PO-bladet FOLKEKIRKEN HAR BEHOV FOR BEDRE RÅDGIVNING OM ARBEJDSMILJØ SÅDAN TRÆNER DU DIN ARBEJDSHUKOMMELSE NR. 8 SEPTEMBER

Transkript

1 NR. 8 SEPTEMBER ÅRGANG PO-bladet FOLKEKIRKEN HAR BEHOV FOR BEDRE RÅDGIVNING OM ARBEJDSMILJØ SIDE 10 SÅDAN TRÆNER DU DIN ARBEJDSHUKOMMELSE SIDE 16

2 PRÆLUDIUM DU ER IKKE ALENE... Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen... sang Sebastian i 1978 i musikken til ilmen af samme navn. Organistforeningens medlemmer kan synge med på sangen, her hvor vi hastigt nærmer os fristen for indsendelse af ansøgninger om lokale løntillæg: 6. september Forhandlingen om disse tillæg foregår jo som bekendt i de lokale tillidsrepræsentanters regi, og de har alle i den netop forgangne måned været på et intensivt endagskursus om dette emne. Så brug nu endelig de lokale tillidsrepræsentanter. Jo mere du bruger dem, jo dygtigere og mere erfarne bliver de. Og jo dygtigere de bliver, jo bedre løntillæg kan de forhandle hjem til dig. Og jo bedre løn du får, jo mere glad og tilfreds bliver du. Og jo mere tilfreds du er, jo gladere er tillidsrepræsentanten for sit job. Og så er alle glade. Ren win-win. Kom nu i gang. Skulle der være nogle få, der er i tvivl om, hvordan de skal komme i gang, så gå ind på hjemmesiden under Ansat som organist > Overenskomstansat > Løn og lokale tillæg. Her kan du også se de tidligere præludier om emnet, f.eks. juni 12 samt maj og september 13. Eller spørg din tillidsrepræsentant! SÆT KRYDS Det næste stævne for alle Organistforeningens medlemmer inder sted den maj Stedet afsløres inden længe. Annonce El-øveorgel Ahlborn, 31 stemmer, pedal og bænk, lyst træ, nyt i 2008, til salg. Prisen kan forhandles. Tlf / PO-bladet

3 NYHEDER NYHEDER INDHOLD OG KOLOFON NYHEDER SIDE 5 SIDE 6 SIDE 10 KORT NYT Masser af nyhedsstof i dette nummer, bl.a. kort nyt om et projekt med hjælp til ordblinde og om sognemedhjælperne, der nu hedder kirke- og kulturmedarbejdere. REPORTAGE ANALYSE/HØRING Læs også om en grundig analyse, som ministeriet foretager af de tre kirkemusikskoler, og om en række høringssvar på betænkningen om folkekirkens styring. ANMELDELSER ARBEJDSMILJØ I et muligt projekt under Folkekirkens Arbejdsmiljøudvalg skal inspiration fra søfarten skabe en bedre rådgivning om arbejdsmiljø i folkekirken. STILLINGER SIDE 16 SIDE 20 SIDE 34 Foto: regnbuen-arkitekter.dk KJELD FREDENS Vi bragte ellers en hel del om årets stævne allerede i juni, men mangler at fortælle nærmere om det yderst lærerige og underholdende foredrag ved hjerneforsker Kjeld Fredens. KORALER OG FORSPIL Vi anmelder tre orgelkoral-komponister: to bind fra Christian Præstholm, et fra Lars Kristian Hansen og et fra Jens Ramsing. Desuden en stor forspilssamling af Lasse Toft Eriksen. 4 ORGANISTER SØGES Nørrelandskirken, Holstebro Gullestrup Kirke ved Herning (billedet) Nørrevangskirken, Slagelse Skt. Nikolai Kirke, Rønne PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillings annoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Udsnit af P.G. Andersen-orglet i Haslev Kirke. Foto: Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 3

4 OPSLAG FRA MINISTERIET SØG TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvali icering er d. 17. november. Se her, hvordan det foregår. Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Ministeriet for Ligestilling og Kirke midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v. Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 22. september 2014 til mandag den 17. november 2014 kl. 22. Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til. ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 1. december 2014 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 1. december 2014 modtage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt. Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke godkend, sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb. Fordelingen forventes at inde sted i Uddannelsesudvalget i Ministeriet for Ligestilling og Kirke primo februar Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts DER HENVISES TIL Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under Organistfaget => Efter- og videreuddannelse i boksen til højre. Ministeriets hjemmeside kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling. SCK s hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

5 NYHEDER KORT NYT Foto: Martin Kristensen/sognemedhjaelper.dk SOGNEMEDHJÆLPERE FÅR NY TITEL Der indes ikke længere noget, der hedder en sognemedhjælper. I hvert fald ikke, hvis det står til den forening, der ind til for nylig hed Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark. På sin generalforsamling i slutningen af maj vedtog foreningen at skífte navn til kirkekultur.nu. Samtidig har medlemmerne titel af kirke- og kulturmedarbejdere. I sin mundtlige beretning motiverede formand Esther Jensen (billedet) bestyrelsens forslag: Lokalt kalder vi os sikkert forskellige ting. Og det er der plads til. Men bestyrelsen lægger op til, at vor faggruppe skifter titel. Skifter til noget, der er mere status ved. Noget, lere mennesker i dagens Danmark forbinder noget med. Noget, der peger fremad og er visionært, sagde hun ifølge sognemedhjaelper.dk. Foreningen er i gang med at etablere en ny hjemmeside, der naturligvis har adressen kirkekultur.nu. Selve medlemskommunikation vil fra årsskiftet blive justeret yderligere, idet bladet Levende Sten bliver erstattet af elektroniske nyhedsbreve. Filip NY HJÆLP TIL ORDBLINDE Er du udfordret af ordblindhed eller lignende vanskeligheder? Så kan digitale hjælpemidler sandsynligvis lette hverdagen for dig, lyder budskabet fra Kirkeministeriet. I projektet Almen kvali icering i folkekirken indbyder ministeriet her i efteråret til tre arrangementer, hvor alle folkekirkeansatte kan lade sig teste. I forbindelse med de såkaldte screeningsmøder kan ansatte med læse- og skrivevanskeligheder tilmelde sig nogle gratis opkvali- iceringskurser. Møderne inder sted på AOF Midt i Viborg den 23. september, på AOF Midt- Vest i Herning den 30. september og på AOF Sydjylland den 7. oktober, alle tre dage kl I månederne forinden sker der en opsøgende indsats i de tre byer, men kirkefunktionærer fra hele landet må meget gerne dukke op. På hjemmesiden kirkeuddannelse.dk er der nærmere informationer og en række artikler med fokus på læsevanskeligheder. Projektet gennemføres med midler fra Kompetencesekretariatet i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og de faglige organisationer. Filip PO-bladet 5

6 NYHEDER SKOLEEFTERSYN FORSINKER REKTORVALG De tre kirkemusikskoler er kommet under Kirkeministeriets lup. Der er næppe tale om fusionsplaner, men alligevel kan Vestervig ikke få ny rektor foreløbig. Kirkeministeriet skriver i et notat med overskriften Analyse af kirkemusikskolerne 2014, at det skal undersøges hvordan behovet for kirkemusikere vil udvikle sig i folkekirken de næste 10 år, og hvordan dette behov bedst kan imødekommes. Der skal i den sammenhæng foretages en vurdering af den nuværende måde at uddanne kirkemusikere på, herunder organiseringen af undervisningen og udgifterne til undervisningen i forhold til fremtidens behov. Det praktiske analysearbejde sker i arbejdsgruppen bestående af rektorerne Ole Brinth og Hans Christian Hein sammen med medarbejdere fra ministeriet. Desuden er der nedsat en styregruppe, som på baggrund af analysen skal afgive en indstilling til kirkeministeren senest i marts Denne gruppe består af blandt andre kirkemusikskolernes bestyrelsesformænd, altså biskopper. Fra Organistforeningens side lægger formand Anders Thorup ikke skjul på, at kirkemusikerne selv oplever sig forbigået i denne proces, som ser ud til at kunne få væsentlig betydning for uddannelsen af kirkemusikere. Vi har sammen med Kirkemusikerforeningen anmodet om en plads i undersøgelsens styregruppe, men vi afventer stadig svar fra ministeriet, fortæller han. AFSPORET BUDGET Beslutningen om en undersøgelse kan ses lyset af, at der de senere år har været en vis uro omkring kirkemusikskolernes økonomi. I Vestervig har man lere år i træk måttet ansøge Folkekirkens Fællesfond om store ekstrabevillinger. Efter et møde i fællesfondens budgetfølgegruppe sommeren 2013 var det tydeligt, at der blev set på dette med alvor: Budgetfølgegruppen udtalte kritik af økonomistyringen på Vestervig Kirkemusikskole. Det var for sent, der blev reageret og for højt et beløb, som budgettet er kørt af sporet med. Budgetfølgegruppen opfatter det som et udtryk for stor følsomhed i de små institutioner, Vestervig Kirkemusikskole må i mindst halvandet år undvære at have sin egen rektor. Forud for Ivar Mælands afsked var der nemlig planlagt en grundig undersøgelse af kirkemusikskolerne, og den skal afsluttes, inden en ny rektor kan ansættes. 6 PO-bladet

7 NYHEDER og argumenterede for, at større administrative fællesskaber kan a hjælpe følsomheden, står der i mødereferatet. Samtidig blev der udtrykt forhåbninger om, at den kommende undersøgelse af kirkemusikskolerne vil levere et robust beslutningsgrundlag. Trods denne ordlyd, er det ikke Anders Thorups indtryk, at eftersynet af kirkemusikskolerne ligefrem skulle udspringe af et ønske om at fusionere de tre skoler, sådan som man har gjort det med præsternes uddannelsesinstitutioner, der er lagt sammen til Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Det skriver han i en mail til PO-bladet. INGEN NY REKTOR FORELØBIG I sit notat om den aktuelle undersøgelse oplyser ministeriet, at kirkemusikskolerne årligt koster Folkekirkens fællesfond omkring 20 mio. kr. på uddannelserne. En årgang består af 432 elever svarende til kr. pr. elev om året, oplyses det uden angivelse af, hvordan ministeriet forholder sig til disse tal. Planerne om et analysearbejde har ind til videre fået den praktiske konsekvens, at Vestervig Kirkemusikskole må væbne sig med tålmodighed i forhold til at få ansat en efterfølger for Ivar Mæland, der ved årsskiftet fratrådte som rektor. Stillingen kan først slås op, når analysen er foretaget, og eventuelle konsekvenser heraf står klart. Sjælland Kirkemusikskoles rektor, Ole Brinth, fungerer i dette skoleår som konstitueret rektor for den nørrejyske uddannelsesinstitution. Filip To af Danmarks største, nulevende salmedigtere er aktuelle med hver deres udgivelse. Lars Busk Sørensen og Holger Lissner har samlet en række klassikere, der har været sunget i og omkring kirken i mange år, men nye salmer og sange er også kommet med i de to udgivelser. Begge bøger er forsynet med noder. Salmer til vor tid 158 salmer 274 sider 248 kr. Sangene synger i os 99 salmer og sange 284 sider 220 kr. PO-bladet 7 Find titlerne på

8 NYHEDER OBSERVATØRPOSTER I KIRKERÅD VÆKKER UNDREN Er det rimeligt, at et Folkekirkens Fællesudvalg skal indbefatte en kirkemusiker og en enkelt repræsentant for de øvrige kirkefunktionærer begge uden stemmeret? Det er der lidt forskellige holdninger til hos organisationerne og kirkemusikskolerne. I den nu afsluttede høringsrunde om betænkningen med titlen Folkekirkens styre (Kirkeministeriet april 2014) har Organistforeningen ikke ønsket at indgive noget høringssvar. Det har imidlertid ire af de andre kirkefunktionærorganisationer gjort, og ingen af dem er tilfredse med den måde, de er repræsenteret på i Folkekirkens Fællesudvalg. Hvis det her i efteråret lykkes kirkeminister Marianne Jelved at få folketingets opbakning til styringsreformen, skal fællesudvalget blandt andet at lægge budgettet for de 7 procent af kirkens midler, som ikke fordeles lokalt. Betænkningen foreslår, at Folkekirkens Fællesudvalg ud over dets 26 fuldgyldige medlemmer skal bestå af to observatører, der udpeges af folkekirkens personaleorganisationer, således at kirkemusikernes personaleorganisationer udpeger én observatør, og de øvrige personaleorganisationer udpeger én observatør. Den manglende stemmeret til repræsentanterne for de faglige organisationer begrundes ikke direkte nogen steder i den 448 sider lange betænkning. SE PÅ ERHVERVSLIVET DOKS udtrykker i sit høringssvar tilfredshed med, at der har været lydhørhed over for en stærkere medarbejderrepræsentation, således at der i fællesudvalget skal være to repræsentanter for kirkefunktionærerne og ikke blot som oprindelig foreslået kun en enkelt. Til gengæld undrer foreningen sig over, at der fortsat lægges op til, at kirkefunktionærerne skal have status som observatører og altså ikke får stemmeret, når vigtige beslutninger skal træffes. En modernisering af den folkekirkelige styrelse bør som noget naturligt sikre, at re- KONCERT MED TUDOR4U RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

9 NYHEDER præsentanterne for de ansatte i folkekirken sikres ind lydelse på samme vilkår som de øvrige medlemmer af Folkekirkens Fællesudvalg, skriver sekretariatsleder Bjørn Arberg på vegne af DOKS. I høringssvarene fra henholdsvis kirketjenerne og kordegnene er det kun sidstnævnte, der efterlyser stemmeret, men de er enige om, at de faglige organisationer bør kunne udpege mindst tre medlemmer. Kirketjenernes formand, Helene Devantié, henleder i den sammenhæng opmærksomheden på erhvervslivet, som bruger medarbejdernes kompetencer og kundskaber i den daglige drift samt på bestyrelsesniveau. ET LØFTERIGT TEGN De tidligere sognemedhjælpere i fagforeningen Kirkekultur.nu inder derimod to observatørposter tilstrækkeligt, men de stiller sig uforstående over for, at kirkemusikerne skal lægge beslag på den ene post. Det kan Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole og konstitueret rektor for Vestervig Kirkemusikskole, meget bedre forstå. I sit meget positive høringssvar fra de to institutioner skriver han blandt andet: Forslaget om en kirkemusikalsk observatørpost er at se som et løfterigt tegn på (...), at folkekirken som helhed ser kirkemusikken som en for folkekirken væsentlig faktor i kirkens liv. Med denne signalgivning toner folkekirken rent lag som evangelisk-luthersk folkekirke, thi få har som Luther forstået vigtigheden af musikken i kirken og udtrykt sig klarere herom. Selve betænkningen giver ikke nogen begrundelse for kirkemusikernes særstatus blandt observatørerne i Folkekirkens Fællesudvalg. Filip ENDNU ET KULD PO ERE Organistforeningen siger tillykke til 28 nye præliminære organister 9 FRA SJÆLLAND Olivier Antunes, Valby Magnus Theodor Torpp Larsson, København N Melanie Ritter, København S Yoko Andersen, Kokkedal Lene Martinsen, Stenløse; Ellen Kjær Zeuthen, Øster Uslev; Joann Tseng, Store Heddinge; Anne Mette Brun Lilsig, Skovlunde, Mads Frøstrup, Helsingør. 7 FRA LØGUMKLOSTER Lene Bordorff, Brørup Sebastian Clasen, Sydals Peter Nørskov Jørgensen, Odense NV Winnie Todsen Platz, Faaborg; Anne Mette Stæhr, Odense NØ Inge Juul Østerlund, Kolding Poul Viller, Give. 12 FRA VESTERVIG Katrine Justesen, Viborg Ellen Østergaard Gravesen, Vildbjerg Asbjørn Høgholm, Pandrup Mette Kamstrup, Aalborg Øst Kristine Lund-Olsen, Århus V Birgitte Mortensen, Århus C Maja Tegtmejer, Tjele Henrik Husum, Viby J Morten Bunk, Herning Gitte Rolighed, Gistrup; Inger Møller Thomsen, Viborg Kristian Melchior Echwald, Aabybro. PO-bladet 9

10 NYHEDER RÅDGIVNING VEKSELVIRKER MED FORMIDLING Arbejdsmiljøet i folkekirken vil kunne få stor gavn af en rådgivningsenhed, som organiseres sammen med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, mener dets konsulent. At en sådan model er frugtbar, kan de bevidne i søfartsbranchen. Af Filip Graugaard Esmarch Folkekirken har nu i nogle år haft sit eget arbejdsmiljøråd et forum, hvor fælles initiativer vedrørende arbejdsmiljø bliver drøftet og iværksat. Kirken har derimod ikke sin egen of icielle arbejdsmiljørådgivning. Men det kan den få, lyder forslaget i den handlingsplan, vi omtalte i juli, og som styregruppen for undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø har lanceret. Tanken er, at kirker på rimelige vilkår skal kunne få professionel bistand til løsning af udfordringer indenfor det psykiske arbejdsmiljøområde og forebyggelse generelt, som det hedder i handlingsplanen. Der har i Folkekirkens Samarbejdsudvalg allerede været drøftelser om at etablere en slags kon liktmæglerkorps i form af en række blåstemplede irmaer, der arbejder med dette. Og der har endda være arbejdet med sagen i en særlig arbejdsgruppe, som dog ikke er nået frem til konkrete tiltag. Det nye forslag adskiller sig fra disse tidligere overvejelser, dels ved at de inere behovet for rådgivning bredere end blot begrænset til kon liktmægling og dels ved forslaget om at lade arbejdet med etablering af en of- iciel arbejdsmiljørådgivning foregå i selve arbejdsmiljørådet. En sådan kobling er langt fra nogen selvfølge, hvis man ser på, hvordan man har organiseret sig i andre brancher. Den førnævnte handlingsplan nævner imidlertid søfartsbranchen som et muligt forbillede på netop dette punkt. Her har man gennem en årrække haft gode erfaringer med koblingen af arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørådgivning i én og samme organisation. FORMIDLER GODE LØSNINGER Den store fordel er, at vi både har noget meget konkret rådgivningsarbejde, hvor vi får ingrene helt ned i suppen, og så har vi også det brede formidlingsarbejde i form af vejlednings ilm, kampagner og den slags. Det giver en god vekselvirkning, forklarer Connie Gehrt, sekretariatschef i Søfartens Arbejdsmiljøråd. Når Seahealth udformer brede vejledningskampagner for hele branchen, kan de i høj grad bygge på de erfaringer, som de har fået gennem deres praksis med rådgivningsarbejdet. Hvis det bliver for teoretisk, er der jo ikke nogen, der kan bruge det. Folk i vores branche efterspørger nogle gode praktiske råd om, hvordan man kan løse forskellige problemstillinger i netop deres erhverv, siger Connie Gehrt. Over for de enkelte rederier, som har brug for hjælp, kan de ansatte fra Seahealth yde en højt kvali iceret rådgivning. De kommer med et indgående kendskab til hverdagen til søs, og de har erfaring med, hvad der overhovedet kan lade sig gøre på et skib, og hvad der reelt fungerer godt. Vi er selvfølgelig også inspireret af, hvad 10 PO-bladet

11 NYHEDER Søfartsbranchen var ikke med fra starten, da man i årene omkring 1980 begyndte at indføre såkaldte bedriftssundhedstjenester (BST er) i form af selvejende institutioner, hvis formål var at rådgive om og deltage i planlægning og gennemførelse af tiltag, der kunne forbedre arbejdsmiljøet. Da søfartens BST blev etableret i 1993 skete det på en usædvanlig måde, nemlig som en privat selvejende institution, der fungerer som både arbejdsmiljøråd og BST. Den konstruktion har vist sig så værdifuld, at da BSTsystemet ellers generelt blev udfaset i løbet af 00 erne, valgte man at opretholde Søfartens Arbejdsmiljøråd eller SEAHEALTH, som institutionen også kalder sig. Alle rederier med skibe under dansk flag yder et lovpligtigt bidrag til SEAHEALTH, som man kan læse mere om på seahealth.dk. der foregår i land, men nogle gange kræves der lidt tilpasning. Der kan for eksempel på trivselsområdet være nogle ting, man må gribe lidt anderledes an end på en fabrik, hvor folk går hjem. Og at rådgivningsfunktionen i det hele taget er så sektorspeci ik betyder også, at de gode løsninger, man har fundet ét sted, dem kan vi være med til at formidle, når vi er ude på opgaver andre steder, erfarer Connie Gehrt. EN FORNUFTIG KOBLING På det skib, der kaldes folkekirken, er der ligeledes nogle unikke forhold, som har væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. Det påpeger Hans Hjerrild, konsulent i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og ind til videre rådets eneste ansatte. Han er begejstret for idéen om at etablere et neutralt og autoriseret rådgivningsorgan under arbejdsmiljørådets paraply. Når man sender provsten ind som tilsynsmyndighed, hvor der er samarbejdsproblemer, så kan det være svært for kirkefunktionærerne at se det som et uvildigt tilsyn. I stedet hyrer man så måske et konsulent irma, men den, der kommer, skal bruge de første ti timer på at forstå, hvad en folkekirkelig arbejdsplads er for en størrelse, siger han. Jeg vil gerne kæmpe for, at vi får lavet en model, som betyder, at der kan komme nogle rådgivere ud, som både er neutrale og kender området rigtig godt. Det vil virkelig kunne lytte noget, tror jeg. Så det må være det primære mål. Hvordan vi får det hele organiseret, er mere sekundært. Hans Hjerrild lægger dog ikke skjul på, at meget efter hans opfattelse taler for at placere rådgivningen hos arbejdsmiljørådet. Det er en rigtig fornuftig kobling, hvor vi vil kunne få det politiske og det rådgivningsmæssige til at spille sammen. Arbejdsmiljørådet vil kunne følge op på det, som medarbej- PO-bladet 11

12 NYHEDER derne hører rundt omkring, og som jeg kan formidle videre til rådet. Og de ting, der bliver besluttet i rådet, vil være tættere på at blive bragt ud til arbejdspladserne. TYDELIGT BEHOV FOR RÅDGIVNING Et andet væsentligt argument ligger i selve det at sikre en rådgivning uden særlige interesser. Hvis man placerer det under arbejdsmiljørådet, vil det nødvendigvis være et neutralt organ. Derfor vil det også have en større troværdighed. Og især når du skal ud at arbejde med det psykiske miljø på arbejdspladserne, så er det afgørende, at du nyder tillid hele vejen rundt, betoner Hans Hjerrild. Han håber, at den enhed, som måske bliver etableret, i hvert fald med tiden vil kunne få en faglig bredde i sine kompetencer. Undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø har tydeligt dokumenteret et behov for rådgivning, og Arbejdstilsynets påbud afslører det også. Det er nok inden for det psykiske arbejdsmiljø, at folkekirken har de største problemer, men der er altså også nogle udfordringer med det fysiske, pointerer Hans Hjerrild. Han mener derfor, at det vil være klogt, hvis man i første omgang ansætter en eller lere, som har deres spidskompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø, men som også vil kunne hjælpe med arbejdspladsvurderinger, årlige redegørelser og den slags. Så vil man med tiden kunne se, om sådan en rådgivningsenhed kan bære sig selv økonomisk. Og hvis det viser sig at kunne løbe rundt, kan man jo eksempelvis ansætte en ergoterapeut også. DROP KASSETÆNKNINGEN Økonomien i det projekt, som har til formål at etablere en rådgivningsenhed, er på ingen måder sikret. Det vil formodentlig være den såkaldte Omprioriteringspulje, der skal søges om midler. I forhold til selve driften af enheden vil det mest holdbare være en delvis inansiering fra fondsmidler og en delvis brugerbetaling, antager Hans Hjerrild. Man vil nok ikke kunne få menighedsrådene til at betale for det på fast basis som noget, de skal være tilmeldt som i de gamle BSTordninger. Men hvis man kan få tilbudet løbet i gang med midler fra fonde eller puljer, samtidig med at menighedsrådene betaler, når de bruger det, så kan der godt vise sig at være så stort et marked for det, at det på et tidspunkt kan gå over til at være rent bruger inansieret, siger han. Hans Hjerrild vurderer, at på sigt vil en øget prioritering af arbejdsmiljørådgivning i folkekirken under alle omstændigheder give et økonomisk overskud samlet set. Men det kræver, at man ser bort fra kassetænkning, for det vil ofte være nogle andre, der sparer penge, end dem, der betaler udgifterne. Som beskrevet i PO-bladets juli-nummer er der i handlingsplanen fra styregruppen for undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø foreslået lere andre større projekter i regi af Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Rådet vil i den kommende tid arbejde videre med udformning og prioritering af de mulige projekter. Handlingsplanen kan indes på folkekirkenspersonale.dk under Arbejdsmiljø. 12 PO-bladet

13 NYHEDER KORT NYT GODTGØRELSE ER ALLIGEVEL SKATTEPLIGTIG I april fortalte vi om en afgørelse i Skatterådet, som betød, at SKAT måtte ændre praksis og undlade at beskatte godtgørelser, der blev udbetalt som følge af ulovlige fyringer. Men i forbindelse med to principielle sager, som fandt sted senere på foråret, har Skatterådet imidlertid trukket i land. Det betyder, at en afskediget medarbejder, som efter arbejdsgiverens overtrædelse af enten ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven har modtaget erstatning for uberettiget afskedigelse, nu igen må punge ud til skattefar. Begrundelsen er kort fortalt, at godtgørelsen ville have været skattefri, hvis den fungerede som kompensation for tabt erhvervsevne eller lignende. Men en godtgørelse som følge af uretmæssig forskelsbehandling fungerer blot som kompensation for tab af en løbende indkomst. Og her gælder princippet om, at en erstatning skal beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for. Filip NYTTIG VIDENSDELING: MERE KIRKE FOR PENGENE Landsforeningen af Menighedsråd har søsat et projekt, som har til formål at inde ud af, hvordan man rundt omkring i sognene kan skabe mest mulig kirkeliv uden at trække på ekstra økonomiske eller menneskelige ressourcer. Projektet drejer sig om at samle gode erfaringer ind og derefter gøre dem tilgængelige for alle. I den forbindelse beder Landsforeningen om hjælp fra folkekirkens ansatte. Har dit sogn sat fokus på, hvordan I bruger ressourcerne? Det kan være erfaringer med energistyring, anderledes prioritering, samarbejde, omfordeling af lønkroner eller noget helt femte. Landsforeningen modtager gerne både små og store eksempler. Det væsentlige er, at erfaringerne er fra virkelighedens verden og at de har ført til mere værdi for jer lokalt, lyder det i en pressemeddelelse fra Landsforeningen. Man skriver til projektleder Vivi Rolskov Jensen på adressen merekirke@menighedsraad.dk. Projektet løber til og med 2015 og er inansieret af Fællesfonden, som har bevilget kr. Læs mere på Filip PO-bladet 13

14 NYHEDER FTF-A HAR SUCCES MED LØNSIKRING Siden årsskiftet har FTF-A haft et mere fordelagtigt tilbud om lønsikring end tidligere. Det har mere end A-kasse-medlemmer nu benyttet sig af. Konceptet er, at hvis man tjener kr. om måneden, kan man eksempelvis tegne en lønsikring på kr. til en pris af omkring 150 fradragsberettigede kroner om måneden her i 2014 dog væsentlig billigere. Tallene i eksemplet indebærer, at man I tilfælde af ufrivillig ledighed vil kunne modtage kr. før skat i stedet for den maksimale dagpengesats på kr. Filip Der mangler efter vores opfattelse et samlende forum, hvor alle aktører i og omkring kirken kan sætte hinanden stævne og samle ny inspiration med hensyn til produkter, serviceydelser og processer, lyder det i en pressemeddelelse fra projektleder Hanne Iversen. På listen over udstillere indes blandt andre en række orgelbyggerier. Og foruden den omfattende udstilling lover arrangørerne et stort fagligt program med paneldebatter, faglige indlæg og foredrag fra scener i hallen. I skrivende stund er der på kirkensforum.dk blot løftet en lig af sløret: Kirke- og kulturmedarbejder ved Sct. Michaelis Kirke, Fredericia, vil give inspiration til a holdelse af børnekirke. Filip Gunnar Bach Pedersen/Wikimedia Commons VIL SAMLE KIRKENS AKTØRER Messecentret i Fredericia, MESSE C, har i år en ny satsning: Kirkens Forum beskrives som Danmarks første samlede fag- og indkøbsmesse for kirken. Det er den 12. og 13. november, og målgruppen er folkekirkens medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer, som kan tilmelde sig gratis via hjemmesiden kirkensforum.dk. LANGBERG VIL GENREJSE LØGUMKLOSTER HØJSKOLE Midt i juni stod det klart, at Løgumkloster Højskole var gået konkurs og måtte indstille alle sine aktiviteter, deriblandt de traditionsrige ugekurser for organister og kirkesangere. Årsagen var den indlysende: vigende elevtilslutning og reduceret statstilskud. Lukningen er imidlertid et uacceptabelt stort tab, hvis man spørger en række lokale kræfter, som på initiativ af den lokale borgerforening mødtes i begyndelsen af juli. Ved den lejlighed blev der nedsat en styregruppe, som nu har påbegyndt arbejdet for en genetablering af højskolen. 14 PO-bladet

15 NYHEDER Blandt styregruppens fem medlemmer er organist og klokkenist Peter Langberg, som også tidligere har været med til at etablere en institution i Løgumkloster, nemlig den kirkemusikskole, som han var rektor for fra starten i 1979 og 30 år frem. Styregruppen opfordrer alle med interesse for Løgumkloster Højskoles fremtid til at melde sig ind i en bredt funderet skolekreds ved at skrive til skolekreds@loegumkloster.dk. Filip SPIL DANSK DAGEN FREMTIDS- SIKRES MED NY ORGANISATION Siden begyndelsen i 2001 har Spil Dansk Dagen vokset sig stor med langt over tilmeldte arrangementer hvert år. For at konsolidere konceptet yderligere har en række musikorganisationer etableret en ny ejerkreds, sådan at Spil Dansk Dagen ikke længere blot er en lillesøster til Koda, som i sin tid tog initiativet. Med den nye Spil Dansk-forening vil vi i fællesskab kunne revitalisere Spil Dansk som organisation og som et fænomen, der fortsat vil spille en markant rolle i dansk musik- og kulturliv i mange år frem, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen formand, Jørgen Thorup fra Danske Populær Autorer. Foruden DPA og Koda består ejerkredsen af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og Dansk Musikforlæggerforening. Her i 2014 vil Spil Dansk Dagen brede sig over hele uge 44 og kulminere på selve dagen, torsdag den 30. oktober. Det kan man læse mere om på spildansk.dk. Filip ORGEL SÆLGES P. Bruhn & Søn 1974 I. manual: Rørfløjte 8, Fugara 4 II. manual: Gedakt 8, Spilfløjte 2 Pedal: Subbas 16 Koblinger: I+II, pedal+i, pedal+ii Orglets grundplan: 152 cm x 134 cm (+ pedalklaviatur 70 cm) Max-højden på 330 cm kan eventuelt reduceres ved en mindre ombygning. Velegnet som instrument i mindre kirke, kapel eller som husorgel. Orglet er i fi n stand og p.t. opstillet i Tønd er Kirkegårdskapel. Henvendelse: Steen Wrensted Jensen Tlf: PO-bladet Mail: steen@wrenstedjensen.dk15

16 REPORTAGE INDØV DET DOBBELTE PÅ DEN HALVE TID En væsentlig pointe i Kjeld Fredens stævneforedrag om læring var, at kroppen som helhed er et afgørende fundament for at lære. Også vores arbejdshukommelse må gerne være veltrænet. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch 60 medlevende deltagerne på PO-stævnet i Odense blev mandag den 5. maj forkælet med en eftermiddag sammen med en yderst populær foredragsholder, nemlig den tidligere hjerneforsker Kjeld Fredens. Og stemningen var i top lige fra starten: Jeg har fået at vide, hvad jeg skal snakke om nu skal I bare høre: Tilhørerne har det til fælles, at de i perioder arbejder under pres, læste Kjeld Fredens op. Gør I det?, fortsatte han med påtaget undren. Står der pres eller præst?, ville en deltager gerne vide. Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har tidligere været ansat som blandt andet hjerneforsker ved Århus Universitet. Det er jo det samme!, udbrød en anden, mens forsamlingens skraldlatter blev stadig kraftigere. Der var bestemt ikke tale om et standardforedrag. Kjeld Fredens tog bogstaveligt talt afsæt i sine tilhøreres situation, idet han i omtrent den første tredjedel af tiden lod sig udfordre af en række spørgsmål fra salen om deltagernes egne vanskeligheder med indlæring og effektivitet. Herfra bevægede han nærmest umærkeligt over i selve foredraget. Som læge med god forstand på både det fysiske og det mentale kunne han uddele kvali- icerede råd om lidt af hvert. De mere speci- ikke problemstillinger ved organistarbejdet viste han også god forståelse for. Størstedelen af hans nærmeste familie er da også musikere. I løbet af to intense timer med Kjeld Fredens blev organisterne klogere på, hvordan både kroppen, følelserne og viljekraften kan bruges som redskaber til at sætte turbo på den musikalske indlæring. Også korarbejdet kom han speci ikt omkring. MANDEN ER JO DØD En deltager spekulerede på, hvordan hun kunne optimere sin forberedelse til den slags tjenester, hvor der opstår tidspres som følge af pårørendes specielle musikønsker. Kunne det mon være en fordel at vente med madpakken til efter, at det mere lidt krævende stykke var indøvet? Det er klogt at spise maden først, for så er dit blodsukker så højt, at du har nemmere ved at lære noget, lød Kjeld Fredens umiddelbare råd. 16 PO-bladet

17 REPORTAGE Han påpegede samtidig, at der nogle gange kan ligge en blokering i selve det, at nu skal man virkelig nå at øve sig ordentligt. Dermed kan man etablere en negativ forventning hos sig selv. Mine døtre, der er professionelle musikere, siger, at når de er ude at spille, så går det tit bedst, når de ikke har haft tid til at øve sig. Så prøv at sige til dig selv næste gang: Nu sætter jeg mig gudhjælpemig bare op og spiller manden er jo død alligevel. Du vil blive overrasket over, hvad du bare kan gøre, lød det optimistisk fra Kjeld Fredens. TO TÆNKESYSTEMER Pointen var selvfølgelig ikke, at man generelt skal droppe øvningen. I foredragets anden halvdel kom Kjeld Fredens mere grundigt ind på to komplementære måder at tænke på, den hurtige og den langsomme: Når man opfører et orgelstykke eller er i gang med en korprøve, kan man med fordel holde sig til den hurtige, hvor man vender opmærksomhed udad, tænker i helheder og er åben over for overraskelser og kreative indfald. Hvis man så nærmer sig et mere vanskeligt sted og giver sig til at tænke åh, nu kommer det, så er man havnet i den langsomme tænkemåde. Denne tænkemåde følger nemlig med den indadvendte og mere detaljeorienterede opmærksomhed, som ellers egner sig godt til den personlige forberedelse. Men den er i sagens natur langsom, og derfor vil det sikkert gå galt med opførelsen af orgelstykket. Og den er i sagens natur indadvendt, og derfor egner den sig ikke godt til situationen, hvor man står foran et kor. De to tænkesystemer er populært formidlet af psykogen Daniel Kahneman i bogen At tænke hurtigt og langsomt, som Kjeld Fredens anbefalede tilhørerne at læse. Som optakt til foredraget bad Kjeld Fredens tilhørerne bruge et par minutter på at tale med hinanden om, hvilke udfordringer, de kunne tænke sig at få besvaret. GÅ EN PAUSETUR Som svar på et andet spørgsmål ridsede Kjeld Fredens et par tommel ingerregler op for, hvordan man bedst kan indstudere et nyt repertoire, når man arbejder koncentreret for sig selv. Koncentrer dig fuldt ud om det, du gør, men indstuder kun i tyve minutter og hold så ti minutters pause, tyve minutter igen, ti minutters pause og så videre. Hvis man i stedet siger nu spiller jeg, indtil jeg er færdig, så viser det sig, at det, der ligger ud over en vis tid nu siger vi tyve minutter det bygger på træthed. Og det, man så sidder og arbejder videre med, kan endda hæmme det, man har lært i forvejen. De ti minutters pause er guld værd i forhold til at konsolidere hukommelsen, forklarede han. I pausen skal man vel at mærke ikke foretage sig noget, der distraherer. Noget af det bedste, man kan gøre, er at gå en tur. Hvis I bliver gode til at øve på den måde, kan I accelerere jeres indlæring og lære det dobbelte på den halve tid, hævdede Kjeld Fredens. PO-bladet 17

18 REPORTAGE I stedet om morgenen at kigge ind i køleskabet og sige åh, der mangler mælk, kan man lige så godt sige nej, hvor kan man lave meget mad uden mælk, nævnte Kjeld Fredens som et eksempel på, hvordan man kan arbejde med konverterer negative følelser til positive. LÆRING KOMMER AF SPØRGSMÅL Noget andet er så, at der naturligvis indes grænser for, hvad man til enhver tid er i stand til at tilegne sig. Men her ligger der heldigvis nogle fantastiske muligheder gemt i hjernens evne til at arbejde videre i det ubevidste. Du vil komme dertil, hvor du siger, det var så langt, jeg nåede nu. Men hvis du, inden du stopper, sørger for at stille dig selv spørgsmålet hvor vil jeg gå videre herfra, næste gang jeg arbejder med det, så vil der ske noget! Din hjerne vil søge efter svar, uanset hvad du laver derefter, og på et tidspunkt vil du vil få det serveret på et sølvfad! Idéen er altså, at læring kommer, når vi stiller spørgsmål men alt for mange af os er uddannet i læringsrum, som er fyldt med svar, der aldrig har set et spørgsmål, lød analysen fra Kjeld Fredens. Han fortalte, at faktisk er hele 80 procent af det, vi lærer, ubevidst eller såkaldt implicit læring. GÅ TIL FITNESS En deltager pegede på, at det jo også kan være kroppen, der husker. For en organist handler det ofte om at få musikken ned i fødderne. Deltageren er en af dem, der har spillet klaver i mange år, inden han kastede sig over orgelspillet, og muligvis er det årsagen til, at han stadig oplever, det går for langsomt, når fodspillet skal indøves? Kjeld Fredens foreslog i den sammenhæng, at det godt kunne handle om fysisk form snarere end teknisk rutine. Kroppen er vores første instrument uanset om man er sanger eller organist. Hvis man starter som organist i en lidt højere alder, så er benene lidt tungere. Det gælder om at få den nødvendige styrke i musklerne og så også at træne leksibiliteten, altså bøjeligheden. Prøv at gå til itness og få lidt instruktion i, hvordan du styrker dine lægmuskler, som er noget af det, der svækkes med alderen, foreslog han. Og når Sundhedsstyrelsens råd om at få pulsen op i minimum en halv time dagligt er så vigtig, handler det ikke ikke kun om at forebygge sygdomme, men også om at holde hjernen i gang. I den del af hjernen, som er særlig vigtig i forhold til at konsolidere hukommelsen, dannes der nemlig 2000 nye nerveceller hver dag men kun hvis man dyrker tilstrækkeligt med motion! 75 PROCENT POSITIVE FØLELSER Senere kom Kjeld Fredens blandt andet også ind på følelsernes betydning for læring. Og her gælder det også, at får man for lidt motion, rammer det samtidig følelserne negativt. De ire vigtigste næringsstoffer, der skal til for at lære, er respekt, opmuntring, gensidig tillid og emotionel støtte. Og det, der optimerer et godt læringsmiljø, er, når der er tre gange så mange positive som negative følelser. Men både de positive og negative har en vigtig funktion, understregede han. Kjeld Fredens sammenlignede det med at 18 PO-bladet

19 REPORTAGE køre i bil. De positive følelser er speederen, og de negative er bremsen. Det vil være helt tosset at sige ja til alting og bare køre derudaf. Så det handler om at inde den optimale balance. Hvis man skal have tre gange så mange positive følelser, handler det om at lære at konvertere nogle af de negative til positive. Og her er der den sjove ting ved de leste mennesker, at vi er vældig opmærksomme, når vi er positive, og vi er næsten blinde, når vi er negative, sagde han. Her kan man i løbet af to uger foretage sin helt private øvelse, hvor man i løbet af den første uge koncentrerer sig om at opdage, hvor negativ, man egentlig er. Den anden uge øver man sig så i at konvertere negative emotioner til noget positivt. Kan du se nogen fordel ved regnvejr? Det er der nogle, der har meget svært ved nogle kan bedst lide at have det skidt, ikke også? Men hvis jeg tvinger mig selv til det, så kan jeg godt se, at regnen faktisk er godt for græsplænen, sagde Kjeld Fredens. SMEDENS SØN ER MED Der vil altid være negative følelser forbundet med læring, og det er som nævnt også godt nok. Men på samme måde, som motionisten presser sig selv til lidt mere, fordi det er det, der forbedrer konditionen, så må læringssituationen også godt gøre lidt ondt. Man lærer mest, når det er svært. Hvis det er for let, er det som at skrive med ingeren i sandet det er væk lige så hurtigt. Så prøv at sige til jer selv: Hvor er jeg heldig, at jeg har fået sådan en spændende udfordring, anbefalede Kjeld Fredens. Det samme gælder, når man skal undervise andre, eksempelvis som korleder. Når I står med et kor, og I har en klar tro på, at selvom smedens søn er med, så skal det saftsuseme nok lykkes, så vil I kommunikere det i jeres nonverbale kommunikation, sådan at troen på det ligger i jeres gestik og mimik. Og det er dér, I sælger billetter. Hvis man gerne vil udvikle sig som korleder, er det samtidig Kjeld Fredens anbefaling, at at man allierer sig med en sparringspartner. Vi er ikke ret gode til at vurdere, om vores læringsstrategier er gode eller dårlige. Så når I nu står der og synes, at I er verdensmestre i at dirigere et kor, så få lige en kollega til at komme og kigge på det. Det at modtage supervision giver rigtig god mening, fordi vi har så svært ved at se os selv udefra, betonede han. STYRK ARBEJDSHUKOMMELSEN Et konkret sted i hjernen, som har stor betydning for læringen, er pandelapperne. Her er viljen nemlig placeret. I forskningen betragter man billedligt viljekraften som en muskel, for har man styrket den på ét område, så kan man næsten altid overføre den til andre, fortalte Kjeld Fredens. Noget af det vigtigste, som har brug for at blive aktiveret af viljekraften, er den såkaldte arbejdshukommelse, der ifølge Kjeld Fredens er laskehalsen i al læring. Når vi skal lære noget nyt, kommer det ind i korttidshukommelsen, og det går vi til med vores erfaringer, som ligger i langtidshukommelsen. Mødet mellem det nye og det, vi ved i forvejen, det er arbejdshukommelsen. Dér begynder jeg med mine erfaringer at bearbejde det nye, jeg har fået ind og det skal der en vilje til at gøre, forklarede han. Vores arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet. Derfor forudsætter den gode læring ofte, at vi tvinger os selv til at tage én ting ad gangen. Og dét kan kræve viljestyrke (fortsættes på bagsiden) PO-bladet 19

20 ANMELDELSER Lars Kristian Hansen Orgelkoraler og fantasier til kirkeåret Egen udgivelse 120 kr. hos noder.dk Når man googler navnet Lars Kristian Hansen, manden bag en flot nyudgivelse med titlen Orgelkoraler og fantasier til kirkeåret, står det hurtigt klart, at det ikke blot er organistens husflidsarbejde, man har foran sig, men et arbejde af en rutineret komponist. Foruden at være mangeårig organist ved Vor Frelsers Kirke i Odense, fungerer han som underviser på konservatorierne i Aarhus og Esbjerg. Det er også noget, der afspejler sig tydeligt i det kompositoriske virke, der omfatter moderne klassisk kompositionsmusik for kor, orkester, klaver og orgel. Nærværende udgivelse er ingen undtagelse. Det er gennemsyret af et godt og solidt håndværk parret med en ofte overraskende harmonisk og rytmisk opfindsomhed, der på intet tidspunkt tenderer effektjageri. MED OG UDEN TÆNDER Samlingen indeholder foruden kompositionen Fantasi til Trinitatis 15 orgelkoraler med titler som: Alle mine kilder, Helligånd, vor sorg du slukke, Nu vågne alle Guds fugle små og Se, nu stiger solen. Orgelkoralerne er koncentrerede og af en længde, der gør dem velegnede i gudstjenestesammenhæng, men også på et koncertprogram vil de være forfriskende. Skulle jeg fremhæve en af koralerne, kunne det være den sprudlende toccata over I al sin glans, der intet mangler i retning af tunger af ild og pinseunder. Også den mere lyriske koral over Barnekows melodi til Der er en vej, som verden ikke kender må fremhæves. Enkelte af kompositionerne kan spilles på et orgel uden pedal, men ellers gør musikken sig godt på et orgel, der både mestrer det blide og kan vise tænder. Af forsiden fremgår det, at Lars Kristian Hansens orgelkoraler har undertitlen bind 1. Forhåbentlig kommer der flere. Jeg venter spændt! Per Rasmus Møller Lasse Toft Eriksen 160 salmeforspil Forlaget Mixtur 299 kr. hos noder.dk Jeg sidder med en rigtig lækker samling forspil i hænderne. Her er mange forspil, som jeg let kan få klar, selv med en kort øvehorisont et væsentligt kriterium for organister, der hver uge får en bunden opgave på forberedelse af 6-7 salmer med forspil. Bogen, som er med spiralryg, har ét, for mig at se, perfekt layout. Derfor ikke mere om dette. Forspillene varierer i længde, enkelte er lige lovligt lange, men generelt er længden meget passende. Til nogle få forspil er der givet anvisning på en mulig forkortelse. Ellers kan flere af forspillene fint stå alene som en lille orgelkoral, f.eks. som altergangsmusik. De fleste forspil kan spilles på ét manual, men en del kan også med fordel spilles på to, som foreslået. STOR TEKSLIG INDLEVELSE Samlingen er spækket med overraskende modulationer, underfundige og smukke musikalske ideer som Nu falmer skoven i valsestil og enkel vellyd i trio-forspil til Se, nu stiger solen. De feststemte salmer som I al sin glans og Denne er dagen har forspil, der er fulde af fest. I Til himlene rækker løber skalaerne hele tiden opad og slutter i det himmelhøje. I Nu titte til hinanden mærker man, hvordan der tittes ved hjælp af forte og piano. Vor Herres Jesu mindefest begynder dybt og roligt og har den meditative tone, som kendetegner passionstiden. 20 PO-bladet

21 ANMELDELSER Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke kun ligger et stort arbejde med melodierne og deres karakter i denne samling af forspil. Den afspejler også en stor indlevelse i teksternes indhold. Dermed er forspillene allerede med til at fortolke og hjælpe formidlingen på vej. EN VARM ANBEFALING Der var så få forspil, der ikke lige faldt i min smag, at det slet ikke er værd at nævne. Jeg vil derimod varmt anbefale Lasse Toft Eriksens salmeforspil, som en kærkommen kilde til god gudstjenestemusik og en inspiration til mit eget arbejde med forspil! På noder.dk kan man se eksempler på forspillene samt en indholdsfortegnelse. Christa Nyborg Christian Præstholm Orgelkoraler bind 13 og 14 Egen udgivelse 129 kr./bind hos christianpraestholm.dk Randersorganisten Christian Præstholm behøver vel ingen nærmere introduktion. Han har for længst etableret sig som en af sin tids helt store kirkemusikalske komponister. Præstholm har en stor vision, nemlig at komponere en orgelkoral til hver eneste melodi i koralbogen. Det er indtil nu blevet til 14 bind med orgelkoraler sidste skud på stammen er bind 13 og 14. I lighed med de tidligere udgivne orgelkoraler, er der også i bind 13 og 14 tale om meget velkomponerede orgelstykker. De er et helt overflødighedshorn af kompositorisk snilde med stærke harmoniske farver og en fantasifuld bearbejdelse af det tematiske stof. Man fristes til at sammenligne Præstholms koraler med en Maggiterning fortættet smag og kraft i en kompakt form. SOMMER OG LUNDERSKOV Orgelkoralerne i bind 13 har stort set alle hitpotentiale, de er meget velklingende og har en folkelig appel. Koralerne er helt overvejende spillevenlige, men som altid hos Præstholm er der noget at se til for fortolkeren. Centralt i udgivelsen står udsættelserne af de seks populære melodier af henholdsvis Erik Sommer og Lasse Lunderskov. Du, som har tændt millioner af stjerner er en lille rolig koral med et kort ostinat og med melodien i pedalets 4-fodsleje. Nu går solen sin vej er en ren idyl med citater fra Griegs morgenstemning af Peer Gynt. Udsættelserne af Lunderskovs tre melodier ( Nu fryde sig, Når jeg er træt og trist og Tag det sorte kors ) klæder hinanden rigtig flot, og vil kunne fremføres samlet som en lille suite i koncertsammenhæng. Ud over disse udsættelser findes en række rigtig vellykkede koraler af mere klassiske melodier i forskellig stilistisk udsmykning. KORALER FOR ÉT MANUAL Orgelkoralerne i bind 14 rummer udsættelser af reformationstidens melodier. Koralerne er tænkt for små orgler med kun ét manual. Igen er der tale om en opvisning i musikalsk idérigdom. Udsættelserne spænder fra det helt enkle udtryk i Af dybsens nød med små rytmiske forskydninger og overraskende dissonanser til den brede, sangbare og utroligt velklingende koral over Her ser jeg da et lam at gå. I den mere kraftfulde ende findes udsættelsen af Gør døren høj, gør porten vid og i samme stilleje Gladelig vil vi halleluja kvæde, som også bringer mindelser om Menuet Gothique af Böellmann. Præstholm lykkes til fulde med at aktualisere disse gamle melodier. De her omtalte bind af Præstholms orgelkoraler får uden forbehold en stor og god anbefaling! Der er tale om to meget gennemarbejdede udgivelser, som vil henvende sig bredt til menigheder og organister af alle slags. Henrik Strøm PO-bladet 21

22 ANMELDELSER Jens Ramsing Alle mine kilder: 24 orgelkoraler Kirkemusikforlaget 298 kr. hos kirkemusikforlaget.dk Jens Ramsing Organ works by Jens Ramsing HELIKON 130 kr. hos helikonrecords.dk (Samlet: 350 kr.) Organist og komponist Jens Ramsing har med sin orgelkoralsamling Alle mine kilder føjet endnu en samling af velegnede småstykker til gudstjenestebrug til det stadigt voksende repertoire i genren. De 24 orgelkoraler i samlingen tager udgangspunkt i det klassiske standardrepertoire af melodier, og udvalget vil derfor givetvis kunne finde anvendelse på en lang række søndage kirkeåret igennem. Der er en fin diversitet i udformningen af satserne. De spænder fra forholdsvis enkle satstyper med præsentation af det melodiske stof som cantus firmus iklædt en mere traditionel harmonik, f.eks. i koralen Barn Jesus i en krybbe lå, og til det mere udfarende og koncertante, hvor melodierne præsenteres i kortere fraser for derefter at varieres på forskellig måde, undertiden i danseagtige satser som Aleneste Gud i Himmerig, hvor harmonikken er mere ekspansiv. Andre satser bærer tydeligt præg af en mere rapsodisk, næsten aforistisk, tilgang til melodistoffet, f.eks. koralen til I al sin glans nu stråler solen, her i en underfundig og mere udfarende harmonik. Atter andre satser har en stemthed af noget roligt mediterende og næsten zen-agtigt, f.eks. satsen til Hvilestunden er i vente og min personlige favorit, Giv mig, Gud, en salmetunge. Sidstnævnte er iklædt en befriende fri-tonal dragt. MANGLER TAKTARTSANGIVELSER Den generelle sværhedsgrad må siges at være for de noget øvede, hvis satserne skal læres inden for en overskuelig tidshorisont. Ingen af satserne er uoverkommelige, men nogle vil kræve mere indstuderingstid og lytten-sig-ind end andre. Selve nodetrykket gør et fint og indbydende indtryk. En anke er dog, at der mangler konsekvens i angivelsen af ændringer i taktart. I satser med få skift er taktartsskiftene indsat, mens de af uransalige grunde mangler i de mere komplekse satser. F.eks. er koralen Alle mine kilder komponeret med idelige taktartsskift (fra 4/4 til 7/8 til 2/4 til 6/8 osv.). Her havde det været rart med nogle angivelser undervejs, når der ikke er tale om friere kadenceprægede fraser og/eller quasi senza misura (som i den tidligere nævnte Giv, mig Gud... ). I nodehæftet præsenteres foruden orgelkoralerne fem nye korsatser/salmemelodier skrevet til et udvalg af de i salmebogen nyoptagne salmetekster, bl.a. Lisbeth Smedegaard Andersens I går var hveden moden og Ole Sarvigs Som året går. Imidlertid må man sige, at de firestemmige satser alle er gestaltet ganske konventionelt i harmonisering såvel som i udformning af det melodiske stof. Og det er lidt ærgerligt, at den innovative tilgang, komponisten har til orgelkoralerne, ikke slår igennem på samme måde i de fem salmer melodierne savner noget mere prægnans og gør intet synderligt for teksternes stemthed og udtryk. ORGELKORALER TILSAT GOD SMAG En stor styrke for udgivelsen er, at komponisten selv for pladeselskabet Helikon har indspillet stykkerne på sit eget orgel i Vor Frue Kirke, Vordingborg. Det er naturligvis en klar fordel på denne måde at kunne få et førstehåndsindtryk af værket i komponistens egen fortolkning. Alt i alt en god og anvendelig samling af orgelkoraler, konsekvent i udformningen og udført ikke uden smag og tak for det! Hermed anbefalet. Bo Andersen 22 PO-bladet