INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009"

Transkript

1 INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY 8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY 12 Tænk mangfoldigt BYEN FOR ALLE 16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET 20 Tænk nyt DEN DYNAMISKE BY 24 KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN- STRATEGIEN KVARTER FOR KVARTER Bekendtgjort 28. august 2008

2 FORORD København er en by i rivende udvikling. Byen vokser og bliver stadig mere dynamisk og mangfoldig. Den store udfordring i de kommende år er at håndtere denne vækst med omtanke og indsigt. Vi skal skabe en by, der ikke bare er større og står stærkere internationalt, men som også er mere bæredygtig, mere sammenhængende og meget bedre at bo og arbejde i. København skal være en både-og-by. En by, hvor man både kan have et udfordrende arbejdsliv og leve et trygt familieliv. En by, der både rummer hektisk storbystemning og masser af blå og grønne oaser til at puste ud i. En by med plads til både vækst og til bæredygtighed. Den stigende trængsel på byens gader og de høje boligpriser er to af de konkrete udfordringer, vi vil tage fat på. Uden indgreb er der udsigt til en ond spiral, hvor de høje boligpriser i byen skaber flere pendlere og flere pendlere skaber mere trafik. Derfor er der brug for en løsning, der på den ene side bekæmper trængslen med trængselsafgifter og på den anden side forbedrer boligsituationen via opførelsen af billige boliger. Vi vil mod arbejde den øgede ghettoisering og arbejde for at forbedre byens sammenhængskraft. Det skal ske ved at forny byens kvarterer, ved at garantere en folkeskole af høj kvalitet og ved at skabe flere blandede bydele, hvor man arbejder og bor side om side. Vi har valgt at kalde Kommuneplanstrategien 2007 for Den tænkende storby, fordi vi her opstiller de konkrete mål og prioriteringer, der skal sikre, at København i de kommende år vokser med omtanke. Kommuneplanstrategien er udarbejdet på baggrund af de input, som vi har modtaget fra borg erne på en lang række debat- og dialogarrangementer afholdt i løbet af I det videre arbejde med kommuneplanstrategien frem mod Kommuneplan 2009 vil vi fortsat invitere borgerne til at give deres besyv med. Vi håber, at københavnerne vil hjælpe med til at udklække flere gode ideer til, hvordan vi sammen og med omtanke skaber en endnu mere nytænkende storby. Ritt Bjerregaard Overborgmester Udover dette hæfte består kommuneplanstrategien af en faktapublikation, der indeholder en sammenfatning af de analyser, der ligger til grund for udarbejdelsen af kommuneplanstrategien. Denne kan rekvireres ved henvendelse til Københavns Kommune på 4 5

3 Den tænkende storby de fire indsatsområder Tænk grønt den bæredygtige by Vi skal arbejde for, at København bliver verdens miljømetropol og en international rollemodel for bæredygtig byudvikling. Vi skal begrænse energiforbruget og CO 2 udslippet. Vi skal skabe en tæt storby, der bruger mindre energi på transport. Vi skal udvikle bæredygtige bykvarterer og begrænse biltrafikken og udbygge den kollektive trafik. København skal være en tænkende storby, hvor nytænkning og omtanke går hånd i hånd. Vi skal skabe vækst og udvikling, der er funderet i den re spekt for miljø og mennesker, som er Københavns stærkeste kort som international metropol. København er i en rivende udvikling. Byen vokser og får hele tiden mere at byde på. Inden for de sidste 15 år er vi blevet flere københavnere, og i løbet af de næste 15 kommer yderligere til. Det svarer til, at hele Roskilde flytter til byen. Der er også blevet flere virksomheder, og alene i 2006 fik byen 6000 nye arbejdspladser. Samtidigt har de første etaper af Metroen og den nye Ringbane bundet byen tættere sammen, brokvartererne er blomstret op, og Amager Strandpark og Havnebadet på Islands Brygge har gjort natur, frisk luft og strandliv til nye ingredienser i byens liv. Det går på mange måder rigtig godt i København, men byens vækst giver også nye udfordringer. Biltrafikken er steget gevaldigt. Det er blevet dyrt at bo i København. Der er tendenser til dannelse af ghettoer og enklaver, der kun beboes af mennesker med enten en bestemt indkomst eller en bestemt etnisk og social baggrund. Og inden for iværksætteri og innovation halter København bagud i forhold til byer, vi normalt sammenligner os med. Københavns udfordring er ikke bare at vokse, men at vokse på en intelligent måde. Vi skal skabe en by, der ikke bare er større, men også mere mangfoldig, mere dynamisk, mere bæredygtig og mere innovativ. Det kræver, at vi formår at skabe en tænkende storby, der er drevet af en sund blanding af omtanke og nytænkning, og hvor vi trækker på alle menneskelige ressourcer. Først og sidst skal København være en tænkende storby i den forstand, at alle har mulighed for at bidrage med ideer og tanker. Vi drømmer om at gøre København til den første storby i verden, der samtidig er én stor tænketank for nye ideer og måder at indrette sig i byen på. Tænk mangfoldigt byen for alle Vi skal sikre, at der findes boliger i alle prisklasser, og at København er en by med plads til alle - de unge, familierne og de gamle. Vi skal skabe bykvarterer, der blander boliger, erhverv og kultur, fordi variation skaber liv. Vi skal modvirke tendensen til dannelsen af ghettoer og enklaver, hvor der kun bor én slags mennesker. Vi skal skabe nye byrum med plads til liv og fællesskab. Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET Vi skal gøre København til en maritim by, der udnytter sin unikke placering ved vandet. Vi skal skabe flere boliger og flere havnebade langs havnen. Vi skal udnytte det blå element til at skabe spændende bykvarterer og flere rekreative muligheder lige fra pulserende byliv til promenader med fred og ro. Tænk nyt den dynamiske by Vi skal sikre, at fremtidens København bliver en international vidensby. Vi skal styrke rammerne for forskning og iværksætteri og sikre en bedre synergi mellem vidensmiljøer og erhvervsliv. Vi skal tiltrække flere internationale studerende og flere vidensmedarbejdere. Vi skal trække flere udenlandske investeringer til byen via en klar international branding af København. Tænk! Tænk stort Tænk højt En københavner mener: Flere højhuse, der er flotte ska ber et spændende byliv. Mere offentlig tranport som metro, tog og busser. Forbyd gerne privatbilen. Tænk fremad Et godt råd fra en global guru: Designeren Bruce Mau: København skal brande sig som et fyrtårn for bæredygtighed inden for videnskab og design. I løbet af foråret har Københavns Kommune afholdt workshops, bådture og udstillinger om vigtige emner for fremtidens København. Københavnerne er blevet opfordret til at tænke højt, tænke stort og tænke fremad. Her er nogle af synspunkterne. En københavner mener: Til alle nejsigerne: Vær nu lidt åbne. Ikke alt nybyggeri er dårligt. Støt god arkitektur. En københavner mener: Jeg vil ønske, at der blev mere plads til det selvgroede, selvstyrende og det uformelle. Det giver en dejlig by. Fx Christiania og haveforeningerne på Amager. 6 7

4 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY Vi arbejder for mindre trængsel og færre køer Trængslen stiger i byens gader og hastigheden falder km/t km/t Vi arbejder for at udvikle et miljøvurderingskoncept til bæredygtig byudvikling Vi indfører miljøzoner der vil begrænse trafikkens miljøbelastning 8 9

5 DEN Bæredygtige by Verdens miljømetropol København skal være verdens miljømetropol. Byen har allerede markeret sig på miljøområdet ved at kombinere økonomisk vækst med et faldende energiforbrug, men det er kun første skridt på vejen mod København som international rollemodel i kampen mod klimaændringer. Københavns Kommune har sat et ambitiøs mål om at reducere kommunens CO 2 udslip med 20% fra 2005 til Kommuneplan 09 skal være med til at vise, hvordan ambitionen kan indfries. Miljøsatsningen skal danne grundlag for en omfattende eksport af bæredygtige løsninger. En tæt by er en mere bæredygtig by Københavns voksende trafik er en af de største syndebukke med hensyn til udledning af CO 2, men den stigende transportmængde kan begrænses ved at gøre afstanden fra hjem til arbejde kortere. En tættere by bruger mindre energi til transport og har et lavere CO 2 udslip. Derfor er det vigtigt, at alle store arbejdspladser i fremtiden placeres i direkte nærhed til stationerne, så bilen ikke længere er nødvendig for at komme til og fra arbejde. Hvis dette gøres konsekvent i hele regionen de næste 30 år, har Miljøministeriet beregnet, at der spares tons CO 2 pr. år. En tættere by skal samtidig være med til at skabe flere spændende byrum med plads til mennesker frem for biler. Bæredygtige bykvarterer Også energiforbruget i byens huse skal bringes ned, da det bidrager væsentligt til byens samlede CO 2 udslip. Selvom energiforbruget i en tæt by som København er mindre end i mere åbne bebyggelser, er det nødvendigt, at begrænse energiforbruget i ejendomme og erhvervsbyggerier yderligere. Både gamle ejendomme og nybyggeri skal sænke energiforbruget. Byfornyelsen af Vesterbro viser eksempler på byøko logiske løsninger i tæt ældre byggeri, og i Berlin og New York bygges allerede bæredygtige højhuse. København skal være på forkant på dette område. Der skal udpeges kvarterer med nye lavenergibebyggelser og udvikles en miljøpolitik for bæredygtige byudviklingsprojekter. Der bør afsøges nye muligheder for, hvordan affald håndteres i en tæt by. Det kan fx være i form af mindre nærmiljøgenbrugsstationer. Mindre trafik bedre transport I 2025 vil der være 30-40% mere biltrafik i København, hvis der ikke sker noget markant. Hvis der ikke sikres mere metro, bedre forhold for cyklisterne og nye innovative trafikløsninger, vil byen drukne i biltrafik og luftforurening. Derfor skal transporten flyttes fra bil til metro og cykel. København skal fortsætte med at flytte parkering fra gader og pladser. Forholdene for gående og cyklister skal forbedres. Det kollektive transportsystem skal understøttes og forbedres. Trængslen på byens vejnet skal begrænses via trængselsafgifter og skrappere parkeringsnormer. Målet er at sænke både luftog støjforureningen. Mål og initiativer i Kommuneplan 09 MILJØVURDERINGSKONCEPT der kan bruges til bæredygtighedstjek af miljøindsatsen i de store byudviklingsprojekter, udfra en helhedsbetragtning af den samlede miljøscore. STRATEGI FOR EN TÆTTERE BY der sikrer plads til nye arbejdspladser og flere erhvervslokaliseringsmuligheder i de stationsnære områder og en byrumsplan for Cityringens metrostationer og andre stationer. HØJHUSSTRATEGI retningslinier for et København i højden. NYE PARKERINGSNORMER der sikrer en begrænsning af biltrafikken via færre parkeringsmuligheder i byen og nye parkeringsnormer for nybyggeri. NY VEJNETSPLAN revidering af den overordnede trafikale afvikling; herunder hvilke trafikformer der prioriteres på forskellige gader. NYE TOGFORBINDELSER arealreservationer til togforbindelserne på Sjælland. GRØNNE CYKEL- OG GANGRUTER retningslinjer for nye grønne cykel- og gangstier. NYE LAVENERGIOMRÅDER udpegning af områder til lavenergibebyggelse. Vi er allerede igang På Valby Skole er der etableret solceller. Initiativet er en del af Solar City Copenhagen projektet, som arbejder for, at København bliver udviklings- og demonstrationsområde for solenergianlæg og energioptimeret byggeri. Billedet viser solceller på Vesterbro. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre, at byen er bæredygtig: Vedtagelse af metroens 4. etape metrocityringen. Prioriteringsplan for udbygningen af cykelruter, cykelparkering og grønne bølger. Trængselsprojektet indføring af trængselsafgifter i København. Sikring af busfremkommeligheden og busdækningen - busplan 07 og 08. Agenda 21 plan, der formulerer en række mål for miljøet i byen. Et miljøudspil Miljømetropolen Retningslinjer for miljø i byggeri og anlæg. Støjkortlægning af byens veje, baner og større virksomheder. Miljøzoner indføres. Ny spildevandsplan. Vandforsyningsplan, der sikrer rent drikkevand. Flere boliger i København Jo længere ude i regionen de nye boliger bygges, des mere køres der i bil. I nye boliger i København har beboerne typisk et dagligt transportarbejde på 20 km mens det er på ca. 35 km for beboere i nye boliger i Værløse og Taastrup. Det daglige transportarbejde pr. person 20 km København 30 km Albertslund og Ballerup 35 km Værløse og Tåstrup Trafikken er en af de store udfordringer for CO 2 målene Trafikken er en af de største udfordringer, hvis vi skal begrænse byens CO 2 udslip. I 2025 vil der hvis der ikke bliver gjort noget være 30-40% mere biltrafik i København, og trafikkens andel af CO 2 udslippet stiger. Jan Gehl, arkitekt, siger: Når der bygges boliger i fremtidens København skal vi klart markere, at så er der ikke plads til biler. Der skal kun være plads til en delebil. Erhverv skal ligge tæt på stationer og metro og skal ikke have p-pladser. Behov for eksperimenter Der er behov for at igangsætte eksperimenter med nyt økologisk byggeri. Planloven er blevet revideret, så der kan stilles krav om at udlægge et område til lavenergibebyggelse. Det skal bruges i den fremtidige planlægning. 10 Kilde: Miljøministeriet 11

6 Tænk mangfoldigt byen for alle Vi arbejder for flere store boliger Andel af boliger med 3 eller flere værelser 52% % Vi arbejder for mere byliv på byens pladser Antal af udeservering i Københavns Kommune Vi arbejder for flere boliger Vi indfører Vi arbejder for toilet og bad i boligerne billige boliger til velfærdssamfundets kernemedarbejdere Antal boliger uden bad/toilet

7 BYEN FOR ALLE Boliger i alle prisklasser Boligpriserne i København er steget markant i de seneste 10 år i takt med befolkningstilvæksten. Samtidigt er antallet af udlejningsboliger faldet, fordi mange lejeboliger med byfornyelsen er blevet omdannet til andelsboliger. Det er blevet vanskeligt at få bolig og hverdag til at hænge sammen i København, hvis man ikke har en høj indkomst. Derfor skal der bygges flere lejligheder, der er til at betale for fx politibetjenten eller sygeplejersken. Der skal bygges 5000 billige boliger. Blandede bykvarterer En række byområder i København lider under at være blevet for ensartede. Kalvebod Brygge er fx domineret af erhverv, og Havnestad næsten udelukkende boliger. Der mangler nære indkøbsmuligheder og liv på gaden. I det gode kvarter er der både boliger og indkøbsmuligheder inden for en overskuelig afstand, samt børnepasnings- og fri tidstilbud af høj kvalitet. Den forventede vækst i erhvervsbyg geriet skal bruges som løftestang til at bygge flere boliger, og nye bykvarterer skal have mindst 50% boliger. København skal desuden have en finmasket detailhandelsstruktur, bro gaderne skal fastholdes som byens butiksstrøg, og der skal sikres butiksliv i de nye byudviklingsområder. Når der lokalplanlægges for nye byområder, beskrives hvilke behov der er for skoler, kultur, idræt, sundhedsfaciliteter mv. i området. De indgår i den efterfølgende budgetprioritering. Ghettodannelsen skal modvirkes De seneste år er der opstået en koncentration af socialt svage beboere i de almene boligområder, samtidig med at de nye boligkvarterer ikke har fået den sociale bredde, som ellers kendetegner Københavns kvarterer. Der er tendenser til et mere splittet bysamfund med etniske og indkomstmæssigt betingede ghettoer. Ghettoisering skal modarbejdes, fordi blandede bykvarterer er en forudsætning for at sikre byens sammenhængskraft. Der skal fortsat satses på boligsociale projekter og på at øge beskæftigelsen i ghettoområderne. Endvidere er der fortsat behov for fokus på boliger for særligt udsatte grupper. Byrum med liv og fællesskab Fornyelsen af byen har også medført en privatisering af byens rum. Derfor skal der indtænkes et varieret udbud af offentlige byrum i udviklingsområderne, idet idræt og kultur indtænkes med samme selvfølgelighed som fx skoler og dagsinstitutioner. Der skal både være plads til larmende storbyliv, fristeder og stille oaser. Privatiseringen af byens rum skal modvirkes med åbne og inviterende byrum for alle. Byens pladser skal være steder for kulturoplevelser, byliv og idræt. Særligt skal der være mere plads til idræt uden for hallerne i byens rum. For at nå disse mål, skal byens bygherrer tilskyndes til at investere i at forny byens pladser, når de bygger. Den samme udfordring gælder byens parker. De skal kunne bruges til både natur, kultur og idrætsaktiviteter. Det kræver nytænkning og sammentænkning af, hvordan byens parker, legepladser, grønne områder og pladser skal udvikles. Mål og initiativer i Kommuneplan 2009 STRATEGI FOR EN TÆTTERE BY der skal sikre tætte, levende og blandede byområder og pege på, hvor der er plads til flere boliger. Normer for både tæthed og friarealer skal revideres. FLERE BILLIGE BOLIGER til familier med lav- og mellemindkomst. FLERE NYE BOLIGFORMER til store husstande og seniorbofællesskaber gerne i form af flere tætte rækkehusbebyggelser og nye storbylejligheder. FORTSAT GHETTOINDSATS der sikrer bedre synergi mellem eksisterende indsatser. OMRÅDEFORNYELSE der skal udpeges nye bykvarterer til områdefornyelse. DETAILHANDELSTRATEGI samlet revision, der styrker de eksisterende by- og bydelscentre, og sikrer plads til udvalgsvarebutikker på mere end 2000 m 2. PLADSER OG PARKER skal nytænkes og fornyes. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier, der støtter dette mål. Vi er allerede igang Porcelænsgrunden i Valby er omdannet fra industrigrund til et blandet byområde med boliger, skole, idræts- og kulturhuse. Mange af de gamle bygninger er genanvendt, fx til skole, og der er gjort plads til nye moderne familieboliger, ældreboliger m.m. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre, at byen er for alle: Billige boliger projektet. Områdefornyelse i tre kvarterer. Helhedsorienteret byfornyelse i tre kvarterer. 15 boligsociale projekter i samarbejde med de almene boligorganisationer. Nye udlejningsmodeller og anvisningsregler for den almene boligsektor. Projekt Faglighed, der skal give byens skoler et fagligt løft. Integrationspolitik, der bla. sikrer, at beskæftigelsen stiger i ghettoområderne. Etablering af Streetmekka et nytænkende anlæg til sports- og streetaktiviteter. En omfattende modernisering af kommunens botilbud til psykisk syge og handicappede. Brug for mere byfornyelse Der er stadigt et stort byfornyelsesbehov i Kø benhavn. Der er næsten boliger uden eget bad og/eller toilet. Fordeling af boliger efter størrelse 2005 Antal værelser Københavns Kommune Øvrige Hovedstadsregion Anne Katrine Hornemann, arkitekt, siger: København skal gå foran og være inspirator i udviklingen af nye boligtyper især boliger med fællesskab og bidrage til eksperimenter. Der bliver bygget flere boliger Der er sket en vækst i nybyggede boliger især de sidste 2 år. I 2006 blev der bygget ca nye boliger og året før ca boliger. Til sammenligning blev der kun bygget ca. 500 boliger årligt i 1998, 1999 og En københavner mener: Gader, pladser, hav vores fælles områder bør kvalificeres og ikke blot være en trafikal junkzone. Llivet skal leves også uden for bygningerne. Lars Olsen, Ugebrevet A4, siger: Københavns boligkvarterer er blevet delte det giver især problemer i skolerne. Sammenhængskraften i byen falder fra hinanden, hvis ghettoproblemerne ikke løses. 14 Kilde: Danmarks Statistik 15

8 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET Vi arbejder for flere boliger ved vandet Nybyggede boliger Der skal anlægges 3nye havnebade Vi arbejder for at sikre, at al ny havnekaj i Nordhavn er offentlig tilgængelig 16 17

9 BYEN NED TIL VANDET Fra industrihavn til levende by Industrien er forsvundet fra Københavns Havn og har efterladt et blåt frirum i hjertet af byen. Havnen har potentiale til at blive Københavns blå fælled til glæde og gavn for københavnerne og byens besøgende, men mulighederne er langt fra realiserede endnu. Øresundskysten, der strækker sig fra Nordhavn over havneløbet, videre over Refshaleøen og hele vejen ud til Amager Strandpark, tegner Københavns største byudviklingspotentiale. For hele området er der behov for en langsigtet byudviklingsstrategi, der sigter mod en bæredygtig udvikling, der forener blåt og grønt, og sikrer en levende by. Liv langs vandet En række af de nye bykvarterer langs havneløbet er mere præget af bydød end byliv. Hele strækninger er dedikeret til domiciler, mens andre er præget af Privatskilte eller kæder, der lukker havnepromenaden af for besøgende. Havnen skal være et levende sted, hvor man kan opleve teater og musik, hvor man kan dyrke idræt og slappe af, og hvor folk arbejder, lever og mødes. Der skal etableres boligområder med blandede boliger for almindelige københavnere tæt ved vandet. Det er en fortsat udfordring. Domicilbyggeri skal ikke længere have fortrinsret til havnekajen, og der skal bygges nye boliger tæt ved vandet frem til 2013 de fleste i Sydhavnen. Bedre adgang til vandet De eksisterende trafikårer langs vandet er mange steder mere afskærmende end adgangsgivende. Der er en hel ræk ke trafikale barrierer mellem havnen og byens kvarterer, fx på Østerbro, Vesterbro og Refshaleøen. Det er en medvirkende årsag til, at en stor del af havneløbet er præget af tomme promenader og lukkede områder. Det er alfa og omega for byudviklingspotentialet i Nordhavn og langs Øresundskysten, at de trafikale adgangsforhold forbedres. Der skal sikres bedre tilgængelighed til vandet og en bedre sammenhæng på langs og på tværs af havnen. Der er brug for løsninger, der overkommer de eksisterende trafikale barrierer, forbinder nye og eksisterende stisystemer og skaber let adgang til førhen lukkede områder. Men der er også brug for at indtænke vandet i bebyggelsesplanerne i de nye byudviklingsområder. Mere af det hele København har 42 kilometer havnekaj - et maraton af vand. Selve havneløbets udstrækning gør, at der hverken kan eller skal skabes lige meget liv langs hele kajen. Forskellige strækninger har forskellige potentialer, og denne forskellighed skal dyrkes, så havnen kan tilbyde mere af det hele. Der er og skal være plads til flere boliger langs havnen, plads til havnebade, plads til kulturliv og byliv, men også plads til promenader, hvor der kan spadseres i fred og ro. Intense lommer af byliv skal afløses af strækninger, hvor man kan nyde vandets ro midt i byens virak. Københavns Kommune vil gå i dialog med aktørerne i Metropolzonen for at skabe mere liv langs Kalvebod Brygge. Erfaringerne herfra vil blive brugt i det videre arbejde med at skabe mere liv langs havnen. Mål og initiativer i Kommuneplan 09 LANGSIGTET BYUDVIKLING mål og retningslinier for Øresundskystens fremtidige udvikling, der fastlægger de overordnede principper for områdets udvikling. TRAFIKSTRATEGI redegørelse for infrastrukturen langs Øresundskysten, herunder linieføring for evt. metro og havnetunnel. LEVENDE NORDHAVN der skal sikres et langsigtet plangrundlag for udviklingen som giver nye boliger, for almindelige husstande tæt ved vandet, et bæredygtigt bymiljø og et mangfoldigt byliv. LETTERE ADGANG TIL VANDET fra byens kvarterer, ved hjælp af en vurdering af hvor de trafikale barrierer kan overkommes. BLÅ STRATEGI for promenader og stier ved og på tværs af havnen, der skal sikre et sammenhængende og varieret stiforløb og mere liv. REKRATIVE MULIGHEDER nye retningslinjer der sikrer bedre udnyttelse af de rekreative potentialer og udfoldelsesmuligheder langs havneløbet. Vi er allerede igang Omdannelsen i Sydhavnen giver mange nye boliger i løbet af de næste 6 år. Det bliver et levende bykvarter med boliger lige ned til vandet. Der er ikke promenader langs hele havnekajen, men derimod et stiforløb med stier både langs vandet og igennem kvarteret. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre byen ned til vandet: Amager Strandpark og en ny badeanstalt. Det maritime ungdomshus. Bryggebroen. Omdannelse af Havnegade. Foreningsfestivalen Kulturhavn. Islands Brygges kulturhus og Havneparken. Lystbådepladser, bl.a. ved Prøvestenen. Bådophaling for kajakker og kanoer mv. Havnebusser. Vækst langs vandet Rigeligt med havnekaj En københavner mener: Mange nye aktiviteter En anden københavner mener: Der er i de seneste år skabt mange nye arbejdspladser langs havnen. Bare i Søndre Frihavn 4000 arbejdspladser. Samlet set er der i dag tale om nye arbejdspladser langs havneløbet. Der er 42 kilometer havnekaj i København! Meget af dennne strækning er offentlig tilgængelig, men der er stor forskel i kvaliteten af byrummene og adgangsforholdene til vandet. Det er vigtigt med plads til de kreative langs havnen. Der er 22 lystbådehavne i København. Der er realiseret 70 nye lystbådepladser i Søndre Frihavn, 60 i Havnestaden og 100 i Sydhavnen. Lystfiskeri er tilladt 3 steder i havnen. Antallet af krydstogtpassagerer er steget med 132% fra 1998 til Mere Islands Brygge i København! 18 19

10 Tænk nyt DEN DYNAMISKE BY Vi arbejder for flere mennesker i byen Vi arbejder for flere kreative arbejdsladser Befolknings og arbejdspladstætheden pr. ha er Antal kreative arbejdspladser Vi indfører, at der bygges Vi arbejder for at realisere mindst kvm 10 til vidensmiljøer før 2013 bylivsinitiativer i Metropolzonen 20 21

11 DEN DYNAMISKE BY det vigtigt, at de bygninger der fraflyttes, fremover kan bruges til offentlige funktioner og boliger. De nye campus områder har potentiale til at blive nye vidensmiljøer og hotpots for byliv. Det er vigtigt, at de nye campusområder ikke bliver lukkede områder, men derimod bidrager til bydelenes liv. Derfor er det vigtigt også at sikre plads til andre uddannelsesmiljøer i forbindelse med byens omdannelse og udvikling. Mål og initiativer Vi er allerede igang En attraktiv by København er Danmarks vækstmotor. 2/3 af de nye jobs der er skabt i Danmark siden 1997, ligger i København, og 80% af landets vidensvirksomheder ligger i Hovedstadsregionen. Københavns udvikling er afgørende for hele Danmarks velfærd, men når det gælder økonomisk vækst, beskæftigelse og befolkningsvækst, kan København ikke må le sig med Oslo, Stockholm og Helsinki. Der skal satses bredt på at styrke Københavns konkurrenceevne, og byen skal gøres mere attraktiv. Derfor skal der iværksættes markante byudviklingsinitiativer i Metropolzonen og Indre By, så Københavns centrum bliver et stærkt bud på det 21. århundredes København. Med en nytænkende, bæredygtig arkitektur og en progressiv arkitekturpolitik, skal der skabes et billede af København som en international stor by med helt særlige kvaliteter. Et universitet i verdensklasse Det er afgørende for Københavns konkurrencedygtighed at have et universitetsmiljø i verdensklasse. Københavns universitetsmiljøer skal derfor sikres bedre udviklingsmuligheder, bedre faciliteter og bedre boligmuligheder for udenlandske studerende og forskere, så det bliver mere attraktivt at flytte til København for at studere og forske. Københavns Universitet flytter ud fra Indre By og etablerer sig i campusområder på brokvartererne og Amager. I Indre By er Bedre forhold for iværksættere Det er svært at finde en billig bolig i København det gælder også for virksomheder. Der mangler både kontorlejemål og kreative vækstmiljøer, hvor nystartede virksomheder kan udfolde sig i deres første år. Iværksættere og kreative vækstmiljøer skal integreres bedre i byen. Det skal ske ved at forsøge at gøre plads til erhvervslivet i udsatte boligområder og skabe større fleksibilitet i eksisterende byområder som fx ældre erhvervsområder. Samtidigt skal det vurderes, hvilke erhvervsområder der skal vedblive at være rene erhvervsområder, så der også er plads til de små erhverv, der ikke kan sameksistere med boliger. International branding af København I kapløbet om at tiltrække internationale hovedkvarterer har København i de seneste år ligget forholdsvis højt placeret. Men København mangler en klar profil på den internationale scene. Byen har brug for en klar international branding, der er målrettet internationale virksomheder. Det gælder især en klar branding af den særlige københavneridentitet, københavnerlivet og vores cykelkultur. København er en af de storbyer i verden, der har den bedste livskvalitet, og det budskab skal spredes internationalt. i Kommuneplan 09 RAMMER FOR NYE CAMPUSOMRÅDER der sikrer, at der bliver blandede, levende bykvarterer med bedre byrum, flere boliger i Indre By og bedre synergi med erhvervslivet. ERHVERVSINTEGRATION der sikrer nye erhvervsmuligheder og tilføjer nye funktioner i de udsatte boligområder, og områder som Urbanplanen og Tingbjerg. UDREDNING AF ERHVERVSOMRÅDER der skal sikre, at nogle arealer fastholdes som rene erhvervsområder og andre får større fleksibilitet i rammerne. EVALUERING AF DE KREATIVE ZONER der vurderer effekten af kommuneplan 2005 s 8 kreative zoner og hvilke initiativer, der er behov for fremover. GOD ARKITEKTUR eksempler på god bæredygtig arkitektur udarbejdet i dialog med byens arkitektmiljø og bygherrer, samt en udpeg ning af byens kulturmiljøer. METROPOLZONEN realisering af 10 bylivsinitiativer i Metropolzonen på baggrund af et samarbejde mellem Københavns Kommune og byens investorer. I Kommuneplan 2005 blev der udpeget 8 kreative zoner, der skulle sikre bedre muligheder for de kreative i udvalgte områder i byen. Rentemestervej i Nordvest er et af disse områder. I Kommuneplan 09 skal det vurderes hvilke områder og initiativer, der skal fastholdes. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre, at byen er dynamisk: Tænketank for internationalisering og erhvervsudvikling. Metropolzoneprojektet, der sætter fokus på dele af citys udviklingspotentialer. Et projekt for Indre Bys udvikling, der giver flere pladser et løft og fjerner p-pladser. International brandingstrategi der skal sikre en bedre profilering af København. OECD-projekt i samarbejde med Hovedstadsregion en, der skal afdække, hvordan Københavns potentialer kan udnyttes bedre. Projekt Én indgang for erhvervslivet, som skal gøre det nemmere at være iværksætter og drive virksomhed i København. Projekt Gang i København, som skal bane vejen for flere events på byens pladser og torve. Udvikling af Den hvide kødby som kreativ & gastronomisk bydel. Tænk højt! Højhuse tiltrækker virksomheder, bringer indtægter til byen og er med til at bringe byen på niveau med andre storbyer. Peter Winther, Sadolin & Albæk, International Vidensby Københavns Kommune nedsatte i maj 2006 en tænketank for internationalisering og erhvervs - udvikling med prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet som formand. Se resultatet på: Mange kreative i København De kreative arbejdspladser udgør af byens arbejdspladser. Der er skabt nye kreative arbejdspladser de sidste 10 år. Mange højtuddannede få udenlandske Ud af københavnere med en lang uddannelse har 11 % en udenlandsk baggrund denne andel har været faldende de senere år. Der er dog vækst i andelen af udenlandske studerende i København. København har studerende faktisk halvdelen af landets studerende. Procent kreativ arbejdsstyrke Mangel på erhvervslokaler Der er kun 7% ledige erhvervslokaler i byen i city kun 4%. Nye erhverv forsøges indpasset i blandede byområder og i de kreative zoner, som er ældre erhvervsområder. 22 Kilde: Kontrapunkt Hong Kong Stockholm Malmø Göteborg København London 3,7% 4,2% 4,9% 5,9% 6,6% 20%

12 Kommuneplan 2009 Komplet revision af Kommuneplanen Med Kommuneplanstrategi 2007 vedtages det, at der skal ske en komplet revision af kommuneplanen. Kommuneplan 2009 skal dermed indeholde en fuldstændig revision af både hovedstrukturen og rammerne for lokalplanlægningen. Kommuneplan 2009 skal indeholde retningslinjer for følgende emner: Udlægning af arealer til byzone. Beliggenhed af områder til forskellige byformål (boliger, erhverv, offentlige institutioner, mv.). Den kommende detailhandelstruktur. Beliggenhed af trafikanlæg, tekniske anlæg, særligt forurenende virksomheder, herunder VVM pligtige anlæg. Sikring af at støjbelastende arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Beliggenhed af arealer til fritidsformål, kolonihaver og rekreative områder. Beliggenhed af skovrejsningsområder, lavbundsarealer, naturbeskyttelsesinteresser. Sikring af kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier og beliggenhed af disse. Sikring af geologiske bevaringsværdier. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Koordinering i Hovedstadsregionen Københavns Kommuneplan 2009 skal desuden være i overensstemmelse med Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet Fingerplan Det betyder bl.a., at byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikale betjening. Det betyder også, at Kommuneplan 2009 skal sikre arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur af betydning for regionens udvikling. Endeligt forventes Region Hovedstaden at vedtage en regional udviklingsplan i Den kommende kommuneplan skal være i overensstemmelse med denne. Miljøvurdering Derudover er der sket nogle lovgivningsmæssige ændringer på miljøområdet, der betyder, at der nu skal foretages en miljøvurdering af kommuneplanen. I arbejdet med Kommuneplan 2005 blev der foretaget et pilotarbejde med miljøvurdering på denne type plan. Erfaringer derfra vil danne grundlag for miljøvurderingen af Kommuneplan

13 KOMMUNEPLAN- STRATEGIEN KVARTER FOR KVARTER

INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009

INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009 Den tænkende storby KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY 8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY 12 Tænk mangfoldigt BYEN FOR ALLE 16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET 20 Tænk nyt DEN DYNAMISKE

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Den sammenhængende by

Den sammenhængende by Den sammenhængende by Anne Skovbro // Direktør, Økonomiforvaltningen Indhold Første resultater af bosætningsanalyser (færdig oktober) Den sammenhængende by Indspil til Budget 2014 Tendenser, befolkningsudvikling

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr.

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr. BILAG 1 Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008 Sagsnr. 2007-112334 Dokumentnr. 2008-302699 Kommuneplan 2005 - rammerne for lokalplanlægningen

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2007 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by 1. Kommuneplan 2015 Grøn boligby Sammenhængende by Kvalitet i byen Sammen om vækst og arbejdspladser Greater Copenhagen 2. Væsentlige ændringer Retningslinjer Rammer

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2011

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2011 Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Rådhuset 1599 København V Njalsgade 106, 2. sal Lok. 17.3.242 2300 Københavns S HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2011 Lokaludvalget har med stor interesse

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

FORORD KOMMUNEPLAN 2015

FORORD KOMMUNEPLAN 2015 Forslag til KØBENHAVNS KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2015 FORORD De fleste af os, der bor i København, er enige om i hvert fald én ting: At København er en u almindelig dejlig by at bo i. Og rygtet har spredt sig.

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byudvikling og Letbaner

Byudvikling og Letbaner Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere