Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se"

Transkript

1 Rørholt se Biogasanlæg yder kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

2 Biogasmotorer under nettoafregningsordningen Offentlige bygninger, rækkehuse og boligejendomme i Dronninglund, hvor gasmotorer kan virke under nettoafregningordningen se Nettoafregning, indebærer at en skole, boligforening, rådhus mf kan opstille en biogasmotor, minimølle, solceller og tilsvarende og for biogasmotoren producerer varmen til skolen eller fjernvarmenettet ude i vejen og lagre strømmen på el-nettet. Som i praksis betyder skolens minikraftværk netop kan producerer, når der er et varmebehov og tilbageholde produktionen i sommerhalvåret hvor den lagrede strøm hentes tilbage fra el-nettet til skolens strømforbrug.. Lov om nettoafregning se Link Koldfjernvarme: Lunkent vand som cirkuleres i uisoleret rør eller svag isoleret rørføring, for energidistribution.

3 Koldfjernvarme, biogasmotor og varmepumper. Sammen med den gasledning (biogas fra Rørholt) som føres inde til de biogasmotorer som virker ved skoler, børnehaver mm føres kold fjernvarme ind til varmepumper, hvorefter varmepumperne kan optage energi i det lunkne vand ved at køle dette. Gasmotoren kan producerer strøm til el-nettet eller til værtsbygningen og termiske varmepumper som drives af udstødningsgassen vil typisk kunne fordoble varmeproduktionen set i forhold til den varme gasmotoren ellers ville yde, når skole og bydel kan aftage varmen ved c' Når der virkelig er brug for varmeeffekt til skole, rådhuset mf og til bydelen hvor opstillingen virker, kan hele motorens el-produktion omsættes i el-drevne varmepumper. En 100 kw (el) gasmotor som forbruger 270 kw biogas vil typisk kunne yde 1000 kw varme, når der optages 730 Kw i det lunkne vand fra det kolde fjernvarmenet. Når det er hensigtsmæssigt at forbruge strøm fra el-nettet omsættes denne strøm i de eldrevne varmepumper og gasmotoren ligger standby. Varmepumper sammen med solfanger og akkumulering af solenergi i Dronninglund Forudsætninger: Det ønskes at etablere M2 solfangere og et damlager på m3 nord for Dronninglund, og 3 mw Advansor Co2 varmepumper til i alt 104 mio.. Dronninglunds årlige varmebehov = mwh hvoraf solanlægget antages at dække det halve. Produktionspris til motorvedligehold, indkøb af naturgas rapsolie mm er ca 18 mio ex moms årligt. Fjernvarmemen produceres i dag via kedelproduktion og gasmotorer og forbruger årligt Mwh rapsolie eller tilsvarende planteolier som omsættes i en kedel, og mwh varme fra naturgasmotorer som afsætter Mwh strøm til el-nettet.. Dronninglund Fjernvarme har nedpløjet m jordradiatorer som kan yde minimum mwh/år fjernvarme via minikraftværker med varmepumper ude i Dronninglund. Dronninglund Fjernvarme har problemer med at opnå de nødvendige godkendelser og projektet

4 trækker nu yderligere ud i det 8 borgere har anket projektet til naturklagenævnet som kan tage op til 3 år inden en afgørelse forlægger og herunder skal solanlægget givet skal have en VVMgodkendelse, og hvis ikke anlægget påbegyndes inden udløbet af 2011 bortfalder et støttebeløb fra Energistyrelsen på 20 mio. Forslag til løsning: Fase 1 som umiddelbart kan gennemføres uden langvarige ansøgningsforløb : Ved Dronninglund Skole og Plejehjem opstilles MAN Rolle generator med 100 kw el-effekt. opstillingen monteres med varmepumper så opstillingen samlet kan yde 1000 kw varme når der optages effekt i det kolde fjernvarmenet. Ved Større boligforeninger opstilles MAN rollo 60 kw generatorer med varmepumper som kan yde op til 500 kw varme. Disse MAN opstillinger omsætter biogas som overføres fra Rørholt og strømproduktionen omsættes via Nettoafregningsordningen til el-nettet. Ved mindre rækkehuse og boligblokke installeres 15 kw kina-kraftværk med el-drevne varmepumper som kan yde op til 120 Kw varme. Disse mindre opstillinger omsætter alm naturgas. Der monteres m2 solfangere på Skolens, Rådhus og Plejehjemmets tage som afsætter effekt til fjernvarmenettet. Gasmotor ved biogasanlæg nedlægges og der etableres en dam ved rørholt, sammen med 10 Mw varmepumper som køler havvand som pumpes ind til rørholt via møllestrøm.

5 Dam, varmepumper ved Rørholt se Der opstilles et 500 Kw halmfyr som yder effekt til biogasproduktionen i vinterhalvåret. Der nedpløjes m jordradiator på landbrugsjord nær Rørholt som varmepumperne via møllestrøm kan køle og afsætte varme i dammen.. De små minikraftværker (15 kw) ved rækkehuse boligforeninger biblioteket mf optager effekt i den jordradiatorer som er udlagt i Dronninglund som føres ind til varmepumperne som virker sammen med minikraftværket. De større MAN Rollo kraftværker ved skolen, Rådhuset og Plejehjemmet er koblet sammen med fjernvarmenettet, jordradiatorer, og forbindelse til Rørholt som her se

6 Varmepumpen og dammen ved Rørholt kan nu virke i forskellige driftssituationer: I sommerhalvåret forsyner solfangerne byen med fjernvarmevarme og overproduktionen afsættes til dammen ved Rørholt. Når dammen er 70 c' (maks afgang fra varmepumper) forsynes hele byen via energi fra dammen og der returneres 35 c' varmt vand til dammen. Når temperaturen i havet falder og jordradiatorer ved Rørholt ikke yder maksimal effekt indkobles Man Rollo gasmotorer og varmepumper og der køles på fjernvarmereturen som i praksis har gennemløbet et antal huse og andre dele af forsyningsområdet forsynes nu af gasmotoren og dens varmepumper. Dette har nu den effekt at dammen ved rørholt afkøles helt fra 70 til 10 5 c' De små 15 kw minikraftværker producerer værtsbygningens strømforbrug og varme tilflyder fjernvarmenettet. Ved stor behov for varme indkobles el-drevne varmepumper som optager effekt i jordradiator. Når vand fra havet ikke kan yde effekt (havets temperatur nær 0 c') via varmepumperne startes halmanlægget ved Rørholt og procesenergi til biogasprocessen kommer nu fra halm. Temperaturen i Dammen sænkes nu til ca 30 c' og spildenergien fra biogasprocessen afsættes til dammen. Man Rollo minikraftværkerne modtager nu det 30 c' vand som køles for fjernvarmeproduktion. De nuværende gasmotorer på Dronninglund fjernvarmeværk yder el-produktion når priserne på strøm er meget høje, netop når jordradiatorer, havets temperatur er høj, og

7 Økonomi: solfangerne yder produktion. Når de akkumulerede energikilder svinder ind og havets temperatur falder producerer motorer på kraftværket normalt og udbyder strøm efter et normalt dækningsbidrag. Investeringen i m2 solfangere, m3 dam, halmanlæg og minikraftværker, varmepumper vil beløbe sig til mio. 800 kw biogas fra Rørholt som omsættes til strøm, hvor varme fra motoren bortventileres (efter en mindre del har været brug til procesenergi). Denne energi omsættes til 2,3 mio ud af dette beløb skal motoren vedligeholdes og der skal udføres tilsyn med motoren. Herefter er der ca 2 mio til biogasproduktionen til drift betaling for gylle og transport af gylle mm... Systemet her vil minimum kunne yde Dronninglund Mwh årligt via møllestrøm, biogas og en mindre del naturgas. Kostprisen ab varmeværk er i dag for mwh varme i Dronninglund: 13,5 mio. kr. Ved stk 15 kw minikraftværker med varmepumper i Dronninglund og 3 MAN Rollo kraftværker med varmepumper, det er meget beskedent hvad det koster årligt at holde disse kørende, herunder varmepumperne ved Rørholt. Ved en årlig udgift til renter og afdrag på 4 mio vil, møllestrømmen, biogassen, naturgas og halm mm kunne betales med en meget høj pris til Rørholt og Dronninglund kan hertil opnå en robust økonomi til videreudvikling så byen og oplandet bliver 100 % Co2-fri samtid med at varmepriserne sænkes i byen.

8 Fase 2: Nu etableres der en højtemperatur dam se Link på m3 mellem Hjallerup og Dronninglund når de nødvendige godkendelser er på plads m3 dam koster 15 mio i forlængelse af prisen på den dam som etableres i Marstal nu Hvis dammen i vinterhalvåret er opvarmet til 70 c' via isningsanlægget ved Rørholt og den afkøles til 5 c' indeholder dammen hele mwh varme. Dronninglund og Hjallerup forbindes med en Højtemperatur fjernvarmeledning, sammen med dammen. PÅ tagarealer, og ledige arealer i Dronninglund og Hjallerup etableres minimum M2 solfangere som afsætter effekt i fjernvarmenettet (og i dammen). Når temperaturen ikke er tilstrækkelig afsættes effekt ved at opvarme fjernvarmereturen. Der opstilles yderligere 5 stk 2 mw møller ved Rørholt eller i havet ud for Rørholt som producerer strøm til 500 kr/mwh. (dog mere ved havmøller).. Der etableres et 100 mw isningsanlæg hvor havvand pumpes ind til Rørholt og tilbage i havet som slosh ice... Effekten afsættes i dammen ved rørholt og via fjernvarmeledningen til Dronninglund og via byens fjernvarmenet til den store dam. Ved mindre byer inden for 7 10 Km fra Hjallerup og Dronninglund som har fjernvarme i dag som Ulsted, Aså, Grindsted etableres en dam til til 4 dages fjernvarmebehov. 300 boliger som skal ydes 8 kw kontinuerligt i 4 dage skal trække energi fra en dam på 5000 M3 som koster ca kr. Der etableres en mindre vindmølle (typisk 1000 kw el til 300 boliger) sammen med dammen og varmepumper som optager energi i et koldt fjernvarmenet evt ved at fryse returen til slosh ice for maks kapacitet. Varmepumperne er forbundet med jordradiatorer og rørføringer til isningsanlægget ved Rørholt... Efter fjernvarmevandet har gennemløbet Dronninglund og Hjallerup som byernes skal kunne afkøle til 30 c' via bedre afkøling i boligen, sendes vandet ud i regionen til mindre byer (>30 husstande) som har individuel opvarmning i dag. Her etableres nabofjernvarme via minikraftværker med varmepumper som modtager det c' varme vand fra storbyerne Nabofjernvarme se Link I det omfang der ikke er naturgas i området føres gassen frem til byen. Mindre landsbyer her modtages c' varmt vand fra storbyerne og fra Rørholt og individuelle varmepumper afsætter effekt i boligen ved at forbruge strøm løbende. Økonomi: Det samlede energisystem vil nu forsyne omkring boliger i Hjallerup og Dronninglund og oplandet til byerne som i dag har udgifter til fjernvarme, naturgas, olie eller strøm til jordvarme på mio årligt. Et samlet energisystem til omkring mio vil overvejende forbruge møllestrøm til kr/mwh afhængig af om det er nye møller eller møller som er uden for den garanterede pris, og biogas via naturgasnettet til minikraftværker og endelig strøm til de individuelle varmepumper fra el-nettet. Det er helt klart solfangerne som trækker investeringen op! Solfangere koster i dag 1500 kr/m2 som er en meget høj pris set i forhold til den ydelse solfangeren kan yde, men den signalværdi solfangerne har må man respekterer.

9 Men overvejende skulle energisystemet gerne holdes under kr Pr bolig som behøver 8 Kw varmeeffekt når det er kold i boligen, selv når der bruges meget store solfangerkapaciteter.. Minikraftværker og nabofjernvarme ved MAN Rollo til kr for 100 kw el sammen med varmepumper til 120 boliger bør kunne holdes under kr pr husstand inkl fjernvarmenettet hvis ikke der skal installeres varmepumper i boligen (hvis der er 50 c' i fjernvarmenettet). Mindre 15 Kw minikraftværker til nabofjernvarme kan også holdes under kr pr bolig. Store akkumuleringsdamme sammen med store varmepumper ved Propan og isningssystemer sammen med møller er meget interessante. Den nye dam som nu etableres ved Marstal solanlæg kommer til at koste 150 kr/m3 eller 3000 kr for 20 m3 vand som er den akkumuleringskapacitet en alm bolig behøver sammen med fjernvarmenettet hvis den skal trække 8 Kw (efter tab i nettet) effekt kontinuerligt i 4 dage. Og det er meget sjælden det er vindstille i over 4 dage. Store Propan varmepumper og isningsystemer når disse isningssystemer er udviklet kommer de samlet til at koste kr pr mw kapacitet som igen betyder: Hvis en given bolig som skal råde over en vis overkapacitet så boligen skal kunne ydes 15 kw varmeeffekt som opbygges i dammen når det blæser og møllerne yder effekt, kræver det herefter en varmepumpekapacitet til kr. (eller den samme pris som 7 m2 solfangere som kan yde 3 Mwh varme årligt, når der netop ikke er brug for varmen) Det betyder i praksis at møllestrøm og isningssystemer ved varmepumper 100 % kan forsyne Dronninglund og Hjallerup ved møllestrøm til 500 kr/mwh som er kostprisen for strøm fra nye landvindmøller og ved en 4 dobling af energien fra varmepumper via isning er det er varmepris på 125 kr/mwh, som er meget billigt og under det halve af nettokostprisen for naturgas. Minikraftværker producerer nu strøm til nettet når der er behov for strøm og varmepumperne forbruger strøm fra nettet når der er overproduktion fra møllerne. Kun når der er brug for stor effekt til Nabofjernvarmenettet indsættes varmepumpen sammen med gasmotoren. Varmeprisen fra det planlagte solanlæg i Dronninglund til 104 Mio bliver over 500 kr/mwh og kan kun yde 50 % af varmebehovet. Nhsoft Jul 2011

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution:

Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Varmekapaciteter i Området. Daka: Varme til 2500 alm boliger.

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Energistyrelsen yder tilskud på 15.000 kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper.

Energistyrelsen yder tilskud på 15.000 kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper. Kære Energiforbruger. En varmepris i Nørager, Haverslev og Hornum på under 150 kr/mwh eller 3000 kr pr år til opvarmning af en alm bolig. Altså betydelig billigere end fjernvarme og / eller naturgas. Så

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Energiforbrugeren. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk

Energiforbrugeren. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk Energiforbrugeren Landbrugets rolle er vigtig i den fremtidige energiforsyning. Bedre betalinger for landbrugets energiprodukter. Øget værdi for landbruget ved at stille krav til anvendelsen af energiprodukter.

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Ekstraordinær generalforsamling Bjarne Lykkemark Rambøll Siden sidst Muligheder Varme fra Hadsund 1

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Niels From, PlanEnergi Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Kolding, den 17. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Energiforbrugeren. En forbrugerorienteret energivision. 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan!

Energiforbrugeren. En forbrugerorienteret energivision. 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan! Energiforbrugeren En forbrugerorienteret energivision 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan! SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk Forord og bevæggrunde... 3 SDEs

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Bilag Bilag

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Fleksenergi Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Designprojektets gennemførelse... 3 Designprojektets

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem RING SØPARK - BRÆDSTRUP Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem Ring Søpark-projektet udføres i et samarbejde mellem: Rambøll PlanEnergi ArCon Solvarme Advansor varmepumpeanlæg Danfoss SKALA

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Varmepumpe på spildevand Varmepumpe messe 2013 Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Side 1 Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S er 100% ejet af Frederikshavn Kommune Forsyningsselskab

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere På Centralhotellet i Løgumkloster d.24/9-2012 kl.19.30 Dagsorden: Orientering om Løgumkloster Fjernvarme Orientering om Løgumgårde-projektet herunder

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere