Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed"

Transkript

1 Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed 1

2 Om denne guide Guiden henvender sig til kommunernes erhvervsrådgivning og til beskæftigelsesforvaltninger og jobcentre og beskriver de særlige opmærksomhedspunkter vedrørende rådgivning af socialøkonomiske virksomheder i startfasen (socialøkonomiske virksomheder i vækstfasen henvises til væksthusene) Hvad virksomhedsdelen angår, er socialøkonomiske virksomheder ikke væsensforskellig fra alm. virksomheder: Der skal udarbejdes forretningsplan og model, budget, markedsanalyse osv. Men samtidigt er der den sociale dimension, der skal balancere med virksomhedsdelen. Guiden giver derfor indblik i de specielle overvejelser, problemstillinger og udfordringer, de sociale iværksættere kan stå over for. Pjecen er opbygget således, at der er først er en afgrænsning af, hvad en socialøkonomisk virksomhed er og derefter en gennemgang forskellige punkter, man specielt skal være opmærksom på i forbindelse med socialøkonomiske virksomheder. Afsnittene afsluttes med gode råd til den socialøkonomiske iværksætter. I den indledende samtale med en iværksætter bliver det formentlig ret hurtigt klart, om der er tale om en traditionel iværksætter eller en social iværksætter. Den sociale iværksætter vil typisk fortælle om hvorfor, det er vigtigt at gå i gang med denne idé. Motivationen er høj grad at skabe noget for eller sammen med andre. Se også Center for Socialøkonomis iværksætterguide, der retter sig direkte mod de socialøkonomiske virksomheder: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning: Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?... 4 Socialøkonomisk forretningsidé:... 7 Organisering / virksomhedsform Medarbejdere & ledelse Inddragelse af frivillige Partnerskaber som strategisk valg Finansiering Salg af ydelser Udbud af opgaver

4 Indledning: Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? De socialøkonomiske virksomheder handler om at kombinere det økonomiske og sociale, så der etableres en virksomhed, der er bæredygtig på begge parametre. Der findes ikke en lovgivning, der tager særskilt hensyn til disse virksomheder, eller sætter en fast begrebsmæssig ramme. Der er således tale om almindelig virksomhed med den specialitet, at der skal geninvesteres i et socialt formål (herunder virksomhedes eget). Den socialøkonomiske virksomhed startes af den sociale iværksætter, måske en ildsjæl eller en forening, der får en vision om at skabe forandring på et område af betydning for samfundet. Det indebærer ofte nye løsninger og nye inddragelsesformer af både målgruppe og lokalsamfundet samt måske også andre virksomheder. I Center for Socialøkonomi og i Civilsamfundsstrategien 1 defineres socialøkonomiske virksomheder således: 1. Samfundsnyttigt formål Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Det kan være alt fra beskæftigelse af udsatte grupper, børnepasning, uddannelse, pleje af ældre og miljøfremmende formål. 2. Egenindtjening Socialøkonomiske virksomheder får hele eller dele af deres indtjening gennem salg af 1 Strategien kan downloades her: tion.aspx?publication=495 4

5 produkter eller ydelser. Man kan dog supplere dette med tilskud fra puljer eller fonde. 3. Geninvestering Et eventuelt overskud geninvesteres i formålet eller i udvikling af virksomheden, og der er fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten. Der udbetales således ikke overskud til eksterne parter som fx aktionærer. 4. Organisatorisk uafhængighed Socialøkonomiske virksomheder er organisatorisk uafhængige af den offentlige sektor. Det betyder, at de har retten til at oprette og nedlægge sig selv. 5. CVR-nummer Den socialøkonomiske virksomhed skal have et CVR-nummer. Overordnet set er der to typer af socialøkonomiske virksomheder. Dem der arbejder: For målgruppen - virksomheder, der tjener penge eller genererer viden for at gavne en sag. Med målgruppen virksomheder, der gavner sagen i sig selv ved at arbejde direkte med målgruppen. 5

6 Socialøkonomiske virksomheder kan Finde nye velfærdsløsninger: med deres iværksætter-ånd finder de nye muligheder Bidrage til billigere velfærd: kombinerer socialt arbejde og produktion (indtjening) Aflaste puljemidlerne ved at gå fra fundraising til forretning Arbejde not for profit (men det er ok. at tjene penge) Være en mulighed for at arbejde på tværs af de traditionelle sektorer Være med i arbejdet for sammenhængskraft og fællesskaber via lokale initiativer og lokal forankring Organisere velfærdsløsninger uden for det offentlige bureaukratis rammer 6

7 Socialøkonomisk forretningsidé: Problemstilling: Forretningsidéen for en socialøkonomisk virksomhed tænkes i to spor: der skal skabes både social værdi og økonomisk værdi og de to er indbyrdes afhængige. Fokus skal således både være på den sociale indsats og på at få et overskud at geninvestere 2. Uddybning: For socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe, er forskellen fra almindelige virksomheder, at et evt. overskud kommer målgruppen (eller det sociale formål) til gode. Der kan finansieringen være en udfordring, 2 Center for Socialøkonomi udgiver marts 2014 en rapport om social innovation, hvori indgår beskrivelse af en Forretningsmodel Canvas, som er et brugbart redskab, når der arbejdes med begge spor. da investorerne således ikke får økonomisk afkast se nærmere i afsnittet om finansiering. For sociale økonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, kan produktion anskues dobbelt, idet der dels er tale om almindelig produktion på markedsvilkår; dels kan der være en produktion af beskæftigelsesforløb o. lign. Fordelen er, at disse to kan skabe gensidig værdi for hinanden: beskæftigelsesindsatsen foregår hér i en reel virksomhed med en reel produktion (altså ikke et som-om projekt) og produktionen får en socialt ansvarlig dimension. Den socialøkonomiske virksomhed kan således via sin produktion arbejde med målgruppen og tit nå ud til disse mennesker på en anden måde end kommunale aktiveringsprojekter. 7

8 Disse socialøkonomiske virksomheder har typisk forskellige kunder til hhv. deres beskæftigelsesindsats og deres egentlige produktion, hvilket kræver, at man skal afdække, opdyrke og pleje nogle ganske forskellige kundekredse. Der er stor forskel på om man kommunikerer med og/eller sælger til en kommune, en anden virksomhed eller en privatperson. - Og kundeporteføljens forskellige grupper har hver deres interesse i den socialøkonomiske virksomhed alt efter om det nu er en kommune eller målgruppen (visiteres som regel fra kommunerne) eller aftagere af produktionen. Og som noget specielt er de kunder, der køber beskæftigelsesindsatsen (fx Jobcentrene) også et led i processen. Gode råd generelt både når der arbejdes for og med målgruppen Gennem de indledende dialogmøder og idéudviklingsprocesser skal fokus være på nødvendigheden af at tænke i dobbelte formål den sociale værdi og den økonomiske værdi. Det vil være en fordel at lave to adskilte missioner for hhv. det sociale og det økonomiske aspekt og samkøre disse, så der bliver sammenhæng mellem det sociale og det virksomhedsmæssige, forstået på den måde, at det sociale bliver økonomisk bæredygtigt. Den socialøkonomiske iværksætter skal være tydelig i forhold til formål og økonomi, herunder hvordan der sikres en gennemsigtighed i regnskaberne. Det skal være klart, at overskuddet ikke går til enkeltpersoner, men geninvesteres i formålet Analysér interessenterne for at finde frem til det primære marked og prioriter dem derefter Find et produkt, der kan bære både ift. målgruppe, efterspørgsel og kvalitet 8

9 Specielt, når den socialøkonomiske virksomhed arbejder med målgruppen: Har skal den socialøkonomiske virksomhed sørge for at finde et koncept, der indebærer, udsatte ansat på særlige vilkår kan tjene penge (nok) til at dække deres løn, og giver sikkerhed for leverance af produkterne med en ustabil målgruppe for beskæftigelsesindsatsen, og sikrer en passende opgavemængde, når personalet er så ustabilt udvides til andre kommuner, som virksomheden ønsker at sælge ydelser til. På den måde opnår parterne et godt kendskab til hinanden, og iværksætteren får kendskab til praksis og lovgivning, så processen kommer til at gå nemmere. Det gælder om fra start at finde et fælles sprog og/eller en fælles platform, så der er sikkerhed for, at den socialøkonomiske forretningsidé matcher det kommunale udbud/ønske. Særligt om beskæftigelsesindsats som kan implementeres både i start- og udviklingsfasen Hvis produktet er en beskæftigelsesindsats (altså hvor der arbejdes med målgruppen), skal snitfalden mellem midler givet til social indsats og til beskæftigelsesindsats afklares. Den socialøkonomiske iværksætter, der arbejder med en beskæftigelsesindsats, kan med fordel gå i dialog med den kommune, hvor virksomheden skal ligge - allerede i udviklingsfasen. Dialogen kan 9

10 Organisering / virksomhedsform Problemstilling: Den socialøkonomiske virksomhed skal vælge en form og en organisation, der på samme tid kan rumme både ansatte og målgruppen. Uddybning: Der er ikke tale om en særskilt organisationseller selskabsform, der kendetegner socialøkonomiske virksomheder så de kan vælge den, der passer bedst til netop dem (og deres økonomiske formåen). Selvom socialøkonomiske virksomheder tit er små virksomheder, skal de i lighed med alle andre virksomheder overveje, om de vil organisere sig lineært, funktionelt, matrix mv. Uanset virksomhedsform er det afgørende, at det er let at se, hvordan evt. overskud genanvendes. Valg af virksomhedsform har en klar signalværdi overfor omverdenen. Hver form har sine specielle regler mht. ledelse, hæftelse, evt. startkapital, forhold til skattelovgivning osv. Det er væsentligt at vælge den form, der passer bedst til virksomheden i iværksætterfasen - herunder faktorer som fx risikovillighed, kapital-behov, regnskabskrav. Senere kan man vælge at ændre selskabsformen, hvis det fx bliver relevant gå fra personligt ejet til ApS eller erhvervsdrivende fond. Man skal dog være opmærksom på, en fond skal ved oprettelsen have aktiver for over kr. Og erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på mindst kr. (dvs. fonden først kan oprettes, når dette beløb er indbetalt jfr. fondsreglerne) 10

11 Fonde er en selvstændig juridisk enhed. Men det specielle er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Det vil sige, at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan. Der er derfor ikke en ejerkreds, der kan få udbetalt overskud eller overtage aktiverne, hvis virksomheden nedlægges. Det kan gøre fonden attraktiv, fordi det er tydeligt, at overskuddet havner det rigtige sted. Ifølge SFIs undersøgelse af socialøkonomiske virksomheder, er der stor variation i, hvilken virksomhedsform, der gøres brug af, f.ex 27% ejes af en forening 15% af en erhvervsdrivende fond 11% er enkeltmandsvirksomheder 4% er interessentselskab eller ejes af en frivillig forening Eksempler på socialøkonomiske virksomheder som er organiseret i fonde: Allehånde: Grantoftegård: TV-Glad: Askovgården: askovgaarden.dk Fountain House: Afknopning er også en mulighed. Det er et initiativ til offentligt-privat samarbejde og øget iværksætter-aktivitet, hvor kommunalt ansatte overtager varetagelsen af kommunale serviceopgaver. Det betyder, at driften af en offentligt finansieret serviceopgave overgår fra kommunen til en privat virksomhed, som er etableret med tidligere kommunalt ansatte som en central del af firmaet. Men firmaet er herefter en rent privat virksomhed, som kan være en socialøkonomisk. Og det offentlige må ikke støtte en afknoppet virksomhed med startkapital. Initiativet til afknopning kommer typisk fra kommunen selv på baggrund af politisk ønske om at støtte private virksomheder eller fordi der er ønske om støtte socialøkonomisk aktivitet i kommunen. Kommunen bevarer det politiske ansvar for en lovbestemt kommunal opgave, selvom den overlades til anden aktør dvs. den har dels ansvar som myndighed og dels et ansvar for ydelsen, såfremt den vælger en socialøkonomisk virksomhed som (under-) leverandør. Kommunen vil på sin side have sikkerhed for leverancen og den socialøkonomiske virksomhed vil på sin side 11

12 bevare autonomien. Se nærmere Praktisk guide til afknopning: erhvervsstyrelsen.dk/file/3946/guide_om_afknopni ng.pdf Ind imellem etableres virksomheden i regi af en forening, hvilket indebærer et stærkt frivilligt element i de demokratiske og driftsmæssige strukturer. Det er ofte en del af foreningens kerne, at det bygger på et frivilligt engagement, men stabiliteten kan være en udfordring, da fundamentet ikke altid er stærkt. Foreningen skal også forholde sig til, hvorvidt den arbejder for målgruppen: dvs. arbejder for den gode sag iflg. sit formål og/eller den arbejder med en målgruppe, altså ansætter udsatte. Endvidere er det ikke sikkert, at den valgte bestyrelse har den fornødne forretningsmæssige kompetence og/eller interesse i virksomhedsdrift og udvikling. Gode råd: En socialøkonomisk virksomhed kan være enhver virksomhedsform. Læs mere om de forskellige virksomhedsformer her: mhedsformer.pdf Ved foreningskonstruktionen: afklar, om socialøkonomisk virksomhed og forening taler samme sprog og har de samme interesser. Husk at det er væsensforskelligt at arbejde for en målgruppe som mange foreninger gør til at arbejde med en målgruppe (ved at ansætte udsatte) Inspiration til start af forening kan hentes i bl.a. Arbejdernes Landsbanks pjece, ngshaandbog_09_11.pdf - som også kommer ind på, når foreningen skal fungere økonomisk. Center for frivilligt socialt arbejde har også lavet nogle gode foldere om at stifte forening) Det kan være vanskeligt at vise, hvorledes overskud geninvesteres i en 12

13 enkeltmandsvirksomhed, hvor der ikke eksisterer lovkrav om udarbejdelse af årsregnskab. Det samme gælder for et interessentskab (I/S) og et Kommanditselskab (K/S), så derfor er det bedre at satse på andre virksomhedsformer til socialøkonomi Husk at den socialøkonomiske virksomhed skal bevare organisatoriske uafhængighed af det offentlige uanset virksomhedsform. 13

14 Medarbejdere & ledelse Problemstilling: Der er i hovedtræk tre kompetencer som en socialøkonomisk virksomhed skal besidde, nemlig iværksætter, socialt engagement og branchekendskab. Iværksætteren for at få det i gang, det sociale engagement til at arbejde med målgruppen og branchekendskabet for at levere et ordentligt produkt, der kan stå sig i konkurrencen. Disse tre kompetencer skal varetages af en måske ret blandet - medarbejderstab og evt. frivillige. Medarbejderne består af flere grupper, nemlig ordinært ansatte (her ligger arbejdsgiver ansvaret), hvis der arbejdes med målgruppen: også udsatte ansat på særlige vilkår plus evt. frivillige. De vil ikke nødvendigvis have helt sammenfaldende interesser i firmaet, så der ligger en stor opgave i at finde en fælles korpsånd, samtidig med at behandle de involverede tilpas forskelligt. Der skal være plads til mangfoldighed uden af gå på kompromis med virksomhedens drift. Er der ansatte på særlige vilkår, skal de være indforstået med og i stand til både at arbejde med sig selv (recovery & empowerment) og yde et stykke arbejde for en arbejdsgiver. Ledelsen skal på sin side kunne rumme alle medarbejdergrupperne og endvidere besidde iværksætterånd, forretningssans, branchekendskab og socialt engagement. Da alle sjældent er til stede i en og samme person, 14

15 er det værd at overveje kollektiv ledelse, outsourcing og partnerskaber (se nedenfor) Ikke mindst i startfasen er en stabil og mangfoldig ledelse vigtig. Afhængig af virksomhedens art. kan der endvidere være socialt udsatte som brugere, hvilket der også skal tage hånd om på ledelsesniveau. Skal der ansættes personer med særlige (skåne-) behov, kræver det, at der kalkuleres med ekstra ressourcer til introduktion, mentor-/støtteordning o.lign. Ligeledes skal der tages højde for, at beskæftigelsesindsatsen som regel er af kortere varighed, hvilket kræver jævnlige introduktionsforløb, og det kan være en udfordring af sikre en ensartet kvalitet overfor kunderne. Gode råd: Balancér den sociale dimension og virksomhedsmæssige hensyn. Det ene må ikke gå ud over det andet Hvis der er tale om en forening, skal den overveje, hvor meget der kan drives af frivillige, og hvor meget der vil være brug for ansat personale for at sikre stabiliteten i de ydelser, der sælges En virksomhed må ikke have for mange ansat i job med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Der er faste regler for hvor mange (rimelighedskravet) se faktaboks nedenfor Ved ansættelse af personale, skal man gøre sig klart, hvordan personaleledelsen skal foregå, og hvordan det skal køre i praksis Ved ansættelse af udsatte: vær opmærksom på, om egen indtjening kan komme i konflikt med personlige offentlige ydelser (jfr. incitament og behov for tryghed) søg juridisk bistand til etableringen af virksomheden 15

16 Hvor mange er for mange I virksomheder med op til 50 ansatte kan der maksimalt være ansat 1 person med løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte (rimelighedskravet i beskæftigelseslovgivningen) Fx ved 0-5 ordinært ansatte = 1 person i virksomhedspraktik eller i løntilskud ved 6-9 ordinært ansatte = 1 person ved ordinært = 2 personer ved = 3 personer osv. I virksomheder med 50 eller flere medarbejdere kan der herudover kun ansættes 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte. Fx ved ordinært = 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud ved ordinært = 11 personer ved ordinært ansatte = 12 personer osv. Rimelighedskravet gælder ikke for borgere, der er i forløb med vejledning og opkvalificering eller borgere, der modtager støtte til beskæftigelse i.h.til lov om social bistand. 16

17 Inddragelse af frivillige Som nævnt ovenfor under medarbejdere & ledelse, kan frivillige indgå i ledelsen f.s.v. den socialøkonomiske virksomhed drives som en forening, men i dette afsnit behandles inddragelse af frivillige i selve virksomheden. Frivillig arbejdskraft kan indgå som et element i den socialøkonomiske virksomhed fx for at inddrage yderligere kompetencer til arbejde for det sociale formål (frivilligt advisory board el. lign.). Men jfr. definitionen af socialøkonomi er det ikke et krav, at der inddrages frivillige. Problemstilling: Fordele ved at inddrage frivillige ressourcer i virksomheden skal balancere med udfordringen i at inddrage frivillige i en kommerciel kontekst; samt at de frivillige skal fungere sammen med personale evt. ansat på forskellige vilkår. Uddybning: Ved inddragelse forstås, at den socialøkonomiske virksomhed inddrager frivillige, idet der skal være tale om en virksomhed med professionel organisering (læs: har lønnede medarbejdere og ikke er udelukkende baseret på frivillige) Socialøkonomisk virksomhed kan også blive en alternativ finansiering af frivillig aktivitet. I begge tilfælde kommer et ekstra formål ud over det oprindelige dobbelte (social og økonomi), nemlig inddragelse og fastholdelse af frivillige. Selvom der på nogle punkter er sammenfald mellem socialøkonomi og frivilligsektoren, kan der også være kulturforskelle ikke mindst i forhold til det at 17

18 drive virksomhed: de frivillige opfatter sig ikke primært som forretningsfolk. Her er det typisk den gode sag, der tæller. Den gode side ved at inddrage frivillige er, at man derved kan involvere engagerede mennesker fra lokalsamfundet. Den mindre gode er, at der ligger en potentiel konflikt, hvis der både er ansatte på særlige vilkår og frivillige, da begge kan komme fra samme målgruppe. Et andet spændingsfelt er kundernes krav til sikker levering contra flyvske frivillige: her skal enderne mødes, så der bliver plads til iværksætterånd og spontanitet på den ene side og på den anden den fornødne professionalisme. 18

19 Gode råd: Virksomheder, der inddrager frivillige, bør opstille klare opgave- og kompetenceafgrænsninger i samarbejdet mellem frivillige og professionelle. Man kan hente inspiration til rammer for samarbejde i publikationen om Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle (2011): B8861C00C9D62A309E.ashx Sørg for at få så klar kompetenceafgrænsning som muligt mellem de forskellige grupper (forventningsafstemning) Husk, at ledelse af frivillige er en disciplin for sig Hvor virksomheden inddrager frivillige, stiller det særlige krav til ledelsen, der både skal kunne håndtere almindeligt personale og frivillige, samt hvis man arbejder med målgruppen - også ansatte med særlige behov (evt. ansat på særlige vilkår) Ledelsen bør derfor have mangfoldighed som erklæreret og prioriteret værdi 19

20 Partnerskaber som strategisk valg De socialøkonomiske virksomheder kan samarbejde med almindelige for-profit virksomheder i form af CSR og/eller de kan samarbejde med det offentlige, typisk kommunerne. Uddybning: Der er to typer af værdiskabelse i partnerskaber: Uafhængig værdiskabelse, hvor parterne samarbejder om at tilgodese forskellige målsætninger. Problemstilling: Socialøkonomi er ikke stort i Danmark (endnu), så derfor skal den socialøkonomiske iværksætter være klar at til forklare fordelene ved et partnerskab både over for andre virksomheder og mulige offentlige partnere. Men på grund af det sociale element kan socialøkonomiske virksomheder ikke uden videre samarbejde med hvem som helst Mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelse af et konkret projekt Socialøkonomiske virksomheder er oplagte til partnerskaber: mange sektorer kan indgå og bidrage. Da formålet med den socialøkonomiske virksomhed er almennyttigt, kan fokus udvides fra det økonomiske til vidensdeling, rådgivning, gratis hjælp fra lokalsamfundet til fx lokaler og forplejning mm. 20

21 Mange (større) virksomheder mangler ressourcer og erfaringer til at finde løsninger på sociale udfordringer og det kan derfor være særligt attraktivt at indgå i CSR-partnerskab med socialøkonomiske virksomheder, som er specialiserede i at skabe sociale forandringer. Omvendt oplever mange socialøkonomiske virksomheder udfordringer ved at tiltrække nødvendige ressourcer - menneskelige såvel som finansielle - til at opnå deres sociale formål. CSR-partnerskaber er således en måde, hvor alm. virksomheder og socialøkonomiske virksomheder kan samarbejde om at skabe social og økonomisk værdi. CSR - står for Corporate Social Responsibility. I den danske regerings handlingsplan på området fra maj 2008 og i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven i december 2008 anvendes begrebet virksomheders samfundsansvar som den danske oversættelse af begrebet. Grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. Fra 1/1-09 kræver årsregnskabsloven, at store børsnoterede virksomheder skal afrapportere deres CSR aktiviteter i årsregnskabet. CSR-partnerskaber udspringer af samarbejde mellem virksomheder og sociale organisationer, som kan være socialøkonomiske virksomheder eller frivillige organisationer eller NGO (Non Governmental Organisations) Grænsen mellem disse og frivillige organisationer kan være lidt flydende. CSR-partnerskaber kan give virksomheder og socialøkonomiske virksomheder mulighed for at samarbejde på tværs om at skabe social og økonomisk værdi. Center for Socialøkonomi har udgivet en rapport med eksempler og gode råd til socialøkonomiske virksomheders CSR-arbejde. Den kan hentes her: socialokonomi.dk/cso/media/files/csr_rapport.pdf Center for Socialøkonomi udgiver 31/1-14 en rapport om CSR partnerskaber og en pixi udgave af samme. Rapporten og pixiudgaven kan downloades på Centrets hjemmeside. 21

22 Den socialøkonomiske virksomhed, der får succes, har oftest denne lokale tilknytning, hvor man konkret kan vise sine effekter og inddrage kunder, beboere, andre lokale virksomheder mv. i indsatsen. Partnerskab med alm. virksomheder kan give en bedre forhandlingskapacitet for begge, idet de tilfører hinanden styrker fra hhv. det sociale og det økonomiske. En del af den socialøkonomiske virksomheds input til partnerskabet kan være det socialøkonomiske brand i form af at medvirke positivt til den etiske bundlinje: virksomheden hjælper gennem sit partnerskab med en socialøkonomiske virksomhed en udsat målgruppe og støtter måske i tilgift en bæredygtig produktion ( doing good while doing well ). Partnerskaber kan være Med andre virksomheder (CSR) Med kommuner: flere kommuner som aftagere. Eller flere forvaltninger i samme kommune Jobcentre, der visiterer, når en socialøkonomisk virksomhed arbejder med beskæftigelse af udsatte Andet offentlig-privat partnerskab (OPP) Aktiviteter i samarbejde med offentlige institutioner eller fonde Med frivillige organisationer: interessefællesskab vedr. det sociale Andre socialøkonomiske virksomheder: konkollegaer på området Netværk med andre brancher Mentorordninger (fx fra prof. Erhvervsdrivende) (listen er naturligvis ikke udtømmende) 22

23 Gode råd: Den socialøkonomiske virksomhed skal afsøge markedet for partnere: hvem er de, hvad kan de, hvem kender de osv. Men ikke mindst: hvordan kan de bidrage til forretningskonceptet? Hvis et partnerskab skal fungere og bære frugt, skal alle parter have noget ud af det. Hvis partnerskabet er CSR: hvordan kan den socialøkonomiske virksomhed tale sig ind i relevante virksomheders CSR-strategi? Glem ikke den etiske dimension: hvem og hvad kan man stå inde for at arbejde med og for Gruppen af partnere kan udbygges, efterhånden som virksomheden udvikler sig Afhængig af partnerskabets art, kan det være relevant at formalisere det med en kontrakt. Ved offentligt-privat partnerskab (OPP) er det en nødvendighed. Der er mere information om OPP bl.a. hos Udbudsportalen, se nærmere: inger-analyser-rapporter-og-pjecer/opp -Offentligt-Private-Partnerskaber/ Branding: husk, at det er produktets kvalitet, der skal sælge ikke den sociale dimension alene 23

24 Finansiering Problemstilling For socialøkonomiske virksomheder er finansieringen tit en udfordring. Der er ikke mindst i startfasen - ofte tale om et kludetæppe af egen indtjening, lån, sponsorater, projektmidler mv. Springet fra at være et fundraiset projekt med en vis produktion til rendyrket virksomhed med en bæredygtig en produktion kan være (for) stort. Uddybning: Investorer giver typisk ikke til sociale formål, og fonde (se nedenfor) giver typisk ikke til drift, men kun til udvikling. Traditionelle investorer kan finde socialøkonomisk virksomhed for social og filantropisk (læs: intet afkast), mens fonde o. lign. kan synes der er for meget vægt på forretning og indtjening. Det placerer så socialøkonomiske virksomheder i et limbo, fordi det både kræver midler at etablere og udvikle virksomheden og sikre driften, når den er etableret. Som for virksomheder generelt, tager det i snit 3 år at få overskud, så det kræver det en god investor, som tror på socialøkonomi (jfr. ovenfor). En række socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, er etableret efter, at der er lavet kontrakter med en eller flere kommuner om køb af ydelser, så økonomien er sikret et stykke tid. Her er det vigtigt, at virksomheden ikke kun laver aftaler med en kommune, da de offentlige prioriteringer kan ændre sig. Kommuner har ofte brug for at effektuere deres evt. besparelser eller omlægninger hurtigt, hvilket ikke efterlader lang 24

25 tid til at omstille sig og opsøge et helt nyt kundegrundlag. Mange socialøkonomiske iværksættere afsøger mulighederne for at søge puljer og fonde. Socialøkonomisk virksomhed er ikke nødvendigvis til hinder for også at modtage puljemidler, forudsat der forsat er organisatorisk uafhængighed af det offentlige. Pulje- & fondsmidler forudsætter for det første ofte, at der er tale om udviklingsprojekter for at der tilkendes midler. For det andet tildeles midlerne for en afgrænset periode, hvilket kan betyde, at virksomheden ikke når at blive konsolideret i perioden, så den kan stå på egne ben. Det vil ofte være en konsekvens af, at den sociale idé har forrang frem for det mindst lige så væsentlige behov for den konsolidering af virksomheden, der skal sikre stabilitet og forhåbentligt også overskud, der kan medvirke til at kunne gøre en endnu større forskel. Som omtalt ovenfor er det vigtig at man tænker som en virksomhed, der skal afsætte et godt produkt og ikke (kun) sælger den social idé. Afhængigt af forretningsideen er det vigtigt, at iværksætteren overvejer, hvilke produkter der kan sælges og evt. udvides med. Gode råd: De socialøkonomiske virksomheder skal opfordres til at udarbejde en finansieringsmodel, der gør dem mindre sårbare ved, at de ikke hele tiden skal ud og rejse ny finansiering. Etablering kan ske ved hjælp af projektmidler og fonde, men der skal udarbejdes en klar strategi for det tiden derefter. Der skal opfordres til at undersøge muligheden for partnerskaber f.eks. med kommuner, men det kan også være privatøkonomiske virksomheder afhængig af forretningsideen. Vær opmærksom på, at puljebevillinger typisk løber kortere end de ca. tre år, man normalt forventer, der går, før en virksomhed er etableret 25

26 Er indtægt fra virksomheden forenelig med at modtage puljemidler? Og vice versa: kan puljeindtægter anses for konkurrenceforvridende i strid med EU-reglerne? Søg kun puljer, der er forenelige med virksomhedsdrift. Tænk langsigtet med hensyn til puljer: det er langtfra sikkert at ansøgning og udbetaling af puljer kører synkront med virksomhedens behov for startfinansiering. Overvej, hvilke produkter virksomheden kan sælge ud: produktion, beskæftigelse viden eller andet? Kan produkterne evt. kombineres? Tænk i mange forskellige aftagere: jo større og jo bredere kundegrundlag, jo mindre sårbarhed, hvis enkelte falder fra. Der er en række forskellige eksempler på, hvad de socialøkonomiske virksomheder har gjort for at løse denne udfordring. Skovsgaard Hotel i Jammerbugt Kommune blev etableret ved, at lokalbefolkningen købte andele i virksomheden. Grantoftegård i Ballerup Kommune er afknoppet fra kommunen som en fond, hvor kommunen er repræsenteret i bestyrelsen, men uden at have bestemmende indflydelse. Kommuner kan ifølge Indenrigsministeriet etablere fonde, såfremt fondens formål har sammenfald med opgaver, som kommunen også selv kan løse. 26

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder

Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Opsamling på workshop den 27/6-2012 Dette er en opsamling af 15 socialøkonomiske virksomheders workshopdialog om deres erfaringer

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Om S ocial Ø konomiske V irksomheder

Om S ocial Ø konomiske V irksomheder Om S ocial Ø konomiske V irksomheder Om Socialøkonomiske virksomheder Indhold Én indgang til kommunen 4 Er socialøkonomisk virksomhed en virksomhedsform for dig? 5 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske.

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske. Notat Emne: Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder Til: Aarhus Byråd Den 25. februar 2014 1. Baggrund

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk. Dato: 10-10-2008. Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051

Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk. Dato: 10-10-2008. Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051 Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk Dato: 10-10-2008 Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051 Vedrørende henvendelse fra John Skovgaard Dinesen Kære Jesper Schou Hansen. Jeg har den

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER 1. INDLEDNING Som led i overvejelserne omkring den fremtidige drift af Ringsted Kongrescenter har Ringsted Kommune anmodet Horten om et notat, der kan danne baggrund for

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Guide til etablering af

Guide til etablering af Guide til etablering af 1 Om denne guide Guiden henvender sig til kommunernes erhvervsrådgivning og til beskæftigelsesforvaltninger og jobcentre og beskriver de særlige opmærksomhedspunkter vedrørende

Læs mere

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune Aktivt medborgerskab Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Gode rammer og god dialog...3 Baggrund...4 Aktivt medborgerskab...4 Frivillighed...4

Læs mere

CSR-Politik: SUBSTANS

CSR-Politik: SUBSTANS CSR-Politik: SUBSTANS Den 15. september 2016 Definition: CSR (Corporate Social Responsibility, ofte også Corporate Sustainability and Responsibility) er ofte blevet oversat til virksomhedernes sociale

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt Notat 3.0 Arbejdsmarked Journalnummer: Ref.: Arbejdsmarkedssekretariatet Dato: 27.5.2013 Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Fordelene ved samfundsansvarlighed (CSR)

Fordelene ved samfundsansvarlighed (CSR) De Nye Pionerer - om sociale innovatører der skaber vækst, værdi og en bedre verden Pionerhalvleg 23. januar 2008 Fordelene ved samfundsansvarlighed (CSR) CSR er virksomhedernes frivillige arbejde med

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Vil din virksomhed være med til at bygge bro mellem udsatte børn og en aktiv fritid?

Vil din virksomhed være med til at bygge bro mellem udsatte børn og en aktiv fritid? Vil din virksomhed være med til at bygge bro mellem udsatte børn og en aktiv fritid? BROEN BROEN består af frivillige foreninger, som hjælper udsatte børn og unge til at have en aktiv fritid i lokale foreninger

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere