STRATEGIREDEGØRELSE KOMMUNEPLAN TOMMERUP KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGIREDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2001-2013 TOMMERUP KOMMUNE"

Transkript

1

2 STRATEGIREDEGØRELSE KOMMUNEPLAN TOMMERUP KOMMUNE 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side De overordnede mål 3 Befolkningsudvikling 4 Agenda 21 5 Børn 7 Skoler 9 Kultur Fritid 12 Sociale forhold, Sundhed og Beskæftigelse 14 Ældre 17 Forsyning og Infrastruktur 19 Administration 22 2

4 De overordnede mål Udgangspunktet for den fremtidige udvikling af Tommerup Kommune er kommunens naturlige fordele i form af en smuk natur med gode fritidsmuligheder, beliggenheden nær Odense og de deraf følgende vækstmuligheder.grundlaget baserer sig samtidig på en befolkningssammensætning med mange i den erhvervsaktive alder. De overordnede mål er baseret på en grundholdning om at fremme den enkeltes ansvarlighed og hensyntagen til alle grupper. Nærheden til Odense giver ideelle muligheder for de, der arbejder i Odense, og som samtidig ønsker at bo på landet og nyde den herlige natur. Transportmulighederne er gode med såvel bus som togforbindelser. Togtiden til Odense er blot 12 minutter. Kommunens struktur med 4 bysamfund - Brylle, Tommerup, Tommerup St. og Verninge - giver mulighed for at bo i en mindre by, tæt ved skole, institutioner etc., men samtidig med nærhed til skoven og det åbne land. Tommerup Kommune har i alt ca indbyggere og ca boliger. Samtidig er der et pænt antal arbejdspladser, svarende til ca. 2/3 af arbejdsstyrken, samt en bred vifte af erhvervstyper. God serviceniveau i Tommerup Kommune er højt, og der sættes mange kræfter ind på at gøre kommunen til et godt sted at bo for både unge og gamle. Kommuneskatten er på 21,8%, grundskyldsprocent på 1 % og kirkeskatteprocenten på 0,85 % Det svarer nogenlunde til de gennemsnitlige skatteprocenter på Fyn. Der er i Tommerup kommune et bredt udbud af muligheder for naturoplevelser, leg, ophold og andre friluftsaktiviteter for børn, unge og voksne. Desuden er der mange tilbud om kultur- og sportsaktiviteter for alle aldre, ligesom indkøbsmulighederne er gode. Dialog og deltagelse: skal sikre, at kommunens udvikling tager udgangspunkt i borgernes ønsker og aktive medvirken. Borgerne inddrages derfor i overvejelserne, og der tilstræbes et højt informationsniveau over for borgerne. Tilsvarende skal medarbejderne inddrages i forhold, der handler om egen arbejdssituation. Fællesskab: skal fremmes på tværs af alder og bopæl i kommunen. Service: og hurtig sagsbehandling er nøgleord i betjeningen af enkeltpersoner, familier og erhvervsliv. Forebyggelse: skal være et nøgleord på alle kommunens indsatsområder. Det gælder både i tilbuddene til borgerne og i arbejdsmiljøet. Miljøvenlige løsninger: skal kendetegne kommunen. Miljømæssige overvejelser skal derfor præge den kommunale planlægning og det daglige arbejde i alle led. Omkostningsbevidsthed: betyder, at der hele tiden er opmærksomhed på udgifterne ved de kommunale servicetilbud, og at kommunen derfor er økonomisk attraktiv for borgere og virksomheder. Samarbejde: med andre kommuner giver kommunen mulighed for betjening af borgerne på højt niveau på alle områder. 3

5 Befolkningsudvikling Tommerup Kommunes befolkningstal topper 2004 Befolkningsprognosen fra 2000 bygger på mål som et varieret udbud af nye boliger fordelt i kommunens 4 byvækstbyer opførelse af ca. 280 boliger i planperioden Ved indgangen til år 2001 var der 7832 indbyggere i kommunen. Befolkningsprognosen viser, at befolkningstallet forventes at stige til 8047 i 2004, hvorefter der vil ske et fald frem til 2013 ca. til nuværende niveau. Udviklingen i befolkningstallet opdeles i intervaller der har betydning for kommunens planlægning af børnepasning, skoler, skattegrundlag, opførelse af ældrevenlige boliger og ældreforsorg. Erhvervsaktive Antallet af årige vil ligge meget stabilt på godt 5000 i hele perioden. Selv om Tommerup Kommune har mange gode arbejdspladser er der alligevel mange udpendlere, personer med bopæl i Tommerup Kommune og arbejde i andre kommuner. I 1999 drog 2386 mennesker på arbejde udenfor kommunen, heraf 1537 i Odense. Ligeledes i 1999 var der 1268 indpendlere, heraf 484 fra Odense Kommune. Børn og unge Antallet af nyfødte vil falde jævnt i hele perioden fra nuværende ca. 90 til ca. 60 nyfødte pr år. 0-6-årige vil i perioden falde markant fra ca. 700 til ca Behov for pladser i dagpleje og børnehaver vil derfor være aftagende i planperioden årige forventes at stige fra nuværende ca til ca i 2004 og derefter falde til 1030 i 2013, så der i starten af perioden er stigende behov for plads i skolerne. Ældre årige vil ligge stabilt på ca. 700 til 2007, hvorefter der kommer en stigning til ca. 900 i årige vil ligge på i hele perioden. Det kan betyde, at der i slutningen af perioden kan blive behov for flere boliger til ældre. Flygtninge og indvandrere I befolkningsprognosen er der taget hensyn til, at kommunen i de kommende år vil modtage flygtninge. Der er i de sidste 2 år modtaget 43 flygtninge, fortrinsvis fra de arabiske lande. I de kommende år er kommunens kvote på 14 flygtninge, hvortil der kommer et antal gennem familiesammenføringer. Det giver behov for at kunne skaffe ekstra udlejningsboliger og skabe integration på arbejdsmarkedet og i sociale og kulturelle sammenhænge. 4

6 Agenda 21 Nu skal miljø og bæredygtighed indarbejdes i planlægningen Agenda 21 handler om miljø og indsats for en bæredygtig udvikling. Alle, enkeltpersoner, familier, virksomheder, institutioner og myndigheder skal gøre en aktiv indsats. Der skal tænkes i helheder og på tværs af sædvanlige skel mellem forskellige interesser og sektorer, når der ses på ressourcernes kredsløb, lokalt og globalt - her og nu og på langt sigt. Der må ikke tæres på de naturgivne ressourcer. Enhver generation skal aflevere ligeså store ressourcer til næste generation, som de selv modtog. Grønne regnskaber På baggrund af målene i Kommuneplan udarbejdes hvert år grønne regnskaber i alle kommunale institutioner. Offentlige bygninger Der er lavet gennemgang af alle kommunale bygninger med opstilling af forslag til ombygninger og vedligeholdelsesplaner, som skal sikre sunde og gode bygninger for brugere og personale og sikre at energiforbrug mv. minimeres. Affald Indførelse af vægtbaseret dagrenovationssystem og opstilling af containere til forskellige affaldsfraktioner i lokalområderne har medvirket til, at genbrugsprocenterne for alle affaldstyper er meget høje i Tommerup Kommune. Kommunens containerplads flyttes i foråret 2001 til en nyindrettet plads i Ellehaven, centralt i kommunen. I det fælleskommunale affaldsselskab FAKS er ansat en miljøkonsulent, hvis opgave er at rådgive virksomheder om tilrettelæggelse af ressourcebesparende og miljøvenlige produktionsformer. Kommunens affaldsmængder skal fortsat minimeres og bortskaffes på miljømæssig bedste måde. Genbrug skal fremmes mest muligt, bl a. ved at øge antallet af nærgenbrugsstationer. Vandmiljø Kommunens renseanlæg er udbygget og fungerer optimalt, så afledning af spildevand fra de kloakerede områder ikke belaster vandmiljøet. I det åbne land arbejdes med forbedring af spildevandsrensningen fra enligtliggende ejendomme. Tommerup Kommune følger regionplanens tidsplaner. Kommunens vandløb vedligeholdes og kontrolleres i henhold til retningslinier om miljøvenlig pleje og dyrkningsfrie bræmmer. Kommunen har stoppet benyttelse af pesticider. Grundvand, vandressourcer Efter installation af vandmålere hos alle forbrugere, der er tilsluttet alment vandværk, var der et markant fald i vandforbruget, som nu ligger på et stabilt niveau. Vandværkerne er meget opmærksomme på at undgå vandspild i ledningsnettet. Der føres løbende kontrol med vandkvaliteten, og hvor der kan være risiko for forurening af grundvandet på grund af pesticider eller affaldsdepoter, er vandværkernes bestyrelser meget opmærksomme på, at sikre den fremtidige vandforsyning af god kvalitet. Kommunens krav om kvalitetskontrol på ejendomme med egen vandindvinding har betydet at mange ejere vælger at tilslutte sig almen vandforsyning, når der er konstateret dårlig vandkvalitet. 5

7 Vindmøller Bortset fra et vindmølleområde i gældende kommuneplan er der nu meddelt tilladelse til opstilling af møller i øvrige områder. Der kan efter de nye regler for opstilling af møller ikke udlægges nye områder i kommunen. Bymiljø og Trafik Kommunen ønsker at udnytte eksisterende infrastruktur optimalt ved byfortætning og udnyttelse af overflødiggjorte bygninger til andre formål. Dette mål er imødekommet ved ombygning af ældre bygninger til moderne boliger samt ved etablering af boliger inde i eksisterende byområder. Der er påbegyndt trafiksanering i bygennemfarten i Tommerup St. og der planlægges forbedringer af trafikken i andre områder. Kommende Agenda 21-arbejde I børneinstitutioner og skoler motiveres børnene til at "tænke grønt" og blive bevidste om, hvor der kan sættes ind for at opnå bæredygtighed. Der arbejdes bl a. med grøn indkøbspolitik. 8 vestfynske kommuner har et samarbejde om udveksling af ideer og fælles arrangementer for oplysning om og motivering til at skabe bæredygtighed. Agenda-temaer til drøftelse Efter ændring af planloven skal kommunalbestyrelse udarbejde og offentliggøre en strategi for kommunens bæredygtige udvikling og Agenda 21-arbejde. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at denne strategi skal indgå i og offentliggøres som en del af kommuneplanstrategien. Spørgsmål til borgerne Hvorledes kan de trafikale forhold forbedres til gavn for specielt de bløde trafikanter? Skal der laves særlige kampagner, som borgerne vil deltage i? F. eks. udarbejde grønne regnskaber for husholdninger F. eks. etablering af "grønne råd" med deltagelse af borgere F. eks. giftfrie haver Skal der iværksættes initiativer vedr. pendling/kørsel til skoler og institutioner? 6

8 Børn Hvad er der sket siden sidste Kommuneplan? I perioden var kommunens fødselstal stigende, mens det faldt i I 2001 ventes der igen stigende fødselstal. Nuværende børnetal for 0-6-årige på 755 svarer til børnetallet i Der er udarbejdet en folder Sådan får du dit barn passet i Tommerup Kommune. Heri beskrives hvilke pasningsmuligheder kommunen tilbyder, hvordan der ansøges og om pladsgarantien. Det beskrives også hvordan der i børnehaverne er indført en "vippeordning" med indskrivning af børn 2 gange om året, således at der kan være 350 børn indskrevet om foråret og 320 børn om efteråret. Der er ligeledes indført førskolegrupper i de fire byområder, hvis der er behov for de 6 åriges børnehavepladser til de 3-årige. Det er besluttet at yde tilskud til privat pasning af børn på 0-5 år, men kun få forældre har benyttet sig af denne mulighed. Bygningsmæssigt er der sket udvidelser i to børnehaver, i Overmarksgården og i Mælkebøtten. Sidstnævnte børnehave er blevet anerkendt som idrætsbørnehave med vægt på øget fysisk aktivitet for børnene. Gårdbørnehaven Agerholm har ved ombygning og udvidelse indrettet faciliteter for en støttegruppe på 6 børn. Børne- og Kulturudvalget holder mindst et møde om året med hver enkelt bestyrelse. Mødet tager udgangspunkt i institutionens årsrapport. Mål. Der er fortsat pasningsgaranti for alle børn mellem ½ år og til skolealderen. Der tilbydes pasning i de fire lokalområder i dagpleje, i børnehave eller i førskolegruppe, og det tilstræbes, at børn og forældre oplever en glidende overgang mellem de forskellige institutioner. Dagligdagen skal opleves med et pædagogisk indhold, der er afpasset det enkelte barn, og med fysiske rammer, der styrker udfoldelse og oplevelse. Det er vigtigt at der skabes sammenhæng i barnets hverdag. Institutionerne skal i samarbejde med forældre og børn skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed, herunder lærer børn ansvarlighed over for miljøet. Hvad arbejder vi med i fremtiden? Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at kunne tilbyde pasning til alle børn. En energiundersøgelse viser at miljøbevidstheden er stor i institutionerne og at der arbejdes aktivt med yderlige forbedringer. Der er i 2001 afsat midler til ekstra ordinær vedligeholdelse af bygninger. Nedsættelse af en gruppe som skal udforme et forslag til en kostpolitik. 7

9 Spørgsmål til Borgerne Hvordan kan vi fremme at institutioner påvirker børnene til at tænke grønt og bæredygtigt? (fra Agenda 21) Skal kommunens institutioner tilbyde - bespisning/kantinemad? - vask/indkøb? 8

10 Skoler Hvad er der sket siden sidste Kommuneplan? Der er vedtaget en målsætning for skolevæsenet. "Folkeskolen år 2000" har været til behandling og der er lagt særlig vægt på punkterne: undervisningsmidler og skolebygninger, herunder IT, god start - fælles grundlag, ledelse, og målrettet anvendelse af ressourcerne. Skolestrukturen i Tommerup Kommune har været til drøftelse. På et temamøde i kommunalbesty-relsen blev det besluttet at undersøge de økonomiske konsekvenser ved en ændret skolestruktur. Konklusionen på undersøgelsen blev at den nuværende skolestruktur fastholdes og at der indføres central indskrivning til overbygningen som omfatter 8. og 9. klassetrin. Det blev besluttet at 10.klasser kun oprettes på Tallerupskolen. Der er oprettet Skolefritidsordninger (SFO) på alle skoler for børn fra børnehaveklassen til 3. klasse. Endvidere er indført samordning som betyder en forlængelse af skoledagen og en tilsvarende afkortning af tiden i fritidspasningen. Det er besluttet at integration af flygtningebørn/-familier i lokalsamfundet foregår ved at ansvaret for integrationsforløbet placeres på den lokale folkeskole. Her udpeges en kulturformidler som har obligatoriske opgaver i forhold til flygtningefamilier især i de første 6 måneder. Der har været arbejdet med en ændret organisering af PPR-samarbejdet i de vestfynske kommuner. Der er blevet vurderet på fordele og ulemper og det blev tilkendegivet at Tommerup Kommune ønsker er entreprenørmodel hvor en af de 6 kommuner står som entreprenør. Skolebygningerne er solgt til et investeringsselskab og leased tilbage. Der er udarbejdet plan for de 4 skolers renovering og udbygning i årene For at kunne rumme SFO blev der opført tilbygning ved Tommerup Skole. Mål. Tommerup Kommune ser et veludviklet folkeskolevæsen som fundament for al undervisning, oplysning og udvikling, ligesom man opfatter skolerne som betydningsfulde kulturelle institutioner i lokalsamfundet. Folkeskolerenes virksomhed må bygge på respekt over for naturen og alt levende, over for folkestyret og den demokratiske proces samt over for egne såvel som for andres kulturelle værdier. Derfor vil Børne- og Kulturudvalget arbejde for: 1. at styrke samarbejdet mellem skole, skolebestyrelse og Børne- og kulturudvalg, samt mellem skolerne indbyrdes. Samarbejdet skal opleves som gensidigt forpligtende. Der skal sikres et højt informationsniveau en stående debat mellem alle relevante aktører åbenhed og tillid mellem de involverede vilje og evne til handlen vilje til at tage et medansvar 9

11 2. at skole-hjem samarbejdet styrkes. Samarbejdet skal af parterne opleves som tilfredsstillende, nødvendigt og gensidigt forpligtende. 3. at der gennem undervisningsforløb, der tjener til at fremme den enkelte elevs kundskaber, færdigheder, engagement og selvstændighed, lægges vægt på, at eleverne deltager aktivt i arbejdsprocessen. 4. at lærersamarbejdet og det tværfaglige samarbejde styrkes. Folkeskolens faglige indhold, arbejdsmetoder og samværsformer påvirkes af ændringer i det omgivende samfund. Det stiller krav til lærere/pædagoger om at følge med i den aktuelle pædagogiske forskning og udvikling i fagenes indhold og metoder. En af vejene til at sikre en bredere forståelse af skolens samlede opgave, er at hente inspiration i et tæt samarbejde. Det drejer sig om: lærerteamsamarbejdet fagteamsamarbejdet og lærer-elev samarbejdet 5. at vedligeholde, renovere og udbygge de enkelte skoler, så de kan danne en ramme om en tidssvarende og funktionsduelig enhed således at samtlige skoler får højnet deres bygningsstandard at de fysiske rammer understøtter den pædagogiske praksis med de midler, der er til rådighed at de involverede interessenter får indflydelse i forhold til eget område Vedrørende flygtningebørn/-familier så skal kulturformidleren tilstræbe at hver familie får tilknyttet en frivillig kontaktperson og bliver introduceret til det lokale foreningsliv. For 6-9 årige Der skal skabes fagligt og pædagogisk sammenhæng mellem skole og SFO gennem et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og børnenes ophold i SFO. Der skal være et formaliseret og reelt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og i samordningen skal pædagoger i en vis udstrækning deltage i skolens hverdag, således at det bliver muligt at udnytte erfaringer fra såvel skole-, social-, og fritidspædagogikken. Samordningen - skal sikre et optimalt lærings-/udviklingsmiljø, hvor lærere og pædagoger i et ligeværdigt samarbejde udvikler et sammenhængende tilbud til 6-9 årige - skal tilrettelægges således at der skabes en rummelig organisation med tolerance og demokrati, som svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger - skal tilgodese barnets hele udvikling såvel fagligt som socialt og der skal være fokus på elevens læring i bred forstand. Det vil sige, at der i samordningen skal lægges vægt på faglige færdigheder og handlingskompetencer - skal medvirke til et mere fleksibelt syn på tidspunkter for begyndelsen for indlæring og skal indeholde nåde leg, fantasi og indlæring. Der skal skabes mulighed for udvikling af færdigheder og behov for tryghed og ro i mindre grupper. Skolebestyrelsen udarbejder principper for arbejdet i skolestartens undervisning og i SFO. I udarbejdelsen kan forældrerådet rådspørges. Skolen, det vil sige ledelse og medarbejdere i skolen og SFO, udarbejder forslag til samordningen, som bearbejdes og vedtages i skolebestyrelsen. Det betyder, at - der udarbejdes en fælles årsplan forsamordningen, som indeholder fælles overordnede mål med børnene 10

12 - der afholdes regelmæssige møder mellem lærere og pædagoger om tilrettelæggelsen af hverdagen - der skal være mulighed for fælles skole/hjem samtaler - der bør i SFOén være en mulighed for at støtte op om sociale og faglige problemstillinger fra skolen - der tilbydes lektiehjælp. Hvad arbejder vi med i fremtiden? Der arbejdes med etablering af undervisningsfaciliteter til elever, som er placeret i området mellem specialklasserne og amtets skoler ( den vidtgående specialundervisning ). En energiundersøgelse viser at miljøbevistheden er stor i skolerne og at der arbejdes aktivt med yderligere forbedringer. Nedsættelse af en gruppe som skal udforme forslag til motions- og kostpolitik Det er planlagt, at de 4 skoler skal renoveres i årene for i alt kr. 35 mio. Tallerupskolen renoveres for kr.15,6 mio. i 2001, derefter Tommerup Skole for kr.12 mio., Brylle Skole for kr. 4,3 mio. og Verninge Skole for kr. 3,1 mio.. Ved skolernes renovering udbygges kapaciteten samtidig til at rumme det stigende elevtal frem til Spørgsmål til borgerne Kostpolitik. - hvordan kan vi fremme at skoler påvirker børnene til at tænke grønt og bæredygtigt? (fra Agenda 21) - skal der indføres spiseordninger for børnene? Disciplin. - skal forældre være medansvarlige for børnenes opførsel i skolen? - skal der stilles krav til forældre om opdragelse? Skolens indhold. - hvordan sikrer vi en god integration af 2-sprogede i skolen? - skal undervisningen/ samordningen på de 4 skoler harmoniseres? - skal vi have flydende skolestart? - skal vi lave vores 10. klasser alene eller i et samarbejde med andre kommuner? Skolebefordring. - hvor langt skal der være før der indsættes skolebus og hvad skal det eventuelt koste? - skal børnene cykle i skole? - skal der kun være bus til de yngste for at sikre at større børn får motion? 11

13 Kultur og Fritid Hvad er der sket siden sidste Kommuneplan? Knallertklubben har arbejdet med en opbygning af støjvolde for at kunne opnå ny miljøgodkendelse. Tommerup Boldklub har overtaget klubhuset for en symbolsk betaling og er nu igang med udvidel-se af huset ved frivillig arbejdskraft. Der er foretaget ændringer i beregning af lokaletilskud til foreninger, haller og selvejende institutio-ner således at hovedvægten nu ligger på børn og unge. Ingen forening kan opnå større tilskud end 75% af de faktiske lejeudgifter og ingen forening kan nedsættes med mere end 20% af det tidligere års udbetalte tilskud. Fra 1. januar 2001 er ny Folkeoplysningslov trådt i kraft. I Nårup er sportspladsen blevet omdannet til en levende legeplads og der er etableret en Galakse af store sten og en beplantning der svarer til de fire årstider. Samtidig giver stedet enledning til er rekreativ rasteplads for skinnecyklister. Der er arbejdet med en beslutning om at flytte Brylle Bibliotek fra Rytterskolen til Brylle Skole år 2002 uden at der er truffet endelig beslutning om bibliotekets placering. Mål. Musikskolen skal udvikle og fremme elevernes musiske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt virke for fremme af det lokale musikmiljø. At flytte tyngden af undervisning fra undervisning af enkeltelever til undervisning på hold. Undervisning tilbydes børn og unge op til 25 år. Ungdomsskolen og ungdomsklubben/knallertklubben skal overfor de unge fremstå som et tilbud til de unge med undervisning i forskellige emner, ud fra de unges interesser og ønsker. Klubbernes indhold og rammer skal være så interessante, at de unge vil finde tryghed og velvære ved de aktiviteter og det sociale samvær, der foregår. Klubberne skal fremstå som et spændende og udfordrende mødested. I samarbejde med Vissenbjerg Kommune drives et fælles biblioteksvæsen, hvor centrale og decentrale elementer hænger tæt sammen. Der skal være biblioteksbetjening i de fire bysamfund. Det kulturelle samarbejde med enkeltpersoner, institutioner og foreninger i området skal styrkes med henblik på at synliggøre kommunen. Der skal praktiseres nytænkning, herunder åbenhed overfor nye medier og kulturelle skift. Fritid og kultur skal ses i en folkeoplysende sammenhæng, der går på tværs af aldersgrænser. Der skal tilbydes et bredt og varieret tilbud om folkeoplysende virksomhed i form af undervisning og aktiviteter til kommunens borgere. Fritidsaktiviteter skal have såvel folkeoplysende som kulturel og sportslig sigte og bredde. Der tilbydes et bredt og varieret udbud af folkeoplysende virksomhed i de fire lokalsamfund, og det skal tilrettelægges således, at det stimulerer til styrkelse af aktiviteter i lokalsamfundene. 12

14 Hvad arbejder vi med i fremtiden? Udarbejdelse af en egentlig ungdomspolitik. Der arbejdes på at musikskolen og folkeskolerne etablerer et samarbejde omkring samordningen i skolerne. Vedtagelse af regler om tilskud m.v. til Folkeoplysning i Tommerup Kommune. Spørgsmål til borgerne Haller. - Skal kommunen bygge flere idrætshaller? - skal kommunen have en bowlinghal? - skal Tommeruphallen være kommunal? - skal der opkræves brugerbetaling for udlån af kommunale lokaler? Kulturhus. - skal kommunen have et kulturhus, og hvad skal sådan et hus i givet fald indeholde? - Skal der være kultur- og borgerhus i Stationsbygningen? - Skal der være borgerhus i Rytterskolen i Brylle? Idrætsarealer. - skal idrætsarealerne i Tommerup St. flyttes? - skal vi have bedre idrætsfaciliteter? - er der fritidsfaciliteter nok i lokalområderne? Bibliotek. - skal biblioteket samles ét sted i kommunen? Ungdomsklub. - skal der også være en ungdomsklub i Tommerup St.? Kultur. - skal kommunen være mere aktiv som kulturudbyder? 13

15 Sociale forhold, sundhed og beskæftigelse Området omfatter alle borgere med behov for hjælp som følge af vanskeligheder på grund af sociale begivenheder, arbejdsløshed eller sygdom, samt forebyggende indsatser. Hvad er der sket siden sidste kommuneplan status Beskæftigelse og Det rummelige arbejdsmarked Der er oprettet et koordinationsudvalg fælles med Aarup og Vissenbjerg. Der er iværksat ekstraordinær indsats til personer, der modtager sygedagpenge med personlige samtaler og dagpengeprofil. Aktiveringsprojekt på Materialegården Børn og unge Familiehuset Agerholm er etableret. Yder støtte til gennemsnitlig 30 familier. Der er oprettet et tværfagligt team som giver råd og vejledning til kommunens institutioner og koordinerer indsatsen for truede børn. Socialpsykiatri Aktivitetshuset Paletten er udvidet til et kombineret værested og aktivitetshus. Der er oprettet åbent cafétilbud i Aarup, Ansat støttekontaktperson Etableret åbent telefonlinie. Frivilligt arbejde Der er oprettet en 115-pulje, hvor midler bevilges 2 gange årligt. Flygtningeområdet Der er ansat flygtningekoordinator og udvidet samarbejde med tolk. Flygtningefamilier tilknyttes en kulturformidler, som skal give støtte til integration i nærmiljøet. Sundhed Der tilbydes fortsat forældreforberedelseskurser til nye familier. Der er nedsat arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en kostpolitik, gældende både på institutioner for børn og voksne. Der er udarbejdet handicappolitik Mål: Beskæftigelse og Det rummelige arbejdsmarked Forebygge udstødelse, samt fastholde og integrere alle borgere, der har en arbejdsevne: Mindske risikoen for at virksomheders og kommunens egne medarbejdere bliver udstødt af arbejdsmarkedet Personer, der er sygemeldt, skal tilbage på arbejdspladsen hurtigst muligt Tilbyde uddannelse, opskoling og fleksjob med udgangspunkt i personens ønsker og resurser Bidrage til at udsatte grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet Tidlig aktivering, hvor niveau og timetal tilpasses den enkeltes resurser, som udgangspunkt minimum 30 timer/uge Undgå folk skal gå på passiv ydelse eller begrænse periodens længde 14

16 Børn og Unge Der skal sikres bedst mulige opvækstvilkår for alle børn, og færrest mulige børn og unge skal placeres uden for eget hjem. Det forsøges undgået dels ved at se på familien som helhed, og dels ved at styrke det forebyggende arbejde. Der skal være sammenhæng i de forebyggende foranstaltninger, som sættes i gang i kommunens forskellige afdelinger. Socialpsykiatri Indsatsen for sindslidende skal koordineres i et samarbejde mellem sundhedssektoren og socialsektoren på amts- og kommuneplan. Indsatsen skal give sammenhæng i tilbuddene. Kommunen skal i henhold til gældende lovgivning stille forskellige sociale tilbud til rådighed for sindslidende. Tilbuddene skal bedre de sindslidendes muligheder for en god livskvalitet, bl.a. ved at nedbringe antallet af genindlæggelser på psykiatrisk hospital, bevare kontakter og dermed bryde evt. isolation. Tilbuddene sammensættes så den sindslidende så vidt muligt hele tiden modtager det tilbud, der i størst muligt omfang hjælper den pågældende over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætter den pågældende i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Brugerne skal have indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbuddene. Frivilligt arbejde Styrke samarbejdet med frivillige organisationer, støtte aktiviteter via 115-puljen til frivilligt socialt arbejde samt fastholde og udvikle den gensidige respekt for det offentliges faglighed og det frivillige arbejdes personlige engagement. Aktiviteter, der støttes efter 115 puljen tildeles med henblik på at styrke mulighederne for en frivillig, social indsats i lokalsamfundet og derved medvirke til at: Styrke livslysten og mindske ensomhedsproblemer Medvirke til at styrke de sociale kontakter og netværk Fremme det sociale fællesskab i lokalsamfundet Flygtninge Nyankomne flygtninge skal hurtigst muligt sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige sociale og kulturelle liv. Alle nyankomne flygtninge skal i løbet af en måned have påbegyndt danskundervisning og aktivering. Der skal sikres de bedst mulige betingelser for at flygtningen og dennes familie integreres i lokalområdet. Flygtningefamilierne boplaceres i flest mulige lokalområder. Det er målet at alle flygtninge får danskundervisning og aktiveres sammenlagt i 30 timer pr. uge. Det skal tilstræbes, at aktiveringen foregår lokalt, og helst hos private virksomheder. Sundhed Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde skal være et gennemgående element i alle kommunens indsatsområder. Forebyggende og sundhedsfremmende tiltag skal styrkes med henblik på at øge mulighederne for at alle borgere, uanset alder og social status, kan leve et sundt liv uden sygdom. Indsatsen skal især sikre en god almen sundhed for børn og unge med hovedvægten lagt på det opsøgende arbejde i førskolealderen. 15

17 Hvad arbejder vi med de næste 4 år: Beskæftigelse og Det rummelige arbejdsmarked Styrke støtten til private virksomheders fastholdelsesopgave og kvalificere udstødte grupper, så de bliver parate til arbejdsmarkedet. Ansættelse af jobkonsulent og projekt med et produktionsog kompetenceværksted. Styrke opfølgningsindsatsen i forhold til sygedagpengemodtagere. Børn og unge Mulighed for at etablere et bofællesskab i samarbejde med Aarup og Vissenbjerg rettet mod selvhjulpne unge, der har særligt behov for støtte til at flytte hjemmefra og få struktureret hverdagen med hensyn til uddannelse, fritid, arbejde og øvrige forpligtelser. Socialpsykiatri Etablere støttecenter eller andet botilbud for psykisk syge Flygtninge Etablere projekt der kan give kompetence til at begå sig på arbejdsmarkedet Etablere åbent værested, hvor danskere og flygtninge kan mødes i fritiden med henblik på kulturelle og sociale aktiviteter. Spørgsmål til borgerne Sociale forhold 1. Skal der etableres et flygtningeråd? 2. Er der behov for et bofællesskab for sindslidende i kommunen? 3. Hvordan støttes virksomhederne i at fastholde deres medarbejdere, jf. Det rummelige Arbejdsmarked? 4. Skal der stilles krav om sociale kriterier i kommunens licitationspolitik? 5. Er den forebyggende indsats for børn og unge tilstrækkelig? 6. Skal der bygges flere almene boliger, i så fald hvor? 7. Hvilke initiativer er der behov for at støtte fra puljen til frivilligt socialt arbejde, jf. formålet? 8. Hvordan forebygger vi misbrug blandt børn og unge? 16

18 Ældre Hvad er der sket siden sidste Kommuneplan? Den integrerede ordning er gennemført og har givet større fleksibilitet og effektivitet til gavn for både ældre og personale. Alle +75-årige får tilbud om 2 årlige besøg, hvor der kan redegøres for de tilbud kommunen har til denne befolkningsgruppe. Tilbuddene tilbydes ikke til beboere i plejeboliger. Første etape af Hørvangen er taget i brug og rummer 10 ældreboliger og 10 plejeboliger samt midlertidige kontor- og personalelokaler. Anden etape er påbegyndt i januar 2001 og forventes klar til at tage i brug i efteråret 2001, så kontor- og personalefaciliteterne kan komme i varige lokaler og lokalerne til aktivitetscenter kan frigøres. Ombygningen af De gamles Hjem, der nu hedder Kildevangen, er afsluttet og klar til indflytning i februar Der er indrettet 5 ældreboliger og 15 plejeboliger, heraf 10 boliger i skærmet afsnit til senil demente. Endvidere er der indrettet lokaler til kontor og personalefaciliteter. Under ombygningsperioden har beboerne fra De gamles Hjem haft boliger på Hørvangen, i midlertidige lokaler i Ungbo, Brylle og på Sydmarksgården. Der er udarbejdet demenspolitik Mål Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde skal styrkes for at fremme evnen til at være selvhjulpen, forebygge isolation og ensomhed. Borgere, der ikke er selvhjulpne længere, tilbydes praktisk bistand, omsorg og pleje i et sådant omfang, at det skaber tryghed hos den enkelte. Der lægges vægt på, at hjælpen først og fremmest tilgodeser de svageste borgeres behov. Hjælpen ydes individuelt med udgangspunkt i pågældendes egne ressourcer fleksibel hjemmehjælp. Brugerne skal sikres indflydelse på tilbuddene. Der skal være et antal aflastningspladser til rådighed for hjemmeboende pensionister, når behovet for mere pleje er midlertidigt påkrævet eller pårørende har behov for aflastning. Til borgere, der varigt bliver meget plejekrævende og visiteres til plejehjem/plejebolig, skal der være det fornødne antal pladser. For personer med senil demens er det hensigten at styrke indsatsen Hvad vil vi de næste 4 år: Styrke samarbejde og inddragelse af frivillige. Vurdere behovet for dagcenter for demente. Intensivere vedligeholdelses- og genoptræning ved at etablere et egentligt trænings- og aktivitetssted og ansættelse af fysioterapeut. Styrke og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til ældre med sindslidelser og ældre med anden etnisk baggrund. 17

19 Spørgsmål til borgerne Ældre 1. Skal der bygges kommunale plejeboliger/boenhed i Tommerup St.? 2. Skal der satses på plejeboliger eller pleje i hjemmet? 3. Er der behov for tilvalgsydelser til de opgaver, hjemmehjælpen løser. I så fald skal de leveres af offentlige/private? 4. Er der behov for ældreudflugter, hvor alle kan deltage? 5. Skal der bygges flere "olde-koller" på privat initiativ og hvor skal de placeres? 6. Skal der være tilbud om flere sociale aktiviteter, herunder motions- og idrætsaktiviteter til ældre, og i givet fald hvilke? 7. Hvordan inddrages og styrkes den frivillige indsats? 18

20 Forsyning og infrastruktur Byudvikling og arealforsyning Hvad er der sket siden vedtagelse af sidste kommuneplan? Kommunen har solgt byggegrunde til parcelhuse på Kildebjerggård i Tommerup St., på Kamgårdsvej i Tommerup og på Langstedvej og Sydmarksvej i Verninge. I Brylle er der solgt byggegrunde i privat udstykning på Agertoften. På Kamgårdsvej er der i 2000 byggemodnet 8 grunde, hvoraf 1 er solgt. På Kildebjerggård udarbejdes projekt for byggemodning af 9 grunde heraf 4 kommunale, som forventes at være klar til salg fra maj Der er udsolgt af erhvervsjord i Ellehavens 1. etape, og udarbejdet lokalplan for etape 2, hvor der i 2000 er sket byggemodning, så der igen kan udbydes erhvervsareal. Ved sidste revision af regionplanen godkendte Fyns Amt, at der i kommuneplanens rammedel blev inddraget areal til boligformål på Talleruplunds areal i Tommerup St. og nyt erhvervsområde ved Hellevad. Der er i planperioden godkendt 9 kommuneplantillæg, hvoraf 2 tillæg har udvidet de udlagte vindmølleområder. De øvrige tillæg har betydet mindre korrektioner i rammeområdernes afgrænsning og detailbestemmelser. Endvidere er der udarbejdet 8 lokalplaner - de fleste som forudsætning for gennemførelse af konkrete projekter. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Brylle, Tommerup, Tommerup St. og Verninge udvikles som bymønsterbyer med privat og offentlig service. Den offentlige service skal omfatte tilbud om pasningsmulighed og skole til børnene, udbud af byggegrunde til boliger og tilbud om ældreboliger, således at der er tilbud til borgeren i hele livsforløbet. Der skal i alle 4 byer være mulighed for bevaring af og etablering af forretninger til lokalsamfundets forsyning med dagligvarer og specialforretninger, så der kan opretholdes en bæredygtig detailhandelsstruktur, der kan minimere borgernes transportbehov til indkøb. Der skal være udbud af boliger og arealer til boligbyggeri, så både den bosiddende befolkning og tilflytteres efterspørgsel kan imødekommes. Herunder tilbud i forskellige prisklasser. Det tilstræbes, at boligmassen har en varieret sammensætning, så der er tilbud til alle borgere, unge som ældre og lejere såvel som ejere. Kvalitet og standard i eksisterende boligmasse ønskes bevaret og forbedret ved udnyttelse af mulighederne for byfornyelse og boligforbedring. Ligeledes tilstræbes udnyttelse af byfornyelsesmidler til fortætning i byområder ved ombygning af overflødige erhvervslokaler til boligformål, og derved opnå bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur i form af trafik- og forsyningsanlæg. Eksisterende byrum og bygennemfarter ønskes forbedret. Til sikring af en positiv erhvervsudvikling, skal der altid være arealer til rådighed for nye virksomheders etablering eller eksisterende virksomheders udvidelse/udflytning. Ved inddragelse af nye arealer til byudvikling, skal der skabes harmonisk og æstetisk samspil mellem bebyggelsen og de landskabelige elementer, og der skal vises størst mulig miljøhensyn til sikring af naturgivne ressourcer. Eksisterende landsbymiljøer i kommunens mindre bysamfund ønskes bevaret. Planer for byvækst I forbindelse med forarbejde til regionplanrevision er kommunens byvækstmuligheder gennemgået, og det er konstateret, at der i Brylle, Tommerup og Verninge ikke er behov for yderligere arealudlæg i kommende planperiode. 19

21 I forslag til Regionplan er udlagt nyt boligområde ved Teglværksvej. I Kommunens udtalelse i offentlighedsperioden er der anmodet om udvidelse af dette areal og der er anmodet om inddragelse af areal til erhvervsformål i Frankfri mellem Hellevad og Assensvej. Der ønskes udlagt et område til landbrugsparceller. Kloakker og Renseanlæg Hvad er der sket siden vedtagelse af sidste kommuneplan? Kommunens spildevandsplan er revideret for at leve op til regionplanens recipientkvalitetsplan. Renseanlæggene i Tommerup St. og Holmehave er udbygget, og begge anlæg har fået slammineraliseringsanlæg. Renseanlægget i Brylle er nedlagt og spildevandet fra Brylle overføres til Holmehaveanlægget. Renseanlæggenes kapacitet og teknik lever fuldt ud til krav i henhold til kommunens spildevandsplan. Der er etableret kloak i Hjelmerup og Frankfri, og i forbindelse med etablering af den afskærende ledning mellem Brylle og Holmehave Renseanlæg blev ejendomme langs Vesterlaugsvej kloakeret. Der er gennemført kloaksaneringer på Møllebakken/Kirkebjerg, Solvænget, Østerbro/Buchwaldsvej, og Ryttergade/Dannesbovej. Der er kortlagt afløbsforhold i det åbne land i ca. halvdelen af kommunen, og de første varsler om forbedret rensning af spildevand fra de enlig liggende ejendomme er udsendt i Mål Grundvand og recipienter skal beskyttes, bl. a. ved at kommunens kloaksystemer og spildevandsafledning fra enlig liggende ejendomme ikke påvirker vandmiljøet. Kloaksystemer skal udbygges i henhold til gældende spildevandsplan, og forbedring af spildevandsrensning i det åbne land skal ske i henhold til Regionplanen. Eksisterende kloaksystemer skal fastholdes i miljømæssig god stand. Renoveringsprojekter prioriteres, således at der opnås størst mulig miljøforbedring i forhold til omkostningerne. Planer I 2001 fortsætter kloaksaneringerne i Verninge og Brylle, og der startes på kloakering af Render. I øvrigt følges den godkendte spildevandsplan. Vandforsyning Kommunens private almene vandværker har fuldt ud kunnet leve op til kravet om forsyningssikkerhed både kvalitets- og mængdemæssigt, men inden for det sidste år er der i et par råvandsprøver påvist pesticiderester under de gældende kravværdier, så disse vandværker undersøger andre indvindingsmuligheder. Enkeltvandsforsyningerne har afleveret de krævede analyseresultater, der er fulgt op af vejledninger eller påbud om forbedring af vandkvaliteten. Det har medført, at der nu kun er ca. 60 ejendomme med egen vandforsyning. Veje, Trafik Hvad er der sket siden vedtagelse af sidste kommuneplan? Der er etableret højdevarsling ved tunnelen i Tommerup St. og i den forbindelse er der lavet forstærkningsarbejder på Nørremarksvej. Med støtte fra Landdistriktspuljen er der etableret torv på Tallerupvej/Torvegade/Bannervej. Endvidere er der gennemført vejvedligeholdelsesarbejder inden for de budgetmæssige rammer. 20

22 Den kollektive trafik i kommunen varetages dels af de regionale ruter, dels af skolebusserne og dels ved teletaxaordningen. Mål Færdselssikkerheden ønskes fremmet ved anlæg af færdselsstier langs stærkt trafikerede veje, med sti langs landevejen mellem Tommerup og Brylle som første prioritet. Bygennemfarterne i de 4 byvækstområder ønskes forbedret i samarbejde med Fyns Amt. Vedligeholdelse af kommunevejene ønskes opprioriteret. Der bør være regional kollektiv trafik mellem Verninge og Tommerup, så det er muligt at komme rundt mellem alle 4 byvækstbyer. Planer I 2001 skal udarbejdes en trafikhandlingsplan, hvorefter fremtidige indsatsområder på vejnettet kan prioriteres. Der er stort ønske om, at kunne lave cykelsti mellem Brylle og Tommerup. Fyns Amt starter på arbejdet med bygennemfart i Tommerup St. Når amtet har afsluttet arbejdet med "hanken" i Verninge nedklassificeres Odensevej og Fuglekildevej til kommuneveje og overdrages til kommunens administration. Varmeforsyning Inden for varmeplanens områder med mulighed for kollektiv varmeforsyning er dækningsprocenten steget dels ved tilslutning af nye huse i udstykningsområder, hvor der i henhold til lokalplanerne er tilslutningspligt, og dels ved tilslutning af eksisterende boliger de gamle byområder. Sørgsmål til Borgerne Skal kommunen investere i cykelstier ved amtsveje? Skal der være pesticidforbud på fremtidige udstykninger? Fælles varmeforsyning i Kommunen? Tommerup/Tommerup St. Skal der være mulighed for alternative opvarmningsformer? Skal der satses på bredbåndsnet til alle (internetmotorvej)? Skal der være nord/syd-gående off. Transport? 21

23 Administration Mål Administrationen skal medvirke til at kommunen kan opfylde sine lovgivningsmæssige forpligtelser og påtage sig rollen som en udviklingsorienteret kommune. Administrationen skal over for borgere, virksomheder, foreninger, andre myndigheder og egne institutioner yde en god administrativ sagsbehandling, hvor der - samtidig med de saglige hensyn - lægges vægt på hurtighed, smidighed og en imødekommende service. Hvad gør vi for at nå målene? Sagsbehandlingen skal leve op til begrebet "god forvaltningsskik". Det betyder: Kort sagsbehandlingstid (der gives svar / bekræftelse på modtagelse af henvendelsen indenfor 2 uge). Besked gives, hvis sager trækker ud. Rykkere besvares. Interessenter/parter i en sag orienteres/medvirker. God skriftlig kommunikation med et forståeligt sprog. Medarbejderne sikres løbende efteruddannelse, så organisationen kan tilpasse sig en foranderlig verden. De fysiske lokaleforhold indrettes, så der tages hensyn til arbejdsmiljø og behov for diskretion i sagsbehandlingen Administrationen har en rådgivende og koordinerende opgave i forhold til kommunalbestyrelsen og de kommunale serviceområder. Der er etableret et dialogsystem i kommunen, hvor både institutioner, afdelinger og politiske udvalg en gang årligt afgiver årsberetninger med opfølgning på mål og økonomi. Når vi målene? Borgerundersøgelsen viser, at der er 83 % af borgerne er tilfreds med den administrative service. Særlig gælder det sagsbehandlingsmåden, hurtigheden og forståelighed af den givne information. Tilfredsheden varierer fra område til område, og kan i høj grad ses i sammenhæng med de opgaver, der udføres og de resultater, som borgeren opnår gennem sagsbehandlingen. Der arbejdes fortsat på en styrket kundebetjening. I forhold til erhvervslivet er der et godt samarbejde gennem erhvervs- og turistorganisationerne, og direkte med virksomhederne. Hvad arbejdes der med i 2001? Inden for de enkelte fagområder arbejdes der med en fortsat udvikling af den kommende service og de tilbud, der gives. Samtidig vil der løbende ske en ajourføring i forhold til ny lovgivning. Blandt de områder, der sættes ind er: igangsætning af det højfynske skattesamarbejde integrationsarbejde for flygtninge opfølgning på "Det rummelige arbejdsmarkedet" med vægt på blandt andet støttede jobs, sygdomsforebyggelse og aktivering af ledige forebyggelse og initiativer på børn- og ungeområdet udvikling af IT-redskaber såvel i borgerbetjening som i interne arbejdsgange udvikling af personalepolitik indsats blandt andet uddannelse, ledelsesudvikling og arbejdsmiljø 22

24 IT Begrebet IT er kommet frem i de senere år i takt med at behandlingen af data bliver en mere og mere integreret del af hverdagen for alle mennesker og som følge af de stadigt mere avancerede anvendelsesmuligheder. I den daglige administration er IT således både en forudsætning for udførelsen af opgaverne og et naturligt element i arbejdsgangene. IT som begreb har ikke tidligere været indeholdt i kommuneplanen, men fremtræder i stadig højere grad som en form for infrastruktur på samme måde som veje, el-forsyning og meget mere. Tommerup kommune har et fuldt udbygget netværk etableret på TeleDanmarks KIK-koncept (kommunikation og infrastruktur i kommunen). Netværket indeholder alle institutioner, administrative arbejdspladser, politiker- og hjemmearbejdspladser. Nettet er delt op i et administrativt net og et undervisningsnet. Det administrative net kører på servere placeret på rådhuset, mens undervisningsnettet kører på servere, der er placeret på hver af de 4 skoler. Samlet er der næsten 150 PC'er koblet på det administrative net. Der er tilgang til Internettet fra samtlige PC'ere, og nettet er af sikkerhedsmæssige årsager forsynet med en firewall til beskyttelse af nettet. Der køres en række systemer fælles for hele nettet, herunder mail-systemet Outlook, der muliggør elektronisk kommunikation mellem medarbejderne og til/fra borgere, virksomheder, andre myndigheder m.v. Målsætninger Tommerup kommune har følgende overordnede mål for informationsteknologien: at kommunen fremstår som èn sammenhængende organisation i IT-sammenhæng at teknologien udnyttes optimalt til information og kommunikation i hele organisationen samtidig med at teknologien udnyttes som kommunikations- og informations middel i forhold til kommunens borgere, samarbejdspartnere og den øvrige omverden at der ved planlægning og tilrettelæggelse af informationsteknologien tages hensyn til helheden i organsationen og dens omverden at der skal være sammenhæng og størst mulig ensartethed i den software og hardware, der vælges i den kommunale organisation at nøgleordene i den daglige brug af teknologien er brugervenlighed, stabilitet og driftssikkerhed at personalet uddannes til at udnytte og beherske faciliteterne optimalt som grundlag for en effektiv sagsbehandling og god borgerservice at sikkerheden er optimal så alle oplysninger til enhver tid er sikret mod misbrug og uvedkommende indtrængen at Tommerup kommune vil være kendetegnet ved at være en moderne, udviklingsorienteret arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere Målsætning for IT-anvendelsen i Tommerup kommune IT er et redskab til at opnå en effektiv drift af kommunens service over for borgere og medarbejdere. Det er med andre ord et middel ikke i sig selv noget mål. Investeringerne i IT skal ses i sammenhæng med den servicemæssige gevinst, der fremkommer, herunder værdien af et godt grundlag for at træffe beslutninger på serviceområderne. 23

25 Ambitionerne for IT området vedrører hovedsagelig 3 områder: 1. Drift af systemer og anlæg 2. Kommunikation 3. Information Ad 1: Brugerne skal opleve en enkel og funktionsduelig teknik. IT-koordinatoren sikrer at driftsafviklingen sker på en måde, så de administrative funktioner understøttes af ITanvendelsen. Endvidere sikres en løbende ajourføring, så krav til kapacitet og drift bedst muligt kan imødekommes ud fra de ressourcer, der stilles til rådighed. Samtidig er det vigtigt, at den løbende driftsafvikling sker under iagtagelse af de sikkerhedsprocedurer, der lovgivningsmæssigt m.v. skal opfyldes. For at sikre en god udnyttelse af systemer og udstyr skal medarbejdernes efteruddannelse kontinuerligt ajourføres. Ad 2: IT er et vigtigt redskab i såvel intern som ekstern kommunikation. Det tilstræbes at kommunikation mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og institutioner i høj grad baseres på de elektroniske medier for derved at opnå en effektiv formidling. I forhold til borgerne er det et mål at give alle, der ønsker det, mulighed for at kommunikere elektronisk med kommunen. Det gælder i ansøgninger, forespørgsler, betalinger m.v. inden for de begrænsninger som lovgivningen sætter (f.eks. elektronisk signatur). Ad 3: Kommunens information til borgerne vil i høj grad basere sig på IT-medierne, idet der herved kan gives en fleksibel, målrettet og økonomisk effektiv information. Kommunens hjemmeside er et samlingspunkt for den generelle information og betragtes som et væsentligt element i profileringen af kommunen. Spørgsmål til borgerne: 1. Hvordan kan borgernes deltagelse i kommunalbestyrelsens arbejde styrkes? - Høringer - brugerpaneler - borgermøder f.eks. om budget - åbne temamøder Er der områder, hvor Tommerup kommune skal øge samarbejdet med nabokommunerne? 3. Skal kommunen i endnu højere grad gøre brug af IT i betjeningen af borgerne? - og hvordan sikres at alle har muligheder for en god service uanset it-kompetence? 4. Skal Tommerup kommune arbejde aktivt for at alle borgere har mulighed for at tilkoble sig højhastighedsnet? 24

26 KOMMUNEPLAN RAMMEDEL TOMMERUP 1

27 Kortmateriale mangler, der henvises til

28 INDHOLDSFORTEGNELSE Om Kommuneplanens Rammedel... 3 Generelle bestemmelser... 8 Tommerup St 21 Tommerup. 36 Brylle. 52 Verninge. 61 Det åbne land. 70 Landzonekompetenceområder

29 Indledning Kommuneplan er udarbejdet i henhold til planloven, (lov nr. 388 af 6. juni 1991). Lovbkg. nr. 518 af 11. juni For beslutninger om indhold og procedurer samt om den fremtidige administration af planerne henvises til loven. Kommuneplanens rammedel Kommuneplanens rammedel skal i henhold til planlovens 11, stk. 5 fastlægge rammerne for indholdet af lokalplaner. I rammedelen gøres der rede for de intentioner, kommunalbestyrelsen har med den fysiske udformning af de enkelte områder i kommunen - f.eks. hvad angår bebyggelsesforhold, trafiksystem, beplantning, tekniske anlæg osv. Rammedelen er dermed det mellemled, der overfører strukturdelens overordnede mål og hensigter til den detaljerede planlægning af enkeltområderne. Der er grund til at lægge vægt på, at rammedelen således er et selvstændigt element i planlægningen. Rammedelen er den del af kommuneplanen, hvor de overordnede hensigter med et område bliver formuleret i så konkret form, at de er en forudsætning for lokalplanbestemmelserne, men ikke så detaljeret, at de fjerner det planlægningsmæssige spillerum fra lokalplanlægningen. Det sidste synspunkt fører til, at rammerne principielt udformes så rummeligt, som det er muligt under hensyn til strukturdelens intentioner og sammenhængen i kommunen og de enkelte byområder. Dermed øges sandsynligheden for, at der inden for rammerne kan indpasses ønskede og fornuftige - måske uforudsete - aktiviteter, uden at kommuneplanens overordnede mål tilsidesættes. I praksis betyder dette i en række tilfælde, at rammerne udformes defensivt, således at det angives, hvilke aktiviteter man ikke ønsker inden for et konkret område. I områder, hvor der enten findes lokalplan, eller hvor der må forudsættes at skulle udarbejdes lokalplan inden for en kortere periode, skal områdets forhold overvejende reguleres gennem lokalplanen. Rammernes hovedfunktion er derfor her at styre lokalplanlægningen. I områder, hvor der ikke inden for overskuelig tid udarbejdes lokalplan, skal der administreres efter rammedelens bestemmelser, så denne kommer til at virke gennem sine bebyggelsesregulerende og andre regulerende bestemmelser. Man skal være opmærksom på, at kommuneplanens rammedel ikke har direkte bindende virkning for borgerne. Planlovens 12, stk. 3 gør det muligt for kommunalbestyrelsen at forhindre kommuneplanstridige handlinger i form af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer. Bestemmelserne finder anvendelse i byzoneområder, men ikke i områder udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forbud kan nedlægges mod opførelse af bebyggelse m.v., der er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. 3

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Socialdemokraterne i Syddjurs

Socialdemokraterne i Syddjurs Tryghed. Handlekraft. Visioner. Socialdemokraterne i Syddjurs Er du klar til valget? Livskraftige børn og unge Vi vil sammen med forældrene skabe helhed, tryghed og sammenhæng i børns og unges opvækst.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ældrepolitik

Ældrepolitik Ældrepolitik 2007-2017 Ældrepolitik - Pixiversion FORORD SIDE 3 SUNDHED OG FOREBYGGELSE SIDE 4 INFORMATION OG KOMMUNIKATION SIDE 5 KVALITET I ÆLDREPLEJEN SIDE 6 BOLIGER OG NETVÆRK SIDE 8 FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere