CENTERBYPLAN FOR AULUM

Transkript

1 CENTERBYPLAN FOR AULUM Aulum sætter scenen for det nære liv! September 2014

2 2 0. INDHOLD 1. INTRO 3 2. PROCES 4 3. AULUM I DAG 6 4. VISION 9 5. TEMAER STRUKTURPLAN OG INDSATSOMRÅDER BYMIDTEN ERHVERVSOMRÅDET BOLDBANERNE VED VÆRKET PROJEKTER ET STED FOR BØRN OG UNGE ET BÆREDYGTIGT HANDELSLIV IVÆRKSÆTTER-ØKOSYSTEM AKTIVITETSPLADSEN 28 6 FRA PLAN TIL REALITET 30

3 3 1. INTRO Herning Kommune besluttede i foråret 2013 at udarbejde centerbyplaner for de fem centerbyer i kommunen. Aulum er den anden centerby i Herning Kommune, der har fået udarbejdet en centerbyplan, som fastlægger en overordnet vision for byens udvikling og struktur. Centerbyplanen består udover intro, baggrund og beskrivelse af processen af fem overordnede afsnit: VISION en vision, der sigter mod at indramme byens potentiale. TEMAER udviklingen af Aulum kobles op på fire temaer igennem hvilke, centerbyplanen omhandler centrale spørgsmål og udfordringer for byens udvikling. STRUKTURPLAN hvor centerbyplanen viser en struktur for den overordnede fysiske udvikling af Aulum. INDSATSOMRÅDER - hvor der zoomes ind på 3 områder i byen; Bymidten, erhvervsområdet og boldbanerne ved værket. PROJEKTIDÉER som en opsummering på inputs, erfaringer og tiltag, der er kommet frem undervejs i processen, opstiller centerbyplanen forslag til fremtidige projektidéer for byens udvikling. Disse er fordelt med 1., 2. og 3. priorioritet, hvoraf fire er udvalgt som stjerneprojekter og beskrevet mere i dybden.

4 4 2. PROCES Centerbyplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med borgerne i Aulum gennem en fokuseret inddragelsesproces, hvor borgerforeningen og udvalgte interessenter fra Aulum deltog. Det første dialogmøde blev afholdt den 27. maj Her blev borgerne introduceret til det foreløbige analysearbejde, hvorefter de blev inddelt i grupper, hvor de skulle diskutere, hvad der fungerer godt i Aulum, og hvad der fungerer knap så godt. De skulle efterfølgende komme med idéer til, hvordan man kan rette op på byens svagheder og understøtte byens styrker. Målet var at finde Aulums stedbundne potentialer som grobund for at styrke byens identitet og fremtidsmuligheder. På andet dialogmøde, der blev afholdt den 24. juni 2014, skulle borgerne prioritere, hvilke udvalgte idéer, der skulle videreudvikles til stærke, realisérbare og bæredygtige projektforslag. Dette mundede ud i fire prioriterede stjerneprojekter, som beskrives nærmere på side De øvrige udviklingsidéer, der kom frem under processen, kan ses på side 20. Begge dialogmøder resulterede i et solidt materiale til viderebearbejdning af centerbyplanen. Deltagerne var meget engagerede, og der blev sået mange spirer til et frugtbart fremtidigt borgersamarbejde om en fremtidssikring af Aulum. Inddragelsesprocessen blev rundet af med et åbent borgermøde i Aulum Fritidscenter, hvor ca. 80 borgere mødte op og blev præsenteret for centerbyplanen. På borgermødet var der ligeledes mulighed for at besøge en markedsplads, hvor deltagerne kunne dykke ned i de fire stjerneprojekter, stille spørgsmål og kommentere på planen generelt.

5 5 INDRAGELSESPROCESSEN 4 STJERNEPROJEKTER Fase 1: Analyse, vurdering og udpegning af potentialer Fase 2: Vision & indsatsområder Fase 3: Projekter & handleplan PROJEKT: Aktivitetspladsen 2. dialogmøde Centerbyplan for Aulum Hvad går projektet ud på? EFFEKT I hvor høj grad bidrager projektet til byens udvikling? Inputniveau (borgere) Inputniveau (Udvalgte interessenter) 2. Vurdering af Aulum m. borgerforeningen Dialogmøde Analyse & udvikling Dialogmøde Projektværksted 14. Borgermøde Orientering + prioritering Uddybende beskrivelse af projektet Projektidéen går ud på at udvikle en multifunktionel aktivitetsplads på parkeringspladsen ved Erhvervsparken. Pladsen kan fx. indrettes med sportsbaner malet på asfalten, skaterbane, mobile redskaber m.m. Pladsen skal kunne ændre karakter, så den også kan bruges til markedsplads, parkeringsplads, festplads m.m. Stedet skal være et attraktivt sted at færdes og gøre ophold, samt være et samlingssted for alle byens borgere. Afhængig af hvilken aktivitet INDSATS Hvor meget kræves for at igangsætte og realisere projektet? Inputniveau (Borgerforeningen) Projektniveau Beslutningsniveau 1. Opstart 3. Desk research + tilret.læg. af 1. dialogmøde 5. Forb. 1. dialogmøde 4. Godkendelse program for dialogmøde 7. Vision, indsatsomr. og struktur 9. Tilretning + forb. 2. dialogmøde 8. Godkendelse af vision og indsatsområder 13. Forberedelse af borgermøde 11. Bearb. af projekter + forb. borgermøde 12. Godkendelse af projekter 15. Færddiggørelse 17. Evt. tilretning 16. Godkendelse af centerbyplan 18. Aflevering - Et fleksibelt område primært med mindre områder til daglig aktivitet. Mulighed for at ændre størrelse til fx byfest. Man kan lukke indkørsler med bomme/søjler - Kunstnergruppe dekorere - Lav konkurrence om navn til Aktivitetspladsen Udvikling af projektet Hvem er pladsens primære målgruppe, og hvad skal der konkret til, for at imødekomme den eller de generationer, som pladsen retter sig i mod? - Alle byens borgere - Basket bane til de unge - Borde og bænke til de gamle, der bor tæt derved Hvilke aktiviteter skal der være på pladsen (værested for unge...)? (Tegn også gerne) - Scene, borde og bænke, basketbane, street-fodbold, vandmiljø, musik, lys, markedsdage, bagagerumsmarked, byfest, offentlige toiletter evt. sammen med anlægget Hvad skal projektet konkret tilbyde, som andre byer i kommunen ikke har? - Et sted der kan samle byens borgere om aktiviteter på samme tid Hvordan sikrer man tydelige forbindelser/overgange til anlægget, gågaden og AFC, så man får øje på pladsen? Ortofoto: NIRAS A/S - Farvede stier med lys og fodspor - Lokal fænomen - Rød tråd i de forskellige pladser f.eks. ens materialevalg/udtryk i byudstyr Kan projektidéen med fordel kickstartes med et midlertidigt indgreb eller kobles på eksisterende/nye events eller tiltag? - Konkurrence med navngivning/kunstudstilling - Basketbane - Facebook Hvordan kommer vi igang? Først... Projektgruppe Etablering Navn - ejerskab?! Dernæst... Herefter... Og så Spiderdiagram og gåtur med borgerforeningen: 1. Deltagerne udfylder hver sit spiderdiagram, hvor de vurderer byen udfra forskellige parametre. 2. På baggrund af diagrammerne og dialogen finder vi sammen en rute, som vi går ad. 1. Dialogmøde 1. Deltagerne analysere byen - hvad er godt og hvad er skidt? 2. Deltagerne vurderer, hvad der skal til for at gøre det dårlige godt og det gode bedre. 2. Dialogmøde 1. Præsentation af vision, indsatsområder og struktur. 2. Prioritere projekter 3. Viderebearbejde prioriterede projekter Borgermøde 1. Byens borgere præsenteres for centerbyplanen. 2. Markedsplads til dialog og oprettelse af arbejdsgrupper CENTERBYPLAN AULUM

6 6 3. AULUM Fakta om byen Aulum er Herning Kommunes fjerdestørste by med ca indbyggere. Byen var tidligere en hovedby i Aulum- Haderup Kommune, men er i dag én af Herning Kommunes fem centerbyer. Byen ligger midt mellem Holstebro og Herning, og med kun km til begge byer er placeringen ideel for pendling til og fra de større byer. Der finedes et bredt udvalg af institutioner for børnefamilier, og fra 2015 vil det være muligt for borgerne at vælge mellem tre børnehaver, to vuggestuer, en kommunalskole samt en privatskole. Det er også muligt for børnene at komme i SFO, og i fritiden er der et væld af sportsaktiviteter, hvor det store omdrejningspunkt er Aulum Fritidscenter. Det store udvalg af institutioner og foreninger skaber gode forhold for tilflyttere og danner rammen for fællesskab i lokalområdet. I DAG Holstebro 15 min. Aulum indb. 21 km. - erhverv, station Vildbjerg indb. 16 km. - erhverv, sport, station DNV Herning Flyvestation Karup Viborg 45 min. SUNDS indb. 8,1 km. - søen, erhverv Herning Lufthavn Fra Aulum er det muligt at komme med intercitytog, lyntog og regionaltog, hvilket reducerer behovet for at have bil for pendlere. Der er dog også let adgang til Hovedvej A18, der passerer forbi byen, og i 2018 vil en ny motorvejsstrækning mellem Herning og Holstebro være klar, som vil reducere transporttiden yderligere samt sikre forbedret tilgængelighed for det lokale erhvervsliv, da der vil blive anlagt en tilkørsel ved Aulum. Størstedelen af virksomhederne i Aulum holder til i erhvervsområdet i den sydlige del af byen, ud til hovedvej A18, hvor det er nem adgang til området. Typerne af fagområder spænder bredt fra produktion til håndværk, service og handel. Foruden firmaerne i erhvervsområdet findes der også erhverv i byens centrum. Her er der ligeledes dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, ejendomsmægler, bank, apoteksudsalg m.m. Silkeborg 45 min. Byens historiske udvikling Byens struktur har udviklet sig fra at være en by med ét centrum til at være en by med flere centre. Den gamle hovedgade var tidligere omdrejningspunkt for al færdsel, handel og aktivitet, hvor hovedgaden forbandt stationen med kirken og skolen i den anden ende af byen. I dag er byen mere sammensat, hvor byens liv foregår ved parkeringspladsen ved dagligvarebutikkerne, ved skolerne, i hallen, i boligområderne og deres nærrekreative områder. Byen er gået fra at være en klassisk stationsby med en klar planmæssig struktur til at være en moderne bosætningsby, hvor byens funktionelle bymiljø findes mere spredt rundt omkring i byen. Aulum rummer dog fortsat nogle af de gamle stationsbytræk omkring stationen, hovedgaden, det gamle mejeri og Aulum Mølle. Ringkøbing 40 min. Kibæk indb. 15 km. - plantagen, station Vejle 65 min. Sdr. Felding indb. 26 km. - Skjern Å, heden

7 BYENS UDVIKLING 20?? kirke Skole kirke Skole 1899 kirke Skole 1945 kirke Skole 1985 kirke Skole 1976 AULUMS HISTORISKE BYUDVIKLING kirke Skole 2011 kirke Skole 1899 kirke Skole 1945 kirke Skole 1985 kirke Skole kirke Skole kirke Skole 1945 kirke Skole kirke Skole ? 7

8 8 AULUM - SÆTTER SCENEN FOR DET NÆRE LIV! 4. VISION Som mange andre centerbyer har Aulum gennemgået en udvikling fra at være en central handels- og erhvervsby til i dag at være en bolig-, pendler- og familieby. Hvor handels- og erhvervslivet i sin tid udgjorde byens vigtigste ressource, står man i dag med en situation, hvor byens vigtigste ressource er borgerne og deres nærhed, fællesskab og ildhu. I processens søgen efter Aulums stedbundne potentialer som udgangspunkt for en vision, er der derfor søgt centrale styrker hos byens borgere. Aulum har en god iværksætterånd, hvor der bliver arbejdet hårdt for at få tingene til at ske - der bliver arrangeret traditionelle events som Rock i Anlægget, byfest og dyrskue, men også mere utraditionelle events som Aulum Autlet, der formår at række langt ud over byens grænser. De inddragede borgere har vist et engagement og en kreativitet med foreslåede udviklingstiltag, som giver et billede af en særlig evne til at tænke innovativt og løsningsorienteret. Når borgerne skal sætte ord på, hvad der betyder noget for lige præcis deres Aulum, er der stor fokus på de bløde værdier: Samvær, engagement, nærhed, vilje og sammenhold - og ikke så meget på de fysiske rammer, for vi bruger det, vi har. Visionen for den fremtidige udvikling af Aulum tager udgangspunkt i ovenstående og rummer elementer fra tanken om Aulum som en god og tryg boligby, et sted, hvor der er plads til den skæve vinkel, og hvor borgerne kommer hinanden ved.

9 Fællesskab 9 Ikke så stor en by Stisystem Nærvær Aktivitet Attraktiv Nærhed Vilje Sammenhold Samvær Projektrig Fællesskab Engagement Overskuelig Aktivitet Sammenhold Nærhed

10 10 Hvis borgerne ikke længere mødes på hovedgaden, men i hallen og på p-pladsen ved discountbutikken, så er det måske noget, der bør tænkes med i udvikling af disse byer Seniorforsker Niels Boje Groth, KBH Universitet 5. TEMAER Centerbyplanen søger at indkredse og danne rammen om byens udvikling gennem fokus på fire temaer: Bymidten, Børn & unge, Erhverv og Handelsliv. Detil kommer en gennemgående parameter Synlighed, der går på tværs af alle fire temaer i centerbyplanen. Temaerne og den gennemgående parameter er udpeget på baggrund af inputs fra borgerne, byens historiske udvikling samt forventninger om en generel udvikling for byer af Aulums størrelse og funktion. I en ny rapport fra Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter har man sat fokus på de mindre stationsbyer. Konklusionen er, at både nuværende og tidligere stationsbyer med mellem og indbyggere langt fra er under afvikling, men derimod gennemgår en forandring, hvor mange aktiviteter flytter væk fra byernes centrum. I mange af disse byer opleves i disse år en befolkningstilvækst, og dagligvarehandlen trives. Det er her folk bor, foretager daglige indkøb og dyrker fritiden. Aulum er den centerby i Herning Kommune, der i årene har oplevet den største befolkningstilvækst på 8,1%. Ifølge Herning Kommunes befolkningsprognose ser denne udvikling ud til at fortsætte med en forventet tilvækst på 8,3 % frem til Bymidten Det primære offentlige samlingssted har med tiden forrykket sig fra den centrale handelsgade Danmarksgade til dagligvarebutikkernes parkeringsplads, til skolerne og til sports- og fritidscentret. Bymidten ændrer funktion og karakter, butikslokaler står tomme, flowet i byen forandres, og der er brug for at gentænke bymidten. Dette gøres ved at betragte Danmarksgade som en primær forbindelse mellem byens funktioner og mødesteder fremfor kun en handelsgade - og ved at foreslå en samlet strategi for bymidtens rum: Parken, p-pladsen ved Erhvervsparken, torvet ved Skolegade og de små lommer. Børn & unge I inddragelsesprocessen kom det hurtigt frem, at der mangler tilbud til børn og unge i Aulum. Med ønsket om at styrke de unges tilhørsforhold til byen sætter centerbyplanen fokus på temaet Børn & unge. Aulum har et stærkt foreningsliv, der centrerer sig omkring sport og AFC. Såvel de, der dyrker sport, som de der ikke gør, kan have gavn af et nyt fælles mødested. Et sted med uformelle rammer, som de unge selv skal være med til at forme. Erhverv I dag står mange erhvervslokaler og byggegrunde tomme. Den kommende motorvejs potentiale skal udnyttes fuldt ud, og derfor er der fra erhvervsforeningens side sat fokus på, hvordan dette område kan synliggøres og videreudvikles, så der også fastholdes lokale arbejdspladser. Der skal tænkes i nye måder at indrette erhvervsbygningerne på med fokus på fleksible lejemål og behovene hos fremtidige virksomheder. Handelsliv Aulum er udfordret på bymidtens handelsliv, der præges af butikslukninger især i Danmarksgade. Ifølge ICP (Institut for Centerplanlægning) vil op mod en trediedel af det samlede danske butiksareal bliver overflødigt frem mod 2025 grundet forandringer i detailhandelsstrukturen. Der handles mere i storcentre, på nettet og i de større byer i stedet for i de lokale samfund. Denne udvikling vil primært gå ud over udvalgsvarebutikkerne i mindre byer. Et redskab til at styrke de eksisterende butikker er at samle dem i den del af gaden, der er mest tilgængelig eller hvor butikkerne er koncenteret i dag. Det er ligeledes afgørende, at tomme butikker ikke får lov at stå tomme for længe, men derimod bliver udnyttet til forskellige midlertidige aktiviteter eller omdannes til boliger.

11 11 FRA CENTRAL TIL PUNKTVIS KONCENTRATION Generelt kan der opnås store fordele ved at tænke i samarbejde mellem butikkerne - både udvalgs- og dagligvarer, (evt. i form af nye forretningsmodeller og fælles indsatser). Synlighed Den gennemgående parameter, der skal være tilstede i alle fire temaer, er Synlighed. Synlighed forstået på den måde, at Aulum skal huske at fortælle til omverdenen om de mange aktiviteter og events, der foregår i byen. Men også synlighed i det visuelle miljø, så man har fokus på at udforme by- og landskabsrum, så de afspejler hvilket liv, der leves i byen. Handel kirke kirke Skole Skole Handel Dagligvarer Dagligvarer kirke kirke Skole/fritid Sko Dagligvarer Dagligv Den interne synlighed er lige så vigtig - de forskellige foreninger og arbejdsgrupper bør være i tæt dialog omkring arrangementer, tiltag og udviklingsidéer, således at eventuelle synergier kan udnyttes.

12 12 6. STRUKTURPLAN OG INDSATSOMRÅDER Med centerbyplanen opstilles nogle strukturgivende principper for byens fremtidige udvikling. Byen er karakteriseret ved to store færdselsårer nord og syd igennem byen: Jernbanen, der løber i den vestlige del af byen og Jersildvej/Skolegade i den østlige del. Danmarksgade har tidligere været byens primære handelsog trafikgade og rummer fortsat butikker med sivegade i den østlige ende. Krydset mellem Danmarksgade og Skolegade er et vigtigt sted i byen, da det er her den gennemkørende trafik skal få øjnene op for byens liv og butikstilbud. Der skal derudover være fokus på trafiksikkerhed på denne strækning, da mange børn krydser vejen for at komme til skolen, hallen og kirken. I den vestlige ende af Danmarksgade ved jernbanen er der et stort potentiale i at udvikle det tomme grønne areal med boldbaner til et bolig- og rekreativt område. Her kunne skabes en modpol til byens mange aktiviteter i den østlige del med dagligvarebutikker, skoler, kirke m.m. Derudover bør der være fokus på at skabe en flot og overskuelig velkomst til byen for de togrejsende i området omkring stationen, hotellet og Danmarksgades begyndelse. Selve Danmarksgade kan omdannes, så der er flere muligheder for ophold og spændede bymiljø i den østlige ende, og i den vestlige ende kan den have karakter af boligvej, hvor forarealer kan inddrages til mere privat brug. Byens nærrekreative arealer er krakteriseret ved at ligge som en halvcirkel omkring byen. Her er det vigtigt at alle boligområder får let adgang til stisystemerne, eksempelvis via en underføring under jernbanen, så boligområderne vest for jernbanen oplever samme nærhed til rekreative arealer lige som resten af byen. Centerbyplanen zoomer ind på tre indsatsområder: Bymidten, erhvervsområdet og boldbanerne ved værket. De beskrives på de efterfølgende sider. BYENS PLADSER

13 13 S omkring nye boligudlæg Underføring under jernbanen 1. OPGRADERING AF BYMIDTEN 3. NYE BOLIGER/ REKREATIVT OMRÅDE Tra ksikkerhed i Skolegade 2. ERHVERVSOMRÅDET S langs byens kant Branding af Aulum

14 BYMIDTEN Byens pladser Med udgangspunkt i visionen: Aulum sætter scenen for det nære liv og inspireret af byens engagement omkring musik (bl.a. Rock i Anlægget) foreslår centerbyplanen, at byens pladser og torve indrettes med overskriften Musik og bevægelse. Byens torve og pladser foreslås differentieret, så de fremstår mere indbydende med hver sin karakter. Gældende for dem alle er, at der skal være mulighed for fysisk udfoldelse, ophold og leg med lyd. Det må gerne signaleres vha. byinventar, belysning og belægninger hvilken primær målgruppe byrummet er tiltænkt. Byens opholdssteder skal være med til at fortælle historien om Aulum som scenen for det nære liv, om byen, der rummer mange spændende tilbud og arrangementer og om byen, hvor man kommer hinanden ved. Opholds- og mødestederne skal ligeledes bevares som gode rammer til afholdelse af nye arrangementer fremover. Når man forandrer byens pladser og torve, er det vigtigt at have fokus på bygningskulturens betydning i byen, da de kan bidrage til byens fortælling og skabe synergi sammen med byrummene. Af vigtige bygninger i byen er bl.a. Aulum Mølle, Aulum Mejeri, sbygningen og Kirken. Danmarksgade - boliggade og handelsgade Centerbyplanen foreslår, at hovedgaden inddeles i to mere differentierede forbindelser - en kort handelsgade med butikker og en boliggade med primært boliger og erhverv, der ikke har den daglige kundekontakt. I dag ligger butikkerne spredt hen ad gaden. For at opnå en større intensitet og synergi omkring butikslivet, anbefales det, at butikkerne fremadrettet fortættes i den østlige ende af Danmarksgade på strækningen fra Skolegade til Rugbjergvej. Portfunktioner i form af pladsdannelser Indgangene og overgangen imellem de to gader foreslås markeret som porte, hvor overgangene bør tydeliggøres. Den første port er ved krydset mellem Skolegade og Danmarksgade. Her skal byrummet og de omkringliggende butikker signalere et aktivt handels- og bymidteliv. På strækningen frem til Rugbjergvej bør tomme lokaler udnyttes enten til nye butikker eller som udstillingsvindue for netshops, erhvervsområdets varer eller lokale kunstneres produkter, så området udtrykker liv og aktivitet. Ingen vinduer på denne strækning bør stå tomme. I gaderummet foreslås det, at der opsættes bænke og byinventar med blikfang, så der på denne strækning inviteres til ophold, også selvom butikkerne er lukkede. Hjørnebygningen ved Skolegade kan med stor fordel udnyttes til de butikker, der har det største daglige kundeflow og aktivitet, så handelsgaden fremstår dynamisk ud mod Skolegade. Med en fremtidig motorvejsafkørsel må det forventes, at der netop i Skolegade vil passere flere biler igennem byen - og dermed flere potentielle kunder til byens butikker. Handelsgadens overgang til boliggade formidles med en port i krydset mellem Danmarksgade og Rugbjergvej. Her er der en vigtig forbindelse til Anlægget og Aktivitetspladsen, og pladsen skal derfor også formidle denne. Pladsen kan f.eks. rumme legeredskaber, så der skabes et hænge ud sted med mulighed for ophold både for de handlende og for beboerne i området. Strækningen fra Rugbjergvej til jernbaneoverskæringen skal fungere som boliggade, hvor beboerne kan indtage fortovet til mere privat brug med små forhaver, bænke, plantekummer etc. Ved jernbaneoverskæringen markeres den sidste portdannelse i krydset mellem jernbanen og Danmarksgade ved sbygningen. Denne markering af byrummet skal lede togpassagerer mod bymidten. Stisløjfe Centerbyplanen foreslår, at der etableres en stirute mellem de forskellige mødesteder i bymidten. Ruten skal synliggøre sammenhængene og forbinde Anlægget, Aktivitetspladsen, parkeringspladserne, skolen, AFC, møllen og mejeriet. Stien forbinder til Danmarksgade, så man herfra bliver ledt til byens opholdssteder.

15 INDSATSOMRÅDE 1: BYMIDTEN 1: Kobling til øvrigt stinet i byen Anlægget - musik i det grønne Aktivitetsplads - musik og aktivitet Kobling til øvrigt stinet i byen Nyt bolig- og rekreativt område Port til bymidten Omdannelse til boliggade - vejtræer og ny belysning Mere synlighed til Anlægget Port til handelsgaden - torv med skulptur Markere stisløjfe i bymidten Mejeriet Mejeriet- Aulum Mølle - kultur- og musikforløb Gl. Fakta - ny delebutik Koncentration af butiksliv - ny belægning, belysning og vejtræer Aulum - Musik, lys og bevægelse Aulum Mølle Port - brug torvet som reklameskilt Trafiksikring Stramme byrummet op med beplantning. Kobling til øvrigt stinet i byen

16 ERHVERVSOMRÅDET Erhvervsområdet er i skrivende stund præget af flere ledige grunde i den sydligste del samt tomme bygninger i den nordlige del. Der kan i forbindelse med den nye motorvej opstå en fornyet interesse for erhvervsområdet, der alt andet lige får en mere attraktiv placering i forhold til motorvejsnettet. Etableringen af motorvejen i 2018 øger tilgængeligheden væsentligt for byen og erhvervsområdet. Hovedadgangen til erhvervsområdet bliver fra Jersildvej, hvor motorvejsafkørslen kobles på. Centerbyplanen foreslår derfor, at en fremtidig udbygning af erhvervsområdet koncentreres omkring Jersildvej - primært mod sydøst, hvor der er flest ledige grunde med attraktive placeringer mod Jersildvej og hovedvej A18. kan blive et vartegn for Aulum. Der kan med fordel også arbejdes med et sådan byskilt ved stationen, så der opstår et vartegn for de togrejsende. Centerbyplanen anviser ligeledes områder omkring erhvervsområdet, hvor det på længere sigt kan blive aktuelt at omdanne til blandede byformå, såfremt arealerne ikke længere er aktuelle i forhold til erhverv. Det drejer sig om områder, der ligger direkte op til boligområder, hvor der i dag også er en blanding af boliger og erhverv. Det kan ligeledes vise sig aktuelt at udtage de yderst beliggende, ikke realiserede arealer ud af udlægget i forbindelse med en kommuneplanrevision. Aulum by bør synliggøres ved den nye afkørsel med et særligt byskilt i form af f.eks. en skulptur, der med tiden

17 17 Indskrænke erhvervsområdet Langsigtet vækstretning for byen ved omdannelse af bynære erhvervsarealer Flexible lejemål/opdeling Koncentrere vækst omkring Jersildvej Udnytte tomme grunde ved udendørs events. Dyrskue: Særligt brand/flere aktiviteter Byskilt - der brander Aulum Indskrænke erhvervsområdet Reserveret erhvervsareal Ledigt erhvervsareal Evt. indskrænkning af erhvervsområde Evt. omdannelsesområde

18 BOLDBANERNE VED VÆRKET De gamle boldbaner ved vandværket bruges ikke længere så ofte, og der ligger derved et stort grønt areal ledigt centralt i byen. Den centrale del af området er i Herning Kommuneplan 2013 udlagt til boligområde og den vestlige del til rekreativt areal. Aulum Vandværk har flere boringer i området samt planer om en ny i den sydlige del af området. Der er ligeledes i byen udtrykt ønske om etablering af en bynær skov samt en sammenkobling af stiforbindelserne i byen. Der foreslås med centerbyplanen, at området på længere sigt i forbindelse med en omdannelse kobler disse tre ønsker i en fælles strategi for området. De udlagte boligarealer kan med fordel udnyttes til en åben grøn bebyggelse med række- eller klyngehuse, som henvender sig til bla. ældre, der ønsker en mindre bolig. Stedets centrale placering tæt på Danmarksgade og stationen udgør et potentiale for sådanne boliger. Det rekreative areal kan tilplantes og indrettes med forskellige rekerative aktiviteter som f.eks. hundeskov og naturlegeplads.

19 Knudepunkt - Port til midtbyen 19 Eks. vejadgang Danmarksgade Kritisk område ved ekstremregn Værested for unge? Udstille Aulum ved stationen Forslag til ny stiforbindelse Boring + 25m zone Evt. vejadgang Boligområde Boring + 25m zone Omdannelse af stationen 25 m linje til jernbanetracé Rekreativt areal m. boldbane, legeplads, hundeskov mv. Ny boring + 25m zone Jernbane Stiforbindelse langsigtet perspektiv. Boring + 25m zone Evt. vejadgang

20 20 7. PROJEKTER I løbet af inddragelsesprocessen har interessenterne idéudviklet på forskellige projektforslag. Projekterne er blevet bearbejdet på tre forskellige niveauer. I første del af processen fremkom en lang række løse idéer i forbindelse med interessenternes brainstorm og analyse af byen. Disse første løse idéer (udviklingsidéerne) blev efterfølgende prioriteret og udvalgt til videre bearbejdning mhp. at definere eksempelvis formål og målgruppe (prioriterede projektidéer). I anden del af processen blev der igen prioriteret blandt projektidéerne, som blev videreudviklet som centerbyplanens stjerneprojekter. Stjerneprojekter består for nogles vedkommende af et sammenkog af flere projektidéer. Stjerneprojekterne beskrives på side Udviklingsidéerne er vist i overskrift på kortet på modstående side, og projektidéerne ses oplistet her ved siden af. PROJEKTIDÉER 1. PRIORITET: UNGDOMSSTED Hvilken parameter skal idéen styrke? Generationerne Hvad går ideen ud på? Skabe et samlingssted for ungdommen i Aulum, hvor det er ok at komme, og der er plads til alle. Måske den gamle station kombineret med stationsbygningen? Initiativet skal komme fra de unge selv, vi skal bare skabe rammerne. Grønne arealer til baner og lign. Multibane med blødt underlag. Talerør. Hvad er formålet med idéen? Hvem er målgruppen? Primært unge under 18/teenagere IVÆRKSÆTTER-ØKOSYSTEM Hvilken parameter skal idéen styrke? Egenart, signalstyrke, sammenhæng, funktionalitet, potentiale. Hvad går ideen ud på? At skabe et miljø hvor potentielle iværksættere hurtigt kan blive sat sammen med lokale ildsjæle og kompetencer (lokaler, penge, mentorer, synlighed). Overskrift: Hurtigt fra tanke til handling. Hvad er formålet med idéen? At skabe flere arbejdspladser i Aulum. At etablere nye virksomheder. At udnytte ledige lokaler i Aulum. At skabe en positiv spiral. At få flere nye butikker aktiveret. Hvem er målgruppen? Iværksættere, erhvervsledere. BEDRE HANDELSLIV Hvilken parameter skal idéen styrke? Styrke potentialet Hvad går ideen ud på? Større udvalg/specialbutikker. Flere butikker = større handel. Micha Model i eksisterende butikker. Hvad er formålet med idéen? Få handel til at blive i byen. Mere attraktivt at bo her. Hvem er målgruppen? Alle indbyggere STISYSTEM Hvilken parameter skal idéen styrke? Hvad går ideen ud på? Stisystem må gerne udbygges så der bliver et sammenhængende stisystem, der omfatter hele byen. Hvad er formålet med idéen? Styrke tilgængeligheden for svage trafikanter. Hvem er målgruppen? Alle aldersgrupper, motionister. PROJEKTIDÉER 2. PRIORITET: GÅRDBUTIKKERNE I AULUM Hvilken parameter skal idéen styrke? Egenart Hvad går ideen ud på? Gårdbutikkerne i Aulum - Grønttorv Aulum Autlet Ingen marskandiserplads! Hvad er formålet med idéen? Udvikle handelsliv - Aktivt grønt byrum (p-pladsen ved erhvervshuset). Forene land og by. Hvem er målgruppen? Alle. MARKEDSFØRING AF AULUM Hvilken parameter skal idéen styrke? Signalstyrke, budskaber Hvad går ideen ud på? Sælge Aulum bedre end det gøres i dag. Hvad er formålet med idéen? Flere tilflyttere, vække interessen. Hvem er målgruppen? Tilflyttere. BYMIDTEN Hvilken parameter skal idéen styrke? Hvad går ideen ud på? Opgradere bymidten med tiltag der gør det spændende at færdes i bymidten. Ny sceneoverdækning og toiletter i anlægget. Anlægget skal benyttes mere som en integreret del af bymidten. Hvad er formålet med idéen? Det skal være et attraktivt sted at færdes og gøre ophold. Hvem er målgruppen? Alle aldersgrupper. TILBUD TIL ÅRIGE Hvilken parameter skal idéen styrke? Generationer, sammenhæng, potentiale. Hvad går ideen ud på? Ungdomssted med musikcontainer ved KFUM-K. Computerparty, Playstation, musik, maleværksted, teater, aktivitetsområde med parkour med calisthenics (gagendran) i byens grønne områder. De ældre laver fest for de yngre. Café tanken fest en gang om måneden. Hvad er formålet med idéen? Lave aktiviteter ved siden af skoletiden. De sociale kompetencer mellem aldersgrupperne styrkes. Skabe fællesskab for ungdommen. Hvem er målgruppen? årige.

21 Facadvejledning bymidten Danmarksgade Oplevelser ml. staɵon og AFC Jyllandsgade Samlingssted for unge omkring staɵonen Bynær skov, vandboring, sɵer + Mobilt akɵvitetsudstyr i byrummene Bedre Lyskryds Markedspladsen handelsliv UdsƟllinger i tomme buɵkker Ny hal ade Samlingssted for unge ved gl. baner Bedre udnyʃelse af byens pladser/ tnes Skoleg Nye akɵviteter i staɵonsbygn. IndreƩes Ɵl ere akɵviteter (unge) GrønƩorv/ Aulum Autlet UdsƟlle Aulum ved staɵonen SƟ Ɵl kommuneskov Kirkeg ade Overdækket scene/toilet de + DistribuƟonscenter NORD (frysehuse, lager) HasƟghedsdæmpende Ɵltag e gad der Søn IDÉ: AULUM FÆLLESKALENDER Hvilken parameter skal idéen styrke? Sammenhæng Hvad går ideen ud på? Fælles kalender for alle foreninger/ klubber, for at koordinere de mange gode tiltag + koncentrere kræfter/også handelslivets tiltag. Hvad er formålet med idéen? Sammen er vi stærkere. Samle kræfter. Hvem er målgruppen? Alle borgere by/land + nærområde. + Jernbanega STØRRE TRAFIKSIKKERHED Hvilken parameter skal idéen styrke? Funktionalitet, sammenhæng. Hvad går ideen ud på? At dæmpe hastigheden i byen. Kloakering. Cykelsti, fortorv, lysregulering, chikaner. Hvad er formålet med idéen? At dæmpe hastigheden, så trafikanter får øje på vores cykelister, fodgængere og butikker. Hvem er målgruppen? Alle. Shelters i skov Mere synlighed Ɵl grønne områder Plan for sammenhængende sɵsystem koble øst og vest PR OJEK T IDÉ ER 3. P RIORITE T: + + Flexible lejemål/opdeling str j ive + du rd No IDÉ: ERHVERVSGRUNDE Hvilken parameter skal idéen styrke? Hvad går ideen ud på? Erhvervsgrunde langs den nye motorvej. Hvad er formålet med idéen? Styrke ekst. og tiltrække nye erhvervsvirksomheder. Hvem er målgruppen? Større erhvervsvirksomheder. ØStergade In IDÉ: SYNLIGHED Hvilken parameter skal idéen styrke? Egenart, generationer, signalstyrke, potentiale Hvad går ideen ud på? Synlighed ved stationen og motorvejen. Skiftende udstillinger ved stationen laves af skoleklasser, børnehaver, pensionister, erhvervsforening mv. Reklame for byens kultur (byfest, dyrskue) - Udendørs showroom ved motorvejen maxi size - Hjemmeside og sociale medier udnyttes og koordineres. Hvad er formålet med idéen? Skabe fokus og opmærksomhed om byen. Hvem er målgruppen? Beboere i andre byer. + Erhvervsgrunde ved ny motorvej Ruter ad eksist. veje Nye sɵer + Eksist. sɵer Erhvervsudvikling i forb. med ny motorvej + Dyrskue: Særligt brand/ ere akɵviteter

22 ET STED FOR BØRN OG UNGE FORMÅL: Formålet med projektet er at skabe et samlingssted for børn og unge, primært i aldersgruppen år. UDVIKLINGSIDÉ: Det skal være et samlingssted, der kan danne rammen om uformelle sociale aktiviteter. Et sted, hvor éns hobbyer kan udleves eller et hænge ud -sted, der ligger uden for foreningslivet. Der skal være plads til musik, kreativitet og lign. Initiativet og idéerne til samlingsstedets indhold skal komme fra de unge selv. Det er blot samlingsstedets placering og rammer samt organisering, som skal skabes af de voksne. Samlingsstedet kunne være i stationsbygningen eller i en tom butik i Danmarksgade. I Danmarksgade vil det være aktuelt at koble samlingsstedet med en fremtidig aktivitetsplads, så man her får et stærkt ungemiljø. Stedet foreslåes styret af de unge selv med fem nøglebærere, som åbner og lukker. Der skal dog også være en voksen til at holde opsyn med stedet. PRIMÆR MÅLGRUPPE: Målgruppen er de unge i alderen 15 til 18 år. PROCES OG REALISERING: Projektet kan med fordel skydes i gang ved, at der nedsættes en styregruppe af unge med bistand fra 2-3 voksne. Styregruppen skal blandt andet prioritere blandt de foreslåede placeringer samt komme nærmere ind på organiseringen. Indretningen af stedet foreslås konkretiseret via en kick off-workshop, hvor de kommende brugere kan komme med idéer til, hvordan stedet skal indrettes, og hvilke regler der gælder på stedet. SYNLIGHED: Dette projekt har de unge som målgruppe, og det er derfor afgørende at udnytte de rette kommunikationskanaler, så der nås hele vejen rundt, og så de unge fastholdes i den rigtig gode idé. Aktiviteter kan fx. annonceres via Facebook, flyers eller vha. af, at de unge involverede selv tager ud og gør reklame for det nye sted f.eks. ved at tage rundt og møde de andre unge på skolerne og i AFC.

23 23 17 Projektet fik 17 stemmer på 2. dialogmøde Anlægget Aktivitetsplads Tom butik Ved værket Aulum Aulum Skole AFC

24 ET BÆREDYGTIGT HANDELSLIV FORMÅL: Formålet med projektet er at fastholde det butiksliv, der findes i dag, samt på længere sigt at skabe grobund for et større udvalg af butikker og et mere aktivt liv i bymidten. UDVIKLINGSIDÉ: Projektet rummer flere forskellige tiltag og idéer: Alternative forretningsmodeller - Nye butikker kan bygge på en Micha-model, hvor større kæder er med til at holde små butikker i live. Der efterspørges bl.a. en cykelsmed og salg af sportstøj i byen. Sådanne butikker kunne eksempelvis etableres ud fra en Micha-model, hvor man har et samarbejde med kædebutikkerne i Herning. Delebutikker - To butikker deler ét lokale, og kan derved aflaste hinanden i forhold til husleje og personale. Butiksfællesskab - I en større skala foreslås den gamle Fakta-butik udnyttet til et større butiksfællesskab med fælles hjemmeside, HR og bogholder, så man derved sparer udgifter og letter de mindre handlendes arbejde omkring det administrative. Derudover har idéen den fordel, at et stort tomt butikslokale udnyttes, og at de små butikker kan få gavn af den synergieffekt, der opnås ved at ligge sammen. Markedsdage - Med flere markedsdage med f.eks. forskellige temaer - tøj, genbrug, lokale råvarer eller lign. - kan man sætte fokus på Danmarksgade og udnytte de tomme lokaler til boder og aktiviteter. Her kan midlertidige installationer som grønne bede, siddemøbler og udsmykning være med til at revitalisere og forskønne handelsgaden ikke for én dag, men over en kortere periode. Nyt liv i tomme butiksvinduer - De eksisterende tomme butikker kan bruges som udstillingsvindue for kunstnere, små netbutikker, større virksomheder eller til handel med de omkringliggende gårdbutikkers produkter. PRIMÆR MÅLGRUPPE: Byens borgere, der naturligt spiller en stor rolle i forhold til at fastholde den lokale handel. Derudover er de butiksdrivende - nuværende og fremtidige - den primære målgrupper. PROCES OG REALISERING: Udvikling og realisering af de nævnte tiltag kræver et tæt samarbejde mellem en eventuel projektudviklingsgruppe og byens foreninger, herunder især handelstandsforeningen samt de butikker og virksomheder, som eventuelt ikke er medlem af handelstandsforeningen. Generelt set er midlertidige aktiviteter og installationer i bybilledet et overskueligt projekt at stable på benene, og kan være en meget virksom måde at få skabt opmærksomhed både hos forbipasserende og lokale borgere. SYNLIGHED: Ved at placere de flow- og aktivitetsgenererende butikker omkring porten ved Skolegade, kan byen signalere et aktivt handelsliv for de, der passerer gennem byen ad Skolegade. Aktivitets- og flowgenererende butikker er f.eks. tøjbutikker, spisesteder eller blomsterforretninger, og af mindre aktive butikker kan nævnes banker og ejendomsmæglere. Aulum Autlet er et rigtig godt eksempel på, hvorledes butikker i en mindre by som Aulum kan skabe synlighed og opmærksomhed omkring sig. Et event som i den grad kan tiltrække handlende fra nær og fjern - ikke kun til en hal i erhvervsområdet, men også ind til bymidten.

25 25 : BYMIDTEN 1: Kobling til øvrigt stinet i byen Projektet fik 15 stemmer på 2. dialogmøde Anlægget - musik i det grønne Aktivitetsplads - musik og aktivitet Port til bymidten Omdannelse til boliggade - vejtræer og ny belysning Mere synlighed til Anlægget Port til handelsgaden - torv med skulptur Markere stisløjfe i bymidten Gl. Fakta - ny delebutik Koncentration af butiksliv - ny belægning, belysning og vejtræer Aulum - Musik, lys og bevægelse Aulum Mølle Port - brug torvet som reklameskilt sikring Stramme byrummet o med beplantning.

26 IVÆRKSÆTTER-ØKOSYSTEM FORMÅL: Formålet med projektet er at skabe et miljø, hvor potentielle iværksættere hurtigt kan blive sat sammen med lokale ildsjæle og kompetencepersoner. De vil kunne få vejledning om lokaler, økonomi og markedsføring. Formålet er at skabe flere virksomheder og arbejdspladser i Aulum, udnytte de eksisterende tomme lokaler i midtbyen og i erhvervsområdet, samt at hjælpe folk på vej til at udleve deres idéer. UDVIKLINGSIDÉ: Idéen med projektet er, at det skal gå hurtigere fra man får en iværksætteridé til den bliver til handling/virkelighed. Iværksætterrådgivningen skal ydes af personer, der selv er iværksættere, eller som har været det, så der etableres en mentorordning, hvor begge måske kan få noget ud af samarbejdet. Der kan også laves iværksætterforløb i forbindelse med den nye skolereform, hvor klasserne i klasse kan lære, hvordan man starter sin egen virksomhed. Der kunne bl.a. også laves et prøvemiljø for erhvervsskolerne, så disse lettere kan starte virksomhed selv. På denne baggrund kunne der også laves en testbutik. PRIMÆRE MÅLGRUPPE: Den primære målgruppe er personer i lokalsamfundet og omegn, som brænder for at skabe noget og har lyst til at starte deres egen virksomhed. PROCES OG REALISERING: Projektet skal skydes i gang ved, at der laves et register over ledige lokaler i lokalsamfundet, så man ved, hvad der er tilgængeligt for nye iværksættere. Der skal findes mentorer fra de lokale virksomheder, der vil deltage i projektet. Der skal ansættes en koordinator, der skal være primus motor for projektet. Der skal tages kontakt til folkeskolerne og erhvervsskolerne, så samarbejdet kan blive sat i gang. SYNLIGHED: Som en ny vinkel på iværksætterrådgivning skal der søges aktivt efter initiativrige iværksættere - historien om det gode tilbud skal fortælles vidt og bredt, og der skal annonceres efter iværksættere i aviser, TV, på Facebook og lignende. Der skal ligeledes laves en hjemmeside, der omhandler mentorordningen, hvor man hurtigt og nemt finder relevante informationer og kontaktpersoner.

27 27 13?! Projektet fik 13 stemmer på 2. dialogmøde

28 AKTIVITETSPLADSEN FORMÅL: Formålet med projektet er at skabe en multifunktionel aktivitetsplads som et samlingssted for byens borgere. UDVIKLINGSIDÉ: Pladsen skal udnyttes langt mere, end den bliver brugt i dag. Her har byen et centralt og stort byrum, der kunne indrettes mere fleksibelt med plads til fysisk udfoldelse, ophold og parkering. Pladsen foreslås indrettet med optegnede sportsbaner integreret med parkeringspladserne, et grønt musikhjørne med udendørs musikinstrumenter og en sænket arena, der kan bruges til teater, musikarrangementer, skater- og cykelbane eller bare til at hænge ud ved. Den nordlige del af pladsen foreslås friholdt for biler for at sikre en god forbindelse over pladsen for bløde trafikanter, og for at skabe et rum i rummet, hvor der kan leges frit. Vand i byrum er ofte en sikker kilde til leg og begejstring, som tilføjer karakter og stemning til et byrum, der ikke altid er befolket og fyldt med aktivitet. Til særlige lejligheder og til parkering er pladsens centrale del friholdt, så den kan bruges til markedsdag, byfest og lignende - pladsen kan forandre karakter fra hverdag til fest. Da pladsen ligger lidt gemt fra de mere befærdede veje og gængse gangruter i byen, skal man herfra blive ledt hen til pladsen via belysning og fodspor/ledelinjer malet på belægningen. PRIMÆRE MÅLGRUPPE: Målgruppen er bred: Byens borgere. De unge kan bruge pladsen som et sted, hvor de udfolder sig fysisk, de mindre børn kan lege med lyd og vand, og de ældre kan bruge pladsen til et hvil. Alle er med til at skabe liv på pladsen - både dem der er aktive og dem, der blot opholder sig på pladsen. PROCES OG REALISERING: Projektet skal skydes i gang med en navnekonkurrence, hvor byens unge kan komme med forslag til, hvad pladsen skal hedde. Hermed dyrkes pladsens identitet, og der skabes synlighed omkring projektet. Der skal nedsættes en projektgruppe, hvor det er vigtigt med deltagelse af både børn og voksne. Herefter kan den mere konkrete indretning af pladsen lægges fast på en åben workshop. Her skal målet være at blive så konkret som mulig og komme op med skitser og forslag, som kan danne udgangspunkt for eksempelvis fondsansøgninger. En sådan workshop kan efterfølges af et midletidig event, hvor de overordnede idéer og indretningen i mindre rumligheder males på asfalten, og derved kan afprøves og blive mere virkeliggjort for borgerne. Den nordlige del af pladsen kan midlertidigt skærmes for biler, så det kan testes, om det er en holdbar løsning på længere sigt. SYNLIGHED: Det er vigtigt, at det bliver gjort synligt for byens borgere, når der arrangeres markedsdag eller konkurrencer/event på pladsen. Disse større events skal derfor indarbejdes i Aulum årskalender. Endvidere kan der laves opslag i byen, så man ikke går glip af aktiviteterne på byens nye samlingssted. Ellers kan Facebook være stedet, hvor man komminikerer, at man spiller bold fx. hver torsdag aften, hvor alle interesserede blot kan møde op på pladsen. Projektet fik 12 stemmer på 2. dialogmøde

29 29 Cykler/ gående Musikhjørnet Markering af vejbane Scenen Boldbaner og parkering Cykler/ gående Siddepladser Biler Parkering Biler

30 30 8. FRA PLAN TIL REALITET Centerbyplanen beskriver en række tiltag, projektidéer og indsatser. Nogle er lige til at gå i gang med, andre kræver en kortere eller længere modningsperiode og mere planlægningsarbejde. Fælles for dem alle er, at deres videre liv er afhængigt af et stort engagement fra byens borgere og erhvervsdrivende - det er dem, der skal være drivkraften bag udviklingen. Herunder beskrives en række redskaber, der kan bruges i det videre arbejde, når projektidéer og tiltag fra centerbyplanen skal realiseres: KOMMUNEPLAN OG LOKALPLANER Her er alle muligheder åbne er fundamentet for byrådets samlede vision for Herning Kommune. Byrådet har udpeget en række mål for kommunens centerbyer: Centerbyerne sammen med Herning servicerer landsbyerne og landdistrikterne. Centerbyerne styrkes i udviklingen mod at blive stærke, lokale centre med et bredt udbud af service. Centerbyerne bliver ved med at udvikle deres eget særpræg og kvaliteter, så der er stadig inspirerende og forskelligartede muligheder for bosætning og erhvervsudvikling. Med centerbyplanen har Aulum nu udstukket en retning for byens udvikling - en retning, som er i tråd med vision og mål i kommuneplanen. ORGANISERET LOKALT ENGAGEMENT Der findes allerede i dag et meget stort engagement omkring byens foreninger, aktiviteter og forskellige tiltag. Som i mange andre samfund bliver engagementet og arbejdet båret oppe af Tordenskjolds soldater, og der vil med de mange nye idéer og udviklingstiltag være brug for at få styrket og fornyet gruppen af ildsjæle. Mange lever i en travl hverdag og melder fra til de langstrakte og meget tidskrævende indsatser i lokalsamfundene. Det er vigtigt at arbejde for at engagere flere borgere. Projekterne kan f.eks. opdeles i mindre og mere overskuelige dele, hvor det er accepteret at bidrage til enten én eller flere dele. Med korte tidshorisonter og konkrete arbejdsopgaver kan det fremstå mere overskueligt for eksempelvis unge og børnefamilier at deltage. FONDE & TILSKUDSMULIGHEDER Centerbyplanen for Aulum rummer flere konkrete projekter, og der er forskel på, hvordan projekterne kan realiseres, og hvordan finansieringsmulighederne er. I det videre planlægningsarbejde vil mulighederne for at søge fonde og andre tilskudsmuligheder være vigtige for at sikre kapital til realiseringen af centerbyplanens projektidéer. Lokale- og Anlægsfonden er særlig målrettet fysisk aktivitet og de unge. Men der kan også være mulighed for at søge diverse fonde under staten og EU til realisering af eksempelvis trafiksikkerhedsprojekter.

31 31 Nordea Fonden foretrækker at støtte aktiviteter inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur. De støtter projekter, som fremmer kreativitet, leg og sanselighed i hverdagslivet inden for musik, kunst, dans, film og kulturarv. Derudover er der i skrivende stund stor politisk fokus på stationsbyer og nødlidende bymidter. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2014 afsat 30 mio. kr. til en forsøgspulje vedr. bl.a. problemramte bymidter og handelsgader. Støtte fra denne forsøgspulje kan gives som en ekstraordinær udgiftsramme til en kommune, der træffer en beslutning om områdefornyelse eller bygningsfornyelse, eller som et mertilsagn til en igangværende beslutning. Der er pt. ikke truffet beslutning om områdefornyelse eller bygningsfornyelse i Aulum. Det hele skal ske i tæt dialog med Herning Kommune, da flere af indsatserne er afhængige af tilladelser og ressourcer herfra.

32 KIG IND PÅ OG FØLG MED I DE MANGE TILTAG, DER SKER I AULUM!