Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2013-2025"

Transkript

1 Kommuneplan for Sønderborg Kommune Uddrag af kommuneplan Lavet på

2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 5 Kommunens serviceområder 6 Beskæftigelsesindsats 7 Kultur 9 Borgerinddragelse 10 Klima og Energi 11 Klimatilpasning 12 Klima og energi 13 Bæredygtig udvikling 15 Trafik, forsyning og tekniske anlæg 16 Forsyning og tekniske anlæg 17 Varmeforsyning 18 Biogasanlæg 19 Vindmøller 20 Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg 21 Forsvarets øvelsesterræn 23 Trafik 24 Kollektiv trafik 25 Jernbaner, havne, lufthavn og flypladser 26 Forebyggelse af miljøkonflikter 27 Byerne og byudvikling 28 Byudvikling 29 Byernes roller 30 Byvækst 31 Nye boligområder 35 Bykvalitet 36 Byerne 37 Bymidterne 38 Byfortætning og omdannelse 39 Byrum 40 Bynære grønne områder 42 Detailhandel 43 Sønderborg bymidte 45 2

3 Centerbyerne 50 Øvrige centerområder 57 Mindre butiksområder 58 Pladskrævende varegrupper 59 Detailhandel overordnet 60 Arkitektur 62 Arkitektur 63 Byggeri på landet 64 Erhverv 65 Erhverv 66 Nye erhvervsområder 67 Klynger 69 Natur, miljø og landområder 70 Udvikling i landområderne 71 Landsbyer 72 Byggeri i landområder 73 Landbrug 74 Værdifulde landbrugsområder 75 Store husdyrbrug 76 Landskab og geologi 78 Værdifulde landskaber 79 Kystnærhedszone 80 Geologiske interesser 81 Bade og bådebroer 82 Råstoffer 83 Natur 84 Biologisk mangfoldighed 85 Beskyttet natur 86 Internationale naturbeskyttelses- områder 87 Truet natur 88 Natur- og landskabsfredninger 90 Naturområder 91 Skovrejsning 92 Vandløb og søer 94 Kystsikring 95 3

4 Lavbundsarealer 96 Hav og fjord 97 Grundvand 98 Grundvand 99 Drikkevandsinteresser og byudvikling 101 Turisme, ferie og fritid 106 Turisme 107 Turismeområder 110 Hoteller, feriecentre og vandrehjem 111 Sommerhusområder 112 Campingpladser 113 Lystbådehavne 114 Større fritidsanlæg 115 Støjende fritidsaktiviteter 116 Fritid 117 Idrætsområder 118 Friluftsliv og naturoplevelser 120 Stilleområder 121 Oplevelser i naturen 122 Adgang til landområder, natur og kyst 123 Badevand og badeområder 124 Sejlads 125 Fiskeri 126 Kulturarv 127 Kulturarv 128 Anden planlægning 130 Andre planer 131 Nøgletal 132 Planer siden sidst 134 4

5 Redegørelse I kapitlet REDEGØRELSE kan du læse om de forudsætninger, der ligger til grund for kommuneplanen. Det er her du finder det uddybende materiale om de behandlede emner. 5

6 Kommunens serviceområder Redegørelse - uddybende tekst for emnet kommunens serviceområder 6

7 Beskæftigelsesindsats Byrådet i Sønderborg har i 2012 vedtaget en strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere i kommunen. Sønderborg Kommune har dermed forpligtet sig til en aktiv beskæftigelsesindsats, der går på tværs af kommunens forvaltninger, som arbejder sammen om at nå det fælles mål at flest mulige borgere kommer i arbejde og uddannelse. Jobcenter Sønderborg er spydspids i indsatsen, men er afhængig af et tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og andre eksterne aktører for at kunne udvikle indsatsen for de borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. I den indsats er der i særlig grad fokus på fire store kerneområder Flere unge skal have en uddannelse Antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ledige på kanten af arbejdsmarkedet skal hjælpes færre personer på førtidspension De kommende års beskæftigelsesindsats i Sønderborg vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. Alt tyder imidlertid på, at Danmark og Sønderborgområdet i de kommende år står overfor en ikke ubetydelig udfordring, hvor der kan blive mangel på velkvalificeret arbejdskraft. Derfor er det afgørende, at flest mulige borgere sikres et aktivt arbejdsliv og en tilknytning til arbejdsmarkedet, og ikke placeres på en midlertidig eller permanent forsørgelsesydelse uden for arbejdsmarkedet. De unge skal uddannes Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Imidlertid er der 7

8 gennem en længere periode sket en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Derfor arbejder Jobcenter Sønderborg blandt andet med en tidlig indsats med fokus på en hurtig screening og afdækning af den unges ressourcer og barrierer samt en hurtig igangsætning af tilbud til den unge, for på den måde at sikre en differentieret og målrettet indsats. Langtidsledigheden skal nedbringes Jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte borger, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er en tidlig indsats vigtig, ligesom det er af afgørende betydning, at der iværksættes en særlig indsats for de borgere, der er på vej ud i langtidsledighed. Stærkt samarbejde mellem virksomheder og jobcenter Jobcenter Sønderborg arbejder kontinuerligt på at udvikle samarbejdet med områdets virksomheder. Der er behov for et tæt og godt parløb, hvis det skal lykkes at bringe de jobklare ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og de svage ledige tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig sikrer et godt samarbejde, at virksomheder hele tiden har det bedst mulige grundlag for at rekruttere nye medarbejdere. Tværfagligt samarbejde om de svage borgere Fælles for de borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, er, at rækken af problemstillinger i borgernes tilværelse omfatter andre problemer end blot ledighed. Der vil typisk være tale om kombinationer af problemstillinger af både beskæftigelsesmæssig, social, helbredsmæssig og måske uddannelsesmæssig karakter. Derfor arbejder Sønderborg Kommune med at indsatsen på tværs af beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsessektoren bliver koordineret, så der kan tilrettelægges en helhedsorienteret indsats for de udsatte ledige. Beskæftigelsesindsats - Mål og handlinger 8

9 Kultur Ny strategi og multikulturhus Sønderborg Kommune udformer i 2013 en ny kulturstrategi, Kulturkompasset. Det skal sikre den fortsatte udvikling og synliggørelse af områdets kreative energi og livskvalitet. Med strategien fremhæves værdierne i at bo i et tæt netværk af landsbyer og mindre byer med Sønderborg som hovedby. Og samtidig tilføres noget af den kreativitet og energi, der normalt forbindes med storbyer. Der sættes fokus på områdets forskellige kulturer og dets internationale forbindelser. Blandt andet får samarbejdet i grænseregionen ekstra kraft gennem den dansk-tyske kulturaftale, Kulturregion Sønderjylland-Schleswig, som er etableret formelt fra Udmøntningen af Sønderborgs kulturstrategi skal ske i koordination med kommunens beslægtede udviklingsprojekter såsom havneprojektet og ProjectZero. Strategien vil ligeledes omslutte kommunens indsatser for iværksættere, borgerinddragelse, landsbyer, værtskab, turisme, sundhed, ungdomspolitik og internationalisering m.v. Sønderborg Kommune vil være initiativtager til ekstraordinære projekter og events og søge partnerskaber til disse. Som udgangspunkt skal det ske med midler, 6 millioner kroner årligt, som fra 2013 er afsat til en særlig kulturindsats. De ekstraordinære projekter skal skabe nye forbindelser, opbygge nye kompetencer og udfordre vores traditionelle tankebaner og begrænsninger. Især vil der være fokus på projekter og events der: Underbygger Sønderborgs position som et kulturknudepunkt og udvikler områdets kulturinstitutioner Vækker international opsigt og dermed formidler Sønderborgs og grænseregionens styrker Bringer kunst og kultur ud i utraditionelle omgivelser Skaber nye forbindelser mellem fagområder såsom kultur-erhvervsliv, kultur-sundhed og kultur-uddannelse med det formål at skabe kreativ energi og innovation Styrker kreative iværksættere og kreative erhverv, opbygger netværk mellem kunstnere og kulturaktører og giver opkvalificering. Involverer samfundsgrupper, som traditionelt ikke opsøger kulturtilbud Giver udfoldelsesmuligheder for unge og græsrødder og involverer dem Et centralt element i opbygningen af Sønderborgs kulturelle infrastruktur er opførelsen af et nyt, multifunktionelt kulturhus på Sønderborgs havnefront. Til dette har byrådet afsat 95,4 millioner kroner frem til Huset, som ventes færdigt i 2017, skal blandt andet rumme et nyt bibliotek. Sønderborg er i april 2013 blevet udvalgt af Kulturstyrelsen og Realdania til et udviklingsforløb om bibliotekets indretning i samarbejde med Signal Arkitekter. Multikulturhuset vil sammen med et nyt center for kunst og teknologi, der er planlagt som nabo på havnefronten, sætte Sønderborg på landkortet - også internationalt - som et banebrydende center for kreativitet og udvikling af ny teknologi. Dybbøl på dagsordenen Sønderborg Kommune er bevidst om, at historien udgør områdets vigtigste kulturelle særkende, og at Dybbøl er et område af national og international betydning. Sammen med områdets hertugslotte og tilstedeværelsen af mindretal vidner slagmarken fra de slesvigske krige om samspillet i grænselandet på godt og ondt. Med 150-året for 1864 i 2014 rettes stor opmærksomhed mod Dybbøl og de dertil hørende kulturinstitutioner. Det sker ikke mindst i kraft af tv-dramaserien 1864, som er støttet med 100 millioner kroner fra Kulturministeriet. Tv-serien bliver vist på DR1 fra efteråret 2014 og får premiere i biografversion i Aktiviteter i anledning af 150-året i Sønderborg-området arrangeres på flere niveauer: Region Syddanmark står i spidsen for Dybbøl Forum, hvor 1864-events koordineres og markedsføres. Det grænseoverskridende interreg-projekt Dybbøl 2014 fra slagmark til brobyggerregion gennemfører tre fremadskuende temaer: Kulturmøder for befolkningen, erhvervssymposium og ungdomsparlament. Museum Sønderjylland har nedsat Det Sønderjyske Udvalg for 1864 i 2014 med højtideligholdelser og events på mærkedagene året igennem. Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter står for aktiviteter i samarbejde med handelslivet, og projekter støttes af Sønderborg Kommune. Kommende historiske jubilæumsår er: 2015: 60-året for København-Bonn-erklæringerne, som gav lige rettigheder til mindretal og flertal 2020: 100-året for afstemningen om nationalt tilhørsforhold Kultur - Mål og handlinger 9

10 Borgerinddragelse Kommunen har i 2013 fokus på dialog med borgerne, det kan fx være i forbindelse med planlægning af ny byudvikling, formidling af viden om energibesparelser og inddragelse af børn og unge i klimaudfordringerne. Borgerdeltagelse kan være med til at kvalificere beslutningsprocesser, mobilisere en masse frivillige ressourcer og udvikle kompetencer. Der er blevet udarbejdet en politik for borgerinddragelse, denne er udarbejdet i et tæt samarbejde med borgerne, formålet er at skabe en mere levende og inkluderende politisk kultur i kommunen. Kommunen betragter borgerinddragelse som et middel til: at udvikle den politiske kultur og give borgerne mulighed for at kvalificere beslutninger ved at videregive holdninger, viden og indsigt at styrke innovationskraften og i fællesskab finde nye løsninger Borgerinddragelse - Mål og handlinger 10

11 Klima og Energi Redegørelse - uddybende tekst for emnet kommunens serviceområder 11

12 Klimatilpasning Mange klimamodeller forudser, at fremtidens vejr bliver mere voldsomt. Modellerne forudser flere perioder med meget kraftig nedbør, længere perioder uden nedbør og at de kraftige storme bliver endnu kraftigere. Desuden forventes det, at havniveauet omkring de danske kyster stiger med 0,2 1,4 m frem til år Det kan sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder. En af Sønderborg Kommunes særlige udfordringer er den 200 km lange kystlinie, hvor stigende havvandstande kan påvirke både by-, natur- og landbrugsområder. En anden udfordring er de øgede og mere intensive nedbørsmængder, der kan give oversvømmelser ved utilstrækkelig kapacitet i kloakledningerne eller når vandløbene ikke har plads til de store vandmængder. Denne udfordring håndterer Sønderborg Kommune ved at udarbejde en klimatilpasningsplan, se linket nedenfor. Sønderborg Kommune vil gennem planlægning i byen og på landet arbejde for, at oversvømmelser undgås eller at de begrænses til de områder, hvor skaden er mindst. Hovedprincippet i planlægningen er, at regnvand skal håndteres der, hvor det falder. Oversvømmelser fra havet DMI vurderer, at vandstanden omkring Sønderborg vil stige med 0,2 1,4 m frem til år Det betyder, at de mest kystnære og lavtliggende områder bliver udfordret af denne permanent forhøjede havvandstand. For byområderne kan det betyde, at vi må friholde de mest lavtliggende områder for byggeri eller sikre mod oversvømmelser med både diger og pumper. For lavtliggende landbrugsområder kan det betyde, at grundvandet i områderne stiger og gør dyrkning mere vanskeligt. I værste fald kan områderne blive oversvømmet med saltvand og bliver udyrkbare. For naturområder kan den forhøjede havvandstand betyde en varig ændring af områdernes karakter. Det samme gælder vores kystnære søer som Mjels Sø, Lillehav, Oldenor eller Ketting Nor, hvor vandstanden vil blive permanent hævet. DMI's forudsigelse om mere ekstreme stormflodshændelser øger risikoen for, at salt havvand midlertidigt oversvømmer både by-, natur- og landbrugsområder. Mens det for bebyggede områder kan være uacceptabelt selv med en midlertidig oversvømmelse, kan det i nogle tilfælde være af mindre betydning for landbrugs- og naturarealer. Oversvømmelser fra nedbør og tøbrud Mere voldsom nedbør stiller store krav til indretning og dimensionering af vores måde at håndtere og aflede regnvandet på. I byerne kan større kloakledninger ikke gøre det alene. Vi er nødt til at bruge intelligente løsninger, for at de store vandmængder ikke overbelaster kloakledninger, renseanlæg, vandløb og andre modtagere af regnvandet. På landet kan skybrud betyde, at byområder, veje eller andre anlæg, der ligger lavere i oplandet, bliver oversvømmet. Det betyder blandt andet, at vi skal håndtere vandet der, hvor det falder. Vandet skal holdes tilbage i oplandet og uundgåelige oversvømmelser skal ske der, hvor de giver mindst skade. Vi skal fortsat etablere bassiner på kloaksystemerne, men på de enkelte boliger og ejendomme er der behov for, at borgerne også tænker i en alternativ håndtering af vandet. Det kan for eksempel være grønne tage, lokal nedsivning af regnvand eller utætte parkeringspladser og belægninger. Jordbunden i dele af kommunen vanskeliggør dog nedsivning. Kommuneplanen sikrer via de generelle kommuneplanrammer, at der i forbindelse med lokalplanlægning sker en vurdering af, om et givent område kan indeholde bassiner til aflastning af kloaksystemet, og om regnvand kan håndteres på anden vis end ved afledning under jord. Klimatilpasning - Mål og handlinger 12

13 Klima og energi Klima- og Energipolitikken udstikker den overordnede kurs der støtter op om ProjectZero visionen. Klima- og Energistrategien er alle de initiativer, der skal realiseres, for at opnå målsætningen om CO 2 -reduktioner. Målopfyldelsen for perioden skal primært ske ved Reduktion i varmeforbruget i de kommunale bygninger Reduktion af elforbruget til gadebelysning Reduktion af brændstofforbruget til de kommunale køretøjer Omstilling fra naturgas til grøn fjernvarme i de kommunale bygninger Lavere emissionsfaktor for elforbrug Lavere emissionsfaktor for fjernvarmeforbrug Klima- og energipolitikken vedtages for en 4-årig periode, mens strategien vedtages for en 2-årig periode. Klima- og energipolitikken samt strategien indeholder syv indsatsområder: Kommunal virksomhed Grønt regnskab Administrationen Kommunale bygninger Gadelys Kommunale grønne områder Kommunale indkøb Kommunal kørsel Information og samarbejde Klimahensyn i by og på land Byggeri Planlægning og klimatilpasning Skove og søer Sønderborg Havn Privat nybyggeri Kommunalt nybyggeri Erhvervsbyggeri Transport og infrastruktur Privat- og erhvervstransport Kollektiv trafik Fodgængere og cyklister Erhverv, landbrug og turisme Energiklynger og erhvervsområder Energibesparelser i landbrug Bæredygtig turisme Erhverv, landbrug og turisme Energiklynger og erhvervsområder Energibesparelser i landbrug Bæredygtig turisme Energi og ressourcer Pilotprojekter Vindmøller og bioenergi Vand Affald Uddannelse House of Science Brug af energidata i undervisningen Byrådets politik: Kommunen som virksomhed 13

14 Byrådet vil opfylde målsætningen i ProjectZeros masterplan, om reduktion af den kommunale CO 2-udledning med 25% i 2015 i forhold til Byrådet vil sikre, at Sønderborg Kommune som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO 2 -neutralitet. Derfor prioriteres indsatsen for de kommunale institutioner, bygninger, ansatte og transport højt i energipolitikken ved at minimere energispild og bruge energien intelligent. Byrådet vil sikre, at der er gennemsigtighed i Sønderborg Kommunes energisparetiltag ved sammenhængskraft og implementering i hele organisationen. Byrådet vil i de kommunale bygninger udfase de sidste oliefyr og på sigt udfase naturgasfyr. Byrådet vil sikre, at kommunens energiledelsessystem optimeres, så alle energimålere i de kommunale bygninger er fjernaflæste. Byrådet vil arbejde for, at kommunen i sine indkøb vælger energibesparende løsninger, vurderer alternativer og anvender den bedst tænkelige teknologi. Byrådet ønsker fortsat at være grøn transportkommune og arbejde for, at kommunens bilpark bliver mere miljøvenlig og på sigt CO2-neutral. Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune indgår i netværk med andre byer, myndigheder og eksterne aktører, der arbejder med klima- og CO 2 -problematikken. Byrådet vil arbejde for at motivere borgerne til at tænke klima- og energirigtigt i samarbejdet med ProjectZero. Klima og energi - Mål og handlinger Klima og Energipolitikken 14

15 Bæredygtig udvikling Vi har beskrevet vores indsats for en bæredygtig udvikling i den lokale Agenda 21 strategi. Den seneste strategi er vedtaget af byrådet i 2008, og beskriver målsætninger for det fremtidige arbejde med at skabe en mere miljømæssig, bæredygtig udvikling af kommunen. Agenda 21 strategien indeholder, som Planloven foreskriver, målsætninger inden for følgende indsatsområder: Miljø - mindskelse af miljøbelastningen By og land - fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter Natur - fremme af biologisk mangfoldighed Borgerinddragelse - inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde Koordinering på tværs - fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold Denne Agenda 21 strategi indeholder Sønderborg Kommune bidrag til fremme af en bæredygtig udvikling. Den angiver de mål og visioner, Sønderborg Kommune har for den miljømæssige udvikling af lokalområdet og hvilke konkrete projekter og handlinger, der er sat igang og iværksættes fremover for at opfylde de opsatte mål. 15

16 Trafik, forsyning og tekniske anlæg Redegørelse - uddybende tekst for emnet trafik, forsyning og tekniske anlæg 16

17 Forsyning og tekniske anlæg Sønderborg Kommune planlægger for, og er med til at sikre adgang til forsyning og tekniske anlæg. Der er 5 fjernvarmeselskaber i kommunen: Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager. 3 af disse har etableret solvarmeanlæg, nemlig Sønderborg, Gråsten og Broager. Sønderborg Fjernvarme har desuden i 2012 idriftsat et geotermisk anlæg. Der er planlagt fjernvarmeforsyning af Kær og en transmissionsledning fra Sønderborg til Nordborg. Der er planlagt for et biogasanlæg ved Blans. Der er ialt 24 vindmøller i Sønderborg Kommune med en samlet effekt på 16 MW. 2 nye 2,3 MW møller er opsat i foråret 2013 ved Mintebjerg. Der er et affaldsforbrændingsanlæg/kraftvarmeværk i Sønderborg og én kontrolleret deponeringsplads ved Skodsbøl. Der er i kommunen 7 rensningsanlæg: Sønderborg, Broager, Himmark (Nordborg), HUK (Gråsten), Hummelvig (Sydals), Sønderby og Østerby renseanlæg. Der er 45 almene vandværker i kommunen, mens Sønderborg Forsyning har overtaget de tidligere kommunale vandværker. Der er to jorddeponier i kommunen, og der arbejdes på at finde nye, egnede lokaliteter til jorddeponering. Forsvarets øvelsesterræn nedlægges med udgangen af Forsyning og tekniske anlæg - Vision 17

18 Varmeforsyning Sønderborg Kommune har i 2012 udarbejdet en opdateret varmeplanstrategi, der supplerer kommunens varmeplan fra Med en lang række analyser og vurderinger er dokumenterne en ledelinje i forhold til den overordnede varmeplanlægning i kommunen. I varmeplanstrategien anbefales det blandt andet, at der arbejdes aktivt for udvidelser af fjernvarmeforsyningens dækning. Udvidelser vil kunne ske i og omkring de eksisterende og nye byområder. I det åbne land, hvor kollektiv fjernvarmeforsyning ikke umiddelbart er en mulighed, må fokus være på konvertering fra el-varme og oliefyr til for eksempel individuelle varmepumper og vedvarende energikilder. I samarbejde med ProjectZero har Sønderborg Kommune udarbejdet en samlet energiplan for hele kommunen. Den omhandler energistrømmene bredt set, inklusive for eksempel energi til transport og procesenergi. Varmeplanstrategien indgår som et vigtigt element i denne energiplan. Situationen i dag I dag er fjernvarmens dækning i Sønderborg Kommune relativt lav i forhold til landsplansgennemsnittet. Områdets fjernvarmeselskaber udarbejder løbende projekter, der øger fjernvarmeforsyningens områder, samt øger dækningen i de nuværende områder. På sigt forventes fjernvarmens dækning at blive øget - specielt i de tættest bebyggede områder. Fjernvarmeværkerne i Sønderborg Kommune er af forskellig karakter; fra barmarksværker med stor andel af fossile brændsler til værker, som primært baseres på vedvarende energikilder. Flere steder i kommunen er store solvarmeanlæg koblet til fjernvarmen. Desuden er et stort anlæg med geotermisk varme taget i brug ved udgangen af en nærmest C02-neutral energiforsyning. Sønderborg Kommune ønsker i fremtiden at understøtte en videre omlægning af fjernvarmeværkernes fossile brændsler til vedvarende energikilder. Varmeforsyning - Mål og handlinger 18

19 Biogasanlæg Planlægning for biogasanlæg tager afsæt i husdyrtætheden i Sønderborg Kommune, da den er af afgørende betydning for behovet for etablering af nye fælles biogasanlæg i Sønderborg Kommune. Husdyrtætheden i Sønderborg Kommune er på ca. 1,2 DE/ha, og er dermed blandt de højeste i landet. Dermed er der potentielt store mængder husdyrgødning, der kan indgå i biogasproduktionen. Biogassekretariatet har anslået, at der er grundlag for to større fælles biogasanlæg i Sønderborg Kommune. Ved placering af et biogasanlæg spiller mange faktorer en stor rolle. Nærhed til gylleleverandører, en god infrastruktur så færrest mulige naboer generes af den øgede lastbiltrafik og nærhed til eksisterende biogasnet er blandt de faktorer, som har stor betydning for placeringen af et biogasanlæg. Med en afgrænsning af et gylleopland på cirka 15 km omkring biogasanlæggene og en afstand til en hovedvej på maksimalt 300 meter viser en kortanalyse, at der er basis for etablering af biogasanlæg ved Blans. Området ved Blans har den fordel at være placeret i umiddelbar nærhed af slagteriet. Derved er der nem adgang til andre organiske affaldstyper, som også kan indgå i produktionen af biogas. Kommunen har vurderet, at området ved Blans ikke er landskabeligt sårbart, og at restriktioner i forhold til gældende lovgivning er relativt overskuelige indenfor området. Området er dog beliggende inden for kystnærhedszonen og i et område med særlige drikkevandsinteresser. For begge udpegninger gælder, at placeringen ved Blans ligger perifært. En placering uden for begge udpegninger er svær at finde i kommunen, som har store kystområder. Områder som ikke er kystnære er i de fleste tilfælde også udpeget med særlige drikkevandsinteresser. I området ved Blans er der en stor koncentration af husdyrbrug. På den baggrund har kommunen vurderet, at placeringen ved Blans er den mest optimale i kommunen. Biogasanlæg har imidlertid karakter af industrianlæg i det åbne land, og ved den detaljerede planlægning for et biogasanlæg vil der kunne blive stillet krav om justeringer af anlægget, såfremt det vurderes, at det vil være påkrævet i forhold til påvirkningen af landskabet og naboer. Produktionen af biogas er et område i stor udvikling. Derfor kan det også ændre sig, hvilken kombination af affaldsprodukter i biogasproduktionen der vil være mest hensigtsmæssig, for at optimere energiproduktionen. Derfor vil byrådet forholde sig åbent til projekter med andre placeringer, såfremt de kan leve op til retningslinjen for biogasanlæg. Biogasanlæg - Mål og handlinger Biogasanlæg - Retningslinje 19

20 Vindmøller Byrådet i Sønderborg har den 19. december 2012 vedtaget en temaplan for vindmøller. I planen udpeges i alt otte områder, hvor der kan planlægges nærmere for opstilling af moderne vindmøller. Temaplanen har til hensigt at sikre koordineringen af kommunens fremtidige opstilling af vindmøller ved at udpege egnede områder og fastsætte overordnede rammer og retningslinjer for, hvordan vindmøllerne skal opstilles. Som led i planlægningsarbejdet er der udarbejdet en miljøvurdering af temaplanen, der skildrer planens væsentlige, miljømæssige konsekvenser. Derudover er der udarbejdet en indledende miljøscreening, der indeholder konsekvensvurderinger, afværgeforanstaltninger og konklusioner for de respektive, potentielle vindmølleområder. Temaplanen vil ikke i sig selv give lov til at opstille vindmøller. For hvert enkelt rammeområde, der udpeges, skal der efterfølgende gennemføres et konkret planlægnings- og analysearbejde, som med visualiseringer, støj- og skyggeberegninger mv. redegør for den eksakte opstilling af vindmøller i området. Der vil blive udarbejdet debatoplæg, VVM-redegørelse, miljøvurdering, kommuneplantillæg, lokalplan samt blive gennemført offentlige høringer og afholdt borgermøder. Temaplanen omhandler alene store vindmøller med en totalhøjde over 25 meter op til 150 meter, som kræver særskilt planlægning. Der er i temaplanen udpeget i alt otte nye vindmølleområder i Sønderborg Kommune: Kværs Blans Avnbøløsten Pøl Notmarkskov Lavensby Tumbøl Søndermark Ullerup Mark Områderne Tumbøl Søndermark og Ullerup Mark udgør perspektivområder, der afventer Aabenraa Kommunes vindmølleplanlægning. Udover de otte nye områder har Sønderborg Kommune i den tidligere Kommuneplan udpeget 2 vindmølleområder: Mintebjerg (opstillet to stk. SWT ultimo marts 2013) Vester Sottrup (afventer) Retningslinjer Vindmøller - Retningslinjer Vindmøller - Mål og handlinger 20

21 Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg Sønderborg Kommunes affaldsplan Affaldssplanen er en sektorplan under kommuneplanen, som beskriver kommunens planlægning inden for affaldssektoren og er kommunens overordnede plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres i fremtiden. Affaldsplanen bygger på den nationale affaldsstrategi, og regeringen arbejder i øjeblikket på at lave en ny. Denne kaldes i stedet en Ressourcestrategi, hvilket signalerer, at affaldet skal ses som en ressource. Det forventes, at der sættes nye, højere genanvendelsesmål. Der forventes især fire hovedindsatsområder i den nye Ressourcestrategi: Mere genanvendelse i husholdninger og servicesektoren Elektronikaffald, hvor vi skal blive bedre til at udnytte de sjældne eller kritiske metaller og jordarter Fokus på genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet Næringsstofferne i organisk affald Tiltag i den kommende periode forventes at få betydning for affaldsforbrændingen og dermed Sønderborg Kraftvarmeværk, idet affaldsmængder til forbrænding vil være faldende og energiindholdet vil være faldende. I Sønderborg Kommune findes følgende typer affaldsanlæg: affaldsfyret kraftvarmeanlæg, deponianlæg, containerpladser og modtagestation for risiko-affald og farligt affald. Affaldsforbrænding Sønderborg Kraftvarmeværk som er beliggende i Sønderborg blev etableret i Det er et interessentselskab ejet af Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune. Anlægget har en affaldsfyret ovn, som er dimensioneret til forbrænding af otte tons affald/time. Varmen fra forbrændingen bruges til opvarmning af boliger i Sønderborg via Sønderborg Fjernvarme. I alt er anlægget dimensioneret til tons +/- 10 % affald om året. Sønderborg Forsyning, som står for leverancen af affald til kraftvarmeværket, har indgået aftale med Aabenraa Kommune om, at Sønderborg Kraftvarmeværk skal modtage og afbrænde tons affald om året. Derudover er der indgået aftaler med andre kommuner i Sønderjylland, således at kommunerne kan hjælpe hinanden i forbindelse med revisioner eller havarier af anlæggene. Der er ingen planer om at udbygge anlægget med flere ovnlinjer. Derimod vil vi sikre den forbrændingskapacitet, der er tilstede ved at arbejde målrettet på at reducere mængderne til forbrænding. I Sønderborg Kommune er der yderligere to varmeværker, som brænder med biomasseaffald. De er beliggende i Gråsten og Sønderborg. Affaldsdeponering I Sønderborg Kommune er der ét kontrolleret affaldsdeponeringsanlæg, Skodsbøl Deponi, som er til mineralsk affald, samt et behandlingsanlæg. Skodsbøl Deponi er blevet udvidet, og sammen med virksomhedens masterplan giver det en forventet restlevetid på mere end 50 år. Der er blevet etableret specialdepoter til særlige affaldstyper på anlægget, for eksempel asbest og PCB. Specialfraktioner bliver anvist til anlæg uden for Sønderborg Kommune. Containerpladser og komposteringspladser Til indsamling og genanvendelse af andre affaldsfraktioner end husholdningsaffald er der placeret en række containerpladser i Sønderborg Kommune. Containerpladserne ligger i Sønderborg, Skovby, Guderup, Nordborg, Vester Sottrup, Glansager, Gråsten og Skodsbøl. Information om containerpladserne, åbningstider, indsamlingsordninger findes på Sønderborg Forsynings hjemmeside containerpladserne er vist på kortet til højre. Containerpladserne for Gråsten og Nordborg er påbegyndt en større udvidelse og renovering. Der er ikke planlagt nye containerpladser i planperioden. I Glansager, Nordborg og Skodsbøl foregår der kompostering af have- og parkaffald. Affaldsbehandling og deponeringsanlæg - Retningslinje Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg - Mål og handlinger 21

22 22

23 Forsvarets øvelsesterræn Forsvarets øvelsesterræn er arealer, som forsvaret eller hjemmeværnet permanent bruger eller har reserveret til træning, kontrol og vedligeholdelse af tropper, træning med og kontrol af materiel. Det kan for eksempel være øvelsesbaner, skydebaner, felt- og terrænbaner og bombemål. I Sønderborg Kommune anvendes Kær Vestermark Øvelsesplads som militært øvelsesområde/skydebane. Se kortet til højre. Der er ikke planlagt nye anlæg. Støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder har et dobbelt formål. De skal forebygge støjgener og samtidig hjælpe med til at undgå, at miljømyndighederne på længere sigt, som følge af klager over støjgener, fastsætter begrænsninger i forsvarets aktivitetsmuligheder. Forsvarets øvelsesområder, skydebaner og flyvestationer skal på samme måde som andre støjende virksomheder overholde de støjvilkår, der er indeholdt i de enkelte miljøgodkendelser. Vilkårene er fastsat på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Retningslinjer Forsvarets øvelsesterræn - Retningslinje Forsvarets øvelsesterræn - Mål og handlinger Hvad er et støjkonsekvensområde og en støjzone? Et støjkonsekvensområde er et bufferområde omkring et stærkt støjbelastende anlæg, inden for hvilket der kan opleves støjgener. Anlæggets miljøgodkendelse eller tilsvarende dokumenter, som beskriver indretning og drift, udgør grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte anlæg. Områdets udstrækning er angivet af de statslige myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvensområdet er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig generet af støjen fra det pågældende anlæg. En støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt støjbelastende anlæg, som ikke kræver miljøgodkendelse. Zonens størrelse er baseret på de vejledende afstande, som er anført i Miljøstyrelsens Håndbog om miljø og planlægning og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt. Grænseværdier fremgår af bekendtgørelse nr. 468 af 28. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder. 23

24 Trafik Fremkommelighed I forbindelse med planlægning af ny infrastruktur og nye funktioner, er fremkommelighed særdeles væsentlig, idet der er forventning om at trafikmængden vil være fortsat stigende. Det er af stor betydning, at der fra store dele af Sønderborg Kommune er god og smidig adgang til det øvrige Danmark og Tyskland netop via den overordnede infrastruktur som motorvej, jernbane, lufthavn og færgehavne. Der vil blive taget fat om fremkommelighed på følge måder: Ønsket om øget mobilitet Stigende trafikmængder kræver at flere kryds må ombygges, så trafikken kan afvikles gnidningsfrit på den mest trafiksikre måde. Behovet vurderes løbende Styrkelse af miljøvenlige transportformer, herunder brug af ikke-fossille brændstoffer i kommunens egen vognpark og kollektiv trafik, der benytter gas/el som drivkraft. Etableringen af sikre cykelstier mellem lokalsamfund og skoler til styrkelse af de bløde trafikanter. Søge løsning på kødannelsesproblemer i form af afkørsel ved Sønderborg Vestermark Den trafikale hovedstruktur Den trafikale hovedstruktur omfatter både vejnet, kollektiv trafik, cykelstinet og gangbaner. Kommuneplanen fastlægger placeringen af den fysiske trafikinfrastruktur og opkoblingen på den overordnede infrastruktur (motorveje, færger, lufthavn og jernbane). Hovedelementerne i infrastrukturen i Sønderborg Kommune omfatter blandt andet: En ny trafik- og bymidteplan for Sønderborg by, hvor der lægges op til nye belægninger og et cyklistvenligt miljø samt fokus på de bløde trafikanter. Opgradering af de større indfaldsveje og forbindelsesveje mellem byerne Der skal sikres bedre sikkerhed og tilgængelighed for busser og biler Udbygningen af det overordnede vejnet i Vollerup Der planlægges en omfartsvej ved Ketting Sønderborg Kommune vil overveje, hvordan trafikforholdene til og fra Pøl gennem Nordborg kan forbedres, med særligt fokus på den tunge trafik Etablering af sti mellem Kværs og Gråsten Udvidelse af Buskmosevej, så den tiltagende tunge trafik kan betjenes Det skal overvejes, hvorledes trafikforholdene ved Avnbøl-Ullerup-Blans kan løses bedst, i forlængelse af motorvejens anlæggelse og etablering af en af- og tilkørsel på Avnbølvejen mellem Avnbøl og Adsbøl Hovedlandevej 319 Sønderborg-Bovrup-Røllum forventes istandsat Trafik - Vision 24

25 Kollektiv trafik Den kollektive trafik er under løbende udvikling og tænkes ind i planlægningen for såvel by og land, således at det er muligt at tilbyde transport dér, hvor der er et behov. Den 30. juni indførtes Flextur indføres i hele kommunen med muliged for benyttelse også i nabokommunen, Aabenraa. Flextur er kollektiv trafik udført med taxi eller minibus, hvor passageren køres fra dør til dør mod forudgående bestilling senest to timer før ønsket afhentning. Tilbuddet er dyrere at benytte end den traditionelle og kendte kollektive trafik udført med store busser, men sikrer alle borgere et offentligt støttet tilbud, uanset om de er bosiddende i Kongshoved på Kegnæs, Gråsten by eller Pøl på Nordals. Flextur kan benyttes i et udvidet tidsrum i forhold til bussernes tidligere kørsel. Der arbejdes med tiltag, der kan være medvirkende til at nedsætte udledningen af CO2. Den kollektive trafik skal udbydes fra 2017, hvor det forventes, at busserne fra det tidspunkt benytter en anden drivkraft end diesel, formentligt gas og/eller el. I 2013 begyndte analysearbejdet omkring etablering af en ny trafikterminal udenfor Sønderborg midtby. Den ny trafikterminal skal afløse garageanlægget på Herman Bangs Gade. Terminalen skal være katalysator og knudepunkt for sammentænkning af alle transportformer og typer, dog med hovedfokus på den kollektive trafik. Trafikterminalen skal danne grundlag for grøn transport med mål om co2-reduktioner i både den kollektive trafik, men også gennem private og erhvervsdrivendes brug af køretøjer, som ikke benytter fossile brændstoffer. Anlæggelsen af en ny terminal skal ske med udgangspunkt i vedvarende energi og fremtidssikres således at der også vil være mulighed for at stedet kan benyttes som omladestation, tankning af alle typer køretøjer, varelager o.s.v. Billigere kollektiv trafik har været et fokusområde siden kommunesammenlægningen. Siden 2009 har alle elever i klasse fået tilbudt gratis buskort til kørsel i hele kommunen, og nye tilbud som eventbilletter og lørdagskørsel til 10 kroner er kommet til. Sammen med Sydtrafik, der har takstkompetencen, vil der forsat være fokus på nye tiltag. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med Rejsekortets inførsel ultimo 2013, da kortet indeholder nye muligheder for passagerbetaling. Kollektiv trafik - Mål og handlinger 25

26 Jernbaner, havne, lufthavn og flypladser Erhvervshavne og rekreative havne Sønderborg Kommune driver følgende havne: Egernsund Havn Augustenborg Havn Gråsten Havn Sønderborg Havn Derudover er der mindre private jolle- eller lystbådehavne hovedsagelig placeret i beskyttet farvand. Disse havne drives/ejes hovedsageligt af bådelaug. Sønderborg Kommune har tilsynspligt overfor disse, og de er blandt andet omfattet af miljølovgivningen. Staten er ejer af Fynshav Færgehavn, der med færger forbinder Als med Fyn og Ærø. Der er over 3500 jolle- og bådepladser i Sønderborg Kommune, der næsten alle er i privat regi. Havnenes betydning for Sønderborg Kommune Fiskeri Fiskerierhvervet udføres hovedsagligt fra Sønderborg og Mommark havne. I 2012 var indtjeningen til havnen på fiskeriet kroner. Indtjeningen er faldende. Mommark Havn er fra 1. april 2013 solgt og er nu i privat regi. Turistmæssige/rekreative formål (lystsejlads og søsport) Havnenes rekreative brug er stigende, og de udgør et hovedaktiv for turisterhvervet i Sønderborg Kommune. Sønderborg Havn og Sønderborg Lystbådehavn havde i 2012 besøg af cirka gæstesejlere, og er dermed de største havne i Flensborg/Sønderborg området. Erhverv (godstransport) Godstilførslen på erhvervshavnen er ophørt pr. 1 januar Der tilføres lidt laksolie til private tanke, men fra 2014 nedklassificeres havnens terrorberedskab, og derfor ophører denne transport også. Infrastruktur (færger) Der er tre færgeruter i Sønderborg Kommune: Alsruten, Bøjden-Fynshav, Fynshav-Søby og Hardeshøj-Ballebro (ejet af Sønderborg Kommune). For alle tre ruter gælder, at de har stor betydning i forhold til at binde landsdele og lokalsamfund sammen trafikalt. Kun én af ruterne er udliciteret (Bøjden-Fynshav). Retningslinjer Jernbaner, havne, lufthavne og flypladser - Retningslinjer Jernbaner, havne, lufthavne og flypladser - Mål og handlinger 26

27 Forebyggelse af miljøkonflikter Konsekvensområder Lufthavne/flyvepladser I Sønderborg Kommune er Sønderborg Lufthavn beliggende på Kær Halvø og Nordborg Flyveplads ved Pøl på Nordals. Skydebaner Der er fem skydebaner i kommunen, der anvendes af civile foreninger, forsvaret og hjemmeværnet. Konsekvensområdet er beregnet ud fra skydebanens udformning, våbentyper og aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen foreskriver. Forsvarets øvelsesområde Forsvaret har et øvelsesområde på Kær Halvø nord for Sønderborg by. Med nedlægning af Sønderborg Kaserne og Sergentskolen med udgangen af 2014 vil dette areal udgå som konsekvensområde. Vindmøller De viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på baggrund af retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Konsekvenszoner Miljøkonsekvenser er udtryk for gener i form af støj, støv, lugt, røg, vibrationer og/eller øvrige emissioner eller egentlig risiko, hvor der er fastlagt vejledende grænseværdier af for eksempel Miljøstyrelsen. De vejledende afstandskrav kan ses i Håndbog i Miljø og Planlægning. Udlæg af areal eller ændret arealanvendelse kan kun ske, hvis der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres for eksempel i form af støjafskærmning omkring støjkilden. Ved udlæg af arealer forstås planlægning af ny arealanvendelse i kommune- eller lokalplaner, herunder inddragelse af arealer fra landzone til byzone. Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative områder som parker, kolonihaver og campingpladser. Forebyggelse af miljøkonflikter - Vision 27

28 Byerne og byudvikling Redegørelse - uddybende tekst for emnet byerne og byudvikling 28

29 Byudvikling Sønderborg Kommune har fire overordnede indsatsområder: sammenhængskraft, vækst, viden og tilgængelighed. Sammenhængskraften skal være til at få øje på i kommunens byudvikling. Det bliver at se i det byudviklingsbånd, som kommunen vil lægge ud i området mellem Gråsten og Sønderborg. Byudviklingsbåndet vil skabe en bykvalitet, som bliver et vigtigt redskab i både erhvervspolitikken og kommunens økonomiske politik. For bykvaliteten fremmer den økonomiske udvikling og tiltrækker mennesker. Tilsvarende skal byens og kommunens konkurrenceevne gøres bedre ved at styrke de særlige urbane træk såsom: intensitet, mange mennesker, byliv, uddannelsesmuligheder med mere. Det kan ske ved at give mulighed for højere, tættere og mere bymæssigt byggeri, ligesom det kan ske ved at give mulighed for områder med byggeri til forskellige formål. Samtidig skal der gøres en indsats for at udvikle alsidige, attraktive og spændende boliger og bomiljøer. Vækst er en forudsætning for udvikling, og Byrådet i Sønderborg har i forbindelse med Kommuneplan blandt andre vedtaget følgende effektmål: At tiltrække og fastholde 500 højtuddannede At øge den samlede beskæftigelse med 2000 nye arbejdspladser At der skabes et synligt kulturliv i bybilledet med pladser og faciliteter der rummer liv At øge og fastholde den samlede tilflytning med 5 % Sønderborg by er hele kommunens lokomotiv. Den bærende vision er derfor, at Sønderborgs særlige styrker skal udbygges og udnyttes til gavn for udviklingen i hele kommunen - og det gælder såvel bosætning som erhvervsudvikling og andre deraf følgende udviklingsbehov. Viden er en tredje af kommunens fire overordnede indsatsområder. Viden handler blandt andet om uddannelse, og tiltrækning og udvikling af uddannelsesmuligheder er derfor essentielt for Sønderborgs bymæssige virke og udvikling. Viden er også bevidst brug af den viden, vi allerede har. Et større og større antal tomme kvadratmeter i eksisterende byggeri står ubenyttet hen. Vi skal bruge vores fælles viden i erhvervslivet, blandt håndværkere, i den kommunale administration med videre til at indrette og forny boligmassen til at blive attraktiv for såvel erhvervsliv som for institutioner og borgere med boligbehov. Tilgængelighed er en anden af Sønderborg Kommunes fire overordnede indsatsområder, som også vil styrke indsatsen for sammenhængskraft i kommunens byer og byudvikling. Det skal være let at komme fra et sted til et andet, så der reelt bliver en nem bymæssig tilgængelighed. Derfor skal Sønderborg Kommune have en trafikstruktur, der forbinder byerne, og her tænkes både på trafikstruktur, der forbinder kommunens egne steder og byer, som det handler om trafikforbindelsen til og fra regionale, nationale og internationale opland til kommunens hovedby, Sønderborg. Sønderborg Kommune skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Derfor skal kommunen have et stort, varieret udbud af tidssvarende ejer- og lejerboliger. Der skal være boliger med høj kvalitet, god arkitektur og miljøer, der er ramme om livskvalitet for alle aldre. Derfor skal kommunen have en aktiv, offensiv bosætningsstrategi med blikket vendt mod alle boligbehov i hele kommunen. Og den bosætningsstrategi gælder såvel nuværende som kommende borgere. Byudvikling - Vision 29

30 Byernes roller Augustenborg, Sydals og Broager er vigtige bosætningsområder med attraktive naturforhold, men rummer også vigtige virksomheder og centerområder, der skal understøttes gennem en målrettet indsats. Sundeved og Nordborg har en betydelig interesse for at styrke bosætningen og rummer desuden hver for sig interessante og stærke erhvervsmiljøer, der kalder på opmærksomhed og samarbejde. Augustenborg har en stærk historisk og arkitektonisk identitet i kraft af slottet, som er grundlaget for byen. Augustenborg er karakteriseret ved markante landskabelige træk og en stærk tilknytning til vandet. I en geografibog om Kongeriget Danmark fra 1830 står der: Augustenborg, et slot og en flække. ¾ mil fra Sønderborg på øen Als, Hertugen af Augustenborgs residens, i en overmåde yndig egn, rig på de skønneste skove og således fremstår Augustenborg på mange måder stadig den dag i dag. Gråsten indtager en særstilling indenfor fællesskabets rammer som en mindre men dog alsidig sammensat kommune med attraktive bomiljøer, mange dynamiske virksomheder, en god beliggenhed og et attraktivt og stærkt handelscenter. De 3 mindre Als-kommuner samt Sundeved og Gråsten rummer desuden store landbrugsejendomme, en betydelig produktion af svin og kyllinger samt meget store forarbejdningsanlæg for svinekød, kyllinger og osteløbe. Byernes roller - Mål og handlinger Byernes roller - Retningslinjer 30

31 Byvækst Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål. Samlet set udlægges 106 ha som mulige nye byområder og der udtages 51 ha. Der udlægges 188 ha til turisme/fritidsformål. Udover arealer til nye byområder er der i nogle af byerne behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller hvor dette kan forventes at ske. Det kan samlet set konstateres, at en væsentlig del af de udpegede arealer til byudvikling ligger i tilknytning til byer, der ligger tæt på Sønderborgmotorvejen, og som har station på banestrækningen Gråsten - Sønderborg. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at netop disse byer generelt har den største efterspørgsel efter nye boligog erhvervsområder, og dermed også har det største behov for nye arealer de kommende år. Derved imødekommer kommunen også statens interesse i, at kommunerne primært lokaliserer nye byudviklingsområder stationsnært og tæt på det overordnede vejnet. Redegørelse for grundvand En meget stor del af kommunens areal er omfattet af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Områder med Drikkevandsinteresser. Kommunens administration i områder med særlige drikkevandsinteresser er som udgangspunkt, at den planlagte eller eksisterende arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Aktiviteter, hvor der enten ved direkte udledning eller ved håndtering af stoffer, er en risiko for forurening af grundvandet, betegnes som grundvandstruende. Med denne kommuneplan udlægges nye områder til byudvikling samt arealudlæg der kan være af betydning for Vandplanens retningslinjer 40 og 41 til store husdyrbrug og biogasanlæg. I Blans udlægges et område til etablering af biogasanlæg. Det afgrænsede område ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Der er afgrænset tretten områder til store husdyrbrug i Sønderborg Kommune. Tolv områder ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Vandplaner Målene for grundvand samt overfladevand som søer, vandløb og kystvande er bestemt i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Kommunerne skal på baggrund af vandplanernes indsatsprogram udarbejde handleplaner. Trusler mod grundvandet Løbende kontrol med grundvandets kvalitet ved vandforsyningerne viser, at grundvandet visse steder er sårbart over for menneskeskabte aktiviteter. Kilder til forurening af grundvand kan blandt andet være nedsivning af husspildevand fra nedsivningsanlæg eller utætte kloakker, brug af pesticider i jordbruget og hos private haveejere, jordbrugets anvendelse af gødning, uheld på virksomheder, gamle lossepladser og forurenede grunde. Grundvandstruende virksomhed Der kan ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende virksomheder er virksomheder, der har større oplag af stoffer, der kan udgøre en grundvandstrussel. Potentielt grundvandstruende virksomheder er kendetegnet ved at have oplag, produktion eller anvendelse af stoffer, der kan forurene grundvandet. Hvorvidt der er tale om en grundvandstrussel, vil afhænge af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at undgå en forurening. Der skal således foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomheds produktion og oplag. Ved udvidelse af en eksisterende virksomhed med produktion, håndtering eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel, skal grundvandstruslen begrænses mest muligt, blandt andet ved at minimere transport, oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Arealer hvor der opbevares eller håndteres stoffer, der kan forurene grundvandet, skal være befæstede og forsynet med kant samt tæt afløb. Der skal endvidere foretages nøje overvågning ved oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Deponeringsanlæg og specialdeponier kan ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, da de kan have en negativ virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering opnås tilladelse til anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og lignende. Ved etablering af olietanke skal en række generelle og lovmæssige afstandskrav overholdes. I særlige tilfælde, hvor tanken vurderes at udgøre en særlig risiko for grundvand, vandindvindingsanlæg e.l., kan kommunen skærpe kravene eller nedlægge forbud mod etablering. Det gælder dog ikke villaolietanke under 6000 l. Nedgravning af andre tanke end olietanke bør så vidt muligt undgås. Ved nedgravning stilles der krav om særlige grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Der stilles ligeledes krav om grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved etablering af overjordiske tankanlæg. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION) I de nitratfølsomme indvindingsområder er risikoen for nedsivning af nitrat og andre forurenende stoffer til 31

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010 1 Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund pr. 15.01.2010 Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

8.3 Overnatningsanlæg

8.3 Overnatningsanlæg 8.3 Overnatningsanlæg Retningslinjer 8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign. Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder.

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820

Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820 Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820 N O T A T Emne: Oversigt over korttemaer Kilde: Baggrund: De eksisterende kort i kommune og regionplan Der gives her

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag Solenergianlæg Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Forslag vedtaget af Viborg Byråd d. 18. 12. 2013 Læsevejledning Til hver retningslinje hører en redegørelse, som nærmere fortæller om baggrunden

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune Debatoplæg Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015 GreenLab Skive Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab Teknisk Forvaltning Skive Kommune Indledning Skive Kommune har igangsat planlægning af et

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Kolding Kommune December 2013 Trekantområdet Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Rammeområde 61.E7 Erhvervsområde langs Messevejen i Lind Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte

Læs mere

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 for et teknisk område, Solvarmeanlæg ved Mangehøje i Jelling Hører til lokalplan nr. 1196 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar Regionplan 2005 2.1.1 Det regionale

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2013-2025

KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 SØNDERBORGS UDVIKLING DE NÆSTE FIRE ÅR Sammenhængskraft Vækst Viden Tilgængelighed 1 INDHOLD 2 Introduktion til Kommuneplan 2013-2025 3 SAMMENHÆNGSKRAFT 4 Politisk lederskab og samarbejde

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere