KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013."

Transkript

1 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en kemisk forandring dannes nye stoffer. En syre påvises med universalindikatorpapir som farves rød - ph-værdi større end eller lig 0 og mindre end 7. En base påvises med universalindikatorpapir som farves blå - ph-værdi større end 7 og mindre eller lig med 14 En syre farver lakmus rødt En base farver lakmus blåt En syre og en base kan neutralisere hinanden Dette konstateres når universalindikatorpairet farves grønt ph-værdi 7. Et stof, der er opbygget af kun én slags atomer, kaldes et grundstof. Når et nyt stof dannes, sker det ved, at atomer af forskellig slags bindes sammen. Et stof, der er opbygget af forskellige slags atomer, kaldes en kemisk forbindelse. En kemisk forbindelse har helt andre egenskaber end de grundstoffer, hvoraf den er opbygget. I et stof, der er opbygget af molekyler, er molekylet den mindste del af stoffet.

2 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 2 I en hovedgruppe ændrer grundstoffernes kemiske egenskaber sig ikke. I en periode ændrer grundstoffernes kemiske egenskaber sig gradvist. En formelenhed angiver, hvilken slags atomer et stof er opbygget af og den angiver desuden, hvor mange af de forskellige atomer der er i den mindste del af stoffet. Der er nøjagtig de samme atomer efter en kemisk reaktion, som der var før reaktionen. Regel 1: Navnet på en kemisk forbindelse, der indeholder to forskellige grundstoffer, ender altid på id. Regel 2: Hvis den kemiske forbindelse består af et metal og et ikke-metal, skrives metallet først. Men: Består den kemiske forbindelse af to ikke-metaller, ordner man dem efter følgende række: B, Si, C, P, N, H, Se, S, I, Br, Cl, O,F Regel 3: Hvis to stoffer (f.eks. CO og CO 2 ) indeholder samme grundstoffer, men et forskelligt antal atomer, kan man indføre et talord i navnene: Tilnavnene fra 1-6 er: 1= mono 3= tri- 5= penta- 2= di- 4= tetra- 6= heksa- Regel 4: En kemiske forbindelse, der er opbygget af tre forskellige grundstoffer, vil ofte ende på at. Atomer stræber efter at indgå så stærke bindinger som muligt. Ved en kemisk reaktion nedbrydes nogle kemiske bindinger og nogle nye dannes. Når en kemisk binding nedbrydes, bruges energi. Når en kemisk binding dannes, frigøres energi. Den energi, der skal tilføres stoffer, for at en reaktion mellem dem kan komme i gang, kaldes aktiveringsenergi. Oxygen kan påvise med en glødende træpind. Kuldioxid (Carbondioxid) kan påvises med CO 2 -indikator (farven skifter fra rød til gullig) eller kalkvand Ca(OH) 2 + CO 2 -> CaCO 3 + H 2 O CaCO 3 er kridt eller marmor, som samles i et hvidt fnugget bundfald ved overskud af CO 2 Nitrogen kan påvises med en brændende træpind og kalkvand.

3 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 3 Resultatet ses af nedenstående skema: Glødende træpind Brændende træpind Kalkvand CO 2 - indikator Nitrogen Slukker Slukker Ingen reaktion Ingen reaktion Oxygen Brænder Brænder Ingen reaktion Ingen reaktion Kuldioxid Slukker Slukker Hvidt bundfald Skifter farve fra rød til gul Når et stof brænder i atmosfæren, er det fordi det reagerer med oxygenet under dannelse af et eller flere nye stoffer. Når kul reagerer med oxygen, frigøres energi under dannelse af kuldioxid. Når olie reagerer med oxygen, frigøres energi under dannelse af kuldioxid og vand. Åndingsprocessen: 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 -> 6 CO H 2 O + E Fotosyntesen: E + 6 CO H 2 O -> 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 Betingelser for brand: Brændbart materiale Oxygen i tilstrækkelige mængder Antændelsestemperatur Rensning: Mekanisk biologisk - kemisk Adskillelse af vand ved elektrolyse: Vand i elektrolysekar, tilsætter et par dråber fortyndet svovlsyre (H 2 SO 4 ) Reagensglas fyldt med vand ovenover de to elektroder, sæt strøm til, der vil nu boble gasarter op i de to reagensglas. Påvisning af gasarterne: Glødende træpind i reagensglasset der havde været anbragt over plus-polen, blusser op oxygen. Brændende træpind i reagensglasset der havde været anbragt over minuspolen, der lyder et knald, - hydrogen. (der vil desuden være dannet damp på indersiden 2 H 2 + O 2 - > 2 H 2 O + Energi) Der dannedes dobbelt så meget hydrogen som oxygen. Metallers egenskaber: Elektrisk ledende god varmeleder - metalglans Når et metal går på ikke-metallisk form, siger man at metallet oxideres.

4 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 4 Spændingsrækken: Jo mindre tendens et metal har til at gå på ikke-metallisk form, jo mere ædelt siges det at være. Når et metal frigøres fra en kemisk forbindelse og går på metallisk form, siger man, at den kemiske forbindelse reduceres. De tre partikler et atom er opbygget af kaldes elementarpartikler, og de er: protoner: positivt ladede neutroner: ingen ladning neutrale elektroner: negativ ladning Et atom skal have lige mange protoner og elektroner for at være neutralt udadtil. Det er antallet af protoner der bestemmer, hvilket nummer grundstoffet har. Et atom består af en kerne og elektroner, der kredser uden om kernen. Atomkernen indeholder protoner med positive ladninger, men elektronerne er negativt ladede. Når et atom har lige mange protoner og elektroner, er det udadtil neutralt. Grundstofnummeret angiver antallet af protoner. Periodenummeret fortæller hvor mange skaller der er elektroner i. Hovedgruppenummeret fortæller, hvor mange elektroner der er i yderste skal. Antallet af elektroner i yderste skal bestemmer et grundstofs kemiske egenskaber. Når et atom har 8 elektroner i yderste skal, er det stabilt, dvs. det reagerer ikke med andre atomer. Alle ædelgasser har et stabilt elektronsystem. Atomerne fra hovedgrupperne I-VII danner bindinger på en sådan måde, at de opnår et elektronsystem, der ligner dét hos den nærmeste ædelgas. Oktetreglen: Et atom stræber efter at ligne den nærmeste ædelgas i sit elektronsystem. Antal elektroner i de enkelte skaller: 2 n 2, hvor n er skalnummeret. 1. skal: 2 2. skal: 8 3.skal: skal: 32 - men der kan ikke være 32 i 4. skal, hvis den samtidig er yderste skal, der kan der kun være 8 elektroner. Hvordan opfyldes oktetreglen: Alle andre atomer, end ædelgasserne, som jo allerede opfylder oktetreglen, og som desuden optræder som étatomige gasser, kan opfylde oktetreglen: Ved at optage elektroner

5 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 5 Ved at afgive elektroner Ved sammen med et andet atom at være fælles om nogle elektroner. Den positive atomkerne afskærmes ikke fuldstændigt af sit elektronsystem, derfor kan atomkernen udøve tiltrækning på de negative elektroner i andre atomers yderste skal, hvis atomerne kommer tilstrækkelig tæt på hinanden. Det er grunden til at atomerne kan reagere kemisk i forsøg på at opfylde oktetreglen Et atom, der har et andet antal elektroner end antallet protoner kaldes en ion. En ion er elektrisk ladet. Et atom, der har flere protoner end elektroner, er en positiv ion ionens ladning er positiv. Et atom, der har flere elektroner end protoner, er en negativ ion ionens ladning er negativ. En ionforbindelse er en kemisk forbindelse af positive og negative ioner. Alle salte er ionforbindelser. En ionbinding er en sammenbinding af to modsat ladede ioner ved hjælp af elektrisk tiltrækning. Hvis en væske leder den elektriske strøm, er det fordi den indeholder ioner. Ioner: En sammensat ion: MnO 4 - De fleste sammensatte ioner er negative ioner (undtagen ammoniumionen NH 4 + ) En negativ ion kaldes også en syrerest eller syrerestion, da der bliver den negative del tilbage når man fjerner syrebrinten (H + ). Saltsyre: HCl syrerest: Cl - (cholrid-ion) Saltene hedder derfor chlorider: natriumchlorid (NaCl) og kaliumchlorid (KCl) Svovlsyre: H 2 SO 4 syrerest: SO (sulfat-ion) Saltene heder derfor sulfater: natriumsulfat (Na 2 SO 4 ) og kaliumsulfat (K 2 SO 4 ). Salpetersyre: HNO 3 syrerest: NO 3 - (nitrat-ion) Saltene hedder derfor nitrater: natriumnitrat (NaNO 3 ) og kaliumnitrat (KNO 3 ). Positive ioner: Hydrogen- H + Beryllium- Be ++ Aluminium- Al +++ Lithium- Li + Magnesium- Mg ++ Jern (III)- Fe +++

6 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 6 Natrium- Na + Calcium- Ca ++ Chrom (III)- Kalium- K + Barium- Ba ++ Sølv- Ag + Jern (II)- Fe ++ Kobber (I)- Cu + Nikkel- Ni ++ Ammonium- + NH 4 Kobber (II)- Cu ++ Zink- Zn ++ Bly- Pb ++ Negative ioner: Cr +++ -fluorid F - -oxid O - - -phosphat PO 4 -chlorid Cl - -sulfid S - - -bromid Br - -sulfat - - SO 4 -iodid I - -sulfit - - SO 3 -nitrat - NO 3 -carbonat - - CO 3 -hydroxid OH - Afstemning af en kemisk reaktioner: Mg + H 2 SO 4 -> Mg ++ + SO H + -> MgSO 4 + H 2 som bobler op H 2 + O 2 - > H 2 O er ikke endelig afstemt, da der ikke er lige mange atomer af hver slags på hver siden af reaktionspilen. Der forsvinder ingen atomer ved processen. - SÅ! O kan have yderligere to elektroner i yderste skal, dem får det fra H, som hver afgiver en elektron til den fælles binding. Da O 2 er en luftart og optræder som et to-atomigt molekyle i en kovalent binding, er det den mindste del vi kan have, så derfor skal der også være to O på højre side af reaktionspilen, så vi får 2H 2 O, og derfor er der nu 4 H, så der må være 2H 2 på venstre side af reaktionspilen, så den afstemte reaktion bliver: 2H 2 + O 2 - > 2H 2 O Der skal altså bruges 2 hydrogenmolekyler og et oxygenmolekyle, som reagerer med hinanden og danner 2H 2 O Syrers og saltes fælles element er en syrerest. Der gælder jo: Syre består af syrebrint (H + ) + syrerest. Salt består af metal + syrerest. Spændingsrækken: Li K Ba Ca Na Mg Al Mn Zn Cr Fe Sn Pb H Cu Hg Ag Pt Au Jo længere et metal står til venstre i spændingsrækken, jo større er dets tilbøjelighed til at afgive elektroner og danne ioner, når metallet reagerer med syre. En atombinding er en sammenbinding af to atomer ve hjælp af et fælles elektronpar, der bevæger sig omkring begge atomkerner.

7 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 7 Når atomer bindes sammen af atombindinger, dannes der molekyler. Og da atombindinger kun findes mellem ikke-metal-atomer, så er det altså sådan, at molekyler består af ikke-metal-atomer. Atombindinger er stærke bindinger, så der skal megen energi til at bryde dem - molekyler er ikke så lette at ødelægge. Derimod skal der ikke så megen energi til at rive molekyler fra hinanden, eksempelvis er det let at rive vandmolekyler fra hinanden ved opvarmning. Syrer Stof PH-værdi Lakmusprøve Syre ph < 7 Lakmus farves rødt af syre Base ph > 7 Lakmus farves blåt af base Neutralt stof ph = 7 Lakmus skifter ikke farve Saltsyre, hydrogenchlorid, HCl er en gas, som består af molekyler. Den er bundet i et molekyle, hvori chlor og hydrogen er fælles om en elektron, således at de begge opfylder oktet-reglen. Lader vi den boble gennem vand, eller hælder vand i den beholder hvori den er fremstillet, har vi det vi normalt kalder saltsyre. Opløser vi HCl i vand får vi: HCl + H 2 O -> H + + Cl - + H 2 O En syre er et stof, der fraspalter protoner (H + ), når det kommer i vand. Reaktionen fortsætter: H + + Cl - + H 2 O -> H 3 O + + Cl - den samlede reaktion er: HCl + H 2 O -> H 3 O + + Cl - man skriver ofte reaktionen med kun de væsentlige elementer: HCl -> H + + Cl - hvilket jo ikke er strengt korrekt, men det er mængden af H + vi måler På flasken står der HCl, men det er rettelig oxonium-ioner (H 3 O + ) og chlorioner (Cl - ) der findes i vandig opløsning. En vandig opløsning af en syre indeholder oxonium-ioner (H 3 O + ). At en opløsning er sur, skyldes oxonium-ioner (H 3 O + ).

8 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 8 Jo flere H 3 O + -ioner der findes i vandige opløsninger af en syre, jo surere er den. Saltsyrefremstilling: Natriumchlorid (NaCl) og natriumhydrogensulfat (Na 2 HSO 4 ) Blandes i et reagensglas, varmes op og ledes, via en slange, til en urinpose. Vi kan måle syrens ph-værdi, efter at gassen, som ovenfor beskrevet er opløst i vand. Elektrolyse af en syre: Fortyndet saltsyre (HCl) i et elektrolysekar med to små reagensglas, fyldt med opløsningen, sat omvendt over hver sin elektrode, send jævnstrøm i kredsløbet, og iagttag gasarterne der dannes ved de to elektroder. Når glassene er fulde, tages det fra plus-polen og man vifter hen over åbningen og erkender en lugt af svømmehal, chlor (Cl 2 ) Det fra minus-polen afprøves med en brændende træpind, et pift høres, hydrogen, (H 2 ). Reaktionen: En chlorion (Cl - ) når pluspolen, afgiver den overskydende elektron til pluspolen, chloratomet slutter sig til et andet chloratom og bliver til et chlormolekyle (Cl 2 ). Oxonium-ionen (H 3 O + ) fraspalter ved minuspolen en proton (H + ) der får en ekstra elektron fra minuspolen og bliver til (H), et hydrogenatom, som slutter sig sammen med et andet og bliver til et hydrogenmolekyle (H 2 ). Baser NaOH er en base, som de fleste opbygget af ioner. Natriumhydroxid består af natrium-ioner (Na + ) og hydroxid-ioner (OH - ), danner i fast form et iongitter Opløses en base i vand, dannes der hydroxid-ioner (OH - ) ved basens reaktion med vand. En vandig opløsning af en base indeholder hydroxid-ioner (OH - ). At en opløsning er basisk, skyldes hydroxid-ioner (OH - ). Jo flere hydroxid-ioner (OH - ) der er i en vandig opløsning af en base, jo mere basisk er den. De fleste baser består af metal-ioner og hydroxid-ioner (OH - ). Det er hydroxid-ioner (OH - ), der fælles element hos baserne, men metalionen der bestemmer basers særlige egenskaber. Baser påvises med Phenolphthalin, som er rød i basisk væske og farveløs i sur og neutral.

9 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 9 Eller med universalindikatorpapir er farven blå - ph-værdi større end 7 og mindre eller lig med 14 Neutralisation En syre består af syrebrint (H + ) + syrerest En base består af hydroxid-ioner (OH - ) + metal Syregenskaberne skyldes syrebrinten (H + ) Baseegenskaberne skyldes hydroxid-ionerne (OH - ) En blanding af en syre og en base vil give følgende reaktion mellem syrebrinten (H + ) og hydroxid-ionerne (OH - ): H + + OH - -> H 2 O som jo er vand og som er neutral med ph-værd = 7 syren og basen neutraliserer altså hinanden. Syrer efterlader en negativ ion - en syrerest Navn Formel Syrebrint Syrerest Salt-syre HCl H + Cl - chlorid-ion Svovlsyre H 2 SO 4 2 H SO 4 sulfat-ion Salpeter-syre HNO 3 H + - NO 3 nitrat-ion Eddike-syre CH 3 COOH H + CH 3 COO - acetat-ion Baser efterlader en positiv ion - som oftest en metalion. Navn Formel Hydroxid Metal Natriumhydroxid NaOH OH - Na + natrium-ion Bariumhydroxid Ba(OH) 2 2 OH - Ba + + barium-ion Kaliumhydroxid KOH OH - K + kalium-ion Ammoniakvand er en base, der indeholder ammoniumioner, NH + 4 der jo ikke er metal-ion. Ammoniumhydroxid NH 4 OH OH - + NH 4 ammonium-ion Når en syre og en base reagerer med hinanden, dannes der udover vand, et salt bestående af en positiv metal-ion og en negativ syrerest-ion Syre + base -> salt + vand HCl + NaOH -> NaCl + H 2 O H 2 SO 4 + Ba(OH) 2 -> BaSO H 2 O HNO 3 + KOH -> KNO 3 + H 2 O HCl + NH 4 OH -> NH 4 Cl + H 2 O

10 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 10 Surhedsgrad måles i ph, H-et er det kemiske tegn for hydrogen, som er en luftart. c Det er H + der er sur, så jo flere H + -ioner der er jo surere er væsken. I basiske væsker er der flere OH - -ioner end hydrogen-ioner, så hver gang væsken indeholder 10 gange flere OH - stiger ph-værdien med 1, men der er stadig H + -ioner tilbage, i en væske med ph-værdi 14 én hundrede billiontedel gram H + pr. liter (et 1-tal efterfulgt af 14 nuller). Dette fordi mængden af H + -ioner gange mængden af OH ioner er konstant i vand., hvori der er syrer og baser. Derfor er der også altid lidt OH - ioner i en stærk syre Stærke og svage syrer og baser En stærk syre er en syre, der er fuldstændig ioniseret i en vandig opløsning. (ioniseret: fuldstændig omdannet til ioner) En svag syre er en syre, der ikke er fuldstændigt ioniseret i en vandig opløsning. Eddikesyre er en svag syre, da der kun er 1% af molekylerne der er blevet til ioner, den indeholder derfor både H + -ioner, CH 3 COO - -ioner og CH 3 COOH molekyler CH 3 COOH CH 3 COO - + H +, der er dermed ligevægt, og dobbeltpilen betyder at reaktionen kan gå begge veje. En base er stærk, når den er fuldstændig ioniseret i en vandig opløsning. En base er svag, når den ikke er fuldstændig ioniseret i en vandig opløsning. Ammoniakvand er en vandig opløsning af ammoniak, NH 3, men men kun 1 % af NH 3 -molekylerne har optaget en proton (H + ) fra vandet: NH 3 + H 2 O NH OH - dermed indeholder ammoniakvand både NH 3 - molekyler, NH 4 + -ioner og OH ioner foruden selve vandet. PH-værdien i regnvand fortæller om hvor forurenet luften er, jo lavere jo større indhold af syre. En vandig opløsning af saltsyre HCl og en vandig opløsning af eddikesyre CH 3 COOH med samme rumfang, altså samme koncentration, da de indeholder lige mange opløste molekyler, de to syrer er altså lige koncentrerede. Saltsyren er 100% ioniseret, men eddikesyren kun er ioniseret 1 % (dvs. der er 100 gange så mange H + i saltsyren som i eddikesyren. ph-værdimålingen vil vise at HCl-opløsningen har ph = 1

11 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 11 ph-værdimålingen vil vise at CH 3 COOH -opløsningen har ph = 3 dermed vist, da de to syrer jo var lige koncentrerede at forskellen i surhedsgrad kun kan bero på styrkeforskellen. Øges syrekoncentration med 10 gange øges syrestyrken med 10 gange, da koncentrationen af de sure H + -ioner øgedes 10 gange, så falder ph-værdien med 1, og surheden øges. En syres surhed afhænger af: Styrken jo større styrke, jo mere sur Koncentrationen jo større koncentration, jo mere sur Tilsvarende gælder for baser! 10-dobles OH ion-koncentrationen, så øges ph-værdien med 1. Kemisk analyse Der skelnes mellem kvalitative og kvantitative analyser. En kvalitativ analyse består i at finde ud af, hvad et ukendt stof er sammensat af! En kvantitativ analyse består i at finde ud af hvor meget der er af et bestemt stof i en kemisk forbindelse, blanding eller opløsning. Eksempel på kvalitativ analyse: Chromatografi, hvor det drejer sig om at adskille farvestoffer. Eksempel på en kvantitativ analyse: Titrering, hvor det drejer sig om at finde ud hvor koncentreret en base, hvor mange OH - ioner der er ved tildrypning af syre af en kendt koncentration til neutral ph = 7 Måling af ph-værdi er en hurtig metode til afgøre om der er H + -ioner eller OH ioner, samt hvor sur eller basisk opløsningen er. Flammeprøve: Da det gælder at et stof udsender lys når det bliver opvarmet, kan flammefarven medvirke til at afgøre hvilket stof det drejer sig om. På en nikkelspatel eller nikkeltråd afsættes noget natriumchlorid, det lyser stærkt gult. Stof Formel Flammefarve Natriumchlorid NaCl Gul Lithiumchlorid LiCl Rød Kaliumchlorid KCl Violet Kobberchlorid CuCl Grøn Det er metallerne i de kemiske forbindelser der farver flammerne i hver sin farve

12 COPYRIGHT NIELS NORDHOLT S. 12 Spektroskopi: En metode til at bestemme hvilket stof det er, hvorunder et stof opvarmes og igennem et gitter dannes nogle karakteristiske liner, helt unikt for ethvert grundstof, samt kemiske forbindelser. Fældningsreaktioner: I et reagensglas med saltsyre dryppes nogle dråber sølvnitrat AgNO 3. Før tildrypningen er begge væsker klare, men ved blandingen opstår et mælkehvidt bundfald. Reaktionen: AgNO 3 + HCl -> AgCl + HNO 3 Fældningsreaktionen, som det kaldes, har fået udfældet stoffet sølvchlorid AgCl Men der er også andre sølvsalte der danner bundfald med sølvnitrat, så man kan ikke på denne baggrund påvise sølvchlorid. Har man derimod tilsat lidt HNO 3 salpetersyre, kan nogle udelukkes da kun sølvchlorid AgCl, sølvbromid AgBr samt sølviodid AgI, danner bundfald i denne opløsning. Så er næste skridt af finde ud af hvilke ioner der er tilstede: Om det er chlorid-ioner Cl - -ioner, bromid-ioner Br - -ioner eller iodid-ioner I - - ioner. Derfor anvendes elektrolyse på opløsningen: Hvis det er chlorid-ioner Cl - -ioner, vil der dannes Chlor ved pluspolen. Hvis det bromid-ioner Br - -ioner eller iodid-ioner I - -ioner, bliver der brunt omkring pluspolen, og er dette tilfældet må endnu en prøve foretages. Der tilsættes lidt stivelsesopløsning. Hvis analysen farves mørkeblå er det iodid-ioner I - -ioner der er tale om. Desuden kan iodid-ioner I - -ioner bruges til at påvise stivelse, ved at hælde lidt iodopløsning på en kartoffelskive. Dannes der mørkeblå pletter indeholder kartoflen stivelse.

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Test din viden E-forløb

Test din viden E-forløb OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Naturfag for skov- og gartnerholdet

Naturfag for skov- og gartnerholdet Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Test din viden B-forløb

Test din viden B-forløb Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2

Læs mere

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )

Læs mere

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2

Læs mere

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde

Læs mere

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )

Læs mere

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen

Læs mere

Test din viden D-forløb

Test din viden D-forløb Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671 In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi F15 / Opgaver Eksamen F15 Side 1 Navngivning Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Vægtning 1 % Opskriv den kemiske formel for kobber(i)oxid

Læs mere

Natriumchlorid... 62 Ioner... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand...

Natriumchlorid... 62 Ioner... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand... Natriumchlorid... 62 Ioner.... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand.... 72 Saltes opløselighed i vand... 73 Fældningsreaktioner...

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

PÅ JAGT EFTER GRUND- STOFFER

PÅ JAGT EFTER GRUND- STOFFER GOD TIL NATURFAG Lærerark PÅ JAGT EFTER GRUND- STOFFER Et undervisningsforløb til natur/teknik 4.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med gasser, ser, metaller og kemiske forbindelser Udviklet af Stine Gufler

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag

Læs mere

Workshop om it i nf. Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard

Workshop om it i nf. Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard Workshop om it i nf Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard Dagens program Oplæg fra TW og CD Screencast-o-matic Socrative Quizlet Easy Correct Andre værktøjer Mulighed for deltagerinputs Hands

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere