof til kystvandene. Disse tal samt effekten af hidtil iværksatte initiativer indgår i fastlæggelsen af indsatsen til reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet i anden vandplansperiode fra , herunder hvorvidt den udestående reduktion efter første vandplanplanperiode stadig er tons. L&F undrer sig over, at ministerierne stadig holder fast i diskussionen om de ton, når det tydeligt fremgår, at indsatsen skal baseres på den enkelte recipients sårbarhed og arealernes evne til at tilbageholde kvælstof. Det bør betyde, at indsatsbehovet skal genberegnes på disse præmisser og med nye modeller. Det er glædeligt, at indsatsbehovet skal beregnes på baggrund af alle de forskellige dokumenterede påvirkninger af miljøtilstanden, og ikke som nu med ensidigt fokus på kvælstof. Andre påvirkninger af miljøtilstanden er for eksempel klimaændringer, fiskeri, råstofindvinding og næringsstoftilførsler fra andre lande 1.6 Mere effektiv sagsbehandling af husdyrgodkendelser IT-systemet husdyrgodkendelse.dk udbygges med et bedre kortmateriale til bedre at understøtte sagsbehandlingen. Endvidere har aftaleparterne et mål om at indføre maksimale sagsbehandlingstider på 6 måneder fra sagen er fuldt oplyst. Der skal foregå en drøftelse med KL om mulighederne, og forudsætningen er højere brugerbetaling. Brugerbetalingen kan dog ikke overstige de faktiske omkostninger ved sagsbehandlingen af den enkelte godkendelsessag.. Det er glædeligt, at der sættes fokus på maksimale sagsbehandlingstider, men øget brugerbetaling bør ikke indgå som et middel til at sikre hurtigere sagsbehandling. Hurtigere og mere effektiv sagsbehandling bør i stedet betyde en lavere brugerbetaling. Bedre vejledninger (eksempelvis i forhold til skove) og mindre bureaukratiske regler vil kunne støtte op om maksimale sagsbehandlingstider.

5 Side 5 af Forenkling af krydsoverensstemmelseskontrollen Aftalen betyder, at der gennemføres en centralisering af krydsoverensstemmelseskontrollen i Danmark. En sådan centralisering af KO-systemet har haft meget høj politisk prioritet for L&F. Krydsoverensstemmelseskontrollen i Danmark har hidtil været organiseret efter en såkaldt decentral model. En centralisering vil efter L&F s vurdering reducere antallet af krydsoverensstemmelsessager væsentligt. Det skyldes, at myndighederne ikke længere skal indberette KO-overtrædelser fra såkaldte anden-kontroller, dvs. kontroller, der udføres med henblik på at kontrollere national lovgivning (fx i forbindelse med kommunernes miljøkontrol). Fremadrettet skal der kun foretages krydsoverensstemmelseskontrol hos den ene procent af støttemodtagerne, der vil blive udtaget til kontrol fra den centrale kontrolenhed. Med udgangspunkt i tallene fra 2010 ville der i det pågældende år have været færre støttenedsættelser, hvis KO-kontrollen var centraliseret. Det er en reduktion i antallet af KO-sager på pct. Aftalen omtaler ikke to punkter, som L&F har haft særlig fokus på. Det er for det første, at det skal sikres, at de rigtige kompetencer til at udføre kontrollen er til stede, bl.a. på dyrevelfærdsområdet. For det andet, at det sikres, at centraliseringen ikke medfører en utilsigtet opstramning af administrationspraksis i fx kommunerne. Det gælder eksempelvis på vandingsområdet, hvor kommunerne i dag administrerer vandingstilladelser, og herunder maksimal indvindingsmængde, forskelligt. 2. Bedre adgang til finansiering og kapital 2.1 Modernisering af landbrugsloven Aftalepartnerne ønsker at modernisere landbrugsloven, så barriererne for at tiltrække ny kapital til erhvervet afskaffes. Det betyder, at reglerne i landbrugslovens 20 ændres, så der ikke stilles krav om, at en bestemt person skal have bestemmende indflydelse i selskabet. Samtidig udvides kredsen af godkendte selskabsformer, der kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse. Bopælspligt ved selskabers erhvervelse opretholdelse. Reglerne om fortrinsstilling i landbrugslovens ophæves. L&F mener ikke, at lovens nuværende udformning er en reel barriere for ekstern kapitaltilførsel til erhvervet. L&F er dog positiv overfor afprøvning af nye ejerformer som redskab til at tiltrække ny kapital, og hvis der viser sig uhensigtsmæssigheder ved den nuværende landbrugslov, så vil L&F genoverveje holdningen. 2.2 Nye finansieringsløsninger i Landbrugets Finansieringsbank Landbrugsfinansieringsbank (LFB) vil i tæt samarbejde med Vækstfonden bidrage til, at der kan etableres mere risikofyldte finansieringsløsninger, hvor LFB tager den yderste risiko på en særlig pulje lån til landbruget. Der vil allerede fra 1. juni 2014 kunne tilbydes

6 Side 6 af 8 lån til ejerskifter og rekonstruktioner i landbruget. Det vil bl.a. kunne gå til yngre jordbrugere. LFB åbner op for at stille garanti på op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til investeringer eller ejerskifter i et landbrug. Det begrænser pengeinstitutternes risiko ved at finansiere ejerskifter og investeringer. Samtidig åbner LFB for at yde lån med en mere attraktiv afdragsprofil til investeringer og ejerskifter. L&F bakker som udgangspunkt op om ændringerne i LFB s produktportefølge, der gør det muligt for LFB at stille garantier på op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til investeringer og ejerskifter, samt muligheden for at yde lån med en mere attraktiv afdragsprofil til investeringer og ejerskifter. Effekten af ordningen afhænger dog af den konkrete udformning, herunder bør lånet have en rente på højst 6 pct. 2.3 Treårig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber Aftaleparterne er enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber (M/S), hvorigennem medarbejdere kan investere lønmidler i vækst og arbejdspladser. L&F har sammen med Fødevareforbundet foreslået, at medarbejdere skal kunne investere en del af deres løn i bl.a. svinestalde for at øge slagteriernes råvaregrundlag. L&F støtter således forslaget, men effekten af forslaget vil afhænge af den konkrete implementering, herunder at det ikke bliver en barriere, at alle medarbejdere skal bidrage. 3. Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret regulering 3.1 Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevare- og andre industrivirksomheder Initiativet omhandler 3 tiltag: Reducering af antallet af godkendelsespligtige virksomheder ved at udvikle et nyt system, hvor VVM og miljøgodkendelser sammentænkes. Der etableres en forundersøgelse, der skal se på reglerne og mulighederne i et IT-system, der kan understøtte de nye godkendelser. Rummelige miljøgodkendelser reguleret på emissionsgrænser for fødevare- og andre industrivirksomheder. Fremme anvendelsen af generelle standarder fremfor individuelle miljøkrav, hvor der vil blive udarbejdet branchebekendtgørelser indenfor korn- og foderstofvirksomheder og biogasanlæg. Forslaget om samtænkning af VVM og miljøgodkendelser vil kun få betydning for en meget lille del af fødevarevirksomhederne, og det vurderes ikke at have væsentlig effekt.

7 Side 7 af 8 Langt hovedparten af erhvervets virksomheder er omfattet af IE-direktivet og dermed ikke målgruppen. Aftalen vil fastholde en massiv dansk overimplementering af Direktivet om Industrielle Emissioner. Et særligt observationspunkt er erfaringerne fra husdyrreguleringen, hvor tilsvarende initiativ bestemt ikke var en succes. Det er positivt, at aftalen indeholder et initiativ om rummelige miljøgodkendelser baseret på udledninger og ikke produktionslofter. Initiativet har været foreslået af L&F og af Virksomhedsudvalg II i Branchebekendtgørelser blev diskuteret af Virksomhedsudvalg II i 2011, hvor der ikke blev udtrykt ønske om dette fra erhvervets side. Derfor undrer det, at aftalen fremhæver foderstofbranchen uden en forudgående dialog med virksomhederne. De største udfordringer - som støj og lugt vil næppe blive løst ved en branchebekendtgørelse. 3.2 Vækst- og nabotjek På baggrund af det iværksatte vækst- og nabotjek af fødevareregulering, jf. det oprindelige udspil om Vækstplan for Fødevarer, vil parterne søge at fjerne regler og administration, der unødigt hæmmer vækst i fødevareerhvervet. Vækst- og nabotjekket skal også afsøge nye modeller for fødevarekontrol, så kontrolindsatsen i højere grad baseres på en risikovurdering frem for tilfældig udvælgelse. Aftaleparterne er enige om, at der også iværksættes et nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter følg-eller-forklar princippet. Nabotjekket skal supplere det videngrundlag, der i forvejen tilvejebringes som led i arbejdet med ny målrettet miljøregulering af landbruget, og tage udgangspunkt i sammenlignelige nabolande (fx Slesvig-Holsten, Niedersachsen, Nederlandene, Frankrig og Polen). Der afsættes 2 mio. kr. i Aftaleparterne vil senere vende tilbage til den nærmere afgrænsning og fokusering af dette nabotjek. L&F finder det positivt, at aftalepartnerne har fokus på et vækst- og nabotjek for at forbedre erhvervets rammevilkår. Det er ligeledes positivt, at aftalepartnerne er blevet enige om at udvide indsatsen til også at omfatte primærsiden. Det er dog helt centralt, at vækst- og nabotjekket også følges seriøst op med konkrete initiativer til gavn for erhvervets konkurrenceevne. 3.3 Styrket vejledning af nye virksomheder om fødevarereguleringen Startpakke Den komplekse EU-lovgivning på fødevareområdet kan udgøre en barriere for iværksættere, der gerne vil etablere nye fødevarevarevirksomheder. Derfor iværksættes der en startpakke med bl.a. udvidet førstegangskontrol og styrket vejledning, som skal gøre det lettere at opstarte ny fødevarevirksomhed. Der afsættes 3 mio. kr. årligt i 2014 og 2015.

8 Side 8 af 8 L&F støtter initiativet om at gennemføre en ekstra kontrol- og vejledningsindsats for ny etablerede virksomheder. 4. International markedsføring og uddannelse 4.1 En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivt og bæredygtighed Der iværksættes et arbejde med at skabe en fælles fortælling for fødevareerhvervet. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2014 og En samlet fortælling om de bærende parametre for den danske fødevareklynge - herunder bæredygtighed og ressourceeffektivitet - er positivt, og kan være med til at styrke den danske fødevareklynge. I fortællingen bør også indgå faktorer som kvalitet, effektivitet og fødevaresikkerhed mv. Det er vigtigt, at der fokuseres på hele værdikæden med det primære formål at styrke afsætningen især på eksportmarkederne. L&F bakker samtidig stærkt op om at iværksætte en eksportstrategi for fødevareområdet, jf. det oprindelige udspil om Vækstplan for Fødevarer. Der savnes konkrete initiativer i Vækstplanen, som reelt kan styrke eksporten. L&F har flere gange peget på en række forudsætninger for at eksportpotentialet kan realiseres. Det er bl.a. væsentligt, at der sker en opprioritering af Fødevarestyrelsens eksportarbejde, en afvikling af eksportfremmegebyret, samt en styrkelse af de fødevarefaglige kompetencer på vækstmarkederne bl.a. statskonsulenttjenesten. Ingen af disse tiltag er omtalt i Vækstplanen. 4.2 Attraktive fødevareuddannelser Partnerskab Der etableres et partnerskab om fødevareuddannelser, som skal sikre sammenhæng mellem uddannelserne og promovering af disse gennem en styrket dialog mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2014 og Madkulturen vil være sekretariat for partnerskabet. L&F ser potentialer i partnerskabet på erhvervs- og efteruddannelsesområdet, særligt hvad angår opgradering af ufaglærte og i promovering af de erhvervsrettede uddannelser. Hvad angår de lange videregående fødevareuddannelser deltager L&F og branchen i specifikke initiativer omkring mejeri og kød, og er i dialog med universiteterne om koordinering og profilering på andre erhvervsrettede områder. Disse aktiviteter ligger uden for partnerskabet.

Aftale om Vækstplan for Fødevarer

Aftale om Vækstplan for Fødevarer 2. april 2014 Aftale om Vækstplan for Fødevarer Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er med denne aftale enige om at gennemføre

Læs mere

2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber

2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber NOTAT 2. april 2014 Fakta: Aftale om en Vækstplan for fødevarer 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget 3. Opdatering af

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse NOTAT Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Finansieringsudfordringer og -initiativer 3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at

Læs mere

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

Læs mere

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Udvikling af dansk landbrug

Udvikling af dansk landbrug 4. maj 2015 Udvikling af dansk landbrug Udfordringer Landbrugs- og fødevareerhvervet har væsentlig betydning for dansk økonomi. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst,

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade Frederiksberg V. Indstilling: Uddybende bemærkninger:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade Frederiksberg V. Indstilling: Uddybende bemærkninger: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 Frederiksberg V 16. december 2014 Dok. Nr. D14-95962 Dyrenes Beskyttelse afgiver hermed bemærkninger til høring

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering

Læs mere

Udgiften i 2016 finansieres af de på Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer opførte reserver.

Udgiften i 2016 finansieres af de på Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer opførte reserver. Aktstykke nr. 83 Folketinget 2015-16 Afgjort den 21. april 2016 83 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 13. april 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalget tilslutning til

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Præsentation af anbefalinger

Præsentation af anbefalinger Præsentation af anbefalinger Vækstteamet for fødevarer Peter Olesen, medlem af vækstteamet Vækstteamet for fødevarer Medlemmer Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Hans

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om INITIATIVER I VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE af 18. april 2018 1 Initiativer i vækstplan

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Læs mere

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Caseanalyse af en mulig ændret fosforregulering. 22. januar 2016

Caseanalyse af en mulig ændret fosforregulering. 22. januar 2016 Caseanalyse af en mulig ændret fosforregulering 1 Fosforregulering nu Arealreguleringen omsættes til generelle regler ændret fosforregulering Fosforregulering implementerer i dag: - habitatdirektivet -

Læs mere

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Status for etablering af minivådområder i Danmark Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Februar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Februar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte Februar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Fødevareministeriets

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Implementering af byrdelettelser er gået i stå

Implementering af byrdelettelser er gået i stå Ema Radmilovic, konsulent emra@di.dk, 28772859 SEPTEMBER 2018 Implementering af byrdelettelser er gået i stå Reduktion af erhvervslivets byrder skal føre til, at virksomhederne oplever færre byrder og

Læs mere

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse.

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse. Side 1 af 8 Notat Dato 25. april 2013 Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat som led i regeringens nytænkning af erhvervspolitikken, og har siden august 2012 foretaget et servicetjek

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Notat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne.

Notat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Arealtilskud/Bæredygtighed/KMSJ/ Sagsnr./dok.nr.: / 12-8025-000943 Dato: 18.december 2012

Læs mere

DAHL skat - et selvstændigt fagområde

DAHL skat - et selvstændigt fagområde 1 DAHL skat - et selvstændigt fagområde DAHL skat er dedikeret inden for skatte-, moms- og selskabsretlig rådgivning, og har en stor og mangeårig erfaring med løsning af en bred palet af erhvervslivets

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Regeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke 2014.

Regeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke 2014. Side 1 af 5 Notat Dato 19. juni 2014 Fælles forståelse om skitse til Vækstpakke 2014 Regeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke 2014. Aftalen er en opfølgning på

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer?

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Hvad sker der på Axelborg og Christiansborg? Hvad gør L&F lige pt. for landbrugs- og fødevareerhvervet? Hvor er vi mht. 2013-problematikken? Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag

Læs mere

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( ) NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4201-00579 Ref. kfh/aspet Den 30. juni 2014 Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode (2010-2015) 1. Indledning Dette notat indeholder en

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere