Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi

Transkript

1 Økonomisk prognose - marts 212 Lysere udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk prognose - marts 212 af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra stud.polit Sune Fold von Bülow og senioranalytiker Erik Bjørsted Indhold 1 Resumé af prognosen 2 Lidt lysere udsigter for dansk økonomi 3 Økonomien balancerer på en knivsæg 4 Udvikling i den internationale økonomi 5 Kun svag vending på det danske arbejdsmarked 6 Appendiks Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

3 1. Resume af prognosen Efter et faretruende efterår overraskede dansk økonomi positivt i slutningen af 211 ved at holde sig fri af økonomisk nedgang. Dertil kommer en lang række aktuelle positive signaler, der tegner et lidt lysere billede af dansk økonomi. Væksten i 211 er foreløbig opgjort til 1 pct. Til trods for negativ vækst i Eurozonen, og faldende boligpriser i Danmark, forventes dansk økonomi at vokse med 1½ pct. i 212. Arbejdsmarkedet synes at være stabiliseret, stemningsindikatorerne er vendt i en mere positiv retning, og eksporten har trodset nedturen i udlandet. Udbetalingen af efterlønspengene, en vis indhentning af efterslæbet i det offentlige forbrug og de positive effekter fra regeringens vækstpakke skubber positivt bag på udviklingen i 212. Prognosen forventer en vækst på 1½ pct. i i både 212 og 213 Som følge af henstillingen fra EU og de makroøkonomiske forpligtigelser, som regeringen har bundet sig til, strammes finanspolitikken allerede igen i 213. Opstramningen er baggrunden for, at væksten i 213 forventes at blive på samme niveau som i 212. Selvom vækstskønnet for dansk økonomi samlet er opjusteret siden vores seneste prognose, tegner genopretningen af dansk økonomi fortsat meget langsom. BNP ligger ved udgangen af 213 stadig 4 mia. kr. under førkriseniveau, og sammenholdes med den væksttrend, der var før krisen satte ind, er der ved udgangen af prognoseperioden et velstandstab på 23 mia. kr. Det fremgår af resumefiguren. Tabet svarer til næsten 42. kroner målt som BNP per indbygger i Danmark. I 213 er vi 23 mia. kr. under niveauet for den væksttrend, der var, før krisen satte ind. Resumefigur 1. Udviklingen i BNP mia.kr 212priser y =,95x R2 =, mia.kr 212priser Kilde: AE s martsprognose 212. Med fald i arbejdsløsheden de seneste 5 måneder, synes arbejdsmarkedet at have fundet bunden. Der ventes en underliggende svagt faldende arbejdsløshed gennem prognoseperioden, men vi vil i den kommende tid formentlig stadig opleve måneder med stigning. Sammenlignet med vores prognose fra oktober 211 er arbejdsløsheden nedjusteret med ca. 1. fuldtidspersoner. Arbejdsløsheden vil i prognoseperioden falde svagt. Niveauet er nedjusteret med 1. i forhold til AE s seneste prognose fra okt

4 Beskæftigelsen faldt sidste år med 8.5 personer. I lyset af det vækstbillede, der tegner sig, forventer prognosen et beskæftigelsesfald på 1. personer i 212, mens vi forventer en fremgang i beskæftigelsen på 3. personer i 213. Den svage fremgang på arbejdsmarkedet dækker over en mindre nedgang i den offentlige beskæftigelse, mens den private beskæftigelse forventes at stige en smule. Dermed fortsætter tendensen fra 211. At økonomien balancerer på en knivsæg illustrerer prognosens scenarier. I det negative scenario bremser større boligprisfald og lavere privatforbrug væksten i økonomien med fortsat nedtur på arbejdsmarkedet til følge. I det positive scenario kommer der mere gang i erhvervslivets investeringer, fordi væksten i udlandet overrasker positivt. Det løfter væksten op over 2 pct., og vi får en mærkbar vending på arbejdsmarkedet. Det viser resumefigur 2A og 2B. Prognosen viser et fald i beskæftigelsen i 212 på 1. personer samt en fremgang på 3. personer i 213. Der ligger fortsat betydelige risikomomenter fra udlandet, boligprisernes udvikling og det private forbrug. Der er dog også muligheder for positive overraskelser. Resumefigur 2A. Vækst scenarier Resumefigur 2B. Beskæftigelse - scenarier pct. pct. 1 pers. 1 pers. 2,5 2, , 2, ,5 1, , 1, 5 5,5,5-5 -5, , Negativ Scenario Grundforløb Positiv scenario Negativ Scenario Grundforløb Positiv scenario Kilde: AE s martsprognose 212 Udbetalingen af efterlønspengene forventes at øge underskuddet på de offentlige finanser fra 2½ pct. af BNP (44 mia. kr.) i 211 pct. til 3,9 pct. af BNP (72 mia. kr.) i 212. I 213 forventes et underskud på 2,4 pct. af BNP. Ser man bort fra udbetalingen af efterlønspengene og pensionsafkastskat forventes en underliggende forbedring af de offentlige finanser gennem prognoseperioden. Med et overskud på betalingsbalancen, der forventes at holde sig over 1 mia. kr. i 212 og 213, vil det private opsparingsoverskud ligge på mia. kr. Det er rekordhøjt. Underskuddet på de offentlige finanser bliver i 212 på 72 mia. kr men der er et rekordhøjt privat opsparringsoverskud på mia. kr. Udfordringen for dansk økonomi er fortsat, at væksten er for svag til at trække ordentligt gang i beskæftigelsen. Vi skal have betydelig højere vækstrater, før vi kan forvente en mærkbar vending på det danske arbejdsmarked, hvilket understreger vigtigheden af, at der fortsat holdes fokus på væksten i den politiske og økonomiske debat i Danmark. Det er imidlertid ikke først og fremmest penge, der mangler i dansk økonomi. Det er tillid. Der skal fokus på væksten, hvis vi for alvor skal se en vending på arbejdsmarkedet. 3

5 2. Dansk økonomi overraskede til den positive side i slutningen af 211 ved at holde sig fri af økonomisk recession. Det forhold sammen med en lang række aktuelle positive signaler gør, at vi nu ser lidt mere optimistisk på væksten i 212, end vi gjorde i sidste prognose. Det er ellers ikke økonomisk modvind, der har manglet siden vores prognose fra oktober 211. Vækstudsigterne for Europa og vores nabolande er nedjusteret betydeligt, og samtidig er boligpriserne i Danmark begyndt at falde mærkbart igen. Til den positive side trækker dog, at arbejdsmarkedet synes at være stabiliseret, at renterne er faldet yderligere, at det private forbrug steg ret markant i 4. kvartal 211, og ikke mindst at eksporten har trodset nedturen i udlandet. Væksten i 211 er foreløbig opgjort til 1 pct. Det svarer til vurderingen i AE s oktoberprognose. I både 212 og 213 forventer vi nu en vækst omkring 1½ pct. Der er, på trods af faldende huspriser og lavere vækst i udlandet, samlet set tale om en lille opjustering af vækstbilledet siden vores seneste prognose, jf. figur 1A. De lidt mere positive takter underbygges af tillidsindikatorerne i både erhvervsliv og husholdninger, der har rettet sig noget oven på de fald, der satte ind efter sommeren 211. Figur 1.A Vækstprognosen Figur 1.B Beskæftigelsesprognosen pct. 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75,5,25, pct. 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75,5,25, personer personer mar-12 okt-11 mar-12 okt-11 Kilde: Danmarks Statistik og AEs prognoser oktober 211 og marts 212. Udbetalingen af efterlønspengene, en vis indhentning af efterslæbet i det offentlige forbrug og de positive effekter fra regeringens vækstpakke skubber positivt bag på udviklingen i 212. Men som følge af henstillingen fra EU og de makroøkonomiske forpligtigelser, som den nye regering har bundet sig til, strammes finanspolitikken allerede igen i 213. Opstramningen er baggrunden for, at væksten i 213 er nedjusteret en smule sammenholdt med vores oktoberprognose. Selvom opstramningen modvirkes af tiltag i den private sektor, som påvirkes fra politisk hold (renovering af den almene sektor og afledte investeringseffekter fra energiaftalen), kan vi ikke undgå at få en samlet bremse på væksten fra politisk hold. Det er uheldigt i en situation, hvor der stadig ikke er kommet ordentligt gang i økonomien, og hvor der stadig er betydelig ledig kapacitet i økonomien. Det er særlig uheldigt, fordi vi aldrig burde have haft henstillingen fra EU. Danmark har endnu ikke haft et underskud, der har overskredet grænsen på 3 pct. af BNP, og uden udbetalingen af efterlønspengene vil vi efter vores vurdering heller ikke overskride i 212. En nærmere beskrivelse af prognosen og de offentlige finanser findes længere nede. Beskæftigelsen faldt med ca personer sidste år, hvilket er lidt mindre end ventet i oktoberprognosen. I lyset af de seneste beskæftigelsestal og det vækstbillede, der tegner sig, ser vi også en svagt bedre udvikling på det danske arbejdsmarked i 212 og 213. Nedgangen i 212 tegner med et beskæf- 1 De foreløbige nationalregnskabstal viste en nedgang på 15. personer. Siden er der kommet arbejdstidsregnskab, der har opjusteret beskæftigelsen markant i 3. kvartal 211. Vi vurderer på den baggrund, at faldet begrænses til 8.5 personer. 4

6 tigelsesfald på 1. personer således mindre end i oktoberprognosen, mens fremgangen i 213 på 3. personer ligger på linje med oktoberprognosen. Det viser figur 1.B. Arbejdsløsheden er samlet nedjusteret omkring 1. fuldtidspersoner i prognoseperioden. Udviklingen på arbejdsmarkedet uddybes nedenfor. I lyset af den markante nedtur vi har været igennem, tegner genopretningen af dansk økonomi trods opjusteringen af væksten stadig meget langsom. Vi vil - på det nuværende datagrundlag og givet prognosen - ved udgangen af 213 stadig ikke være tilbage på før-kriseniveau. Vi lå ved udgangen af 4. kvartal 211 således 1 mia. 212-kr. (5,3 pct.) under toppunktet fra 2. kvartal 28, og som figur 2 viser, ligger vi ved udgangen af 213 stadig knap 4 mia. 212-kr. (2 pct.) lavere. Figur 2. Udviklingen i BNP mia.kr 212priser y =,95x R2 =,9752 mia.kr 212priser Anm.: Udviklingen efter 4. kvartal 211 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE s marts prognose 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Sammenlignes med den vækststi dansk økonomi fulgte i årene , ligger BNP ved udgangen af mia. 212-kr. (12¼ pct.) lavere. Det svarer til et velstandstab på næsten 42. kroner målt som BNP per indbygger. Opgørelsen i figur 2 illustrerer med al tydelighed, hvor markant den økonomiske krise har ramt dansk økonomi, hvor svært vi har haft ved at slippe den igen og ikke mindst, hvor markant et velstandstab, der er opstået, hvis krisen har skubbet dansk økonomi permanent ned på en lavere vækststi. 3. Økonomien balancerer på en knivsæg Selvom vi samlet har opjusteret vækstudsigterne en smule, er fremgangen stadig meget skrøbelig. Det er således indtrykket, at økonomien balancerer på en knivsæg, hvor det kan gå begge veje. Det illustreres i det følgende ved to scenarier, hvor vi med relativt begrænsede ændringer i forudsætningerne havner i henholdsvis en lavvækst-situation med fortsat nedgang på arbejdsmarkedet og i en situation med mere stabil positiv vækst og vending på arbejdsmarkedet. 5

7 Negativt scenario Af betydelige negative risikomomenter fra udlandet ligger stadig muligheden for, at der starter en ny finanskrise, hvis gældskrisen (mod forventning) begynder at eskalere i Europa igen. Der er risiko for, at de finanspolitiske stramninger, der skal foretages i næsten hele Europa, vil kvæle væksten endnu mere. Der lurer samtidig en geopolitisk uro fra mellemøsten, der kan få oliepriserne til at stige yderligere til skade for den økonomiske vækst. I forhold til den hjemlige økonomi er der også flere trusler. Der kan opstå en yderligere tilbageholdenhed i de danske banker til skade for både boligmarked, erhvervslivets investeringer og det private forbrug. Der er risiko for, at den offentlige sektor fortsætter den utilsigtede sparekurs, der startede med Genopretningspakken fra foråret 21. Sker det, bliver der pillet luft ud af den vækstpakke, der blev lavet med henblik på at kickstarte dansk økonomi i 212. Den største hjemlige trussel synes imidlertid at være det danske boligmarked. Boligpriserne i Danmark begyndte deres nedtur allerede i 27, men fandt en bund i midten af 29, hvorefter boligpriserne faktisk steg en smule frem til slutningen af 21. Fra foråret 211 er der så igangsat en ny nedtur i boligpriserne. Det viser figur 3.A. Man kan med udgangspunkt i antallet af boliger til salg og de lange liggetider på den ene side godt forstå, at der er et nedadgående pres på boligpriserne. På den anden side synes de relativt store fald sidste år svære at forklare ud fra fundamentale forhold som renteudvikling, beskæftigelsessituation mv. Udviklingen i 212 virker således i høj grad drevet af negative forventninger. Opstår der mere bredt forventning om, at huspriserne skal længere ned, bliver potentielle boligkøbere mere tilbageholdende, hvilket slår negativt ud i priserne. Prognosen forventer, at boligpriserne vil falde de tre første kvartaler af 212, om end med betydeligt aftagende styrke sammenholdt med sidste år, hvorefter der sker en svag vending ind i 213. Det viser figur 3.A. Det indebærer et fald i boligpriserne på 6½ pct. fra 211 til 212, mens der næste år er en stigning på 2 pct. Der risiko for, at huspriserne vil fortsætte med at falde mærkbart, men ændres forventningerne til det positive er der mulighed for, at vi når bunden hurtigere. I det negative scenario fortsætter den meget negative udvikling fra sidste år gennem hele 212. Sker det, vil boligpriserne i år falde med næsten 1 pct., mens der næste år vil være et årligt fald på 1 pct. Dette ekstra formuefald sammenholdt med prognosen vil påvirke både boliginvesteringer og privat forbrug negativt om end ikke markant. Men sætter formuefaldet sig i en yderligere tilbageholdenhed (konsolidering) i husholdningerne, får vi en mere negativ effekt i dansk økonomi. I scenariet er det antaget, at den forventede stigning i forbrugskvoten helt udebliver, jf. figur 3.B. Figur 3A. Boligprisudvikling negativt scenario Figur 3B. Forbrugskvote negativt scenario indeks 11 indeks 11 pct. 95 pct Grundforløb Negativ Grundforløb Negativ Anm.: Det negative scenario er beskrevet i teksten. Der er taget to perioders glidende gennemsnit for at udjævne de sving, der bl.a. følger med SP og efterlønsudbetalingen i det anvendte indkomstbegreb. Kilde: AE pba. ADAM. 6

8 De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af det yderigere fald i boligpriserne kombineret med tilbageholdenhed i husholdningernes økonomi er vist i tabel 1. Tabel 1. Konsekvenser af yderligere boligprisfald og tilbageholdenhed i husholdningerne Privat forbrug (faste 25-kædede værdier), procent -,4-2,6 Boliginvesteringer (faste 25-kædede værdier), procent -1, -2,6 BNP (faste 25-kædede værdier), procent -,2-1, Beskæftigelse, 1. personer -2½ -14 Offentlig saldo, mia. kr. -2½ -14 Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i et grundforløb. Kilde: AE-beregning på ADAM-modellen. Det private forbrug reduceres i forhold til grundforløbet med,4 pct. i 212 og stigende til 2,6 pct. i 213. Det svarer til, at den fremgang, der forventes i det private forbrug i prognosen, stort set neutraliseres. Boliginvesteringerne reduceres en smule, og samlet reduceres BNP med,2 pct. stigende til 1 pct. i 212. I forhold til prognosen svarer det til, at BNP-væksten 212 reduceres 1¼ pct., mens væksten i 213 reduceres til kun ¾ pct. Det viser figur 4.A. Figur 4.A Vækst - negativt scenario Figur 4.B Beskæftigelse - negativt scenario pct. 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75 pct. 2, 1,75 1,5 1,25 1,, personer 1. personer ,5,5-6 -6,25, , , Grundforløb Negativ scenario Grundforløb Negativ scenario Kilde: AE s modelberegninger. Som følge af den lavere vækst reduceres beskæftigelsen med 2.5 stigende til 14. personer næste år. Sammenholdt med prognosen betyder det, at nedturen på det danske arbejdsmarked vil fortsætte i både 212 og 213. Det viser figur 4.B. Endelig reduceres den offentlige saldo med 2½ mia. kr. i 212 og 13 mia. kr. i 213. Årsagen til den store påvirkning af saldoen skal findes i reduktionen af det private forbrug, der giver tab af indirekte skatter, samt af den lavere beskæftigelse, der reducerer de direkte skatteindtægter samtidig med, at udgifterne til overførsler øges. Scenariet illustrerer, at der ikke skal meget til for, at Danmark fastholdes i en situation med lav-vækst og fortsat nedgang på arbejdsmarkedet. Det er i det lys afgørende, at der kommer gang i de investeringselementer, der ligger i vækstpakken, herunder de private tiltag i

9 Positivt scenario Modsat er der mulighed for, at væksten har det bedre i udlandet end det, der ligger i prognoserne nu, at vi har nået bunden på boligmarkedet, og at arbejdsmarkedet er på vej ind i en vending. I prognosens grundforløb forudsættes i tråd med Consensus Forecasters, jf. nedenfor, en negativ vækst i Eurozonen og en relativ beskeden vækst hos vores nabolande. Med den stærke positive økonomiske udvikling vi har set i flere af vores nabolande, hvor både BNP og arbejdsmarked har været inde i en positiv spiral og allerede er tilbage på før-kriseniveau, kan den nedgang, der er registreret i økonomierne, i slutningen af 211 være engangsforestillinger udløst af den europæiske uro efter sommeren 211. Vi har således set positive tegn for bl.a. tysk økonomi i starten af 212, og med de senere måneders positive tal fra USA er det bestemt også muligt, at det kommer til at gå bedre i amerikansk økonomi. I det positive scenario ses på effekterne for dansk økonomi i situationen, hvor prognoserne for vores største eksportmarkeder ændres fra konsensus, dvs. gennemsnit af alle bagvedliggende prognoser, til prognoserne, der ligger omkring den øverste tiendedel (9 pct. fraktilen). 2 Sammenholdt med prognosens grundforløb øges den sammenvejede BNP-vækst for de 1 største aftagerlande med,4-,5 pct.enheder, jf. figur 5.A. Eksporten vil i det lys isoleret øges med godt 1 pct. stigende til knap 2¼ pct. i 213, jf. tabel 2. På trods af en pæn vækst i eksporten i både 21 og 211 har vi endnu ikke set nogen nævneværdig effekt på erhvervslivets investeringer. Erhvervslivets investeringskvote investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen er faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af 198 erne. Selvom der i prognoserne forventes et let stigende investeringsomfang, så løftes investeringskvoten frem mod 213 samlet kun med omkring ½ pct.enhed. Hvis den øgede eksport udløser en mere positiv stemning i erhvervslivet, der slår ud i et mere mærkbart løft i investeringerne, øges de samlede effekter ud over den isolerede eksporteffekt. I det positive scenario forudsættes derfor tillige et løft i investeringskvoten på yderligere 1½ pct.enhed, således at udviklingen kommer mere i tråd med det, der er set ved tidligere vendinger, jf. figur 5.B. Figur 5.A. Sammenvejet markedsvækst Figur 5.B. Erhvervsinvesteringskvote pct. 3, pct. 3, pct. 22 pct. 22 2,5 2, , 1,5 1,,5 2, 1,5 1,, , Sammenveje BNP Sammenveje BNP mere positiv, Investeirngskvote, årlig Positiv scenario Anm.: Det negative scenario er beskrevet i teksten. Kilde: AE pba. ADAM. 2 For Finland og Kina, hvor vi ikke har oplysninger om de bagvedliggende prognoser, øges BNP-væksten tilsvarende gennemsnittet af de øvrige prognoser på vækstraten, dvs.,4-,5 pct.enheder i begge år. 8

10 De modelberegnede konsekvenserne for dansk økonomi af den højere vækst i udlandet kombineret med en større stigning i erhvervsinvesteringerne er vist i tabel 2. Ud over løftet i eksporten øges erhvervsinvesteringerne med 5¼ pct. i 212 stigende til 1½ pct. i 213. Med afledte positive effekter giver det anledning til et løft i BNP på,6 pct. i 212 stigende til 1¼ pct. i 213. Set i forhold til prognosen svarer det til en økonomisk vækstrate på 2,1 pct. i 212 og 2¼ pct. i 213. Det viser figur 6.A. Tabel 2. Effekt af højere vækst i udlandet og kraftigere stigning i investeringskvoten Eksporten (faste 25-kædede værdier), procent 1,1 2,2 Erhvervsinvesteringerne (faste 25-kædede værdier), procent 5,2 1,4 BNP (faste 25-kædede værdier), procent,6 1,3 Beskæftigelse, 1. personer 1 24 Betalingsbalance, mia. kr. -2¼ -4¾ Offentlig saldo, mia. kr. 5 12¾ Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet. Der er ikke regnet på afledte negative effekter. Kilde: AE beregning på ADAM-modellen. Som følge af den højere vækst øges beskæftigelsen med 1. personer i 212 stigende til 24. personer næste år. Sammenholdt med prognosen får vi således en mere mærkbar vending på arbejdsmarkedet. Det viser figur 6.B. Som følge af den højere vækst og beskæftigelse forbedres den offentlige saldo med 5 mia. kr. i 212 og 12¾ mia. kr. i 213. Betalingsbalancen påvirkes negativt med 2¼ mia. kr. i 212 stigende til 4¾ pct. i 213, idet den øgede import, der følger af investeringerne og den øgede efterspørgsel overgår de positive bidrag, der følger af den øgede eksport. Figur 6.A Vækst - positivt scenario Figur 6.B Beskæftigelse - positivt scenario 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75,5,25, pct pct. 2,5 2,3 2, 1,8 1,5 1,3 1,,8,5,3, personer personer Grundforløb Positiv scenario Grundforløb Positiv scenario Kilde: AE s modelberegninger. Det positive scenario illustrerer, at der heller ikke skal så meget til, før Danmark kommer ind i et mere stabilt positivt forløb. Får vi en mærkbar vending på arbejdsmarkedet, øges mulighederne for at komme ind i en positiv spiral, hvor der kommer gang i boligmarkedet igen, hvor det private forbrug når vækstrater, der ligner dem, man finder under en normal højkonjunktur, og hvor der generelt kommer mere gang i investeringerne. Det positive scenario illustrerer også tydeligt, hvor vigtigt det er for de offentlige finanser, at der kommer mere gang i vækst og arbejdsmarked. 9

11 Selvom erhvervslivets investeringer øges mere i det positive scenario, fremgår det tydeligt af figur 5.B, at de fortsat ligger markant under de niveauer, der herskede før krisen satte ind. En normalisering af kvoten til det historiske gennemsnit omkring 19½-2 pct. vil således sætte endnu mere gang i økonomien, hvorved vi for alvor vil begynde at få effekter, der lugter af kickstart. Økonomisk politik Selvom dansk økonomi har haft mere end svært ved at slippe fri af krisen, hvad angår vækst og beskæftigelse, så er tilstanden for økonomien samlet set langt bedre end sit rygte. Kigger man på balancerne, både de interne og eksterne, ser det stadig relativt flot ud. Der er gigantiske overskud på betalingsbalancen, vi har penge til gode i udlandet, der er et rekordstort opsparingsoverskud i den private sektor, og selvom, at der er underskud på de offentlige finanser, så er vi lysår fra græske tilstande. Den offentlige (netto)gæld er således lav, og vi har efter alt at dømme langsigtede holdbare offentlige finanser. Det vil klæde den økonomiske debat at medtage disse relevante nuancer, og det kunne være, at en mere positiv omtale af dansk økonomi ville smitte positivt af på husholdningers og virksomheders lyst til at bruge penge og investere. Desværre er vækstdebatten rykket i baggrunden til fordel for reformdebatten. Man kan let få det indtryk, at der ikke er lavet reformer i Danmark, og at arbejdsstyrken vil falde så langt øjet rækker. Det er på ingen måde rigtigt. Med 26-velfærdsreformen, de reformer der blev lavet under VKO og den seneste efterlønsreform, ligger der en relativt stor underliggende strukturel fremgang i arbejdsstyrke og beskæftigelse ikke alene frem mod 22, men også på længere sigt. I S-SF-R s regeringsgrundlag angives, at arbejdsudbuddet (strukturelt) skal øges med i alt 135. personer frem mod 22, ud over det, der kommer af, at konjunkturerne normaliseres. Det angives samtidig, at der for at nå dette mål udestår reformer for personer frem mod 22 reformer, der skal gennemføres for at skabe økonomisk råderum. Et strukturelt løft i arbejdsudbuddet på 135. personer frem mod 22 er rigtig meget, når det samtidig tages in mente, at beskæftigelsen ifølge Finansministeriet ligger omkring 8. under det strukturelle niveau i 212. Skal de arbejdsmarkedsstrukturelle tiltag ikke slå ud i stigende ledighed, skal økonomien således kunne absorbere mere end 2. beskæftigede frem mod 22. Det vil under normale omstændigheder kræve, at der skal rigtig godt gang i væksten igen. Som De Økonomiske Vismænd viste i forårsrapporten 211, tager det mange år, før et øget arbejdsudbud kan absorberes i økonomien alene via tilpasninger i løndannelsen. Uden ordentlig gang i økonomien med træk fra efterspørgslen risikerer vi, at det øgede arbejdsudbud blot vil medføre øget arbejdsløshed, øget langtidsledighed og i sidste ende øget strukturel ledighed. Sker det, får vi ikke de ønskede strukturelle forbedringer på arbejdsmarkedet. Al erfaring viser, at jo længere tid man har været væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage i job igen. Flere år med stilstand på arbejdsmarkedet er derfor dybt bekymrende. Ud over at det er et problem for den enkelte, der bliver ramt af langvarig arbejdsløshed eller marginalisering, så kan det også vise sig at blive et samfundsøkonomisk problem. Flere marginaliserede kan nem- 1

12 lig øge den strukturelle ledighed eller reducere den effektive arbejdsstyrke med længerevarende følgeskader for både den økonomiske vækst og ikke mindst de offentlige finanser. Politikerne må derfor ikke glemme at holde fokus på vækst og beskæftigelse. Hvis vi på trods af de manglende overskridelser af EU's konvergenskrav ikke kan komme ud af proceduren om uforholdsmæssige offentlige underskud, og givet at den nye regering har bundet sig op på de krav, der ligger i den nye finanspagt, er der begrænset med råderum til at understøtte væksten med finanspolitikken. Man må derfor søge at finde nye tiltag, som ligger i den private sektor, men som man fra politisk hold alligevel har indflydelse på. Det kunne være foranstaltninger til afhjælpning af oversvømmelser, fx renovering af det danske kloaknet. Det kunne være privatfinansierede brugerbetalte infrastrukturanlæg, og det kunne være yderligere opførelse og renovering af almene boliger. Kommer der ikke godt gang i arbejdsmarkedet i 212, bør man overveje en udvidelse af uddannelsesmulighederne for folk, der allerede er på arbejdsmarkedet. Det kunne fx være øgede muligheder for jobrotation og uddannelsesorlov, hvor ledige vikarierer for en beskæftiget, mens denne er væk fra arbejde i forbindelse med uddannelse. Vi ved, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal styrkes markant for at imødekomme virksomhedernes krav på fremtidens arbejdsmarked. At opkvalificere de beskæftigede nu må være relativt gunstigt set både ud fra et virksomhedssynspunkt og fra et samfundsøkonomisk synspunkt, hvor der er mange kvalificerede arbejdsløse til at udfylde hullet for dem, som tager en uddannelse. Ud over efteruddannelse er det samtidig ekstremt vigtigt, at der holdes fokus på uddannelsen af de unge, der i disse år er ramt af en høj ledighed, der nærmer sig niveauet i 8 erne og 9 erne. Positiv udvikling i den hjemlige efterspørgsel og eksporten holder snuden oven vande Tabel 3 nedenfor viser nøgletallene fra AE s martsprognose 212. I det følgende gennemgås groft forsyningsbalancen. I appendiks er der en nærmere gennemgang af den indenlandske efterspørgsel, samt sammenligning med prognosen fra oktober 211. Det private forbrug overraskede positivt i 4. kvartal 211 med en vækst på ikke mindre end 1,3 pct. sammenholdt med 3. kvartal 211. Dermed blev den negative udvikling fra de foregående fire kvartaler vendt, til trods for en negativ udvikling i forbrugertilliden efter sommeren 211. Samlet faldt det private forbrug dog med,2 pct. sidste år, hvilket afspejler stor forsigtighed i de danske husholdninger, hvor faldende boligpriser, et sløjt arbejdsmarked og stigende usikkerhed har trukket ned. I 211 var der samtidig modvind fra faldende realløn, idet priserne steg mere end lønnen. I 212 og 213 forventes det private forbrug at stige med 1¼ hhv. godt 1½ pct. Det svarer til vækstrater under eller omkring normalen, hvilket på ingen måde er prangende sammenlignet med tidligere konjunkturvendinger og den nedtur, det private forbrug har været igennem. Den forventede udbetaling af efterlønsbidrag forventes at kunne understøtte væksten i det private forbrug i år og næste år. Effekten er som ved skattelettelser dog usikker, fordi vi kan risikere, at de udbetalte efterlønsbidrag blot bliver sparet op og derfor ikke bliver omsat i et øget privat forbrug. Med sta- 11

13 biliseringen af arbejdsmarkedet og de senere års store tilbageholdenhed må der ligge et vist opsparret behov. Faldet i forbrugertilliden efter sommeren 211 må ses i lyset af den europæiske uro og den markante strøm af negative historier, der prægede mediebilledet. Der er tegn på, at gældskrisen nu er inddæmmet, og der er på det seneste kommet flere positive historier samt tro på fremgang. I marts 212 steg forbrugertilliden markant og er nu tilbage på det svage negative niveau, vi så lige efter sommeren sidste år. Endelig forventes boligpriserne at stige igen i 213, og i det lys forventes forbrugskvoten at stige fra 211 til 213. Udviklingen i boligpriserne er dog en stor negativ joker her, jf. risikoscenariet. Tabel 3. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose marts Realvækst i procent (kædede værdier) Bruttonationalprodukt 1, 1,5 1,5 Indenlandsk efterspørgsel -,1 1,4 1,3 - Privat forbrug -,2 1,2 1,6 - Offentligt forbrug -,7,8,6 - Offentlige investeringer 9,5 11, -23,6 - Boligbyggeri 8,5, 2, - Erhvervsinvesteringer. -4,7 2,1 7,9 - Lagerinv. (vækstbidrag),2,1, Eksport 7, 3, 3,8 Import 5,2 3, 3,8 Ændring i 1. personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke personer Bruttoarbejdsløshed Betalingsbalance Offentlig saldo Årlig stigning i pct. Forbrugerprisindeks 2,8 2,3 2, Boligpriser, en.fam. huse -3,5-6,5 2, Pct. Effektiv obligationsrente 3, 2,2 3, Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per. besk.) 1,4 1,5 1,4 Kilde: ADAMs databank og AE. Den offentlige økonomi har udviklet sig overraskende negativt i 211. Selvom de offentlige investeringer steg lidt mere end ventet, trak et uventet stort fald i det offentlige forbrug markant i den anden retning. Den foreløbige opgørelse fra Nationalregnskabet viser en stigning i de offentlige investeringer på 12

14 realt 9½ pct. (mod 8 pct. forventet), mens det offentlige forbrug faldt,7 pct. (mod en forventet stigning på,2 pct.). Sammenholdt med det, der var budgetteret viser de seneste tal, at de offentlige investeringer landede,4 mia. kr. over budget, mens det offentlige forbrug landede 5,1 mia. kr. under budgettet. De foreløbige meldinger peger samtidig på, at det især er kommunerne, der har sparet. Med normale tommelfingerregler kan disse budgetafvigelser oversættes til en reduktion af BNP-væksten sidste år med ¼ pct.enhed, samt et tab af arbejdspladser på knap 9. personer. Med andre ord kunne vi have haft en vækst i dansk økonomi sidste år på 1,3 pct. og en fremgang på det danske arbejdsmarked på ca. 5 personer, hvis ellers budgetterne var blevet overholdt. På det nuværende grundlag skal det offentlige forbrug stige realt med 1½ pct. fra 211 til 212 for at ramme det, der er budgetteret for 212. Finansministeriet har dog allerede i decemberredegørelsen erkendt, at vi - på trods af ekstra skatter for 5 mia. kr., der bl.a. skulle bruges til ekstra offentligt forbrug - ikke kan nå det budgetterede niveau i 212. Det bunder blandt andet i de seneste meldinger fra kommunerne, der forventer et forbrug, der ligger 2½ mia. kr. lavere end det, der blev aftalt ved kommuneforhandlingerne sidste år. I Økonomisk Redegørelse fra december var der forventet en realvækst i 211 på -,2 pct., en stigning på,6 pct. fra 211 til 212, mens der fra 212 til 213 var en vækst på,3 pct. Men med det større fald i 211 skal realvæksten imidlertid helt op på 1,2 pct. i år for at ramme niveauet i 212 fra Decemberredegørelsen. Det finder vi på det nuværende grundlag ikke realistisk, da det vil kræve urealistisk høj kvartalsvækst i det offentlige forbrug gennem 212. Vi lægger os mere forsigtigt på en vækst omkring ¾ pct. i 212, mens vi i 213 forudsætter en realvækst på,6 pct., så vi nogenlunde rammer det niveau i 213, der var forudsat i Decemberredegørelsen. Som det fremgår af figur 7, skal der godt gang i det offentlige forbrug igen i 212, selvom vi har lagt os mere forsigtigt (AE-marts 212) end de niveauer, der var forudsat i Decemberredegørelsen (ØR dec. 11, niveau). Det er helt tydeligt, at der skal et markant kursskifte til i den offentlige økonomi for at få prognosen hjem. Figur 7. Stiliserede kvartalsforløb for det offentlige forbrug mia. kæde 25- priser mia. kæde 25- priser AE marts i 212 ØR dec 11 niveau Kilde: ADAMs databank og AE. 13

15 Med realiseringen af den nye regerings vækstpakke ventes de offentlige investeringer at blive forøget med 11 pct. i 212, mens der næste år ventes et fald på 23½ pct. Det svarer i store træk til de ventede niveauer fra Økonomisk Redegørelse, december 211. Faldet i de offentlige investeringer næste år svarer isoleret set til, at væksten reduceres med ½ pct.enhed. Udviklingen i det offentlige forbrug bliver, sammen med de offentlige investeringer, en vigtig trækhest i forhold til den økonomiske vækst gennem 212. Fortsætter sparekursen i den offentlige sektor, bliver det svært at realisere en vækst på 1½ pct. i 212. Samtidig står det klart, at udviklingen i den offentlige økonomi vil bremse væksten mærkbart i 213. Boliginvesteringerne voksede ifølge det foreløbige nationalregnskab med flotte 8½ pct. i 211. Det kan virke paradoksalt i lyset af tilstanden på boligmarkedet herunder de faldende huspriser, der normalt vil trække aktiviteten ned. Tre ekstraordinære forhold har dog trukket modsat. For det første bevirkede tilbagejusteringen af kommunernes andel af grundkapitalen for almene boligbyggeri fra 7 til 14 pct. ved årsskiftet 21/211, at flere kommuner fik travlt med tilsagnene i slutningen af 21. Disse tilsagn har først haft aktivitetseffekt i forbindelse med påbegyndelserne fra 211. For det andet blev der pr. 1. januar 211 pålagt moms på byggegrunde, hvilket gav incitament til fremrykning af investeringer til 21. Også dette vil have positive aktivitetseffekter ind i 211. For det tredje bevirkede skybruddet i juli 211 et markant løft i hovedreparationerne, som indgår i boliginvesteringerne (ca. 1,2 mia.kr. i 3. kvartal af 211 ifølge Nationalregnskabet). Danmarks Statistiks opgørelse af det påbegyndte boligbyggeri er faldet kraftigt gennem 211. Det indikerer et underliggende stærkt nedadgående pres på boligbyggeriet i 2. halvår 211 og ind i 212. Det viser figur 8, hvor det også fremgår, at boliginvesteringerne faldt lidt i 4. kvartal 211. Når vi ikke tror, det går så galt, skyldes det dels informationer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der tyder på, at Danmarks Statistiks påbegyndelses på det almene område er stærkt undervurderet i 211. Løftes påbegyndelserne i sidste del af 211 vil det både have afsmittende effekt for aktiviteten i 211 og ind i 212. Formodningen understøttes også af bygge- og anlægsvirksomhedernes indenlandske salg, der sidste år steg meget markant, og hvis positive udvikling er fortsat ind i 212. Samtidig vil vækstpakken øge renoveringen af de almene boliger i både 212 og 213 og dermed holde hånden under boliginvesteringerne. Figur 8. Påbegyndelser og boliginvesteringer etage m mia. kr. 25- kædede værdier Påbegyndt boligbyggeri fremrykket to kvartaler Boliginvesteringer (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 14

16 Samlet ventes boliginvesteringerne i år at ligge uændret sammenholdt med 211, mens der næste år forventes en behersket fremgang på 2 pct. I lyset af indikatorerne for boligmarkedet med et enormt antal boliger til salg kombineret med lange liggetider er der risiko for, at boligpriserne fortsætter mere at falde markant. Sker det, kan boliginvesteringerne nemt ende i det negative område igennem prognoseperioden, jf. risikoscenariet ovenfor. Erhvervsinvesteringerne faldt sidste år med 4¾ pct. Selvom de delvist afspejler et lavt udgangsniveau fra 21 samt et dyk i 1. kvartal 211, hvor der blev solgt en boreplatform, har vi endnu til gode at se en stabil positiv tendens i erhvervsinvesteringerne. Med pæn eksportvækst i både 21 og i 211 kunne man have forventet en positiv afsmittende effekt på investeringerne. Men dels er der stadig flere tegn på ledig kapacitet i de danske virksomheder, og dels er virksomhederne fortsat meget tilbageholdende i lyset af den usikre situation. Denne tilbageholdenhed afspejles i erhvervslivets investeringskvote investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen BVT der er faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af 198 erne, jf. figur 9. Figur 9. Erhvervslivets investeringskvote pct pct Investeirngskvote, årlig Kvartalsvis, sæsonkorrigeret Kilde: AE pba. ADAM. Ud over, at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr, så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. I lyset af det lave investeringsniveau, den fortsat lave rente, den fortsatte fremgang i eksporten og en langsomt stigende kapacitetsudnyttelse forventer vi, at behovet for investeringer i især maskiner, transportmidler, software mv. øges fremadrettet. Samlet forventes erhvervsinvesteringerne i år at stige med godt 2 pct. i 212 og knap 8 pct. i 213. Udviklingen næste år er positivt påvirket af vækstpakken, hvor der forventes positive effekter fra den såkaldte energiaftale. Som det fremgår af figur 9, indebærer prognosen en marginal genopretning af det meget store fald, der har været i erhvervslivets investeringer efter 28. Der er i 213 således stadig meget lang vej til de 15

17 niveauer, vi så i erne. En mere positiv udvikling i eksporten kan være det, der sætter mere gang i erhvervslivets investeringer, jf. det positive scenario ovenfor. Udviklingen i virksomhedernes lagerinvesteringer bidrog med,2 pct.enheder til den økonomiske aktivitet i 211 ifølge den foreløbige opgørelse fra Nationalregnskabet. Det var lidt mindre end ventet i oktober. I 212 ventes et marginalt positivt vækstbidrag fra lagrene, mens der ikke 213 ikke er noget bidrag. Eksporten steg sidste år ifølge de foreløbige tal med 7 pct. Det var ¾ pct. mere end ventet i oktoberprognosen. Både eksporten af varer (6 pct.) og eksporten af tjenester (8,6 pct.) steg mere end ventet. Efter en meget markant fremgang i 1. kvartal 211, bl.a. hjulpet på vej af eksporten af en boreplatform, var der tegn på opbremsning de følgende kvartaler. Men eksporten trodsede den nedtur, der herskede i Europa og i vores nabolande i slutningen af 211, idet der var en fremgang på realt,4 pct. fra 3. til 4. kvartal 211. Udviklingen bekræfter, at dansk eksports modstandsdygtighed over for international modvind er stærk en robusthed vi også så efter finanskrisens udbrud, hvor dansk eksport faldt betydeligt mindre end i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidig indikerer de seneste eksporttal, at de danske virksomheder i større grad søger mod vækstlandene. Eksportpriserne steg ifølge opgørelsen med knap 2 pct. sidste år. Det dækker over et fald i prisen på tjenester på 3½ pct., mens prisen på varer skulle være steget hele 5½ pct. Målt nominelt voksede eksporten således 9 pct. sidste år dækkende over en eksportvækst for varer på 11½ pct., mens tjenesteeksporten i løbende priser kun steg ca. 5 pct. Med den markante nedgearing af væksten i udlandet fra 211 til 212 forventes en hård opbremsning af eksporten. I 212 forventes eksporten at vokse med 3 pct., mens der næste år ventes en vækst på 3¾ pct. Sammenholdt med vores oktoberprognose er eksportvæksten uændret i 212, mens der næste år er foretaget en nedjustering på ¾ pct. At der ikke er justeret ned i vækstraten i 212 må ses i lyset af en opjustering af tjenesteeksporten, der primært følger af et højere udgangsniveau end forventet fra 211 (overhæng på 2¾ pct.). Væksten i vareeksporten er nedjusteret som følge af den lavere vækst i udlandet, jf. nedenfor, men ikke så meget som man kunne forvente. Det sidste begrundes dels i, at den positive vækst i vareeksporten fortsatte fra et højt niveau ind i januar 212 (figur 1.A), og dels med udgangspunkt i industriens eksportordrebeholdning, der er steget de seneste 5 måneder i træk og nu ligger på et relativt højt niveau (figur 1.B). Opgearingen af eksportvæksten fra 212 til 213 afspejler den forventede opgearing af væksten i udlandet. Vi ser gode muligheder for, at vækstudsigterne i udlandet vil blive opjusteret i 212 og 213. Sker det, vil eksporten næppe geare så markant ned som ventet, og der kan opstå betydelige positive afledte effekter for dansk økonomi, jf. det positive scenario ovenfor. 16

18 Figur 1.A Vareeksporten, løbende priser mio.kr. mio.kr Vareeksport I ALT Vareeksport I ALT, 3 mdr. Figur 1.B Industriens eksportordrebeholdning nettotal pct historisk gns Eksportordrebeholdning, sæsonkorrigeret nettotal pct Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Importen voksede ifølge den foreløbige opgørelse med 5¼ pct., hvilket var marginalt højere end ventet i oktoberprognosen. Importen af varer steg mindre end ventet med knap 5 pct., mens importen af tjenester steg mere end ventet med knap 8 pct. Den relativt pæne vækst i vareimporten er dog overraskende kraftig i lyset af den hjemlige efterspørgsel, der samlet set stadig lå underdrejet gennem 211. Der kan dog være lagt importvarer på lagrene, som i givet fald kan begrænse importvæksten i 212. I 212 forventes en importvækst omkring 3 pct., mens der i 213 ventes en vækst på 3¾ pct. I 212 er væksten på niveau med oktoberprognosen, mens der næste år er tale om en nedjustering på 1¼ pct.enhed. Nedjusteringen næste år afspejler både nedjusteringen af væksten i den indenlandske efterspørgsel, men også den lavere eksportvækst. Samlet ligger der et isoleret vækstbidrag fra udenrigshandlen på knap 1,2 pct.enheder i 211, mens der i 212 og 213 ikke ventes noget særligt vækstbidrag fra udenrigshandlen. Betalingsbalancen holder sig over 1 mia.kr Selvom bytteforholdet sidste år faldt med godt 2 pct., blev handelsbalanceoverskuddet alligevel øget med 1 mia. kr. Det skyldes det positive vækstbidrag fra udenrigshandlen. Sammen med et overskud på løn- og formueindkomst og overførsler på 18 mia. kr. endte overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på næsten 116 mia. kr. Det er rekordhøjt og svarer til 6½ pct. af BNP. Vi forventer i prognosen en tilbagevenden til mere normale tilstande, hvor bytteforholdet stiger, men hvor bidraget fra løn- og formueindkomst og overførsler falder til et lavere niveau, ligesom vækstbidraget fra udenrigshandlen falder bort. Samlet forventes der i 212 og 213 et overskud på betalingsbalancens løbende poster på omkring 11 mia. kr. 4. Udvikling i den internationale økonomi Siden AE s oktoberprognose 211 er udsigterne for international økonomi og særligt for de europæiske økonomier blevet gradvist forværret. Udlandsvæksten endte lidt lavere end forventet i 211, og de nyeste prognoser peger på, at 212 bliver præget af lav eller negativ økonomisk vækst. Samlet er der sket en betydelig nedjustering af den forventede vækst på Danmarks største eksportmarkeder. I 212 er den sammenvejede BNP-vækst nedjusteret,8 pct.enheder, mens udsigten for 213 er nedjusteret,3 pct.enheder. 17

19 Tabel 4. Udenlandske vækstskøn bag AE s martsprognose * 213* realvækst, pct Tyskland 3,1,6 1,5 Sverige 4,,7 2, USA,8 2,3 2,6 Storbritannien 1,7,6 1,8 Norge 1,7 2,2 1,8 Holland 1,3 -,7 1,2 Frankrig 1,7,2,9 Kina 9,3 8,5 7,9 Italien,4-1,6,1 Finland 2,9,3 1,4 Udlandsvækst marts 212 2,6 1,2 2, Udlandsvækst oktober 211 2,7 2, 2,3 Ændring -,1 -,8 -,3 Anm.: Udlandsvæksten er et vægtet gennemsnit af Danmarks ti største handelspartneres vækstskøn. Ift. prognosen i efteråret 211 har Kina erstattet Spanien i listen over Danmarks ti største samhandelspartnere. * angiver prognoser. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters marts 212 samt egne skøn og AE s prognose fra marts 212. Gældskrisen og uroen på de finansielle markeder tynger vækstskønnene i Euroområdet i 212, og først i 213 forventes en begrænset genoprejsning for de europæiske økonomier. Som et lyspunkt har amerikansk økonomi udvist sundhedstegn i kraft af faldende arbejdsløshed, højere privatforbrug og spirende optimisme i sidste del af 211 og starten af 212. På trods af de forbedrede tal for USA, er vækstskønnene for 212 ikke forbedret synderligt siden lavpunktet i oktober 211, jf. figur 11.A. Væksten tegner dog til at blive lidt bedre i 213, om end der stadig er et stykke vej op til de normale 3 pct. Vækstskønnene for Euroområdet i 212 har været stødt faldende gennem hele 211, og tendensen er fortsat ind i 212, jf. figur 11.B. Således forventes Euroområdet at være i recession i 212, med en sammentrækning af økonomien på,4 pct. Det er især de gældsplagede lande, der trækker væksten i negativ. I 213 peger prognoserne på en vækst i Euroområdet omkring 1 pct., hvilket stadig er under den historiske vækst. Figur 11.A Vækstskøn for USA Figur 11.B Vækstskøn for Euroområdet Pct. 3,5 Pct. 3,5 Pct. 2, Pct. 2, 3, 3, 1,5 1,5 2,5 2,5 1,,5 1,,5 2, 2,,, 1,5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar 1,5 -,5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar -, Anm.: Graferne angiver den forventede vækst til hhv. 212 og 213 på det angivne tidspunkt på x-aksen. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters. 18

20 Figur 11.A og 11.B tegner et blandet billede af den økonomiske situation for hhv. den amerikanske og den europæiske økonomi. Mens der lader til at være sat gang i en vis positiv spiral i amerikansk økonomi, forekommer Euroområdet at befinde sig i en væsentligt mere ugunstig situation, hvor vejen ud af den forventede recession er fyldt med udfordringer. På trods af de negative vækstskøn for især Euroområdet er der positive tegn at finde i forskellige forventningsindikatorer, der peger i retning af mere optimisme og højere forventninger til fremtiden. Der er således mulighed for et bedre økonomisk klima i Euroområdet den kommende tid. En anden vigtig pointe er, at de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har haft en gradvist stigende betydning for udlandsvæksten. Disse store økonomier har igennem en længere periode oplevet meget store økonomiske vækstrater i omegnen af 5-1 pct. om året. I takt med at BRIKlandene bliver stadig større samhandelspartnere for Danmark, forbedres omstændighederne for den danske udenrigshandel. Over en seksårig periode fra 25 til 21 voksede BRIK-landenes andel af den samlede eksport af varer og tjenester fra 4,5 pct. til 6,4 pct. Eksporten til BRIK-landene under ét er således større end eksporten til Frankrig, Holland, Italien og de øvrige sydeuropæiske lande. Den stigende betydning af netop BRIK-landene kan være med til at opveje den negative effekt, som afkølingen af de europæiske økonomier har på dansk økonomi i prognosen. Endnu ingen overskridelse af EU's konvergenskrav Vi har endnu ingen tal for den offentlige saldo for 211. Vi har dog indikatorer og informationer, der peger i retning af et underskud mærkbart under de 3 pct. Vi har dermed endnu ikke overskredet EU's konvergenskrav. Vi skulle derfor ikke have været inde under EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud, der tvinger os til uheldige finanspolitiske opstramninger på et tidspunkt, hvor der ikke er kommet ordentlig gang i økonomien. Hvor vi præcist lander med de offentlige underskud er dog noget usikkert. På den ene side har der været meldinger om indtægter fra den såkaldte pensionsafkastskat (PAL) på mere end 4 mia. kr. i 211. Nettobetalingen på statens konto i februar måned tyder dog mere på en samlet indtægt i størrelsesorden 3-35 mia. kr., men fristen for indbetalingen af PAL-skatten er endnu ikke udløbet, hvorfor der kan komme yderligere bidrag. Isoleret set burde vi i det lys nedjustere underskuddet på den offentlige saldo i 211 til omkring 35 mia. kr. (2 pct. af BNP) mod skønnet 59 mia. kr. (3,3 pct.) i oktoberprognosen. I samme positive retning trækker, at det offentlige forbrug ifølge de nyeste nationalregnskabstal landede 5 mia. kr. lavere end forventet. I samme boldgade har vi den kvartalsvise opgørelse af den offentlige saldo fra Danmarks Statistik. Den pegede på et underskud på saldoen på ca. 43½ mia. kr. for de tre første kvartaler af 211, hvilket var nogenlunde i tråd med vores skøn fra oktoberprognosen. Men dette underskud var givet skønnede indtægter fra PAL-skatten på 1 mia. kr. for hele 211. Ender PAL-provenuet på godt 33 mia. kr., vil underskuddet i de første tre kvartaler alt andet lige reduceres til 26½ mia. kr. Med samme år-til-år udvikling i 4. kvartal 211 som gennemsnittet af de foregående tre kvartaler, ender underskuddet for 211 som helhed på 35 mia. kr. (2 pct. af BNP). På den anden side peger nettobetalingerne til statens konto i Nationalbanken korrigeret for en række særlige forhold i 211 på et underskud omkring 45 mia. kr. (2½ pct. af BNP). Nettobetalingerne til sta- 19