Teknologiforstå else blåndt lærer- og sygeplejerskestuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiforstå else blåndt lærer- og sygeplejerskestuderende"

Transkript

1 Teknologiforstå else blåndt lærer- og sygeplejerskestuderende Survey af anvendelser, holdninger og forudsætninger September 2012 Teknologisk Institut I samarbejde med UCC, Metropol og Århus Universitet

2

3

4 Indhold Indledning... 1 Formål... 1 Baggrund... 2 Begrebsramme... 2 Metode... 4 Indsamling af besvarelser... 4 Sampling og repræsentativitet... 4 Design... 4 Statistisk metode... 6 Faktoranalyse... 6 Chi 2 -test og Gammatest... 6 Teknologianvendelse i professionerne... 7 Hvad bruges teknologierne til?... 9 Uddannelsesstruktur og arbejdsorganiseringen i professionerne Holdninger og forventninger til ny teknologi Læringspræferencer og læringskontekstens betydning Fire læringskontekster Praktik/klinik Uddannelsessted Privat kontekst Sammenfatning De studerendes forudsætninger Selvvurderet kompetence og tryghed i anvendelsen af teknologi Konklusion og diskussion Holdninger og forventninger til ny teknologi Køn og teknologianvendelse Uddannelsesstrukturen og arbejdsorganisationens betydning Læringskontekst og betydning af adgang Opmærksomhedspunkter på uddannelserne... 33

5

6 Indledning I denne rapport præsenteres resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut. Spørgeskemaundersøgelsen indgår i projektet Technucation. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i december 2011 og marts 2012 og er baseret på svar fra lærer- og sygeplejerskestuderende. Formål Undersøgelsen har til formål at samle ny viden om de studerendes teknologiforståelse på sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen i relation til introduktionen af nye teknologier, anvendelseskontekster og tilhørende udviklingstendenser i professionerne. Undersøgelsens mål er at indsamlede datamateriale til at frembringe kvantitative indikatorer for de studerendes teknologiforståelse inden for undersøgelsens begrebsramme. Undersøgelsens resultater indgår i Technucation på tre måder: Som supplerende input til projektets kvalitative feltstudier og Living Labs. Som platform for udvikling af en effektevaluering af de studerendes teknologiforståelse i forbindelse med implementering af nye uddannelsesværktøjer i projektet. Technucation Technucation- Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education er et forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd, der løber over fem år. Projektet - der er ledet af professor Cathrine Hasse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet er et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Der deltager også en række internationale uddannelsesforskere. Projektet kombinerer etnografiske feltstudier med eksperimentelle Living Labs. Udgangspunktet for Technucation er, at professionsuddannede skal få muligheden for at erobre teknologien, og at udviklingen af ny teknologi ikke må ske alene på teknologiens præmisser, men skal ske i et samspil med læreres og sygeplejerskers professionsfagligheder. Der skal skabes ny viden om Technological Literacy som forsimplet kan kaldes teknologiforståelse på dansk og den viden skal danne basis for udvikling af uddannelserne af fremtidens lærere og sygeplejersker. 1

7 Baggrund I de kommende år vil store grupper af lærer og sygeplejersker blive mødt med en række nye innovative teknologier i deres arbejdsliv. Technucation sætter fokus på de forudsætninger, som professionsudøverne skal rustes gennem deres uddannelse og arbejdspraksis. Ikke bare for at kunne anvende teknologien, men også for at kunne være drivers, medudviklere og medinnovatører på de teknologiske og arbejdsorganisatoriske innovationsprocesser. Med Technucation åbnes et helt nyt forskningsfelt med sit fokus på, hvordan hverdagens praktiske og komplekse læreprocesser i organisationer kan inddrages i uddannelsen af de kommende professionelle lærere og sygeplejersker gennem en ny forståelse af Technological Literacy. Den etablerede forskning inden for Technological Literacy omfatter primært teknologiforståelse knyttet til en didaktisk tradition, der udforsker, hvordan man kan blive bedre til at give ingeniører og naturvidenskabsfolk teknologiforståelse. Ved at flytte begrebet Technological Literacy over til felter som lærere og sygeplejersker, rejser man grundlæggende helt nye spørgsmål om, hvordan teknologiforståelse og faglighed hænger sammen. Technucation kombinerer etnografiske feltstudier af sygeplejerskers og læreres brug af teknologi på deres arbejdspladser, hvor forskerne vil se på, hvordan de interagerer med teknologier i arbejdslivet. Feltstudier vil sammen med indeværende spørgeskemaundersøgelse danne grundlag for iscenesættelse af en række Living Labs på sygeplejerske- og læreruddannelsen med deltagelse af praktikere, forskere, undervisere, studerende og andre interessenter. I Technucation skal der gennem Living Labs arbejdes med simulation af arbejdssituationer med ny teknologi, og med afsæt heri udvikles ideer til et undervisnings- og læringskoncept, der kan styrke de studerendes teknologiforståelse i sygeplejerske- og lærerprofessionsuddannelserne. På denne måde skal Technucation udvikle og forbedre de formelle professionsuddannelser, så de nyuddannede lærere og sygeplejersker i fremtiden står bedre rustet til at håndtere samspillet med nye teknologier i arbejdslivet. Begrebsramme I spørgeskemaundersøgelsen tages der afsæt i et bredt teknologibegreb, som omfatter fysiske artefakter (redskaber, hjælpemidler, infrastruktur o.l.) og disses funktion og påvirkning i professionsfeltet. Ny teknologi omfatter teknologier, som er under udvikling, afprøvning, implementering og endnu ikke er indlejret i en fast, udbredt forståelse og arbejdsgang i professionen. I praksis er der her tale om nye elektroniske teknologiske hjælpemidler og udstyr, som i dag introduceres i professionernes praksis. Bruddet mellem eksisterende, indlejrede teknologier og nye teknologier er et centralt omdrejningspunkt i spørgeskemaets formål og opbygning, da det illustrerer et centralt element i den nuværende forandring og omstilling i professionerne, samt udfordrer de studerendes kompetencer og professionsidentitet. Bruddet berører ligeledes sammenhænge (overgange) mellem uddannelse og praksis, som er et centralt forskningstema i Technucation - ikke mindst i udarbejdelsen af nye uddannelsesværktøjer. 2

8 Begrebet teknologiforståelse operationaliseres i spørgeskemaet ved en kvantitativ omskrivning af Technucations arbejdsdefinition af teknologiforståelse ved reference til bl.a. Garmire & Pearson s (2006) typologi for relevante kognitive undersøgelsesaspekter af Technological Literacy. Arbejdsdefinition af teknologiforståelse : Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse (i organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge), som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for brug, anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst. 3

9 Metode Undersøgelsen er målrettet omkring 750 sygeplejerskestuderende på Metropol og 750 lærerstuderende på UCC. For at kunne reflektere tilstrækkeligt over praksisaspekter i professionen og besvare spørgeskemaet med de rette forudsætninger, indgår kun aktive studerende, som har været i praktik/klinik minimum en gang. Indsamling af besvarelser Spørgeskemaet er uddelt og indsamlet af undervisere i trykt format til studerende over en to ugers periode i forbindelse med undervisning på uddannelsesstedet. Det er således kun studerende, der aktivt har fulgt undervisning i perioden for indsamling, som indgår i undersøgelsen. Sampling og repræsentativitet I alt har 475 studerende fra UCC og 639 studerende fra Metropol besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på hhv. 63,3 % og 85,2 %. Fordelingen af respondenter på baggrundsvariable som køn, alder og frafald matcher optag på de to uddannelser for de årgange, som indgår i undersøgelsen. Respondenterne er typisk mellem år. 35 % af de lærerstuderende er mænd, mens kun 5 % af de sygeplejerskestuderende er mænd. Hovedparten af respondenterne er ved dataindsamlingen på deres 2. eller 3. år af uddannelsen. Resultaterne vurderes derfor at give et repræsentativt billede af aktive studerende på de 2 uddannelsesinstitutioner. Det har ikke været målet for undersøgelsen at tegne et repræsentativt billede på landsplan, og udvalget af respondenterne er ikke samplet derefter. Resultaterne i undersøgelsen peger på, at tilknytningen til forskellige uddannelsessteder har betydning for en række indikatorer i undersøgelsen, og man bør derfor være forsigtig med at læse rapporten som et landsdækkende resultat. Design Undersøgelsen bygger på to særskilte spørgeskemaer, som i hovedtræk rummer de samme baggrundsspørgsmål og hovedspørgsmål. Delspørgsmål og svarmuligheder er for en række spørgsmål tilpasset uddannelsen og den professionsfaglige kontekst og sprogbrug, for at sikre størst mulig nuancering og bedst mulig validitet og pålidelighed i besvarelserne. Spørgeskemaet rummer spørgsmål, som afdækker fire baggrundsvariable (uafhængige) og 10 indikatorvariable (afhængige) til en analytisk afdækning af projektets interesseområder. Desuden indgår en række spørgsmål, som anvendes deskriptivt til at tegne generelle billeder af nye teknologiers udbredelse og de studerendes præferencer for læring og problemløsning. Ikke alle aspekter af projektets definition af teknologiforståelse afdækkes i spørgeskemaet pga. af dets kvalitative aspekter. 4

10 Baggrundsdata: Spørgeskemaet har indsamlet følgende baggrundsdata (uafhængige variable): Alder - Indikator på generelle hypoteser om generationsaspekter ved teknologianvendelse samt aspekter vedr. tidligere erhvervs-, uddannelses- og livserfaring. Køn - Indikator på generelle hypoteser om kønsbestemte forskelle i vores tilgang til teknologi. Uddannelsesstadie - Indikator for uddannelsens struktur. Teknologianvendelse på praktik-/kliniksteder - Indikator for praktikkens betydning for teknologiforståelsen. Uddannelsessted (kun UCC) - Indikator i relation til den lokale planlægning af uddannelser. Linjefag (kun UCC) - Indikator for sammenhænge mellem teknologiforståelse og faglig orientering. Teknologianvendelse: Spørgeskemaet rummer en række spørgsmål, som giver et deskriptivt billede af de studerendes teknologianvendelse til forskellige formål i deres studie og praktik/klinik. Hyppigheden af anvendelsen af forskellige typer af teknologier anvendes i analysen som indikator for deres teknologianvendelse. Kompetencer og tryghed i anvendelsen: Spørgeskemaet rummer spørgsmål, som giver to indikationer (uafhængige variable) på de studerendes selvvurderede kompetencer samt tryghed ved at anvende ny teknologi i forbindelse med studiet og praktik/klinik. Læringskontekst og inspiration: Spørgeskemaet rummer en række spørgsmål, som giver et deskriptivt og analytisk billede på de studerendes læring, inspiration og problemløsning. Spørgsmål om, hvor de studerende har lært at bruge nye teknologier anvendes som indikator for betydning af forskellige læringskontekster (skole, praktik/klinik, fritid og anden uddannelse/erhvervserfaring). Læringskonteksten suppleres af en selvstændig indikator for, hvor de studerende henter inspiration til at afprøve nye teknologier. Holdning og forventninger til teknologiens rolle og relevans: Spørgeskemaet afdækker med tre hovedspørgsmål de studerendes holdning og forventninger til teknologiens rolle og relevans. Spørgsmålene tegner et billede af de studerendes tilgang og holdninger til ny teknologi i professionen i relation til en række foranderlige forhold i professionen. Tillærte forudsætninger og refleksionsevne: Spørgeskemaet rummer to hovedspørgsmål, som giver indikatorer for de studerendes tillærte forudsætninger og evner til at anvende nye teknologier i professionen. Der spørges specifikt ind til en række primære opgaver og mål i uddannelserne til at tegne billedet af de studerendes tillærte forudsætninger. Der spørges ind til de studerendes tillærte evne til at kunne forholde sig til en række kritiske og foranderlige forhold i professionen, med det formål at tegne et billede af de studerendes evne til kritisk at reflektere og håndtere disse forhold. 5

11 Spørgeskemaet rummer desuden spørgsmål, som tegner et deskriptivt billede af teknologianvendelsen (hyppighed, fag og typer af teknologi) i undervisningen på uddannelsesstederne. Ligeledes afdækkes de studerendes præferencer for læring og problemløsning, og giver et generelt billede heraf. Statistisk metode Det indsamlede datamateriale er indtastet og analyseret i SPSS, hvor det systematisk er gennemgået for korrelationer mellem uafhængige variable og afhængige variable. Alle Ved ikke besvarelser er udtaget af analysen (missing). Der er desuden lavet en række deskriptive udtræk af besvarelsesfordelinger og gennemsnitsværdier for besvarelser af mere beskrivende karakter. Faktoranalyse Alle indikatorspørgsmål (afhængige variable) er gennemgået en faktoranalyse med henblik på at reducere antallet af delvariable i præsentationen. Faktoranalysen er gennemført som en roteret korrelationsanalyse (Varimax). Sammenlægning af delvariable i grupperede indikatorvariable er lavet ud fra et statistisk kriterium (p>0,6) og ved samkøring af gennemsnitsværdier (Compute, Mean). I flere tilfælde er flere delvariable blevet behandlet særskilt (selvom faktoranalysen har vist en statistisk korrelation mellem alle delvariable) med udgangspunkt i kvalitative kriterier og interesse for større nuancering. Chi 2 -test og Gammatest Alle uafhængige baggrundsvariable er blevet testet for sammenhæng og retning med afhængige indikatorvariable ved Chi 2 -test (p<0,05) og gammatest (p>±0,1). I rapporten indgår kun sammenhænge inden for disse signifikans- og korrelationsniveauer, med mindre andet er angivet. Indeværende rapport præsenterer centrale resultater fra analysen. Undersøgelsens datatabeller m.v. publiceres i en selvstændig bilagsrapport. 6

12 Teknologianvendelse i professionerne PC-programmer (som MS Word, MS Excel m.v.) og Intranet/Extranet (eks. Skoleintra, Fronter) er nogle af de teknologier, som anvendes mest hyppigt og på daglig basis blandt de lærerstuderende i forbindelse med deres uddannelse. Mobile teknologier (som smart-phones, tablets m.v.) og sociale medier (eks. Facebook, YouTube, Twitter, blogs) anvendes ikke så hyppigt i forbindelse med deres uddannelse - gennemsnitligt 2-3 gange om måneden, og anvendes dermed i samme omfang som mere traditionelle undervisningsredskaber som kridtstavler og AV-udstyr. Interaktive tavler anvendes gennemsnitligt mindre hyppigt end både sociale og mobile medier, samt traditionelle undervisningsredskaber (jf. figur 1). Figur 1: Anvendelsesfrekvensen af teknologier (gennemsnit blandt lærerstuderende) 0,8 1,8 2,8 3,8 4,8 Andre teknologier 4,3 Tradionelle tavler og AV Mobil teknologi og sociale medier 3,0 3,1 PC, Intra/Internet 1,6 Interaktive tavler 3, Hver dag Aldrig Spm: Hvor ofte anvender du følgende teknologier i forbindelse med planlægning, forberedelse, undervisning, evaluering, gruppearbejde o.l. i din uddannelse?: Blandt sygeplejerskestuderende er det også i høj grad Intranet (eks. Fronter) og andre administrative systemer, de anvender hyppigst i forbindelse med den teoretiske undervisning på skolen. Mens traditionelt sygeplejeudstyr (eks. saturationsmåler, blodtryksmåler, dråbetæller, sug, iltkateter, sonde m.v.) er det der anvendes hyppigst og på daglig basis, når de studerende er i klinik. Intranet og administrative systemer anvendes også jævnligt af de studerende i klinik, men ikke helt så ofte som traditionelt sygeplejeudstyr. Telemedicin anvendes stort set aldrig af de sygeplejerskestuderende, hverken i klinik eller i den teoretiske undervisning på skolen. 7

13 Interaktive tavler og kliniske IT-systemer (eks. elektroniske patientjournaler (EPJ), fælles medicinkort (FMK)) anvendes ikke så ofte, men når det anvendes af de sygeplejerskestuderende, sker det oftere i klinik end i den teoretiske del af uddannelsen. Mobile teknologier (eks. PDA, smart-phones, tables) og online tjenester (eks. sundhedsportaler) anvendes gennemsnitligt 2-3 gange om måneden af sygeplejerskestuderende, og de anvendes lidt hyppigere i klinikken end i den teoretiske del af uddannelsen. Figur 2: Anvendelsesfrekvensen af teknologier i teoriuddannelse (gns. for sygeplejerskestuderende) 0,85 1,85 2,85 3,85 4,85 Intranet/adm 1,5 Telemedicin 4,84 Traditionelt sygeplejeudstyr 4,17 PC mobil og online tjenester 3,55 Interaktive tavler EPJ og FMK 4, Hver dag Aldrig Spm: Hvor ofte har du anvendt følgende teknologier i forbindelse med TEORIUNDERVISNING PÅ SYGEPLEJERSKESKOLEN?: 8

14 Figur 3: Anvendelsesfrekvensen af teknologier i klinik (gns. for sygeplejerskestuderende) 0,85 1,85 2,85 3,85 4,85 Intranet/adm 2,35 Telemedicin 4,83 Traditionelt sygeplejeudstyr 1,27 PC mobil og online tjenester 4,06 Interaktive tavler EPJ og FMK 3, Hver dag Aldrig Spm: Hvor ofte anvender du følgende teknologier i forbindelse med planlægning, forberedelse, undervisning, evaluering, gruppearbejde o.l. i din uddannelse? Hvad bruges teknologierne til? I undersøgelsen er der spurgt til teknologianvendelse blandt de studerende i praktik/klinik og på skole, samt til hvilke sammenhænge teknologien anvendes. Anvendelsen varierer mellem de to uddannelser. Lærerstuderende anvender hovedsageligt interaktive tavler, sociale medier (eks Facebook, YouTube, Twitter, blogs) og mobile teknologier (smart-phones, tablets) i forbindelse med undervisning. Mens PCprogrammer (eks. MS Word, MS Excel) både anvendes i forbindelse med forberedelse og undervisning, såvel i praktik som på uddannelsen på skolen. Når mobile teknologier anvendes, er det langt overvejende i forbindelse med undervisning. Der er dog en del af de lærerstuderende, som tilkendegiver, at de aldrig anvender mobile teknologier, hverken i forbindelse med praktik eller på uddannelsen på skolen. Intranettet anvendes i forbindelse med forberedelse, undervisning og kommunikation, administration og samarbejde, men hvor højdespringeren er forberedelse. Blandt de sygeplejerskestuderende er Intranettet den teknologi, som anvendes hyppigst i den teoretiske del af uddannelsen på skolen. Her anvendes Intranettet især ved forberedelse, og i lidt mindre omfang i forbindelse med den teoretiske undervisning samt projekt- og gruppearbejde. I klinikken anvendes Intranettet især til dokumentation og i lidt mindre omfang i forbindelse med patientplejen. Der er flere, der anvender sundhedsportaler og online tjenester (eks. Sundhed.dk) på studiet, end de gør i klinikken. På studiet anvendes teknologien særligt i forbindelse med projekt- og gruppearbejde og lidt mindre i forbindelse med forberedelse og teoretisk undervisning. 9

15 Ikke så overraskende bruger de studerende de kliniske IT-systemer (EPJ, FMK) i klinikken i forbindelse med dokumentation, men ikke på studiet på skolen. Der er generelt mange, der ikke har anvendt interaktive tavler (eks. akuttavler), hverken i klinikken eller på skolen. De studerende anvender ligeledes sjældent apps til mobiltelefoner (eks. Promedicin.dk, Dropbox, Facebook) og mobile teknologier (eks. PDA, smart-phones, tablets). Men når de studerende anvender apps til mobiltelefonen er det primært i forbindelse med projekt- og gruppearbejde på skolen. Mens knap 1/3 peger på, at de har brugt mobile teknologier i forbindelse med dokumentation i klinikken. Uddannelsesstruktur og arbejdsorganiseringen i professionerne Undersøgelserne afspejler forskelle i de to professioner og uddannelsernes opbygning, som har betydning for de studerendes besvarelser og teknologiforståelse. Den grundlæggende forskel i arbejdsorganiseringen i de to professioner afspejles i de studerendes strategier for problemløsning, hvor lærerstuderende i højere grad anvender individuelle løsninger, mens sygeplejerskestuderende i højere grad anvender kollektive løsninger i samarbejde med kollegaer, når de står over for teknologiske problemer. Forskellen kommer særligt til udtryk i valg af strategier for problemløsning, når de studerede er i praktik/klinik. Her peger hele 62 % af de lærerstuderende på, at de selv vil forsøge at løse det tekniske problem, hvis teknologien ikke virker (jf. figur 4). Mens 42 % af de sygeplejerskestuderende ville vælge denne løsningsstrategi. 82 % af sygeplejerskestuderende ville derimod vælge at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra en kollega, mens kun lidt over halvdelen (53 %) af de lærerstuderende ville vælge denne løsningsstrategi. Resultatet kan afspejle, at de studerende indgår i en arbejdspladskultur, hvor lærerne i højere grad arbejder selvstændigt i klasseværelset, mens sygeplejesker i højere grad indgår i en kompleks arbejdsorganisering præget af samarbejde. Undersøgelsen viser også, at lærerstuderende i højere grad ville involvere eleverne i løsningen af teknologiske problemer. 52 % svarer, at de vil forsøge at finde en løsning på det teknologiske problem med hjælp fra elever. Mens det alene er 2 % af de sygeplejerskestuderende, som ville involvere patienter i problemløsning. 10

16 Figur 4: Handlekompetence, hvis teknologien ikke virker i praktik/klinik Jeg forsøger selv at løse det tekniske problem 44% 62% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra kollegaer 53% 82% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra elever/patienter 2% 52% Jeg får andre (superbrugere, IT-support mv.) til at løse det tekniske problem 35% 52% Jeg gør ikke noget for at løse det tekniske problem 4% 3% Lærerstuderende Sygeplejerskestuderende Spm: Hvilke løsninger anvender du typisk, hvis teknologien ikke virker i din praktik/klinik/studie/teoriundervisning på skolen? De studerendes valg af løsningsstrategi er mere ensartet, når teknologien ikke fungerer på skolen end i klinikken/praktikken. Her ville omkring 70 % af de lærerstuderende og sygeplejerskestuderende forsøge at løse det tekniske problem sammen med en medstuderende (jf. figur 5). Mens knap halvdelen selv ville forsøge at løse det tekniske problem. En del af de studerende vælger også at få hjælp til at løse det tekniske problem af deres underviser, superbrugere eller IT-support. Sygeplejerskestuderende søger i højere grad hjælp hos deres underviser, mens lærerstuderende henvender sig til IT-support. Det er kun en mindre del (7 %) af de såvel lærere som sygeplejerskestuderende, der ikke ville gøre noget aktivt for at løse de tekniske problemer. 11

17 Figur 5: Handlekompetence, hvis teknologien ikke virker på skolen Jeg forsøger selv at løse det tekniske problem 46% 44% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra medstuderende/kollegaer 65% 70% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra min underviser 28% 39% Jeg får andre (superbrugere, IT-support mv.) til at løse det tekniske problem 32% 52% Jeg gør ikke noget for at løse det tekniske problem 7% 7% Lærerstuderende Sygeplejerskestuderende Spm: Hvilke løsninger anvender du typisk, hvis teknologien ikke virker i din praktik/klinik/studie/teoriundervisning på skolen? 12

18 Holdninger og forventninger til ny teknologi Som en brik i billedet på de studerendes teknologiforståelse er der i undersøgelsen spurgt til de studerendes holdninger og forventninger til en række forhold i udviklingen af professionen, som er påvirket af introduktionen af ny teknologi. Figur 6: Holdninger til ny teknologi i professionen (læreruddannelsen) Ny teknologi er en forudsætning for at udvikle lærerfaget 7% 25% 68% Ny teknologi forstyrrer oftest undervisningen 51% 38% 10% Ny teknologi understøtter formidlingen af fagligt indhold i undervisningen 2% 23% 74% Ny teknologi er med til at udvikle mig som kommende lærer 7% 20% 72% Undervisning med brug af nye teknologier er en forudsætning for elevernes almene dannelse (jf. bekendtgørelsen) 11% 19% 69% Ny teknologi er oftest så ustabil, at man altid er nødt til at forberede sig på at kunne gennemføre undervisning uden brug af teknologi 20% 33% 46% Meget uenig eller uenig Både enig og uenig Enig eller meget enig Ved ikke Spm: I hvilket omfang er de uenig/enig i følgende udsagn om teknologiens rolle i professionen? Det fremgår af figur 6, at % af de lærerstuderende er enig eller meget enige i de udsagn, som siger, at ny teknologi er en forudsætning for udvikling og en understøttende foranstaltning i lærerfaget. Det er kun 10 %, som mener, at ny teknologi forstyrrer undervisningen, mens næsten halvdelen vurderer, at ny teknologi ofte er så ustabil, at man er nødt til at planlægge undervisningen uden brug af teknologi. 13

19 Figur 7: Holdninger til ny teknologi i professionen (sygeplejerskeuddannelsen) Ny teknologi er en forudsætning for at udvikle sygeplejefaget 2% 19% 78% Ny teknologi skaber barrierer for udførelsen af sygepleje 34% 45% 17% Ny teknologi understøtter formidlingen og deling af faglig viden 1% 15% 81% Ny teknologi er med til at udvikle mig som kommende sygeplejerske 4% 26% 68% Ny teknologi bidrager til at flytte fokus væk fra relevante kliniske færdigheder i sygeplejefaget 28% 44% 21% Brug af ny teknologi er en forudsætning for at forbedre pleje af patienter 7% 31% 58% Ny teknologi mindsker tiden til sygeplejefaglige kerneopgaver 21% 39% 35% Meget uenig eller uenig Både enig og uenig Enig eller meget enig Ved ikke Spm: I hvilket omfang er de uenig/enig i følgende udsagn om teknologiens rolle i professionen? På sygeplejerskeuddannelsen viser undersøgelsen (figur 7) samme tendens om end billedet er lidt mere fragmenteret. Mellem 68 % og 81 % af de sygeplejerskestuderende er enig eller meget enig i, at ny teknologi er med til at udvikle sygeplejerskefaget, formidlingen af faglig viden og dem selv som professionsudøvere. Lidt færre (58 %) er enige eller meget enige i, at ny teknologi også er en forudsætning for at forbedre plejen af patienter. Kun % vurderer, at ny teknologi er en barriere for udførelsen af sygepleje og flytter fokus fra andre kernefaglige færdigheder i faget, mens 35 % giver udtryk for at ny teknologi mindsker tiden til sygeplejefaglige kerneopgaver, og således opleves som lidt af en tidsrøver. Mænd er signifikant mere enige i de positive udsagn omkring ny teknologi end kvinder, som i højere grad svarer neutralt med både/og -besvarelser. 14

20 Forventninger til ny teknologi Generelt set er der på de to uddannelser en forventning om, at ny teknologi får en positiv betydning for den fortsatte udvikling af professionen. Dette er særlig markant på blandt de lærerstuderende. Figur 8: Forventninger til teknologiens rolle i professionen Sygeplejerskestuderende 2,1 3,1 4,1 Vurdering 3,37 Administration kommunikation og ledelse 3,7 Patientrelationen 3,43 Sygeplejefaget generelt 3,49 2Negativ 3 Positiv 4 Lærerstuderende Faglig formidling og samarbejde Forberedelse og planlægning 3,75 3,75 Pædagogisk/socialt indsats 3,41 Evaluering 3,52 Generelt 3,69 2 Negativ 3 Positiv 4 Spm: Hvilken betydning forventer du, at ny teknologi får i den fortsatte udvikling af lærerprofessionen? 15

21 Undersøgelsen viser, at signifikant flere af de studerende på begge uddannelser, som vurderer deres kompetencer til at anvende ny teknologi højt, har en mere positiv forventning til ny teknologi end andre studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der særligt positive forventninger til teknologiernes rolle i administration, kommunikation og ledelse, og i mindre grad til vurdering samt forhold i patientrelationen. Herunder samarbejde og kommunikation med patienter samt etiske hensyn. Signifikant flere kvinder på sygeplejerskeuddannelsen har positive forventninger til teknologiens rolle i patientrelationen end mænd. Blandt de lærerstuderende er der meget udbredte positive forventninger til ny teknologi i forbindelse med formidling, samarbejde og planlægning og mindre omfang evaluering samt den pædagogiske/sociale indsats på skolen. 16

22 Læringspræferencer og læringskontekstens betydning I undersøgelsen er de studerende blevet adspurgt, hvilke præferencer de har for at lære at anvende ny teknologi, og i hvilken kontekst de vurderer at have lært at anvende nye teknologier med relevans for deres profession. Figur 9: Læringspræferencer ved brug af ny teknologi Ved at eksperimentere og afprøve teknologien Ved at læse manualen Ved at søge efter og læse instruktioner på Internettet Ved at spørge en medstuderende eller kollega Ved at få en instruktion af en underviser, praktikvejleder, IT-vejleder el.lign. Ved at afprøve teknologien sammen med elever/patient 12% 20% 27% 16% 20% 57% 58% 45% 57% 51% 92% 87% Læreruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Spm: Hvordan lærer du bedst at bruge en ny teknologi? (Sæt max 3 krydser) I figur 9 ses resultatet af de studerendes besvarelser på, hvordan de bedst lærer at anvende ny teknologi. Resultatet afspejler to centrale læringspræferencer på begge uddannelser: Praktisk eksperimenteren og kollegial sparring. Ca. 9 ud af 10 af de studerende vurderer, at afprøvning og eksperimenteren med ny teknologi er blandt de bedste måder at lære at bruge ny teknologi, mens godt halvdelen vurderer, at sparring med medstuderende og kollegaer er blandt de bedste måder at lære at bruge ny teknologi % af de studerende vurderer, at manualer og søgning på nettet er den bedste måde. Hele 51 % af de sygeplejerskestuderende foretrækker at afprøve ny teknologi med/på patienter, mens det kun er 20 % af de lærerstuderende, som foretrækker at afprøve ny teknologi sammen med eleverne. 17

23 De studerendes motivation for at afprøve og eksperimentere med ny teknologi afspejles ligeledes i nedenstående figur, om end den indikerer, at mulighedsrummet ikke er det samme i begge professioner. I figur 10 fremgår det, at op mod 70 % af de studerende har en legende tilgang til teknologierne og synes, at det er sjovt at eksperimentere og afprøve teknologier til pædagogiske og faglige formål i studiet og i praktikken. Der er dog også en mindre del (10 % af de lærerstuderende og 4 % af sygeplejerskestuderende), som så vidt muligt undlader at anvende teknologi i deres studie og praktik/klinik. Figur 10: Motivation og mulighedsrum for anvendelse af nye teknologier Lærerstuderende Sygeplejerskestuderende Jeg synes, det er sjovt at afprøve/eksperimentere med teknologier til forskellige pædagogiske og faglige formål i mit studie/praktik 8% 20% 70% 6% 20% 72% Jeg anvender udelukkende de teknologier, som er stillet til rådighed og kræves til bestemte formål på mit studie/praktik 25% 29% 42% 12% 22% 60% Jeg undlader så vidt muligt at anvende teknologi i mit studie/praktik 74% 15% 10% 83% 10% 4% Meget uenig eller uenig Hverken eller Enig eller meget enig Meget uenig eller uenig Hverken eller Enig eller meget enig Spm: I hvilket omfang er du uenig/enig i følgende udsagn? Man kan se, at der blandt sygeplejerskestuderende er op mod 60 % (mod 42 % for lærerstuderende), som udelukkende anvender de teknologier, som er stillet til rådighed og kræves til bestemte formål. Dette afspejler formentlig et mindre spillerum for at eksperimentere med nye teknologier i klinikken på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der i større omfang hersker en 0-fejlskultur, hvor selv små fejl kan have store konsekvenser for patienterne. 18

Teknologiforstå else blåndt sygeplejeog lærerstuderende

Teknologiforstå else blåndt sygeplejeog lærerstuderende Teknologiforstå else blåndt sygeplejeog lærerstuderende Opsamling af kvantitative resultater Juni 2015 Rapporten er udarbejdet af Daniel Fragtrup og Casper Burlin, Teknologisk Institut I samarbejde med

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27. Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV.

Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV. Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet Den 15 marts 2011 kl. 11.00-15.00 på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV. Program 11.00-11.10 Dekan Mette Thunø Velkommen på AUs vegne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Teknologianvendelse i sundhedssektoren Møde ved Region Midt 19.sept 2011 v/adjunkt phd. Katia Dupret Søndergaard

Teknologianvendelse i sundhedssektoren Møde ved Region Midt 19.sept 2011 v/adjunkt phd. Katia Dupret Søndergaard Teknologianvendelse i sundhedssektoren Møde ved Region Midt 19.sept 2011 v/adjunkt phd. Katia Dupret Søndergaard 1 2 Disposition om teknologianvendelse Når man indfører en ny teknologi, udgør selve teknologien

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS 170817 Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning Den brændende platform Den demografiske udvikling: Prognosen viser, at

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Midtvejskonference: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Torsdag den 29. september

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere