Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 213 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 3

2 FINANSIEL STABILITET 213 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning, Havnegade 5 i København. Bygningen, der er opført i årene , er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen (192-71). Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Finansiel stabilitet 213 er tilgængelig på Nationalbankens hjemmeside: under publikationer. Finansiel stabilitet er oversat til engelsk. Finansiel stabilitet kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 193 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider: mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 28. maj 213. Signaturforklaring: - Nul Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. Rosendahls/Schultz Grafisk A/S ISSN ISSN (Online)

3 Indhold FORORD 1. ANBEFALINGER OG VURDERING...7 Anbefalinger...7 Vurdering...8 Stigende kapitalbehov...13 Boligmarkedet...18 Bankunion...19 Sidste års anbefalinger...21 BERETNINGSKAPITLER 2. PENGEINSTITUTTERNES INDTJENING OG KAPITAL...25 Pengeinstitutter i Danmark...25 Nordiske bankkoncerner PENGEINSTITUTTERNES LIKVIDITET...37 Baggrund...37 Indlånsfinansiering...37 Markedsfinansiering...39 Gældende likviditetskrav...44 Kommende fælleseuropæisk likviditetsregulering VIRKSOMHEDER OG HUSHOLDNINGER...53 Krediteksponeringer...53 Virksomheder...57 Husholdninger STRESSTEST AF PENGEINSTITUTTERNES KAPITALFORHOLD...69 Nationalbankens stresstestmodel...69 Stresstestens resultater...71 Følsomhedsberegning på husholdninger REALKREDITINSTITUTTER...77 Udviklingen i realkreditsektoren...77 Realkreditsystemets sikkerhed...79

4 SPECIALKAPITEL 7. BEHÆFTELSE AF AKTIVER Baggrund behæftelse og finansiering Aktivbehæftelse og finansiel stabilitet ESRB's henstillinger Det danske finansielle system Perspektivering BILAG BILAG 1: POPULATIONEN I RAPPORTEN BILAG 2: NYE KAPITAL- OG LIKVIDITETSKRAV TIL KREDITINSTITUTTER Nye kapitalkrav Nye likviditetskrav BILAG 3 : SCENARIER I STRESSTESTEN... 16

5 5 Forord Ifølge nationalbankloven fra 1936 har Nationalbanken til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Et af bankens overordnede formål er derfor at bidrage til at sikre stabiliteten i det finansielle system. Nationalbanken definerer finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er så robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer det finansielle system i at fungere som effektiv formidler af kapital og finansielle tjenesteydelser. I publikationen Finansiel stabilitet vurderer Nationalbanken den finansielle stabilitet i Danmark og fremlægger holdninger og anbefalinger vedrørende tiltag, der kan bidrage til at styrke den finansielle stabilitet. Endvidere er det sigtet med publikationen at stimulere den faglige debat om spørgsmål af relevans for finansiel stabilitet og give input til de overvejelser, som gøres om risikovurderinger hos andre offentlige myndigheder, i de enkelte finansielle institutter og i den finansielle sektors samarbejdsorganer.

6

7 7 1. Anbefalinger og vurdering Pengeinstitutterne har siden 28 haft fokus på at styrke deres kapitalgrundlag. Størstedelen af institutterne har i dag tilstrækkelig egenkapital til at opfylde de kommende EU-krav til egentlig kernekapital. Men der vil herudover være behov for en passende overdækning bestående af egentlig kernekapital, og mange institutter vil få behov for at erstatte eksisterende udstedelser af hybrid kernekapital og supplerende kapital med nye udstedelser, som lever op til de nye krav til efterstillet kapital. Pengeinstitutternes likviditet er også forbedret i de seneste år. De systemiske pengeinstitutters likviditetssituation er god, og institutterne anvender kun i mindre omfang kortfristede udstedelser. Næsten alle statsgaranterede obligationer udstedt i 29-1 er indfriet. Udfasningen er foregået tilfredsstillende. De fleste ikke-systemiske institutter, der var udfordrede i forbindelse med udløbet af de statsgaranterede obligationer, har formået at tilpasse balancerne og reducere indlånsunderskuddet. På baggrund af Nationalbankens analyser er det vurderingen, at nedenstående anbefalinger vil bidrage til at styrke den finansielle stabilitet i Danmark. Anbefalingerne vil medvirke til at genskabe en høj tillid til den danske finansielle sektor såvel nationalt som internationalt hvorved fordelene ved en solid kapital- og likviditetsposition fuldt ud vil komme institutterne til gode. ANBEFALINGER Anbefalingerne fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark bør implementeres hurtigst muligt. Det er vigtigt, at der sikres de fornødne forsvarsværker omkring systemisk vigtige finansielle institutter for at undgå, at de bliver nødlidende. Dermed reduceres risikoen for finansielle kriser med store samfundsøkonomiske omkostninger. Mange pengeinstitutter bør fortsat styrke indtjening og kapital. Institutternes indtjening presses af høje nedskrivninger, faldende udlånsvolumen og et lavt renteniveau. Nye internationale regler vil stille højere krav til mængden og kvaliteten af institutternes kapital. Realkreditinstitutterne bør vælge en forsigtig forretningsmodel. Investorernes tillid til realkreditobligationernes kreditværdighed og likvidi-

8 8 tet er kernen i realkreditsystemet. For at bevare denne tillid er en passende afstand til lovgivningens grænser nødvendig. Det vil sige, at institutterne ikke skal yde lån med rentetilpasning og afdragsfrihed, samt lån finansieret med SDO eller SDRO, helt op til de grænser, der er fastsat i loven. Der bør være et højt informationsniveau om aktivbehæftelse i pengeinstitutter, herunder betinget behæftelse. En lav gennemsigtighed kan forstærke risici ved aktivbehæftelse, da usikrede simple kreditorer derved får vanskeligere ved at vurdere deres stilling i en konkurssituation. Boligbeskatningen bør ændres, så den automatisk følger ejendoms- og grundværdierne. Den nuværende fastfrysning af ejendomsværdiskatten og reguleringsprocenten for ejendomsskatterne (grundskylden) er medvirkende til at øge udsvingene i boligpriserne. Når priserne falder, stiger beskatningen i forhold til boligernes værdi og omvendt når priserne stiger. Danmark bør arbejde for færdiggørelse af og deltagelse i en kommende bankunion, der kan fungere som forsikringsordning i forhold til de systemiske pengeinstitutter. De danske institutters konsoliderede aktiver er knap fire gange så store som det danske BNP. Derudover er det største instituts konsoliderede aktiver i forhold til BNP blandt de højeste i EU. De ikke-systemiske pengeinstitutter bør forberede sig på indfasningen af ny likviditetsregulering. Det er positivt, at de systemiske pengeinstitutter er begyndt at forberede sig på de nye krav. Det er vigtigt, at også de ikke-systemiske institutter får klarlagt de nødvendige tilpasninger. VURDERING Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at pengeinstitutterne kan modstå hårde makroøkonomiske stød. Institutterne står dog fortsat over for væsentlige udfordringer. Egenkapitalforrentningen er lav for de fleste institutter, og nedskrivningerne er høje. Desuden presses indtjeningen af faldende udlånsvolumen. I Nationalbankens stresstest af pengeinstitutternes kapitalforhold, der omfatter de 14 største pengeinstitutter i Danmark, jf. boks 1-1, overholder de systemiske pengeinstitutter kapitalkravene i samtlige scenarier. Blandt de ikke-systemiske pengeinstitutter vil flere få behov for at styrke kapitalforholdene. For to institutter vil dette behov opstå allerede i grundforløbet.

9 9 INSTITUTTER I NATIONALBANKENS ANALYSER Boks 1-1 Nationalbankens vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark tager udgangspunkt i de 14 største pengeinstitutter og realkreditinstitutterne. Tilsammen dækker disse institutter 92 pct. af danske pengeinstitutters udlån og garantier samt hele realkreditudlånet. Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark har anbefalet, at de fem største pengeinstitutter udpeges som systemisk vigtige. I denne rapport er de 14 pengeinstitutter opdelt i henholdsvis de fem systemiske og ni ikke-systemiske institutter, jf. bilag 1. Det er Nationalbankens vurdering, at eventuelle problemer blandt de ikke-systemiske pengeinstitutter vil kunne løses gennem forretningsmæssige tiltag eller inden for de gældende rammer for fusion og afvikling uden at påvirke den finansielle stabilitet i Danmark mærkbart. Udover de systemiske institutters solide kapitalforhold bygger denne vurdering også på, at institutternes likviditet er tilstrækkelig stabil til at modvirke, at eventuel fornyet markedsuro vil udgøre en trussel mod institutternes finansiering. I et stressscenario, hvor de 1 største aftaleindlån og al lang seniorgæld med udløb i ikke kan refinansieres, vil institutterne fortsat have en solid likviditetsoverdækning. Risikoen for, at eventuelle problemer hos de ikke-systemiske institutter spreder sig, vurderes derfor at være lav. Realkreditinstitutterne har siden krisens begyndelse gradvist hævet bidragssatserne og kan med det nuværende niveau for indtjeningen bære væsentligt højere nedskrivninger end de aktuelle. Lav egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen har i de seneste år været lav, og denne udvikling fortsatte i 212, jf. figur 1-1. I gennemsnit opnåede de systemiske pengeinstitutter en egenkapitalforrentning på 3,6 pct. efter skat i 212. Der var fortsat en betydelig spredning i indtjeningen for de ikke-systemiske institutter. Enkelte opnåde i 212 en egenkapitalforrentning i niveauet pct. efter skat. Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning for de ikke-systemiske institutter var dog negativ i 212, ligesom det var tilfældet i 211. Realkreditinstitutterne har i højere grad end pengeinstitutterne været i stand til at opretholde en egenkapitalforrentning kun lidt under niveauet før krisen. Realkreditinstitutternes udlån er vokset gennem hele krisen, og stigende bidragssatser har medvirket til at opveje øgede nedskrivninger. Desuden har et faldende renteniveau bidraget til aktivitet i relation til låneomlægninger.

10 1 EGENKAPITALFORRENTNING Figur 1-1 Pct Systemiske pengeinstitutter Ikke-systemiske pengeinstitutter Realkreditinstitutter Anm.: Egenkapitalforrentning er beregnet som resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Høje nedskrivninger Pengeinstitutternes nedskrivninger på udlån var fortsat høje i 212 og udviste endda en stigning i forhold til året før. I grundforløbet af Nationalbankens stresstest falder de årlige gennemsnitlige nedskrivninger gradvist fra 1,2 pct. i 212 til,7 pct. i 215. I et scenario med fortsat lavvækst forbliver nedskrivningerne på det nuværende niveau, mens de i tilfælde af nye globale stød til økonomien stiger betydeligt. Pengeinstitutterne har siden 28 haft høje nedskrivninger på især udlån til brancherne bygge- og anlægsvirksomhed, ejendomsselskaber og landbrug. I 212 havde pengeinstitutterne stigende nedskrivninger på virksomheder inden for handel og transport. Stigende konkurssandsynligheder blandt sårbare virksomheder inden for disse brancher giver også fremadrettet risiko for nedskrivninger. Brancherne udgør henholdsvis 8 og 11 pct. af de systemiske og de ikke-systemiske pengeinstitutters samlede udlån og garantier. Pengeinstitutternes nedskrivningsprocenter på udlån til husholdninger har gennem krisen været lave. Da husholdningerne udgør en stor andel af institutternes samlede udlån, kan de alligevel have stor betydning for størrelsen af institutternes samlede nedskrivninger. Nationalbankens vurdering af husholdningerne er, at deres økonomiske situation ikke i sig selv udgør en trussel for den finansielle stabilitet. Herunder er det vurderin-

11 11 UDLÅN FRA DANSKE PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER Figur 1-2 Mia. kr Systemiske pengeinstitutter Ikke-systemiske pengeinstitutter Pengeinstitutter i alt Realkreditinstitutter Anm.: Udlån til alle sektorer ekskl. MFI. Kvartalsvise observationer. Kilde: Danmarks Nationalbank. gen, at udløb af den afdragsfrie periode for realkreditlån er håndterbar, og at der ikke er behov for ny lovgivning. Faldende udlån I 212 er udlånet fra pengeinstitutter faldet med 92 mia. kr., mens udlånet fra realkreditinstitutter er steget med 73 mia. kr., jf. figur 1-2. Et faldende udlånsvolumen påvirker pengeinstitutterne fra flere sider. Det lægger et nedadgående pres på institutternes renteindtægter, men bidrager også til at reducere de risikovægtede poster. De seneste år har det også bidraget til at forbedre pengeinstitutternes likviditet. I perioden 25-8 opbyggede pengeinstitutterne et væsentligt indlånsunderskud. Det var medvirkende til, at institutterne i højere grad blev afhængige af mindre stabile finansieringskilder. Siden finanskrisens begyndelse er indlånsunderskuddet reduceret, og der er nu samlet set balance mellem ind- og udlån. Overordnet set er det primært udlånet, der er reduceret, mens indlånet har været forholdsvist uændret. Udviklingen i indlån dækker bl.a. over stigende indlån fra husholdninger og faldende indlån fra øvrige indskydere. Den betydelige stigning i indlån fra husholdninger kombineret med faldende finansiering fra mere flygtige finansieringskilder øger stabiliteten af pengeinstitutternes likviditet. Institutterne er derfor i dag mere robuste over for perioder med markedsuro, end det var tilfældet før krisen.

12 12 SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK Boks 1-2 I marts 213 offentliggjorde Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark, nedsat af erhvervs- og vækstministeren, en række anbefalinger i forhold til identificering af og krav til danske SIFI'er samt forslag til krisehåndteringsværktøjer. Udvalget anbefaler, at en kreditinstitutkoncern identificeres som SIFI, hvis enten dets balance i forhold til BNP eller ud- eller indlånet i Danmark i forhold til sektorens samlede ud- eller indlån i Danmark er over en fastsat tærskelværdi. Med de anbefalede værdier vil Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank blive identificeret som SIFI'er. Derudover anbefales det, at DLR Kredit overvejes udpeget som SIFI på baggrund af en kvalitativ vurdering. Udvalget anbefaler, at Finanstilsynet udpeger SIFI'er efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd. For at begrænse sandsynligheden for at SIFI'er kommer i vanskeligheder, anbefaler udvalget skærpede krav til danske SIFI'er. Kravene omfatter øgede kapital- og likviditetskrav, krav til god selskabsledelse, styrket tilsyn samt genopretnings- og krisehåndteringsplaner. Herunder anbefales, at der stilles krav om mere stabil finansiering for SIFI'er fra 214, og at SIFI'er skal leve fuldt op til LCR fra 215. Udvalget anbefaler, at danske SIFI'er pålægges et ekstra kapitalkrav på 1-3,5 pct. af de risikovægtede poster på baggrund af et kvantitativt mål for systemiskhed. Kravet skal opfyldes med egentlig kernekapital. Endvidere anbefales det, at alle SIFI'er skal etablere en krisehåndteringsstødpude på 5 pct. af de risikovægtede poster bestående af gældsinstrumenter, der skal konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives, hvis instituttet overgår til krisehåndtering. Det er udvalgets vurdering, at Bankpakke 3 og den eksisterende afviklingsordning for realkreditinstitutter generelt ikke er tilstrækkelige til at håndtere nødlidende SI- FI'er. Udvalget finder derfor, at det på nuværende tidspunkt må antages at være sandsynligt, at staten kan se sig nødsaget til at intervenere, hvis det i en konkret situation skønnes, at de afledte effekter af en afvikling vil være mere skadelig for samfundsøkonomien, herunder statens finanser, end hvis staten påtager sig en risiko i forbindelse med krisehåndteringen. Udvalget anbefaler, at der etableres en krisehåndteringsmyndighed, der har ansvaret for krisehåndtering af SIFI'er, og at der stilles yderligere krisehåndteringsværktøjer til rådighed for myndighederne. Det vil omfatte kompetencen til at overføre hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og forpligtelser til en bridgebank, mulighed for at sælge hele eller dele af instituttet til tredjepart, samt mulighed for at konvertere eller nedskrive SIFI'ets simple kreditorer. Endelig foreslås, at der etableres en stabilitetsfond finansieret af SIFI'er. Udvalget anbefaler, at et SIFI overgår til krisehåndtering, når krisehåndteringsstødpuden konverteres, eller når den samlede kapital falder under 1,125 pct. af de risikovægtede poster. De foreslåede krisehåndteringsværktøjer er på linje med det, der arbejdes med i EU. Det er Nationalbankens vurdering, at det kan være hensigtsmæssigt, at man afventer færdiggørelsen af de europæiske rammer, før man lægger sig fast på implementeringen af krisehåndteringsværktøjer i dansk lovgivning. Derved sikres, at danske SIFI'er bliver krisehåndteret efter samme regler som andre europæiske banker.

13 13 STIGENDE KAPITALBEHOV Ny regulering vil i de kommende år stille større krav til størrelsen og kvaliteten af institutternes kapital. Det samme gør anbefalingerne fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark, jf. boks 1-2. Desuden skelner de finansielle markeder i dag tydeligt mellem pengeinstitutter med forskellig kapitalisering. Bedre kapitaliserede institutter står over for et lavere afkastkrav på både egenkapitalen og gælden. Internationale studier fra fx Basels Banktilsynskomite, BCBS, finder, at højere kapitalkrav vil have en begrænset forøgelse af pengeinstitutters udlånsrenter og begrænset negativ effekt på væksten. Effekten mere end opvejes af lavere risiko for finansielle kriser. Teoretisk kan pengeinstitutter pga. implicitte statsgarantier, indskydergaranti og skat opleve, at deres samlede finansieringsomkostninger stiger, hvis de har mere egenkapital. Denne stigning skyldes omfordeling mellem institutterne og staten/indskydergarantifonden og kan hvis det er politisk ønskeligt afhjælpes gennem skattesystemet og fordelingen af bidrag til indskydergarantifonden. Stigende finansieringsomkostninger er dermed et dårligt argument for, at pengeinstitutter ikke skal holde mere egenkapital. Derimod bevirker en høj egenkapital, at pengeinstitutter er i stand til at modstå større tab uden at blive nødlidende. Herved reduceres risikoen for finansielle kriser og de store samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Finansieringssammensætning og afkastkrav Risikoen og afkastet på et pengeinstituts aktiver afhænger i udgangspunktet ikke af, hvordan instituttet er finansieret. Derfor vil de samlede omkostninger ved at finansiere instituttets aktiver være uafhængige af forholdet mellem egenkapital og gæld, jf. figur En række forhold kan dog bevirke, at finansieringssammensætningen alligevel har betydning for de samlede finansieringsomkostninger i pengeinstitutter. Forholdene trækker i forskellige retninger. Hvis et pengeinstitut går konkurs, medfører det en række omkostninger til at afvikle instituttet. Omkostningerne skal bæres af de, der har finansieret instituttet. Da risikoen for konkurs øges ved en høj grad af gældsfinansiering, vil det øge instituttets finansieringsomkostninger. I modsatte retning trækker det, at de samfundsøkonomiske omkostninger, hvis et stort pengeinstitut går konkurs, kan være så store, at staten vælger at gribe ind. Derved overføres midler fra staten til institut- 1 For en uddybning se Franco Modigliani og Merton H. Miller, The Cost of Capital, Corporation Finance and the Theory of Investment, The American Economic Review, vol. 48, no. 3, juni 1958, side

14 14 MODIGLIANI-MILLER's TEOREM: KAPITALOMKOSTNINGER ER UAFHÆNGIGE AF KAPITALSAMMENSÆTNING Figur 1-3 Afkastkrav Samlede finansieringsomkostninger Egenkapital Gæld Egenkapital Gæld tet for at undgå, at instituttet går konkurs. Da risikoen for konkurs øges ved en høj grad af gældsfinansiering, vil dette øge sandsynligheden for, at der overføres midler fra staten til instituttet. Med andre ord øges værdien af instituttets implicitte statsgaranti desto mere gæld. Dermed kan en høj grad af gældsfinansiering reducere finansieringsomkostningerne set fra instituttets side på bekostning af staten. Skattelovgivningen trækker i samme retning. Pengeinstitutter kan trække renteudgifter fra i skat, men ikke udbytte til aktionærerne. En høj gældsfinansiering kan dermed mindske de samlede skattebetalinger til staten. Denne effekt er dog i praksis yderst begrænset. Endelig er en stor del af et pengeinstituts indlån dækket af indskydergarantien. Renten på denne del af indlånene er dermed uafhængig af, hvor velkapitaliseret instituttet er. Gevinsten ved øget egenkapital tilfalder derfor delvist indskydergarantifonden og ikke pengeinstituttet. Selv om der også er forhold, der taler for det modsatte, kan indskud af mere egenkapital i et pengeinstitut således principielt øge instituttets finansieringsomkostninger, da det 1) mindsker værdien af den implicitte statsgaranti, 2) øger instituttets skattebetalinger til staten og 3) mindsker værdien af indskydergarantien, jf. figur 1-4. Forholdet mellem egenkapital og gæld er altså i sidste ende et spørgsmål om omfordeling mellem instituttet og staten/indskydergarantifonden. Hvor meget, pengeinstitutter skal bidrage til (eller have fra) staten, er et politisk spørgsmål. De små ændringer i skattebetalingerne, mere egenkapital kan medføre, kan hvis det er politisk ønskeligt afhjælpes

15 15 MULIGE AFVIGELSER FRA MODIGLIANI-MILLER's TEOREM Figur 1-4 Afkastkrav Afvigelser kan skyldes: Implicit statsgaranti Indskydergaranti (eksplicit statsgaranti) Skatteforhold (subsidiering af gæld) Egenkapital Samlede finansieringsomkostninger Gæld Egenkapital Gæld med marginale ændringer i beskatningen af pengeinstitutter. Desuden kan institutternes bidrag til indskydergarantifonden (dvs. deres betaling for en eksplicit statsgaranti på en del af deres indskud) gøres risikobaseret, så bidraget sænkes for mere velkapitaliserede institutter. Derimod er det ikke velbegrundet at udspænde et mere fintmasket net af statsgarantier for institutternes kreditorer for derved at undgå behovet for højere kapitalkrav. Det vil tilskynde institutterne til mere risikofyldte aktiviteter, med de risici for finansiel stabilitet det vil indebære. Afkastkrav et eksempel Hvis der indskydes mere egenkapital i et pengeinstitut, bliver både egenkapitalen og gælden mindre risikabel, og afkastkravet på begge falder. Det kan skitseres med et stiliseret eksempel. Et pengeinstitut har en balance på 1 mia. kr., jf. figur 1-5 (venstre). Pengeinstituttet har i udgangspunktet 8 mia. kr. i egenkapital (egentlig kernekapital) og gæld for 92 mia. kr. (figur 1-5, venstre). Afkastkravene på de to poster er henholdsvis 9 og 2,4 pct. De samlede finansieringsomkostninger er derfor 2,9 mia. kr. Pengeinstituttets egentlige kernekapitalprocent er 12, da det antages, at den gennemsnitlige risikovægt (risikoen) på aktiverne er 65 pct. (8 mia. kr. i egenkapital / 1 mia. i aktiver * risikovægt på 65 pct. = 12 pct.). Antag nu, at pengeinstituttet øger egenkapitalen til 1 mia. kr. og nedbringer gælden til 9 mia. kr. (figur 1-5, højre). Da risikoen på aktiverne er uændret, er risikovægten fortsat 65 pct., og den egentlige kernekapitalprocent stiger derved til 15. Både egenkapitalen og gælden er nu mindre risikabel, og afkastkravet på begge falder derfor.

16 16 EGENKAPITAL OG FINANSIERINGSOMKOSTNINGER Figur 1-5 Mia. kr x 2,4 pct. = 2,2 mia. kr. 9 x 2,35 pct. = 2,1 mia. kr x 9, pct. =,7 mia. kr. 1 x 8, pct. =,8 mia. kr. I alt 2,9 mia. kr. I alt 2,9 mia. kr. Egenkapital Gæld I eksemplet er afkastkravet på egenkapitalen og gælden kalibreret, så de samlede finansieringsomkostninger forbliver uændrede på 2,9 mia. kr. Det betyder, at afkastkravet på egenkapitalen skal falde med 1 procentpoint, mens afkastkravet på gælden skal falde med,5 procentpoint som følge af den ekstra egenkapital. Som nævnt ovenfor, kan statsgaranti, skat og indskydergaranti bevirke, at dette ikke er tilfældet i praksis. Hvis kreditorerne modsat indpriser en frygt for instituttets konkurs, kan en bedre kapitalisering føre til et fald i de samlede afkastkrav. Empirisk sammenhæng mellem egenkapital og afkastkrav Som følge af den finansielle krise har investorerne i dag stor fokus på risici. Før krisen var der kun små forskelle på pengeinstitutters finansieringsomkostninger. I dag er forskellene langt større. Pengeinstitutter kan i dag forvente et lavere afkastkrav på deres egenkapital og gæld, hvis de er velkapitaliserede. Figur 1-6 og 1-7 illustrerer forholdet mellem den egentlige kernekapitalprocent og et afkastkrav beregnet på baggrund af markedsdata til henholdsvis seniorgæld og egenkapital for en gruppe store europæiske pengeinstitutter. Den implicitte statsgaranti for institutterne er forskellig fra land til land. Desuden er der stor spredning mellem institutternes indtjeningsevne. På trods af disse forskelle ses der en tendens til, at mere velkapitaliserede institutter har et lavere afkastkrav på både gælden og egenkapitalen.

17 17 INVESTORERNES AFKASTKRAV TIL SENIORGÆLD Figur 1-6 Afkastkrav til seniorgæld, pct. 3, Credit Agricole 2,8 2,6 RBS Raiffessen 2,4 Barclays 2,2 Deutsche Bank 2, 1,8 DNB 1,6 Lloyds 1,4 Société Générale Commerzbank Erste Group Danske Bank BNP Paribas Credit Suisse HSBC SEB Nordea Swedbank UBS Handelsbanken 1, Egentlig kernekapitalpct. Anm.: Afkastkrav til seniorgæld er beregnet ud fra CDS-spænd. Figuren viser sammenhængen i 212 for en gruppe store europæiske pengeinstitutter. Kilde: Bloomberg og egne beregninger. Hvis den egentlige kernekapitalprocent stiger fra 12 til 15, illustrerer tendenslinjen i de to figurer, at afkastkravet til henholdsvis seniorgæld og egenkapital falder med,2 og 1,7 procentpoint. Det vil sige, mere INVESTORERNES AFKASTKRAV TIL EGENKAPITAL Figur 1-7 Afkastkrav til egenkapital, pct Société Générale Credit Agricole RBS Raiffeissen Pohjola DNB HSBC KBC Natixis Commerzbank Nordea Barclays Deutsche Bank Lloyds Sydbank Erste Group BNP Paribas Credit Suisse SEB Danske Bank Jyske Bank Swedbank UBS Julius Baer Handelsbanken Egentlig kernekapitalpct. Anm.: Afkastkrav til egenkapital er beregnet ud fra CAPM. Figuren viser sammenhængen i 212 for en gruppe store europæiske pengeinstitutter. Kilde: Bloomberg og egne beregninger.

18 18 end hvad der er nødvendigt for at holde de samlede finansieringsomkostninger konstante i eksemplet i figur 1-5. Usikkerheden på disse beregninger er selvsagt stor. Ikke desto mindre illustrerer figur 1-6 og 1-7, at afkastkravet til henholdsvis seniorgæld og egenkapital falder, når kapitaliseringen stiger. Samlet kan det konkluderes, at hvis mere kapital øger finansieringsomkostningerne, så skyldes det implicitte statsgarantier, risikouafhængige bidrag til indskydergarantifonden og forskelle i beskatningen af renter og udbytte. Det vil sige forhold, der enten er grundlæggende økonomisk usunde (implicitte statsgarantier) eller evt. kan afhjælpes gennem skattesystemet og fordelingen af bidrag til indskydergarantifonden. BOLIGMARKEDET Selv om pengeinstitutternes nedskrivninger på husholdningerne generelt har været lave, bevirker forskelle i både tilstanden og udviklingen på boligmarkedet, at der i nogle områder vil vedblive med at være nedskrivninger og tab i de kommende år. Mens hovedsageligt København by og omegn oplever fremgang på boligmarkedet, er markedet stadig svagt i yderområderne. Specielt Vest- og Sydsjælland er hårdt ramt. Siden 28 har der været en tendens til, at husholdninger flytter fra yderområderne til primært København, men i nogen grad også til Østjylland. Boligbeskatningen, der består af ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten, er med til at øge udsvingene i boligpriserne. Ejendomsværdiskatten er en skat på bolig og betales af alle boligejere. Med skattestoppet blev ejendomsværdiskatten fra 22 fastfrosset nominelt, dog således at den følger med ned, hvis ejendomsværdien kommer under 22-niveau. Fastfrysningen har bevirket, at ejendomsværdiskatten i forhold til boligens værdi faldt i årene med stigende boligpriser, dvs. frem til 27, og at den steg i de efterfølgende år, hvor boligpriserne faldt, jf. figur 1-8. Ejendomsskatten også kaldet grundskyld er en skat på grundens værdi og betales af grundejeren. Den følger som udgangspunkt udviklingen i grundværdierne. Der er imidlertid fastsat en øvre grænse i form af en reguleringsprocent for, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år. Det betyder, at hvis grundværdierne stiger mere end reguleringsprocenten, så mindskes ejendomsskatten som andel af grundværdierne. Det var tilfældet i midt-2'erne, og der blev i store dele af landet opbygget et efterslæb i ejendomsskatten i forhold til grundværdierne. I disse områder er ejendomsskatten derfor fortsat med at stige det maksimalt tilladte i henhold til reguleringsprocenten, selv om grundværdierne har været faldende eller kun svagt stigende.

19 19 EFFEKTIV BOLIGBESKATNING Figur 1-8 Pct. 25 = 1 1,4 14 1,2 12 1, 1,8 8,6 6,4 4,2 2, Ejendomsskat Ejendomsværdiskat Huspris (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. De nuværende regler for boligbeskatningen, især fastfrysningen af ejendomsværdiskatten på 22-niveau, er således medvirkende til at øge udsvingene i boligpriserne. Udformningen af boligbeskatningen bør derfor ændres, så den følger boligpriserne og dermed automatisk bidrager til at stabilisere boligpriserne og, afledt heraf, konjunkturerne. Både mere stabile boligpriser og mindre konjunkturudsving vil bidrage til at styrke den finansielle stabilitet. BANKUNION Som reaktion på statsgældskrisen i EU præsenterede Herman Van Rompuy i juni 212 et forslag om etablering af en bankunion med et fælleseuropæisk tilsyn, en fælles afviklingsmekanisme og en overbygning på de nationale indskydergarantiordninger. Forberedelserne til det fælles tilsyn for, i første omgang, eurolandene, er allerede godt i gang, jf. boks 1-3, mens de resterende dele af bankunionen afventer de aktuelle forhandlinger om fælles regler for afvikling (krisehåndteringsdirektivet). Visionen med en bankunion er at forebygge kriser som den, der har udspillet sig de senere år, og at begrænse effekten af en krise, hvis den alligevel opstår. Den skal medvirke til bedre at beskytte udviklingen i den finansielle sektor fra udviklingen i de offentlige finanser i de enkelte medlemslande og omvendt og øge den finansielle stabilitet. I et langsigtet perspektiv skal en bankunion være med til at understøtte den finansielle integration i EU og dermed det indre finansielle marked.

20 2 FÆLLES TILSYN MED KREDITINSTITUTTER I EU Boks 1-3 Rådet og Europa-Parlamentet indgik 19. marts 213 en aftale, der overfører specifikke opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter til Den Europæiske Centralbank, ECB, (den såkaldte "fælles tilsynsmekanisme"). Aftalen skal bidrage til at styrke den finansielle stabilitet i EU og gøre det muligt for den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, at foretage kapitalindskud direkte i nødlidende kreditinstitutter i euroområdet. Ansvaret for de væsentligste tilsynsopgaver med kreditinstitutter overdrages ifølge aftalen fra de nationale tilsyn til ECB. De nationale tilsynsmyndigheder skal føre tilsyn med de kreditinstitutter, som ikke har anmodet om eller modtaget økonomisk støtte fra EFSF eller ESM, og som efter nogle nærmere bestemte kriterier anses for at være af mindre signifikant betydning. ECB skal som minimum føre tilsyn med de tre mest signifikante kreditinstitutter i hvert deltagende medlemsland og kan på ethvert tidspunkt vælge at overtage tilsynet med et specifikt institut for at sikre ensartet tilsyn af høj kvalitet. Deltagelse i det fælles tilsyn er obligatorisk for eurolandene, men giver mulighed for, at ikke-eurolande kan tilslutte sig. Det sker ved at indgå aftale om et tæt samarbejde om det finansielle tilsyn med ECB. ECB skal indgå et Memorandum of Understanding, MoU, med de ikke-eurolande, der ikke ønsker at tilslutte sig det fælles tilsyn. MoU'et skal beskrive, hvordan ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil samarbejde i forhold til tilsynet med de kreditinstitutter, der har aktiviteter i både et deltagende og et ikke-deltagende medlemsland. ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå uafhængigt af den monetære politik. ECB skal til det formål oprette et såkaldt Tilsynsråd, der skal beslutte den overordnede tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne og træffe afgørelse i konkrete sager. En repræsentant fra hver af de nationale tilsynsmyndigheder, der indgår i den fælles tilsynsmekanisme, deltager i Tilsynsrådets møder. Repræsentanten for en national tilsynsmyndighed har mulighed for at tage en repræsentant fra den nationale centralbank med til Tilsynsrådets møder. Tilsynsrådet træffer som udgangspunkt afgørelse ved simpelt flertal, hvor hvert deltagende medlemsland har en stemme. Tilsynsrådets afgørelser skal godkendes af ECB's Styrelsesråd og anses som tiltrådt, medmindre Styrelsesrådet gør indvendinger herimod. Erklærer Styrelsesrådet sig uenig i en afgørelse truffet af Tilsynsrådet, skal uenigheden søges løst i et mæglingsudvalg, som ECB nedsætter. Ikke-eurolande kan vælge ikke at følge en afgørelse, der er omgjort af Styrelsesrådet. I det tilfælde har ECB mulighed for at suspendere eller ophæve samarbejdet med det pågældende ikke-euroland. ECB forventes at påbegynde sin tilsynsvirksomhed 1. juli 214, men kan inden denne dato vælge at overtage tilsynet med et specifikt institut, hvis ESM anmoder herom. ECB kan ligeledes inden overdragelse af tilsynet vælge at følge tilsynet med specifikke institutter for at sikre en hensigtsmæssig overlevering. Fra et dansk perspektiv vil det være værdifuldt, at bankunionen bliver til mere end et fælles tilsyn og indeholder en form for forsikringselement. Det skyldes den danske banksektors størrelse og høje koncentration: Der er betydelige grænseoverskridende aktiviteter blandt de største institutter, og de danske institutters konsoliderede aktiver er knap fire gange så

21 21 store som det danske BNP, hvilket placerer Danmark lidt over EUgennemsnittet. Derudover er Danmark kendetegnet ved, at det største instituts konsoliderede aktiver i forhold til BNP er blandt de højeste i EU. Deltagelse i alene et fælles tilsyn, dvs. uden de øvrige elementer af bankunionen, har ikke samme værdi for Danmark som en fuld bankunion, men kan have visse fordele fx i form af et kvalitetsstempel, hvis det fælles tilsyn af markedet bliver opfattet som bedre end et nationalt tilsyn, samt i form af indflydelse på tilsyn i udenlandske institutter. Samlet set anbefaler Nationalbanken, at Danmark arbejder for færdiggørelse af og deltagelse i en kommende bankunion, der kan fungere som forsikringsordning i forhold til de systemiske pengeinstitutter. SIDSTE ÅRS ANBEFALINGER Hovedparten af Nationalbankens anbefalinger fra Finansiel stabilitet 212 er fortsat aktuelle og er indeholdt i anbefalingerne i denne rapport. To anbefalinger fra Finansiel stabilitet 212 er ikke længere aktuelle, da de er adresseret tilfredsstillende. Makroprudentiel politik Nationalbanken anbefalede i Finansiel stabilitet 212, at der etableres organisatoriske rammer til udvikling, vurdering og implementering af makroprudentielle instrumenter. Folketinget vedtog i slutningen af 212 en lov om etablering af et systemisk risikoråd, der har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici og komme med observationer, advarsler og henstillinger for at forebygge eller reducere opbygningen af disse risici. Advarsler og henstillinger vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, mod regeringen. Hvis en henstilling ikke følges, vil modtageren være forpligtet til at afgive en begrundelse herfor. Nationalbanken varetager formandskabet for rådet og vil løbende bidrage med analyser til rådets arbejde. Ikke-systemiske pengeinstitutters likviditet ved udløb af statsgaranteret gæld For enkelte ikke-systemiske pengeinstitutter (i Finanstilsynets gruppe 2 og 3) udgjorde statsgaranterede udstedelser sidste år en betydelig andel af balancen. Nationalbanken anbefalede derfor, at disse institutter fortsatte tilpasningen til en forretningsmodel, der er levedygtig på længere sigt. Næsten alle de statsgaranterede udstedelser er nu forfaldet eller indfriet. Udfasningen er foregået tilfredsstillende. De fleste ikke-systemiske institutter, der var udfordrede i forbindelse med udløbet af de stats-

22 22 garanterede udstedelser, har formået at tilpasse balancerne og reducere deres indlånsunderskud. I enkelte tilfælde har Nationalbankens likviditetsunderstøttende tiltag givet den nødvendige fleksibilitet. Desuden har Bankpakke 4 og 5 afhjulpet særligt udfordrede institutters likviditetssituation.

23 Beretningskapitler

24

25 25 2. Pengeinstitutternes indtjening og kapital Pengeinstitutternes indtjening blev presset fra flere sider i 212. Efterspørgslen efter nyudlån var fortsat lav, og nedskrivningerne på udlån fortsat høje. De systemiske institutter kom alle ud af året med et positivt resultat, mens billedet blandt de ikke-systemiske institutter var mere blandet. De fleste institutter forbedrede deres kapitalgrundlag i løbet af 212. En stor del af forbedringerne skyldtes lavere udlånsvolumen, men flere institutter gennemførte også aktieemissioner. Størstedelen af institutterne har i dag tilstrækkelig egenkapital til at opfylde de kommende EU-krav til egentlig kernekapital. Men der vil herudover være behov for en passende overdækning bestående af egentlig kernekapital, og mange institutter vil få behov for at erstatte eksisterende udstedelser af hybrid kernekapital og supplerende kapital med nye udstedelser, som lever op til de nye krav til efterstillet kapital. Det samme gælder for de systemiske institutter i forhold til anbefalingerne fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark. PENGEINSTITUTTER I DANMARK Indtjeningen under fortsat pres Pengeinstitutternes indtjening var fortsat lav i 212, men de systemiske institutter kom alle ud af året med et positivt resultat. Den vægtede gennemsnitlige egenkapitalforrentning for de systemiske institutter var på 3,6 pct. efter skat, hvilket var 1,2 procentpoint højere end i 211. Der var fortsat en betydelig spredning i indtjeningen for de ikke-systemiske institutter. Knap halvdelen havde fortsat store underskud, mens de øvrige havde positive resultater. Enkelte af de ikke-systemiske institutter opnåede i 212 en egenkapitalforrentning i niveauet pct. efter skat. Den vægtede gennemsnitlige egenkapitalforrentning for de ikkesystemiske institutter var på -1,1 pct. efter skat mod -8,7 pct. i 211. Mange pengeinstitutter forhøjede i løbet af 212 priserne på deres udlån. Det betød, at de generelt var i stand til at opretholde et uændret niveau af nettorenteindtægter, jf. figur 2-1, med lavere udlånsvolumen. Udlånet fra de systemiske institutter faldt ekskl. repoforretninger med 6 pct. i forhold til ultimo 211, mens udlånet fra de ikke-systemiske institutter faldt med 2 pct. En del heraf skyldes den igangværende balance-

26 26 INDTJENING FORDELT PÅ HOVEDPOSTER, PENGEINSTITUTTER Figur 2-1 Mia. kr Mia. kr Systemiske Nettorenteindtægter Øvrige resultatposter (ekskl. skat) Kursreguleringer Ikke-systemiske (højre akse) Nettogebyrindtægter Nedskrivninger på udlån og garantier Resultat før skat Anm.: "Øvrige resultatposter (ekskl. skat)" omfatter udbytte af aktier, andre driftsindtægter, resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, resultat af aktiver i midlertidig besiddelse, udgifter til personale og administration, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver samt andre driftsudgifter. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. reduktion i FIH Erhvervsbank, der bl.a. har indebåret, at en større del af bankens ejendomsengagementer er blevet overdraget til Finansiel Stabilitet A/S. 1 Pengeinstitutternes renter følger normalt udviklingen i de pengepolitiske renter, men det ekstremt lave renteniveau har betydet, at det er blevet vanskeligt om ikke umuligt for institutterne at sætte indlånsrenterne yderligere ned. Som følge af de gennemførte prisforhøjelser på udlån blev udvidelsen af de negative indlånsmarginaler dog mere end opvejet af stigende udlånsmarginaler, jf. figur 2-2. Indtjeningen fra pengeinstitutternes handelsaktiviteter udviste moderat fremgang i form af positive kursreguleringer og svagt stigende gebyrindtægter fra værdipapirhandel. Antallet af filialer af danske pengeinstitutter blev i løbet af 212 reduceret med 13 pct., mens antallet af medarbejdere blev reduceret med 7 pct. Som følge af omkostninger i forbindelse med omstruktureringer, herunder fratrædelsesgodtgørelser mv., har de iværksatte tiltag endnu ikke materialiseret sig i et faldende omkostningsniveau. Blandt de systemiske institutter var der også fremgang i indtjeningen fra dattervirksomheder. Regnskabsmæssige effekter i Danica Pension påvirkede Danske Bank positivt. Højere bidragssatser i Realkredit Dan- 1 Jf. Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet, 212, side 31, boks 4.

27 27 GENNEMSNITLIGE IND- OG UDLÅNSMARGINALER Figur 2-2 Pct. p.a Udlånsmarginal, privat Udlånsmarginal, erhverv T/N pengemarkedsrente Indlånsmarginal, privat Indlånsmarginal, erhverv Anm.: Seneste observation er februar 213. Udlånsmarginalen er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige udlånsrente og T/N pengemarkedsrenten (månedsgennemsnit). Indlånsmarginalen er beregnet som forskellen mellem T/N pengemarkedsrenten (månedsgennemsnit) og den gennemsnitlige indlånsrente. Beregningen omfatter ind- og udlån i danske kroner. Kilde: Danmarks Nationalbank. mark og Nordea Kredit havde ligeledes en positiv effekt på resultaterne for henholdsvis Danske Bank og Nordea Bank Danmark. Nedskrivninger Nedskrivninger på udlån var fortsat høje i 212. For de systemiske institutter steg årets nedskrivningsprocent for udlån og garantier til husholdninger i gennemsnit fra,5 til,7 pct., mens den for erhverv var uændret på 1,1 pct. For de ikke-systemiske institutter steg årets nedskrivningsprocent for udlån og garantier til husholdninger fra 1, til 1,1 pct., mens den for erhverv steg fra 2,7 til 3,7 pct. Nedskrivningerne for de ikke-systemiske institutter som helhed var fortsat for høje til at kunne dækkes af indtjeningen, jf. figur 2-3, men der var betydelig spredning blandt institutterne. Størstedelen af de ikke-systemiske institutters nedskrivninger var fortsat på udlån til landbrug og ejendomsselskaber mv. Finanstilsynet introducerede i 212 et sæt uddybende retningslinjer for nedskrivning af udlån. Retningslinjerne fandt første gang anvendelse for institutternes halvårsrapporter for 1. halvår 212. For flere pengeinstitutter indebar de nye retningslinjer en mere forsigtig tilgang til værdiansættelsen af udlån. Det må antages, at en del af årets nedskrivninger kan henføres til implementeringen af de nye retningslinjer.

28 28 INDTJENING OG NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN OG GARANTIER Figur 2-3 Pct. af udlån og garantier 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -, Systemiske Nedskrivninger på udlån og garantier Indtjening før skat og nedskrivninger Indtjening før skat, kursreguleringer og nedskrivninger Ikke-systemiske Anm.: Udlån og garantier er opgjort som et gennemsnit af udlån og garantier primo og ultimo året. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. International Accounting Standards Board, IASB, har i marts 213 udsendt et forslag til nye internationale nedskrivningsregler. Forslaget indebærer, at alle udlån skal nedskrives med et forventet tab, der skal estimeres på baggrund af sandsynlighedsvægtede udfald. Som noget nyt skal der også foretages nedskrivninger på udlån, hvor der endnu ikke er konstateret tegn på værdiforringelse. Effekterne af forslaget og det forventede ikrafttrædelsestidspunkt er endnu ikke kendt. Forbedret kapitalgrundlag Alle på nær to ikke-systemiske institutter forbedrede i løbet af 212 deres kapitalgrundlag i form af højere egentlig kernekapitalprocenter og en øget overdækning i forhold til det individuelle solvensbehov. En stor del af forbedringerne af kapitalgrundlaget skyldes fald i de risikovægtede poster, jf. henholdsvis figur 2-4 og 2-5. Faldene i de risikovægtede poster skyldes bl.a. en lavere udlånsvolumen. Flere af institutterne har også foretaget andre balancetilpasninger, herunder omlægninger og frasalg af værdipapirbeholdninger. Flere institutter forbedrede kapitalgrundlaget gennem kapitaludvidelser. Danske Bank, Jyske Bank, Spar Nord Bank og Vestjysk Bank gennemførte aktieemissioner med fortegningsret for eksisterende aktionærer eller rettet mod en kreds af investorer, mens Alm. Brand Bank modtog ny kapital fra bankens moderselskab. Emissionen i Vestjysk Bank var en del af den kapitalplan, som banken fremlagde i forbindelse med fusionen

29 29 ÆNDRINGER I KAPITALOVERDÆKNING, SYSTEMISKE INSTITUTTER Figur 2-4 Pct. af risikovægtede poster Kapitaloverdækning primo 212 Ændringer i risikovægtede poster Kapitaludvidelse Årets resultat Andre ændringer i basiskapital Ændringer i supplerende kapital Ændringer i hybrid kapital Foreslået udbytte Køb/salg af egne aktier Ændringer i individuelt solvensbehov Kapitaloverdækning ultimo 212 Anm.: Kapitaloverdækningen er opgjort i forhold til det individuelle solvensbehov. "Andre ændringer i basiskapital" omfatter bl.a. ændringer i værdireguleringer, der føres over egenkapitalen, samt ændringer i regulatoriske fradrag. Kilde: Finanstilsynet, årsrapporter og egne beregninger. ÆNDRINGER I KAPITALOVERDÆKNING, IKKE-SYSTEMISKE INSTITUTTER Figur 2-5 Pct. af risikovægtede poster Kapitaloverdækning primo 212 Ændringer i risikovægtede poster Kapitaludvidelse Ændringer i individuelt solvensbehov Køb/salg af egne aktier Foreslået udbytte Andre ændringer i basiskapital Ændringer i supplerende kapital Årets resultat Ændringer i hybrid kapital Kapitaloverdækning ultimo 212 Anm.: Kapitaloverdækningen er opgjort i forhold til det individuelle solvensbehov. "Andre ændringer i basiskapital" omfatter bl.a. ændringer i værdireguleringer, der føres over egenkapitalen, samt ændringer i regulatoriske fradrag. "Andre ændringer i basiskapital" omfatter desuden nettoeffekten af afgangen af nettoaktiver og modtagelsen af koncernbidrag i forbindelse med spaltningen af FIH Erhvervsbank. "Kapitaludvidelse" er inkl. konvertering af hybrid kernekapital i Vestjysk Bank. Kilde: Finanstilsynet, årsrapporter og egne beregninger.

30 3 SAMMENSÆTNING AF BASISKAPITAL ULTIMO 212 Figur 2-6 Pct. af risikovægtede poster Danske Bank Jyske Bank Nordea Bank Danmark Nykredit Bank Systemiske Sydbank Alm. Brand Bank Ny kapital Alm. Brand Bank Arbejdernes Landsbank Danske Andelskassers Bank FIH Erhvervsbank Ringkjøbing Landbobank Spar Nord Bank Ikke-systemiske Sparekassen Kronjylland Sparekassen Sjælland Vestjysk Bank Egentlig kernekapital Øvrig hybrid kernekapital Individuelt solvensbehov Statslig hybrid kernekapital Supplerende kapital Anm.: "Ny kapital Alm. Brand Bank" er inkl. kapitalindskud fra bankens moderselskab pr. 26. februar 213 samt delvis indfrielse af statslig hybrid kapital pr. 19. marts 213. Kilde: Finanstilsynet, selskabsmeddelelser og egne beregninger. med Aarhus Lokalbank. En del af Vestjysk Banks statslige hybride kernekapital blev desuden konverteret til aktiekapital. Ved udgangen af 212 havde de fleste institutter en betydelig overdækning i forhold til deres individuelle solvensbehov, jf. figur 2-6. Som følge af den lave indtjening er pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende med at udbetale udbytte. Kun de to ikke-systemiske institutter med de højeste egenkapitalforrentninger har udloddet en del af resultatet for 212 til deres aktionærer. 1 Reglerne om det individuelle solvensbehov blev ændret i slutningen af 212, jf. boks 2-1. Det individuelle solvensbehov vil fremover være et "blødt" krav. Forskellen mellem det individuelle solvensbehov og minimumskapitalkravet på 8 pct. af de risikovægtede poster skal samtidig opfyldes med egentlig kernekapital eller anden ansvarlig kapital, der automatisk kan konverteres til egenkapital. Behov for tilpasning til de nye kapitalkrav De nye kapitaldækningsregler, CRD IV/CRR, stiller højere krav til størrelsen og kvaliteten af institutternes kapital, jf. bilag 2. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, har offentliggjort analyser af, hvad effekten af de nye regler vil være for en gruppe europæiske kreditinstitutters 1 Herudover har to sparekasser betalt renter af deres garantkapital. Disse beløb er medtaget under "foreslået udbytte" i figur 2-5.

31 31 NYE REGLER OM DET INDIVIDUELLE SOLVENSBEHOV Boks 2-1 Folketinget vedtog i december 212 en ændring af lov om finansiel virksomhed, der skal give Finanstilsynet mulighed for at anlægge en mere tålmodig tilgang over for pressede institutter. Den nye tilgang har til hensigt at afbalancere hensynet til beskyttelse af indskydere og andre kreditorer med hensynet til mulighederne for genopretning. Siden 27 har danske penge- og realkreditinstitutter været forpligtede til at opfylde såvel minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle 1-kravet) som det individuelle solvensbehov (søjle 2-kravet). Manglende opfyldelse af disse krav har været ensbetydende med inddragelse af tilladelsen til at drive kreditinstitutvirksomhed, medmindre kapitalen blev reetableret inden for en kort frist. Under den finansielle krise har der været flere tilfælde, hvor et pengeinstitut er blevet lukket, fordi det ikke længere kunne opfylde solvensbehovet, men hvor instituttets solvensprocent fortsat vurderedes højere end minimumskravet på 8 pct. Fremover vil det individuelle solvensbehov være et "blødt" krav, mens 8 pct.-kravet fortsat vil være et "hårdt" krav. Overskridelse af 8 pct.-kravet vil medføre inddragelse af tilladelsen, medmindre kapitalen reetableres inden for en kort frist. Overskridelse af det "bløde" krav vil give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte dispositionsbegrænsende tiltag og iværksætte en række tilsynsprocesser. Hensigten er, at instituttet skal have mere tid til at rette op på forretningen eller finde en privat løsning. Hvis Finanstilsynet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig fremdrift i kapitalgenopretningen, eller at genopretningsplanerne ikke er realistiske, kan Finanstilsynet reagere med påbud eller i sidste ende inddrage tilladelsen, selv om minimumskapitalkravet er opfyldt. Det vil fortsat gælde som et særligt dansk krav, at institutterne skal offentliggøre deres individuelle solvensbehov. Som noget nyt skal den del af det individuelle solvensbehov, der ligger ud over 8 pct. af de risikovægtede poster, som udgangspunkt opfyldes med egentlig kernekapital. Efter en konkret og individuel vurdering vil Finanstilsynet kunne tillade, at kravet opfyldes med anden ansvarlig kapital, som enten automatisk konverteres til egenkapital eller nedskrives ved brud på solvensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kernekapital. I forlængelse af lovændringen har Finanstilsynet udsendt en ny vejledning for opgørelsen af det individuelle solvensbehov. 1 Vejledningen anviser den såkaldte 8+ metode, hvor der fastsættes et tillæg til minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster. Metoden indebærer, at der for udlån uden væsentlige svaghedstegn skal afsættes et beløb svarende til 8 pct. af udlånets risikovægt i solvensbehovet, mens der for udlån til kunder med finansielle problemer skal afsættes et beløb svarende til det forsigtigt skønnede tab, hvis udlånet afvikles på grund af misligholdelse. 1 Jf. Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter, bilag 1 til Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitaldækning. kapitalforhold. Tre danske kreditinstitutter deltog i den seneste analyse, som blev offentliggjort i marts 213. De tre danske institutter var alle bedre rustede til at møde de nye kapitalkrav end gennemsnittet af de europæiske institutter. Størstedelen af de danske pengeinstitutter har i dag tilstrækkelig egenkapital til at opfylde de kommende EU-krav til egentlig kernekapital.

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2012 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 FINANSIEL STABILITET 2012 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12 Afgjort den 22. marts 2012 60 Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen Selskabsmeddelelse nr. 1 2012 Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank planlægger fusion

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Egenkapitalen er steget med 36,2 mio. kr. til 2.186,1 mio. kr. Solvensprocenten er steget til 20,5 pct. og kernekapitalprocenten til 18,4 pct. Resultat efter skat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 FINANSIEL STABILITET, 2011 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015.

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 19. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Finansiel stabilitet 2. halvår

Finansiel stabilitet 2. halvår Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 2. halvår 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 FINANSIEL STABILITET, 2. halvår 2013 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg Finanstilsynet Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive Finanstilsynets

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk

Læs mere

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 244 Offentligt Bilag 1 til aktstykke H Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Erhvervs- og vækstministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S Box 119, DK-78 Skive Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 11 Skive, den 6. august 23 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 23 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2009 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2005-2009... 5 Boks 1.

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen.

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen. Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 06.02.2011 Dato: Vor ref.: Jens 06.02.2011 Ole Jensen Side: Telefon: 96331 5000 e-mail: direktionen@nordjyskebank.dk Selskabsmeddelelse

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere