Folketingsmand og sognerådsformand Laurs Kvist Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folketingsmand og sognerådsformand Laurs Kvist Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen"

Transkript

1 Folketingsmand og sognerådsformand Laurs Kvist Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen For 100 år siden havde vi i Øster Hornum en meget lokal folketingsmand, nemlig Laurs Kvist, der boede i Estrup. Laurs Kvist Han var dybt engageret i politik både lokalpolitisk, i afholdsbevægelsen på landsplan og tillige som Nibekredsens folketingsmand de sidste 36 år af sit liv. Laurs Sørensen Kvist, som hans fulde navn var, blev født 28. maj 1854 som søn af Søren Laursen Quist, der var fæster af den ene af Abildgårdene 1, og dennes hustru Kirstine Jensdatter. Fra 1868 til 1880 tjente han i sit hjem. Samtidig, fra 1874, var han med til at få arrangeret aftenskoleundervisning på egnen. Moderen døde allerede i 1868 og faderen i december 1879 blev Laurs Kvist gift med Maren Christensen, datter af gårdejer Chresten Olesen, Estrup. Allerede i 1880 overtog parret hendes fødegård i Estrup 2, den gård hvor deres efterslægt lever den dag i dag. Sammen fik de 6 sønner, hvoraf den næstældste, Søren Laursen Kvist, senere overtog gården i Estrup. To af de øvrige sønner, Niels og Anders, blev læreruddannede, to andre, Anton og Thorvald fik håndværksmæssige uddannelser, mens én, Gerhard døde kun få dage gammel. Hustruen Maren døde 11. december I oktober 1915 giftede Laurs Kvist sig igen, denne gang med Helga Jensen, der var datter af en mølleejer fra Vogsnild. Hun havde opholdt sig en del år i Amerika og efter sin hjemkomst arbejdede hun i mange år i afholdssagens tjeneste som rejsende foredragsholder. Laurs Kvists gård i Estrup ca Lokalpolitik På det lokalpolitiske område gjorde Laurs Kvist sig også bemærket og i 1883 blev han valgt til sognerådet. I perioderne fra 1885 til 1889 og fra 1897 til 1906 var han valgt til at være formand for rådet, som han udtrådte af i Fra 1886 til 1889 var Laurs Kvist tillige udpeget til at være sognefoged i Øster Hornum kommune, som dengang omfattede det nuværende Øster Hornum sogn og den vestlig- 1 Abildgårdsvej 7 2 Estrupvej 55, Kærgaarden

2 ste del af Godthåb. Det kunne være svært at forene arbejdet i sognerådet med arbejdet i Folketinget. Ikke uden en vis stolthed skrev man i sognerådets forhandlingsprotokol: Alle sognerådsmedlemmer var mødt undtagen rigsdagsmand Laurs Kvist, der for tiden er i Rigsdagen. Der var stor tillid til Laurs Kvist personlige egenskaber og arbejdsevne, så han blev valgt til adskillige tillidsposter: Vurderingsmand for udlån af offentlige umyndiges midler Vurderingsmand for Den almindelige Brandforsikring for Landbrugsbygninger fra 1880 til Repræsentant i Aalborg og Hjørring amters Løsørebrandforsikning fra 1886 til 1916 Medlem af gruppen, der i 1888 oprettede Øster Hornum brugsforening Medlem af Øster Hornum sparekasses bestyrelse fra 1888 til 1917 Medlem af repræsentantskabet for Svenstrup-Aars-banen fra 1899 til 1909 Formand for Aalborg amts smørsalgsforening fra foreningens oprettelse i 1898 til 1912 Valgt til folketingsmand Første gang Laurs Kvist gjorde sig bemærket ud over sognets grænser var ved Folketingsvalget i Herom skrev Folkevennen, Danmarks afholdsforenings blad, i en nekrolog, at Kvist var sognefoged og medlem af valgbestyrelsen, der inden valget trådte sammen og konstituerede sig med en vejassistent som formand. Herover blev den kgl. borgmester i Nibe meget fortørnet, idet han følte sig selvskreven til at være formand. Og han var dum nok til at skælde bestyrelsen hæder og ære fra. Særlig gik hans vrede ud over Kvist, borgmesterens egen sognefoged, der burde støtte sin herre og mester. Kvist svarede, at han ikke mødte som sognefoged, men var til stede som medlem af valgbestyrelsen med samme ret som han. Så trådte borgmesteren med samt sin juridiske assistance ud af valgbestyrelsen, og ingen savnede ham. Kvist måtte tage affære som bestyrelsens bedste lovkyndige medlem, og det gik storartet, da han kendte grundlov og valglov til bunds. Episoden gjorde hans navn kendt i hele Nibekredsen, og da Venstre to år senere, i marts 1889, manglede en folketingskandidat, efter at den moderate venstrepolitiker Villads Holm trak sig tilbage, var han selvskreven til at blive partiets kandidat. På Nibekredsens venstredelegeretmødet senere på året blev Kvist kåret som kandidat med 54 stemmer ud af 56. Efterfølgende valgtes Kvist til Folketinget ved valget i 5. januar Fredag d. 24. januar kunne Laurs Kvist for første gang sætte sig til rette i Folketingets mødesal, der på daværende tidspunkt havde adresse i Fredericiagade. De 102 folketingsmedlemmer blev på daværende tidspunkt (indtil 1915) valgt i enkeltmandskredse. Ved samme valg blev i øvrigt den senere så kendte I. C. Christensen også valgt. I de første valgperioder havde Kvist flere modkandidater, men han holdt stillingen, og i de senere år ansås hans mandat for urokkeligt. I ugebladet Tiden, ejet og drevet af I. C. Christensen, kan man i nummeret fra 17. december 1915 læse om, hvordan Laurs Kvist selv så tilbage på sin start som politiker. Vi lader ham selv få ordet: I min tidlige ungdom blev min interesse for offentlige spørgsmål vakt, navnlig gjaldt dette for hvad der vedrørte kommunale anliggender. Min fader var nemlig i mange år medlem af sognerådet og i slutningen af halvfjerdserne sognerådsformand, og jeg fik således lejlighed til i mit hjem at høre mange samtaler såvel om kommunale som om almindelige politiske spørgsmål, og i den tid min fader var sognerådsformand, faldt det i min lod ikke alene at udføre så godt som alt det skriftlige arbejde og foretage udregningen af skatteligningen m.v., men også at forberede sagerne til behandling i sognerådsmøderne. Jeg blev således ret godt kendt med bestemmelserne i de kommunale love og fik derved min interesse for kommunale forhold skærpet. I vinteren blev jeg gift og overtog en gård i min hjemstedskommune. Straks efter at jeg havde stiftet eget hjem, blev jeg valgt til forskellige tillidshverv, og ved valget i 1882 blev jeg medlem af sognerådet. I 1885 blev jeg formand for sognerådet og i 1886 sognefoged. På denne tid blev der ikke ydet løn eller medhjælp til sognerådsfarmanden, og lønnen som sognefoged var kun 60 kr. årlig. Min 2

3 private bedrift og de betroede tillidshverv optog min tid og mine tanker i en sådan udstrækning, at der ikke blev tid til at tænke synderlig over, hvad der lå udenfor hjemmets og kommunens grænser. I marts 1889 blev der afholdt et møde i Nibe angående opstilling af en kandidat til det forestående folketingsvalg. Fra hver af valgkredsens 2 købstæder og 26 sogne var der sendt 2 delegerede til mødet, og jeg deltog i mødet som valgt for mit sogn. Det første spørgsmål, der afgjordes, var, om der var stemning for at genvælge kredsens daværende folketingsmand. Fra 5 sogne blev der svaret, at før de stemte for at opstille en ny mand, ønskede de at vide, hvem denne skulle være, medens alle de øvrige uden forbehold stemte for at opstille en ny mand. Som kandidater blev derefter foreslået kaptajn Dinesen, Rungstedgård, amtsrådsmedlem Hans Andersen, Ørsnæs, og jeg. Forslaget om kaptajn Dinesen blev imidlertid straks taget tilbage, og ved den foretagne afstemning stemte 2 på Hans Andersen og de øvrige på mig. Mødets leder, vejassistent Juul, spurgte derefter dem, der ved den første afstemning havde taget forbehold, om de efter denne afstemning ville være med til at opstille mig som kandidat i stedet for folketingsmanden, og dertil svarede de alle ja. Såvel før som efter denne afstemning frabad jeg mig at blive opstillet som kandidat, idet jeg særlig fremhævede, at jeg ikke anså det forsvarligt at være borte fra min private bedrift den halve tid af året og aldrig havde beskæftiget mig med politik ud over dette, at jeg som vælger var klar over, at jeg var venstremand, og jeg turde også driste mig til som vælger ved min afstemning at tage stilling til de enkelte grupper indenfor Venstre. Noget ganske andet var som kandidat at tage stilling til striden i Venstre inde på rigsdagen. Dertil følte jeg mig ikke tilstrækkelig med i politik og bad derfor indtrængende om ikke at blive kandidat og om at vælge en anden. Denne henstilling tog forsamlingen imidlertid ikke til følge; man foreholdt mig, hvilket ansvar jeg pådrog mig ved ikke at efterkomme den opfordring, der så godt som enstemmig rettedes til mig fra delegerede fra alle kommuner i valgkredsen. Resultatet af mødet blev, at jeg udbad mig betænkningstid i nogle dage. Det hele kom mig så overraskende, så jeg måtte have tid til at tænke over det, jeg her så aldeles uventet stod over for, og til at tale med min kone derom; men denne frist, jeg der fik, blev ikke lang. Dagen efter mødet indfandt vejassistent Juul sammen med 2 andre af mødets deltagere sig i mit hjem for at tale med min kone og mig om sagen og for at formå mig til at opgive mine betænkeligheder. Jeg lovede så disse mænd at efterkomme opfordringen til at være kandidat ved det forestående folketingsvalg i Nibe. Nu var det altså afgjort, at jeg skulle frem som kandidat. Jeg forsøgte derefter at få fuld klarhed over årsagen til striden i Venstre, uden at jeg nåede så vidt, at jeg før valget turde love at slutte mig til en bestemt venstregruppe, om jeg blev valgt, og kun med frihed til efter valget at slutte mig til den gruppe i Venstre, jeg fandt mest stemmende med mine egne meninger, ville jeg modtage valget. Da vælgermøderne begyndte i januar 1890, var vi 4 kandidater, nemlig foruden mig fhv. folketingsmand, sagfører J. K. Larsen, Rattrup, højskoleforstander Laursen, Lundby, og ingeniør Orth, København. De to sidstnævnte trak deres kandidatur tilbage inden valgdagen. Valget afholdtes i Nibe den 21. januar 1890, og jeg valgtes med 994 stemmer medens der faldt 607 stemmer på J. K. Larsen. Laurs Kvist i Folketinget Folketingssalen i Fredericiagade 1884 til 1918 Det varede nogle år, inden han gjorde sig bemærket i Folketinget, men han blev dog et stærkt benyttet udvalgsmedlem, og særlig er hans arbejdsevner her kommet afholdssagen til gode. Laurs Kvist tilhørte i begyndelsen den moderate fløj i Venstre, men skiftede til den mere radikale fløj og stemte som én af 15 Venstrefolk sammen med blandt andre den unge I. C. Christensen og den senere berygtede P. A. Alberti mod forliget, der i 1894 gjorde en ende på Estrups provisorieregimente. Efter en turbulent periode for Venstre, der var spaltet i indbyrdes stridende grupper ovenpå forliget, samledes man i 1895 i Venstrereformpartiet. Laurs Kvist var nærmest på den Berg ske fløj og altid følgende I. C. Christensen. Laurs Kvist omtales da også i forbigående venligt i I. C. Christensens dagbøger, der netop er offentliggjort. Kvist var med enkelte afbry- 3

4 delser én af Folketingets sekretærer fra 1893 til sin død. Som alle rigsdagsmedlemmer fra provinsen boede Laurs Kvist på hotel i København, når Rigsdagen var indkaldt. Laurs Kvist boede således fast på afholdshotellet Colbjørnsensgade 29. Valget i 1898 Det altoverskyggende spørgsmål op til valget i 1898 var ønsket om gennemførelsen af folketingsparlamentarismen, som var Venstrereformpartiets mærkesag. Situationen var den, at Venstrereformpartiet sad på et solidt flertal i Folketinget, som var valgt ved flertalsvalg i enkeltmandskredse af de valgberettigede mænd over 30 år. Til gengæld sad Højre solidt på flertallet i Landstinget, der var valgt ved indirekte valg, dels valgt af samtlige folketingsvælgere over 40 år, dels af de højstbeskattede vælgere. Endelig var der 12 kongevalgte medlemmer, som i realiteten blev valgt af den siddende regering. Efter den daværende grundlov var magtfordelingen mellem de to ting uafklaret og det var kongen, der suverænt udpegede ministrene, og han udpegede dem indtil 1901 altid fra Højre. I 1901 skete det såkaldte systemskifte, idet kongen i realiteten anerkendte at regeringen skulle udgå fra Folketingets flertal, den såkaldte folketingsparlamentarisme. Fra et vælgermøde i Nibe citeres Kvist for at have sagt: Det politiske liv her i landet havde fra første begyndelse og lige til nu været en kamp om magten, kamp mellem de gamle magthavere og de dele af folket, som trængte på og ville have part i den politiske indflydelse. Videre skrev avisen: Kvist gav derefter, ligesom på sine øvrige vælgermøder, en skildring af de forskellige tiders skiftende politiske forhold, der nu havde udviklet sig således, at Reformpartiet, trods alle spådomme om det modsatte, stod så stærkt og samlet, at modstanderne næppe mere håbede på en splittelse. Højre var derimod i øjeblikket så uenigt og splittet, at det næppe kunne komme videre i så henseende. Ikke en eneste højremand i Folketinget turde mere vedkende sig Højres politik, ja enkelte gav endog Landstinget skylden for, at reformerne var strandede. De Moderate havde for tiden intet program og havde hele samlingen igennem svinget fra den ene side til den anden; de kunne derfor ikke vente sig stort af valget. Om selve valghandlingen, der foregik på torvet i Nibe, skrev Aalborg Stiftstidende: Uagtet der i går i modsætning til hvad der nu har været tilfælde i mange år, kun var én kandidat, havde valget dog formået at samle en stor del af kredsens vælgere, særlig fra vesteregnen. I alt var der vel hen ved 1000 mennesker samlede på pladsen foran rådhuset, da valgbestyrelsens formand, borgmester Dændler, åbnede valghandlingen med et leve for kongen. Han oplæste derpå det kgl. åbne brev og fremstillede L. Kvist (Kvist leve!). Herefter oplæstes navnene på stillerne for Laurs Kvist. Disse kom bl.a. fra Veggerby, Løgstør, Nibe, Hæsum, Gjelstrup, Sønderholm, Barmer, Næsborg og Blære. Så var det Kvists ordførende stiller, kæmner Schalz, der fik ordet. Han ville anbefale Kvist som en mand, der havde vist, at han havde både evne og vilje til at røgte sit hverv på Tinge på en fyldestgørende måde. Han ville ønske, at valget måtte blive et lykke for fædrelandet. Nok et leve blev udbragt, denne gang for fædrelandet. Adskillige andre talere fremførte herefter deres synspunkter og en del havde spørgsmål til Kvist, som besvarede mere eller mindre detaljeret. Spørgsmålene drejede sig om allehånde emner, lige fra spørgsmålet om kommunernes ret til at udstede eller nægte alkoholbevilliger, om oprettelse af tuberkulosesanatorier og til et ønske om at beskatte dampkraft for at beskytte håndværkerne. Dette spørgsmål gled Kvist dog af på ved at påpege, at han gik ind for beskatning af aktieselskaber. De fleste taler var dog opfordringer til at stemme på Kvist. Så var det tid for selve valghandlingen. Om den skriver Aalborg Stiftstidende: Da man nu endelig var bleven træt af at interpellere, skredes til kåring, ved hvilken den aldeles overvejende del af forsamlingen stemte på Kvist. Ved modprøven stemte kun ganske enkelte og Kvist erklæredes da valgt ved kåring (Kvist leve!). Denne takkede for den almindelige tilslutning. Der blev begyndt på at samle stemmer for skriftlig afstemning, men da dette åbenbart ikke var forberedt i forvejen, samledes kun 34 af de lovbefalede 50 stemmer, og Kvist proklameredes da, efter at tidsfristen var udløben, som kredsens folketingsmand. Kvist takkede og betonede atter, at det ved valget drejede sig om en kamp for valgretten, for bevarelsen af den almindelige befolknings politiske rettigheder. Et leve for gode valg til Folketing som siden til Landsting. Grundloven leve! (Kvist leve!). Borgmester Dændler sluttede herpå valghandlingen med et leve for fædrelandet. 4

5 Valget i 1903 Valghandlingen i januar 1903 foregik efter samme recept som valget i 1898, men alligevel foregik det i en helt anden politisk atmosfære. Om valget skrev Aalborg Stiftstidende: Borgmester Dændler åbnede valget med et leve for kongen og meddelte, at der kun var anmeldt én kandidat, nemlig gårdejer Laurs Kvist. Denne mødte med 23 stillere, hvoriblandt Smed Schalz, Løgstør, en søn af kæmner Schalz, der tidligere hver gang var ordførende stiller for Kvist. Lærer Højfeldt, Veggerby, glædede sig over, at venstremænd nu for første gang kunne gå til valg under et venstreministerium. Dette havde gjort et godt og betydningsfuldt lovgivningsarbejde, hvorfor det fortjente tak, og en sådan fortjente også Kvist. Han anbefalede denne til genvalg og kunne gøre dette fuldt ud. Sagfører Larsen, Nibe, så med tilfredshed på, at Venstre og socialisterne nu havde skilt sig fra hinanden ved Torvet i Nibe med rådhuset til højre valget. Kvist kunne han anbefale som en trofast Venstremand, pålidelig i enhver henseende. Laurs Kvist takkede sine tidligere stillere, fordi de atter opfordrede ham til at stille sig, og han ville takke sine vælgere, fordi deres stemmer, så vidt han kunne se, vidnede om personlig tillid. Han havde altid været bange for på valgdagen at binde sig ved personlige løfter og ville heller ikke i dag fremkomme med noget egentligt valgprogram. Kun skulle han pege hen på noget af det vigtigste lovgivningsarbejde, hvori han havde haft del. De vigtigste demokratiske love til gavn for småkårsfolk var vel: En mere human fattiglov, alderdomsunderstøttelsesloven, sygekasseloven, loven om jordlodder til husmænd og skoleloven, hvilken sidste hævede undervisningen for de små i samfundet. Herefter fulgte en række indlæg, der dels var anbefalinger af Kvist som folketingsmand, dels handlede om den politiske situation generelt, men også spørgsmål til Kvist holdning om både dette og hint. Kvist erklærede, at indledningsvis som værende fuldt ud enig med (Venstre)-reformpartiet siden Om husmandslodderne medgav Kvist, at lodderne nok i de hidtidige udstykninger havde været vel små, og at dette spørgsmål ville der blive taget fat på ved næste udstykningslov. Om den kommunale valgret ønskede Kvist den udvidet til at omfatte alle, mænd såvel som kvinder, og at forholdstalsmetoden skulle anvendes til afløsning af det såkaldte toklassevalg, der betød at alle der havde valgret til Folketinget valgte den ene halvdel af sognerådet, mens den femtedel, der betalte den højeste skat i kommunen valgte den anden halvdel. Ønsket om lige valgret for alle blev gennemført ved reformen i Om tvungen borgerlig vielse mente Kvist det ville være en fordel for folkekirken. Udover disse emner blev der også talt om skattepolitik, om fuld forplejning af soldaterne, om afholdspolitik, om lukkelov og flere andre emner. Efter omtalen af de mange indlæg sluttede Aalborg Stiftstidende sin dækning af folketingsvalget i Nibe af med at skrive: Da ingen flere (ønskede) ordet, erklærede borgmester Dændler valghandlingen for endt og oplyste kort efter, at der var forlangt skriftlig afstemning af et tilstrækkeligt antal vælgere. Valget havde samlet en mængde mennesker, hvoriblandt selvfølgelig en del ikke-vælgere. Forskellige så vel af Kvists som af interpellanternes udtalelser blev modtagne med Hør, men for resten var stemningen meget rolig. Resultatet var jo da også på forhånd givet. Reglerne for den skriftlige afstemning var ændret fra 1898 til Ved valg før 1901 foregik en eventuel skriftlig afstemning (hvis mindst 50 vælgere krævede de) sted på den måde, at vælgerne defilerede forbi et bord inde i rådhuset, hvor valgkomiteens medlemmer sad med valglisterne og spurte højt hver vælger: Og hvem stemmer du så på? og satte kryds i listen. Ved valg efter 1901 foregik en eventuel skriftlig afstemning som hemmelig afstemning. Forsøg på kup mod Laurs Kvist Som det anføres havde Laurs Kvist i hvert fald i de første valgperioder flere modkandidater til opstillingen i Nibe-kredsen, men som nævnt var der ved valgene i 1898 og 1903 tale om en kåring uden modkandidater. Hvad der gik forud for nedenstående episode ligger hen i lokalhistoriens tusmørke, men op mod folketingsvalget i 1906 kunne man i hvert fald i Aalborg Stiftstidende læse om et møde 5

6 afholdt i Nibe, hvor Laurs Kvist angiveligt blev fravalgt som kandidat. Hvem der stod bag mødets indkaldelse er uklart, men avisen skrev: Efter indbydelse fra en del vælgere i folketingskredsen afholdtes i lørdags på Hotel Phønix i Nibe et møde, hvortil ca. 60 vælgere, hovedsagelig husmænd, var indbudne. Ved mødetidens begyndelse var imidlertid mange andre kommet til stede, så mødet blev i sin første halvdel nærmest offentligt. I alt overværedes det vel af hen ved 150 vælgere. Hotel Phønix i Nibe Lærer Visse, Frejlev, indledede med et længere foredrag og efterfulgtes af forskellige andre talere, der vistnok fuldt ud ville anerkende folketingsmand Kvists værd som menneske, men samtidig ankede over, at hans stilling i Tinget var så lidt fremtrædende, samt over at han ikke gjorde nok for gennem vælgermøder at klargøre stillingen for vælgerne. Uddeler Jensen, Øster Hornum, pegede hen på, at Kvists stilling som sekretær vel kunne bevirke, at han optrådte mindre som taler. Hovedarbejdet i Tinget faldt for resten i udvalgene, og dér var Kvist nok en skattet mand. Ved en foretagen afstemning over spørgsmålet, om man ønskede en anden folketingsmand, stemte 50 af forsamlingen her for. En kontraprøve gav intet egentligt resultat, da de uindbudne nærmest var samlede i de ydre lokaler, og det tilmed blev bragt i tvivl, om disse var berettigede til at stemme. Der afholdtes derefter et lukket møde, der overværedes af vælgere. Her blev lærer Visse af flere af de tilstedeværende foreslået som kandidat, medens der fra anden side blev talt om at opstille en husmand. Man samledes sluttelig om lærer Visse, der erklærede sig villig til at lade sig opstille, hvis der i kredsen viste sig stemning for hans kandidatur. Han stiller sig som reformmand med den almindelige valgret som hovedpunkt. Uanset mødets status afspejlede det de brydninger, der på daværende tidspunkt var i Venstre og spaltningen af partiet året før da Det radikale Venstre blev dannet. Husmændene havde typisk tilknytning til de Radikale, hvorimod gårdmændene holdt fast i Venstre. I valgkampen ses de to kandidater, Kvist og Visse, at have deltaget i forskellige valgmøder rundt om i kredsen, bl.a. et i Sebbersund, hvor de to rivaler nærmest kappedes om at være mest for den lige og almindelige valgret til de kommunale råd. De to kandidater var på mødet også rørende enige om at fiskeripolitik var et meget vanskeligt og ømtåleligt emne. Hvad deres uenighed konkret gik på, er svært at sige. Valget 1906 Om selve valghandlingen på Torvet i Nibe skrev Aalborg Stiftstidende: Valghandlingen havde samlet det største antal vælgere, som endnu er mødt her i byen. Tallet må sættes til mindst et par tusinde. Valget foregik som sædvanlig på Torvet, men medens talerne tidligere holdtes fra rådhusets altan, var der i dag udenfor denne rejst en tribune, hvorfra det mentes, at talerne ville have heldigere betingelser for at blive hørt af en stor forsamling. Der lød imidlertid snart fra tilhørerne råb om, at talerne ikke kunne høres, og under Jørgensens tale blev disse så højrøstede, at denne flyttede op på altanen, hvorfra der derefter taltes. Valgbestyrelsens formand åbnede valghandlingen med et leve for kongen, hvorefter han udbragte et leve for fædrelandet og for et godt udfald af valgene. Kvist og Visse havde hver 25 stillere, Jørgensen 10 og Leth 4. Maler Jensen, Løgstør, gårdejer Jens Risgaard, Bjørumslet og lærer Olsen, Tolstrup, anbefalede Jørgensen. Pastor Vested, Øster Hornum, sagfører Larsen, Nibe og Jens Nielsen, Giver, anbefalede Kvist. 6

7 Murer S. Jensen, Nibe, anbefalede Leth som god repræsentant for byerhvervene. Husmand Martinus Gregersen og gårdejer Villadsen, Drastrup, ønskede Visses valg. Efter at de 4 kandidater havde haft ordet to gange, gik man over til interpellationerne. Denne del af valget havde varet ca. 3 timer. Først kl. 8 var stemmerne optalte, og borgmester Bierfreund proklamerede da Kvist som valgt. Der var afgivet 11 ugyldige stemmer. Kvists overordnede politiske mål På et friluftsmøde i foråret 1907 i det nordre anlæg i Nibe holdt Laurs Kvist en tale, hvori han opsummerer det grundlæggende i hans og Venstres mål. Efter at have fastslået at de angreb, der var rettet mod regeringspartiet manglede holdepunkter sagde Kvist, at Venstres mål var reformpolitik, der skulle komme alle, men særlig de små i samfundet til gode. Partiet var ikke mere moderat end tidligere. Det havde nemlig stedse søgt at fremme reformer ad besindighedens vej. Siden 1895 var der gennemført mange gode love, og i 1901 fik det Højre tvunget bort fra magten. Efter systemskiftet var der mange, som straks ventede store reformer, men at dette var en fejl tanke, for det, der skete, var efter Hørups ord kun, at vi fra provisoriets tusmørke var kommet ind i forfatningens klare lys. Herefter udbragtes et Leve for ministeriet I. C. Christensen. Afholdssagen i Folketinget Kvist blev altså betragtet som en stilfærdig politiker uden spidse albuer, men i udvalgene ses han at have ydet en betydelig indsats. Der kan nævnes udvalgsarbejderne forud for nogle af Venstrereformpartiets mærkesager. Der var skolelovene i 1903, der afskaffede de eksklusive latinskoler og i stedet indførte et sammenhængende skolesystem med mellemskoler som mulig overgang til realeksamen eller det treårige gymnasium. Der var lovene om oprettelse af husmandsbrug. Der var de kommunale love og lovene om folkekirkens status, herunder menighedsrådenes valgmåde, hvor kvinder og tyende for første gang fik stemmeret til et demokratisk valgt og organ, samt menighedsrådenes kompetence i forhold til ansættelse af præster. Men den sag, der stod Laurs Kvist særligt nær, var som nævnt afholdssagen. Han var allerede fra ung i alt stilfærdighed tilknyttet afholdsbevægelsen i Øster Hornum, men først senere var det på det område han gjorde sin betydeligste indsats. Således var han fra 1907 til 1922 medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger og medlem af hovedbestyrelsen for Danske Afholdsselskabers Landsforbund fra 1912 til Som folketingsmedlem markerede han sig på samme område ved at være medlem af ædruelighedskommissionerne i 1903 og 1914, hvor han ydede en stor arbejdsindsats. Øster Hornum afholdsforenings fane Om Laurs Kvists arbejde i Folketings-sammenhæng for afholdssagen skrev Folkevennen : I den første halve snes år af sin rigsdagsvirksomhed var han ganske ukendt for offentligheden som afholdsmand, men afholdssagen var heller ikke da en sag, der i særlig grad var trængt ind i parlamentarikernes bevidsthed. Hans landsry som afholdsmand stammer fra de nærmeste år efter 1900, da han i 1903 blev medlem af ædruelighedskommissionen. Da hejste han officielt afholdsfanen og åbenbarede sig straks som en ualmindelig dygtig og samvittighedsfuld arbejder. Og mens han var meget forhandlingsvenlig og kunne strække sig vidt på politikkens område, var han radikal og standhaftig, når det gjaldt ædrueligheden. Da kommissionen i 1907 var færdig og beværterlovforslaget blev forelagt rigsdagen blev han ganske naturligt Venstrepartiets ordfører. I de fem år forslaget vandrede hjemløst frem og tilbage mellem Folketinget og Landstinget, var han dets plejefader og værge. Det var også ham, der i foråret 1912 frelste beværterloven gennem den brænding, der var opstået ved Landstingets modstand. Kvist har en stor andel i den nye beværterlov. Han var i årenes løb bleven en mester i parlamentarisk taktik, og endnu efter at beværterloven af 1925 var trådt i kraft, opdagede man, at den indeholder muligheder i afholdssagens favør, som man ikke havde været opmærksom på før, men som modstandere indrømmede skyldtes den lune, elskværdige og uhyre beskedne Laurs Kvist. 7

8 Afholdsbevægelsen I årene fra 1903 til op mod 1920 var Laurs Kvist en af de mest benyttede foredragsholdere ved de store afholdsmøder. Ikke fordi han var nogen blændende taler, men fordi han var inde i sagerne som få andre, og fordi hans personlighed udstrålede en urokkelig tillid. En folketingskollega, Ferdinand Nielsen skrev: Laurs Kvist var jo ikke den ildfulde og begejstrede taler, den fødte agitator, som rev en folkeforsamling med og blev tiljublet med stort bifald. Nej, han var saglig og nøgtern i sin fremstilling, og hans tale kunne forekomme tør og kedelig for dem, som ikke havde indsigt i eller interesse for lovparagraffer eller afholdspolitisk arbejde. Kvist skulle ses og bedømmes efter hans arbejde i udvalg og kommissioner. Her var han på sin plads. I dette arbejde nedlagde han hele sin sjæl og sine bedste kræfter. Og på dette område står afholdsbevægelsen i stor taknemlighed til Laurs Kvist. I 1907 blev han medlem af Danmarks Afholdsforenings hovedbestyrelse, og i 1911 blev han valgt til næstformand for foreningen, en post han beholdt til han trak sig tilbage fra hovedbestyrelsen i 1922 ved årsmødet i Tønder, hvor restriktionernes ophævelse vakte en del kritik. I 1912 blev han medlem af De danske afholdsforeningers landsforbunds bestyrelse samt i nogle år i medlem af bestyrelsen for Afholdsdagbladet. Som nævnt holdt Laurs Kvist mange foredrag om afholdssagen. Blandt andet holdt han et velbesøgt møde på Afholds- og Højskolehotellet i Nibe 29. september Om dette møde skrev Aalborg Stiftstidende: Folketingsmanden omtalte de enkelte hovedpunkter i den ny lov, der udløser alkoholtrafikken fra den øvrige næringslovgivning. Medens næringsloven af 1857 udelukkende har taget hensyn til kravene overfor næringsdrivende, er den ny beværterlov alene skreven af hensyn til på, at folkeviljen skal føre den ud i livet, afgørelsen af alkoholtrafikspørgsmål er fuldstændig lagt i folkets hånd, og det har vist sig, at denne ædruelighedslovgivning, der giver folket selvstyre, har vundet klang såvel i dagspressen som hos de kommunale myndigheder. I den ny lov, hvor alle slags alkoholdrikke kommer ind under samme vilkår som brændevin, har man først og fremmest villet indskrænke beværterantallet til højst en bevilling for hver 350 indbyggere (købstæderne). I købstæderne bestemmer byrådet under lovens iagttagen beværterantallet, medens bevillingsnævnet meddeler bevillingerne. Medens beværternæringen er bunden, er gæstgivernæringen fri, men når gæstgiveren ikke tillige har beværternæring, må han ikke servere for andre end rejsende. På landet uddeles bevillingerne af amtsrådet, dog kun efter indstilling fra sognerådet, der altså har den afgørende bestemmelse og således nu fra 1. januar 1913 kan lukke hver eneste sut. Bevillingerne udstedes for et bestemt åremål, i almindelighed for 5 år af gangen. I politivedtægter fastsættes en aldersgrænse for personer, til hvem der må udskænkes stærke drikke, hvilken aldersgrænse, der ikke må sættes lavere end 16 års alderen, tegner flere steder at blive satte til 18 år. Loven træffer endvidere bestemmelse med hensyn til lokalernes indretning og brug. Endelig påpegede foredragsholderen atter og atter den uindskrænkede myndighed, der er lagt i de kommunale myndigheders hånd, og at ifølge loven sognerådet måtte være politiet behjælpelige med at lovens bestemmelser opretholdes. Sluttelig omtalte hr. Kvist afstemningsreglerne, der er gængse ude i kommunen. Efter at teglbrænder Nielsen, Restrup Enge, og gårdejer Karl Nøhr, Barmer, havde rettet nogle forespørgsler, som foredragsholderen besvarede, sluttede det vellykkede møde. Afslutning Efter i 1915 at have giftet sig med Helga Jensen solgte Laurs Kvist gården i Estrup til sin søn Søren Laursen Kvist for herefter permanent at bosætte sig i København. Efter i nogen tid at have skrantet blev Laurs Kvist indlagt på Dr. Ottesens klinik i København og 23. marts 1926 døde han af en tarmlidelse. Bisættelsen skete fra Marmorkirken med deltagelse af repræsentanter fra alle Rigsdagens partier og repræsentanter fra afholdsbevægelsen. Blandt andet tidligere minister og partifælle Jensen-Sønderup talte ved båren. Efter højtideligheden i Marmorkirken førtes kisten ombord på damperen Aalborghus, som næste dag ankom til Aalborg, hvor et større opbud af mennesker var mødt frem. Fanerne fra de lokale afholdsforeninger var også på plads. 8

9 Venstreavisen Aalborg Amtstidende skrev, at da følget var samlet, kom fru Helga Kvist til stede, ledsaget af Laurs Kvists to sønner, lærer Kvist og frue og uddeler Kvist og frue og nogle medlemmer af familien og hilste på de tilstedeværende. Kort efter bares kisten ud i den ventende rustvogn af afholdsforeningens repræsentanter og den afdødes sønner, og med de fire faner i spidsen bevægede toget sig langsomt over havnepladsen, ad Østerå til Hobrovej, hvor afholdsforeningerne med sænkede faner lod ligvognen passere. Herfra gik turen ad landevejen til Øster Hornum, og da hans kiste blev kørt til Øster Hornum var det med den lokale afholdsforenings fane i front, båret af foreningens unge fanebærer Kristian Gregersen. Mange flag i byen vajede på halv. Om selve begravelsen skrev Folkevennen, at inde i den gamle granitkirke var det meste af lyset lukket ude, og kirken smykket med lys og drapperier. Foran korbuen stod Kvists hvide kiste, og for enden af den stod Andersen, Langhøj, med Danmarks afholdsforenings hovedbanner. Vel hen imod 400 mennesker trængtes sammen for at få plads i kirken. Da orgelet havde præluderet begyndte sangen under ledelse af den gamle lærer Mark. Fra prædikestolen talte pastor Kiilerich med en sjælden forståelse af den afdøde og hans gerning. Han var ud af sit folks midte, ud af vor midte her. Han har adlet den slægt, som nu med omhu skal bevare hans minde og træde i hans fodspor. Han har i blandt os, som elskede ædruelighedsarbejdet og satte dette højt i vort folk, sat et minde, som vi kan sige Gud tak for, og vi vil håbe, at nyvalgene må bringe denne kreds en mand, der for alvor kan træde i hans fodspor. Kirken pyntet til begravelse, her ved lærer Marks begravelse senere samme år Endvidere talte en repræsentant for afholdsbevægelsen, en repræsentant for Nibekredsens Venstre, en folketingskollega og formanden for Jyske Venstre ved båren. Under afsyngelsen af salmen Kirkeklokke ej til hovedstæder blev kisten båret ud til graven. Efter jordpåkastelsen takkede Laurs Kvists søn følget for deltagelsen og for alt godt mod faderen. Herefter var der dækket op til kaffebord i forsamlingshuset, hvor der var adskillige taler, afsluttende med fru Helga Kvists lange og stærke tale om sin afdøde ven og mand. For at de mange deltagere alle kunne få del i kaffebordet i forsamlingshuset, blev der serveret for dem i to hold. Ved Laurs Kvists død indtrådte suppleanten, lærer Andersen fra Aså, i Folketinget. Mindestenen på Øster Hornum kirkegård I april 1927 afsløredes en mindesten for Laurs Kvist på Øster Hornum kirkegård. Stenen står stadig på kirkegården, dog ikke længere på dens oprindelige placering, idet graven er blevet sløjfet, men stenen blev betragtet som bevaringsværdig. Om højtideligheden ved afsløringen af mindestenen skrev Nibe Avis 21. april 1927 under overskriften En stemningsfuld højtidelighed på Øster Hornum kirkegård : I lørdags afsløredes en mindesten for afdøde folketingsmand Laurs Kvist på Øster Hornum kirkegård i overværelse af ca. to hundrede mennesker. Efter at man havde sunget salmen Guds fred er mer end englevagt holdt formanden for Venstres organisation i Nibekredsen lærer Olsen, Dal, en mindetale om Kvist og erindrede den tid, han var 3 hyrdedreng i hans hjem og hvor meget han gennem 50 år, der er gået siden hen, kom i berøring med denne familie, dels ved Kvist som sognerådsformand og dels som lærer for hans børn. Man mærkede straks, at Kvist var en optaget mand. Sognet havde brug for ham til flere hverv, men man kunne også stole på, at hvad der blev ham betroet, satte han sig grundigt ind i og det var i sikre hænder. Men da opfordringen kom til ham om at stille sig som Venstres kandidat i Nibekredsen, betænkte han sig og sagde: Nej, det kunne han ikke. Men ved senere henvendel- 3 Lærer Niels Olsen havde været lærer ved Hæsum skole fra 1889 til

10 ser og med samråd med sin hustru, modtog han til sidst opfordringen og blev valgt til den virksomhed, han beklædte i 36 år. Vi kan også være forvisset om, at han som rigsdagsmand satte sig grundigt ind i de forskellige sager der. Han var ikke af dem, der albuede sig frem, ej heller af dem, der talte meget i Tinget, men når han talte, gav hans ord vægt og påhørtes med opmærksomhed. Nu efter denne lange arbejdsdag er det, vi føler trang til at rejse ham dette minde. Dermed borttog man Dannebrog, hvorom stenen var indhyllet og overgav det til familien med de ord: Hans minde vil vi bevare i taknemmelighed. Folketingsmand Søgaard talte derefter og mindedes Kvist som ven og kollega og betonede den tjenergerning, der var lagt i så sikre hænder, og som han røgtede med den største viljekraft. Han var ikke af dem, der trængte sig frem, men han var en mand med ord, der var overtænkt og havde vægt, når de blev udtalt. Han var en mand, vi kan have godt af at efterligne og bruge til eksempel. Lad derfor dette smukke mindesmærke stå til sene tider som et minde om en god dansk mand. Ære være Laurs Kvists minde. Pastor Kiilerich: Jeg bringer en tak for mindesmærket. Vi skal her på stedet varme og frede om det. Minderne her i livet må vi bevare og ikke kaste bort, og herlige minder kan vi altid dvæle ved med glæde, og af disse har vi mange fra Laurs Kvist. Gud velsigne dem. Kommunelærer Kvist 4, Aalborg, takkede på familiens vegne og rettede en inderlig tak til vælgerne i Nibekredsen for al den velvilje hans fader altid havde mødt ude omkring. Det var af hans gode minder, når hans fader fortalte om den gode forståelse, han altid mødte ude hos vælgerne. Det er med vor inderligste tak, vi modtager dette smukke mindesmærke, som vi altid vil samles om med glæde her på Øster Hornum kirkegård, og en tak for det kærlige vennesind, hvormed det er rejst. Hjertelig tak. Højtideligheden sluttede med, at man sang: Udrunden er de gamle dage. Derefter indbød den stedlige Venstre-forening til kaffe i forsamlingshuset, og her holdtes flere mindetaler om Kvist. Til sidst takkede enkefru Helga Kvist dybt bevæget om al den kærlighed hendes mand altid havde mødt ude i kredsen ved enhver lejlighed, og nu for det smukke mindesmærke I satte på hans grav, som vi vil bevare i taknemlig erindring. Rejst af Vælgere i Nibekredsen med Tak for 36 Aars trofast Arbejde Mindestenen er en tilhugget granitsten, hvis forside er prydet med en bronzemedalje af den afdøde. Stenen er leveret af billedhugger Laurits Jensen, Nibe, og medaljen er udført af bronzestøber Jensen, København. 4 Niels Kristian Kvist var Laurs Kvists ældste søn 10

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Historiske gravminder på Øster Hornum Kirkegård

Historiske gravminder på Øster Hornum Kirkegård Historiske gravminder på Øster Hornum Kirkegård Aalborg historiske museum registrerede i 1994 en del bevaringsværdige gravminder på Øster Hornum Kirkegård. Gravminderne kan være bevaringsværdige af mange

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014.

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014. Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Indenrigsministeriet Rigsombudsmanden i Grønland Rigsombudsmanden på Færøerne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg på folkeskoler i Vejle Kommune 2014.

Skolebestyrelsesvalg på folkeskoler i Vejle Kommune 2014. Skolebestyrelsesvalg på folkeskoler i Vejle Kommune 2014. Valgforordning. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ansvars og kompetencefordeling... 2 3. Tidsplan for skolebestyrelsesvalg 2014.... 3 4.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Journalnr.:694109. HEF HIMMERLANDS ELFORSYNING A.m.b.a. Valgregulativ

Journalnr.:694109. HEF HIMMERLANDS ELFORSYNING A.m.b.a. Valgregulativ Journalnr.:694109 HEF HIMMERLANDS ELFORSYNING A.m.b.a. Valgregulativ 2012 Indledning Dette valgregulativ vedrører valget til repræsentantskabet. Valgregulativet er udarbejdet i henhold til vedtægternes

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Livet må leves forfra, men skal i reglen læres bagfra var noget af det væsentlige i Søren Kirkegårds tankegang, og sådan kan man også opfatte kendskabet

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.

Læs mere

Af Søren Krarup, Tidehverv, nr. 3, marts, 2009, s.49-51.

Af Søren Krarup, Tidehverv, nr. 3, marts, 2009, s.49-51. Af Søren Krarup, Tidehverv, nr. 3, marts, 2009, s.49-51. For nogle år siden blev sognepræst Lene Matthies forjaget fra sit embede på Christianshavn, hvor hun var præst ved Christians kirke og Vor Frelsers

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Fyn

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Fyn Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Fyn Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Fyn 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Fyn dækker de fynske kommuner,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 10. september

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

V A L G R E G U L A T I V

V A L G R E G U L A T I V V A L G R E G U L A T I V 1. Repræsentantskabet: 1. Selskabets repræsentantskab består af 100 distriktsrepræsentanter, idet det præcise antal distriktsrepræsentanter i repræsentantskabet dog kan variere

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere