Teknologiforstå else blåndt lærer- og sygeplejerskestuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiforstå else blåndt lærer- og sygeplejerskestuderende"

Transkript

1 Teknologiforstå else blåndt lærer- og sygeplejerskestuderende Survey af anvendelser, holdninger og forudsætninger September 2012 Teknologisk Institut I samarbejde med UCC, Metropol og Århus Universitet

2

3

4 Indhold Indledning... 1 Formål... 1 Baggrund... 2 Begrebsramme... 2 Metode... 4 Indsamling af besvarelser... 4 Sampling og repræsentativitet... 4 Design... 4 Statistisk metode... 6 Faktoranalyse... 6 Chi 2 -test og Gammatest... 6 Teknologianvendelse i professionerne... 7 Hvad bruges teknologierne til?... 9 Uddannelsesstruktur og arbejdsorganiseringen i professionerne Holdninger og forventninger til ny teknologi Læringspræferencer og læringskontekstens betydning Fire læringskontekster Praktik/klinik Uddannelsessted Privat kontekst Sammenfatning De studerendes forudsætninger Selvvurderet kompetence og tryghed i anvendelsen af teknologi Konklusion og diskussion Holdninger og forventninger til ny teknologi Køn og teknologianvendelse Uddannelsesstrukturen og arbejdsorganisationens betydning Læringskontekst og betydning af adgang Opmærksomhedspunkter på uddannelserne... 33

5

6 Indledning I denne rapport præsenteres resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut. Spørgeskemaundersøgelsen indgår i projektet Technucation. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i december 2011 og marts 2012 og er baseret på svar fra lærer- og sygeplejerskestuderende. Formål Undersøgelsen har til formål at samle ny viden om de studerendes teknologiforståelse på sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen i relation til introduktionen af nye teknologier, anvendelseskontekster og tilhørende udviklingstendenser i professionerne. Undersøgelsens mål er at indsamlede datamateriale til at frembringe kvantitative indikatorer for de studerendes teknologiforståelse inden for undersøgelsens begrebsramme. Undersøgelsens resultater indgår i Technucation på tre måder: Som supplerende input til projektets kvalitative feltstudier og Living Labs. Som platform for udvikling af en effektevaluering af de studerendes teknologiforståelse i forbindelse med implementering af nye uddannelsesværktøjer i projektet. Technucation Technucation- Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education er et forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd, der løber over fem år. Projektet - der er ledet af professor Cathrine Hasse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet er et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Der deltager også en række internationale uddannelsesforskere. Projektet kombinerer etnografiske feltstudier med eksperimentelle Living Labs. Udgangspunktet for Technucation er, at professionsuddannede skal få muligheden for at erobre teknologien, og at udviklingen af ny teknologi ikke må ske alene på teknologiens præmisser, men skal ske i et samspil med læreres og sygeplejerskers professionsfagligheder. Der skal skabes ny viden om Technological Literacy som forsimplet kan kaldes teknologiforståelse på dansk og den viden skal danne basis for udvikling af uddannelserne af fremtidens lærere og sygeplejersker. 1

7 Baggrund I de kommende år vil store grupper af lærer og sygeplejersker blive mødt med en række nye innovative teknologier i deres arbejdsliv. Technucation sætter fokus på de forudsætninger, som professionsudøverne skal rustes gennem deres uddannelse og arbejdspraksis. Ikke bare for at kunne anvende teknologien, men også for at kunne være drivers, medudviklere og medinnovatører på de teknologiske og arbejdsorganisatoriske innovationsprocesser. Med Technucation åbnes et helt nyt forskningsfelt med sit fokus på, hvordan hverdagens praktiske og komplekse læreprocesser i organisationer kan inddrages i uddannelsen af de kommende professionelle lærere og sygeplejersker gennem en ny forståelse af Technological Literacy. Den etablerede forskning inden for Technological Literacy omfatter primært teknologiforståelse knyttet til en didaktisk tradition, der udforsker, hvordan man kan blive bedre til at give ingeniører og naturvidenskabsfolk teknologiforståelse. Ved at flytte begrebet Technological Literacy over til felter som lærere og sygeplejersker, rejser man grundlæggende helt nye spørgsmål om, hvordan teknologiforståelse og faglighed hænger sammen. Technucation kombinerer etnografiske feltstudier af sygeplejerskers og læreres brug af teknologi på deres arbejdspladser, hvor forskerne vil se på, hvordan de interagerer med teknologier i arbejdslivet. Feltstudier vil sammen med indeværende spørgeskemaundersøgelse danne grundlag for iscenesættelse af en række Living Labs på sygeplejerske- og læreruddannelsen med deltagelse af praktikere, forskere, undervisere, studerende og andre interessenter. I Technucation skal der gennem Living Labs arbejdes med simulation af arbejdssituationer med ny teknologi, og med afsæt heri udvikles ideer til et undervisnings- og læringskoncept, der kan styrke de studerendes teknologiforståelse i sygeplejerske- og lærerprofessionsuddannelserne. På denne måde skal Technucation udvikle og forbedre de formelle professionsuddannelser, så de nyuddannede lærere og sygeplejersker i fremtiden står bedre rustet til at håndtere samspillet med nye teknologier i arbejdslivet. Begrebsramme I spørgeskemaundersøgelsen tages der afsæt i et bredt teknologibegreb, som omfatter fysiske artefakter (redskaber, hjælpemidler, infrastruktur o.l.) og disses funktion og påvirkning i professionsfeltet. Ny teknologi omfatter teknologier, som er under udvikling, afprøvning, implementering og endnu ikke er indlejret i en fast, udbredt forståelse og arbejdsgang i professionen. I praksis er der her tale om nye elektroniske teknologiske hjælpemidler og udstyr, som i dag introduceres i professionernes praksis. Bruddet mellem eksisterende, indlejrede teknologier og nye teknologier er et centralt omdrejningspunkt i spørgeskemaets formål og opbygning, da det illustrerer et centralt element i den nuværende forandring og omstilling i professionerne, samt udfordrer de studerendes kompetencer og professionsidentitet. Bruddet berører ligeledes sammenhænge (overgange) mellem uddannelse og praksis, som er et centralt forskningstema i Technucation - ikke mindst i udarbejdelsen af nye uddannelsesværktøjer. 2

8 Begrebet teknologiforståelse operationaliseres i spørgeskemaet ved en kvantitativ omskrivning af Technucations arbejdsdefinition af teknologiforståelse ved reference til bl.a. Garmire & Pearson s (2006) typologi for relevante kognitive undersøgelsesaspekter af Technological Literacy. Arbejdsdefinition af teknologiforståelse : Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse (i organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge), som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for brug, anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst. 3

9 Metode Undersøgelsen er målrettet omkring 750 sygeplejerskestuderende på Metropol og 750 lærerstuderende på UCC. For at kunne reflektere tilstrækkeligt over praksisaspekter i professionen og besvare spørgeskemaet med de rette forudsætninger, indgår kun aktive studerende, som har været i praktik/klinik minimum en gang. Indsamling af besvarelser Spørgeskemaet er uddelt og indsamlet af undervisere i trykt format til studerende over en to ugers periode i forbindelse med undervisning på uddannelsesstedet. Det er således kun studerende, der aktivt har fulgt undervisning i perioden for indsamling, som indgår i undersøgelsen. Sampling og repræsentativitet I alt har 475 studerende fra UCC og 639 studerende fra Metropol besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på hhv. 63,3 % og 85,2 %. Fordelingen af respondenter på baggrundsvariable som køn, alder og frafald matcher optag på de to uddannelser for de årgange, som indgår i undersøgelsen. Respondenterne er typisk mellem år. 35 % af de lærerstuderende er mænd, mens kun 5 % af de sygeplejerskestuderende er mænd. Hovedparten af respondenterne er ved dataindsamlingen på deres 2. eller 3. år af uddannelsen. Resultaterne vurderes derfor at give et repræsentativt billede af aktive studerende på de 2 uddannelsesinstitutioner. Det har ikke været målet for undersøgelsen at tegne et repræsentativt billede på landsplan, og udvalget af respondenterne er ikke samplet derefter. Resultaterne i undersøgelsen peger på, at tilknytningen til forskellige uddannelsessteder har betydning for en række indikatorer i undersøgelsen, og man bør derfor være forsigtig med at læse rapporten som et landsdækkende resultat. Design Undersøgelsen bygger på to særskilte spørgeskemaer, som i hovedtræk rummer de samme baggrundsspørgsmål og hovedspørgsmål. Delspørgsmål og svarmuligheder er for en række spørgsmål tilpasset uddannelsen og den professionsfaglige kontekst og sprogbrug, for at sikre størst mulig nuancering og bedst mulig validitet og pålidelighed i besvarelserne. Spørgeskemaet rummer spørgsmål, som afdækker fire baggrundsvariable (uafhængige) og 10 indikatorvariable (afhængige) til en analytisk afdækning af projektets interesseområder. Desuden indgår en række spørgsmål, som anvendes deskriptivt til at tegne generelle billeder af nye teknologiers udbredelse og de studerendes præferencer for læring og problemløsning. Ikke alle aspekter af projektets definition af teknologiforståelse afdækkes i spørgeskemaet pga. af dets kvalitative aspekter. 4

10 Baggrundsdata: Spørgeskemaet har indsamlet følgende baggrundsdata (uafhængige variable): Alder - Indikator på generelle hypoteser om generationsaspekter ved teknologianvendelse samt aspekter vedr. tidligere erhvervs-, uddannelses- og livserfaring. Køn - Indikator på generelle hypoteser om kønsbestemte forskelle i vores tilgang til teknologi. Uddannelsesstadie - Indikator for uddannelsens struktur. Teknologianvendelse på praktik-/kliniksteder - Indikator for praktikkens betydning for teknologiforståelsen. Uddannelsessted (kun UCC) - Indikator i relation til den lokale planlægning af uddannelser. Linjefag (kun UCC) - Indikator for sammenhænge mellem teknologiforståelse og faglig orientering. Teknologianvendelse: Spørgeskemaet rummer en række spørgsmål, som giver et deskriptivt billede af de studerendes teknologianvendelse til forskellige formål i deres studie og praktik/klinik. Hyppigheden af anvendelsen af forskellige typer af teknologier anvendes i analysen som indikator for deres teknologianvendelse. Kompetencer og tryghed i anvendelsen: Spørgeskemaet rummer spørgsmål, som giver to indikationer (uafhængige variable) på de studerendes selvvurderede kompetencer samt tryghed ved at anvende ny teknologi i forbindelse med studiet og praktik/klinik. Læringskontekst og inspiration: Spørgeskemaet rummer en række spørgsmål, som giver et deskriptivt og analytisk billede på de studerendes læring, inspiration og problemløsning. Spørgsmål om, hvor de studerende har lært at bruge nye teknologier anvendes som indikator for betydning af forskellige læringskontekster (skole, praktik/klinik, fritid og anden uddannelse/erhvervserfaring). Læringskonteksten suppleres af en selvstændig indikator for, hvor de studerende henter inspiration til at afprøve nye teknologier. Holdning og forventninger til teknologiens rolle og relevans: Spørgeskemaet afdækker med tre hovedspørgsmål de studerendes holdning og forventninger til teknologiens rolle og relevans. Spørgsmålene tegner et billede af de studerendes tilgang og holdninger til ny teknologi i professionen i relation til en række foranderlige forhold i professionen. Tillærte forudsætninger og refleksionsevne: Spørgeskemaet rummer to hovedspørgsmål, som giver indikatorer for de studerendes tillærte forudsætninger og evner til at anvende nye teknologier i professionen. Der spørges specifikt ind til en række primære opgaver og mål i uddannelserne til at tegne billedet af de studerendes tillærte forudsætninger. Der spørges ind til de studerendes tillærte evne til at kunne forholde sig til en række kritiske og foranderlige forhold i professionen, med det formål at tegne et billede af de studerendes evne til kritisk at reflektere og håndtere disse forhold. 5

11 Spørgeskemaet rummer desuden spørgsmål, som tegner et deskriptivt billede af teknologianvendelsen (hyppighed, fag og typer af teknologi) i undervisningen på uddannelsesstederne. Ligeledes afdækkes de studerendes præferencer for læring og problemløsning, og giver et generelt billede heraf. Statistisk metode Det indsamlede datamateriale er indtastet og analyseret i SPSS, hvor det systematisk er gennemgået for korrelationer mellem uafhængige variable og afhængige variable. Alle Ved ikke besvarelser er udtaget af analysen (missing). Der er desuden lavet en række deskriptive udtræk af besvarelsesfordelinger og gennemsnitsværdier for besvarelser af mere beskrivende karakter. Faktoranalyse Alle indikatorspørgsmål (afhængige variable) er gennemgået en faktoranalyse med henblik på at reducere antallet af delvariable i præsentationen. Faktoranalysen er gennemført som en roteret korrelationsanalyse (Varimax). Sammenlægning af delvariable i grupperede indikatorvariable er lavet ud fra et statistisk kriterium (p>0,6) og ved samkøring af gennemsnitsværdier (Compute, Mean). I flere tilfælde er flere delvariable blevet behandlet særskilt (selvom faktoranalysen har vist en statistisk korrelation mellem alle delvariable) med udgangspunkt i kvalitative kriterier og interesse for større nuancering. Chi 2 -test og Gammatest Alle uafhængige baggrundsvariable er blevet testet for sammenhæng og retning med afhængige indikatorvariable ved Chi 2 -test (p<0,05) og gammatest (p>±0,1). I rapporten indgår kun sammenhænge inden for disse signifikans- og korrelationsniveauer, med mindre andet er angivet. Indeværende rapport præsenterer centrale resultater fra analysen. Undersøgelsens datatabeller m.v. publiceres i en selvstændig bilagsrapport. 6

12 Teknologianvendelse i professionerne PC-programmer (som MS Word, MS Excel m.v.) og Intranet/Extranet (eks. Skoleintra, Fronter) er nogle af de teknologier, som anvendes mest hyppigt og på daglig basis blandt de lærerstuderende i forbindelse med deres uddannelse. Mobile teknologier (som smart-phones, tablets m.v.) og sociale medier (eks. Facebook, YouTube, Twitter, blogs) anvendes ikke så hyppigt i forbindelse med deres uddannelse - gennemsnitligt 2-3 gange om måneden, og anvendes dermed i samme omfang som mere traditionelle undervisningsredskaber som kridtstavler og AV-udstyr. Interaktive tavler anvendes gennemsnitligt mindre hyppigt end både sociale og mobile medier, samt traditionelle undervisningsredskaber (jf. figur 1). Figur 1: Anvendelsesfrekvensen af teknologier (gennemsnit blandt lærerstuderende) 0,8 1,8 2,8 3,8 4,8 Andre teknologier 4,3 Tradionelle tavler og AV Mobil teknologi og sociale medier 3,0 3,1 PC, Intra/Internet 1,6 Interaktive tavler 3, Hver dag Aldrig Spm: Hvor ofte anvender du følgende teknologier i forbindelse med planlægning, forberedelse, undervisning, evaluering, gruppearbejde o.l. i din uddannelse?: Blandt sygeplejerskestuderende er det også i høj grad Intranet (eks. Fronter) og andre administrative systemer, de anvender hyppigst i forbindelse med den teoretiske undervisning på skolen. Mens traditionelt sygeplejeudstyr (eks. saturationsmåler, blodtryksmåler, dråbetæller, sug, iltkateter, sonde m.v.) er det der anvendes hyppigst og på daglig basis, når de studerende er i klinik. Intranet og administrative systemer anvendes også jævnligt af de studerende i klinik, men ikke helt så ofte som traditionelt sygeplejeudstyr. Telemedicin anvendes stort set aldrig af de sygeplejerskestuderende, hverken i klinik eller i den teoretiske undervisning på skolen. 7

13 Interaktive tavler og kliniske IT-systemer (eks. elektroniske patientjournaler (EPJ), fælles medicinkort (FMK)) anvendes ikke så ofte, men når det anvendes af de sygeplejerskestuderende, sker det oftere i klinik end i den teoretiske del af uddannelsen. Mobile teknologier (eks. PDA, smart-phones, tables) og online tjenester (eks. sundhedsportaler) anvendes gennemsnitligt 2-3 gange om måneden af sygeplejerskestuderende, og de anvendes lidt hyppigere i klinikken end i den teoretiske del af uddannelsen. Figur 2: Anvendelsesfrekvensen af teknologier i teoriuddannelse (gns. for sygeplejerskestuderende) 0,85 1,85 2,85 3,85 4,85 Intranet/adm 1,5 Telemedicin 4,84 Traditionelt sygeplejeudstyr 4,17 PC mobil og online tjenester 3,55 Interaktive tavler EPJ og FMK 4, Hver dag Aldrig Spm: Hvor ofte har du anvendt følgende teknologier i forbindelse med TEORIUNDERVISNING PÅ SYGEPLEJERSKESKOLEN?: 8

14 Figur 3: Anvendelsesfrekvensen af teknologier i klinik (gns. for sygeplejerskestuderende) 0,85 1,85 2,85 3,85 4,85 Intranet/adm 2,35 Telemedicin 4,83 Traditionelt sygeplejeudstyr 1,27 PC mobil og online tjenester 4,06 Interaktive tavler EPJ og FMK 3, Hver dag Aldrig Spm: Hvor ofte anvender du følgende teknologier i forbindelse med planlægning, forberedelse, undervisning, evaluering, gruppearbejde o.l. i din uddannelse? Hvad bruges teknologierne til? I undersøgelsen er der spurgt til teknologianvendelse blandt de studerende i praktik/klinik og på skole, samt til hvilke sammenhænge teknologien anvendes. Anvendelsen varierer mellem de to uddannelser. Lærerstuderende anvender hovedsageligt interaktive tavler, sociale medier (eks Facebook, YouTube, Twitter, blogs) og mobile teknologier (smart-phones, tablets) i forbindelse med undervisning. Mens PCprogrammer (eks. MS Word, MS Excel) både anvendes i forbindelse med forberedelse og undervisning, såvel i praktik som på uddannelsen på skolen. Når mobile teknologier anvendes, er det langt overvejende i forbindelse med undervisning. Der er dog en del af de lærerstuderende, som tilkendegiver, at de aldrig anvender mobile teknologier, hverken i forbindelse med praktik eller på uddannelsen på skolen. Intranettet anvendes i forbindelse med forberedelse, undervisning og kommunikation, administration og samarbejde, men hvor højdespringeren er forberedelse. Blandt de sygeplejerskestuderende er Intranettet den teknologi, som anvendes hyppigst i den teoretiske del af uddannelsen på skolen. Her anvendes Intranettet især ved forberedelse, og i lidt mindre omfang i forbindelse med den teoretiske undervisning samt projekt- og gruppearbejde. I klinikken anvendes Intranettet især til dokumentation og i lidt mindre omfang i forbindelse med patientplejen. Der er flere, der anvender sundhedsportaler og online tjenester (eks. Sundhed.dk) på studiet, end de gør i klinikken. På studiet anvendes teknologien særligt i forbindelse med projekt- og gruppearbejde og lidt mindre i forbindelse med forberedelse og teoretisk undervisning. 9

15 Ikke så overraskende bruger de studerende de kliniske IT-systemer (EPJ, FMK) i klinikken i forbindelse med dokumentation, men ikke på studiet på skolen. Der er generelt mange, der ikke har anvendt interaktive tavler (eks. akuttavler), hverken i klinikken eller på skolen. De studerende anvender ligeledes sjældent apps til mobiltelefoner (eks. Promedicin.dk, Dropbox, Facebook) og mobile teknologier (eks. PDA, smart-phones, tablets). Men når de studerende anvender apps til mobiltelefonen er det primært i forbindelse med projekt- og gruppearbejde på skolen. Mens knap 1/3 peger på, at de har brugt mobile teknologier i forbindelse med dokumentation i klinikken. Uddannelsesstruktur og arbejdsorganiseringen i professionerne Undersøgelserne afspejler forskelle i de to professioner og uddannelsernes opbygning, som har betydning for de studerendes besvarelser og teknologiforståelse. Den grundlæggende forskel i arbejdsorganiseringen i de to professioner afspejles i de studerendes strategier for problemløsning, hvor lærerstuderende i højere grad anvender individuelle løsninger, mens sygeplejerskestuderende i højere grad anvender kollektive løsninger i samarbejde med kollegaer, når de står over for teknologiske problemer. Forskellen kommer særligt til udtryk i valg af strategier for problemløsning, når de studerede er i praktik/klinik. Her peger hele 62 % af de lærerstuderende på, at de selv vil forsøge at løse det tekniske problem, hvis teknologien ikke virker (jf. figur 4). Mens 42 % af de sygeplejerskestuderende ville vælge denne løsningsstrategi. 82 % af sygeplejerskestuderende ville derimod vælge at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra en kollega, mens kun lidt over halvdelen (53 %) af de lærerstuderende ville vælge denne løsningsstrategi. Resultatet kan afspejle, at de studerende indgår i en arbejdspladskultur, hvor lærerne i højere grad arbejder selvstændigt i klasseværelset, mens sygeplejesker i højere grad indgår i en kompleks arbejdsorganisering præget af samarbejde. Undersøgelsen viser også, at lærerstuderende i højere grad ville involvere eleverne i løsningen af teknologiske problemer. 52 % svarer, at de vil forsøge at finde en løsning på det teknologiske problem med hjælp fra elever. Mens det alene er 2 % af de sygeplejerskestuderende, som ville involvere patienter i problemløsning. 10

16 Figur 4: Handlekompetence, hvis teknologien ikke virker i praktik/klinik Jeg forsøger selv at løse det tekniske problem 44% 62% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra kollegaer 53% 82% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra elever/patienter 2% 52% Jeg får andre (superbrugere, IT-support mv.) til at løse det tekniske problem 35% 52% Jeg gør ikke noget for at løse det tekniske problem 4% 3% Lærerstuderende Sygeplejerskestuderende Spm: Hvilke løsninger anvender du typisk, hvis teknologien ikke virker i din praktik/klinik/studie/teoriundervisning på skolen? De studerendes valg af løsningsstrategi er mere ensartet, når teknologien ikke fungerer på skolen end i klinikken/praktikken. Her ville omkring 70 % af de lærerstuderende og sygeplejerskestuderende forsøge at løse det tekniske problem sammen med en medstuderende (jf. figur 5). Mens knap halvdelen selv ville forsøge at løse det tekniske problem. En del af de studerende vælger også at få hjælp til at løse det tekniske problem af deres underviser, superbrugere eller IT-support. Sygeplejerskestuderende søger i højere grad hjælp hos deres underviser, mens lærerstuderende henvender sig til IT-support. Det er kun en mindre del (7 %) af de såvel lærere som sygeplejerskestuderende, der ikke ville gøre noget aktivt for at løse de tekniske problemer. 11

17 Figur 5: Handlekompetence, hvis teknologien ikke virker på skolen Jeg forsøger selv at løse det tekniske problem 46% 44% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra medstuderende/kollegaer 65% 70% Jeg forsøger at finde en løsning på det tekniske problem med hjælp fra min underviser 28% 39% Jeg får andre (superbrugere, IT-support mv.) til at løse det tekniske problem 32% 52% Jeg gør ikke noget for at løse det tekniske problem 7% 7% Lærerstuderende Sygeplejerskestuderende Spm: Hvilke løsninger anvender du typisk, hvis teknologien ikke virker i din praktik/klinik/studie/teoriundervisning på skolen? 12

18 Holdninger og forventninger til ny teknologi Som en brik i billedet på de studerendes teknologiforståelse er der i undersøgelsen spurgt til de studerendes holdninger og forventninger til en række forhold i udviklingen af professionen, som er påvirket af introduktionen af ny teknologi. Figur 6: Holdninger til ny teknologi i professionen (læreruddannelsen) Ny teknologi er en forudsætning for at udvikle lærerfaget 7% 25% 68% Ny teknologi forstyrrer oftest undervisningen 51% 38% 10% Ny teknologi understøtter formidlingen af fagligt indhold i undervisningen 2% 23% 74% Ny teknologi er med til at udvikle mig som kommende lærer 7% 20% 72% Undervisning med brug af nye teknologier er en forudsætning for elevernes almene dannelse (jf. bekendtgørelsen) 11% 19% 69% Ny teknologi er oftest så ustabil, at man altid er nødt til at forberede sig på at kunne gennemføre undervisning uden brug af teknologi 20% 33% 46% Meget uenig eller uenig Både enig og uenig Enig eller meget enig Ved ikke Spm: I hvilket omfang er de uenig/enig i følgende udsagn om teknologiens rolle i professionen? Det fremgår af figur 6, at % af de lærerstuderende er enig eller meget enige i de udsagn, som siger, at ny teknologi er en forudsætning for udvikling og en understøttende foranstaltning i lærerfaget. Det er kun 10 %, som mener, at ny teknologi forstyrrer undervisningen, mens næsten halvdelen vurderer, at ny teknologi ofte er så ustabil, at man er nødt til at planlægge undervisningen uden brug af teknologi. 13

19 Figur 7: Holdninger til ny teknologi i professionen (sygeplejerskeuddannelsen) Ny teknologi er en forudsætning for at udvikle sygeplejefaget 2% 19% 78% Ny teknologi skaber barrierer for udførelsen af sygepleje 34% 45% 17% Ny teknologi understøtter formidlingen og deling af faglig viden 1% 15% 81% Ny teknologi er med til at udvikle mig som kommende sygeplejerske 4% 26% 68% Ny teknologi bidrager til at flytte fokus væk fra relevante kliniske færdigheder i sygeplejefaget 28% 44% 21% Brug af ny teknologi er en forudsætning for at forbedre pleje af patienter 7% 31% 58% Ny teknologi mindsker tiden til sygeplejefaglige kerneopgaver 21% 39% 35% Meget uenig eller uenig Både enig og uenig Enig eller meget enig Ved ikke Spm: I hvilket omfang er de uenig/enig i følgende udsagn om teknologiens rolle i professionen? På sygeplejerskeuddannelsen viser undersøgelsen (figur 7) samme tendens om end billedet er lidt mere fragmenteret. Mellem 68 % og 81 % af de sygeplejerskestuderende er enig eller meget enig i, at ny teknologi er med til at udvikle sygeplejerskefaget, formidlingen af faglig viden og dem selv som professionsudøvere. Lidt færre (58 %) er enige eller meget enige i, at ny teknologi også er en forudsætning for at forbedre plejen af patienter. Kun % vurderer, at ny teknologi er en barriere for udførelsen af sygepleje og flytter fokus fra andre kernefaglige færdigheder i faget, mens 35 % giver udtryk for at ny teknologi mindsker tiden til sygeplejefaglige kerneopgaver, og således opleves som lidt af en tidsrøver. Mænd er signifikant mere enige i de positive udsagn omkring ny teknologi end kvinder, som i højere grad svarer neutralt med både/og -besvarelser. 14

20 Forventninger til ny teknologi Generelt set er der på de to uddannelser en forventning om, at ny teknologi får en positiv betydning for den fortsatte udvikling af professionen. Dette er særlig markant på blandt de lærerstuderende. Figur 8: Forventninger til teknologiens rolle i professionen Sygeplejerskestuderende 2,1 3,1 4,1 Vurdering 3,37 Administration kommunikation og ledelse 3,7 Patientrelationen 3,43 Sygeplejefaget generelt 3,49 2Negativ 3 Positiv 4 Lærerstuderende Faglig formidling og samarbejde Forberedelse og planlægning 3,75 3,75 Pædagogisk/socialt indsats 3,41 Evaluering 3,52 Generelt 3,69 2 Negativ 3 Positiv 4 Spm: Hvilken betydning forventer du, at ny teknologi får i den fortsatte udvikling af lærerprofessionen? 15

21 Undersøgelsen viser, at signifikant flere af de studerende på begge uddannelser, som vurderer deres kompetencer til at anvende ny teknologi højt, har en mere positiv forventning til ny teknologi end andre studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der særligt positive forventninger til teknologiernes rolle i administration, kommunikation og ledelse, og i mindre grad til vurdering samt forhold i patientrelationen. Herunder samarbejde og kommunikation med patienter samt etiske hensyn. Signifikant flere kvinder på sygeplejerskeuddannelsen har positive forventninger til teknologiens rolle i patientrelationen end mænd. Blandt de lærerstuderende er der meget udbredte positive forventninger til ny teknologi i forbindelse med formidling, samarbejde og planlægning og mindre omfang evaluering samt den pædagogiske/sociale indsats på skolen. 16

22 Læringspræferencer og læringskontekstens betydning I undersøgelsen er de studerende blevet adspurgt, hvilke præferencer de har for at lære at anvende ny teknologi, og i hvilken kontekst de vurderer at have lært at anvende nye teknologier med relevans for deres profession. Figur 9: Læringspræferencer ved brug af ny teknologi Ved at eksperimentere og afprøve teknologien Ved at læse manualen Ved at søge efter og læse instruktioner på Internettet Ved at spørge en medstuderende eller kollega Ved at få en instruktion af en underviser, praktikvejleder, IT-vejleder el.lign. Ved at afprøve teknologien sammen med elever/patient 12% 20% 27% 16% 20% 57% 58% 45% 57% 51% 92% 87% Læreruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Spm: Hvordan lærer du bedst at bruge en ny teknologi? (Sæt max 3 krydser) I figur 9 ses resultatet af de studerendes besvarelser på, hvordan de bedst lærer at anvende ny teknologi. Resultatet afspejler to centrale læringspræferencer på begge uddannelser: Praktisk eksperimenteren og kollegial sparring. Ca. 9 ud af 10 af de studerende vurderer, at afprøvning og eksperimenteren med ny teknologi er blandt de bedste måder at lære at bruge ny teknologi, mens godt halvdelen vurderer, at sparring med medstuderende og kollegaer er blandt de bedste måder at lære at bruge ny teknologi % af de studerende vurderer, at manualer og søgning på nettet er den bedste måde. Hele 51 % af de sygeplejerskestuderende foretrækker at afprøve ny teknologi med/på patienter, mens det kun er 20 % af de lærerstuderende, som foretrækker at afprøve ny teknologi sammen med eleverne. 17

23 De studerendes motivation for at afprøve og eksperimentere med ny teknologi afspejles ligeledes i nedenstående figur, om end den indikerer, at mulighedsrummet ikke er det samme i begge professioner. I figur 10 fremgår det, at op mod 70 % af de studerende har en legende tilgang til teknologierne og synes, at det er sjovt at eksperimentere og afprøve teknologier til pædagogiske og faglige formål i studiet og i praktikken. Der er dog også en mindre del (10 % af de lærerstuderende og 4 % af sygeplejerskestuderende), som så vidt muligt undlader at anvende teknologi i deres studie og praktik/klinik. Figur 10: Motivation og mulighedsrum for anvendelse af nye teknologier Lærerstuderende Sygeplejerskestuderende Jeg synes, det er sjovt at afprøve/eksperimentere med teknologier til forskellige pædagogiske og faglige formål i mit studie/praktik 8% 20% 70% 6% 20% 72% Jeg anvender udelukkende de teknologier, som er stillet til rådighed og kræves til bestemte formål på mit studie/praktik 25% 29% 42% 12% 22% 60% Jeg undlader så vidt muligt at anvende teknologi i mit studie/praktik 74% 15% 10% 83% 10% 4% Meget uenig eller uenig Hverken eller Enig eller meget enig Meget uenig eller uenig Hverken eller Enig eller meget enig Spm: I hvilket omfang er du uenig/enig i følgende udsagn? Man kan se, at der blandt sygeplejerskestuderende er op mod 60 % (mod 42 % for lærerstuderende), som udelukkende anvender de teknologier, som er stillet til rådighed og kræves til bestemte formål. Dette afspejler formentlig et mindre spillerum for at eksperimentere med nye teknologier i klinikken på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der i større omfang hersker en 0-fejlskultur, hvor selv små fejl kan have store konsekvenser for patienterne. 18

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere