KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION 1

2

3 INDHOLD Forord Anvendelse af Københavns Kommunes vejledning til SSF Vejledningens materialehenvisninger Trivsel og et trygt rum i undervisningen Skole/hjem samarbejdet Samarbejde med sundhedsplejen Sundhedspædagogiske aktiviteter et tværfagligt samarbejde Skolens ressourcecenter som rum for kollegial sparring Information til forældrene Tilbud fra Københavns Kommunes Børne og Ungdomsforvaltning Andre tilbud Henvisninger til undervisere Henvisninger til børn og unge Mistanke om børn udsat for seksuelle overgreb Handlevejledningen Når du er bekymret for et barn eller en ung Kolofon

4 4

5 FORORD GOD SEKSUALUNDERVISNING GIVER GOD TRIVSEL Hvordan er man en god ven eller en god kæreste? Og hvornår er det egentlig på tide at få sit første rigtige kys? Børn og unge går og tumler med mange spørgsmål, og derfor er seksualundervisningen et rigtig vigtigt emne i skolen. Seksualitet hænger tæt sammen med emner som selvværd, trivsel, sundhed, kropsidealer og fællesskabet med andre, og gennem seksualundervisningen sikrer vi, at Københavns børn og unge tilegner sig viden om netop disse emner. Vores folkeskole er på den måde en afgørende part i arbejdet med at sikre, at alle børn og unge får et sundt seksualliv som voksen uanset deres køn, etnicitet, seksualitet eller sociale baggrund. Seksualundervisningen spiller også en vigtig rolle i forhold til at forebygge nogle af de sundhedsmæssige udfordringer og risici, som fx nedsat fertilitet og kønssygdomme, vi ved, knytter sig til seksuallivet i blandt andet ungdomsårene. Vi er optaget af at give skolerne nogle hjælperedskaber, så seksualundervisningen kan blive endnu bedre. Derfor er vi rigtig glade for, at 15 københavnske skoler forud for denne vejledning har medvirket i et projekt om kvalitet i seksualundervisningen. Her har der været fokus på at styrke samarbejdet mellem lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, blandt andet ved at uddanne nøglepersoner på hver skole. Vi håber, at erfaringerne fra projektet og denne vejledning kan give den enkelte lærer, det enkelte lærerteam og andre sundhedsfaglige personer et fælles grundlag for at tilrettelægge en nuanceret, kvalificeret og sammenhængende seksualundervisning for børnene i de københavnske skoler. Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester 5

6 6

7 ANVENDELSE AF KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SSF I vejledningen til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab præsenteres ideer til, hvordan de obligatoriske kompetencemål for emnet kan omsættes til læringsforløb. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Sex & Samfund, og der er lagt særlig vægt på perspektiver, der handler om krop, køn, relationer, grænser og seksualitet. Der er dog også tænkt andre sundhedsfaglige problemstillinger ind, og vejledningen dækker samtlige færdigheds- og vidensområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Vejledningen er trindelt i klasse, klasse samt klasse, og hvert trin er inddelt i de to kompetenceområder med hver deres tilhørende færdigheds- og vidensområder. Til hvert færdigheds- og videnområde præsenteres ideer til indhold, der kan inspirere til at formulere relevante læringsmål for eleverne. I tilknytning til vejledningens ideer til indhold præsenteres forslag til konkrete aktiviteter og materialer. Der henvises også til, hvilke andre af skolens fag og emner, der kan sættes i spil i tilknyt ning til det eller de videns- og færdighedsområder, der arbejdes med. Der findes også ideer til, hvordan man via Åben Skole kan inddrage lokale foreninger og tilbud, ligesom der lægges op til et tæt samarbejde med skolens sundhedsplejerske. Naturligvis er alle disse forslag ikke udtømmende, men er udelukkende ment som inspiration og afsæt til dialog om sundheds- og seksualundervisningens indhold, tilrettelæggelse og tværfaglige muligheder. VEJLEDNINGENS MATERIALEHENVISNINGER I vejledningen henvises til en række konkrete undervisningsmaterialer, film, litteratur og websites. Materialerne er udvalgt, så de repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnicitet, familieliv og seksualitet, og så de kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der primært henvises til nyere materialer, hvor dette har været muligt. 7

8 Hvor der i materialerne henvises til konkrete hjemmesider, kan man gå direkte til den pågældende hjemmeside ved at klikke på linket. Som det er angivet i vejledningen, er materialehenvisningerne ment som forslag. Det er helt op til den enkelte underviser at vurdere hvilke materialer, man ønsker at benytte. Der findes mange andre materialer, som også kan være relevante. Mange af materialerne kan findes på Center for Undervisningsmidler (CFU). I vejledningen er det angivet, hvilke materialer, der kan findes via CFU med direkte link til CFU s materialesamling. I vejledningen henvises til en række film, der kan findes på Man kommer direkte til Filmcentralen ved at klikke på linket i vejledningen. Som underviser har man via sit uni-login adgang til Her findes flere relevante temaer og filmklip til sundheds- og seksualundervisningen. TRIVSEL OG ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Det overordnede formål med emnet Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab er at udvikle elevernes kompetence til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Det betyder, at emnet med fordel kan tænkes ind i skolens øvrige trivselsindsatser. Temaer som køn, krop, følelser, grænser, relationer, identitet og seksualitet er centrale i emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Disse temaer er også vigtige elementer, når det drejer sig om elevernes trivsel og det sociale fællesskab i klassen og på skolen. Erfaringer viser, at en målrettet indsats for at skabe en konstruktiv dialog om netop disse temaer gennem hele skoleforløbet, øger elevernes anerkendelse af og respekt for hinandens forskelligheder. Men særligt seksualundervisningen kræver et trygt og anerkendende undervisningsmiljø. Det handler blandt andet om, at eleverne ved, hvad der skal ske, at man ikke udleverer sig selv og hinanden, at man ikke taler privat om sig selv, og at eleverne 8

9 oplever, at der er respekt for hinandens synspunkter. På og i Sex & Samfunds grundmaterialer til den årlige kampagne Uge Sex, findes inspiration til, hvordan der gennem konkrete øvelser kan arbejdes med at udvikle et trygt rum i undervisningen på de forskellige klassetrin. SKOLE/HJEM SAMARBEJDET Et godt forældresamarbejde er med til at skabe de bedste forudsætninger for at styrke elevernes sundhed og trivsel. Det anbefales derfor, at forældrene orienteres i forbindelse med forældremøder og gennem informationsbreve til hjemmet, hvor der eksempelvis kan fortælles om: áá Københavns Kommunes vejledning til Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab og Fælles Mål for emnet. áá De planlagte aktiviteter eller undervisningsplaner og/eller årsplaner i relation til Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. áá Eksempler på undervisningsmaterialer og konkret indhold i undervisningen. áá Eksempler på elevprodukter fra Sundhedsog seksualundervisning. áá Lærernes opgave og hjemmets ansvar med henblik på en forventningsafstemning. áá Inspiration til, hvordan man som forældre kan tale med sit barn om krop, følelser og grænser. I den sammenhæng kan der henvises til og For at styrke samarbejdet mellem skole og hjem kan der arrangeres fællesmøder om emner, der knytter sig til både sundheds- og seksualundervisningen og den indsats, der kan gøres i hjemmet. Det kan ske i samarbejde med sundhedsplejen og/eller med besøg af eksterne oplægsholdere. På de ældste klassetrin kan det være arrangementer, hvor forældre og børn deltager sammen. 9

10 Oplæggene kan eksempelvis handle om: INDSKOLING MELLEMTRIN UDSKOLING Børn og seksualitet Pubertet Alkohol, rygning og sikker sex Grænser Sociale medier Seksualitet og unges seksuelle adfærd Nogle emner inden for området sundhedsog sek sualundervisning kan komme tæt på forældrenes holdninger og privatliv. Det er derfor vigtigt, at der skabes en inkluderende og positiv stemning, hvor alle oplever, at de kan deltage med de forudsætninger, holdninger og erfaringer, de måtte have. SAMARBEJDE MED SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejersken har både samtaler/undersøgelser med alle børn og unge på udvalgte klassetrin og sundhedspædagogiske aktiviteter i grupper eller på klasseniveau. Netop de sundhedspædagogiske aktiviteter kan med fordel foregå i et tværfagligt sam arbejde til gavn for børnenes sundhed og trivsel. SUNDHEDSPÆDAGOGISKE AKTIVITETER ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Det er veldokumenteret, at sundhedspædagogiske aktiviteter bidrager positivt til udviklingen af børn og unges sundhedsvaner og forandring af sundhedsvaner. Her kan du med fordel gøre brug af jeres lokale skolesundhedsplejerske. Det er en god ide, hvis I sammen planlægger de sundhedspædagogiske aktiviteter, så de passer ind i klassens/ årgangens årsplan. Den sundhedspædagogiske undervisning kan I med fordel ligge på de klassetrin, hvor skolesundhedsplejersken ikke har individuelle samtaler. De sundhedspædagogiske aktiviteter kan tage udgangspunkt i de behov, I oplever der er på den aktuelle årgang fx det gode kammeratskab 10

11 i indskolingen, pubertetsundervisning på mellemtrinet eller køn, krop og seksualitet i udskolingen SKOLENS RESSOURCECENTER SOM RUM FOR KOLLEGIAL SPARRING Skolens ressourcecenter er også et forum, hvor du har mulighed for at få sparring på en specifik problematik i en klasse. De forskellige kompeten cer i ressourcecenteret giver mulighed for at du kan få et helhedsorienteret blik på en klasses manglende trivsel. Et sådan tværfagligt samarbejde kan både foregå på klasse eller gruppeniveau efter behov. INFORMATION TIL FORÆLDRENE For at understøtte og styrke samarbejdet til for ældrene er det en god ide at du eller sundhedsplej ersken før og efter undervisningen informerer elever og forældre om de kommende aktiviteter på Intra. Hvis nogle af børnene eller unge har behov for øget opmærksomhed kan du eller sund heds plejersken kontakte barnet eller den unge og deres forældre med tilbud om infor mation el. tilbud efter behov. TILBUD FRA KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE OG UNGDOMSFORVALTNING Supplerende seksual undervisning fra Sex & Samfund. I samarbejde med Københavns Kommune tilbyder Sex & Samfund et gratis supplerende seksualundervisning til henholdsvis 6., 7., 8. og 9. klasse. Under visningen varetages af ungtil-yngre undervisere i Sex & Samfunds lokaler på Lergravsvej 57, 2. sal., 2300 København S og varer 2 timer. Undervisning ens indhold varierer efter klassetrin og kan med fordel benyttes på samtlige klassetrin fra klasse. I undervisningen inddrages klassens egne ønsker til indhold. Forud for undervisningen fremsendes et frivilligt forberedelses- og efter behandlings materiale. Book undervisning hos Sex & Samfund på telefon Normstormerne ung til ung undervisning om normer for køn og seksualitet. Normstormerne er et gratis tilbud for alle 7. til 10. klasser i Københavns Kommune, der har til formål at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. Et besøg af Normstormerne varer to timer. Projektet Normstormerne er et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, LGBT Ungdom, LGBT-Liv/ 11

12 Aidsfondet og Sex & Samfund. Book besøget ved henvendelse til Sex & Samfund på telefon ANDRE TILBUD Se Københavns kommunes tilbud til Sundhedsog seksualundervisning i Grundskolen på HENVISNINGER TIL UNDERVISERE Hvis du som underviser vil læse mere om sundheds- og seksualundervisningens rammer eller emnets pædagogik og didaktik, kan følgende materialer og henvisninger anbefales: Hjemmeside til undervisere med introduktion til skolens sundheds- og seksualundervisning. På siden er der mulighed for at finde konkrete øvelser målrettet klassetrin og specifikke emner. Der findes også henvisninger til litteratur, film og undervisningsmaterialer. Bedre seksualundervisning, af Mette Gundersen, Sex & Samfund 2010 (2. udgave). Bog til undervisere om seksualundervisningens metoder og beskrivelser af en række konkrete øvelser. Baseret på Sex & Samfunds mangeårige erfaringer med seksualundervisning i udskolingen. Børn og seksualitet, af Anna Louise Stevnhøj. Børns Vilkår 2011 (3. udgave). Bog om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. 12

13 Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab, Beskrivelse af de lovpligtige mål og rammer for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen. På siden findes desuden eksempler på læringsmål, læringsforløb og henvisninger til faglig inspiration. I vejledningen til emnet er uddybes den sundhedspædagogiske tilgang og der er konkrete eksempler på, hvordan man omsætter emnet til praksis i undervisningen. Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Inspirationshæfte med overvejelser over og konkrete ideer til seksualundervisningens tilrettelæggelse og organisering. Inspirationshæftet kan downloades fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside Seksualundervisning i det multietniske klasserum, af Mette Gundersen, Sex & Samfund Bog til undervisere med pædagogiske og didaktiske overvejesler samt konkrete øvelser målrettet seksualundervisning til elever med etnisk minoritetsbaggrund. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats af Venka Simovska, Ulla Pedersen, Jeanette Magne Jensen, Stig Broström (red.), Dafolo, Denne bog tilbyder teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik. Via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Sund Skole Nettet er en landsdækkende sammen slutning af skoler, der har til formål at fremme sundhed i folkeskolen. På siden findes relevante artikler og inspiration til sundhedsundervisning i skolen. Hjemmeside for Sex & Samfunds kampagne for bedre seksualundervisning i skolen. Ved tilmelding til Uge Sex fås adgang til nye og gratis materialer til brug i sundheds- og seksualundervisningen. 13

14 HENVISNINGER TIL BØRN OG UNGE Hvis man som underviser har brug for at henvise børn og unge til ekstern hjælp og rådgivning, findes her en oversigt over centrale rådgivningsmuligheder for børn og unge. Det anbefales desuden at inddrage de forskellige rådgivningstilbud i undervisningen, når det er relevant. Børnetelefonen. Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetele fonen på , eller man kan benytte sig af Børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og Unge Chatten. Cyberhus.dk. Cyberhus beskriver sig selv som et klubhus på nettet. Børn og unge kan skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasse og chat eksempelvis om håndtering af problemstillinger relateret til det digitale liv. Etniskung.dk. Hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge. Drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Sabaah.dk. Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritets baggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. Sexlinien for unge. Sexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme for unge mellem 12 og 25 år. Via telefon, brevkasse og chat tilbyder Sexlinien for Unge anonym rådgivning om følelser, kærlighed, rettigheder, seksuelle overgreb, prævention, sexsygdomme, seksualitet, sex, abort og meget andet. Ungdomstelefonen. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners (LGBT Danmark) anonyme rådgivning for unge og pårørende. 14

15 Sex & Samfunds Præventions- og rådgivningsklinik. Præventions- og rådgivningsklinikken tilbyder gratis rådgivning om prævention, nødprævention, sexsyg domme, graviditet, abort og andre seksuelle spørgs mål. Det er muligt at få foretaget en gynæ ko logisk undersøgelse, få lagt spiral eller p-stav, få p-piller eller p-ring og blive testet for sexsygdom me med mere, og mænd kan blive testet for klamy dia med urintest. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge. MISTANKE OM BØRN UDSAT FOR SEKSUELLE OVERGREB Jf. servicesloven skal alle kommuner udarbejder et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Formålet er at sikre klare retningslinjer for opsporing og behandling på dette område. Beredskabsplanen, som vises nedenfor skal kun bruges i de tilfælde, hvor der er mistanke om overgreb mod et barn eller en ung. Overgreb defineres som vold (fysisk eller psykisk) eller seksuelle overgreb. Ved alle andre former for bekymringer for et barn eller en ung bruges de eksisterende vejledninger og retningslinjer mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Beredskabsplanen tydeliggør, hvad du som medarbejder skal gøre, hvis du har mistanke om overgreb mod et barn eller en ung. Derudover beskriver beredskabsplanen, hvad du skal gøre, hvis mistanken retter sig mod en ansat. HANDLEVEJLEDNINGEN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har sammen udarbejdet en fælles handlevejledning Når du er bekymret for et barn eller en ung, som er målrettet medarbejdere, der i deres daglige arbejde har kontakt og samvær med børn og unge. Handlevejledningen beskriver, hvad du som medarbejder skal være opmærksom på og gøre, hvis et barn eller en ung ikke trives i dagligdagen. Handlevejledningen giver gode råd til, hvordan der med et tværfaglig samarbejde kan tilrettelægges en særlig indsats over barnet, den unge og forældrene. Derudover beskriver vejledningen, hvornår du som medarbejder bør underrette 15

16 Socialforvaltningen om din bekymring, og hvordan Socialforvaltningen handler på underretningerne. Mistanke opstår hos medarbejder Gå til nærmeste leder Handlevejledningen har også et afsnit om akutte situationer, hvor der er særlig fokus på vold og seksuelle overgreb. Med overgrebspakken er det blevet præciseret, at hvis forældremyndighedsindehavere er under mistanke, så må man ikke orientere disse om, at man sender en underretning da det kan vanskeliggøre det videre forløb, herunder politiets efterforskning. Ved spørgsmål få råd og vejledning hos dine samarbejdspartnere (fx Ressourceteamet eller -centret, Borgercenter Børn og Unge/Borgercenter Handicap, Sct. Stefan teamet i Psykologhuset mm) Handlevejledningen kan hentes på * Se Borgercenter Børn og Unges intranet for yderligere information. ** Ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen: Følg vejledningen Vejledning om håndtering af sager med mistanke om medarbejderes seksuelle overgreb på børn og unge. ** Ansat i Socialforvaltningen: Følg vejledningen Vejledning og retningslinjer for intern håndtering og samarbejde i de særlige sager, hvor der er mistanke om seksuel misbrug eller fysisk vold mod børn og unge. 16

17 Ved fortsat mistanke underret Borgercenter Børn og Unge/Borgercenter Handicap. Fortsæt samtidig eksisterende indsats Borgercenter Børn og Unge/Borgercenter Handicap* vurderer underretningen inden for 24 timer Borgercenter Børn og Unge/Borgercenter Handicap taler med barnet og igangsætter evt. børnefaglig undersøgelse Borgercenter Børn og Unge/Borgercenter Handicap iværksætter indsatser for barnet og familien Borgercenter Børn og Unge /Borgercenter Handicap drøfter med politiet, om underretningen skal lede til en politianmeldelse og sender evt. anmeldelse Er der behov for en tværsektoriel indsats inddrages Børnehuset, og de foretager udredning af barnet HVIS MISTANKEN RETTER SIG MOD EN ANSAT** Område-/centerchef koordinerer med/ indkalder evt. til et koordinationsmøde med relevante samarbejdspartnere (fx Sct. Stefan teamet i Psykolog huset, Borgercenter Børn og Unge/Borgercenter Handicap, politi mm) På baggrund af dialogen/ mødet vurderer chefen, om der er grundlag for politianmeldelse. Der lægges en plan for orientering og støtte til forældre, mistænktes kollegaer og øvrige børn i institution/ skole/fritidshjem Chef orienterer direktion og evt. presseafdeling om situationen Områdechef kontakter Koncernservice og der lægges plan for orientering og håndtering af mistænkte medarbejder Chef følger op på aftaler og koordine rer det videre forløb (sender politianmeldelse, indkalder til informationsmøde mm) 17

18 KOLOFON Vejledningen til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i Københavns Kommune er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, En gruppe lærere og sundhedsplejersker fra Københavns Kommune, der i perioden har deltaget i Københavns Kommunes satspuljeprojekt omkring Kvalitetssikring af seksualundervisningen har bidraget med ideer og inspiration til vejledningens indhold. Sundhedsplejerske Vibeke Berg Rose-Møller har deltaget med faglig sparring, ideer til indhold og inspiration til samarbejde mellem skole og sundhedspleje. Udgivet af Ansvarlig projektgruppe Indhold og udarbejdelse Redaktion Materialer Grafisk design Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Lone Smidt, National projektmedarbejder, Sex & Samfund Maria Haukrogh, Sundhedsfaglig Udviklingskonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen Lars Theilgaard, Pædagogisk konsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen Jaqueline In Linderod Weber, Sundhedskonsulent, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Luise Mousgaard Frandsen, Sundhedskonsulent, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lone Smidt, National Projektleder, Sex & Samfund. Lone Smidt, National Projektleder, Sex & Samfund. Vibeke Berg Rose-Møller, Sundhedsplejerske, Vesterbro Ny skole og Frejaskolen i Valby Maria Haukrogh, Sundhedsfaglig Udviklingskonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen Lars Theilgaard, Pædagogiske konsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen Freja Mannov Olesen, National Projektleder, Sex & Samfund Anne Wind, National Projektleder, Sex & Samfund Tak til Helle Rodenberg, Inger-Lise Lund og Susanne Gjessing Center for Under visnings midler, Afdeling København for sparring og inspiration til vejledningens forslag til materialer. KKdesign Satspuljeprojektet blev udmøntet af Sundhedsstyrelsen som et led i sundhedsaftalerne. Projektet bestod i afprøvning af en allerede udviklet model for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af seksualundervisningen i grundskolen. 18

19 19

20 20